PROGRAM. OMRÅDEFORNYELSE I BREDEBRO - by i bevægelse
|
|
- Birgit Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROGRAM OMRÅDEFORNYELSE I BREDEBRO - by i bevægelse MAJ 2013
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1. Områdebeskrivelse Områdets afgrænsning Overordnet planlægning 2. Indsatsområder Overordnet målsætning og strategi TEMA indsatsbeskrivelse 2.1 Tema A Bedre byrum byforskønnelse og trafiksikkerhed 2.2 Tema B Byens Hus - det gode liv sociale og kulturelle tiltag 2.3 Tema C Bedre Byggeskik i hverdagen kulturarven som aktiv 2.4 Tema D Bevægelse vision, strategi og branding 2.5 Tema E Bredebro 2020 udviklingsplan for fx erhvervsarealer 2.6 Tema F Grib bolden pulje til borgerinitierede projekter 3. LAG-samarbejde 4. Handlingsplan og budget 5. Investeringsredegørelse 6. Organisering BILAG 1 Artikel om ECCO 19. april 2013 Programmet er udarbejdet i foråret 2013 med deltagelse af Planlægger Bente Nielsen Planafdelingen Tønder Kommune Tlf Mail: bni@toender.dk Byfornyelseskonsulent, arkitekt MAA Christel Ebsen BNByfornyelse Tlf Mail: ce@bnbyfornyelse.dk Bredebro Lokalråd samt en lang række lokale deltagere i TEMA arbejdsgrupperne. Desuden har deltaget Landskabsarkitekt Helene Plet, MOVE arkitekter, Esbjerg samt DGI Lab v/ Bo Fisker, Natur & Friluftscenter Karpenhøj, Knebel. Fotos og illustrationer ved BNByfornyelse og Landskabsarkitekt Helene Plet, hvor intet andet er anført. 2
3 FORORD Bredebro er en af de mange mindre byer med ca indbyggere, som nu og her står overfor store udfordringer. Det er derfor Tønder Kommunes ønske at give byen et løft og bedre rammer for det nære liv i hverdagen såvel som for de mange besøgende til byen i bevægelse. Tønder Kommune modtog i maj 2012 meddelelse fra Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om reservation af udgiftsramme for 2012 på kr til områdefornyelse til Bredebro by. Tønder Kommunes eget bidrag vil udgøre som minimum kr Tønder Kommune har prioriteret at få områdefornyelsen forankret blandt Bredebros borgere og virksomheder samt i kommunalbestyrelse, hvorfor programmet efter aftale fremsendes til 1. juni måneder forsinket. Efter godkendelse af program og endeligt tilsagn vil Tønder Kommune ansøge NaturErhvervstyrelsen om LAG-midler som minimum kr Det samlede rådighedsbeløb for gennemførelsen er derfor beregnet til ca. kr , hvilket danner grundlag for budgettet under pkt. 4 Handlingsplan og budget. Samarbejde om programmet Bredebro Lokalråd har bidraget konstruktivt til selve ansøgningen om områdefornyelse. Da Tønder Kommune havde modtaget reservation, aftalte kommunen og Lokalråd det videre forløb for samarbejdet i programfasen. Ansøgningens tema-opdeling gav anledning til at danne TEMA arbejdsgrupper med deltagelse af 1-2 lokalrådsvalgte samt udpegede lokale nøglepersoner. Samlet gav det forslag til prioritering af indsats og aktiviteter. Planer og ideer blev præsenteret på et borgermøde den 16. november 2012 i Bredebro Idrætshal, hvor lokalrådet forinden havde inviteret hele byen til fællesspisning. Med børn - i hoppeborg i nabohallen. Grupperne har valgt at spørge borgerne om flere af idéerne; der blev således uddelt spørgeskemaer under borgermødet sideløbende med en anden spørgeskemaundersøgelse. Med områdefornyelsen går startskuddet til den proces, der skal til for at få klarlagt og koordineret de initiativer og indsatser ud over områdefornyelsen, der skal i gang for at vende den udvikling, som i dag er meget tydelig i byen: den øgede fraflytning, de tomme huse og erhvervslejemål og arealer, manglende muligheder som ung og mangel på mødesteder i bymidten. Det videre arbejde De valgte tematiske indsatser ligger i forlængelse af ansøgningen. Indsatserne er med bevægelse som fælles overskrift fordelt med lige stor økonomisk vægt på dels en konkret synlig forbedring af gadebilledet, torve og gader til inspiration for bygningsejerne og handelslivet og dels det langsigtede strategiske udviklingsarbejde med udredning af fremtidige muligheder i bymidten og støtte til lokale initiativer. Områdefornyelsen er til dag forankret i Plan & Trafikafdelingen i Teknisk Forvaltning. Den fungerer som sekretariat med bistand fra eksterne konsulenter og med en projektgruppe, der sikrer den tværfaglige koordinering af de forskellige fag forvaltninger: Sundhed, Vej & Park, Fritid og Kultur, Børn & Unge m.fl. Tak til de mange aktive deltagere i hele forløbet. Godkendt i Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune den 30. maj
4 1. OMRÅDEBESKRIVELSE Områdets afgrænsning Hele Bredebro by er - som i ansøgningen - fortsat med i områdefornyelsen. Det fremgår af modstående kort over områdeafgrænsning. Indsatsen begrænses ikke kun til stationsbyens ældre bymidte, men er spredt til hele byen. Bredebro er udpeget som centerby i Tønder Kommune, tidligere kommunecenter i Bredebro Kommune og ligger i den nordlige del af kommunen. Byen har ca indbyggere. Indbyggertallet er svagt faldende. Bredebro ligger på den vestligste hovedlandevej i Sønderjylland på strækningen midt mellem Esbjerg- Ribe og Tønder. Områdets bebyggelse Bredebro er en ældre stationsby med den karakteristiske jernbanebro ved vade-stedet over åen Brede. Byen består reelt af 3 sammenbyggede byer fra forskellige tidsaldre og udviklingsperioder (jf. illustration på næste side): BREDE LANDSBY, der er den oprindelige landsby med den åbne og landsbyagtige struktur- og bebyggelse i større haver; herfra bevæger man sig over i STATIONSBYEN med den typiske og mere bymæssige bebyggelse af mindre 1-2 etages udlejningsejendomme med butikker o. lign. i underetagen fra perioden Ind i mellem ligger de mindre 1 -etages byhuse, der fungerer som én-familie-ejerboliger. Længst mod øst ligger KIRKEBYEN der er den ældste del af Bredebro med mindre sammenbyggede byejendomme i tæt og mere kroget gadeforløb ved kirken. Den mere bymæssige bebyggelse består af mindre boliger, både ejer- og leje. Bymidten er udbygget især mod syd med ældre villakvarterer med ejerboliger i karakteristisk Bedre Byggeskik og Murermester-stil fra samt nyere parcelhusområder. Byen ligger i fladt marsklignende landskab og med Brede Å, der afgrænser byen mod nord. Omfartsvejen følger åen og har ført til lokalisering af erhvervsområdet, typisk udstykning fra 1960 erne med mindre håndværks- og servicevirksomheder mellem hovedgaden og omfartsvejen - og med ECCO som største og mest markante virksomhed. By- og bygningsfornyelsesbehovet er især koncentreret omkring hovedgaderne Storegade, Brede Bygade, Søndergade samt i kirkebyen. Bykarakteristik af området Bevaringsværdige bygninger langs de lidt bugtede