Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune
|
|
|
- Minna Nørgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: Fax. dir.: EAN nr.: Sagsid: A Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune tilbydes der modersmålsundervisning til skoleelever på baggrund af to lov og -beslutningsgrundlag. For det første tilbydes der modersmålsundervisning til børn af EUborgere, da kommunerne lovmæssigt er forpligtiget til at give disse børn et tilbud om modersmålsundervisning. For det andet eksisterer der en lokal beslutning i Ballerup kommune, hvor der tilbydes modersmålsundervisning i et vist omfang til skoleelever, som er børn af ikke EU-borgere. Dette notat skal give et kort rids over modersmålsundervisningen i Ballerup kommune og angår primært den modersmålsundervisning, som ikke er lovpligtig, og dermed er der fokus på den lokale udmøntning af modersmålsundervisningen. Sidst i notat gives et rids af rammerne for modersmålsundervisningen i Ballerup kommune over de sidste 12 år. Status for modersmålsundervisning august 2014 Den økonomiske ramme for modersmålsundervisning i Ballerup Kommune udgør for budgetår kr. Indenfor dette budget skal Ballerup Kommune tilbyde børn af EU-borgere modersmålsundervisning, og i praksis tager ca elever imod dette tilbud. Desuden tilbydes der modersmålsundervisning til børn af ikke EU-borgere fra Klasse i det omfang, det er Side 1
2 muligt på baggrund af den økonomiske ramme. I praksis er der tale om ca. 50 børn. Rammer for modersmålsundervisningen for ikke EU borgere I Ballerup kommune oprettes der årligt ca. 5 hold i modersmålsundervisning for børn af ikke EU-borgere. Aldersgruppen er fra Klasse og der oprettes hold efter de sprog, hvor der tilmeldes flest børn. Omkring maj sendes der en mail ud til alle forældre via forældre-intra, hvor forældrene kan tilmelde deres børn til modersmålsundervisning. Dette gælder både EU-sprog og ikke EUsprog. Ca forældre tilmelder deres børn til modersmålsundervisning, og omkring 60 børn får et tilbud. I praksis betyder det, at der ikke oprettes et hold for 2 kinesiske børn, men for 8 albanske børn. I tilmeldingsproceduren beskrives vilkår og rammer for modersmålsundervisningen meget klart. Eleverne tilbydes 2 lektioner undervisning svarende til 1,5 timer om ugen over 40 uger. Undervisere og undervisningssted Alle lærere, som varetager modersmålsundervisningen, er læreruddannede i Danmark, og alle underviser i deres eget modersmål. Undervisningen er placeret enten om eftermiddagen eller lørdag formiddag. I takt med at børnene får længere skoledag forventes det, at al undervisning placeres lørdag formiddag. Undervisningssted foregår på Parkskolen i Ballerup midtby organiseret under Pædagogiske Center og Afsnit for pædagogik og læring. Forældreopbakning Der er stor forældreopbakning omkring modersmålsundervisningen. I 2008 blev der lavet en grundig evaluering af forældrenes holdning til modersmålsundervisningen på baggrund af spørgeskemaer, og 100 % af de adspurgte forældre tillagde modersmålsundervisning høj betydning i forhold til faktorer som: Side 2
3 Det er vigtigt at udvikle sit modersmål Det er vigtigt i forhold til udviklingen af dansk Det er vigtigt i forhold til kommunikationen i familien Det er vigtigt at kunne flere sprog Generelt fastholder forældregrupperne den samme positive indstilling til modersmålsundervisning, og der stilles ofte spørgsmål til forvaltningen, om rammerne for modersmålsundervisningen kan udvides til flere alderstrin og til nye sproggrupper. Endvidere har forældregruppen i tyrkisk nedsat et forældreråd, som bl.a. har afholdt en tyrkisk fest for børn og voksne i foråret 2014 med ca. 40 fremmødte. Oprettede hold i modersmålsundervisning Nedenfor ses en skematisk oversigt over udviklingen omkring modersmålsundervisningen de sidste 10 år for ikke EU-sprog: Tilmeldinger til modersmålsundervisningen Skoleår / sprog Tyrkisk Serbisk Albansk Spansk Arabisk Makedonsk 2004/2005 X X /2006 X X /2007 X X /2008 X X /2009 X X X /2010 X X X X /2011 X X X X X /2012 X X X X X /2013 X - X X X /2014 X - X X X /2015 X - X X X (X) 1 Som det kan ses af tabellen, sker der et skifte omkring , hvor der på baggrund af en politisk beslutning i Skole- og Uddannelsesudvalget åbnes op for, at der tilbydes modersmålsundervisningen i andre sprog end tyrkisk og serbisk. 1 Pt. arbejdes der på at få en kvalificeret lærer til at undervise i makedonsk. Side 3
