2 Orientering om Fritidsrådets prioriterede indsatsområder for 2015

Transkript

1 2 Orientering om Fritidsrådets prioriterede indsatsområder for Bilag: Procesplaner for prioriterede indsatsområder DokumentID:

2 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde 1 Formål: Formålet med dette indsatsområde er, at idræts- og fritidsforeninger etablerer relevante samarbejdskonstellationer med lokale folkeskoler. Mål: Målet er at undersøge, på hvilke måder lokale idræts-, fritids- og folkeoplysende foreninger kan samarbejde med lokale folkeskoler og derefter understøtte konkrete samarbejdskonstellationer imellem skole og forening. Baggrund 1 : Med implementeringen af den nye folkeskolereform pr. 1/ er dørene i højere grad åbnet for, at lokale idræts- og fritidsforeninger kan gøre sig gældende på skolen og i skoletiden. Særligt tiltagene omkring den åbne skole og den understøttende undervisning giver mulighed for, at foreningslivet kan varetage opgaver i en skolevirkelighed. Med den åbne skole skal folkeskolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale foreninger værende både idræts-, fritids- og kulturforeninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og til det omgivende samfund. Kommunen er en vigtig del af den åbne skole, da kommunen i folkeskolereformen forpligtes til at sikre et samarbejde mellem skolerne og de lokale foreninger. Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer, og den kan både have et direkte fagrelateret indhold, men også et bredere sigte, som eksempelvis opgaver der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Muligheder: Mulighederne for, at foreningerne i henhold til ovennævnte reformtiltag kan samarbejde med lokale folkeskoler, er mange. Nogle modeller, som er prøvet i flere kommuner og på forskellige folkeskoler, er: - Valgfag for udskolingselever med foreningsinddragelse. (fx DGIs Unge I Front). - Foreningsdage, hvor foreningerne præsenterer fag for et eller flere klassetrin. - Foreninger, som i større eller mindre grad overtager idrætsundervisningen for et eller flere klassetrin. - Samarbejde med DGI, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Samarbejde med DIF, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Samarbejde med lokale uniformerede korps. - Samarbejde med lokale aftenskoler. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Som den første milepæl skal der etableres et samarbejde med kommunens skoleafdeling for at undersøge, om der foreligger en handleplan, hvor foreningslivet er tænkt ind i den åbne skole og i den understøttende undervisning. Hvis målet skal 1

3 opnås, er det nødvendigt at vide, hvad der fra kommunens side er gjort for at åbne folkeskolerne op for det lokale foreningsliv, og i hvilket omfang det er lykkedes. 2. Sideløbende skal der lokaliseres de gode eksempler, hvor det er lykkes foreninger at komme ind på skolen. Både i forhold til lokale foreninger, men også på landsplan. Den viden om gode eksempler kan tjene til inspiration i både skoleafdelingen, i kultur- og fritidsafdelingen og for andre foreninger i kommunen. a. Som hjælp hertil har Silkeborg Kommune en aftale med DGI Midtjylland om at foretage et desk research, som har til formål at kortlægge eksisterende samarbejder mellem folkeskole og forening og samtidig foreslå, hvor og hvordan det er muligt at igangsætte nye samarbejdskonstellationer. 3. Med den viden og i samarbejde med skoleafdelingen er det relevant at udpege og gå i dialog med lokale folkeskoler, som vurderes til at være klar til et konkret samarbejde med det lokale foreningsliv. Her afdækkes den enkelte skoles behov, muligheder og begrænsninger ved et eventuelt samarbejde med det lokale foreningsliv. 4. Dernæst skal de lokale foreningsaktører inddrages for på samme måde at afdække foreningernes muligheder og begrænsninger for at samarbejde med den lokale folkeskole. 5. Med den samlede viden om skolernes behov og foreningers muligheder kan det forhåbentlig lykkes at aftale konkrete samarbejdskonstellationer lokalt i kommunen. Det er i den forbindelse muligt at inddrage DGI eller DIF som et mellemled for at sikre et samarbejde. Begge organisationer udbyder flere produkter, som har til formål at sikre et samarbejde mellem skole og forening.

4 Indsatsområde 2 Formål: Gennem relevante uddannelsesforløb er formålet med dette indsatsområde at gøre det attraktivt for foreningsaktive borgere at engagere sig i frivillig foreningsledelse i Silkeborg Kommunes idræts- og fritidsforeninger. Mål: Målet er indledningsvis at undersøge behovet for uddannelse i forhold til at være frivillig foreningsleder i bestyrelsesregi. På baggrund heraf er et delmål at igangsætte relevante uddannelsesforløb. Og i den forbindelse, som endnu et delmål, skal der tages stilling til en tilbageførelse af kursuspuljen som incitament i forhold til foreningernes motivation til at uddanne sig. Baggrund 2 : Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige gerne engagerer sig i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Andre undersøgelser viser dog, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring. De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere. Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld. Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende bestyrelsesposter og -opgaver i mange foreninger. Muligheder: Med uddannelsesforløb, som matcher foreningslivets behov i forhold til frivillig foreningsledelse, bliver det forhåbentlig muligt at gøre det mere attraktivt at være frivillig leder i bestyrelsesregi i foreningen. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Første milepæl er at indlede en videndelingsproces med DGI Midtjylland, som gennem blandt andet netværk, undersøgelsesforløb og dialogprocesser har indgående kendskab til lokale idrætsforeningers behov for uddannelse indenfor frivillig ledelse, for derigennem at blive vidende om uddannelsesbehovet hos kommunens idrætsforeninger. 2. Dernæst er det oplagt at inddrage idræts- og fritidsforeningernes interesseorganisationer i form af Idrætsrådet i Silkeborg Kommune (ISK) og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Silkeborg Kommune (BUS) og indlede en lignende videndelingsproces som ovenstående. 2 %20Fritids-%20og%20Folkeoplysningspolitik.pdf

5 3. Det er herefter muligt, at der skal initieres konkrete workshops for nuværende og potentielle foreningsledere bredt i kommunen med fokus på uddannelsesbehov indenfor ledelse, hvis ovenstående videndeling ikke giver et klart billede af det aktuelle behov på området. 4. Når behovene er afdækket gennem videndeling og eventuelle workshops, er opgaven at gå i dialog med uddannelsesudbydere og undersøge, om der findes uddannelsestilbud, som matcher de fremdyrkede behov. a. Relevante parter i den forbindelse er blandt andre: DGI, DIF, de uniformerede korps, Aftenskolernes Samvirke, Frivilligcenter Silkeborg og VIA. 5. Matchende uddannelsestilbud skal herefter videreformidles til foreningerne, og i den forbindelse er det relevant at tage en drøftelse af en tilbageførelse af kursuspuljen. Ræsonnementet er, at et eventuelt tilskud til et kursus medvirker til, at foreningerne finder det mere attraktivt at sende medlemmer på kursus for at uddanne sig. 6. Et antal nuværende og potentielle foreningsledere opkvalificeres indenfor ledelse gennem relevante uddannelsestilbud.

