FYNSPROJEKTET REFERAT AF TEMADRØFTELSE I ØKONOMIUDVALGET, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 REFERAT AF TEMADRØFTELSE I ØKONOMIUDVALGET, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 26. marts 2012 Deltagere: Økonomiudvalg: Hans Jørgensen (formand), Bo Andersen (næstformand), Anne-Merete Mikkelsen, Jane Heitmann, Sven Thaisen, Anne Møllegaard Mortensen, Helene Jakobsen, Grete Justesen, Vagn Hansen Kommunaldirektør Benny Balsgaard, Afdelingsleder for Plan, Udvikling og Fritid Maj-Britt Helle Jensen Projektsekretariatet: Kim Barren, Axel Thrige Laursen, Charlotte Lorentzen Referat: Borgmester Hans Jørgensen bød kort velkommen og orienterede om projektet og pointerede vigtigheden af, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal bidrage til et positivt samarbejde på Fyn. Efter Charlotte Lorentzens gennemgang af oplæg om projektet, foretog Økonomiudvalget en drøftelse af projektets udfordringer og muligheder, samt mulige temaer. Anne Møllegaard Mortensen anbefalede, at det er væsentligt at tænke kommunernes rolle og bidrag med ind i forhold til at skabe samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Hun støtter arbejdet i Fynsprojektet og dets sigte, og gav udtryk for, at de fynske investorer, store som små, i dag investerer hver for sig. Lad os i stedet få dem til at gå sammen og dermed skabe større effekt. Der skal skabes tiltro til Fyn inden for erhvervstemaet. Jane Heitmann: Sønderborg har budt ind på EU-muligheden for at blive udpeget som kulturby - hvad kan det eksempel inspirere Fyn til? Fynsprojektet skal bidrage til at skabe en aura blandt de unge om, at uddannelse på Fyn også kan føre til beskæftigelse og et aktivt liv på Fyn. Lægeuddannelsen I Odense er ratet som en af de100 bedste i verden - som det eneste sted i landet lad os bygge videre på det. Hun anbefalede afslutningsvist, at der sigtes mod en Planstrategi Fyn som et godt fælles instrument for samarbejde og initiativer. Der er meget andet end en letbane at blive enige om. Bo Andersen mente, at erhvervslivet skal være en aktiv medspiller i processen, og at det er vigtigt at arbejde fælles om bymiljøer og landskaber. Også Bo hældede til at en planlægning for hele Fyn giver de bedste muligheder og at en planstrategi Fyn vil være det rigtige instrument til at Fyn en ny start. Borgmester Hans Jørgensen sagde, at sognerådspolitikken ikke længere rækker. Det er vigtigt, når vi tænker fælles ledelse af Fyn, at der bliver plads til de rette kvalifikationer i forhold til opgaven. Det er ikke nok, at alle kommuner hver især udpeger en politiker.