4 Antal tilmeldte for skoleåret Skoleår / sprog Tyrkisk Albansk Arabisk Spansk Makedonsk 2014/ Økonomi Der er som tidligere nævnt afsat kr. i budgetår 2014 til modersmålsundervisning. Hvert hold koster godt kr. pr. år. Hertil kommer at det koster ca kr. pr. barn (af en EUborger), der henvises til undervisning i andre kommuner. Modersmålsundervisningens indvirkning på tosprogede elevers skolepræstationer Overordnet set konkluderer hovedparten af den samlede forskning, at der er en overvejende positiv effekt af modersmålsundervisning i forhold til at fremme skolepræstationer. Men der hersker ikke enighed om dette, og der er forskere, som mener, at den positive effekt af modersmålsundervisningen ikke er ordentligt bevist. I 2011 udgav AFK (Anvendt KommunalForskning) undersøgelsen Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige, som var bestilt af Skolerådets formandskab. I undersøgelsen peges der på, at modersmålsundervisningen ser ud til at have en positiv effekt på skolepræstationer, men en større og tilbundsgående undersøgelse efterspørges. På denne baggrund har Undervisningsministeren iværksat et stort forskningsbaseret forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning ( ), som skal undersøge, hvilken type undervisning, der har størst effekt på tosprogede elever skolepræstationer. Heri indgår fx forsøg med modersmålsundervisning, og Ballerup Kommune deltager i forskningsprogrammet. Det forventes, at resultaterne af forskningsprogrammet kan give nogle entydige svar på modersmålsundervisningens indvirkning på skolepræstationer i en dansk sammenhæng. Side 4
5 Det skal dog understreges, som undersøgelsen fra AFK viser, at modersmålsundervisning ikke er en modsætning til at lære dansk, og at ekstra undervisningstid i sig selv kan have en positiv effekt på tosprogede elevers skolepræstationer. Baggrunden for modersmålsundervisning i Ballerup Kommune Historisk rids Et flertal i Folketinget vedtog i maj 2002 at afskaffe kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning (ikke EU-sprog), og som konsekvens heraf bortfaldt det statslige tilskud. Ballerup kommune afprøvede først en model med brugerfinansieret modersmålsundervisning med det resultat, at ingen tilmeldte sig. I 2003 beslutter Skole- og Uddannelsesudvalget at oprette 2 kombinationsstillinger på 2 skoler med modersmålsundervisning i serbisk og tyrkisk (de største sproggrupper i Ballerup) i kombination med dansk som andetsprog og øget skolehjemsamarbejde. Endvidere blev det vedtaget, at den øvrige modersmålsundervisning kunne oprettes ved behov og mod brugerfinansiering; der blev dog ikke oprettet hold med brugerfinansiering. I 2008 fremlægges en evalueringsrapport om modersmålsundervisningen for Skole- og Uddannelsesudvalget, hvor kombinationsstillingerne anbefales at fortsætte. Samtidig er der et ønske fra flere sider af, at der oprettes hold i andre sproggrupper end tyrkisk og serbisk, og det besluttes, at der skal oprettes modersmålsundervisning i nye sprog, hvis der er elever nok til at oprette et hold og under hensynstagen til den økonomiske ramme. Det betyder, at brugerfinansieringsdelen frafalder. Rapporten vedtages og der ønskes en evaluering igen i Der oprettes et hold i albansk fra I 2010 fremlægges en evaluering af modersmålsundervisning, hvor det fremgår, at der er problemer omkring konstruktionen af de 2 oprindelige kombinationsstillinger i tyrkisk og serbisk. Det er svært at finde en kvalificeret lærere til den ene stilling og for at fastholde modersmålsundervisningen ansættes løst ansatte lærere. Dermed mister den oprindelige tanke med kombinationsstillingerne sin betydning. Side 5
6 Samtidig er der fortsat et politisk ønske om at give modersmålsundervisning til flere sprog (ikke EU-sprog) så længe det sker indenfor den samlede økonomiske ramme. Fra 2010/2011 oprettes der yderligere hold i spansk og arabisk. Samtidig ophører kombinationsstillingen på Hedegårdsskolen. Fra 2014 undersøges mulighederne for at oprette et hold i makedonsk. Side 6
Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning
Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning
Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog
Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Sindal skoledistrikt
Skolebestyrelsesmøde - REFERAT Dato: Onsdag den 31. januar 2018 kl. 19.00-21.00 Deltagere udover bestyrelsen: Per Aaen Mødeleder: Christian Afbud fra: Anton, Niels. Emne 1. Kort status på de tre undervisningssteder
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Notat Tilskud til pasning af egne børn
BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. juni 2017 Notat Tilskud til pasning af egne børn Sagsid: 28.18.08-A00-1-17 I budget 2017 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af muligheden for at indføre
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Forårs SFO for dit barn
Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
litteracitet hos nyankomne elever
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af litteracitet TRIN 2 Afdækning af litteracitet hos
Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan
Bilag 39 Fremtidens Fritidstilbud ved Holbergskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud, fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel
Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...
A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering
Bilag 1 nøgletal flygtninge og modtageklasser Bilaget beskriver en række nøgletal både på flygtningeområdet og på det samlede område for modtageklasser. Tallene er: A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
1 Samarbejdet mellem skole og hjem
1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige
Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT
Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Cooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
