Nordisk Konference Björn Jonassen, Håkan Bergkvist og Aïda Regel Poulsen

Transkript

1 Nordisk Konference 2011 fælles nordisk workshop Björn Jonassen, Håkan Bergkvist og Aïda Regel Poulsen

2 En nordmand, en svensker og en dansker.

3 Björns faglige g bakgrunn Lærerutdannet Audiopedagog Hovedfag i spesialpedagogikk Arbeidet som fylkesaudiopedagog fra 1/ i Vest- Agder ( innbyggere) Har primært arbeidet med aldersgruppa 0 20 år Har bak meg ca 7000 barnehage- og skolebesøk Ansatt som fylkesaudiopedagog i Vest-Agder ved Nedre Gausen kompetansesenter fra 1/8-1999

4 Litt om meg Første minne - 6 år gammel Sykehus - operert for adenoid vegetasjon Hørselsmålingene på skolen Frykten for å bli avslørt bli hindret i å nå mine mål Videregående skole Militærtjeneste Utdanning som audiopedagog Ansettelse på sykehusets hørselssentral Mitt første høreapparat

5 Aïdas faglige gg baggrund: Læreruddannet indenfor musik og sprog = kommunikativt fag Ansat på Fredericiaskolen 83 talehøre-uddannet 1992 Hørekonsulent i Skolerådgivningen siden 92

6 Aïdas forløb: Født normalthørende Høretab i forbindelse med narkose (ikke anerkendt!) 84. HA-behandlet siden 85. siden 93 ca. hvert 4. år. siden 93 forstærkning på TV og dørklokke samt tlf. hjemme i 2003 tildelt FM-udstyr Høretabet progredierer og - har sin egen dagsrytme - variabelt mellemøretryk - høretabet er genetisk betinget

7 Håkans faglige baggrund: Började på 70-talet som Radioingenjör Ericsson Idag Hörteknisk samordnare Specialpedagogiska skolmyndigheten (SPSM) Men under 30 år arbetat med hörselrelaterade frågor i skolan, bland annat som: Teknikansvarig hörselingenjör Riksgymnasiet för hörselskadade (400 elever) Skolsamordnare skolvalsfrågor för individualplacerade elever m hörselnedsättning Rådgivare Specialpedagogiska institutet Samspelet pedagogik och teknik har varit den röda tråden!

8 Teckning: Joel Bergkvist, 3-4 år

9 Om hörapparater (1) Hörseln genom åren i stort sett oförändrad 4 år: hörselnedsättningen upptäckt 7 år: Fick kroppsburna hörapparater, som användes vid speciella tillfällen. 13 år: Fick huvudburna bakom-örat-apparater. Från och med då har jag alltid använt mina hörapparater. Har avverkat 7-8 olika hörapparatmodeller men provat ett 25-tal. Är helt beroende av mina hörapparater. Utan hörapparater kan jag bara höra vad som sägs om någon talar alldeles intill mitt öra. (inte 5 cm ifrån, utan intill!) Men mina HA gör att jag kan kommunicera ganska obehindrat om det inte finns oljud/buller!

10 Aïda: Nuværende HA Nuværende HA er Phonak Savia 211 med i alt 6 programmer Justering af automatikprogram nødvendig Idet HA er over 4 år, skal jeg søge kommunen om at få bevilliget reparation af apparaterne Håkan: Widex Aikia 9 med 3 program (M-MT-T)+DAI Pågående utprovning sedan juni 2010 Björn: Oticon epoq med 3 programmer (M,MT og T) Med streamer siden august Hatt bak öret apparater fram til dette tidspunkt.

11 Hvilke ønsker har jeg hatt når det gjelder høreapparatet? Jeg må høre bedre med den nye teknikken Apparatet må være enkelt å stille inn teknisk Jeg har ikke behov for masse ekstra teknikk Jeg ønsker å stille volumet selv Jeg ønsker M, MT og T innstilling, reduksjon av bakgrunnsstøy At høreapparatet ikke er for stort (fordi jeg trenger plass til både mikrofonbøyle, brillestang bak øret) Björn

12 Mina erfarenheter av Binaural/ Trådlös synkronisering Ljudindikering Toggle vs switch Vindbrus Regndroppskänslighet Riktmikar Håkan

13 Mit håb/min frygt ved næste HA-tildeling: Tilpasning efter audiogram forventes tilfredsstillende Automatikker jeg kan leve med Automatikker jeg selv kan vælge til og fra At apparaterne kan mærke, hvad jeg har brug for her og nu - MIN HJERNE og dens behov! - justere op og ned i forhold til min mellemørefunktion Bedre retningsbestemmelse Gangbar tilhørsforhold til lokalt teknisk udstyr tele, FM eller andet Mulighed for ekstra teknisk udstyr, som ikke har udfald, suser eller andet Aïda

14 Tendenser i Danmark Tilpasning af det akustiske miljø placering i rum Øget automatisering Mere trådløst Både høreapparater/ci og hjælpemidler Diskussion om FM >< teleslynge Kompleksitet i hjælpemidlerne Ansvaret ligger ved den enkelte kommune. Dermed bliver tilbuddene forskellige.

15 Tendenser vi ser i Norge Teleslynge framfor mlx AudioLink skole fra Vestfold Audio tar fm markedet i Norge Frekvensen 800 Mhz foretrekkes framfor 200 Mhz pga lydkvaliteten (Vestfold Audio og Comfort Audio) Lydutjevningsutstyr er svært utbredt i klasserom. Høyttalerne fra Vestfold Audio foretrekkes framfor høyttalere fra andre leverandører pga lydkvaliteten Bruk av elevmikrofoner er også svært vanlig (1 mikrofon per 2 elever)

16

17 Tendenser i Sverige Föräldrar och barn efterfrågar moderna hjälpmedel Ansvaret för hjälpmedlen övergår från landstingen till kommunerna Färre arbetar med att tillrättalägga den akustiska miljön Ökat antal flermikrofonsystem

18 Transferværdi fra voksne til børn: Det akustiske miljø må være i orden Teknikken må være enkel - Både i høreapparater og i ekstra udstyr Flere mikrofoner højner tempo og tanke i undervisning Ansvaret for, at udstyret anvendes og oplades, må ikke pålægges barnet alene. Opmærksomhed for høreapparaternes automatikker ved bilkørsel Lytte til barnets/brugerens udsagn Barnet er ekspert på egen hørelse Højne sikkerheden i kommunikationen det var tankevækkende, at Aïda, Bjørn og Håkan arbejdede så længe, vedholdende og stædigt, inden de syntes at HA-behandlingen var på plads. Børn må jo stå i den samme lydmæssige situation men har ikke mulighed for at italesætte de oplevelser, de har med høreapparaterne. Vigtigt at lytte til de ældste elever i skolen vedr. FM/teknisk udstyr Inden tale-hørelærer anbefaler et system, skal man have flere firmaer ind over, så eleven får det udstyr, der passer til ham/hende. Eleven skal være parat/moden til at vælge. Lærer skal leve op til forventningerne og ville eleven! Kammeraterne skal forstå brugen af FM/elevmikrofonerne/udstyr Lokal tale-hørelærer skal med korte mellemrum sikre sig, at udstyret bliver brugt. Tak til deltagerne på workshoppen for mange gode ideer at arbejde videre med! Håkan, Bjørn og Aïda