hovedgader, en delvis trafikrenovering og især vellykket beplantning langs Storegade understøtter et begrænset, men hyggeligt handelsliv. Med EC- CO shoppen som absolut trækplaster er bymidten et rart sted at mødes på trods af et vist forfald og ledige bolig- og erhvervslejemål. Kirken ligger yderst i byen, markant og landskabeligt dominerende og kvalificerer oplevelsen af Bredebro som en mere usædvanlig stationsby. Stationsbyen gennemskæres af jernbanen og deler byen. Denne opdeling understreges yderligere af store industri- og erhvervsarealer, der er udlagt langs jernbanen - og i dag på vej til at blive funktionstømte. Hovedparten af borgerne bor i de ældre villa- og parcelhuskvarterer syd for bymidten. Nært et nyere idrætscenter og grønne parklignende områder. Udfordringer En negativ befolkningsudvikling m.m. afføder eller understøtter udfordringer jf. ansøgning som Kommunal centralisering og institutioner m.fl. flyttes væk fra Bredebro og fald i serviceniveau - og borgernes oplevelse af fald i status 4
5 Behov for identifikation af potentialer og ny rolle for byen på tværs af 3 bydele, der kan give den overordnede ramme for, at de nuværende indbyggere bliver og nye kommer til, herunder de mange pendlere ud/ind - krav og ønsker til bosætning ledige boliger, butikker og erhvervsarealer i bymidte - og et accelererende forfald i spiral med svigt i investeringer og faldende huspriser understøtter oplevelsen af forandringen og nedturen.. Manglende mødesteder for de unge - og de ældre Manglende sammenhængende plan for udeophold, trafikale tiltag/sikkerhed i hovedgaderne Manglende indsats for bevaring af bygningsarv, især den dansk/tyske kultur- Sammenfatning Faldende befolkningstal sammenholdt med beliggenhed, pendlingsmønster m.m. øger byens sårbarhed over for en nedadgående udviklingsspiral de næste par år med stadig ringere offentlig service, faldende boligpriser, dalende omsætning m Overordnet planlægning Bredebro er udpeget som centerby for nærområdet i lighed med kommunens 4 øvrige tidligere kommunecentre. Problemstillingerne i kommunens centerbyer er vidt forskellige; fælles er dog nødvendigheden af en særlig indsats efter kommunalreformens forskydning af bymønstret - fra at være et kommunecenter med rådhus til at definere sit eget fodfæste som en centerby blandt flere. Kommuneplan har især 3 temaer: SUNDHED, KULTURARV OG BOSÆTNING, der vedrører Bredebro og som kan/bør bruges overordnet som løftestang i arbejdet med at ændre byens udvikling. KORT OVER OMRÅDEAFGRÆNSNING 5
6 Fra ansøgningen fastholdes fremtidsvisionen som samlende pejlemærke for indsatsområderne, der er beskrevet på de næste sider BY I BEVÆGELSE en fremtidsvision BREDEBRO 2018 Det er håbet om 5 år, at områdefornyelsens indsatser overordnet har styrket Bredebro og modvirket en tilbagegang i befolkningstal/fraflytning ved At byens sammenhold og den fælles identitet er styrket indadtil gennem et fælles tema eller samlende projekt over fx BEVÆGELSE eller SUNDHED At byens profil udadtil i egen kommune såvel som på landsplan er blevet kendt for sine eksperimenterende forsøg på de gode, sunde omveje At det fysiske miljø i hovedgaden/-erne omkring de lokale butikker og ECCO som hovedsæde er opgraderet - og ny moderne bypark er etableret At trafikgener er begrænset og forholdene forbedret for de bløde trafikanter fx ved en bedre overgang mellem hovedgaderne (T-kryds) i folkemunde kaldet æ stjern og i fx hovedgaderne Storegade og Brede Bygade At alle har fået bedre muligheder for kulturelle aktiviteter i enten et nyt eller renoveret samlings- og mødested/er - og især de unge er i fokus At byen har fået bedre muligheder for at støtte det lokale foreningsarbejde At bygningsfornyelsen har bidraget til et mere tidssvarende og sundere udbud af boliger i bymidten At byens kulturarv formidles, så den både skaber stolthed i byen og giver nye veje til at vise lokalhistorien om byen både de synlige arkitekttonisk værdifulde bygninger og de usynlige og underholdende historier om beboere og vilde ideer etc. BY I BEVÆGELSE Overskriften har ikke kun været et slogan. Tønder Kommune og Lokalrådet i Bredebro samt arbejdsgrupper har gennem 5 år arbejdet med BEVÆGELSE som overskrift og forsøgt at integrere dette i flest mulige aktiviteter og indsatsområder under område-fornyelsen samt øvrige projekter. Sundhed og bevægelse er tænkt systematisk ind i planlægningen og gennemførelsen af ideer, der genbruger (erhvervs- og rest -) arealer samt legepladser, torve m.v. i byen på en innovativ, eksperimenterende og nyskabende måde, så beboere i byen får lyst til at bevæge sig i hverdagen og gæster får lyst til at deltage aktivt under deres besøg. Ideerne opstod i et krydsfelt af partnerskaber i programfasen i 2011/12, der samtidig forpligtede alle parter til at deltage aktivt i gennemførelsesfasen ECCO associerede til fælles fodslag med virksomhedens slogan gennem år om fodtøj - naturlig sundhed. Virksomheden har gjort Bredebro by og postnummer verdenskendt måske mindre landskendt, så ECCO var det mest oplagte eksempel på en samarbejds-partner, hvor forholdet mellem by og virksomhed som udgangspunkt kunne give en win-win situation. Andre virksomheder og organisationer som DGI og LOA, turismeerhvervet m.v. har deltaget på lige fod under den samme overskrift om bevægelse. Finansieringen til idéudvikling, konkurrencer og siden gennemførelse er byens stolthed, idet den har fået støtte fra alle sider, store som små fonde, lokale og kommune/stat m.fl. Uddrag fra ansøgning om Bredebro Områdefornyelse
7 Fra Oplæg til bevægelse, forskønnelse og trafiksikkerhed nov v/ Landskabsarkitekt Helene Plet fra MOVE Arkitekter, præsenteret på borgermøde den 16. november
