1 Samarbejdet mellem skole og hjem
|
|
|
- Arthur Andresen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige personlige udvikling - herunder hjemmebesøg Kommunikation mellem skole og hjem: breve, kontaktbog, skoleblad, telefonsamtaler Årgangs/klasseforældreråd Samtaler om indlæringsvanskeligheder, trivsel og konflikter Skolefester m.v. 1.1 Forældremøder Der afholdes forældremøde 1-2 gange om året. Det er en forpligtelse for forældrene at deltage i forældremøderne. Det ene møde i starten af skoleåret er obligatorisk På dette møde orienterer Ungdommens uddannelsesvejleder (UU-vejlederen) om uddannelse- og erhvervsorientering i 6., 8. og 9. klasse. Det andet møde planlægges efter aftale med årgangs/klasseforældrerådet. Tiden veksles til et socialt arrangement for klassen/årgangen, hvis der ikke afholdes to forældremøder. Det første forældremøde afholdes i slutningen af august eller i begyndelsen af september. Forældremøderne planlægges fælles for hver fløj før skoleårets start. Fløjens forældremøde indledes i personalerummet med orientering ved skoleledelsen og skolebestyrelsen - i alt ca. ½ time. Herefter fortsætter årgangenes forældremøder i de respektive klasselokaler. Mødet varer i alt ca. 2 timer. Datoerne meldes ud fra skoleårets start. I invitationen bliver forældrene bedt om at give svar på om de har behov for tolkning. Hvert år arrangeres sprogbaserede forældremøder på arabisk og tyrkisk. Møderne indledes med optræden af eleverne i den modersmålsbaserede sprogstøtte i arabisk og tyrkisk. Skoleledelse samt evt. en repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i møderne. I årgang kan der afholdes særlige møder. For eksempel café-arrangementer for elever og forældre vedrørende uddannelses- og erhvervsorientering. For at sikre og styrke samarbejdet mellem skole og hjem bliver forældre, som udebliver fra forældremøderne uden afbud, kontaktet skriftligt af skolebestyrelsen og skolens ledelse. Henvendelsen sker for at understrege pligten til og betydningen af samarbejdet mellem skole og hjem. 1.2 Skole-hjem samtaler klasse Børnehaveklasselederen indkalder 2 gange årligt til skole-hjem samtaler i børnehaveklassen. SFOpædagogerne deltager i den første samtale i børnehaveklassen, og de kommende 1. klasse lærere deltager i den anden samtale.
2 Samtalen omfatter barnets trivsel i klassemiljøet, dets arbejdsform og interesse for skolearbejdet. Endvidere drøftes skolens syn på elevens udbytte af skolegangen. Synet bygger på en løbende evaluering af eleverne og danner grundlag for en vejledning af den enkelte elev. Det anbefales, at den første skole-hjemsamtale i 1. klasse foregår i barnets hjem, såfremt forældrene måtte være interesseret deri. Der er afsat ½ time til hvert besøg. Eleven deltager i samtalerne. Deltagelse i de første skoleår (0.-1. årgang) må dog ikke være et krav. Delvis deltagelse i de første skoleår er en fin løsning med henblik på at tilgodese alle behov. Herefter (fra 2. årgang) er elevens deltagelse et krav. Forud for de to skole-hjem samtaler anvendes oftest et skriftligt oplæg også kaldet samtaleark - der forberedes af elev og forældre og som uddybes sammen med lærerne i skole-hjem samtalerne. Elevarbejder udvalgt af eleven selv også kaldet portefølje - anvendes efterhånden i mange skolehjemsamtaler som evalueringsredskab. Dansk- og matematiklærere deltager altid i samtalerne. Engelsklærere deltager i den ene samtale fra 4. klasse. Fremsættes der fra forældrene ønsker om orientering vedrørende ens eget barn for øvrige fags vedkommende, skal sådanne ønsker efterkommes. Tidspunktet for samtalerne er oktober/ november og marts/april. Samtalernes varighed er ca. 20 minutter, idet der afsættes 45 minutter årligt pr. elev til samtalerne inklusive evt. forlængelser. 6. klasse Orientering som for klasse. I 6. klasse gives desuden i god tid orientering om faget tysk af skolevejlederen på et forældremøde. Kontoret udsender en skriftlig orientering og tilmeldingsblanket. 7., 8. og 9. klasse Orientering som ovenfor. Dog finder anden samtale i 9. årgang sted i februar. Dansk- og matematiklærerne indkalder fortsat til 2 skole-hjem samtaler årligt. Fysik/kemi-, engelsk- og tysklærerne deltager kun i den ene samtale. Der gives evaluering og standpunktskarakterer fire gange årligt i Sødalskolens StandPunktsbog SP-bogen - som følger eleven i klasse. Eleverne skal sammen med deres forældre give udtryk for deres vurdering af egen indsats i skolen i følgende kategorier: præcision, arbejdsindsats, engagement og samarbejde. Kategorierne er nærmere defineret i bogen. Vurderingen udtrykkes med bogstaverne A, B, C, D og E, og A er den bedste vurdering. Når eleverne har afleveret deres vurdering giver lærerne deres vurdering og en standpunktskarakter (13-skalaen) i alle fag. Bogen danner to gange årligt udgangspunkt for en efterfølgende skole-hjem samtale. I 8. og 9. klasse deltager UU-vejlederen i den ene samtale med henblik på at give rådgivning vedrørende den videre skolegang. Generelt Det er en forpligtelse for forældrene at deltage i skole-hjem samtalerne. Hvis forældre uheldigvis er forhindret i at møde frem til samtale, skal der finde en orientering sted på anden vis (telefonisk eller ved samtale på andet tidspunkt eller skriftligt).