6 Følgende indsatsområde er delt i to procesplaner; 3a og 3b. Indsatsområde 3a Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at undersøge mulighederne for at lave et outdoor- og friluftslivsprojekt drevet af lokale foreninger, som kan indgå i Aarhus Muligheder: Aarhus 2017 har offentligt barslet med et open call for projekter med fokus på idræt. I den forbindelse kan silkeborgensiske foreninger søge tilskud til projekter. Det er dog endnu uvist, hvornår et sådan call åbnes, og hvor mange midler det tildeles. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål 1. Den første milepæl er at gå i dialog med Aarhus 2017 og undersøge, hvornår et eventuelt call for idrætsprojekter åbnes. 2. Med viden om tidsfristen for at søge projektmidler inviteres interesserede foreninger til en ideworkshop om et 2017-projekt med fokus på outdooridræt og friluftsliv. 3. Blandt de interesserede foreninger nedsættes en arbejdsgruppe, som videreudvikler projektet. Heri indgår idræts- og fritidskonsulenten. 4. Kultur- og Fritidsafdelingen bistår med hjælp, vejledning og indsendelse af projektet, hvis og når tidsfristen offentliggøres. Indsatsområde 3b Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at undersøge, hvordan kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter gøres mere attraktive for selvorganiserede motionister. Muligheder: Silkeborg er en kommune med nem tilgang til både vand og skov, hvorfor kommunen rummer mange muligheder for, at motionister kan dyrke et varieret udbud af outdoor- og friluftlivsaktiviteter. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Silkeborg Kommune har en aftale med DGI Midtjylland om et desk research, som har til formål at indsamle erfaring og viden om selvorganiserede motionisters behov og ønsker i forhold til idræts- og fritidsfaciliteter. Desk researchet skal i den forbindelse bruges til at identificere, hvor og hvordan man i andre kommuner har evnet at gøre udendørs og stedbundne faciliteter attraktive for den selvorganiserede idræt? 3 Aarhus er valgt som Europæisk kulturhovedstad i Læs mere her:

7 2. Med viden herfra nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af den selvorganiserede idræts repræsentant i Fritidsrådet, som arbejder med at udvikle og udpege, hvor og hvordan man i Silkeborg Kommune kan gøre bruge erfaringerne fra desk researchet i praksis.

8 5 Afdækning af eksisterende øvelokaler for rytmisk musik i Silkeborg Kommune og opfyldelse af de aktuelle brugerbehov Bilag: Rapport om øvelokaler DokumentID:

9 Øvelokaler til rytmisk musik i Silkeborg Kommune Afdækning af eksisterende faciliteter og opfyldelse af aktuelle brugerbehov Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturråd Januar 2015 Mette Lerche Sørensen (23532) Silkeborg Kommune Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Metode Sammenfatning Afdækning af øvelokaler Lydpotten Den Kreative Skole Selvorganiseret øvning Opfyldelse af brugerbehov Tilgængelighed Pris Faciliteter til rådighed Barrierer Nye tendenser Konklusion...10 Side 2

11 1 Indledning 1.1 Baggrund Silkeborg har en lang tradition inden for rytmisk musik, og flere store bands og musikere har rødder her i kommunen. Den kultur skal vi fortsat understøtte, og i takt med at især ungekulturen ændrer sig til at blive mere spontan og selvorganiseret (på samme måde som det også ses inden for idrætten), skal vi være opmærksomme på, om vi fortsat har de rette tilbud, der stimulerer den rytmiske musikkultur. Der skal med andre ord både være muligheder for de etablerede bands, de ikke-etablerede bands (hvor der måske er skiftende formationer) og for bands med vækstpotentiale. I kommunen findes der forskellige tilbud til de bands og musikere, der ønsker at bruge et øvelokale. Foreningen Lydpotten stiller lokaler til rådighed for deres medlemmer på Guldbergsgade i Silkeborg, og på Den Kreative Skole er der mulighed for at benytte lokalerne, hvis man er medlem af elevforeningen. Derudover foregår der en del mere frit organiseret øvning eller jam på Kulturhuset i Hostrupsgade, hos foreningen Kreativ UG på Fredensgade, i ungdomsskolen og andre steder, hvor unge mennesker mødes. Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturråd har nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at undersøge behovet for øvelokaler til rytmisk musik herunder en afdækning af de eksisterende muligheder samt de faktiske behov og eventuelle barrierer (geografi, økonomi mm) for at benytte de faciliteter, der allerede findes. Arbejdsgruppen består af Marie Weiergang og Jim Jørgensen (Silkeborg Kulturråd) og Mette Lerche Sørensen (Silkeborg Kommune). 1.2 Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at afdække behovet for øvelokaler til rytmisk musik i Silkeborg Kommune og opfyldelsen af de aktuelle brugerbehov, idet kommunen har et ønske om, at kunstnere i bred forstand har gode vilkår for at udfolde sig jf. kulturpolitikken: Mangfoldigheden blandt de udøvende kunstnere, professionelle som amatører, er en forudsætning for mangfoldighed i kulturtilbuddene mangfoldighed i forhold til kunstnere med forskellige værdier og faglige baggrunde. Gode vilkår for udøvende kunstneres virke og udvikling er en vigtig forudsætning for kulturel mangfoldighed. Desuden er det en målsætning i kulturpolitikken, at Talentudviklingen skal styrkes både gennem institutionerne og gennem de foreninger, som arbejder med talenter inden for alle kunstarter. Øvelokalerne udgør inden for den rytmiske musik en væsentlig ramme for at nye talenter udvikles. 1.3 Metode Arbejdsgruppen har gennemført en kortlægning af de nuværende tilbud på Lydpotten og Den Kreative Skole gennem research og interview med de respektive øvelokaleansvarlige. Derudover er der lavet interviews med de øvelokaleansvarlige om opfyldelsen af brugerbehov samt eventuelle nye behov eller barrierer for anvendelse af faciliteterne. Side 3

12 For at komme i dialog med gruppen af selvorganiserede unge, har der desuden været en rundspørge via facebook med et opslag på siden for Kultur i Silkeborg Kommune, der er delt med Kulturhuset i Hostrupsgade, Lydpotten og Den Kreative Skole med en opfordring til brugerne om at kommentere og give input til undersøgelsen. Opslaget er desuden delt i arbejdsgruppens egne netværk. Der er desuden lavet interview med initiativtagerne til Onsdags-jam i Kulturhuset i Hostrupsgade. 2 Sammenfatning Når vi i Silkeborg Kommune kan være stolte af, at flere store musikere og bands har rødder her, så er det fordi, vi har en stærk tradition inden for rytmisk musik og har kunnet tilbyde disse musikere nogle gode rammer at udvikle sig i. Det gælder både gode undervisningstilbud på Den Kreative Skole, øvelokalerne i Lydpotten og et spillested som Rampelys. Vi skal løbende være opmærksomme på, om vi har de rette tilbud og gode vilkår for udviklingen af rytmisk musik. Denne undersøgelse har haft fokus på øvefaciliteterne og spørgsmålet om hvorvidt de understøtter både de etablerede bands og de efterhånden mere selvorganiserede og skiftende konstellationer og om de også stadig kan give de rette betingelser for bands med vækstpotentiale. Afdækningen af øvefaciliteterne på Lydpotten og Den Kreative Skole viser, at der på Lydpotten er en høj belægning og et fast medlemstal mellem 100 og 150 brugere. Der er bands, der øver på Lydpotten med to faste øvetider om ugen, og herudover er der fri adgang til lokaler. På Den Kreative Skole er der 2-3 bands, der bruger muligheden for at øve uden for undervisningstiden, og der er ikke efterspørgsel på flere tider. Derudover foregår der en del mere frit organiseret øvning eller jam på Kulturhuset i Hostrupsgade, hos foreningen Kreativ UG på Fredensgade, i ungdomsskolen og andre steder, hvor unge mennesker mødes. Og de input vi har fået fra den selvorganiserede fløj, handler også mere om muligheder for jam og lokale optrædener, end de handler om selve faciliteterne til at øve i. Afdækningen konkluderer, at de tilbud, der findes for øvelokaler i Silkeborg Kommune er meget efterspurgte og styrker fællesskabet i det rytmisk musikmiljø samt bidrager til udvikling af nye talenter og en fortsat udvikling af den rytmiske musik. Muligheden for at styrke den rytmiske musik i kommune kunne ligge i at udvikle scenemiljøet ved eksempelvis at arrangere flere jam-sessions, bruge lokale opvarmningsbands ved større koncerter og ved mere bevidst at fortælle historien om rytmisk musik fra Silkeborg. En indsats, som et nyt spillested i Kedelhuset for eksempel kan arbejde målrettet med. Side 4

