Selskabsformerne. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 7. udgave

Transkript

1 Selskabsformerne 7. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Selskabsformerne

3 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Selskabsformerne Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

4 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Selskabsformerne 7. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2014 E-bog ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Forord Forord Forord Vi har valgt denne gang mere udførligt og allerede i forordet at redegøre for, hvad der er den (de) bærende ide(er) bag denne bog, så den ikke blot opleves som en kompilation af informationer i kapitler med gengivelse af hovedtrækkene om dansk selskabsformer, uden at der i hvert fald er forsøgt trukket bærende linjer på tværs af de forskellige kapitler. Tanken er nemlig ikke (og har aldrig været), at denne bog Selskabsformerne blot har været eller skulle være et grundlag for udenadslære for studenter på de mange af landets højere læreanstalter, hvor bogen er pensum. Den (de) bærende ideer præsenteres derfor nedenfor i det følgende, og de er løbende uddybet i denne udgave af bogen, jf. nedenfor. Aktie- og anpartsselskabsformen udgør helt uden sammenligning rammen om de økonomisk vigtigste og mest betydningsfulde aktiviteter i dansk erhvervsliv og dermed for hele den private sektor af dansk økonomi Fremstillingen af disse selskabsformer i kapitel 7 udgør den største og mest omfattende del af denne bog. Seneste lovbekendtgørelse om disse selskabsformer er lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april Det vil sige, at der er tale om en mere end tre år gammel lovbekendtgørelse, som i de siden forgangne år er ændret talrige gange ved diverse ændringslove. Der i flere tilfælde også har berørt andre selskabsformer ved ændringer af bl.a. lov om erhvervsdrivende virksomheder. Som en helt central ændring skal fremhæves lov nr af 12. juni 2013, men det er i øvrigt i det hele taget disse flere vigtige ændringer siden 2011-lovbekendtgørelsen, som har gjort udgivelsen af en ny udgave af denne bog nødvendig. Det er en ikke altid særlig fremhævet omstændighed, at de første aktieselskabslove fra 1917 og 1930 i meget vidt omfang var en kodificering af de i forvejen på området gældende, men indtil da uskrevne, formueretlige regler for sådanne erhvervssamarbejder. Helt afgørende forskelle og tilføjelser til almindelige danske formueretlige regler er løbende er kommet til siden Danmarks indtræden i EF pr. 1. januar i 1973 og den herefter meget voldsomme, 5

6 Forord overvejende direktivbestemte, EU-retlige indflydelse på dansk kapitalselskabsret, hvorved der om man så må sige bl.a. er ført en lang række for almindelig dansk formueret systemafvigende eller systemfremmede regler ind i lovgivningen om aktie- og anpartsselskaber. Dette meget betydelige EUretlige islæt er naturligvis (også) beskrevet i kapitel 7 om de nævnte selskaber. Nu er denne bog imidlertid også en tværfaglig formueretlig fremstilling, derved at det har været ét blandt flere hovedformål at vise formuerettens indvirkninger på de former for aldeles væsensforskellige erhvervssamarbejder, som den private sektor af dansk økonomi har at byde på. Fremstillingen af nogle af disse virksomhedsformer er trods deres mindre realøkonomiske betydning for dansk erhvervsliv mere egnede til at illustrere formueretlige regler og grundsætninger end andre, og såvel lovgivningen herom som de formueretlige grundsætninger har begribeligvis taget skikkelse, alt efter hvilken organisationsform, der gælder (er valgt) for ethvert givent erhvervssamarbejde. Dette søges stedse søgt illustreret ved fremstillingen af de forskellige organisationsformer, kapitel for kapitel, bogen igennem. Det synspunkt, at interessentskabsformen, som en fortsat ikke særlig intensivt reguleret selskabsform, står centralt i dansk formueret, og nok i videre omfang end nogen anden selskabsform bygger på hvad man kan betegne som almindelige formueretlige grundsætninger, modsiges næppe af nogen. Blandt andet derfor står fremstillingen af interessentskabsretten i kapitel 3 naturligt som den ene hovedsøjle i denne bog. Og blandt andet derfor har det netop også i kapitlet om interessentskaber været muligt at anlægge en mere praksisorienteret og praksisanvendelig synsvinkel herpå end på nogen anden af de beskrevne selskabsformer. Den anden hovedsøjle, nemlig fremstillingen af aktie- og anpartsselskabsretten, er i vidt omfang reguleret af en speciallovgivning, der som sagt er meget påvirket af EU-retten. Kapitlet herom altså kapitel 7 er naturligvis skrevet med et så vidt muligt fyldestgørende blik for dette, men navnlig hvor dansk rets almindelige formueret stadig klart»stikker hovedet frem«, er der gjort en særlig pointe ud af dette. Måske man kan mene, at den liberalisering øgede aftalefrihed og valgfrihed - i aktie- og anpartsselskabsretten, som fulgte af seneste hovedlov fra 2009, har gjort denne pointe lettere at forfølge. Men det voldsomme antal regler, som aktie- og anpartsselskabsloven indeholder, har så alligevel (erkendt) sat en ret snæver grænser for, hvor langt det ovennævnte synspunkt har kunnet forfølges, f.eks. sammenlignet med fremstillingen af interessentskabsretten. Som det mest nærliggende eksempel på, at dansk formueret så vidt muligt er søgt fulgt til dørs i hvert fald rent systematisk (dog uden at bogens rammer overhovedet har gjort dette muligt i sin helhed), skal nævnes undtagelserne til den lovbestemte begrænsede hæftelse 6