3 Forældre uden forældremyndighed har krav på ved henvendelse af egen drift at blive orienteret i samme omfang som forældre med forældremyndighed. Hvis situationen kræver det, tager klassens lærere kontakt til hjemmet med henblik på samtaler. På samme vis opfordres forældrene altid til at kontakte lærerne ved særlige forhold der kan påvirke barnets skolegang. For at sikre og styrke samarbejdet mellem skole og hjem bliver forældre, som udebliver fra samtalerne uden afbud, kontaktet skriftligt af skolebestyrelsen og skolens ledelse. Henvendelsen sker for at understrege pligten til og betydningen af samarbejdet mellem skole og hjem. 1.3 Kommunikation mellem skole og hjem breve, kontaktbog, skoleblad, telefonsamtaler Forældrene bliver løbende orienteret om livet i skolen via breve og skoleblade. Kontakten omkring det enkelte barn varetages skriftligt i kontaktbogen og/eller ved telefonsamtaler. 1.4 Årgangs/klasseforældreråd Det forventes, at alle årgange/klasser danner et årgangs/klasseforældreråd bestående af 3-4 af årgangens/klassens forældre. Det forventes at hvervet går på skift blandt alle årgangens/klassens forældre. Årgangs/klasseforældreråd planlægger sammen med klasselæreren/lærerne arrangementer i klassen. Der er afsat tid til flere arrangementer - typisk 2-3 årstids/højtidsfester - afhængigt af længden af arrangementerne og om der afholdes 2 forældremøder. Årgangs/klasseforældrerådsmedlemmerne står desuden til rådighed for skolen/skolebestyrelsen ved høringer m.v. 1.5 Samtaler om indlæringsvanskeligheder, trivsel og konflikter Når lærerne skønner der er behov for en ekstraordinær samtale om et barns indlæringsvanskeligheder, trivsel og/eller evt. konflikter, indkalder de altid forældrene til en samtale. I særlige tilfælde inddrages skolens ledelse i samtalerne. På samme måde opfordres forældrene til at kontakte skolen i tilfælde af ovenstående. Forældrene opfordres til altid først at kontakte lærerne. 1.6 Skolefest Der planlægges hvert år en skolefest for hele skolen, hvor forældre, bedsteforældre og søskende inviteres. Hvert andet år er festen organiseret fløjvist på samme dag, og hvert andet år er festen et stort fælles arrangement for hele skolen. 1.7 Dimission Hvert år inviterer vi til dimissionsfest i den sidste skoleuge - gerne tirsdag eller onsdag. Alle afgangselever med familier inviteres skriftligt. På denne festlige aften siger vi farvel til afgangseleverne, som får overrakt deres afgangsbeviser og får hilsener med fra ledelsen, lærerne, skolebestyrelsen med flere. Vedtaget 10. juni 2004.
