Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune"

Transkript

1 SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: Fax. dir.: EAN nr.: Sagsid: A Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune tilbydes der modersmålsundervisning til skoleelever på baggrund af to lov og -beslutningsgrundlag. For det første tilbydes der modersmålsundervisning til børn af EUborgere, da kommunerne lovmæssigt er forpligtiget til at give disse børn et tilbud om modersmålsundervisning. For det andet eksisterer der en lokal beslutning i Ballerup kommune, hvor der tilbydes modersmålsundervisning i et vist omfang til skoleelever, som er børn af ikke EU-borgere. Dette notat skal give et kort rids over modersmålsundervisningen i Ballerup kommune og angår primært den modersmålsundervisning, som ikke er lovpligtig, og dermed er der fokus på den lokale udmøntning af modersmålsundervisningen. Sidst i notat gives et rids af rammerne for modersmålsundervisningen i Ballerup kommune over de sidste 12 år. Status for modersmålsundervisning august 2014 Den økonomiske ramme for modersmålsundervisning i Ballerup Kommune udgør for budgetår kr. Indenfor dette budget skal Ballerup Kommune tilbyde børn af EU-borgere modersmålsundervisning, og i praksis tager ca elever imod dette tilbud. Desuden tilbydes der modersmålsundervisning til børn af ikke EU-borgere fra Klasse i det omfang, det er Side 1

2 muligt på baggrund af den økonomiske ramme. I praksis er der tale om ca. 50 børn. Rammer for modersmålsundervisningen for ikke EU borgere I Ballerup kommune oprettes der årligt ca. 5 hold i modersmålsundervisning for børn af ikke EU-borgere. Aldersgruppen er fra Klasse og der oprettes hold efter de sprog, hvor der tilmeldes flest børn. Omkring maj sendes der en mail ud til alle forældre via forældre-intra, hvor forældrene kan tilmelde deres børn til modersmålsundervisning. Dette gælder både EU-sprog og ikke EUsprog. Ca forældre tilmelder deres børn til modersmålsundervisning, og omkring 60 børn får et tilbud. I praksis betyder det, at der ikke oprettes et hold for 2 kinesiske børn, men for 8 albanske børn. I tilmeldingsproceduren beskrives vilkår og rammer for modersmålsundervisningen meget klart. Eleverne tilbydes 2 lektioner undervisning svarende til 1,5 timer om ugen over 40 uger. Undervisere og undervisningssted Alle lærere, som varetager modersmålsundervisningen, er læreruddannede i Danmark, og alle underviser i deres eget modersmål. Undervisningen er placeret enten om eftermiddagen eller lørdag formiddag. I takt med at børnene får længere skoledag forventes det, at al undervisning placeres lørdag formiddag. Undervisningssted foregår på Parkskolen i Ballerup midtby organiseret under Pædagogiske Center og Afsnit for pædagogik og læring. Forældreopbakning Der er stor forældreopbakning omkring modersmålsundervisningen. I 2008 blev der lavet en grundig evaluering af forældrenes holdning til modersmålsundervisningen på baggrund af spørgeskemaer, og 100 % af de adspurgte forældre tillagde modersmålsundervisning høj betydning i forhold til faktorer som: Side 2

3 Det er vigtigt at udvikle sit modersmål Det er vigtigt i forhold til udviklingen af dansk Det er vigtigt i forhold til kommunikationen i familien Det er vigtigt at kunne flere sprog Generelt fastholder forældregrupperne den samme positive indstilling til modersmålsundervisning, og der stilles ofte spørgsmål til forvaltningen, om rammerne for modersmålsundervisningen kan udvides til flere alderstrin og til nye sproggrupper. Endvidere har forældregruppen i tyrkisk nedsat et forældreråd, som bl.a. har afholdt en tyrkisk fest for børn og voksne i foråret 2014 med ca. 40 fremmødte. Oprettede hold i modersmålsundervisning Nedenfor ses en skematisk oversigt over udviklingen omkring modersmålsundervisningen de sidste 10 år for ikke EU-sprog: Tilmeldinger til modersmålsundervisningen Skoleår / sprog Tyrkisk Serbisk Albansk Spansk Arabisk Makedonsk 2004/2005 X X /2006 X X /2007 X X /2008 X X /2009 X X X /2010 X X X X /2011 X X X X X /2012 X X X X X /2013 X - X X X /2014 X - X X X /2015 X - X X X (X) 1 Som det kan ses af tabellen, sker der et skifte omkring , hvor der på baggrund af en politisk beslutning i Skole- og Uddannelsesudvalget åbnes op for, at der tilbydes modersmålsundervisningen i andre sprog end tyrkisk og serbisk. 1 Pt. arbejdes der på at få en kvalificeret lærer til at undervise i makedonsk. Side 3

