Limfjordstunnelen - risikoanalyser
|
|
|
- Bo Christensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Limfjordstunnelen - risikoanalyser EU direktiv 2004/54/EF Minimumssikkerhedskrav for vejtunneler Status for Limfjordstunnelen
2 Agenda EU-direktivets krav Overordnet fremgangsmåde for risikoanalyser Acceptkriterier Hasardidentifikation (kvalitativ/semi-kvantitativ analyse) Væsentlige inputparametre (trafikmængder, farligt gods, ) Detaljeret risikomodel (kvantitativ analyse) Frekvensanalyser (statistik), Konsekvensanalyser (hændelsestræer, CFD beregninger), Risikoberegninger Resultater, kort status Videre arbejde
3 Rambølls opgaver Søren Randrup-Thomsen, afdelingsleder i Risiko og Sikkerhed 19 medarbejdere med opgaver indenfor Infrastruktur og byggeri Transport (Sejlads, Veje, Jernbaner) Proces og energi Olie og Gas Nuværende tunnelopgaver EU-direktiv (Limfjorden, Guldborgsund, Frederikssundsvej) Femern Bælt tunnelen Nordhavnsvejstunnelen Marselistunnelen Skalafjordurtunnelen
4 EU direktivet Bilag 1. Punkt Der skal udarbejdes en risikoanalyse, der skal tage hensyn til ulykker, der påvirker trafikanternes sikkerhed i tunnelen, og som kan tænkes at indtræffe i driftsfasen, samt arten og omfanget af deres mulige konsekvenser. Bilag 1. Punkt Der skal foretages en vurdering af den øgede risiko for trafikanternes sikkerhed, hvis en af følgende situationer forekommer i dag: Antallet af lastvogne på over 3,5 tons udgør mere en 15 % af den daglige trafikmængde beregnet som årsgennemsnit, eller En sæsonbetinget daglig trafikmængde væsentlig overstiger den gennemsnitlige daglige trafikmængde beregnet som årsgennemsnit.
5 EU direktivet Bilag 1. Punkt I tunneler med hældninger på over 3 % skal der træffes supplerende og/eller skærpede foranstaltninger for at fremme sikkerheden på grundlag af en risikoanalyse. Bilag 1. Punkt På grundlag af en risikoanalyse skal der træffes supplerende og/eller skærpede foranstaltninger, hvis bredden af vognbanen for langsom kørsel er mindre end 3,5 m og lastvogne har lov til at køre der. Bilag 1. Punkt Der skal være nødudgange, hvis en risikoanalyse af røgs udbredelse og spredningshastighed viser, at ventilationen og andre sikkerhedsforskrifter ikke er tilstrækkelige til at garantere trafikanternes sikkerhed.
6 EU direktivet Bilag 1. Punkt og Hvis transport af farligt gods er tilladt, skal brandbare og giftige væsker kunne bortledes med en af følgende måder: Via hensigtsmæssigt udformede afløbsrender med rist, eller Via andre foranstaltninger på tværs af tunnelen Desuden skal afløbssystemet konstrueres og vedligeholdes, så det hindrer ild samt brandbare og giftige væsker i at sprede inde i et tunnelrør og mellem tunnelrør.
7 EU direktivet Bilag 1. Punkt I tunneler med dobbeltrettet trafik og/eller stor ensrettet trafikophobning er længderettet ventilation kun tilladt, hvis følgende er opfyldt: En risikoanalyse påviser at længderettet ventilation er acceptabel, og/eller Der er truffet særlige foranstaltninger. Bilag 1. Punkt 3.7 Der skal foretages en risikoanalyse inden forskrifterne og kravene vedrørende transport af farligt gods fastlægges eller ændres.
8 Fremgangsmåde Marginal Considerable Serious Critical Catastrophic Often Expected 8 2 Likely Unlikely Very unlikely 2 5 5
9 Risikoaccept Initial risk level Risk level after implementation of safety equipment Risk level after implementation of operational procedures Change in preconditions (e.g. traffic volume)
10 Risikoaccept Risikoen en bilist udsættes for ved at køre igennem den ca. 582 m lange Limfjordstunnel ikke må være højere end på en gennemsnitlig 582 m motorvejsstrækning i Danmark Uheldsfrekvensen for motorveje i gennemsnit i perioden er 0,003 døde per mio. kørte km Årsdøgnstrafikken i 2006 for Limfjordstunnelen var køretøjer per døgn. Det gennemsnitlige antal døde per år = 0,038 ~ 1 dræbt hvert 26. år i tunnelen ved fuld udnyttelse af acceptkriteriet.