2 Sven Thaisen sagde, at vi ikke må lade den laveste fællesnævner kendetegne, hvordan vi skal tænke fremover. Der skal et fælles politisk lederskab til. Det kunne bl.a. føre til, at det sikres, at der er uddannede fynboer til at påtage sig arbejdet med de store projekter, der nu er på vej i Odense. Vi skal også se på, hvilke virksomheder på Fyn der kan vækste og så styrke dem. Bo Andersen nævnte, at vi på Fyn kan lære af Lolland, hvor man forlods bygger boliger til de Håndværkere man ved skal arbejde på Fehmernforbindelsen. Helene Jakobsen lagde til, at fynboer har en tendens til at lade jantelov gå i den det må vi ud over. Desuden har vi det problem, at infrastrukturen på Fyn er for dårlig. Der mangler noget, for at kunne komme til Odense, og så kunne det være godt med en bro til Assens. Borgmesteren tog eksemplet Sønderborg op igen. Sønderborg gør utroligt meget for at kæmpe for SDU, og der bør være en bedre forbindelse mellem Odense og Sønderborg og hele det sydlige opland, Sønderborg er en del af. Anne-Merete Mikkelsen tilsluttede sig Svends og Janes synspunkter om uddannelse. Vagn Hansen sagde, at vi må sikre et tættere samarbejde mellem SDU, de tekniske skoler og de øvrige uddannelsesinstitutioner. Hvis mentaliteten skal ændres på Fyn, skal det ske nedefra, blandt de unge. Borgmesteren gik nu videre til Fynssekretariatets spørgsmål Er der hos os, lokale og kommunale udfordringer, der med fordel kan gøres til genstand for en fynsk-fælles indsats? Hans Jørgensen sagde, at der må gøres en indsats for at få Sydfyn til at hænge sammen strukturelt og mentalt. De mange små iværksættere skal have løftet deres horisont, så de ser Fyn som en region. Og at vi skal til at se øhavet i lyset af en fælles turist- og erhvervsmæssig indsats og ikke kun en turistmæssig indsats. Jane Heitmann: Vi har for svag kontakt med erhvervslivet, med fx fødevaresektoren. Vi skal have erhvervslivet i tale og høre, hvad de har brug for fra vores side som myndighed. Vi skal se os som serviceorgan for dem. Anne Møllegaard Mortensen, mente, at forskning-uddannelse-erhvervkommune skal ses i sammenhæng. Vi skal også tænke godserne med i en erhvervsudvikling, og vi skal se foreningslivet som en styrke, der kunne aktiveres også i forhold til Fyns udvikling. Foreningslivet kan generelt komme til at spille en aktiv rolle i forhold til inddragelse af borgere i løsning af driftsopgaver. Anne-Merete Mikkelsen mente, der er behov for at undersøge, om det virkelig er så svært for virksomheder at etablere sig på Fyn som der går rygter om. Samtidig skal de positive historier om Fyn dyrkes.

3 Grete Justesen foreslog til sidst Fynsprojektets sekretariat at supplere kontakten med Udvikling Fyn med en kontakt til Miljøforum Fyn, der har 120 fynske virksomheder som medlemmer. Herefter afsluttede borgmesteren Økonomiudvalgets drøftelse af Fynsprojektet. Projektsekretariatet den 27. marts 2012

4 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I TEKNISK UD- VALG OG ERHVERVS- OG UDVIKLINGSUDVALGET, NORDFYN KOMMUNE 11. april 2012 Referat: Vi trækker ikke på samme hammel på Fyn. Det er det eneste, der kan ændre noget. Signaler om enighed på Fyn er vigtige. Lufthavn skal være et Fynsprojektet og får flere passagerer hvis vi stod sammen på Fyn. Der er ikke behov for flere akademikere på Fyn. Vi skal tiltrække virksomheder, der matcher uddannelsesniveauet på Fyn. Produktionsvirksomheder er nødvendige for at have viden. Det kan vi tjene penge på. Vi skal hitte trumfen omk. udvikling. Hvor ligger byerne på Fyn f.eks. I forhold til Nordfyn. Hvor stor er tålmodigheden i projektet før vi ser succes'erne. Det skal præciseres. Blive realistiske om at nå et hovedstads eller Trekantsområdet niveau. Skal overliggeren sættes så højt? Vi skal sige at vi vil. Vi skal lægge en plan og køre efter den. Det politiske ejerskab er den største barriere. Vi stjæler fra hinanden omkring borgere. Den rådne banan og den fede pølse. Vi skal vælge hvad vi helst vil være medlem af Det politiske ejerskab bliver den største udfordring. Vi rykker og gør noget aktivt fremfor at vente. Mulige temaer: Uddannelse og forskning Arbejdspladser Bosætning Projektsekretariatet den 19. april 2012