13 3 Afdækning af øvelokaler Der findes øvelokaler flere steder i Silkeborg Kommune. De mest organiserede muligheder findes hos Lydpotten og Den Kreative Skole. Herudover findes der også mulighed for at øve på flere af kommunens skoler, på gymnasiet, Kulturhuset Silkeborg og på VIA UC. 3.1 Lydpotten Lydpotten er en forening drevet af frivillige samt en musikkonsulent, der lønnes med et tilskud fra Silkeborg Kommune, til at varetage administrative opgaver. Foreningen har som hovedformål at fremme udbredelsen af rytmisk musik for unge og ældre gennem drift af øvelokaler, arrangere koncerter, kurser og workshops og arbejde for øget støtte til det rytmiske musikmiljø. Lydpotten har tre øvelokaler og et studie beliggende på Guldbergsgade 54, Silkeborg. Bygningerne ejes af Silkeborg Kommune og stilles til rådighed for foreningen. Brugere i Lydpotten Aldersgruppe Antal faste brugere Tilknytning Fleksibilitet Pris Belægning Alle aldre faste brugere Man skal være medlem af foreningen Lydpotten. Der er både etablerede bands og ikke-etablerede bands som medlemmer. 175 kr. om måneden. Høj belægning. Først til mølle-princippet gælder. Alle kan melde sig ind i foreningen, der lige nu og over de senere år har haft et nogenlunde stabilt medlemstal omkring 150 medlemmer. Heraf er ca. 100 aktive i øvelokalerne. Blandt medlemmerne er størstedelen tilknyttet faste bands, men der er også en del uden tilknytning til et bestemt band eller som kommer der for selv at øve. Elever på Den Kreative Skole kan desuden blive gratis medlemmer af Lydpotten. Tilgængelighed i Lydpotten Hvor ofte kan man øve? Højst 2 øvetider ugentligt. Hvordan booker man Ved henvendelse til musikkonsulenten. tid? I hvilket tidsrum er 24 timer i døgnet, året rundt. lokalet tilgængeligt? Nøglebrik/kodesystem Ja. Ved henvendelse til musikkonsulenten kan man som band booke 2 faste øvetider ugentligt. Herudover kan man bruge Lydpotten i det omfang, der er ledige lokaler, og man har gratis adgang til studiet. Medlemmerne kan komme ind 24/7 med en nøglebrik, og Lydpotten er derfor aldrig lukket. Belægningen er høj, men der er ikke nogen på venteliste. Side 5

14 Faciliteter i Lydpotten Hvad er til rådighed i Udstyr til et gennemsnitligt rockband minus breakables (fx kabler, lokalet? trommestikker, crash-bækken mv.). Egne instrumenter Egne instrumenter kan medbringes og opbevares. I alle lokaler er der udstyr til et gennemsnitligt rockband, men medlemmerne kan også medbringe og opmagasinere egne instrumenter. Lydpotten har desuden et studie med nyeste software til indspilning af plader. 3.2 Den Kreative Skole Den Kreative Skole tilbyder undervisning i musik, dans, teater, tekst- og billedmedier til alle i hele Silkeborg Kommune. Skolen er en kommunal musik- og kulturskole hvor undervisningen finder sted med stats- og kommunestøtte via lov om musik. Brugere på Den Kreative Skole Aldersgruppe Alle elever på DKS, men primære brugere er år Antal faste brugere 2-3 bands lige pt. Tilknytning Man skal være medlem af KREA-klubben. Elever kan tage kammerater med, hvis de også meldes ind i KREA-klubben. Fleksibilitet Både faste bands og elever, der bare booker en enkelt time for at øve sig. Pris 75 kr. om året for at være medlem af KREA-klubben. Belægning Ingen venteliste pt. Elever, der er medlem af elevforeningen Krea Klubben, har mulighed for at benytte skolens øvelokaler, når der ikke er undervisning. De har mulighed for at tage kammerater med, hvis de også meldes ind i KREA-klubben. Øvefaciliteterne findes på Bindslevs Plads 7, Silkeborg og i Gjern Kulturog Idrætscenter. Der er i øjeblikket 2-3 faste bands, der øver på Den Kreative Skole og ingen venteliste. Tilgængelighed på Den Kreative Skole Hvor ofte kan man øve? Der er ingen begrænsning. Hvordan booker man Ved henvendelse til kontoret eller evt. en pedel hvis man kommer om tid? aftenen. I hvilket tidsrum er Den tid, hvor der ikke undervises. Ofte kl om aftenen og hele lokalet tilgængeligt? weekenden. Nøglebrik/kodesystem Eleverne kan få udleveret en nøglebrik, så de kan komme når de har lyst, fx i weekenderne. Side 6

15 Eleverne skal henvende sig til kontoret for at booke en tid eller til pedellen, hvis de kommer uden for kontortid. Der er ingen begrænsning på hvor meget man kan øve, men det skal være uden for den tid, hvor lokalerne bruges til undervisning. Faciliteter på Den Kreative Skole Hvad er til rådighed i Der er fuldt band-grej til rådighed. lokalet? Egne instrumenter Eleverne kan medbringe egne instrumenter, men de kan ikke opbevares i lokalet. I øvelokalerne er der fuldt band-grej til et gennemsnitligt rockband. Eleverne kan også medbringe egne instrumenter, men der er ikke mulighed for at opbevare dem i lokalet fra gang til gang. Med en nøglebrik kan eleverne komme ind, når de har lyst også i weekenderne og uden for skolens normale åbningstid. 3.3 Selvorganiseret øvning Der foregår også en del selvorganiseret øvning på skolerne, gymnasiet, HF og seminariet. I Kulturhuset Silkeborg er der også faste arrangementer, som onsdags-jam, hvor brugerne møder op og spiller sammen. Det har i sagens natur ikke været muligt at afdække omfanget af den selvorganiserede øvning, men det er en form, der vinder mere frem. Læs mere herom i afsnit 5. 4 Opfyldelse af brugerbehov Gennem de førnævnte tilbud om øvelokaler til rytmisk musik har interesserede brugere mulighed for at anvende et lokale til sig selv eller et band. Der er høj belægning på Lydpotten, men ingen står på venteliste. 4.1 Tilgængelighed Ved indførelse af nøglebrikker er faciliteterne til rådighed i stort omfang og dækker derfor langt størstedelen af brugernes behov for øvetider. Musikkonsulenten på Lydpotten fortæller, at de fleste bruger lokalerne fra 15-22, men der er også nogle, der kommer for sig selv om formiddagen. På den måde er der plads til både de faste bands med faste øvetider og dem, der lige skal ind og prøve noget af for sig selv eller et par stykker sammen. Nogle gange sidder vi tre og øver i hvert vores rum hernede om formiddagen, men de fleste kommer selvfølgelig efter kl. 15. Der er også engang imellem én, der lige tager en halv time i studiet, inden han skal med bussen hjem. (Musikkonsulenten, Lydpotten) Side 7

