Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Transkript

1

2 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Hvem Århus Kommune Århus Universitetshospital I samarbejde med FOA, SoSu-Århus og Jobcentret Hvad Jobrotation for SSA ere ligeligt fordelt mellem kommune og hospital (40 fra hver) á 14 ugers varighed Hvordan Styregruppe Udviklingsforløb Udviklingsgruppe Ledere/udviklingsansvarlige - 5 fra Aak og 5 fra AUH Medarbejdere 2 fra Aak og 2 fra AUH FOA 1 + SoSu-Aarhus - 1 Koncept

3 Udviklingsforløb

4 Kompetenceudviklingsbehov Viden Anatomi og Fysiologi Palliation Rehabilitering Specialviden Metodekendskab Tværfaglige/-sektorielt samarbejde Organisationsforståelse Farmakologi Hygiejne Færdigheder "Opgaveglidning Dokumentation Formidling Tværfagligt samarbejde Etik Konflikthåndtering Kommunikation Holdning Patient/borgerforløb Tværfagligt samarbejde Forandringsparathed Ændre perspektiver Refleksion Fagprofil Innovation Velfærdsteknologi Etik Borger-/patientgrupper Ældre og demente Borgere med kronisk sygdom Postoperative udlagte borgere Psykisk syge

5 Primært fokus Det overordnede fokus sammenhængende borger-/patientforløb samarbejde på tværs af sektorer med afsæt i i helheden i forhold til borgeren Underlæggende tema hvad kan sektorerne konstruktivt efterspørge hos hinanden, således at patient/borger flow sikres bedst muligt? hvordan skabes tydelighed i det tværsektorielle arbejde med afsæt i social- og sundhedsassistenternes funktioner og arbejdsopgaver

6 Sekundær fokus Grundlæggende plejeopgaver på tværs af sektorer, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Den kronisk syge borger og rehabilitering i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse Sundhedsfremmende og forebyggende elementer i forhold til forskellige faser i et kronisk forløb. Den postoperative borger i sektorovergangen Den geriatriske borger i det tværsektorielle samarbejde

7 Særligt kompetencefokus Udvikle sosu-assistenternes kompetencer i forhold til sektorovergange, såvel monofaglige som tværfaglige- og organisatoriske kompetencer. Udvikle refleksive kompetencer, faglig argumentation og kritisk forholden Den røde tråd i forløbet er de sygeplejefaglige områder i sygeplejeprocessen og den problemløsende metode.

8 Forløb

9 Temaer Modul 1

10 Temaer i modul 2 Læringsmål Den studerende skal opnå færdigheder og kompetencer til at koordinere indsatser og indgå i et samarbejde om det sammenhængende forløb. Modulet har primært fokus på fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese, for derigennem at kunne medvirke til at skabe sammenhæng i borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet Modulet har primært fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng i forløbet, sekundært på den professionelles og organisationens oplevelse af sammenhæng Indhold Etik og menneskesyn i forhold til pleje og omsorg indenfor fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese Kommunikationens betydning som metode til at fremme samarbejde og til at forebygge og løse konfliktsituationer Oplevelse af sammenhæng og redskaber til at understøtte sammenhæng

11 Hvordan har vi så gjort det?? Postoperativ pleje Gerontologisk arbejde Borgere med kronisk sygdom Sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, tværsektorielt samarbejde, dokumentation og innovation 11

12 Hvordan har vi så gjort?? Daglig undervisning Temaarbejde ca. 30 Projektperiode 1 timer uge + fremlæggelse 8 til timers oplæg 2 timers oplæg Projektarbejde til Faglig læsning Faglig læsning Projektarbejde til til til til Frokost Frokost Frokost Oplæg / viden i spil Tema arbejde Projektarbejde Walk and talk Tema arbejde Projektarbejde Opsamling, casearbejde og selvstændig læringsaktivitet Logbog, videndeling i forb med casearb. Tema arbejde Projektarbejde

13 Hvad er det egentlig vi taler om? 1. Sammenhæng set ud fra samfundets forståelse og udvikling 2. Sammenhæng set i forskellige faggruppers og fagpersoners arbejde 3. Sammenhæng set fra den syge og de pårørendes livs og hverdagslivsperspektiv 4. Sammenhæng i ydelser på tværs af sektorer, afdelinger privat/offentlige, et organisatorisk og administrativt perspektiv

14 Hvad er det vi taler om? Der er ingen som taler om sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet når det virker. Det er kun når det ikke virker at det bliver bemærket

15 Hvorfor det? Der er en generel forståelse af at patienten/borgeren ikke nødvendigvis oplever sammenhæng I 1995 påtalte hjernesagen manglen på sammenhæng. Lige siden er der talt meget om sammenhæng, i somatikken, i psykiatrien og i primær Hvad er det patienten / borgeren reagerer på, i forhold til oplevelse af manglende sammenhæng Det handler ofte om: skiftende personale, svær eller manglende kommunikation, fejlslagen koordination og samarbejde mellem afdelinger ikke at blive set og hørt som andet end et nummer i rækken.