8 2. INDSATSOMRÅDER I programfasen har Bredebro Lokalråd og temagrupperne drøftet TEMAERNE for indsatsområderne og prioriteret forslag til aktiviteter, både inden- og udenfor budgettet af områdefornyelse. TEMA for indsatsområderne Tema A Bedre byrum byforskønnelse og trafiksikkerhed Tema B Byens Hus - det gode liv sociale og kulturelle tiltag Tema C Bedre Byggeskik i hverdagen kulturarven som aktiv Tema D Bevægelse vision, strategi og branding Tema E Bredebro 2020 udviklingsplan for fx centrale erhvervsarealer Tema F Grib bolden - borgerinitierede projekter Alle blå tekstbokse samt blå markeret tekst i øvrigt henviser til de konkrete aktiviteter. Overordnet målsætning by i bevægelse bevægelse i byen Tønder Kommune har SUNDHED som et helt særskilt udviklingstema i kommuneplanen: UDVIKLINGSTEMA SUNDHED TØNDER KOMUNEPLAN Sundhed skal være en naturlig del af hverdagen og tænkes ind i den fremtidige udvikling i by- og landområder. En nyskabende og livsglad tilgang Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang til sundhed. At tænke sundhed ind i alt, hvad vi gør i Tønder Kommune, kan være med til at placere os som et særligt hjørne på Danmarkskortet: Det sunde hjørne. Vi har enestående muligheder for at tilbyde et sundt livsgrundlag Til aktiverne tæller bl.a. Vadehavet, marsken, skove, vestehavskyst på Rømø. Der er ren luft, højt til himlen og stilhed. Vi har økologisk fødevareproduktion og udvikling af miljørigtig teknologi - og ikke mindst har vi i Tønder Kommune et stærkt foreningsliv inden for idræt. Med til sundheden hører brugen af naturen Kan vi fremme bevægelseskulturen ved at styrke og formidle vores attraktive natur, grønne områder, vandre-, ride- og cykelstier vil det være til gavn for kommunens borgere - men kan så sandelig også fremme kommunens sunde turisme med masser af aktivitetsmuligheder. Vi skal have fat i mange ender fra menneske, huse til lokalsamfund Det er nyt at arbejde med sundhedsforebyggelse i forbindelse med kommuneplanlægning. Der er mange hjørner at tage fat i, når temaet ikke alene omfatter fysisk, psykisk og social sundhed men også sunde huse, byer og lokalsamfund. Indsatsen skal være helhedsorienteret Det er vigtigt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og tager udgangspunkt i borgernes dagligdag og i det borgerne forstår ved sundhed. Der skal skabes optimale rammer og muligheder for at sikre borgernes sundhed. Derfor skal der lægges vægt på en god dialog og et godt samarbejde med borgerne om de fremtidige indsatser. Tønder Kommune afsluttede i 2012 sin deltagelse i forsøgsprojektet bevægelse i alle planer, der især havde fokus på landsbyerne. Projektet rummede også et indledende forslag til en bevægelsesstrategi. Derudover ligger der gode erfaringer fra sundhedsspor, jf. der er gennemført i Toftlund Skov og Soldaterskoven i Tønder samt forslag til bynære sundhedsspor i Tønder Midtbyplan. 8
9 Bredebro fremstår med sin beliggenhed, geografi og rummelighed og ikke mindst sin berømmelse som hjemby for ECCO-koncernen som den oplagte by i kommunen at forsøge at videreudvikle den kommunale indsats for sundheden og fortælle den nære som den fjerne omverden herom. Områdefornyelsen er dermed også en kommunalpolitisk prioriteret indsats af sammenhængende strategisk betydning. Den overordnende målsætning har sine egne konkrete mål og aktiviteter, se TEMA D. Strategi Der er mellem Lokalråd og kommune god enighed om strategien for områdefornyelsen (bogstaverne henviser til TEMAERNE A- F) Den synlige kommunale indsats i gadebilledet prioriteres (A) og gennemføres i 2013/14 og 15. Anlægsarbejderne og forbedringerne især i hovedgaderne og ved Broen forventes at inspirere grundejerne til at istandsætte egne ejendomme og øge tilliden til områdefornyelsen Deltagelse i Friluftsrådets Kløverstier, se prioriteres gennem lokale aktivitetsgrupper og deres udvælgelse af 4 temaer og etablering af ruter herfor som en synlig indsats for BEVÆGELSE (D), der forventes at inspirere såvel kondiløberen som hundelufteren til at bevæge sig og øge forståelsen for branding en i fx Nationalpark Vadehavet m.v. Aktivitetsgrupper arbejder aktivt på at blive samarbejdspartnere, fx Idrætscentrets udviklingsudvalg for at bidrage til realisering af bevægelses TEMA og - strategi og konkret nyindretning af ude- og indearealerne med fokus på de unge (B + E) og turismen Områdefornyelsens budget afspejler den grundlæggende finansieringsstrategi jf. ovenfor, hvordan områdefornyelsens midler i vid udstrækning anvendes strategisk til at sikre et godt udgangspunkt for et projekt i forhold til fx at opnå yderligere finansiering fra fonde o. lign. Tønder Kommune støtter udarbejdelsen af ansøgninger fra efteråret 2013 (A-F) til fonde m.m. om yderligere midler til f x markedsføring/branding, udbygning af bevægelsesprojekter o. lign. for at supplere den kommunale og offentlige investering (jf. også Investeringsredegørelsen) og samtidig øge synlighed af indsatserne i Bredebro og øge engagement blandt borgere, erhvervsliv og gæster Fra foråret 2014 planlægges (C) informationsmøder for ejerne om mulighederne for at få tilskud over bygningsfornyelsen. Tønder Kommune vil forinden ansøge om ekstraordinære bygningsfornyelses-midler samt udarbejde procedurer for ansøgning og tildeling af midler, herunder evt. oprette lokal sprossekasse Der er afsat en pulje til borgerinitierede projekter (F), der bevilliges på baggrund af en strategi fastlagt af Bredebro Lokalråd og som vil skabe ejerskab og små målelige resultater i hverdagen Lokalrådet forvalter puljen samt sikrer ved områdefornyelsens afslutning den videre forankring af områdefornyelsens initiativer og projekter, herunder fx sprosse-kassen.. som del af exitstrategi Udviklingsplanlægning (D) for især de funktionstømte erhvervsarealer ved banen påbegynder efter dialog med ejerne om deres fremtidsplaner samt når der foreligger nærmere analyser af fx markedsmulighederne for den fremtidige anvendelse. 9
10 2.1 Indsatsområde: TEMA A BEDRE BYRUM byforskønnelse og trafiksikkerhed Fælles indledning Bredebro modtager årligt mange gæster, der især kommer for at handle i ECCO-butikken, men også efterhånden kommer med baggrund i øget omtale af nationalpark Vadehavet og natur- og kulturarven. Bevægelsen er tænkt ind i alle temaer som del af overordnet strategi, jf. TEMA D. Temaarbejdsgruppen under Lokalrådet gennemførte en spørgeskema-undersøgelse i forbindelse med borgermødet den 16. november Formålet var at få borgernes holdning specifikt til de helt konkrete indsatser i bybilledet, trafikale løsninger m.m. Det er altid vanskeligt at finde det repræsentative i et begrænset antal besvarelser ud af mange mulige, men de modtagne besvarelser opleves at afspejle lokalrådets tanker - både på det generelle og på de specifikke prioriteringer inden for dette tema. Sammenfatning af besvarelser ligger på hjemmesiden. Fælles mål, indsats og aktiviteter jf. vision Bedre oplevelse af byens hovedgader, Storegade, Brede Bygade og Søndergade fx ved ændret og mere ensartet belægning, belysning og beplantning det fysiske miljø i hovedgaden/ -erne omkring de lokale butikker og ECCO som hovedsæde er opgraderet og detailhandel (omsætning /m2) er fastholdt trafikgener er begrænset og forholdene forbedret for de bløde trafikanter fx ved en bedre overgang mellem hovedgaderne (T-kryds) i folkemunde kaldet æ stjern og i fx hovedgaderne Storegade og Brede Bygade Tiltag rundt i byen Trafikplan Tønder Kommune har som målsætning, at der udarbejdes en trafikplan for