4 Antal tilmeldte for skoleåret Skoleår / sprog Tyrkisk Albansk Arabisk Spansk Makedonsk 2014/ Økonomi Der er som tidligere nævnt afsat kr. i budgetår 2014 til modersmålsundervisning. Hvert hold koster godt kr. pr. år. Hertil kommer at det koster ca kr. pr. barn (af en EUborger), der henvises til undervisning i andre kommuner. Modersmålsundervisningens indvirkning på tosprogede elevers skolepræstationer Overordnet set konkluderer hovedparten af den samlede forskning, at der er en overvejende positiv effekt af modersmålsundervisning i forhold til at fremme skolepræstationer. Men der hersker ikke enighed om dette, og der er forskere, som mener, at den positive effekt af modersmålsundervisningen ikke er ordentligt bevist. I 2011 udgav AFK (Anvendt KommunalForskning) undersøgelsen Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige, som var bestilt af Skolerådets formandskab. I undersøgelsen peges der på, at modersmålsundervisningen ser ud til at have en positiv effekt på skolepræstationer, men en større og tilbundsgående undersøgelse efterspørges. På denne baggrund har Undervisningsministeren iværksat et stort forskningsbaseret forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning ( ), som skal undersøge, hvilken type undervisning, der har størst effekt på tosprogede elever skolepræstationer. Heri indgår fx forsøg med modersmålsundervisning, og Ballerup Kommune deltager i forskningsprogrammet. Det forventes, at resultaterne af forskningsprogrammet kan give nogle entydige svar på modersmålsundervisningens indvirkning på skolepræstationer i en dansk sammenhæng. Side 4

5 Det skal dog understreges, som undersøgelsen fra AFK viser, at modersmålsundervisning ikke er en modsætning til at lære dansk, og at ekstra undervisningstid i sig selv kan have en positiv effekt på tosprogede elevers skolepræstationer. Baggrunden for modersmålsundervisning i Ballerup Kommune Historisk rids Et flertal i Folketinget vedtog i maj 2002 at afskaffe kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning (ikke EU-sprog), og som konsekvens heraf bortfaldt det statslige tilskud. Ballerup kommune afprøvede først en model med brugerfinansieret modersmålsundervisning med det resultat, at ingen tilmeldte sig. I 2003 beslutter Skole- og Uddannelsesudvalget at oprette 2 kombinationsstillinger på 2 skoler med modersmålsundervisning i serbisk og tyrkisk (de største sproggrupper i Ballerup) i kombination med dansk som andetsprog og øget skolehjemsamarbejde. Endvidere blev det vedtaget, at den øvrige modersmålsundervisning kunne oprettes ved behov og mod brugerfinansiering; der blev dog ikke oprettet hold med brugerfinansiering. I 2008 fremlægges en evalueringsrapport om modersmålsundervisningen for Skole- og Uddannelsesudvalget, hvor kombinationsstillingerne anbefales at fortsætte. Samtidig er der et ønske fra flere sider af, at der oprettes hold i andre sproggrupper end tyrkisk og serbisk, og det besluttes, at der skal oprettes modersmålsundervisning i nye sprog, hvis der er elever nok til at oprette et hold og under hensynstagen til den økonomiske ramme. Det betyder, at brugerfinansieringsdelen frafalder. Rapporten vedtages og der ønskes en evaluering igen i Der oprettes et hold i albansk fra I 2010 fremlægges en evaluering af modersmålsundervisning, hvor det fremgår, at der er problemer omkring konstruktionen af de 2 oprindelige kombinationsstillinger i tyrkisk og serbisk. Det er svært at finde en kvalificeret lærere til den ene stilling og for at fastholde modersmålsundervisningen ansættes løst ansatte lærere. Dermed mister den oprindelige tanke med kombinationsstillingerne sin betydning. Side 5

6 Samtidig er der fortsat et politisk ønske om at give modersmålsundervisning til flere sprog (ikke EU-sprog) så længe det sker indenfor den samlede økonomiske ramme. Fra 2010/2011 oprettes der yderligere hold i spansk og arabisk. Samtidig ophører kombinationsstillingen på Hedegårdsskolen. Fra 2014 undersøges mulighederne for at oprette et hold i makedonsk. Side 6

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( ) BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Sindal skoledistrikt

Sindal skoledistrikt Skolebestyrelsesmøde - REFERAT Dato: Onsdag den 31. januar 2018 kl. 19.00-21.00 Deltagere udover bestyrelsen: Per Aaen Mødeleder: Christian Afbud fra: Anton, Niels. Emne 1. Kort status på de tre undervisningssteder

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Notat Tilskud til pasning af egne børn

Notat Tilskud til pasning af egne børn BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. juni 2017 Notat Tilskud til pasning af egne børn Sagsid: 28.18.08-A00-1-17 I budget 2017 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af muligheden for at indføre

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Forårs SFO for dit barn

Forårs SFO for dit barn Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

litteracitet hos nyankomne elever

litteracitet hos nyankomne elever Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af litteracitet TRIN 2 Afdækning af litteracitet hos

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan Bilag 39 Fremtidens Fritidstilbud ved Holbergskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud, fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering Bilag 1 nøgletal flygtninge og modtageklasser Bilaget beskriver en række nøgletal både på flygtningeområdet og på det samlede område for modtageklasser. Tallene er: A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere