Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
|
|
|
- Birgit Frank
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om status for indsatsen. 1. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Formål og indhold Lektiehjælp og faglig fordybelse er et nyt element i folkeskolen, der blev indført med folkeskolereformen pr. 1. august Formålet er at styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Indsatsen skal ligesom øvrig undervisning varetages af det undervisende personale på skolen, dvs. lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kvalifikationer. Click here to enter text. Side 1/6 De hidtidige rammer I reformens første år har det været obligatorisk for skolerne at tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der har skullet afsættes to ugentlige timer i indskolingen, tre timer ugentligt på mellemtrinnet og to timer ugentligt i udskolingen. Tilbuddet har skullet placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Forældrene har på daglig basis kunnet beslutte, om deres børn skulle deltage. Ikrafttræden af de fremtidige rammer Efter folketingsvalget kan lektiehjælp og faglig fordybelse indgå som en integreret del af skoledagen. Det følger af den politiske aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen (S, RV og SF), V, DF og K. I et brev til alle kommuner dateret d. 17. april 2015 skriver Undervisningsministeriet således, at lektiehjælp og faglig fordybelse må forventes at blive en obligatorisk del af skoledagen for alle elever i folkeskolen umiddelbart efter afholdelsen af folketingsvalget, hvis der fortsat er et politisk flertal bag aftalen. Konkret vil de nye regler, der er konkretiseret i lov nr. 1641, i så fald kunne træde i kraft pr. 1. august 2015.
2 Indholdet i den fremtidige indsats De nye regler indebærer, at skoledagen for alle indskolingselever vil være gennemsnitligt 30 timer om ugen, for elever på mellemtrinnet 33 timer om ugen og for udskolingselever 35 timer om ugen. Samtidig ophæves kravene til timetal og organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed har skolerne fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Konkret vil faglig støtte til eleverne være kerneaktiviteten i indsatsen, der også skal omfatte varierede og differentierede læringsformer. Hvis eleverne får lektier eller hjemmearbejde for, skal den faglige støtte bl.a. bestå i, at eleverne får mulighed for at få hjælp hertil, fx ved at kunne arbejde på skolen med lektierne med hjælp fra en kvalificeret voksen. Det følger af bemærkningerne til lov nr Aktuelle opmærksomhedspunkter Hvordan skal faglig støtte til eleverne organiseres og tilrettelægges, når der ikke længere er en fast timeramme til indsatsen, men det til gengæld bliver obligatorisk for eleverne at deltage i hele skoledagen? Skal organisering og tilrettelæggelse af skoledagen gentænkes, så faglig støtte integreres i den samlede understøttende undervisning i stedet for at finde sted i afgrænsede lektiecafeer eller lignende? Har lektier/hjemmearbejde en plads i den nye skole? Hvordan vil skolerne i så fald sikre, at eleverne får kvalificeret hjælp til at arbejde med lektierne? Hvordan kan skolerne konkret arbejde med faglig støtte og faglig fordybelse? Drøftes ovenstående spørgsmål i skolelederkredsen eller alene på den enkelte skole? Hvordan kan kommuner og skoler bruge de hidtidige erfaringer med lektiehjælp og faglig fordybelse i den videre udvikling af arbejdet med faglig støtte til eleverne? Fx erfaringer med at: Involvere både lærere og pædagoger i indsatsen Have særligt fokus på de fagligt udfordrede elever Have særligt fokus på de fagligt stærke elever Samarbejde med fritidstilbuddet om indsatsen 2
3 Hvordan kan kommuner og skoler kommunikere om de forventede ændringer i reglerne om lektiehjælp og faglig fordybelse fremadrettet? Hvordan bliver forældre og elever opmærksomme på, at der må forventes nye rammer om indsatsen i skoleåret 2015/16? Hvad, hvornår og hvordan kommunikeres til elever og forældre? Fx: i. procesinformation om, hvordan der arbejdes med indsatsen og hvad forventningen er til (inddragelse af) elever og forældre ii. når der er samlet op på erfaringer og træffes beslutninger om næste fase, eventuelt en mere endelig form på indsatsen. 3. Udvalgte undersøgelsesresultater En række nyere undersøgelser belyser status for kommuners og skolers arbejde med at realisere lektiehjælp og faglig fordybelse. Her følger nogle udvalgte hovedresultater med afsæt i: KL s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger i april/maj 2015 KL s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger i oktober/november 2014 YouGovs undersøgelse for KL blandt forældre i folkeskolen gennemført i december 2014 Rambølls undersøgelse for Rådet for Børns Læring af skolernes arbejde med understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse (spørgeskema blandt 408 skoleledere og casestudier på 7 skoler gennemført omkring årsskiftet 2014/15) Organisering og tilrettelæggelse KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 viser, at i langt størstedelen af kommunerne er lektiehjælp og faglig fordybelse fysisk placeret på skolerne. Det er oftest lærere, der varetager indsatsen i udskolingen, mens der typisk både er lærere og pædagoger involveret på mellemtrinnet og i udskolingen. 3