hver centerby over de kommende år. I forbindelse med alle tiltagene rundt i byen er det ambitionen forinden at udarbejde en trafikplan, som dels kan anvendes til at kvalitetssikre de planlagte tiltag og dels kan fungere som grundlag for investeringerne i trafiksikkerheden de næste år. Turen for tiltag rundt i byen begynder ved den nordlige indkørsel til byen ved: Broen Tønder Kommune planlægger en ombygning og udvidelse af jernbanebroen. Broen er meget smal og især farlig for cyklister og fodgængere. Broen sider afmonteres, kørebaner udvides og støbejernskonstruktionen påmonteres igen - og byens profil bibeholdes. Projektering og udbud er i gang forår Indsatsen koordineres allerede og følges op med områdefornyelses tiltag som: Sikker skolevej med fx markering af nyt cykelspor fra broen ad Søndergade til Bredebro Skole Ny gangsti og indretning af nyt rekreativt område ved sydøstlige side af bro mod åen. EN NY LOKALHISTORIE har set dagens lys.. Tæt ved Bredebro Kro ejer Niels Chr. Thomsen et jordlod på 33m2 ved åen. Niels C.T. har bevilget adgangsret til loddet for kreativ udfoldelse og evt. opsætning af en bænk til gengæld for, at pladsen navngives: Æ-faés skylle- skylleplads. Niels C.T. har et skøde med ret til at afskylle garn og klædestof for overskydende farvestof i Brede Å. Til glæde for byens beboere og for lystfiskerne har Niels C.T. ikke tænkt sig at benytte sig af den ret! Byens borgere har ingen offentlig rekreativ adgang til åeni dag. Det er byens stiudvalg eller Campingforeningen i samarbejdet om broen, der har fået afdækket den lokale historie, og som nu kan bidrage til endnu en oplevelse på en planlagt kulturarvstemarute 1 ud af de 4 i et samarbejde om Kløverstier. 10
11 Æ Stjern Æ stjern er byens T-kryds (- med mindesten), hvor man har dårligt overblik fra især det trafik- og hastighedsregulerede strøg Storegade, der munder ud i Søndergade. Krydset og omgivelser bearbejdes med ny belægning, belysning og beplantning. Storegade og Brede Bygade Storegade er nyindrettet for år tilbage med beplantning nu større lindetræer (se foto) og trafikdæmpning; dog er der fortsat trafik i begge retninger og parkeringsbåse i begge sider mellem træerne og det gør det sværere at skaffe sig overblik for både cyklende, gående og bilister. Det fastholdes som i ansøgning Storegade strøg forskønnes ved tiltag med belysning og beplantning m.m., der samtidig øger trafiksikkerheden. Nyt bytorv Indgangspartiet til virksomheden ECCOs domicil ligger lige nord for Storegade og med adgangsveje og parkeringspladser m.m. omkring. Virksomheden planlægger pt. ændringer i sin butik i Storegade såvel som forskønnelse af arealerne og bedre trafikafvikling mellem hovedgade og domicil. Den nuværende mindepark samt ældre udlejnings- og /eller erhvervsejendomme er påbegyndt ændret/nedrevet (med støtte fra bl.a. Indsatspuljen 2011). ECCO har jubilæum i år 2014 og forventes at offentliggøre sine planer for byen og dagspressen den 20. april Planerne vil dog umiddelbart betyde, at strækningen med detailhandel, dvs. strøggaden forlænges. Tønder Kommune har fulgt planlægningen for så vidt at der afsættes til at: Storegade renoveres ud for ny plads/bebyggelse i samarbejde med ECCO og så der er overensstemmelse mellem belægninger og inventar m.v. Brede Bygade Brede Bygade ligger i direkte forlængelse af Storegade og nås ved at krydse et jernbanespor. En åben mark/er mellem spor og bebyggelse mod vest får oplevelsen af byen og bygaden til at falde fra hinanden, som om byen herefter stopper. Borger som gæst er ikke i tvivl om, at man nu går fra stationsbyen til landsbyen. Det er et af målene med fornyelsen at skabe bedre sammenhæng - også visuelt/fysisk mellem bydelene - og især påtrængende med en mindre indsats nu, hvor hovedgaden forlænges med nyt bytorv frem mod baneoverskæringen.. Brede Bygade på strækningen op mod jernbanespor forløb markeres og beplantes med større allé træer, så oplevelsen af et nyt byrum opstår allerede fra dag 1 efter projektets gennemførelse. Derudover øvrig markering som belysning og belægning. Forslag til farve på ny bro v/ MOVE arkitekter februar
12 2.2 Indsatsområde TEMA B Byens Hus - det gode liv sociale og kulturelle tiltag Fælles indledning Byens hus har været arbejdstitlen for den samlede indsats i programfasen for BREDT at afdække byens og borgernes behov for fx mødesteder og aktiviteter, unge som ældre, foreninger og organisationer, herunder også at se på mulighederne, om behovene mon kunne kombineres med nyt liv i byens tomme ejendomme. Temaarbejdsgruppen gennemførte i perioden op til borgermødet en spørgeundersøgelse med 1- side skema på hjemmesiden og i butikkerne om behov og gode ideer til løsninger m.m. Resultat ligger på hjemmesiden. Fælles mål, indsats og aktiviteter jf. vision At alle har fået bedre muligheder for kulturelle aktiviteter i enten et nyt eller renoveret samlings- og mødested/er - og især de unge er i fokus At byen har fået bedre muligheder for at støtte det lokale foreningsarbejde At en ny moderne bypark er etableret Ung i Bredebro Bredebro Idrætsforening, Tønder Kommune Ungdomsskole, klubledere og repræsentant fra SSPsamarbejdet har gjort sig fælles tanker om, hvordan de unge i byen, juniorerne på år og de unge på år, fortsat kan trives og om det forhold, at overskolen 7.-9./10. klasse er flyttet til Løgumkloster eller Tønder fra 2014, vil kræve nye tiltag. Ungdomsklub Ungdomsskolen i Bredebro holder til eller har holdt til på Bredebro Skole, idet der pt. sker en centralisering af den frivillige ungdomsundervisning på 2-3 skoler i kommunen. Lokalerne på 1. sal/tagetagen anvendes fortsat af juniorklubben for de årige eftermiddage og af Ungdomsklubben for de årige et par aftener i ugen. Med et forslag til en sammenlægning (se nedenfor) af junioraktiviteterne i Idrætscentret rettes indsatsen særligt mod de uorganiserede unge i byen og et stort opland og et samarbejde med de unge om at skabe gode udendørs mødesteder, bålplads samt borde/bænke på skolens arealer, herunder ny anvendelse af fx p-arealer om aftenen med enkle simple hjælpemidler og effekter, der ikke er til gene i dagtimerne og gerne med en kriminalpræventiv effekt. Udvikling af Bredebro Idrætscenter Idrætscentret har i programfasen nedsat et udviklingsudvalg, der har en større plan undervejs med mange spændende punkter for playspot, fælles aktivitetsrum, lokalhistorisk arkiv, junior/børneklub, sammenbygning med hal og svømmebad - så det kommer under ét tag - samt køb og integrering af campingplads. Det er en plan for ca. kr. 7 mio. Idrætscentret har desuden samlet kr til en ny parkeringsplads mellem campingplads og center. Derudover er der en plan B, som ser væsentlig mindre ud. Områdefornyelsen støtter med de afsatte midler især initiativer til støtte for børn og unge som playspot, juniorklub og fælles aktivitetsrum initiativer til fremme af integration af turisme og idræts- og bevægelse til attraktiv NY centerfunktion (- og fastholdelse af arbejdspladser..) fondsstrategi m.m. Arbejdet med Kløverstierne er forankret i TEMA D, se Idrætscentret, som ligeledes bliver ansvarlig for én TEMA sti. 12
