Struer bymidte & havn

Transkript

1 Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG

2 Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan forbindelsen mellem bymidte og havn kan styrkes, samt hvilke indsatser der vil bidrage til dette. Struer ligger smukt ned til Limfjorden, men dette potentiale udnyttes ikke maksimalt. Havnen i Struer rummer et stort, uudnyttet potentiale og vil i de kommende år forandre sig, i takt med at industri på havnen lukker eller flytter. Potentialet er i dag begrænset af, at Struers bymidte og havn er gennemskåret af en jernbane og en vej, der i nogen grad stadig betjener industrihavnen øst for byen, samt at der i dag mangler tydelige invitationer til at opholde sig på havnen. Med bedre forbindelse og sammenhæng til bymidten kan havneområdet og kysten give muligheder for nye bymæssige funktioner, erhverv og rekreative oplevelser langs vandet. Formålet med denne forundersøgelse er således at belyse potentialer og udfordringer i forhold til, hvordan sammenhængen mellem Struer bymidte og havn kan styrkes. Fokus vil ligge på de mest centrale by- og havnearealer men vil også inddrage sammenhængen til hele midtbyen. Materialet vil fokusere på de byrumsmæssige forudsætninger for at skabe sammenhæng og vil identificere mulige nedslagspunkter for en efterfølgende konkretisering og en videre proces. Dette dokument er således ikke et færdigt projekt men er en forundersøgelse som peger på nogle initiativer og indsatsområder, der kan informere og vejlede de næste skridt i processen med at styrke forbindelsen mellem by og havn. Struers hovedudfordringer består af følgende forhold: Bymidten består af funktionsopdelte bånd; øst-vest Forbindelsen mellem by og havn er svag; nord-syd Smedegade Østergade Fjordvejen Havnen Lille passage Kontakt til by fra havn Ingen visuel kontakt fra by til fjord Fjordkontakt Struer har en lagdelt bymidte bestående af parallelle forløb med forskelligt program og karakter, som ikke er forbundet med hinanden. Jernbanevolden skaber en barriere mellem byen og havnen og tillader kun få passager. Her har brobuerne en central placering. 2

3 Opsummering af analysen Analysen af Struers bymidte og havneområde har udpeget nedenstående udfordringer og tendenser, som vil danne grundlag for de strategiske hovedgreb. Ankomsten Programmet Det er let at komme til Struer bymidte Besøgende mødes af byens bagsider Attraktive centrum-nære arealer optages af parkering Parkering tæt på alt giver få mennesker på gaden Byrummene Størst variation i funktioner langs Smedegade Størst variation i brugergrupper i bymidten Netværket Kun enkelte fodgængerzoner er af god kvalitet Fodgænger-netværket er afbrudt på centrale steder Struer er en grøn by - dog ikke i bymidten Limfjorden er en af Struers største værdier - og trusler Byen byder vestenvinden indenfor i de bedste byrum Bymidten har en god skala med en stor skala udenom 3

4 Fire strategiske hovedgreb til at forbinde by og havn Med udgangspunkt i analysen er fire strategiske hovedgreb udviklet. Hovedgrebene er retningsliner for udvikling af forbindelserne mellem by og havn. Ankomsten Hovedudfordring: By & havn er vanskelige at finde Programmet Alle som ankommer til Struers centrum skal føle sig velkomne. Alle bliver fodgængere før eller siden og et godt og trygt fodgængermiljø bør derformøde folk ved alle ankomspunkter og det skal være let at findevej. Hovedudfordring: Usammenhængende gå-zoner Strategi: Skab destinationer for alle En større variation og udbud af destinationer, der er attraktive for alle brugere - hele dagen, hele ugen og hele året - vil medvirke til at skabe et mere levende by- og havnemiljø. Byrummene Hovedudfordring: Stor skala & få herlighedsværdier Strategi: Fodgængernetværket skal være sammenhængende og koble sig på byens øvrige forbindelser. Alle skal kunne rute ud og en anden hjem, og have haft en god vælge én oplevelse. Skab loops Strategi: Skab invitationer Netværket Hovedudfordring: Få brugergrupper ved havnen Strategi: Skab attraktive byrum Variation og oplevelser, aktiviteter og opholdsmuligheder, byrum med forskellig identitet og program der udnytter de bedste aspekter af det klima og liv som findes på stedet; det er blot nogen af de ting, som gør byens rum attraktive. 4