5 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, LANGELAND KOMMUNE 16. april 2012 Referat: Fynsprojektet skal kunne rumme indbyrdes konkurrence. Positivt, hvis Fynsprojektet kan åbne for, hvad der bliver attraktivt i fremtiden. På Fyn er der kun vækst i én by. I andre vækstområder er der vækst i flere kommuner Hvad gør sig gældende i Trekantområdet? Trekantområdet ligger jo godt med mulighed for at køre til alle sider. Her kan vi kun køre én vej, nemlig til Odense. Der skal derfor være indsatsområder i Fynsprojektet, som ligger uden for øens center, Odense. Jyderne er måske mere arbejdsomme Iværksætteriet er stærkt på Langeland og overlevelsen skyhøj i forhold til andre steder. Men der mangle finansieringsmuligheder uden om den private lånevirksomhed, som det i dag kun kan komme større virksomheder til del. Vi skal ikke efterligne andres vækstinitiativer men finde alternative muligheder. Der bør laves et fælles Gartneri-Fyn/Fødevarer-Fyn. Fødevareinitiativerne går i dag kun på forædling og på større initiativer, men der savnes noget på produktionsniveau og i den lille skala. Vi må skabe høj uddannelse af arbejdskraft. Vi må til konferencen have opstillet et projekt i hver kommune, som alle så støtter. Odense skal ikke bestemme det hele. Vi skal ikke ind i en konstruktion på Fyn, hvor, man får fornemmelsen af, at der er en der snyder. I bør indarbejde konkrete målepunkter i Fynsprojektet. Vi mangler at se, at Odense vil det her. Vi kommer til at være meget ærlige på konferencen den 22. maj. Bioraffinaderi i Vestes tomme bygninger. Vi skal tænke i konkrete muligheder. Trække kreative innovatorer til Langeland. Vigtigt at fremme iværksætteri og erhvervsfremme Der skal også tænkes i turisme, måske på 2 fronter byturisme og naturturisme. Det vil være en fordel at få belyst øhavet muligheder. Om konferencen: Konferencen skal hellere arbejde med potentialer end med konkrete projekter. Det er vigtigt at få blandet politikerne.

6 Bemærkninger fra sekretariatet i løbet af debatten Der skal tænkes Fyn Fyn Fyn Man kunne også læne sig tilbage og se på, at udviklingen går til Odense, så kan vi droppe Fynsprojektet. Man får næppe statslige midler til projekter, tydeligst på infrastrukturområdet, hvis Fyn ikke er enige om, hvad man ønsker at få gennemført først. Odense har indset dette og er parat til at gå ind i Fynsprojektet. Hvad er vigtigste? Er det vigtigste, at Fyn ikke fortsætter sin tilbagegang, men at tendensen begynder at vende? Er det vigtigere, end lige, hvor væksten sætter ind på Fyn? Trekantområdet startede også med gensidig mistillid, men arbejdede sig igennem det så langt at man har set fordelene ved at stå sammen. Man startede med udgangspunkt sine erhvervsstyrker, som stål i Kolding og at markedsføre hver by for sig, men har nu fælles planstrategi og sådan en virker kun, hvid hver kommunalbestyrelsen har godkendt den. Det samme gælder for deres fælles kommuneplan. Når man hæver sig lidt over Fyn, kan man ikke se nogen fælles investeringsplan, der kan trække investeringer udefra til Fyn. Fynsprojektet skal se på, i hvilken grad en fælles fysisk planlægning kan gavne det bæredygtige vækstperspektiv. Temaforslag / lokale styrker Bioraffinaderi Tvedelt turismestrategi: By-turisme og natur-turisme Fødevareklynge: Gartnere-fiskeri-landbrug Øhavet Iværksætteri med stor overlevelsesevne Gunstig klimazone i forhold til landbrug Uddannelser der er tilknyttet fødevareerhvervene Film Fyn Kreative erhverv, der ikke er afhængige af fysisk transport Projektsekretariatet den 20. april 2012