11 Hasardidentifikation Myndigheder Driftsfolk Beredskab Uden betydning Ofte 1 Marginal betydning Alvorlig Kritisk Katastrofal Af og til 2 6 Sjælden Usandsynlig 1 1 Meget usandsynlig 4 Brand Lækage Frontfront kollisioner
12 Frekvensanalyser Input til frekvensanalyserne er baseret på: Statistikker fra henholdsvis Vejdirektoratets VISopslag og statistikbanken.dk Reference til tidligere studier (Øresundstunnelen) samt til TUSI-database i Norge Data fra Limfjordstunnelens egen hændelsesdatabase Data fra Limfjordstunnelens registrering af overledninger Statistikker over farligt gods registreringer
13 Frekvensanalyser Antal køretøjer: Måned / Retning Mod nord Mod syd Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gms. antal køretøjer
14 Frekvensanalyser Antal køretøjer køretøjer over 3,5 t udgør 8,1%: Køretøj 1. halvår 2. halvår I alt Motorcykel Personbil Person m/anhænger Varebil Varebil m/anhænger Bus Sololastbil Lastbil m/anhænger Sættevognstog Øvrige
15 Frekvensanalyser Antal køretøjer: Limfjord: Retning Antal registrerede køretøjer 0 Alle køretøjer Limfjord: Retning + 1 fredag søndag Gennemsnitligt antal registrerede køretøjer jan feb mar apr may jun jul aug sep oct nov dec Limfjord: Retning Antal registrerede køretøjer 0 jan feb mar apr may jun jul aug sep oct nov dec Alle køretøjer Limfjord: Retning - fredag søndag Gennemsnitligt antal registrerede køretøjer
16 Frekvensanalyser VIS uheldsstatistikker, danske motorveje (110 km/h): År Antal uheld Antal tilskadekomne Antal døde Gennemsnit Med 1.32*10 10 kørte personkm/år på danske motorveje svarer dette til en årlig uheldsfrekvens i Limfjordstunnelen på 0.75
17 Frekvensanalyser Vejsektoren.dk Tabellen omfatter hele landet, og der er valgt udelukkende at tage udgangspunkt i vejtypen motorvej. Gennemsnitlig sker der 0,079 uheld pr. mio. kørte km pr. år beregnet fra 1998 til 2007 begge år inklusiv. Dette betyder, at der i tunnelen må forventes 0,96 uheld pr. år.
18 Frekvensanalyser Farligt gods registreringer: Fareskilt, der viser henholdsvis ADR nummeret (øverst), og UN nummeret (nederst).
19 Frekvensanalyser Installation: Ultimo februar 2009 : Udstyr installeret i østrøret Primo maj 2009: Indkøring af udstyr gennemført, herunder installation af viskersystem og afklaring af konfiguration. Systemet er konfigureret således: Der er et kamera pr. kørebane Der er en pc pr. kamera Der er en central server til logning af registreret. Hver gang systemet registrerer et køretøj, bliver følgende parametre logget: Nummerplade Farligt gods plade Andel af særlige typer af farligt gods.
20 Frekvensanalyser Farligt gods registreringer køretøjer, hvoraf 5969 køretøjer er registreret som farligt gods. Farligt gods transporter udgør således ca. 0,5 af den samlede trafik i Limfjordstunnelen. UN nummer Fare- Relativ Beskrivelse Klasse hyppighed ,1% Benzin ,0% Dieselolie eller gasolie eller fyringsolie, let ,3% Opvarmet flydende stof ,2% Flybrændstof ,5% Ammoniak, vandfri ,0% Nitrogen, kølet, flydende ,9% Harpiksopløsning, brandfarlig ,8% Carbonhydrid gasblanding, fordråbet, N.O.S ,7% Oxygen, kølet, flydende ,4% Natriumhydroxidopløsning ,4% Eddikesyre, vandfri eller eddikeopløsning (min. 80%) ,3% Fordråbet gas, oxiderende ,2% Ætsende sur uorganisk væske N.O.S ,2% Svovlsyre med mere end 51% syre