13 2.2.3 Generations- og Foreningernes HUS ECCO koncernen vil i anledning af deres 50 års jubilæum indrette ny butik på nyt butikstorv i Storegade. Der nedrives 3 bygninger med erhverv og butikker, der genhuses nær ved. Forslag til ny bebyggelse på torv rummer OGSA forslag til et nyt Foreningernes HUS gave til erhvervs- og foreningslivet i Bredebro. Forslaget rummer lige nu - større udstillings, møde- og foredrags sal i stueetage, foyer og udsigts areal med store glasarealer mod gade og torv i 2 etagers højde samt flere mødelokaler på 1. sal. ECCO inviterer til samarbejde om udformning og drift m.m., jf. pressemeddelelse af 19. april i ARTIKEL SOM BILAG. NYT generations HUS etageplan NYT HUS Storegade Skitse af nyt torv med forslag til nyt Generations- og foreningernes HUS i 2 etager ved Over Byen Arkitekter, KBH. BUTIKKER PARK Bypark på den gamle Børnehavegrund Tønder Kommune nedlagde børnehaven for et par år siden og har forsøgt at sælge ejendommen stort ældre hus i større gammel have med mange aktivitetsområder. I 2012 opgav kommunalbestyrelsen og ejendommen blev nedrevet og grunden delvist ryddet. Arealet er udbudt til udstykning til 3 (!) parcelhusgrunde. Det er nu mange borgeres og også Lokalrådets håb og forslag til nyt mødested at grunden omdannes til en meget enkel beplantet blød bypark, med streg under park mod det åbne land - og ikke stringent udformet anlæg; at parken udformes med diskrete naturlige muligheder for bevægelsesaktiviteter. Inspiration til indretning af parken (ved landskabsarkitekt Helene Plet, MOVE Arkitekter) 13
14 2.3 Indsatsområde TEMA C Bedre Byggeskik i hverdagen kulturarven som aktiv Fælles indledning Kulturarv og Sundhed er 2 hovedtemaer i kommunes planlægning. Kulturarven skal være en folkesag er Tønder Kommunes politiske udmelding. Den dansk-tyske kulturarv er også en mærkesag. Bredebro bærer præg af både den danske og den tyske bygningskultur og rummer en usædvanlig andel af gode eksempler på Bedre byggeskik samt den nordtyske variant. Sundhed og trivsel skal fremmes også gennem planlægningen og gennem konkrete anlæg af f x bevægelses- og oplevelsesruter. De tematiske mærkesager ses i områdefornyelsen som løftestang for hinanden, så kulturarven bredt set kan blive et middel til fremme af sundheden og/eller omvendt. Fælles mål, indsats og aktiviteter jf. vision Kulturarven den synlige såvel som den usynlige bruges aktivt til At styrke byens sammenhold på tværs af bæltet med jernbane og produktions-virksomheder At byens kulturarv formidles, så den skaber stolthed i byen og giver nye veje til at vise lokalhistorien om byen både de synlige arkitektonisk værdifulde bygninger og de usynlige underholdende historier om beboere og vilde idéer m.v. At skabe forståelse og dermed grundlag for en bevarende bedre byggeskik hos de private grundejere og en mere målrettet byfornyelsesstøtte fra kommunen At inspirere et strategisk tema som her fx BEVÆGELSE på alle planer og konkrete projekter, der kan gennemføres i forbindelse med en områdefornyelse At bygningsfornyelsen har bidraget til et mere tidssvarende og sundere udbud af boliger i bymidten Formidling af kulturarv Byvandringer Allerede i programfasen er der planlagt byvandringer ved MuseumSønderjylland og temagruppen som del af processen med at skabe bevidsthed og stolthed over arkitekturen og historien Udstilling og oplysningsindsats om Bedre Byggeskik Den sønderjyske (grænse-) historie, den karakteristisk tilpassede byggestil, marsk og vadehav rummer helt særegne kvaliteter, der er fælles og til rådighed for alle. Bedre Byggeskik - og Genforeningsperioden udgør et særskilt arkitekturhistorisk bidrag til egnshistorien, som man ikke har brugt kræfter på at understøtte hidtil og hvor Bredebro rummer et stort potentiale. Holbæk Museum har udført en meget detaljeret og omfattende udstilling om Bedre Byggeskik. MuseumSønderjylland deltager i kulturarvsgruppen ligesom bl.a. Lokalhistorisk Arkiv og opgaven bliver med konsulentbistand at redigere udstillingen i forståelse med Holbæk Museum - og tilpasse udstilling til sønderjyske forhold, stiltræk m.m. samt til udstillingsmulighederne i Bredebro at stå for en særlig oplysningsindsats om stationsbyens arkitektur i foredrag, yderligere byvandringer og andre gode ideer? at udarbejde præsentationsfolder eller stilblad i lighed med kommunens øvrige stilblade, der efterfølgende kan anvendes ved fx ansøgning om byggetilladelser samt indgå i fx ajourført mere bevaringsorienteret lokalplan for Bredebro bymidte. JF. også SA- VE registrering som grundlag Bygningsfornyelse Sprosse-kasse Tønder Kommune har efterhånden god erfaring og tradition for at oprette såkaldte sprossekasser, et begreb, der reelt dækker over lokale rådgivende bevaringsudvalg med brede kommissorier omkring 14
15 de afsatte bygningsfornyelsesmidler. Der udvikles i forbindelse med områdefornyelsen en særlig målrettet bygningsfornyelsesstøtte og strategi for synlig indsats i gadebillede, herunder kriterier for tildeling. Den kommunale PLAN & TRAFIK afdeling fungerer som sekretariat og laver alt sagsforberedende arbejde og indstillinger m.m. Det påregnes, at der nedsættes et lokalt bevaringsudvalg med sammensætning og prioriteringer som erfaret i fx OF Højer at udvalgets erfaringer anvendes konstruktivt i samspillet med kommunen til et oplæg om en mere bevaringsorienteret revision af lokalplanlægningen for bymidten at lokal repræsentant/er for sprosse-kassen deltager i samarbejder eller udvalg, hvor bevaringsværdierne er på spil som fx omkring broens renovering og indretning af nye adgangsarealer samt fx bevarelse af betydningsfulde bygninger i byens historie, jf. også SAVE registrering som redskab Nyanvendelse af bevaringsværdige bygninger/save Bredebro har over de sidste par år oplevet nedrivninger af forfaldne eller overflødige ejendomme på især Storegade og Brede Bygade og flere kan forventes. Det betyder et bybillede, hvor fortælleværdien fysisk såvel som historisk - bliver mere og mere svækket. Desto større betydning får de lidt større markante ejendomme i fortællingen så som fx