7 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, ÆRØ KOMMUNE 18. april 2012 Referat: Tilgængelighed: Infrastruktur og tilgængelighed er afgørende vigtig. Fyn skal være medspiller, for at der kan findes en fornuftig løsning. Øerne har ikke fået gavn af motorvejen fra Odense til Svendborg. Øerne har 2 timers transport fra Ærø og Langeland til Odense, hvor resten af Fyn kun skal bruge 25 min. Hurtige og effektive billige færger til Ærø vil være et af de afgørende punkter. Der ligger en særlig ø-problematik omkring både priser og tidsperspektiv for transport til og fra Ærø. At stå sammen på Fyn: Hvor meget gensidig solidaritet er der i Fynsprojektet? Der må skabes imødekommenhed over for øsamfundenes problemer. Om 40 år bor 90 % af befolkningen i København og Århus, og allerede i dag gør den store konkurrence og de mange kunder i de største byer, at tingene bliver billigere. Det kan vi ikke konkurrere med. Vi skal måske konkurrere på noget andet. Det mentale. Der mentale på Fyn er en barrierer, der vil tage klang tid af ændre på. Ærø og Fyn kan tilbyde: Maritime uddannelser på Ærø som kan bidrage til et fælles fynsk projekt, der kan bidrage til udvikling. og det kan være en ide at samle dem på Ærø. Kontakt Søfartsstyrelsen her. Det samme kan Film Fyn og Naturturisme og natur og miljø ligesom hele gartneritraditionen. Ærø har noget at vise frem i energisammenhæng. Fyn er et rekreativt og bosætningsområde. Ærø er et fyrtårn i sig selv. Skal markedsføre sig som turiststedet par excellence for Fyn. Det kunne også være indenfor området vedvarende energi.

8 Efterhånden må man kunne tænke sig, at det kan blive en normal mulighed af holde weekend på Fyn. Øernes lystbådehavnsfaciliteter vil med fordel kunne udbygges. Nytten af Fynsprojektet: Den fynske udkant skal i praksis overbevises om, at Fynsprojektet er til gavn for hele Fyn. Vi skal føle ejerskab for at deltage helhjertet i projektet. Akutfunktionens flytning fra Svendborg er ikke et godt tegn på sammenhold (Flytningen blev besluttet af Region Syddanmark og ikke af kommunerne på Fyn ref.) Erhverv: Er der kommet gang i Lindøværftet? Hvad gik skidt der? Vi skal være meget erhvervsvenlige. Der mangler nicher til hjælp for de små og mindre produktionsvirksomheder. En god kontakt for Fynsprojektets sekretariat: Et etableret miljøinitiativ på Fyn arbejder næsten på samme grundlag som Fynsprojektet og bør kontaktes. Hvordan forholder Fynsprojektet sig til Udvikling Fyn, som vi ikke deltager i, selvom vi måske burde? Projektsekretariatet den 20. april 2012

9 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, ODENSE KOMMUNE 19. april 2012 Udfordringer: Urbanisering er et faktum hvordan håndterer vi det på Fyn? Hvordan kan vi stille os i fht det? Indeholder en Odense udkantsproblematik. Odense vinder og vores fynske kollegaer taber hvordan kan vi skabe balance i det. Vi mærker alle / alle kommuner på Fyn den brændende platform. Vi er ved at blive marginaliseret i fht den landspolitiske diskussion og prioritering. Vi har ingen andre valg og forhåbentlig giver det det fælles politiske lederskab. De statslige arbejdspladser, - hvad gøres der, - og hvordan reageres der. Statens manøvre er at spare, - så hvordan kan vi sikre de arbejdspladser. Det der sker på SDU er meget vigtigt, også i forhold til at skabe nye arbejdspladser. Skæbnefælleskab, - Kbh. trækker mod Malmø. Der kommer ingen og hjælper os. Hvorfor er det Ålborg, vi altid tager til. Vi skal tage til Od., det er nemt for Jylland og for Sjælland. Det varer et par år inden vi får det. Fællesskab politisk lederskab: Vi skal have fynsk lederskab, så vi evner at byde ind på landsplan og internationalt. Som byregion er vi i konkurrence med andre byregioner. Vi skal finde ud af, hvor det er vi vil byde ind henne? Hvad er vores komparative fordele sammenlignet med andre byregioner i DK og i Europa! Hvad skal der til for at Fyn begynder at tænke fælles og agere fælles, frem for at konkurrere med hinanden internt? Den fynske opbakning til letbanen i Odense er der, fordi de øvrige kommuner kan se fordelene i at den kommer. Vi skal synliggøre de områder/projekter, hvor der er værdi at hente for alle kommuner. Skal synliggøres en Odense forpligtelse. Hvilke fordele kan de øvrige kommuner få af den odenseanske muskel. Tilsvarende skal Odense se det som en fordel / anerkende at befolkningen bosætter sig i de øvrige kommuner. Vi kigger på alle mulige andre steder end på hinanden. Vi er ikke rigtig nået dertil at vi står sammen på Fyn. Vi må sikre at projektet ikke bliver et borgmesterprojekt Vores historie betyder, at vi er lidt tilbagelænede fordi vi altid har klaret os og levet en beskyttet tilværelse. Men sådan er det altså ikke. Vi bliver nødt til at erkende, at vi er nødt til stå sammen. Vi skal blive bedre til at samles på tværs af partier og kommuner og drøfte fælles problemstillinger. Mange af vores sociale problemer i Odense kommer jo fra andre kommuner. Mange af de unge, der ikke