16 Hvad siger kursisterne om det tværfaglige- og tværsektorielle udbytte: Jeg havde høje forventninger til kurset inden jeg startede og har oplevet at det var endnu bedre end forventet. Dejligt med undervisere med forskellige uddannelser. Dette giver god sammenhæng, når nu kurset handler om tværfaglig optimering. Yderst relevant kursus, som giver mulighed for at tænke ud af boksen. Se tværsektorielt, som giver mulighed for at højne kvaliteten på ens egen arbejdsplads og derved forbedre det tværsektorielle. Oplysende, hvor forskelligt vi arbejder. Endte ud med oplevelse af sammenhæng af kursusforløbet i de sidste dage af kurset. Glæder mig til at komme tilbage på arbejdet og bruge min nye viden. Og har en ændret tilgang til nogle ting

17 Hvad siger kursisterne om det tværfaglige- og tværsektorielle udbytte Der har virkelig været fokus på det tværsektorielle og jeg har fået stort udbytte af at være på kursus med deltagere fra sekundær sektor Fantastisk at have mulighed for at have dialoger mellem primær og sekundær. Godt at vi kommer fra forskellige sektorer - vigtigt med vores diskussioner på tværs. Her har jeg fået flere AHA oplevelser. Har været et meget givende kursus. Har fået stor indsigt samt forståelse for det tværsektorielle samarbejde. Man har fået en positiv forståelse for hinandens arbejde.

18 Faglig og personlig udvikling Havde ikke forestillet mig, den personlige proces ville være så stor. Jeg har fået udvidet min horisont. Det har været et meget lærerigt forløb. Der er blevet undervist på et højt niveau. Man har fået en positiv forståelse for hinandens arbejde Igennem kurset har jeg fået en ny viden, som jeg kan bruge når jeg kommer tilbage på arbejde. Den rehabiliterende tankegang har stor betydning for mig. Jeg er blevet godt rystet i mit indre, har tvivlet, har fået store succeser og kan personligt mærke, at jeg har flyttet mig. Jeg kommer tilbage på mit arbejde med en viden som klart skal buges. Jeg har lært utrolig meget teori som jeg i den grad har manglet kan jeg se nu.

19 Faglig og personlig udvikling Har flyttet mig både fagligt og personligt. Rehabilitering har fået for mig en hel ny betydning, som gør at det vil jeg helt klart tage med mig i mit arbejdsliv. Godt at få genopfrisket det sygeplejefaglige. På det personlige plan har jeg rykket mig også, jeg har fået gode viden / redskaber til at formulere og argumentere for mine handlinger Jeg er også blevet sparket til ift. ting jeg allerede godt vidste, men som jeg havde pakket lidt væk siden jeg blev uddannet.

20 Hvad var de utilfredse med? Sygehus folk for få Dagene er ALT for lange. Vil for mig fungeret bedre med hjemmearbejde, så man kunne forberede sig til næste dag. På den ene side: Den innovative del af uddannelsen har ikke været givende, da jeg ikke har forstået formålet med det. På den anden side: Innovationsundervisningen var grænseoverskridende for mange, men jeg tror det er vigtigt vi kommer i den situation for at blive tvunget til at tænke i andre baner. Gode kreative dage! Syntes at priserne ovre i kantinen er fuldstændig vanvittige. At give 6 kr. for 1 skive ost er fuldstændig vanvittig og ikke i orden, det er med til at man ikke gider at købe sin mad her og det er en skam, for maden er ellers rigtig god, men alt for dyr.

21 Udfordringen for underviser?

22 Udfordringen for underviser? Paradigmeforskelle Specialist og generalistfunktion Differentiering Hvad er finest?? Vidvinkel eller tunnelsyn Forskellige vilkår. Udfasning versus øget ansættelse

23 Udfordringen i sundhedsvæsenet Øget krav om sammenhæng for borgeren Fra patient til borger Fortsat opgaveglidning i sundhedsvæsenet Bedste evidensbaserede praksis ( flere forløbsprogrammer) Osv. osv. osv. osv. osv. osv. osv. osv. osv.

24 Så lidt reklame Hvordan kan vi være med til at imødegå de mange krav i sundhedsvæsnet? Epos har bl.a. en ny uddannelse i støbeskeen Borgernær Forløbskoordination

25 Borgernær forløbskoordination Deltageren kan i respektfuldt samarbejde med borgeren og pårørende med behov for en personlig koordinator bidrage til borgerens oplevelse af et sammenhængende forløb. Deltageren kan selvstændigt gennem dialog og professionel rådgivning motivere og støtte borgeren i det videre behandlings- og/eller rehabiliteringsforløb, bidrage til at sikre hensigtsmæssig planlægning og timing af aktiviteter, samt sikre at der holdes kontakt til relevante parter. Deltageren kan endvidere håndtere den professionelle dialog med borger og pårørende i krise. Deltageren kan på baggrund af organisations- og systemforståelse samarbejde på tværs af sektorer samt støtte patienter i at navigere i overgange i patient-/borgerforløbet. Deltageren kan på baggrund af kendskab til organisering af den enkelte patients forløb skabe sammenhæng mellem og koordinere tiltag i forløbet. Deltageren kan endvidere samarbejde med relevante aktører samt bidrage til tværfaglig kommunikation og til vidensdeling mellem sektorer.