Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det?
|
|
- Mia Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det? Jeannette Fjordgaard & Aïda Regel Poulsen Center for Høretab Dec 2016
2 Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det? Indledning: Gennem vores arbejde som hørekonsulenter ved Center for Høretabs Skolerådgivning i Fredericia, har vi samlet nogle erfaringer omkring skolebørn med høretab samt deres arbejde og udbytte af audiologisk behandling og brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen såvel som i fritiden og i deres hjem. En del af vores arbejdsopgaver handler om at - få sammenhæng mellem brug af kommunikationsteknisk udstyr i skole og hjem - optimere brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen - optimere til- og fravalg af udstyr i undervisning ift. pædagogisk situation og metode - optimere kvalificeret brug af udstyr ved Smart Board, computer, ipad mv. - optimere sikker kommunikation omkring benævnelse og brug af udstyr - optimere pli og kultur i brug af udstyr Derfor ønskede vi at gennemføre en undersøgelse på landsplan, således at vi kan danne os et indtryk af den samlede status i Danmark og der ud fra afdække, hvor vi kan sætte ind for at optimere og højne kvaliteten af den indsats, der landsdækkende ydes omkring skolebørn med høretab og deres brug af audiologisk behandling og kommunikationsteknisk udstyr. Center for Høretab. December
3 Indhold Indledning:... 1 Metode:... 3 Resumé:... 4 Opgørelse af undersøgelse... 5 Opgørelse/statistisk materiale... 7 Diskussion: Sproglige forviklinger: Konklusion: Opsummering Litteratur Referencer, Links Øvrigt: Præsentation af forfatterne: Jeannette Fjordgaard
4 Metode: Gennem en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse i februar 2015 udsendt til 3 PPR-kontorer i hver af Danmarks 5 regioner samt til centerskoler /specialskoler for elever med høretab har vi spurgt ind til type af audiologisk behandling i forhold til brug af ekstra teknisk udstyr og andre strategier som for eksempel behov for tekstning for at følge med. SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen lægger op til, eleverne kan besvare spørgsmålene enten individuelt, sammen med forældre eller pædagogisk personale. Blandt de 15 kommuner, vi har henvendt os til, har flere enten videreformidlet link til undersøgelsen, eller talehørekonsulenten har selv hjulpet eleven med at besvare skemaet. En del PPR-kontorer har fundet det tidsmæssigt for ressourcekrævende at deltage i undersøgelsen, og andre har ikke svaret. Fra centerskolerne /specialskolerne har vi fået enkelte besvarelser, men ikke fra alle eleverne disse steder. Det fremgår af svarene, at flere af spørgsmålene har været for svære for eleverne at forholde sig til. I alt har vi fået 25 svar, som hver især giver en profil på en elev, der er audiologisk behandlet med høreapparat (HA) eller cochlear implantat (CI), og som har gjort sig nogle erfaringer med brug af kommunikationsteknisk udstyr og andre teknikker for at følge med såvel i undervisning som i fritidssituationer. (Ingen behandlet med BAHA har besvaret). 12 svar fra elever inkluderet i lokal skole. 4 svar fra elever på centerskole /specialskole. 9 oplyser ikke skole Vi opererer med betegnelserne: høreteknisk udstyr kommunikationsteknisk udstyr udstyr audiologisk behandling Høreteknisk udstyr er primært brugt i sammenhænge, hvor vi tænker udstyret anvendt som koblet til computer, Smart Board, ipad, TV, tlf. mv. Kommunikationsteknisk udstyr er primært anvendt, hvor vi tænker udstyret anvendt i en kommunikativ sammenhæng med oplæg, hvorefter følger debat/diskussion, spørgsmål - svar. Udstyr er primært brugt, hvor en af de ovenstående betegnelser tidligere har været nævnt og for at gøre sprogbrugen i nærværende rapport mindre tung. Audiologisk behandling er anvendt, hvor vi refererer udelukkende til elevens brug af HA/CI uden ekstra udstyr. 3