Jernbanehotellet (ombygget og på tvangsauktion for 2. eller 3. gang i januar 2013) Kroen m.fl. Jf. temaet byen hus, hvor gruppen her forhørte sig om behov for aktiviteter såvel som fysisk værested og ideer til ny anvendelse. I PROGRAMFASEN og med de nuværende midler er det prioriteret, at især de unges behov bedre kan opfyldes ved at udbygge eksisterende faciliteter. En vigtig del af områdefornyelsen bliver derfor at støtte ethvert BÆREDYGTIGT lokalt tiltag for at redde og genbruge betydningsfulde bygninger i byens historie gennem teknisk og (begrænset) økonomisk bistand, organisation, fundraising m.m. at SAVE registrere de bevaringsværdige bygninger i Bredebro, og hvor bygningsværdierne fra 1-9 fungerer som både grundlag og redskab for formidling, tildeling af midler samt planlægning Tema sti Kulturarvs- eller historisk kløversti Lokalhistorisk Arkiv samt kulturarvsgruppen har tidligt efterlyst at få en historisk rute gennem byen, historien om kniplingerne, farverierne, de ældste huse i byen, granaten i kirkemuren, udgravningerne ved dysserne, Genforeningsstenen og med de gode eksempler på arkitekturen og byens forskellighed. Aktive i Lokalrådet har allerede i programfasen været ude og registrere ture rundt i byen ved at bruge eksisterende forbindelser, men i en ny sammenhæng. Friluftsrådets initiativ, jf. har vist sig oplagt at integrere i områdefornyelsen, så Bredebro sammen med Agerskov, Løgumkloster (lige nu) og på sigt kommunens øvrige centerbyer bliver en del af det landsdækkende initiativ. Der er herunder udviklet et fælles enkelt skilte-design, fælles hjemmeside. Enhver turist og borger kan gå ind og finde ny inspiration til at gå eller løbe en tur i nabolaget. Udsnit fra planche udstilling om Bedre Byggeskik (Holbæk Museum 2012) 15
16 2.4 Indsatsområde TEMA D Bevægelse vision, strategi og branding Fælles indledning Bredebro må byde ind som centerby med at definere sin forskellighed. Områdefornyelsen lægger grundstenen med bevægelsen og den gode historie, der sideløbende bæres videre i dialog og forums med erhvervsvirksomheder, private, institutioner og koordineres med fx turistforeningernes indsats. Slutprodukt er et bidrag til at der udarbejdes en vision, strategi for den fremtidige branding/markedsføring af Bredebro I samarbejde med SDU og DGI kvalitetsikres aktiviteterne, så der er overensstemmelse mellem strategi og praksis: et inspirerende tilbud i hverdagen og øget sundhed hos både borgere og turister på baggrund af definerede målestokke.. såsom (parametre udvikles videre).. at skabe mere tyngdeforskydning mod vest i byen de nuværende to bevægelsesbånd skaber tyngde i den østlige del at opstille nogle pejlemærker ud fra en bevægelses/fysisk aktivitets vinkel fx - alle skal have mulighed for bevægelsesmuligheder indenfor 5 min. gangafstand - alle skal have mulighed for i cykelafstand at kunne komme til et større kulturog bevægelses sted - der skal være et udbygget og synligt cykel og sti netværk som understøtter bevægelseslinjer i forhold til oplevelsesstederne (cykelstier). at arbejde med to forskellige nedslagpunkter med udgangspunkt i afstand (gangafstand ca. 5 min. og cykel afstand ca. 12 min.) fra hvor mennesker opholder sig og bor Større fortætningspunkter med flere aktivitetsmuligheder af forskellige kvaliteter fx hallen og det nye Ecco center. Der er rumligt plads til 2-4 steder af den type (det er et andet spørgsmål om der er mennesker nok?) Mindre nedslagspunker til ophold, bevægelse og oplevelser indenfor gangafstand. Der er rumligt plads til ca. 16, hvoraf der allerede findes egnede steder til ca. 8. At understøtte flere kvaliteter i de rent bevægelsesmæssige ud fra et sundheds-perspektiv fx tilgængelighed til grønne områder, kulturoplevelser, lokalhistoriske oplevelser, naturoplevelser i de bymæssige områder osv.( jf. Patrick Grans oplevelses-kvaliteter). Fælles mål, indsats og aktiviteter jf. vision At byens sammenhold og den fælles identitet er styrket indadtil gennem et fælles tema eller samlende projekt over fx BEVÆGELSE eller SUNDHED At byens profil udadtil i egen kommune såvel som på landsplan er blevet kendt for sine eksperimenterende forsøg på de gode, sunde omveje Bevægelsesrum skaber glæde specielt blandt piger. Udendørs bevægelsesrum giver mere glæde, aktivitet og socialt samvær. Især for pigerne. Det viser en ny rapport fra NIRAS Konsulenterne (2013). 16
17 2.4.2 Temastier/Kløverstier Fra produktion/forslag og godkendelse af program til endeligt tilsagn fra MBBL går ofte adskillige måneder og momentum mistes i borgerprocessen og hos de aktive borger i forskellige arbejdsgrupper i programfasen. Der er ikke mandat eller midler til at indgå forpligtende aftaler i den periode. I den forbindelse er samarbejdet og etableringen af Kløverstierne et oplagt og især synligt initiativ, der kan gå i gang nu og her med LOKAL ORGANISERING, PLANLÆGNING OG REGI- STRERING uafhængigt af OF midler. Initiativet i Bredebro forankres i lokalrådet i samarbejde med repræsentant/er for de forskellige temaer (fc Kulturarv, Idræt.. m.v.) samt kommunens driftsfolk og rådgivere, der i øvrigt står for koordinering med øvrige centerbyers Kløverstier Klatre- og oplevelses-silo Midt på Brede Bygade er der indkørsel til erhvervs- og industriområdet mod nord. Indkørslen markeres af karakteristiske røde klinkbeklædte lader typiske for ældre trælasthandler - og en DLG-silo. Som del af borgerinitierede projekter ønsker et udvalg under lokalrådet at påtage sig et unge-projekt i området, hvor siloen indgår som et markant element dels i forhold til den overordnede strategi for byen og dels som et konkret bud på nyanvendelse af den måske ikke bevaringsværdige men dog markante bygning i historien til: klatre- og oplevelsessilo. Ejer af siloen samt omkringliggende virksomhed er kontaktet og samarbejdsvillig. I forbindelse med gennemførelsen af bedre byrum arbejdes og afsættes der et fast beløb til leg med lys, dvs. alternativ og mere aktivitetsdefineret belysning af tårn. Arbejdsgruppen står for fundraising, lokalt såvel som nationalt med konsulent bistand. Siloen dominerer byrummet sammen med de smukke røde lader. Belægningerne foran er tilfældige, nedslidte med grus, asfalt m.v. En ny anvendelse vil betyde en renovering af belægningen til glæde for erhvervs- og bylivet og med lys på siloen som byens nye fyrtårn. 17