5 By og havn forbindes på tværs af den lagdelte struktur Styrkelsen af fem forbindelser mellem by og havn vil medvirke til at styrke byens centrum og forbinde centrum med by og havn Forbindelsen mellem by og havn kan styrkes ved at prioritere eksisterende forløb mellem havn og by. Forløbene skal reflektere de fire strategier, der er listet til højre, og vil sammen med Struers egen vision og udviklingsstrategi medvirke til at fokusere program og proces for den videre byudvikling. Forløbene må ikke blive endnu en lagdeling i byen - det er vigtigt at de får hver deres identitet og tager udgangspunkt i det enkelte steds kvaliteter og udfordringer: Bredgade og området omkring brobuerne har størst fokus i den følgende gennemgang, da en styrkelse af fodgængermiljøet her forventes at have betydning for flest menneskers oplevelse og brug af byen. Beskrivelser og forslag kan fungere som referencer til udvikling af andre områder i byen som har lignende udfordringer Forløbet forbinder byens grønne og blå rum - fra Borger lunden til Lystbådehavnen Forløbet forbinder byens centrale rum - Kvicklys for plads, Smedegades rum, Rådhustorvet, en urban have ved brobuerne og wellness-rummet på havnen. Forløbet kobler byens hovedstrøg - Smedegade, Gågaden, Brobuerne og Havnepromenaden Forløbet gennem Bredgade er byens nye hovedakse - Det kobler fjord og by sammen både visuelt og fysisk. Forbindelsen over jernbanen findes ikke i dag, men vil blive en pulserende og regional livsnerve mellem havn & havnebad og stationen & skolerne. 5

6 En styrket forbindelse mellem midtby og havn De fire strategier informerer og fokuserer den videre udvikling af de mest centrale forbindelsesforløb mellem by og havn; her eksemplificeret ved de knudepunkter som har de største udfordringer og potentialer. Tegltorvet som et aktivt og kulturelt mødested Brobuerne som rygrad for aktiviteter hele året CAFÉ Bredgade er den eneste direkte visuelle akse mellem by og havn gennem brobuerne. Folkets Hus markerer starten af bymidten og Tegltorvet kan få en central rolle i aktivering af byen hele dagen, hele ugen og hele året. Et nyt forareal ved brobuerne skal gøre området til et aktivt sted i byen i stedet for at være et mellemrum. Brobuerne indrettes så de binder by og havn sammen samtidig med at de beholder deres unikke identitet. Gågaden strækker sig mod stationen og de unge Brobuerne som portal mellem urbant grønt og blåt Dette sted er et af de vigtigste indsatspunkter, hvis byen skal forbindes bedre. Bredgades akse fra by til havn skal kobles stærkt til gågadens forløb til stationen og skolerne mod øst. I krydsfeltet skal fodgængere ledes trygt og let videre. Rummet mellem buer og by har potentiale for at blive en urban park og et attraktivt mødested. Rummets klima, skala og kanter og centrale placering og udsigt gør stedet unikt. Havnepromenade til gåture, ophold og leg Smedegade som et grønt forbindelsesrum i Havnepromenaden løber langs havnen og parallelt med byens øvrige flows. Således er det vigtigt at den kobler sig på de nord-syd gående forbindelser med attraktivt miljø til såvel færden som ophold. Struers centrum mangler grønt og Smedegades store rum mangler elementer som kan nedbryde skalaen og bremse vestenvinden. Ved at plante træer og skabe grønne forbindelser løses flere af Smedegades udfordringer. 6

