8. maj Lena Baungård, demenskonsulent

Transkript

1 Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent

2 Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og Kommuner Kommunerne har demenskonsulenter - demenskoordinatorer demensvejledere til det specialiserede område Kommunerne har tilbud til både demente og deres pårørende Kommunerne har almindelige og specielle boliger til mennesker med demens.

3 Kommunernes indsats Kommunerne er ansvarlige for at levere pleje, omsorg, aktivitets- it t og aflastningstilbud efter Serviceloven Praktiserende læger og udredningsklinikker kontakter kommunens demenskonsulenter efter udredning Demenskonsulenter er som oftest sundhedsfagligt personale med særlig viden og kompetencer om Demens og andre sygdomme Koordinering af borgerforløb Samarbejdsevne med alle aktører Udvikling af særlig demensindsats

4 Kommunens demenskonsulenter Yder vejledning, rådgivning og supervision til familier, pårørende, visitation og sundhedspersonale d i de komplekse k sager med mennesker som har demens i lokalområderne og på pleje- og aktivitetscentrene. Starter demensudredning af borgere med demensadfærd i samarbejde med læger og sygehus. Støtter tt familier med demens og i at leve med sygdommen i samarbejde med læger og sygehus. nu også fast og planlagt opfølgning. Varetager udviklingsopgaver og igangsætning af tilbud. Samarbejder med frivillige. Demensindsatsen er som oftest at finde på kommunens hjemmeside.

5 Demenskonsulenter tilbyder Hjælp til udredning d både sygdom og adfærd d og samspil i familien, den samlede situation hos borgeren og i dennes familie. Hjælp til at finde de samlede ressourcer, da borgers evne til egenomsorg og forebyggelse forringes Hjælpe til sundhedsfremme og et værdigt liv trods tab af kompetencer Hjælp til at vurdere bolig: sikkerhed og forsvarlighed Hjælp til at vurdere habilitet og overblik over økonomi Overvejelser om fremtiden.

6 Dementes behov i hverdagslivet Hjælp til at sikre de grundlæggende behov overlevelsesbehov støtte til daglig livsførelse. Hjælp til struktur opretholdelse af almindelig ADL i hverdagen bevare døgnrytme- vaner rutiner Hjælp til sociale aktiviteter bevarelse af netværk stimulation tilpassede aktivitetstilbud. Hjælp til motion og fysisk aktivitet Hjælp til sikkerheden, overvågning kontinuerlig støtte og omsorg Hjælp til at udnytte ressourcer Hjælp til at få de psykologiske behov opfyldt Hjælp til observere anden sygdom: kontakt til læge mm

7 Forvekslingsdiagnoser Depression Delir Droger Drugs Defekte sanser

8 Tilbud tidligt i et demensforløb Individuel id støtte tt i hjemmet til den enkelte og familien Mulighed for at møde andre i lignende situation Pårørendegrupper Cafetilbud klubtilbud for yngre Vidensformiding I samarbejde med frivillige tilbud: højskole for demente seminar for yngre med demens kurser for pårørende - candle lightdinner

9 Tilbud senere i demensforløb Daghjem for at vedligeholde ld kompetencer, struktur og som aflastning for pårørende Aflastning/gæstebolig i flere dage/uger Afløsning og aflastning i hjemmet Vurderingsophold Med tiden plejebolig: almindelig plejebolig, demensbolig eller skærmet enhed.

10 Særlig støtte til de komplekse forløb Først udrede d hvad er borgerens problem og problemet set fra omgivelserne Analysere se hvad vi kan gøre i samspillet hvem skal vi samarbejde med Planlægge plejen være enig og skrive handleplan op Evaluere og justere Skal ske i et tværfagligt miljø i kommunen

11 Der visiteres til bolig efter borgers behov Ældreboliger li Plejeboliger Ægteparboliger Demensboliger Skærmede enheder

12 Vejleder i hjælpemidler Hjælpemidler som trøst ex. Dukker, sæler, katte og hunde Hjælpemidler til sikkerheden ex. GPS, alarmmåtte, komfurvagt, brandalarm og rygeforklæde Hjælpemidler til tryghed og ro ex. Kugledyne, veste, Hjælpemidler til orientering ex. Kalender, whiteboardtavler, æggeure og mobiltelefoner

13 Metoder i demensarbejdet Socialpædagogiske metoder: bygger på samvær og kommunikation Fysisk aktivitet i alle hverdagens gøremål Livshistorien giver oplysninger om borgers liv til samvær og kommunikation. Neuropædagogiske metoder: bygger på at forstå hjerneskaden Jeg støttende metoder Liv strand: til frontale skader og paranoia Musik og bevægelse i samværet med AD og vaskulær demens Reminiscens bygger på minder og godt samvær om noget som giver glæde Marte Meo videooptagelse af samvær og kommunikation for vise hvad der lykkes.

14 Lovgivningen Demenskonsulenter har opmærksomheden på dementes rettigheder og kommunens forpligtelser i Serviceloven. Servicelovens muligheder i forbindelse med magtanvendelseslovgivningen Sundhedslovens bestemmelser og vejleder i situationer hvor borger nægter at modtage behandling og i oprettelse af Livstestamente t t og Plejetestamente t t Værgemålsloven: økonomisk og personligt Fuldmagter