16 På Den Kreative Skole giver ledelsen udtryk for, at de elever, der gerne vil øve i lokalerne, altid finder et tidspunkt, der passer dem. Også her er der adgang via nøglebrikker. Tidsmæssigt passer tilbuddene således godt til den efterspørgsel, der er i øjeblikket. Lydpotten har den fordel, at mange mødes før eller efter øvning og dyrker det sociale netværk. Det giver dem en større berøringsflade med musiklivet, og de yngre får nogle forbilleder. Det findes ikke på samme måde på Den Kreative Skole. Øvelokalerne fungerer rigtig godt. Man kan dog sige, at eleverne ikke får det samme sociale samvær som i Lydpotten. Der er der mere klubånd. (Afdelingsleder, Den Kreative Skole) 4.2 Pris Elever på den Kreative Skole betaler 75 kr. om året for at være medlem af KREA-klubben, der giver adgang til øvelokalerne. Hos Lydpotten betaler man 175 kr. om måneden for et medlemskab. Der har ikke været udtryk fra brugerne om, at prisen er for høj. Sammenlignet med priser på øvelokaler i andre byer, er prisniveauet også særdeles rimeligt. Monorama i Aarhus: kr kr. pr. måned pr. band. (Et band med 5 personer i Lydpotten vil til sammen betale 875 kr. pr. måned). Godset i Kolding: 176 kr. pr. måned for brugere over 18 år. Grobund i Viborg: 200. kr. pr. måned for én ugentlig øvetid Faciliteter til rådighed På Lydpotten og Den Kreative Skole findes alt udstyr til et gennemsnitligt rockband. Musikkonsulenten på Lydpotten fortæller, at de fleste bands derudover har eget udstyr stående i øvelokalerne, som de selv bruger. Instrumenter og grej opbevares på hylder i lokalerne, og folk har respekt for hinandens udstyr. Man vil gerne selv have at andre lader ens instrumenter være, så man holder også fingrene fra det, de andre har stående. (Musikkonsulenten, Lydpotten) I de fleste større øvelokaler i eksempelvis Aarhus kan man have sit eget udstyr stående i eget lokale, så man ikke behøver at stille det op og pakke ned hver gang. Det kan også være et ønske hos nogle brugere på Lydpotten, men musikkonsulenten forklarer, at det ud over de praktiske forhold også handler om at lære de unge bands at håndtere deres instrumenter. Når de kommer på tour, er det vigtigt, at de hurtigt kan sætte deres grej op og pakke det sammen igen. Det lærer de hernede, og de finder også ud af, hvordan de laver småreparationer, hvis noget går i stykker. (Musikkonsulenten, Lydpotten) 1 Det bemærkes, at foreningerne har forskellige koncepter, men overordnet set er prisen, hvad man betaler for at få adgang til øvefaciliteter. Side 8

17 Derudover er der på Lydpotten et nyt studie med den nyeste software. Studiet er meget populært og giver mulighed for, at bands kan indspille og udgive musiknumre på en økonomisk overkommelig måde. Pladeselskabernes indflydelse bliver mindre og mindre, da det i dag er let at udgive musik online. Studiet er også gratis at bruge. 4.4 Barrierer Hos Lydpotten og Den Kreative Skole er det svært at pege på deciderede barrierer, der afholder brugerne fra at komme i øvelokalerne. Lydpotten kunne godt tænke sig en mere central placering tættere på banegården for at tiltrække brugere fra et større opland. Samtidig fortæller bestyrelsen, at der er så høj belægning, at det ikke er muligt at udvikle på konceptet øvelokaler. For at løfte foreningen, vil det være ønskeligt med 1-2 lokaler ekstra. 5 Nye tendenser Undersøgelsen viser, at den selvorganiserede øvning vinder mere indpas, bl.a. i regi af Kulturhuset i Hostrupsgade, hvor der hver uge er Onsdags-jam fra Formålet med jam er ikke umiddelbart at blive bedre som band eller som musiker, men at indgå i et fællesskab omkring musikken. Onsdags-jam er et simpelt koncept, som det er let at passe ind i. De ældre er gode til at få de lidt yngre med. Folk kommer her mest for fællesskabets skyld. (Initiativtager, Onsdags-jam) Onsdags-jam bliver annonceret via facebook og sms. Konceptet startede for et år siden og har nu typisk 30 deltagere i aldersgruppen år. Der er en lille gruppe, der sørger for at annoncere og stille scene op. Resten er op til de folk, der møder op. Der serveres kaffe, men ikke alkohol. Initiativtagerne til Onsdags-jam fortæller, at det primært er de ikke-etablerede musikere, der kommer forbi, så det er ikke på samme måde som øvelokalerne et sted hvor man mødes for at blive dygtigere sammen. Jam-sessions handler om fællesskab og leg med musikken. Jeg tror, at det der tiltrækker folk er, at det er uforpligtende at møde op. Der er en kerne af folk, som tit kommer, men de er gode til at trække andre med. (Initiativtager, Onsdags-jam) Koncepter som Onsdags-jam peger på, at vi fremover vil se en anden form for øvning parallelt med den traditionelle brug af øvelokalerne. Side 9

18 6 Konklusion Øvefaciliteterne på Lydpotten og Den Kreative Skole er meget velfungerende. Lydpotten har bands, der øver fast 2 gange om ugen, mens der på Den Kreative Skole er 2-3 bands, der øver fast på skolen. Herudover kommer folk også forbi og bruger lokalerne for sig selv. Begge steder er der mulighed for at bruge studiet, hvilket giver bands med vækstpotentiale mulighed for at nå et større publikum. Undersøgelsen viser, at der ikke umiddelbart er barrierer, der afholder potentielle brugere fra at melde sig ind i øvelokalerne. Prisen er særdeles rimelig, og begge faciliteter ligger i gå-/cykelafstand fra Silkeborg centrum. Dog ønsker Lydpotten på sigt en placering tættere på banegården for at kunne tiltrække brugere fra et større opland. Den selvorganiserede øvning er sværere at afdække, men indtrykket er, at den mere har karakter af jam-sessions på skoler, ungdomsskole, Kulturhuset i Hostrupsgade mv. De brugere, der vælger at øve/jamme i eksempelvis kulturhuset, har valgt dette sted, fordi formen tiltaler dem. Det er således ikke et fravalg af øvelokalerne, men et tilvalg af et andet miljø og en anden mere simpel og uforpligtende struktur. De input der er kommet fra brugere i det rytmiske musikmiljø peger på, at der er potentiale for at styrke den lokale rytmiske musikkultur ved at bruge lokale bands som opvarmning, når der er større koncerter i byen eller ved at fortælle historien om de mange store musikere, der har rødder i Silkeborg Kommune. Side 10