4 Er timerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i indskolingen placeret på skolen eller på SFO/fritidshjem? På alle skoler er det placeret på skolen 67 På over halvdelen af skolerne er det placeret på skolen 19 På ca. halvdelen af skolerne er det placeret på skolen og på ca halvdelen i 7 På over halvdelen af skolerne er det placeret i SFO/fritidshjem 0 På alle skoler er det placeret i SFO/fritidshjem 2 Ved ikke 1 Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse I udskolingen På mellemtrinnet I indskolingen Kun lærere Lærere og pædagoger Kun pædagoger Andre Note: Figurerne viser antal kommuner. Kilde: KL s undersøgelse blandt kommuner. Det fremgår af de åbne besvarelser, at det typisk er op til de enkelte skoler at træffe beslutning om tilrettelæggelse af lektiehjælp og faglig fordybelse. Rambølls undersøgelse peger på, at den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse typisk gennemføres med afsæt i de enkelte klasser eller klassetrin. 20 % af skolelederne svarer, at den understøttende undervisning (også) gennemføres i hold på tværs af årgange. 4
5 Af Rambølls casestudier fremgår, at det er en udfordring for lærer-pædagogsamarbejdet om bl.a. lektiehjælp og faglig fordybelse, at der ikke er en understøttende organisering af fælles planlægning og refleksion. Indhold og fokus I KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 fremhæver mange i de åbne besvarelser, at fokus er på den faglige fordybelse frem for på lektiehjælp. Enkelte nævner, at det stiller krav om, at det er lærere, der varetager opgaven. I Rambølls undersøgelse svarer 83 % af skolelederne, at færdiggørelse af lektier i høj eller i meget høj grad tilgodeses i lektiehjælp og faglig fordybelse. 66 % svarer, at støtte til fagligt udfordrede elever i høj eller meget høj grad tilgodeses, mens 27 % svarer, at udfordring af fagligt stærke elever tilgodeses. I hvilken grad tilgodeses nedenstående indholdsmæssige dele i lektiehjælp og faglig fordybelse på jeres skole? Kilde: Rambølls undersøgelse blandt 408 skoleledere. Oplevet status for realisering I KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 kommenterer en del i de åbne spørgsmål, at det er væsentlig en udfordring, at lektiehjælp og faglig fordybelse pt. er frivilligt og skal ligge i ydertimer. Det betyder bl.a. noget for elevdeltagelsen. Rambølls undersøgelse bekræfter, at de formelle rammer for indsatsen pt udgør en stor udfordring, bl.a. fordi lektiehjælp og faglig fordybelse i en vis grad er dekoblet fra resten af skoledagen. Denne undersøgelse peger yderligere på, at størstedelen af eleverne aktuelt ikke oplever, at tilbuddet er motiverende. Undersøgelsen peger dog også fra positive erfaringer fra en række skoler, jf. casestudierne. 5
6 De åbne kommentarer fra KL s undersøgelse fra efteråret 2014 viser, at kommunerne har fokus på at udvikle og kvalificere indholdet i lektiehjælp og faglig fordybelse og på, hvad der har effekt på læringen. Flere nævner, at lektiebegrebet er under udvikling, og at man ønsker at bevæge sig væk fra lektiehjælp-begrebet og mere over imod fordybelsestiden. Mange nævner også organisatoriske tiltag, fx arbejdsgrupper på tværs af skoler for at opsamle erfaringer, særligt i forhold til faglig fordybelse. KL s nyeste undersøgelse blandt kommunale forvaltninger fra foråret 2015 viser, at ca. 1/5 af kommunerne (fortsat) vurderer at være i mindre god udvikling med lektiehjælp og faglig fordybelse og oplever grundlæggende udfordringer. Ca. 2/3 af kommunerne vil fremadrettet gribe indsatsen anderledes an. Heraf har halvdelen, dvs. 1/3 af kommunerne, endnu ikke fastlagt hvordan. Af KL s forældreundersøgelse, gennemført af YouGov i december 2014, fremgår, at 37 % af forældrene mener, lektiehjælp og faglig fordybelse fungerer godt, 29 % svarer hverken godt eller dårligt, mens 28 % mener, det fungerer dårligt. 6
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: [email protected] September 2016 Casen
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Aftalen Bred aftale indgået den 30. januar 2019 mellem
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Kragenyt august 2015 Indhold
Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Kære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Kære forældre! 1 af 5. (fortsættes)
Kære forældre! Vi håber, I alle har nydt sommeren og nu er lige så klar som vi til et nyt skoleår. Nu er vi så blevet en ny skole, Østerhåbskolen. Vi ser frem til at se mange af jer til indvielsen heraf
Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
- et informationsbrev fra ledelsen.
MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det
Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