18 2.5 Indsatsområde TEMA E Bredebro 2020 udviklingsplan for fx centrale erhvervsarealer Fælles indledning De store erhvervsarealer langs jernbanen Byen har en lang tradition for især maskinhandel o. lign. men har i øvrigt den typiske sammensætning af detail- og en gros samt håndværks- og autoværksteder i erhvervsområdet mod omfartsvejen. Langs banen dominerer til gengæld store virksomheder med tidligere mange arbejdspladser, jf. den nu lukkede limtræsfabrik samt det administrative hovedkvarter for ECCO. Syd for virksomhederne ud til banen ligger de ledige arealer efter tømrerhandlen, kun delvist optaget/lejet af Bredebro Fjernvarme og i øvrigt til salg for kr. 5 mio. i de sidste x år Nyt byomdannelsesområde? Der er fortsat behov for en langsigtet indsats i samarbejde med de 2-3 store virksomheder, idet virksomhederne optager meget store centrale arealer af byen, der IKKE kan tåle, at disse funtionstømmes og som Limtræsfabriksområdet på sigt måske forfalder, hvis det ikke kan sælges?! På baggrund af virksomhedernes fremtidsplaner vil kommunen udrede de planmæssige og økonomiske muligheder og åbne op for lokale drøftelser med erhvervsliv, organisationer, investorer m.fl. om mulige planer for omdannelsen af arealerne i hvilket omfang disse ældre erhvervsarealer udgør en helt særskilt udfordring - og et områdefornyelses- og byomdannelsesprojekt i sig selv. Lokalrådet har ikke sin egen udviklingsplan eller vision for I forbindelse med en analyse eller udredning af mulighederne på arealerne vil det være naturligt at koble en offentlig høringsproces på og indhente borgernes videre tanker, så en udviklingsplan, der kan fungere som exit-strategi for områdefornyelsen. Lokalrådet tager over og arbejder videre! tidsplan økonomisk Vision 2020 fysisk strategisk Eksempel på elementerne i en udviklingsplanlægning som Fonden Realdania ser det! 18
19 2.6 Indsatsområde TEMA F Grib bolden - borgerinitierede projekter Fælles indledning Tønder Kommune har sammen med andre kommuner rigtigt gode erfaringer med at afsætte en særlig pulje, der administreres af Lokalråd m.fl. til at realisere lokale projekter. Lokalrådet vælger selv kriterierne for anvendelsen af puljen om den skal gå til fx et stort projekt eller mange mindre, til en særlig gruppe eller have en særligt fælles overskrift/tema og kravene til ansøgning og forvaltning dog inden for rammerne af byfornyelsesloven og normal regnskabsskik. Foto fra indvielsen af legepladsen i Højer i 2012, der er udført for den samlede afsatte pulje til børn & unge kr i forbindelse med områdefornyelsen. Planer og projekt har et medlem af lokalrådet samt baggrundsgruppe af dagplejemødre, unge på skolerne m. fl. stået for. Lokale leverandører og håndværkere har sponsoreret indirekte ved venlige tilbud. Derudover har forældre arbejdet frivilligt i aftener og weekends. FDF Højer har velvilligt lagt grund til etableringen. 19
20 3. LAG SAMARBEJDE Formål Hovedformålet med LAG-projektet vil være at understøtte og udvikle indsatsområderne: TEMA A Bedre Byrum (infrastruktur) samt TEMA B byens hus sociale og kulturelle tiltag. Den senere ansøgning vil henvise til Tønder LAG udviklingsstrategi. Budget Der vil blive ansøgt om maks. beløb, her dog anslået 50 % kr Budget for LAG- projekt samarbejde Type Beskrivelse af aktivitet Overslag A Del af byrumsforbedringerne B Sociale og kulturelle initiativer I alt KR Udsnit af landsbyernes Bedsted og Visbys forslag til forsøgsprojektet Bevægelse i alle planer 20
21 4. HANDLINGSPLAN OG BUDGET oforslag pr. april 2013 Aktivitet/indsatsområde Borgerinddragelse LAG forventet OF-sagen Kommunen andel 2012/ /18 I programfasen I gennemførelsesfasen Diverse TEMA A Bedre Byrum Torve og gadeforløb Tema projekter/sti TEMA B byens hus Sociale og kulturelle initiativer /center + klub Bypark - nyt mødested TEMA C Bedre Byggeskik Formidling af kulturarv Genanvendelse bevaringsværdige bygninger/save Tema projekter / sti TEMA D Bevægelse + vision Strategi Tema projekter/sti + silo TEMA E Bredebro Udredning og udviklingsplan TEMA F Grib bolden.. Pulje borgerinitierede projekter Samlet budget Samlet budget til rådighed i alt LAG + OF = kr Opstilling følger fordeling af finansiering fra 2 ministerier; de 2 kolonner til venstre lægges sammen og giver det samlede budget. Der udarbejdes detaljeret budget, der følger BOSSINF- opdeling i indsatsområder. Bygningsfornyelsen finansieres særskilt med ordinære + ekstraordinære midler. 21
22 5. INVESTERINGSREDEGØRELSE Strategisk finansiering Flere af de foreslåede aktiviteter har form af enkeltstående projekter. De kan ikke gennemføres for de i OF afsatte beløb I BUDGET og forudsætter en egenfinansiering og/eller en aktiv indsats hos fonde m. fl. til gennemførelse af fx SILO, IDRÆTSCENTER, STIER og fx BORGERINITIEREDE PROJEK- TER. Det benævnes her strategisk finansiering, idet der er afsat tilstrækkeligt til, at den krævede egenfinansiering i visse sammenhænge er til stede eller i hvert fald i en grad, så den kan understøtte projektansøgninger m.m. i at fremtræde mere realistiske og at det sandsynligvis bliver til noget.. Alternativt kan projekter prioritere at udføre et grundigere forarbejde og præsentationsmateriale til borgere, politikere, presse, lokale virksomheder, fonde m.fl. og aktivere frivillige til at løfte sammen med gode tilbud/indirekte sponsorering fra de private virksomheder. Umiddelbart skønnes det, at enhver kr. i tilskud til nævnte projekter vil udløse investeringer i forholdet 1:3 i form af dels frivilligt arbejde, tilskud fra organisationer og fonde samt private virksomheder. Privat Områdefornyelsen er koordineret med ECCO udvikling og investering i stort bygge- og torve projekt omkring hovedgaden Storegade for at sikre bedst muligt resultat for virksomhed, by og kommune. OF supplerer den private indsats i forholdet 1:50. Øvrig offentlig Kommunen håber at kunne vende udviklingen i byen med sit engagement og sine opfølgende ansøgninger og indsats over for f x NaturErhvervstyrelsen, private fonde samt særskilt afsatte midler til bygningsfornyelsen i Bredebro samt at sprede især optimisme og tiltro og vilje til private investeringer i flere arbejdspladser inden service og turisme m.v. 6. ORGANISERING Områdefornyelsen er til daglig forankret i Planafdelingen. OF gennemføres i tæt samarbejde med andre forvaltninger, der naturligt tager ansvar for ledelse og kvalitetssikring inden for deres fagområde samt at OF integreres i forvaltningernes øvrige planer. Der etableres eller allerede er etableret arbejdsgrupper for flere af aktiviteterne lokalrådet er repræsenteret i flere af grupperne såvel som i følgegruppen på lige fod med alle aktive partnere, jf. modstående diagram. 22
23 23