10 tager sig en ungdomsuddannelse, kommer fra folkeskoler fra andre kommuner. Vi skal finde sammen på flere niveauer. Fælles fynske politiske fora: Findes på teknik og miljø og på kultur. Det er meget givende. Det forhindrer mytedannelse og giver fælles opfattelse af vores situation. Det er et rigtigt godt forum. Det giver reelle dialoger. Man kan jo starte med at undersøge hvor man kunne lave forpligtende samarbejde? Og så knæsætte et princip, hvor opgaverne løses der, hvor man er bedst til det. Fællesskab det at være fynsk Vi skal genopfinde det at være fynbo! Få nye generationer til at bide sig fast i at se sig selv som fynbo også alle vores studerende. Få dem selv til at definere, hvad der karakteriserer en fynbo også i et fremadrettet perspektiv. Vi er meget uklare på, hvad vores identitet som fynbo i virkeligheden er! Vigtigt at tale fynsk identitet sammen med de øvrige fynske kommuner, for her er der noget vi kan samles om, og hvor Odense ikke får en alt for dominerende rolle. Forskellige roller og ansvar i kommunerne: Hvad er Fyns og den enkelte kommune på Fyns centerfunktion hhv. periferifunktion? Vigtigt at blive klare på. Vigtigt at Odense anerkender øvrige kommuner for deres kompetencer. Eksempelvis Langelands ny storskole!! Fynsprojektets potentiale: Fyn har taget noget væsentlige og store skridt på relativ kort tid. Fynsprojektet kan blive grundlaget for en ny fælles fynsk planstrategi! Vi skal sætte en debat i gang, så fynboerne begynder at diskutere det med hinanden herudaf vil identiteten vokse frem og blive tydelig. Hvis man som kommune kan se sig som en del af et projekt, så vil man også godt være med. Måske er de andre kommuner lidt bange for Odense. Det er tre ting vi har til fælles: Arbejdsstyrken, uddannelse og beskæftigelsen. Hvorfor tænker vi ikke de lokale beskæftigelsesråd sammen? Vi skal have fat i de små virksomheder fordi det er der, der er lærerpladser, mm. Ideer/muligheder: Regionalt nedbrydningsselskab så vi kan komme af med mange af de tomme huse der står rundt i det fynske landskab det lugter af død i stedet for udvikling Mange små virksomheder. De organiserer sig i netværk. Et dilemma, for de er også styret bange for konkurrenter. Vi kan styrke disse netværk. Understøtte de små nye virksomheder i at vækste. Hjælpe dem til at ansætte de 5 næste medarbejder. Odense er spækket med netværk øvrige Fyn kan få glæde af det. Pas på med at gøre noget til noget det ikke er! Eksempelvis da Odense skulle være Danmarks mest kreative by. Vigtigt at få fat i følelsen hvad føler vi os som?! Bruge vores styrkepositioner tid, ro, gode fynske fødevarer, smukt, grøftekanter og bindingsværkshuse,