19 8 Orientering om status på Silkeborg Kommunes Kulturpolitik handleplan Bilag: Status på handleplan 2014 DokumentID:

20 STATUS PÅ HANDLEPLAN 2014 Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Kultur & Fritid, december 2014

21 Indhold 1 Overblik Udvikling af Kulturlivet Puljer Lokale indsatser Regionale indsatser Kulturworkshop (november 2013) Dialogfora og netværk Kulturworkshop Glaspavillon på Torvet Foreningsaften Facebook Puljer Fælles markedsføring Egnsteater Udstillingsfaciliteter Øvelokaler Ungekulturhus Jorn som særlig markør Kulturaftale Østjysk Vækstbånd Europæisk Kulturhovedstad

22 1 Overblik Silkeborg Kommunes kulturpolitik implementeres med årlige handleplaner som et aktivt værktøj. I oversigterne på de følgende sider gør vi status på gennemførelsen af indsatserne i Handleplan Indsatserne er fordelt på: 1) Udvikling af kulturlivet 2) Puljer 3) Lokale indsatser 4) Regionale indsatser Alle indsatser er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Til implementering af kulturpolitikken er der oprettet en stilling som kulturkonsulent. Stillingen blev besat pr. 1. april 2013 og er tidsbegrænset til og med Nogle af de udpegede indsatsområder løber over flere år og vil derfor fortsætte i Oversigterne giver en status på opnåede effekter og forankring af det videre arbejde. Billede 1: Fra forestillingen "Jorn Rundt" af Teatret Didasca 2

23 1.1 Udvikling af Kulturlivet Indsatser Aktiviteter Effekter Forankring Kulturworkshop Afholdt november 2013 Oplæg v. programdirektør for Aarhus 2017, Gitte Just Fokus: Strategiske projekter til europæisk kulturhovedstad 2017 Kvalificering af indsatser og formulering af konkrete handlinger. Netværk mellem aktørerne. Kulturworkshoppen afvikles hvert år i november og forholder sig til kommende års handleplan. Dialogfora og netværk (Nye partnerskaber og samarbejdsformer, nye formidlingsformer) Kulturworkshop Foreningsaften Glascontainer på Torvet Netværk blandt kulturinstitutioner, skoler, foreninger, kommunale afdelinger Dialog med borgerne Netværkselementer tænkes løbende ind i aktiviteter som fx kulturworkshoppen. Facebook 1.2 Puljer Indsatser Aktiviteter Effekter Forankring Puljer Forsamlingshuspulje Eftertragtede puljer. Puljerne etableres også i Udviklingspulje Flere og bedre arrangementer. Ungepulje 3

24 1.3 Lokale indsatser Indsatser Aktiviteter Effekter Forankring Egnsteater Arbejdsgruppen har besøgt tre egnsteatre i regionen for at hente inspiration og erfaring. Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten Scenarier for et egnsteater i Silkeborg Kommune. Viden om mulighederne for et egnsteater i Silkeborg Kommune. Inspiration til den fortsatte proces. KFIU har ønsket en videre proces med bred inddragelse af kulturlivet. Der er afholdt et temamøde om teater for KFIU, Silkeborg Kulturråd og arbejdsgruppen med oplæg af Kitte Wagner, Nørrebro Teater og Peter Westphael, Randers Egnsteater. Udstillingsfaciliteter Arbejdsgruppen har afholdt et fokusgruppemøde med kunstnere for at kortlægge eksisterende udstillingsfaciliteter. Beslutningsgrundlag for prioriteringer fremadrettet. Rapporten er drøftet i KFIU december 2014, der tager stilling til videre proces. Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten Udstillingsfaciliteter i Silkeborg Kommune. Ungekulturhus Dialog om fremtidig organisering og placering. En platform for en sund og kreativ ungekultur. Proces er igangsat og forventes afklaret i Øvelokaler til musik Kortlægning af brugen af øvelokaler er gennemført. Indsigt i brug af og behov for øvelokaler inden for rytmisk musik. I januar 2014 orienteres KFIU om undersøgelsens resultat. Fælles markedsføring Idéudvikling Kulturinstitutionerne ønsker at samarbejde om et mere konkret projekt. Midler fra 2014 overføres til Nyt projekt lanceres i

25 Jorn som særlig markør Jorn100 Vækstspor Nyt Museum Jorn En omfattende fejring af Jorn100. Samtlige arrangementer fremgår af Et prospekt for et nyt museum og øget engagement fra erhvervslivet. Afrapportering fra Silkeborg Colored by Jorn til byrådet foråret 2015 med stillingstagen til videre proces. 1.4 Regionale indsatser Indsatser Aktiviteter Effekter Forankring Kulturaftale Østjysk Vækstbånd By i Mørke Kulturskaberne Asger Jorns Have på Torvet Inspiration til planlægning af byrum. Kulturelle oplevelser for borgerne i byrummet. Unge får bedre kompetencer til selv at drive kulturelle aktiviteter. Kulturaftalen fortsætter til og med Der arbejdes på en ny aftale fra 2016 og frem. Tværsektorielt samarbejde. Europæisk Kulturhovedstad 2017 Campus Bindslevs Plads og The Independent AIR er udpeget som strategiske projekter. Ildfest Regatta er udpeget som fuldmånebegivenhed. Positiv udvikling af lokale projekter og synlighed regionalt. Lokale aktører får mulighed for at indgå i et regionalt netværk. Fortsat fokus på at få lokale projekter på programmet i Indsatsen er forankret hos kulturkonsulenten. Lokale sponsorprogrammer under udarbejdelse. 5

26 2 Kulturworkshop (november 2013) Kulturworkshoppen afholdes hvert år i november for at kvalificere indsatser i kommende års kulturpolitiske handleplan. Workshoppen arrangeres i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturråd. Temaet for kulturworkshoppen var RETHINK 2017 med henblik på at kvalificere de 2017-projekter, der skulle indstilles til programrådet for Den Europæiske Kulturhovedstad i foråret Oplægsholder på workshoppen var Gitte Just, daværende programdirektør i Fonden Aarhus Workshoppen blev afholdt tirsdag d. 19. november 2013 på Hotel Scandic fra kl Der var i alt 29 deltagere fra kulturinstitutionerne, Turisme Silkeborg, Samarbejdsforum for børne- og ungekultur, Silkeborg Kulturråd og Silkeborg Kommune. Der var en god stemning på workshoppen, hvor alle gik meget konstruktivt ind i processen. Oplægget fra Gitte Just var fagligt inspirerende og var med til at hæve overlæggeren for projekterne. Hendes budskaber var bl.a.: Det stedbundne - at projektet er funderet i stedets potentialer og derfor kan foregå netop her og ikke alle mulige andre steder. En udfordring på relevansen vi må tilstræbe, at det vi gentænker i dag også er udtryk for noget gentænkt i Forandring og forankring at vi med vores indsatser skaber en blivende forandring, der løfter vores kultur. Once in a lifetime det er nu vi er Europæisk Kulturhovedstad. Den chance kommer ikke igen. De efterfølgende procesrunder forløb godt og deltagerne gav udtryk for, at de fik nogle gode indsigter i projektet, og at det kunne flytte nogle grænser at få nye øjne på projekterne ved at blande deltagerkredsen. Billede 2: Kulturworkshop

