Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Transkript

1 Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol til hele provinsen og i midten af marts 2003 er landsdækkende automatisk trafikkontrol en realitet. Beslutningen om at gøre hastighedskontrollen landsdækkende blev truffet i Folketinget på baggrund af et vellykket forsøg i Men hvordan bliver indførelse af automatisk trafikkontrol et vellykket tiltag, og hvordan beregnes effekten af kontrollen? Metoder til begrænsning af hastighedsoverskridelser Automatisk trafikkontrol er når politiet kontrollerer hastigheden fra varevogne, udstyret med radar og kamera. Overskrider en bil hastighedsgrænsen, tager politiet et foto og sender det til bilens ejer. Når bilens ejer har oplyst, hvem der førte bilen ved hastighedsoverskridelsen, sender politiet bøden til føreren. Da sagsbehandlingen foregår automatisk, frigives en masse ressourcer og metoden er derfor meget effektiv (se figur 1). Figur 1: Sagsbehandling

2 Den automatiske trafikkontrol er dog blot en af de tre metoder, der benyttes for at få hastigheden ned (se figur 2). Kontrol Fy si sk e foranstaltninger Kampagner Figur 2. Hastighedstrekanten Vejtekniske tiltag, som fx bump og indsnævringer er effektive til at få gennemsnitshastigheden ned på længere sigt men det er også dyrt at anlægge og vil ofte kræve mange ressourcer at effektuere. Derfor er det vigtigt at sætte ind med vejteknik på præcist de områder, hvor der er mest brug for det. En hastighedsplan kan være et meget nyttigt værktøj til planlægning og prioritering af blandt andet vejtekniske tiltag. Information og kampagner er generelt effektive til at få problemet med hastighedsoverskridelser sat på dagsordenen. Rådet for Større Færdselssikkerheds opinionsundersøgelser har de sidste mange år vist, at langt de fleste bilister synes, det er vigtigt at overholde hastighedsgrænserne, særligt i byområder. Men hastighedsmålinger viser, at over halvdelen af alle bilister fortsat overskrider hastighedsgrænserne, også i byerne. Når man gennem informationskampagner minder bilisterne om, at de skal holde øje med deres fart, har det som regel en god effekt. Effekten er desværre kun kortvarig og gennemsnitshastigheden vil typisk snige sig op igen, når kampagnen er forbi. Omvendt viser erfaringer fra fx hastighedsprojektet i Mørkhøj, Gladsakse, at effekten af vejtekniske tiltag kan optimeres ved at inddrage borgerne i projektet, og følge de vejtekniske tiltag op med informationskampagner. Kombinerer man ydermere med politikontrol, som fx automatisk trafikkontrol kan man nå optimal effekt af indsatsen. For at få den bedste effekt af indførelse af automatisk trafikkontrol iværksættes både lokale og nationale informationskampagner. Valg af strækninger til kontrol overlades til de lokale vejmyndigheder, der i samarbejde med det lokale politi har de bedste muligheder for at vælge kontrolstrækninger, der hvor der er mest brug for det i lokalområdet. Kriterierne for udpegningen af kontrolstrækninger er: Ulykkesbelastede strækninger Skoleveje, veje ved institutioner og ved vejarbejde Landevejsstrækninger gennem mindre byer Utrygge veje, hvor beboere selv har ønsket kontrol.

3 Kontrollen udføres fra 8 distriktskontorer landet over (se figur 3). Figur 3. ATK-distrikter. Distriktskontorerne råder over 3 målebiler med undtagelse af København hvor der skal være 5 målebiler. Målebilerne sættes ind i hele distriktet på baggrund af de lister, vejbestyrelserne og det lokale politi har udarbejdet. Målet med automatisk trafikkontrol Det overordnede mål med indførelse af automatisk trafikkontrol er at biddrage til at nå målet i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hver ulykke er en for meget fra Handlingsplanens mål er at nå en 40% reduktion i ulykker ved udgangen af I planen forventes det at indførelse af automatisk trafikkontrol og andre hastighedstiltag vil kunne reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 15%. Projektmålet for automatisk trafikkontrol er dog mere ambitiøst. Målet er at nå et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne på 15% allerede i perioden i forhold til perioden på de strækninger, kontrollen er foretaget. Udover faldet i antallet af dræbte og tilskadekomne forventer vi at nå et fald i gennemsnitshastigheder på 5% og et fald i andelen af bilister, der får en bøde på 10 procentpoint i år 2004 i forhold til perioden på de nye strækninger, der indgår i kontrollen fra 1. okt. At nå et så stort fald i antallet af dræbte og tilskadekomne og fald i gennemsnitshastigheder er dog ikke realistisk, med mindre det lykkes at skabe en holdningsændring til fart blandt de danske bilister. Derfor har vi opstillet yderligere to projektmål: Større forståelse for faren ved høje hastigheder målt ved holdningsundersøgelser samt større accept af hastighedsgrænser ved vejarbejde, skoler og institutioner, gennemfartsveje etc. målt ved lavere faktiske hastigheder.