5 Resumé: I februar 2015 udsendte vi en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse til 3 kommuner i hver region i Danmark samt til de centerskoler /specialskoler, der specifikt målretter deres tilbud til elever med høretab for at afdække præferencer om brug af teknisk udstyr i forbindelse med undervisning og fritidsaktiviteter generelt. Desuden var der et ønske om at afdække, hvilken viden børnene og deres nære voksne har om de forskellige tekniske muligheder. SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen lægger op til, at eleverne kan besvare spørgsmålene enten individuelt, sammen med forældre eller pædagogisk personale. Blandt de indkomne svar bemærker vi, hvor stringent samarbejdet skal være mellem elev, pædagogisk personale og forældre for at få præcist styr på, hvordan de forskellige tekniske løsninger kan samarbejde. Blandt de 15 kommuner, vi har henvendt os til, har flere enten videreformidlet link til undersøgelsen, eller talehørekonsulenten har selv hjulpet eleven med at besvare skemaet. En del PPR-kontorer har fundet det tidsmæssigt for ressourcekrævende at deltage i undersøgelsen, og andre har ikke svaret. Fra centerskolerne /specialskolerne har vi fået enkelte besvarelser, men langt fra alle eleverne disse steder har svaret. Det fremgår af besvarelserne, at flere af spørgsmålene har været for svære for eleverne at forholde sig til. I alt har vi fået 25 svar, som hver især giver en profil på en elev, der er audiologisk behandlet med høreapparat (HA) eller cochlear implantat (CI), og som har gjort sig nogle erfaringer med brug af kommunikationsteknisk udstyr såvel i undervisning som i fritidssituationer. 12 svar fra elever inkluderet i lokal skole. 4 svar fra elever på centerskole /specialskole. 9 oplyser ikke skole. Vilkårene for elever med høretab inkluderet i den danske folkeskole er tildeling af ofte transportabelt udstyr, hvis der er behov for udstyr ud over HA/CI. Ofte lægges der også vægt på muligheden for at anvende elevmikrofoner for de andre elever i klassen. Med udsendelse af link til en SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen kan vi ikke afdække, hvor mange elever med høretab, der er i de forskellige kommuner. Derfor kan vi heller ikke opgøre, hvor stor en procentsats de 25, der har svaret, udgør. Vi har dog den fornemmelse, at svarprocenten ligger lavt. Dette vurderer vi ud fra det kendskab, vi har til samarbejde med enkelte af de kommuner, der har modtaget link til SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen, samt ud fra vores kendskab til de centerklasserækker /specialskoler, vi har henvendt os til. Her kender vi det faktiske elevantal, og kan sætte dette i relation til det antal besvarelser vi har fået. Som et eksempel har i februar 2015 Fredericiaskolen ved Center for Høretab ca. 40 elever, hvoraf 2 har besvaret spørgeskemaet. 4