27 3 Dialogfora og netværk 3.1 Kulturworkshop Kulturworkshoppen har vist sig at være et stærkt forum for netværk på tværs af kulturinstitutioner, kulturråd og kommunale afdelinger. Vi tilstræber derfor bevidst at give plads til både faglige og uformelle netværk og møder på kulturworkshoppen. 3.2 Glaspavillon på Torvet I forbindelse med kulturaftaleprojektet Asger Jorns Have på Torvet havde vi lånt glascontaineren fra Aarhus Glascontaineren dannede ramme for forskellige aktiviteter i fire uger, hvor også kulturkonsulenterne var til stede og havde mulighed for at gå i dialog med borgerne om kulturlivet generelt eller mere specifikt i forhold til den europæiske kulturhovedstad. 3.3 Foreningsaften Tirsdag d. 16. september 2014 afholdt vi foreningsaften i glascontaineren på Torvet. Kultur- og Fritidschefen fortalte om indsatsen i forhold til den europæiske kulturhovedstad 2017, og kulturkonsulenten gav en status på arbejdet med Jorn100. Derefter var der en generel dialog om foreningernes aktiviteter og ønsker til Silkeborg Kommune. Foreningerne udtrykte især ønske om at få mere information om den europæiske kulturhovedstad. I 2015 igangsættes en kommunikationsindsats, der skal styrke denne del ligesom information også bliver tilgængelig via Facebook. Billede 3: Foreningsaften i glascontaineren 3.4 Facebook Vi har oprettet facebooksiden Kultur i Silkeborg Kommune for at engagere borgerne i udviklingen af kommunens kulturliv og derved også skabe synlighed om vores indsatser og åbenhed i processerne. På facebooksiden ønsker vi at diskutere og få input til de indsatser, der er udpeget i kulturpolitikken og de årlige handleplaner både på det brede kulturområde og inden for børne- og ungekulturen. Input fra borgerne vil fremover løbende indgå i vores udviklingsarbejde. Siden blev oprettet 31. oktober 2014 og har på få uger fået mere end 550 følgere. 7

28 4 Puljer Pulje til støtte for kulturelle aktiviteter i forsamlingshusene ( kr.) Puljen til kulturelle aktiviteter i forsamlingshusene, der første gang blev etableret i 2013 blev videreført i Puljen har været en succes, og forsamlingshusene er meget tilfredse med ansøgningsform og retningslinjer. Tilbagemeldingen er, at puljen giver dem mulighed for at højne niveauet for de kulturelle aktiviteter. Puljen fortsætter i Pulje til støtte for nye initiativer til udvikling af kunst- og kulturlivet ( kr.) Puljen har til formål at støtte projekter og initiativer, der ønsker at afprøve nye samarbejdsformer i kunst- og kulturlivet. Puljen videreføres i Kulturinstitutionerne har brugt efteråret 2014 på at formulere en projektbeskrivelse for et nyt projekt, der lanceres i Projektet gentænker, hvad god markedsføring er og har ambitioner om at markere sig i 2017-sammenhæng. 6 Egnsteater I 2013 nedsatte vi en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det lokale teatermiljø samt repræsentanter, Silkeborg Kulturråd og Silkeborg Kommune. Arbejdsgruppen har besøgt tre egnsteatre i regionen (Black Box, Holstebro, Limfjordsteatret i Nykøbing Mors og Carte Blanche i Viborg) for at hente erfaringer og inspiration til et muligt egnsteater i Silkeborg Kommune. Ungepulje til nye aktiviteter ( kr.) Puljen, der er etableret i 2011, giver mulighed for tilskud på max kr. til kulturelle aktiviteter for, med og af unge under 30 år. Puljen er meget eftertragtet. Silkeborg Kulturråd, der administrerer puljen, har i 2014 arbejdet på at forbedre opsamling på aktiviteterne og en bedre koordinering med Ungdomsplatformen. På Kulturrådets hjemmeside findes en oversigt over projekter, der har modtaget støtte fra ungepuljen siden Fælles markedsføring Efter en evaluering af Kultursøndage, som blev afholdt i 2013, har kulturinstitutionerne brugt tid på at evaluere, hvordan markedsføring kan blive mere interessant og effektiv. Der er bl.a. afholdt en miniworkshop med deltagelse af kulturinstitutionerne og Silkeborg Kommunes kommunikationschef. Billede 4: Fra Festival of Wonder i Jysk Musikteater 8

29 På baggrund af besøg og eksisterende lovgivning har arbejdsgruppen udarbejdet rapporten Scenarier for et egnsteater i Silkeborg Kommune, der skitserer muligheder for profil og organisering. Rapporten blev præsenteret for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på en temaaften om teater d. 23. september 2014 i Jysk Musikteater, hvor der også var inspirationsoplæg fra Kitte Wagner, teaterdirektør på Nørrebro Teater og Peter Westphael, Teaterdirektør på Randers Egnsteater. Udvalget har efterfølgende besluttet at fortsætte arbejdet i 2015 med en inddragelse af kulturinstitutionerne og det brede kulturliv. 7 Udstillingsfaciliteter En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturråd har udarbejdet rapporten Udstillingsfaciliteter i Silkeborg Kommune, der indeholder en kortlægning af de eksisterende muligheder for udstilling samt idéer til nye løsninger. Som baggrund for arbejdet er der afholdt et fokusgruppemøde med repræsentanter fra de lokale kunstnersammenslutninger med både etablerede og ikke-etablerede kunstnere. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har drøftet rapporten i december 2014 og afgør i starten af 2015, om der skal træffes yderligere skridt. 8 Øvelokaler En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Silkeborg Kulturråd og Silkeborg Kommune arbejder på at færdiggøre rapporten Øvelokaler i Silkeborg Kommun, der indeholder en kort beskrivelse af de nuværende faciliteter og afdækker opfyldelsen af brugerbehov. Billede 5: Prof-Silkeborgs udstilling "For fulde gardiner" i glascontaineren 9 Ungekulturhus Der har i løbet af året været en dialog med Kulturhuset Silkeborg om deres ønsker til husets fremtidige drift. Herudover har der også været dialog med kommunens øvrige aktører på ungeområdet, og der er konstateret et behov for at få udarbejdet en decideret ungekulturstrategi. Arbejdet konkretiseret i foråret 2015, hvor det forelægges for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Rapporten forelægges Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i januar