21 Frekvensanalyser VDs hændelsesdatabase, 8 måneder: Årsager Antal Alarmskab/nøddør åben 2 Drift - andet 37 Drift - tunnelvask 20 Drift - vedligehold/reparation 69 Fejlalarm 4 Fodgænger/cyklist i tunnel 2 Højt læs påkørsel 4 Stoppet køretøj - andet 5 Stoppet køretøj - bensinmangel 5 Stoppet køretøj - motorstop/havari 29 Tabt gods 20 Trailer - uheld/havari 3 Uheld - andet 25 Uheld - tæt kørsel 10 Ukendt årsag 9
22 Modellering af risiko Frekvenser: Beregning af frekvenser for forskellige scenarier bestemmes på basis af hændelsestræer. Scenarierne omfatter: Almindelige uheld Brand (forskellige typer, PIARC) Udslip (Forskellige typer, PIARC) Scenarierne er beregnet for situationer med personbiler, lastbiler of for køretøjer med farligt gods (ADR) Konsekvenser: CFD beregninger Vurderinger af antal omkomne i forskellige evakuerungssituationer
23 Modellering af risiko Frekvensmodel, generelt: Uheld Personbil Ingen yderligere udvikling Scenario 1 F=1.000 P=0.800 P=0.800 F=0.640 Brand Scenario 2 P=0.200 F=0.160 Lastbil Ingen yderligere udvikling Scenario 3 P=0.100 P=0.800 F=0.080 Brand Scenario 4 P=0.200 F=0.020 ADR Ingen yderligere udvikling Scenario 5 P=0.100 P=0.600 F=0.060 Udslip brandbart materiale Lille udslip Spredning til 2. rør Ingen yderligere udvikling Scenario 6 P=0.300 P=0.500 P=0.900 P=0.800 F=0.011 Brand Scenario 7 P=0.200 F=2.7E-3 Kun udslip i et rør Ingen yderligere udvikling Scenario 8 P=0.100 P=0.800 F=1.2E-3 Brand Scenario 9 P=0.200 F=3.0E-4 Mellem udslip Spredning til 2. rør Ingen yderligere udvikling Scenario 10 P=0.400 P=0.900 P=0.800 F=8.6E-3 Brand Scenario 11 P=0.200 F=2.2E-3 Kun udslip i et rør Ingen yderligere udvikling Scenario 12 P=0.100 P=0.800 F=9.6E-4 Brand Scenario 13 P=0.200 F=2.4E-4 Stort udslip Spredning til 2. rør Ingen yderligere udvikling Scenario 14 P=0.100 P=0.900 P=0.800 F=2.2E-3 Brand Scenario 15 P=0.200 F=5.4E-4 Kun udslip i et rør Ingen yderligere udvikling Scenario 16 P=0.100 P=0.800 F=2.4E-4 Brand Scenario 17 P=0.200 F=6.0E-5 Udslip giftige stoffer Lille udslip Spredning til 2. rør Ingen yderligere udvikling Scenario 18 P=0.100 P=0.500 P=0.900 P=0.800 F=3.6E-3 Brand Scenario 19 P=0.200 F=9.0E-4
24 Modellering af risiko Frekvensmodel, brand: Brand Manuelt bekæmpet Scenario 1 F=1.000 P=0.900 F=0.900 Ikke bekæmpet Brand detekteret Ventilation starter Automatisk bekæmpelse Scenario 2 P=0.100 P=0.900 P=1.000 P=0.0E+0 F=0.0E+0 Ingen automatisk bekæmpelse Scenario 3 P=1.000 F=0.090 Ventilation starter ikke Automatisk bekæmpelse Scenario 4 P=0.0E+0 P=0.0E+0 F=0.0E+0 Ingen automatisk bekæmpelse Scenario 5 P=1.000 F=0.0E+0 Ikke detekteret Scenario 6 P=0.100 F=1.0E-2
25 Modellering af risiko Konsekvensmodellering 20 MW brand (lastbil, ikke farlig gods) placeret midt i tunnelen, hvor trafikken ophobes mod Søndre rampe. 100 MW brand (lastbil, farlig gods) placeret midt i tunnelen, hvor trafikken ophobes mod Søndre rampe.