6 I vores daglige virke som hørekonsulenter har vi kendskab til en række af de problemstillinger, der er omkring brug af teknisk udstyr i undervisning af elever med høretab. Derfor tillader vi os at antage, at en række af spørgsmålene har været for svære for flere af eleverne og derfor også har villet kræve uforholdsmæssig meget tid af fagpersonalet omkring børnene at få besvaret. Hertil har kolleger/de voksne udtrykt, at der ville skulle indgå for stor en del af tolkning fra de voksne omkring barnet i selve besvarelsen til, at man fandt, besvarelsen ville blive valid. Disse forhold efterlader os med ønsket om at systematisk selv kunne forestå besvarelserne af relevant undersøgelsesark i et samarbejde med hver enkelt elev især i forhold til elever med høretab inkluderet lokalt. Med reference til HODA-projektet i Sverige (Litt. Henv. 4), hvor man finder, at 41% af tildelt kommunikationsteknisk udstyr til skoleelever med høretab i Stockholm fungerede, finder vi særlig grund til, at en lignende undersøgelse bør foretages i Danmark med henblik på at optimere indsatsen for elever med denne type særlige behov i inklusionsarbejdet. Opgørelse af undersøgelse 25 registrerede svar CfH har ca 40 elever, og der er besvarelser fra 2 elever. Undersøgelsen er fravalgt, fordi eleverne ikke selv har kunnet medvirke til at fortælle om deres udbytte. Elevgruppen har ændret sig i forhold til undersøgelsen fra 2009 (litt. henv. 20). Elevgruppen har ændret sig, så elevgruppen har flere sammensatte typer af funktionsnedsættelser og er mere ressourcekrævende end tidligere. Vi kan konkludere, at det vil være hensigtsmæssigt i forhold til tid og ressourcer, at vi bag undersøgelsen spørger eleverne på CfH om deres brug af lyd og teknisk udstyr. Det er ca 25 elever. Spørgsmålene er sendt ud til tre kommuner i hver region, centerklasser og specialskoler for børn med høretab i hele landet. Der blev videresendt et link til ppr og derefter til elever, som har besvaret spørgsmålene i samarbejde med PPR, lærer eller forældre. Nogle kommuner har meldt tilbage, at det ville været for ressourcemæssigt krævende at deltage, og det har ikke været muligt for dem. Vi savner oplysninger om, hvor mange elever i de forskellige kommuner der har fået linket tilsendt i forhold til antallet af besvarelser. Vi kan evaluere, at når man laver en sådan undersøgelse, er der mange variabler: Sikkerhed for auditivt input og kvalitet i lyd. Elevernes sproglige formåen. E v i t rvi w r t k i f pør må v r t v rf r, m ør, t t fremadrettet skal overvejes, hvad der er den bedste procedure. 5
7 Vil det være relevant, at det er de samme personer, som interviewer alle deltagere i undersøgelsen eller skal det være personer rundt om eleven, som interviewer. Det giver en anden sikkerhed, ensartet afkodning af svar og et pædagogisk løft af barnet og omgivelsernes bevidsthed af kvalitet af lyd og drøftelse af best practise. Flere lærere ville meget gerne deltage, men syntes, at der var for mange usikre faktorer og spørgsmål, som i forhold til deres elev var irrelevante. Det registreres, at der er meget forskel i tiden for besvarelsen. Nogen har brugt 15 minutter, andre 30 minutter og nogen 60 minutter. Ved besvarelse er der givet frit valg, om undersøgelsen udfyldes af forældre eller relevant pædagogisk personale. Det er vigtigt at skabe fælles platform både hos elever, pædagogisk personale i nærmiljø, konsulent og firmaer, som forhandler teknisk udstyr. Der er usikkerhed om benævnelserne fm og tele og benævnelserne CI og BAHA. Der er usikkerhed for, hvordan folk har skrevet, for m f v r r øv b v r Vi er blevet opmærksomme på, at i forbindelse med svarmulighed har en elev svaret sammen med lærer, da læreren har åbnet linket for ham, men han har selv lavet besvarelsen. En elev bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, men ved fritidsaktiviteter. Der er i undersøgelsen ingen, som har både CI og høreapparat. BAHA-brugere er heller ikke med i undersøgelsen. 6