30 10 Jorn som særlig markør Asger Jorn er udpeget som særlig markør for Silkeborg Kommune og er en del af kommunens udviklingsstrategi. Satsningen er forankret hos Silkeborg Colored by Jorn og gennemføres i tre spor: 1) Vækstsporet 2) Nyt Museum Jorn 3) Jorn 100 Silkeborg Colored by Jorn udarbejdet særskilt afrapportering til Silkeborg Kommune og Region Midt. Fejringen af Jorns 100 år i 2014 har været koordineret i samarbejde med kulturkonsulenten. Silkeborg Kommune har støttet aktiviteter til fejring af Jorn med en pulje på 1 mio. kr. Midlerne er uddelt til 12 meget kvalificerede projekter hos kommunens kulturinstitutioner og kulturelle foreninger: Jorn på Facaden v. Den Kreative Skole Them-Gulvene aktivitetsuge v. Venskabsbyforeningen Them- Gulbene Jorn ikke et ord om billeder v. Campus Bindslevs Plads Jorn LAB v. KunstCentret Silkeborg Bad Jorn Rundt v. Teatret Didasca App en Jorn i Silkeborg v. Silkeborg Arkiv Det Skønneste v. Museum Silkeborg Tryk på Jorn v. Børnekultur Silkeborg Af Den Stumme Myte v. Lysbro Kunst I am a Swan v. Grafisk Værksted Jorn Bussen v. Museum Jorn, KunstCentret Silkeborg Bad og Museum Silkeborg Hele fejringen med mere end 150 aktiviteter har været annonceret på Billede 6: Them-Gulbene aktivitetsuge 10

31 11 Kulturaftale Østjysk Vækstbånd Kulturaftalen har dannet ramme om en række arrangementer og eksperimenter i Levende byrum Under indsatsen Levende Byrum er der afviklet en mørkefestival By i Mørke fredag og lørdag aften februar Programmet har involveret et stort antal frivillige og foreninger ligesom der også har været engageret professionelle kunstnere. I september skabte vi sammen med borgerne Asger Jorns Have på Torvet med inspiration fra Asger Jorns hus i Albisola. Der var bl.a. mosaikworkshops for borgere med stor tilslutning fra især børnefamilier. Endelig er der igangsat et projekt på Skoletorvet, der skal afvikles i foråret i 2015 for at skabe mere liv og flere oplevelser. Levende ungekultur Levende Ungekultur har afviklet et uddannelsesforløb, hvor 5 unge er blevet uddannet til Kulturskabere. Forløbet har været afholdt sammen med Viborg, Horsens og Randers Kommune, hvilket også har givet de unge et større regionalt netværk. Billede 7: Mosaikworkshop i Asger Jorns Have på Torvet Kulturskaberne har desuden arrangeret en musikfest på havnen med lokale bands. Levende kulturarv Kulturarvssporet har afviklet en række kultur- og naturvandringer arrangeret af Museum Silkeborg og AQUA. Der har bl.a. været fællesture ved Bøllingsø, Ørnsø og Slotsholmen, mens museet også arrangerer ture ved Stokkelsdal, Thorning og Ungstrup, og AQUA arrangerer ture langs Gudenåen. 11

32 12 Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus og Region Midtjylland er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i I Silkeborg Kommune har vi forankret indsatsen hos kulturkonsulenten med støtte fra en administrativ konsulent. Der har i 2014 været fokus på at kvalificere projekter til den første ansøgningsrunde for strategiske projekter. Her er to lokale projekter blevet udpeget (Campus Bindslevs Plads og The Independent AIR) samt en række samarbejdsprojekter på tværs af kommuner i regionen. Desuden er Silkeborg Ildfestregatta udpeget til Fuldmånebegivenhed i Der har været noget usikkerhed omkring ledelsen af Fonden Aarhus 2017, idet både kommunikationsdirektøren og programdirektøren i løbet af året er fratrådt deres stillinger. Der er indsat en konstitueret programledelse, indtil en ny programdirektør kan tiltræde i foråret Den konstituerede ledelse har samlet godt op på programarbejdet og sat turbo på udviklingen af den resterende del af programmet. I foråret 2015 forventes de sidste projekter i 2017 at falde på plads, og vores primære fokus er derfor at skabe forbindelse mellem Fonden Aarhus 2017 og de mest kvalificerede projekter i Silkeborg Kommune. I foråret 2015 venter desuden en større kommunikationsopgave og en indsats i forhold til at skaffe lokale sponsorer til programmet. Billede 8: Artist residency hos The Indenpendent AIR 12

33 9 Godkendelse af ændrede vedtægter for Museum Jorn Bilag: Vedtægter Museum Jorn fra DokumentID:

34 VEDTÆGTER Den selvejende institution MUSEUM JORN, SILKEBORG Gældende fra 1. januar 2015 CVR.nr I henhold til: Lov nr af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. 1. Navn Stk. 1. Museum Jorn, Silkeborg er en selvejende institution med hjemsted i Silkeborg. Museet er et statsanerkendt kunstmuseum. 2. Formål og ansvarsområde Stk. 1. Museum Jorn skal med udgangspunkt i sit ansvarsområde sikre kulturarv i Danmark og udvikle betydningen heraf i samspil med verden omkring os. Stk. 2. Museum Jorns formål er at skabe, bevare og udvikle en offentlig samling af kunst i Silkeborg, samt at bevare og udstille denne samling og virke for denne gennem indsamling, registrering, bevaring og forskning inden for museets ansvarsområde. Museet skal til stadighed øge viden og vedligeholde interessen for Asger Jorn. Museet skal formidle billedkunstens historie og aktuelle udtryk, dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Stk. 3. Museets ansvarsområde er Jorns eget ouevre, hans samling, kunstneriske praksisser relateret til hans virke og samarbejdsrelationer samt de kunstnere som museets samling senere er blevet udvidet med. Stk. 4. Museets emnemæssige ansvarsområde er Asger Jorns oeuvre og samling, samt kunstneriske praksisser relateret til hans virke. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter fortrinsvis det 20. århundrede og frem. Stk. 5. Indtægter fra ophavsretsmæssig opkrævning af afgift for reproduktion af Asger Jorns værker, kunstneriske og skrevne skal, som følge af Asger Jorns gavebrev af 15. juli 1962 og Nanna B. Jorns gavebrev af 13. februar 2006, anvendes til forskning i og udbredelse af Asger Jorns værk og tænkning samt til indkøb af Asger Jorns værker til museets samling. Stk. 6. Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtelse til samarbejde og gensidig bistand. Stk. 7. Museet indberetter løbende sin indsamling til det centrale register over kunstværker. Stk. 8. Museet skal følge fælles nationale og internationale standarder og normer for museumsvirksomhed efter nærmere retningslinjer fra Kulturstyrelsen.

35 3. Grundkapital Stk. 1. Museum Jorns grundkapital består af værdien af sin samling, der er doneret af Asger Jorn ved gavebrev af 15.juli 1962, matrikel 162B Silkeborg, Gudenåvej 7-9, senere erhvervede værker, donerede og senere samt erhvervede rettigheder samt indestående likvid kapital. Stk. 2. Museet kan ikke hæfte med andet end sine aktiver. 4. Bestyrelse Stk. 1. Museum Jorn ledes af en bestyrelse på 5-6 medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen udpeges således: 2 medlemmer udpeges af Silkeborg Kommune. 1 medlem udpeges af Museumsforeningen Jorn i samarbejde med Museum Jorns bestyrelse. 1 medlem udpeges af Erhverv Silkeborg. 1 medlem udpeges af bestyrelsen. 1 yderligere medlem kan udpeges af bestyrelsen. Medlemmer af Museets direktion kan ikke vælges ind i bestyrelsen. Stk. 3. Valgperioden er 4 år og følger byrådets funktionstid. Umiddelbart genvalg kan finde sted for max. 2 perioder. Stk. 4. Alle valg til bestyrelsen skal indberettes til Silkeborg Byråd. Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet. Stk. 6. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden: Der føres en protokol over bestyrelsens forhandlinger. Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse, samt når det forlanges af mindst tre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmøder holdes normalt fire gange årligt (standardvedtægterne). Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne og heriblandt formanden eller næstformanden er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Beslutninger træffes, hvor ikke andet er bestemt i nærværende vedtægter, ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af kunstmuseet og forvalter museets midler. Stk. 7. Museets direktør fungerer som bestyrelsens sekretær og deltager som sådan i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret. Stk. 8. Museets direktør udarbejder hvert år i marts måned en skriftlig beretning om museets virksomhed i det forløbne år. Stk. 9. Museets virksomhed er underlagt den gældende museumslov og tilhørende ministerielle bekendtgørelser samt driftstilskudsloven og tilhørende bekendtgørelser. 5. Personale Stk. 1. Museet skal have et personale, der i omfang og sammensætning står i et rimeligt forhold til museets størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan.

