Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Transkript

1 Folkeskolereformen

2 Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan. Som elever og forældre vil I møde et par helt nye fag på skemaet og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet. Skolen vil have fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver eneste skoledag. Der vil være flere timer på skoleskemaet og dermed også plads til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp og flere og nye valgfag for de ældste elever. Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1. august 2014, vil være ens over hele landet. Men der vil også være opgaver og tilbud, der bliver prioriteret med forskellige nuancer fra kommune til kommune og fra skole til skole. I Egedal Kommune har Byrådet udstukket de overordnede rammer for kommunens kommende folkeskolehverdag. Det er vigtigt at huske, at 1. august 2014 ikke er den dag, hvor en ny folkeskole står fiks og færdig. Rammerne er på plads efter sommerferien, men der vil fortsat ske en masse udvikling. Erfaringer vil udløse flere forandringer, fordi vi bliver klogere og dygtigere hen ad vejen. Enkelte af skolereformens dele falder først endelig på plads i løbet af de kommende år. Med denne folder ønsker Egedal Kommune at give dig et overblik over folkeskolereformen. Du skal dog ikke forvente at finde alle svar og detaljer her. For folkeskolen vil lige som resten af samfundet i øvrigt være i bevægelse. Også efter reformen er trådt i kraft. 2

3 Folkeskolereformen generelt I 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. I reformen er der opstillet tre mål med tilhørende resultatkrav. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der måles på: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. Flere timer og nye muligheder Folkeskolereformen betyder blandt andet, at børnene og de unge får flere timer til fagdelt undervisning som matematik, dansk og sprogfag. Samtidig skal de have tid til understøttende undervisning. Der vil komme mere fokus på sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Tydelige mål for den enkelte elev Folkeskolens børn og unge skal med reformen opleve, at deres hverdag kommer til at hænge bedre sammen. Læringen skal bygge på det enkelte barns personlige kompetencer og styrker. Der skal være tydelige læringsmål for den enkelte og opfølgende samtaler med eleven om faglige fremskridt og potentialer i løbet af skoleåret. Lærere og pædagoger i samarbejde Fremover vil du opleve, at der er opbrud i de traditionelle roller blandt lærere og pædagoger. Lærerne vil fortsat undervise i de fagdelte timer. Pædagogerne vil fortsat være at finde i SFO er og klubber. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger. Ledere, lærere og pædagoger arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af forskningsresultater med henblik på at forbedre børn og unges trivsel og faglige resultater. 3

4 Folkeskolereformen i Egedal Kommune I Egedal kommune vil lærerne løbende lave opfølgning, give positiv feedback og evaluere de individuelle læringsmål sammen med eleven og i tæt samarbejde med forældrene. Lærere og pædagoger fra skole og dagtilbud kommer til at arbejde tættere sammen om at skabe helhed i barnets liv. De skal løbende tilegne sig nye kompetencer, så de bliver endnu bedre til at sikre børnene læringsmuligheder med høj kvalitet og gode resultater. 4

5 Det nye skema Mere dansk Dansk er et kernefag i folkeskolen, og fra 1. august vil der være en ekstra dansktime på skemaet fra 4. til 9. klasse. Mere matematik Også matematik får med skolereformen en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse. Engelsk fra 1. klasse Eleverne begynder på engelsk i 1. klasse i modsætning til i dag, hvor faget har været på skoleskemaet i 3. klasse. Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag et tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog obligatorisk for alle elever fra 5. klasse. Der udbydes tysk som andet fremmedsprog på alle kommunens folkeskoler. Nye fag på skoleskemaet Der vil også komme et par nye fag på skoleskemaet. Fagene håndarbejde og sløjd bliver senest i 2016 til det nye, fælles fag Håndværk og Design. Her kommer eleverne til at arbejde med deres håndværksmæssige og kreative evner, så flere af dem senere i livet kan få lyst til at vælge uddannelser og job i den retning. Bag det nye fag Madkendskab gemmer sig den gamle kending hjemkundskab. Det nye navn dækker over, at faget i den nye folkeskole vil have fokus på mad fra råvarer til tilberedning. Udskoling og valgfag Valgfagene begynder fremover i 7. klasse i stedet for i 8. klasse. Samtidig bliver det obligatorisk for de unge at have valgfag. Det kan være forskelligt fra skole til skole, hvilke valgfag og valgfagslinjer, de unge får tilbud om. Opprioriteringen af valgfag er et led i at øge de ældste elevers motivation for at tage en ungdomsuddannelse og understøtte deres forskellige interesser og forudsætninger. Både i Egedal Kommune og resten af landet er der stadig en gruppe unge, der har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. Skolereformen lægger sig op ad det nationale mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Ud over flere valgfagstimer er det Egedal Kommunes mål at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Derudover skal de unge have en kompetent vejledning, så de får hjælp til at træffe det rigtige valg af uddannelse og dermed undgår at skulle droppe ud eller skifte spor. 5

6 Understøttende undervisning Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning. Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Undervisningen skal også i højere grad inddrage situationer fra dagligdagen som eleverne genkender, og derfor oplever som relevante og interessante. Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. 6

7 Motion og bevægelse Motion og bevægelse er godt for både læringen og sundheden. Tanken er, at eleverne har 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen. De fire skoler lægger en plan for, hvordan det skal ske. Om eleverne skal have idrætstøj med hver dag, vil skolerne fortælle. 7

8 Samtaler med den enkelte elev Hvert enkelt barn får en tættere og løbende kontakt med en fast voksen. Den voksne er garant for, at den enkelte elevs trivsel og alsidige udvikling fagligt og socialt følges og udvikles sammen med eleven. 8

9 Faglig fordybelse og lektiehjælp Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbyde eleverne faglig træning, udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om børnene skal deltage i de timer, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. 9

10 Skole-hjem-samarbejdet Det er skolens leder, der beslutter rammerne for kontakt og dialog mellem skolens medarbejdere og forældre. Ligesom i dag, kan du også fremover kontakte skolen, lærere og pædagoger via nettet og skolens forældre-intra. Svar på henvendelser og dialog om dit barn vil som regel ske inden for normal arbejdstid. Det hænger sammen med, at lærere og pædagoger forventes at være mere på skolen i dagtimerne, fx i forbindelse med faglig fordybelse og lektiehjælp samt fagligt teamsamarbejde lærere og/eller pædagoger imellem. I særlige tilfælde vil det selvfølgelig være muligt at have dialog uden for normal arbejdstid. 10

11 SFO og Klub Efter at skolereformen træder i kraft til august, vil SFO og klubber stadig være en væsentlig del af børnelivet i Egedal Kommune. Åbningstiderne tilpasses den længere skoledag. 11

12 Udgiver: Center for Skole og Dagtilbud Egedal Kommune 12