4 1.8 Skolefrihed Klasselæreren kan give fri 1 dag. Skoleinspektøren kan give fri 2-5 dage. Skoleinspektøren kan give fri flere end 5 dage skoledage, hvis eleven skal med forældrene på ferierejse. Er ferien ud over 5 uger drøftes anmodningen med skolebestyrelsesformanden. Skolebestyrelsen afgør ansøgninger, der ikke falder ind under forannævnte bestemmelser. Praksis: Formanden kontaktes og afgør, om anmodningen skal forelægges bestyrelsen. Vedtaget 19. oktober Skolefrihed i anledning af konfirmation I tilfælde, hvor dagen efter konfirmationen allerede er skolefridag, kan skolelederen bestemme, at konfirmanderne har fri den første skoledag efter konfirmationsdagen. Vedtaget 29. november Udskoling Mål at eleverne fra 6. klasse i samarbejde mellem forældre, klasselærer(e) og skolevejleder tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder, der kan danne grundlag for deres valg af videreuddannelse. Tegn at arbejdet samles i en uddannelsesbog med afsluttende uddannelsesplan som et realistisk udtryk for sammensmeltning af ønsker, mål og kompetencer. I uddannelsesbogen kan indgå dokumentation for relevante arbejder i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringsundervisningen (UEA-undervisning), praktikudtalelser, rapporter og lignende. Evaluering at der løbende justeres på uddannelsesbogens handleplaner i relation til ovennævnte dokumentation frem mod midten af 8. klasse, hvor den endelige uddannelsesplan tager form. Endvidere evalueres arbejdet på grundlag af drøftelser på forældremødet i august/september i 9. klasse, hvor skolevejlederen deltager sammen med klasselærer(ne). Skolevejlederen tager initiativ til evalueringen og konkluderer på den. Tiltag Samtaler med den enkelte elev og skole-hjem samtaler: - elever i 6. og 7. klasse har én årlig samtale med skolevejlederen på grundlag af klasselærerens arbejde med UEA-undervisningen
5 - elever i 8. og 9. klasse har to samtaler om året med skolevejlederen til videreudvikling af deres beslutningsgrundlag - skole-hjem samtaler én gang årligt med deltagelse af skolevejleder i 8. og 9. klasse med fokus på den enkelte elevs uddannelsesmuligheder. Orientering ved skolevejlederen i klasserne: på 6. til og med 9. klassetrin orienterer skolevejlederen i klassen om uddannelsesprogrammer og besvarer spørgsmål i forhold til vejledningsgrundlaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni Orientering på forældremøder: skolevejlederen deltager i 1 forældremøde årligt i 6., 8. og 9. klasse. Valgfaget arbejdskendskab: på 9. klassetrin tilbydes alle elever valgfaget arbejdskendskab. Ud-af-huset arrangementer (praktik, virksomhedsbesøg, præsentationsdage og - uger m.v.: Skolevejlederen tager initiativ til at koordinere brug af: - præsentationsdage og -uger på uddannelsesinstitutionerne, - erhvervspraktik, - virksomhedsbesøg, - tilbud om en længerevarende tilknytning til en erhvervsvirksomhed i skolens nærområde. Endvidere kan der etableres kontakter til brug for en erhvervslejrskole i 8. eller 9. klasse. Disse tiltag formidles af skolevejlederen i samarbejde med klassens lærere og forældre. Midler Anvendte undervisningsmaterialer: - Godt i gang for 6. og 7. klasse, RUE - Min vej og Min bog for 8. og 9. klasse, RUE klasses hæftet, Århus skolevæsen - Hæftet Ungdomsuddannelserne i Århus Amt - Maxi-due - Spor og U-plan, Studie og Erhverv. Vedtaget den Tillige behandlet og vedtaget i skolens samarbejdsudvalg, 6. juni 2001.
Principper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Principper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole
Formål: Dette princip har til formål at skabe overordnede rammer for kommunikation og information i samarbejdet mellem skole og hjem. Hensigten er ikke i at gå i detaljer, da der skal være plads til at
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014. Kolding Kommune
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014 Kolding Kommune 1 Indhold Udskolingsafdelingen på Bramdrup Skole... 3 Målsætning... 3 Forventninger... 4 Kommunikation skole/hjem... 4 Forældremøder... 4 Skole/hjemsamtaler...
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.
Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,
Sorg-Plan. Valhøj Skole
Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution
BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt
Samarbejdsaftale Grundskolen og UU
Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser
Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?
Trivsels- og kontaktforældre Hvad skal de - og hvad kan de? 1 2 God trivsel - godt samarbejde Den gode trivsel i klassen og det gode samarbejde mellem skole og forældre vægter vi højt på Sølvgades skole.
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Information og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Kommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Skole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Sorg-Plan. Valhøj Skole
Sorg-Plan Valhøj Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig i forskellige
Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for
Evaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt
Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse
Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse Håndbog til skolebestyrelsen. Håndbogen er resultatet af en målrettet indsats i skolebestyrelsen på Vigersted Skole siden 2003 omkring Forældreindsats
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Principper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside [email protected] spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At