11 hav, historie, romantik, mental sundhed! Faaborg-Midtfyns slogan om det fynske Toscana, Svendborgs Citta Slow tiltag. i kontrast til at vi samtidig efterspørger tempo, vækst og udvikling. Sikkerhed og tryghed er også indkomst og balanceret privatøkonomi. Må ikke sælge Fyn som et rekreationshjem. Men vigtigt at starte der, hvor det er autentisk! Vi skal bygge på det, hvor der er nogle forestillinger. Landet har også bevæget sig. Nogle helt andre samfund i dag! Tendens til at vi skal være som alle de andre vi skal i stedet dyrke det vi er som noget unikt. Og være stolte af det. Hvad har vi mere på Fyn som fylder alt alt for lidt i vores bevidsthed eksempelvis Odense Universitet, der lige om lidt rummer lige så mange mennesker som Svendborg!! En vidensby! Og sågar den næstestørste på Fyn. Gartnerierhvervet har et stort potentiale i forhold til energi og produktion. Vi må skabe forudsætningerne for det, Vi skal løfte os alle, så alle bliver større. Lufthavnen, - der er et potentiale i den. Vi er en stor uddannelsesby. Vi moderniserer fra gl. industriby. Vi kan løfte os ved at vores potentialer ikke bliver bremset. Wonderfuld Copenhagen, - hvad med Fyn. Markedsføring. Oplever en vis stolthed, - men den råbes ikke ud. HCA, Carl Nielsen verdensberømte, - vi har brandet, vi skal bare bruge det. Lufthavnen hvorfor ikke HCA airport. Ikke Odense lufthavn. Vi har HCA, men vi mangler et eventyr! Mikkel Schjøtt-Kristensen / Tina Bue, Odense Kommune

12 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I UDVALG FOR REGIONAL UDVIKLING, REGION SYDDANMARK 23. april 2012 Referat: Udvalget er meget interesseret i projektet og vil gerne inddrages løbende i processen. Der ligger meget analysemateriale nu om Fyn det er tid til at blive konkret omkring, hvad der skal gøres, og det bliver svært. Kan lokale projekter som f.eks. Citta Slow i Svendborg løftes ind i Fynsprojektet? Der er et samarbejde mellem Kina (Guangdong provinsen) og Region Syddanmark om naturmedicins effekt, som er unikt. Nationalpark Sydfyn blev diskuteret. Måske er det stadig en mulighed. Nyt OUH, forsker-videnpark og letbane i Odense burde være et fyrtårnsprojekt. H.C. Andersen er stadig en oplagt vækstmulighed. Turisme naturturisme og wellnessturisme (synergi mellem godser, natur, miljø, sundhed og naturmedicin). Fibernet: Der skal være dækning også i sommerhusene. Det er et grundlæggende vilkår for turisme, bosætning, erhvervsudvikling. De fynske kommuner skal efterspørge netdækningen. Middelfart Kommune spiller en vigtig rolle for Fyns vækstmuligheder. Bør de være med i projektet? Projektet bør have fokus på den politiske proces og den politiske enighed. Region Syddanmark kan bakke op omkring den fynske enighed også i forhold til staten. Projektsekretariatet den 25. april 2012