7 Forord for navnlig kapitalejere (og fraværet af hæftelse for ledelsesmedlemmer), når disse selskaber, drives på en sådan måde, at der til trods for den begrænsede hæftelse kan rettes krav mod medlemmer fra de nævnte personkredse. Enten fordi de pågældende har handlet culpøst, hvorved danske ansvarsregler så beskrives på en tilsigtet meget systematiseret måde ved gengivelsen af retspraksis, alt med henblik på at illustrere navnlig culpareglens dansk rets almindelige erstatningsregel særlige udformning på dette vigtige erhvervsretlige område. Eller fordi der i praksis ganske vist kun helt undtagelsesvis er sket et sådant (mis)brug af disse selskabsformer, at hæftelsesbegrænsningen kort og godt er tilsidesat, idet selskabets kreditorer har fået medhold i en såkaldt gennembrudshæftelse over for ejere/ledelse. Ovenstående, som er en beskrivelse af, hvad der er bogens hovedformål men jo samtidig er et signal om, at bogen da stadig slet ikke kan (opgaven er umulig, og øvelsen er aldrig for søgt af nogen i dansk retslitteratur) stå alene for praktikere, der således vedrørende langt de fleste enkeltspørgsmål også må søge den helt overordentlig righoldige og omfattende speciallitteratur er bundet sammen af dels indledningskapitlet om de selskabsretlige grundbegreber og afslutningskapitlet med en opregning af de forskellige fordele og ulemper ved det som udgangspunkt frie valg, der efter dansk ret består mellem de beskrevne selskabsformer. Materiale, der er offentliggjort efter den 1. april 2014 er kun undtagelsesvis medtaget i fremstillingen. Det fremgår af indholdsoversigten, hvorledes vi har fordelt opgaven mellem os altså hvem der har skrevet om hvilke selskabsformer. Vi takker korrespondent Gitte Schneider, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, for hendes tålmodige og kompetente arbejde med manuskriptet til denne bog og stud.jur. Julia Feuerhake for deres store, omhyggelige og velvillige arbejde med udarbejdelse af bogens registre. Alle forslag til forbedring af bogen modtages med taknemmelighed. Aarhus, august 2014 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen 7

8

9 Indholdsoversigt Indholdsoversigt Indholdsoversigt Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Kapitel 9. Selskabsformerne og de selskabsretlige grundbegreber af Noe Munck Eneeje og sameje af Noe Munck Interessentskaber af Noe Munck Kommanditselskaber af Lars Hedegaard Kristensen Det indre selskab (Det stille selskab) af Noe Munck Partrederier og partsselskaber af Noe Munck Aktieselskaber og anpartsselskaber af Lars Hedegaard Kristensen Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) af Noe Munck Selskaber med begrænset ansvar (S.m.b.a.) af Noe Munck Kapitel 10. Fonde af Lars Hedegaard Kristensen Kapitel 11. Andelsselskaber af Lars Hedegaard Kristensen Kapitel 12. Foreninger af Lars Hedegaard Kristensen Kapitel 13. Valg af selskabsform af Noe Munck