8 Opgørelse/statistisk materiale Audiologisk behandling: Hvordan er du audiologisk behandlet? 25 har svaret. 13 er audiologisk behandlet med CI 10 er audiologisk behandlet med høreapparat 2 elever er ikke audiologisk behandlet. Af de to sidste er den ene (7 år) i udredning for mulig audiologisk behandling pga et ensidigt høretab. Den anden elev (19 år) har ikke kunnet profitere af en audiologisk behandling. De to uden audiologisk behandling bruger ingen form for kommunikationsteknisk udstyr og medregnes ikke i den videre undersøgelse. Hvilket fabrikat og model er dine/dit CI? 9 elever har coclear nucleus 5/cp elever har coclear nucleus 6/cp ikke oplyst. Den ene oplyser, han har et Oticonapparat (hvilket på tidspunktet for undersøgelsen ikke er muligt). 7
9 På hvilket øre har du dit CI? 13 har svaret. 6 elever har ci på højre øre 2 elever har ci på venstre øre 5 elever har ci på begge ører Ingen af de unilateralt opererede har høreapparat på det andet øre. De unilateralt- opererede er ikke spurgt om, hvornår de er opereret, eller hvorfor der er opereret på henholdsvis højre og venstre øre. De bilateralt- opererede er ikke spurgt om, hvornår de er opererede, og om de er sekventielt opererede. Hvilket fabrikat og model er dit/dine høreapparater? 10 har svaret. 3 har Oticon Sensei pro. 2 er bilateralt audiologisk behandlet og en er unilateralt (venstre øre). 1 har Oticon Safari. 1 har Oticon Agil Pro 4 har Phonak- apparater, men oplyser ikke høreapparat-model. 1 har Siemens pure På hvilket øre har du dit / dine høreapparater? 8 er bilateralt audiologisk behandlet med høreapparat. 2 er unilateralt audiologisk behandlet med høreapparater (henholdsvis højre og venstre øre) 8
10 Der er ikke spurgt til, hvornår der er påbegyndt brug af høreapparat, og om der er brugt andre produkter. Ved de unilateralt behandlede er der ikke spurgt til hørestatus på det ikke-behandlede øre. Kommunikationsteknisk udstyr: Bruger du ekstra udstyr i undervisningen? 23 har svaret. 7 CI- brugere bruger kommunikationsteknisk udstyr 6 CI-brugere bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr. Der er 2 bilateralt CI-behandlede, som ikke bruger kommunikationsteknisk udstyr. Der er 5 unilateralt CI-behandlede, som ikke bruger kommunikationsteknisk udstyr. 3 har CI på højre, 2 har CI på venstre. 6 HA-brugere bruger kommunikationsteknisk udstyr 4 HA-brugere bruger ingen kommunikationsteknisk udstyr. 1 unilateralt høreapparat- bruger anvender kommunikationsteknisk udstyr. 3 bilateralt høreapparat-brugere anvender ikke kommunikationsteknisk udstyr. 1 elev med unilateralt høretab oplyser, at denne er i udredning for audiologisk behandling og bruger ingen kommunikationsteknisk udstyr. 9
11 Hvis du bruger ekstra høreteknisk udstyr, hvilket fabrikat/produkt? 6 CI-brugere bruger Comfort audio 1 CI-bruger bruger Cochlear Bilateral Personal Audio Cable and Mains Isolation Cable 5 HA-brugere bruger Comfort audio 1 HA-bruger bruger Oticon Frontrow Juno Hvilken type ekstra høreteknisk udstyr anvender du rent faktisk? 1 svarer teleslynge, resten svarer FM el digital. Der er usikkerhed i svaret, fordi man i daglig tale kalder forstærkningen FM. I svarene er der ikke oplyst, om der bruges halsteleslynge. Man må formode, at brugerne har brugt teleslynge. Hvis du er audiologisk behandlet på begge ører: Bruger du ekstraudstyr på begge ører? 10 har besvaret. 5 bruger ekstraudstyr på begge ører 3 bruger ekstraudstyr på et øre 2 siger, det afhænger af situationen. 10
12 Hvis du kun bruger ekstraudstyr til det ene øre: På hvilket øre foretrækker du så at bruge det? 13 har besvaret. 5 bruger ekstraudstyr på højre øre 3 på venstre øre 5 siger, det afhænger af situationen. Når du bruger ekstra udstyr: Hvordan indstiller du så dine HA/CI/BAHA? 12 har besvaret. 3 indstiller på FM/T (usikkerhed i besvarelsen) 11