7 Brobuerne er hængslet og portalen mellem by og havn Brobuerne faciliterer mødet mellem by og havn og har en samlet unik identitet - områderne under og omkring brobuerne forholder sig dog individuelt til sin kontekst. Brobuerne er er identitetskabende element i byen De 14 brobuer fremstår tilsammen som et samlet element i byen med et forholdsvis homogent udtryk, med de to direkte forbindelser mellem havn og by fremhævet ved hhv. Fiskergade og Bredgade. Samtidig har alle brobuer hver sin rolle og relation i forhold til hhv. havn og by. Brobuerne er et unikt arkitektonisk og identitetsskabende element i byen som bør bevares. Det er vigtigt at en videre udvikling af området omkring og under buerne ikke opbryder eller slører buernes sammenhængende udtryk og arkitektur. Brobuerne har en central rolle som klimaskærm For at sikre bymidten mod vandstigning ved 50-års hændelser bør arealet ved brobuerne hæves til 1,9 m over daglig vande, hvor terræn i dag er ca. 1,5 m. Kystdirektoratet forudser desuden en generel vandstigning på yderligere 0,3-1 m over de næste100 år. I alt kan vandet altså stige ca. 1,4 m. højere op end terræn i dag. Den store forskel mellem dagens terræn og en anbefalet fremtidig højde er vanskelig at optage i terræn uden at ødelægge den attraktive visuelle og fysiske forbindelse mellem by og havn. Selvom en andel af højdeforskellen kan optages i belægningen, har brobuerne en vigtig rolle i at sikre midtbyen mod stormflod. Sikringen skal integreres i en videre projektudvikling og skal kunne monteres ved brobuerne uden at ødelægge deres unikke arkitektur. Brobuerne er hængslet mellem by og havn Brobuerne faciliterer mødet mellem by og havn, og områderne under og omkring brobuerne forholder sig til deres kontekst ved at henvende sig mest til enten byen eller havnen. Ved de østlige buer vender byen ryggen til, men her er der et unikt udsyn over havnen. De vestlige buer omkranses derimod af, og forbinder, den bymæssige bebyggelse på begge sider. Den del af gågadens bagside, der henvender sig mod Brobuerne, har potentiale for at åbne sig mere op og skabe en mere attraktiv kant. Dette rum har desuden gode solforhold og mikroklima, da det ligger beskyttet af Rådhus, butikskant og banevolden. Brobuerne er portal for bevægelse og ophold Den visuelle forbindelse mellem by og havn skal bevares - de fleste af brobuerne skal derfor være åbne for såvel gennemkig som bevægelse. Dog er der enkelte af brobuerne, som ikke har samme åbenhed, idet en bygning ligger tæt op til buen. Her kan en evt. inddækning af buerne være relevant, så der skabes en urban kant, som kan rumme funktioner, der kan generere liv i og omkring buerne. Inddækningen skal have en lethed og transparens, som ikke vil lukke buen visuelt. Samtidig skal den kunne integrere en evt. klimasikring mod vandstigning. HAVN BY Byens rum Havnens rum Mindre flow/gennemgang Hovedforbindelse by-havn Sparsomt flow/ mulighed for indretning Kan lukkes med glas/ nær en bygning 7

8 Struers visioner informerer Brobuernes programmering Struer har en vision om at være Lydens By, som sætter mennesket, teknologi og naturen i centrum. Programmet for Brobuerne tager afsæt i disse visioner. Visionen om at Struer skal være lydens by kan skabe grundlag for en fokuseret men varieret programmering af byens rum. Visionen om Struer som Lydens By: Kan fungere som bindeleddet for Udviklingsstrategiens hovedtemaer: Tæt på mennesker, teknologi og natur Lydens By kan medvirke til at styrke og fokusere Struers identitet og brand Lydens teknologi, kreativitet og oplevelsesøkonomi kan være middel til at skabe jobs Lydtemaet kan fungere som såvel symbol som formidling af Struers kulturarv Med et fokus på formidling især til skolebørnene kan identiteten som Lydens By blive stærkere med årene. Byudviklingen i bymidte & havn kan støtte visionens realisering. Udviklingsstrategien for Struer fokuserer på at være en by for: Mennesker - være attraktiv at besøge og bo i: Dette kan byens rum understøtte ved at danne ramme for aktiviteter og tilbud til alle og ved at tilbyde et attraktivt bymiljø Teknologi - tiltrække virksomheder og invest: Byens rum kan medvirke til at styrke byens identitet og branding og rolle som destination og til tider få rollen som showroom for virksomhedernes aktiviteter. Natur - bygge på Struers Herlighedsværdier Udformning og programmering af rum kan bygge på byens herlighedsværdier og skabe nærvær og let adgang til det grønne og fjorden. Eksempler på integration af lyd-elementer i byrum: Snakke og lytte over afstand San Francisco, USA Høre/talerør Stuttgart, Tyskland Kunstige siv med klokker ringer i vinden, Amsterdam, NL Pulse of the City, laver hjerteslag til musik, Boston, USA Lydbrønde, køer muh er, Parc de La Villette, Paris, Frankrig Vandpost med lyd, Highline, New York City, USA. Fuglekasser/skulptur, Highline, New York City, USA. Sea organ, bølger og lyd (Kroatien) 8