10

11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Selskabsformerne og de selskabsretlige grundbegreber Indledning Virksomheden Behovet for retlig regulering Virksomhedens ledelse Virksomhedens kapital Virksomhedens ansatte Virksomhedens eksterne relationer Hæftelsen over for virksomhedens kreditorer Deltagerens dispositionsret i det ydre forhold og hans legitimation til at handle på selskabets vegne Regnskab og revision De selskabsretlige grundbegreber Kort oversigt over de enkelte selskabsformer og afgrænsningen mellem dem Den selskabsretlige aftalefrihed Selskabsrettens kilder og metode Lovregulering og hæftelsesform De lovregulerede selskabsformer (hovedsagelig kapitalselskaberne) De ulovregulerede selskabsformer (hovedsagelig personselskaberne) Hæftelsesforholdene som kriterium for opdeling i selskabsformer de metodiske konsekvenser Kapitel 2. Eneeje og sameje Eneejet (enkeltpersonsvirksomheden) Indledning Virksomhedens navn og registrering Tegning og hæftelse Forholdet til det offentlige Sameje Indledning Samejets stiftelse og optagelse af nye samejere

12 Indholdsfortegnelse 2.3. Samejernes dispositions- og brugsret Fordeling af indtægter og udgifter samt vinding og tab Samejernes dispositionsret (bemyndigelse) og legitimation Hæftelsen for samejets forpligtelser Overdragelse af samejeandelen, udtræden og samejets opløsning Kapitel 3. Interessentskaber Begreb, interessentskabstyper og retlig regulering Interessentskabsbegrebet og afgrænsningen over for de andre selskabsformer Interessentskabstyper Er interessentskabet et selvstændigt retssubjekt? Den retlige regulering af interessentskabsområdet Stiftelse af interessentskaber og interessentskabsaftalen (interessentskabskontrakten) Fremgangsmåden ved stiftelsen generelt om interessentskabsaftalen (interessentskabskontrakten) Fortolkning af interessentskabskontrakten Selskabets formål Selskabets navn og deltagere Selskabets navn Interessentskabets deltagere Interessentskabets hjemsted Ejerandele, over- og underskudsdeling samt egenkapitalkonti Ejerandele Brutto- og nettoandele Karakteren af og værdien af den enkelte interessents selskabsandel Over- og underskudsdeling Den enkelte deltagers egenkapitalkonto De enkelte deltageres selskabsindskud og berigtigelsesformen Selskabets anmeldelsespligt over for offentlige registre Interessentskabets interne forhold (forholdet mellem interessenterne m.v.) Indledning Interessentskabets organisation og ledelsesorganer Interessenternes dispositionsbeføjelser

13 Indholdsfortegnelse Ledelsesorganer fastsat i interessentskabskontrakten m.v Ledelsesorganer og opgavefordeling fastsat af interessentmødet Interessentskaber uden kontraktsfastsatte ledelsesorganer m.v. (de deklaratoriske regler) Interessenternes ret og pligt til at deltage i ledelsen m.v. Informationsadgang og oplysningspligt Medarbejderindflydelse Interessenternes arbejdsforpligtelser Arbejdsforpligtelsens omfang Ferie, orlov, sygdom, alder og pensionering Særligt om ikke-vedkommende hverv Interessenternes økonomiske rettigheder og forpligtelser Interessenternes ret og pligt til selskabsindskud, herunder pligten til at hæve en overskudsandel og til at indbetale en underskudsandel Interessenternes adgang til at hæve på kapitalkontoen Forrentning af kapitalkontoen Særskilt aflønning af interessenter og honorering af særlige opgaver Interessenters regreskrav mod selskabsret og mod medinteressenter samt krav på refusion af udlagte beløb. Erstatningskrav mellem interessenter Interessenternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser i øvrigt Selskabets medarbejdere Regnskab og revision Indtræden af nye interessenter. Overdragelse og pantsætning af interessentskabsandele Interessentskabets eksterne relationer Indledning Legitimationen til at forpligte interessentskabet Forholdet mellem legitimation og hæftelse Generelt om adgangen til at forpligte selskabet Selskabssignatur (selskabsfuldmagten) Indledning Problemstillingen og de involverede interesser