26 Case: Bilbrand midt i tunnelen (20 MW) - Sigtbarhed Tid efter brandstart [s] brandkilde m 189 m m September 2009 Limfjorden
27 Case: Bilbrand midt i tunnelen (20 MW) - Temperatur Tid efter brandstart [s] m m September 2009 Limfjorden
28 Case: Lastbrand midt i tunnelen (100 MW) - Sigtbarhed Tid efter brandstart [s] brandkilde m 216 m 175 m 151 m m September 2009 Limfjorden
29 Case: Lastbilbrand midt i tunnelen (100 MW) - Temperatur Tid efter brandstart [s] m m September 2009 Limfjorden
30 Risikoresultater - FN-kurve P(N>n) 1.E-01 1.E-02 1.E-03 1.E-04 1.E-05 1.E-06 1.E-07 1.E-08 1.E-09 ALARP øvre Risikoprofil ALARP nedre Den opsummerede risiko er acceptabel Kurven viser, at den totale risiko er acceptabel, men at der bør foretages vurderinger af effekten af risikoreducerende tiltag (risikoprofilet er placeret i ALARP området) Brandscenarier detaljeres yderligere ved CFD beregning af varme- og røgudvikling 1.E Antal døde Modellering af antallet af døde grunde forskellige CFD-scenarier detaljeres Bidrag fra EU-kravene udtrækkes separat Følsomhedsanalyser
31 Opsummering Forslået metodik til eftervisning af EU-krav; Faseopdelt tilgang til risikoanalyser (kvalitativ -> kvantitativ) Gennemgang af relevante EU-krav Fuld gennemregning af alle scenarier Statistik til fastlæggelse af operationelle acceptkriterier Statistik til fastlæggelse af uheldsfrekvenser CFD modellering af relevante scenarier
32 Videre arbejde Guldborgsundtunnelen Registrering af farligt gods Review af EU-krav Frederikssundsvejstunnelen Review af EU-krav
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
DFTU - februar 2010. EU direktiv 2004/54/EF Minimumssikkerhedskrav for vejtunneler. Ulla V. Eilersen
DFTU - februar 2010 EU direktiv 2004/54/EF Minimumssikkerhedskrav for vejtunneler Ulla V. Eilersen Try our game "Safe in the tunnel!" Click on the language of your choice. English, French, German, Dutch,
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011
Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens
1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager [email protected] Bionaturgas
Hastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Vejdirektoratet Broafdelingen
Vejdirektoratet Broafdelingen Incident Detection System, Limfjordstunnelen Teknisk Beskrivelse Viking Rev 0, 26.02.2000 HANSEN & HENNEBERG Rådgivende Ingeniører, F.R.I. Vejdirektoratet Broafdelingen Incident
Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring
IDA 6. oktober 2005 Introduktion til risikoanalyse Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring Lene Schepper [email protected] 1 Katastofer 1979 1984 http://slp.icheme.org/incidents.html 1984 1976
Modernisering og funktionstilpasning - tunneler
Modernisering og funktionstilpasning - tunneler Peter Bäcker Hansen, Hansen & Henneberg Modernisering og funktionstilpasning - tunneler Dias nr. 1 Modernisering og funktionstilpasning - tunneler Disposition:
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43
Forbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland
Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Modtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.
Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en
Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Plantekongres. Indlæg af Steffen Halmø
Plantekongres Indlæg af Steffen Halmø Disposition Skal forsøge at give et svar på spørgsmålet: Kan det globale gødningsmarked levere end tredjedel mere kvælstof til Danmark, når normreduktionen delvis
Dødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Trafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Bilag 1:
Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Her findes beregninger over antallet af solfangere der forventes at kunne placeres på grunden. Areal: 22621,44m 2 2,5m
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
Skibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU
30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Wednesday, April 17, 13
Agenda 1. Om Airbnb 2. Airbnb i Danmark 3. Lokale fordele 4. Potentielt samarbejde Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 2 Om Airbnb Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 3 Airbnb
Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet
Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
Forord. For sololastbiler, busser og vogntog beskrives gennemsnitshastigheder og udviklingen i gennemsnitshastighederne.
Forord Denne rapport beskriver hastigheder og hastighedsudvikling fra 1999 til 2002. Rapporten skal ses som en fortsættelse til Vejdirektoratets rapport nr. 202 Hastighedsrapport, hastighedsmålinger 1995
Vejtrafikkens udvikling
Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: [email protected] Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Analyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Trafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Vejtrafikkens udvikling
Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling
Formodet brandårsag: Påsat brand
Formodet brandårsag: Påsat brand 3. ÅRGANG NOVEMBER 28 NR. 3 Redningsberedskabet (brandvæsenet) rykker i gennemsnit ud til 17.5 brande om året. I 27 blev det til 18.276 udrykninger til brande. De kommunale
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte
Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015
Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1
Den Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
ANVENDELSE AF RISIKOMATRIX
RISIKOVURDERING FOR BEGYNDERE Pernille Thorup Adeler INDHOLD Rambøll Risiko og sikkerhed Hvad er en risikomatrix Hazardidentifikation Etablering og anvendelse af risikomatrix RAMBØLL RISIKO OG SIKKERHED
Kommunalt kørselskontor
Kollektiv Trafik Konferencen i Korsør den 1. og 2. oktober 2015 1. Seminarrunde / Sammenhængende kollektiv trafik / Mobilitetsudfordringen Kommunalt kørselskontor Oplæg ved fagleder Bo Kuno Christensen,