9 Strategier for Brobuerne Området omkring brobuerne er stort. Der er behov for at udvikle området i og omkring brobuerne, så de skaber identitet, destinationer, mødesteder, kanter og koblinger, som bygger på stedets kvaliteter og muligheder. By-buerne Byen møder brobuerne i dette rum. Den solrige del af rummet langs og under brobuerne omdannes til en urban have - et grønt rum for udeservering, leg og aktivitet. Butikkernes sekundære indgange ligger på skyggesiden og skal fejres med en kant der muliggør indgang og vareudstilling. i Havne-buerne Struer skal have en havneplads med en unik identitet og aktivitet for byen. Det er her dagssejlere ligger til, byens borgere og brugere mødes; og møder Fjorden. Pladsens store skala kobler sig på havnens store rum men afgrænses og aktiveres samtidig af såvel vandelementer, møbler og beplantning - med brobuerne som aktiv og attraktiv kant. i 9

10 Forslag til den videre proces Rapporten peger på flere mulige indsatser af forskelligt omfang og tidsramme. Nogle kan igangsættes her og nu, andre som en del af den igangværende planlægning og andre kræver en længere planlægnings- eller samarbejdsproces. Struer har taget første skridt i en proces som skal styrke forbindelsen mellem by og havn. Dette dokument har afdækket Struers potentialer og udfordringer og udpeger nogle såvel lavthængende frugter som større planlægningsopgaver, der alle kan medvirke til at styrke såvel forbindelsen mellem by og havn, som bylivet i Struers midtby generelt. Struer har mange aktører, som er engagerede og gerne vil og kan støtte den videre udvikling af byen; flere af disse har allerede deltaget i denne proces. Med Kommunens og politikernes opbakning og støtte kan disse aktører på forskellig måde inviteres til at støtte den videre byudvikling ud fra delte mål og ud fra samme vision: Struer er Lydens By - tæt på mennesker, teknologi og natur. STRUER KOMMUNE Kommunen kan begynde processen ved at gennemgå rapporten og undersøge hvilke indsater de selv kan levere. En del af indsatserne kan foldes ind i den nuværende planlægning og drift, Kommunens eksisterende strategier, samt kommende og igangværende projekter. En del af indsatsen består således i at formidle strategierne til forvaltningerne, så alle kender såvel fokusområder som indsatser og dermed kan indgå i samarbejdet og støtte implementeringen. Enkelte indsatser kan kræve, at Kommunen skal revisitere Kommuneplanen og øvrige plandokumenter i dialog med politikerne for at muliggøre de foreslåede initiativer. Første skridt vil være at opdele indsatserne i, hvad som er quick winns og kan igangsættes i morgen, hvad der har et længere perspektiv og kræver planlægning og samarbejde, og hvilke dele der kan fungere som katalysator for en videre positiv udvikling. ANDRE AKTØRER Flere af de beskrevne initiativer forventes at give bedst resultat, hvis Kommunen samarbejder med andre aktører og inddrager offentligheden, både for at skabe ejerskab til udviklingen, så alle byens aktører trækker i samme retning, og så financieringen af initiativerne kan fordeles over flere aktører. Eksempler på samarbejdspartnere er: Fonde Et fonds-samarbejde vil muliggøre en større vidensopbygning i projekterne til glæde for byens videre udvikling, og så arbejdet kan blive best-case for andre byer. F.eks. vil udskrivning af en arkitektkonkurrence for den videre udvikling af brobuerne og havnepladsen, et havnebad og/eller forbindelsen over jernbanen være potentielle samarbejdsprojekter. Foreningsliv Struer har et stærkt og engageret foreningsliv med mange frivillige, som kan inviteres til at igangsætte og drive arrangementer og events i byens rum allerede fra i morgen - de skal ofte blot have støtte via tilladelser og have stillet basal infrastruktur til rådighed af kommunen. Erhvervspartnere Struers erhvervsliv og handelsstandsforening har en stærk tilknytning til byen og véd, at et attraktivt bymiljø skaber øget værdi og attraktivitet for deres aktiviteter og medarbejdere. OPP-samarbejder eller lign., f.eks. om aktiviteter i brobuerne, kan give skabe såvel økonomisk bæredygtighed, som ejerskab til nye aktiviteter i byen. Kunst og kulturliv Struers kunst og kulturliv skal inviteres til at bruge byens rum mere. Sammen med de ovenstående samarbejdspartnere kan flere projekter søges gennemført. PROCESPLAN Rapporten afsluttes med en procesplan, som fremhæver nogle af de indsatser, der hhv. er hurtige at tage fat på og er vigtige for Struers videre udvikling som en levende by med en stærk forbindelse mellem by og havn. 10