13 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, SVENDBORG KOMMUNE 24. april 2012 Referat: Borgmester Curt Sørensen bød velkommen. Afdelingschef i Kultur og Plan Morten Refskou præsenterede rammen for Fynsprojektet og nævnte Udvikling Fyn og Svendborgs Erhvervsstrategi. Svendborg Kommune har tilsluttet sig Udvikling Fyn men har også sine egne erhvervsaktiviteter jf. kommunens nye erhvervsstrategi. Charlotte Lorentzen gennemgik introduktionen om Fynsprojektet og lagde op til debatten Debat Hvad bliver konsekvenserne for de eksisterende erhverv? Svar: Vi ser på det strategiske i den fysiske planlægnings rolle for vækst. Udvikling Fyn er også med i Fynsprojektet Vigtigt at se på, hvad der samler os på Fyn Hvor ligger Fyn i det nationale m.h.t. natur og turisme, som jo kan vækste? Nationalpark Øhavet vigtig FilmFyn må udbygges Vi skal være medvirkende til at skabe flere arbejdspladser Slå et slag for udflytning af statslige arbejdspladser. Hvor valid er påstanden om at folk flytter væk fra Fyn? Svar: Vi baserer os på statistik fra regionen. Svendborg balancerer, Faaborg- Midtfyn går lidt frem. Odense går frem men Fyn falder bagud i forhold til trenden i hovedstadsområdet og Aarhusområdet. Kan vi ikke spørge folk uden for Fyn hvad de synes der skal til, hvis de skal slå sig ned? Svar: Jo, det kan være en relevant opgave at gå sammen om måske i implementeringsfasen. Udvikling af fødevareerhvervet er vigtigt. Klyngerne på Fyn må inddrages. Fx Søfart og uddannelser. Finde frem til, hvad kommunen ikke magter selv fx grøn teknologi Vigtigt at koble virksomhederne op på forskningen. Inden for turismen må hovedpunkterne være HCA og Øhavet. Udvide sommerturismen til at finde sted hele året

14 Alle planlægger for bosætningstilvækst men det er samlet set næppe realistisk. Her er et felt at tage fat på. Lokale bør tænke med om lokalemuligheder Vigtigt hvad vi vil opnå med Fynsprojektet vækst synlighed fælles fynsk tilgang skabe ejerskab Overveje de muligheder, andre ikke ser Bruge det aktive lokalmiljø invitere lokale borgergrupper Administrative råd: Skære helt ud i pap, hvad Fynsprojektet er, og hvad Udviklings Fyn er. Gøre op, hvad vi kan nå nu og nå senere Gøre Fynsprojektet (meget) konkret Projektsekretariatet den 26. april 2012

15 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I ØKONOMIUD- VALGET, NYBORG KOMMUNE 16. april 2012 Nyborg i en globaliseret verden - Vi skal samarbejde på Fyn for at få del i vækst og udvikling. - Hvad der er godt for Odense og resten af Fyn er også godt for Nyborg. - De store offentlige investeringer i Odense skal have positiv afsmitning på Nyborg. - Vores optimale geografiske beliggenhed skal udnyttes. - Vores fyrtårne (fx slottet) skal profileres i en samlet fynsk vækststrategi. - Nyborg skal markere sig som kvalitativ bosætningssted for veluddannede (kultur, sundhed, rekreation og byliv). OK at arbejde hen imod en fælles fynsk planstrategi med fokus på infrastruktur, erhvervsudvikling, uddannelse, bosætning og turisme Mulige temaplaner at arbejde sammen om på Fyn: 1. Udvikling Fyn (erhvervsudvikling og turisme) 2.Fælles infrastruktur-plan (overordnet trafikstruktur, kollektiv trafik, stiplaner, IT) 3.Fælles Fynsk uddannelses- og kompetencestrategi 4.Rollefordelingsplan mellem de fynske byer (hvad er de enkelte byer og egnes spidskompetencer) 5.Fælles grundlag for klimaplan og Agenda 21 (dog ikke fælles Vindmølleplan) 6.Fælles markedsføringsplan (fx omkring bosætning / tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede)