14 Indholdsfortegnelse Bør der tillægges interessenter selskabssignatur (selskabsfuldmagt)? Selskabssignaturens grænser Prokurafuldmagten De lovfæstede fuldmagtsgrundlag De øvrige fuldmagtsgrundlag Interessentskabets og interessenternes hæftelsesforhold Interessenthæftelsens karakter De indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse Selskabskreditorers og særkreditorers fyldestgørelsesadgang Interessenternes indbyrdes regreskrav Ældre særkreditorers retsstilling m.v Modregningsadgangen ved interessentskaber Informationspligt over for myndigheder og offentligheden Beskatning af interessenterne Interessenternes udtræden og udelukkelse af selskabet. Interessentskabets fuldstændige opløsning (likvidation) Grundene til udtræden, udelukkelse eller opløsning (ophørsgrundene) Udtræden, udelukkelse eller fuldstændig opløsning (likvidation) af selskabet? de implicerede interesser Generelt om retsvirkningerne af ophørsgrundene De enkelte ophørsgrunde Ophør som følge af selskabets forhold Ophør som følge af den enkelte selskabsdeltagers forhold Dødsfald Interessentens umyndiggørelse m.v Konkurs og anden betalingsudygtighed Arbejdsudygtighed og alder Opsigelse Væsentlig misligholdelse Samarbejdsumulighed Værdiansættelse af den udtrædende interessents andel af interessentskabet og selskabets likvidation De deklaratoriske regler for værdiansættelse ved udtræden Kontraktsfastsatte værdiansættelsesmetoder

15 Indholdsfortegnelse Interessentskabets likvidation De retlige fora for løsning af tvister Kapitel 4. Kommanditselskaber Indledning Stiftelse og registrering mv Forholdet mellem selskabsdeltagerne Forholdet til tredjemand Særligt om kommanditisters mulighed for at opnå frigørelse for hæftelsen Ophør Kapitel 5. Det indre selskab (Det stille selskab) Det stille selskab og det indre selskab Afgrænsning af det indre selskab Stiftelse af det indre selskab Forholdet mellem selskabsdeltagerne De ydre forhold Selskabets likvidation. Den indre deltagers udtræden og udelukkelse Kapitel 6. Partrederier og partsselskaber Partrederier Indledning og stiftelsen De indre forhold i et partrederi Partrederiets ydre forhold En partreders udtræden og partrederiets opløsning (likvidation) Partsselskaber Indledning og stiftelsen De indre forhold i et partsselskab Partsselskabets ydre forhold Overdragelse af selskabsandelen, en deltagers udtræden eller udelukkelse af selskabet samt partsselskabets likvidation Kapitel 7. Aktieselskaber og anpartsselskaber Lovgivningen om aktieselskaber og anpartsselskaber Funktionsopdelingen mellem aktieselskaber og anpartsselskaber Koncerner

16 Indholdsfortegnelse 4. Stiftelse af kapitalselskaber Indledning Stiftelsesdokumentet Vedtægterne Oplysninger om tilvejebringelsen af selskabets kapitalgrundlag Tegning af kapitalandele og indbetaling af selskabskapital Tegning af kapitalandele Indbetaling af selskabskapital Anmeldelse og registrering Retsstillingen, mens et selskab er under stiftelse Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v Kapitalandeles udstedelse og indhold Hvilke rettigheder giver en kapitalandel over for selskabet? Ejerbog og ejerregister Generalforsamling Kapitalejernes beslutningsret Elektronisk generalforsamling Kapitalejernes møde- og stemmeret m.v Tidspunkt og sted for generalforsamlingens afholdelse Ekstraordinær generalforsamling Dagsorden Elektronisk kommunikation Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamlingens afholdelse Afstemning. Indledning om individualrettigheder og minoritetsbeskyttelse Hovedreglerne om majoritetskrav Vedtægtsændringer Individualrettigheder Særligt indgribende vedtægtsændringer (både individualrettigheder og minoritetsbeskyttelse) Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler Ugyldige generalforsamlingsbeslutninger Generalklausulen i SL Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning Kapitalselskabets ledelse