36 Stk. 2. Museets direktør skal have en relevant museumsfaglig baggrund. Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde. Stk. 3. Museets direktør har inden for den af bestyrelsen vedtagne arbejdsplan med tilhørende budget det museumsfaglige og ledelsesmæssige ansvar for museets samlede virksomhed. Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at holde Kulturstyrelsen underrettet om, hvem der varetager den daglige ledelse af museet. Stk. 5. Museets øvrige personale ansættes af museets direktør inden for rammerne af de godkendte arbejdsplaner og budgetter. Stk. 6. Museets personale skal have mulighed for at efter- og videreuddanne sig. 6. Adresse Stk. 1. Museum Jorns adresse er Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg. 7. Budget og arbejdsplan Stk. 1. Museets regnskabsår følger kalenderåret. Stk. 2. Budgettet sendes til Kulturstyrelsen efter styrelsens retningslinjer senest to måneder før regnskabsårets begyndelse og til Silkeborg Byråd. Stk. 3. Det skal af planen fremgå, hvilke nærmere bestemte opgaver inden for museets ansvarsområde, museet påregner at udføre de pågældende år. 8. Regnskab og beretning Stk. 1. Museets regnskab skal føres i overensstemmelse med den af Kulturstyrelsen udarbejdede vejledende kontoplan. Stk. 2. Museets direktør er ansvarlig for forvaltningen af museets indtægter og udgifter. Inden for det godkendte budget med tilhørende arbejdsplan/budgetkommentarer har museets direktør dispositionsret. Stk. 3. Museets direktør, eller den dertil bemyndigede, skal godkende udgifts- og indtægtsbilag. Stk. 4. Årsregnskabet skal afgives efter retningslinjer fastsat af Kulturstyrelsen. Stk. 5. Regnskabet skal være påtegnet af museets samlede bestyrelsen, museets daglige leder og af museets revision. Stk. 6. Revisionspåtegningen skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med den af Kulturministeriet fastsatte revisionsinstruks for museer, der modtager statstilskud efter museumsloven. Stk. 7. Museets leder skal årligt udarbejde en beretning efter retningslinjer fra Kulturstyrelsen. Beretningen skal godkendes af bestyrelsen. Stk. 8. Regnskab og beretning indsendes årligt til Silkeborg Byråd til godkendelse. Det af Silkeborg Byråd godkendte regnskab og beretning indsendes til Kulturstyrelsen inden den 15. juni det efterfølgende år. Stk. 9. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af museets formue.

37 Stk. 10. Væsentlig nedbringelse af museets formue kan kun ske med tilslutning fra Silkeborg Byråd. Stk. 11. Der kan ikke disponeres over ejendomme ved pantsætning eller salg uden samtykke fra Silkeborg Byråd. Stk. 12. Museet tegnes ved underskrift af bestyrelsens formand eller næstformand i forbindelse med direktøren. Stk. 13. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 14. Til foretagelse af den daglige forretningsførelse kan der meddeles prokura. Stk. 15. Regnskabsåret er 1. januar til 31. december. Inden hvert års 15. marts forelægges det af en statsautoriseret revisor reviderede regnskab for bestyrelsen til godkendelse. Stk. 16. Herefter fremsendes det reviderede regnskab forsynet med revisionspåtegning til Silkeborg Byråd og til Kulturstyrelsen. Stk. 17. Kunstmuseets bygninger kan ikke uden Silkeborg Byråds godkendelse anvendes til andre formål end de i nærværende vedtægter indeholdte. Stk. 18. Likvide midler, der fremkommer ved salg af bygninger samt ved om- eller nyprioritering skal båndlægges med henblik på anvendelse efter de i nærværende vedtægter indeholdte formål og må ikke anvendes uden samtykke fra Silkeborg Byråd. 9. Bevaring, sikring, udskillelse, kassation mv. Stk. 1. Museet skal drage omsorg for samlingernes forsvarlige opbevaring og nødvendige konservering. Stk. 2. Museet skal træffe nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af samlingerne mod brand, vandskade, tyveri og hærværk. Stk. 3. Skader på samlingerne samt tyveri fra samlingerne skal snarest indberettes til Kulturstyrelsen. Stk. 4. Udskillelse (herunder kassation) fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte museer kan kun ske efter Kulturstyrelsens godkendelse. Stk. 5. Uddeponering fra samlingen til andre end offentlige institutioner kan kun ske efter godkendelse fra Kulturstyrelsen. 10. Ændringer af vedtægter Stk. 1. Beslutning om ændring af nærværende vedtægter træffes af bestyrelsen med 75 % majoritet. Stk. 2. Forinden ændringerne kan træde i kraft, skal de godkendes af Silkeborg Byråd. Stk. 3. Museets ansvarsområde såvel som ændringer heri skal godkendes af Kulturstyrelsen.

38 Stk. 4. Museets virksomhed, herunder samlingernes konserverings- og registreringsmæssige tilstand og opbevaringsforhold, er undergivet tilsyn af Kulturstyrelsen. Stk. 5. Samlingerne er underlagt revision i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer. 11. Åbningstider Stk. 1. Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider og åbningstidens omfang skal stå i rimeligt forhold til museets størrelse og økonomi. Stk. 2. Ud over museets udstillinger er dets samlinger, herunder registre, arkiver, magasinerede genstande m.v. offentlig tilgængelige efter forudgående aftale. 12. Ophør Stk. 1. Beslutning om Museum Jorns nedlæggelse og institutionens ophør skal vedtages af bestyrelsen i to på hinanden følgende møder og med den i 4 angivne majoritet og af Silkeborg Byråd. Herefter træffer Kulturministeriet i forhandling med museets hovedtilskudsyder bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med museets samlinger under iagttagelse af bestemmelserne i Asger Jorns gavebrev. Stk. 2. Det påhviler den afgående bestyrelse at træffe alle nødvendige driftsmæssige foranstaltninger til sikring af en forsvarlig afvikling af museets aktiviteter og forpligtelser. 13. Ikrafttræden Stk. 1. Disse vedtægter træder i kraft 1.januar Vedtaget i bestyrelsen Jørgen Thyde, formand Arne Juhler Teresa Jørgensen Flemming Heiberg Godkendt i Silkeborg Byråd

39 11 Udvælgelse af kandidater til Silkeborg Kommunes Idrætspriser Bilag: Samlet oversigt - indstillinger til Idrætslederpris DokumentID:

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50