4 For at opnå projektets mål, er det nødvendigt at kombinere vejtekniske tiltag, kampagner og kontrol - i et samarbejde på tværs af vejmyndigheder og politi. Skal man have bilisterne til at acceptere de gældende hastighedsgrænser er det nødvendigt at tilpasse grænserne meget bevidst til vejens udformning og omvendt. Hastighedsgrænsen skal så vidt muligt virke logisk for bilisterne. I modsat fald kan vi ikke forvente at de overholder den. Differentierede hastighedsgrænser, vejtekniske tiltag og informationskampagner er de midler, der kan bruges til at højne forståelsen for, at det er vigtigt at overholde hastighedsgrænserne. Kontrol, manuel og automatisk, kan sættes ind for at håndhæve dem. I bedste fald overflødiggøres Figur 4. Målebil kontrollen og kun en lille gruppe bilister, der ikke kan nås med de øvrige midler får bøde. Beregning af effekt Det er Vejdirektoratet s opgave at følge udviklingen i hastigheder og ulykker og beregne effekten af indførelse af automatisk trafikkontrol. Den opgave varetages af hastighedsprojektgruppen i Vejdirektoratet. Hastighedsprojektgruppen indsamler og bearbejder data om kontrollen og stiller datamaterialet til rådighed for vejbestyrelser og politi. Derved kan effekten af kontrollen løbende evalueres og eventuelle justeringer i indsatsen kan foretages. De indsamlede data omfatter: data om de enkelte kontroller fra politiets ATK-distriktkontorer, resultater af hastighedsmålinger fra Vejdirektoratets målestationer og uhelds oplysninger fra Vejsektorens Informationssystem (VIS). Data om politiets kontrol er indsamlet siden 1. Data om politiets kontrol juli På det tidspunkt blev der udført kontrol siden 1. juli 2001 i 8 politikredse. I september 2001 var antal antal uger i gennemsnit 42 politikredse op på 10. Den 11 startede 1. antal målevogne antal kontroller antal kontroltimer november og den 12 i maj Disse data omfatter antal kontroluger i gennemsnit, antal af aktive målebiler, antal af kontroller, antal antal kontrollerede køretøjer 2,2 mio. kontroltimer, antal kontrollerede køretøjer, antal antal køretøjer over bødegrænse og procentdel af køretøjer, der har kørt så hurtigt, % køretøjer over bødegrænse 10 % at de er over bødegrænsen (se figur 4). bødegrænse = hastighedsgrænse + 10% 50 (56), 60 (67), 70 (78), 80 (89), 90 (100), 110 (122) Figur 4. Oversigt over kontroller i perioden 1. juli juli Der mangler data fra enkelte uger i 2 af de 12 politikredse. Bilisterne bliver kun fotograferet af den automatiske trafikkontrol, hvis de overskrider hastighedsgrænsen med mere end 10%. Dertil lægges 3 km/t. for at sikre mod eventuel usikkerhed på udstyret. De sidste 3 km/t. trækkes fra den målte hastighed inden bøden fastsættes. Hastighedsdata indsamles fra Vejdirektoratets ca. 50 målestationer, der er etableret i forbindelse med projektet. Målestationerne er spredt over hele landet og er ikke nødvendigvis placeret på strækninger, hvor der foretages kontrol. Hastighedsmålingerne giver derfor et

5 meget generelt billede af hastighedsudviklingen i hele landet. Dataindsamlingen sker kontinuerligt. Til evalueringen benyttes tal for den første uge i hver måned. Gennemsnitshastigheden beregnes, og der tages højde for trafikmængden. Derudover beregnes andelen af bilister der overskrider hastighedsgrænsen samt andelen af bilister, der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 10 km/t. (se eksemplet i figur 5). Fald i gennemsnitshastighed i forhold til samme måneder de 3 foregående år km/t. 55,5 55,0 54,5 54,0 53,5 53,0 52,5 52,0 51,5 51,0 50,5 50,0 jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul før 55,2 54,2 54,7 54,4 54,2 53,8 54,0 53,2 55,1 54,7 54,7 53,6 54,2 efter 52,6 53,5 53,1 53,2 52,4 52,6 52,6 53,2 52,4 52,7 52,8 53,1 53,4 effekt -2,6-0,7-1,6-1,2-1,8-1,2-1,4 0,0-2,6-1,9-1,9-0,5-0,8 Figur 5. Eksempel på resultater fra en målestation Herningvej i Holstebro 50 km/t Evaluering af effekten af automatisk trafikkontrol kompliceres af at kontrollen er mobil. Kontrollen kan sættes ind flere steder i løbet af en dag. Metoden er utvivlsomt effektiv, fordi den mobile kontrol gør det muligt at sætte ind på den strækning, på det tidspunkt på dagen, hvor der er mest behov for det. Men da vi ikke har hastighedsmålinger på alle kontrollerede strækninger, kan det være problematisk at fastslå effekten på hastighederne på den enkelte kontrolstrækning. Hastighedsmålingerne har indtil videre vist en generelt fald i hastighederne på 2-3 km/t. De høje hastigheder er faldet mest. Ifølge hastighedsgruppens beregninger vil det kunne betyde et fald i antallet af dræbte på 15-20% og et fald i antallet af alvorligt tilskadekomne på 10-15%. Ulykkestallene er dog meget følsomme for mange forskellige påvirkninger, og det vil ikke være muligt at give et klart billede af kontrollens effekt på ulykker før efter nogle års forløb. Men selv hvis antallet af ulykker skulle vise sig kun at blive reduceret med halvt så mange som forventet, vil indførelse af hastighedskontrollen have skabt større tryghed, færre ulykker og sparet menneskeliv. Og det er det afgørende parameter for, om indførelse af landsdækkende automatisk trafikkontrol bliver vellykket.

6 Statusnotater om kontroller og hastighedsmålinger udarbejdes hvert kvartal. Notaterne findes på: under punktet for trafiksikkerhed, automatisk trafikkontrol. Her findes også notatet Valg af strækninger som er en vejledning i udpegninger af strækninger til kontrol Yderligere oplysninger om kontrollen findes på under hovedmenuen.