24 ARTIKEL I UGEAVISEN 19. APRIL 2013 BILAG 1 ECCO bygger butikstorv i Bredebro ECCO Skoforretning i Storegade kommer i det nye center ECCO fejrer sit 50-års jubilæum med en gave til Bredebro. Projektet omfatter etablering af et bytorv, der kan bidrage til byens handels- og fritidsliv Vi blev utrolig godt modtaget af byen og dens borgere, da vi kom til Bredebro for 50 år siden, så jubilæet er en god anledning til at deltage i udvikling af byen, siger Hanni Toosbuy Kasprzak, bestyrelsesformand i ECCO Sko A/S. Da vi kom for 50 år siden, var Bredebro en blomstrende handelsby med mange butikker. Der er over årene blevet lidt mere stille. Vi har derfor besluttet at opføre et spændende butikscenter med flere butikker, fortæller Hanni Toosbuy Kasprzak. Projektet, som er navngivet Toosbuys Torv, opføres mellem Storegade, Industrivej og jernbanen i Bredebro. Gaven til Bredebro er en tocifret millioninvestering i byens handels- og fritidsliv. ECCO har købt en del bygninger på Storegade i Bredebro. De bliver inddraget for at give plads til projektet, oplyser Gerd Rahbek-Clemmensen, administrerende direktør i ECCO Holding A/S, der er koordinator for projektet. Planen er, at ECCOs nuværende butik i Bredebro flytter til Toosbuys Torv, mens Centrum Blomster flytter til ECCOs butik i Storegade. Sparekassen Bredebro har været en tæt samarbejdspartner i projektet, og sparekassedirektør John Kristensen glæder sig over gaven fra ECCO til byen. Et byggeri som dette bidrager til at løfte handels- og fritidslivet i Bredebro, og vi hilser initiativet velkommen, siger John Kristensen. Arkitektfirmaet Over Byen har udarbejdet et projekt, der tager udgangspunkt i egnens natur og byggestil. Byggeriet baserer sig på en moderne fortolkning af marskgårdens opbygning. Projektet vil nu skulle videreudvikles i tæt samarbejde med Bredebro Lokalråd og Tønder Kommune. I takt med, at de forskellige tanker og muligheder kommer på plads, vil vi gradvist kunne løfte sløret for flere detaljer, siger Gerd Rahbek-Clemmensen. Der ventes projektstart i slutningen af 2013 eller begyndelsen af
- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Læs merePræsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen
Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!
Læs mereGENNEMFØRELSEN AF OF
GENNEMFØRELSEN AF OF Velkommen til en ny fase i områdefornyelsen liv i Løgumkloster og de første tanker: Rammer for gennemførelsen 7,5 MIO. KR. til selve områdefornyelsen 5 år til alle projekterne feb.
Læs mereHVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG
HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereByforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning
HVEM ER GIRAFFEN? BREDEBRO Byforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning Byfornyelsen i Bredebro kan danne grundlag for en ny identitet som: - aktiv by - sund by - sikker og tryg by - smuk by -
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs merePlads til at mødes de røde løbere
Plads til at mødes de røde løbere Opgaven Etablere en organisation Udarbejde et program: Konkretisere ideerne Hvem gør hvad Budget og tidsplan Byfornyelsesprogrammet skal indeholde 1) en beskrivelse af
Læs mereOmrådefornyelse i Bjergby 2016
Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereOmrådefornyelse i Sundby 2016
Områdefornyelse i Sundby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af Udviklingsplanen for Sundby, status fra arbejdsgruppe og Fremtidens
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereByfornyelse i mindre byer
- 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereByfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017
Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016
// OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereOmrådefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune
Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune Gennemførelsen i Poulstrup Poulstrup er noget særligt med sine fine gamle huse langs Hovedgaden og Børnenes Jord, hvor der leges og man
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereProjektbeskrivelse for Handelstorvet
1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen
Læs mereSKÆRBÆK - PORTEN TIL RØMØ
SKÆRBÆK - PROGRAM 2015-2019 OMRÅDEFORNYELSE i SKÆRBÆK OKTOBER 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Områdebeskrivelse 3 Områdets afgrænsning, herunder bebyggelse m.v. Vision og fremtid 1 2. Indsatsområder
Læs mereIndstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereHvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie
Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af
Læs mereNyt liv ved Fjellerup Strand
Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereIndhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Læs mereVÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.
VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereSKÆRBÆK - PORTEN TIL RØMØ
SKÆRBÆK - PROGRAM 2015-2019 OMRÅDEFORNYELSE i SKÆRBÆK OKTOBER 2014, rev. januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Områdebeskrivelse 3 Områdets afgrænsning, herunder bebyggelse m.v. Vision og fremtid
Læs mereAnsøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling
Ansøgningsskema, marts 2019 side 1 I 10 til jer, der vil søge støtte til projektudvikling Fællesskaber og fritidsliv I Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Realdania vil vi gerne være med til at styrke livet
Læs mereAnsøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling
, maj 2019 side 1 I 12 til jer, der vil søge støtte til projektudvikling Fællesskaber og fritidsliv I Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Realdania vil vi gerne være med til at styrke livet på landet. Derfor
Læs mereLov om byfornyelse og udvikling af byer
Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem
Læs mereDel 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.
Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs mereTårs. Områdefornyelse i Tårs fra centerby til rekreativ bosætningsby med klar identitet. Samlet økonomi 8,0 mio. kr.
Tårs Områdefornyelse i Tårs fra centerby til rekreativ bosætningsby med klar identitet. Samlet økonomi 8,0 mio. kr. Tidsplan Oktober 2017 - november 2018 Aktivitet Aktivitetsbånd Et udendørs samlingssted,
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereStøtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereOmrådefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper
Områdefornyelse i mindre byer i samarbejde med de lokale aktionsgrupper 19-03-2009 2 Byfornyelsesloven gælder for alle byer store som små - og der er 4 beslutningstyper. Områdefornyelse Bygningsfornyelse
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereHvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mere