16 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, ASSENS KOMMUNE 25. april 2012 Referat: Borgmester Finn Brunse bød velkommen Charlotte Lorentzen orienterede om Fynsprojektet Finn Brunse påpegede, at de kampe, der skal tages handler om de overordnede rammebetingelser. Der mangler statslige investeringer på Fyn. Vi skal komme udover at vi tænker meget lokalt, men mere fynsk. Alle fynske kommuner skal med og vi skal skærpe den fælles fynske profil og se det i en større fynsk sammenhæng. Gør vi ikke det, er der heller ikke andre der gør det. Projektet er en anskuelig og nem opgave at gå til. Kan I se nogle fælles linjer omkring den overordnede fynske strategi? Det kunne Charlotte bekræfte. Hvad kan Fyn lære af andre områder. Største opgave for Fyn er efterspørgsel. Det har de i Århus og i København. Det peger på en mangel på dynamik fra Fyns side. Hvad kan vi blive enige om på Fyn og med Region Syddanmark på Infrastrukturområdet. Infrastruktur er et vigtigt tema. Vi skal have fat i SDU, så de kan uddanne den arbejdskraft til de fynske virksomheder, som de har behov for. Vi skal generelt være bedre til lobbyisme. Det kam Fynsprojektet være et eksempel på via et bredt samarbejde. Vi skal have Danmarks bedste internetforbindelse på Fyn. Det kan vi gøre i kommunalt regi. Vi mangler de kreative miljøer på Fyn, som tiltrækker de unge. Det har de i Kbh. og i Aarhus. Vi har ikke mulighed for at konkurrere med dem. Pas på ikke at se os blinde på videnarbejdspladser, der skal også være produktion bag ved. Fyn var tidligere kendt som Danmarks have. Vi laver de bedste fødevarer på

17 Fyn. Understøtte strukturelt i forhold til SDU. SDU har ikke været udadvendt nok, men virksomhederne har heller ikke været dygtige nok til at selv at bruge de studerende fra SDU. Uddannelse og arbejdspladser er vigtige for at komme videre. Vi skal gøre noget for at holde på arbejdspladserne - det må også være et fælles projekt. Vi skal finde ud af hvad præcist Fyn skal satse på. Vi skal også have folk til at bo her. Har vi de kulturelle tilbud der matcher det, som folk vil have. Vi skal have gang i DKs tredje største by, nøjagtig som de har gjort det i Horsens. Assens har et stort erhvervsområde langs motorvejen, som har vækstpotentialer. Havnen, industripark er andre Assens-projekter som vi kunne være sammen om. Vi har seks bro-projekter på Fyn. Det er der luget ud i så der er en fælles vej. Der er grund til at være optimister. Vi er på vej. Men vi skal finde vores egen fælles fynske egenart og ikke plagiere de andre. Projektsekretariatet den 25. april 2012

18 HOVEDPUNKTER FRA TEMADRØFTELSE I BYRÅDET, KERTEMINDE KOMMUNE 26. april 2012 Referat: Deltagere: 17 medlemmer af byrådet og 6 direktører/ledere/medarbejdere Fra sekretariatet: Charlotte Lorentzen og Axel Thrige Laursen. Charlotte præsenterede Fynsprojektets oplæg. Debat På et større møde jeg var til, viste det sig, at det var de geografiske områder, der havde tradition for samarbejde, der også vandt terræn. Udfordringen er at finde ud af, hvad vi kan sammen! Fynsprojektet er godt men skal gøres mere operationelt Se på, hvilke områder der skal tænkes igennem og begræns og konkretiser emnerne Vigtige emner er biogas, vindmøller, erhvervsområder og infrastruktur Sæt fokus på, hvad der giver vækst Væsentligt at drøfte erhvervsudlæg Rigtigt at skabe fælles opbakning De unge skal i uddannelse, men paradoksalt nok reducerer regionen de midler, der skal til. Der er et potentiale i Lindø til håndtering af store stålkonstruktioner, og de meget store skibe kan gå ind til Lindø. Meget er i gang derude. Kerteminde er ikke bagud med bredbånd, men borgerne efterspørger det ikke. OK at støtte op om andre dele af Fyn, der ikke er forsynet. Forskellige selskaber forsyner Fyn med bredbånd. Måske skulle vi se på at forenkle det organisatoriske. Der er dybt vand syd for Nyborg. Her kunne anlægges en dybvandshavn Hvorfor ikke støtte op om Langeland, når de f.eks. ønsker at sælge sommerhuse til udlændinge. Vi bør skifte fra naturgas til biogas. Kommunerne bør gå sammen om biogasforsyning på Fyn. Projektsekretariatet den 29. april 2012