13 9 på kombinationen M/T Hvis du kunne vælge anden type udstyr, Hvilken type ekstra høreteknisk udstyr ville du så vælge? 3 har svaret. 2 ville vælge teleslynge en ville vælge streamer Ingen vælger FM. Hvis du skifter mellem at bruge Radio/FM/teleslynge/streamer, hvornår bruger du så hvad? Ikke besvaret Nævn situationer, hvor du aldrig vil bruge det ekstra udstyr Ikke besvaret Er der mikrofoner til 2 lærere i din klasse? 15 har svaret. 12 siger, der er mikrofon til 2 lærere i klassen 3 siger, at der ikke er mikrofon til 2 lærere. 12
14 Er der mikrofoner til de andre elever i klassen elevmikrofoner 15 har svaret. 3 oplyser, at der er en mikrofon til 2 elever 4 at der er 1 mikrofon til 3 elever 8 at der ikke er elevmikrofoner. 13
15 Hvem har ansvar for at udstyret lades op og er klar til brug? 16 har svaret. 6 siger, at de selv har ansvar for opladning 0 siger forældrene 9 siger læreren 1 siger andre. Har du alle timer i din stamklasse? 15 har svaret. 10 elever har alle timer i stamklassen. 5 har ikke alle timer i stamklassen. 14
16 Hvis du har alle timer i stamklassen, I hvilke timer/fag bruges det høretekniske udstyr? Ikke besvaret Hvis du har alle timer i stamklassen I hvilke timer/fag bruges det høretekniske udstyr ikke? Ikke besvaret Hvis du har alle timer i stamklassen Er der to voksne/lærere/pædagoger i nogle timer? 10 har svaret. 5 siger at der i nogle timer er 2 lærere i klassen, 5 siger nej. 15
17 I stamklassen I hvilke timer bruges det høretekniske udstyr? Ingen besvarelser. I stamklassen I hvilke timer bruges det høretekniske udstyr ikke? Ingen besvarelser. Hvor mange timer er du ude af stamklassen? 5 har svaret. 2 har svaret, at de er ude af stamklassen 1-3 timer. 3 har svaret, at det er mere end 10 timer. Når du ikke er i stamklassen, får du så en til en undervisning? 5 har svaret. 2 siger ja til en-til-en undervisning. 3 siger nogen gange. Bruges høreteknisk udstyr til en til en undervisning? 4 har svaret. De siger alle nej, aldrig. Når du ikke er i stamklassen er du så på et hold? 16
18 5 har svaret. 3 siger ja, de er altid på hold, 2 svarer nej. Af de 3, som er på hold fortæller 2, at holdet er på 1-3 personer, og en siger, at holdet er på 8-10 personer. Hvis du er på hold, Bruger du så høreteknisk udstyr på holdet? 3 har svaret. De siger alle nej til brug af høreteknisk udstyr. Hvem har ansvar for, at udstyr fungerer, efterses og repareres? 14 har svaret. 0 siger, de selv har ansvar for, om udstyret fungerer 1 siger forældrene 9 siger lærerne 4 siger en tekniker 4 siger andre. Hvis du aldrig bruger FM/ teleslynge/ streaming i undervisningen, fortæl hvorfor du ikke bruger det Ingen besvarelse. 17
19 Personlige data/ fritid: Hvor går du i skole? 16 har svaret. 10 går på en almindelig kommunal skole 2 på en almindelig privatskole 4 på en specialskole. Hvilken klasse går du i? 16 har svaret. 9 går i en almindelig klasse 1 i en centerklasse 6 i en specialklasse 18
20 Hvor mange elever er der i din klasse? 16 har svaret. 5 går i en klasse med 0-5 elever 1 i en klasse med 6-10 elever 2 i en klasse med elever 6 i en klasse med elever 2 i en klasse med elever. 19
21 Hvad bruger du hjemme til TV? 23 har svaret. 1 siger FM 3 siger Teleslynge 1 siger streamer 18 siger ingenting. Hvad bruger du hjemme til computer/ipad/tablet? 20
22 23 har svaret. 1 bruger streamer 15 bruger hovedtelefoner 5 bruger ingenting 2 bruger andet. Når du skal tale i telefon, er det så bedst at høre? 23 har svaret. 0 taler helst i fastnet 18 taler helst i mobiltelefon 5 bruger ikke telefon. 17 foretrækker sms/chat 3 fravælger sms/chat 3 siger ingen af delene. 21
23 Betyder det noget for dig, hvordan det tekniske udstyr ser ud? 23 har svaret. 5 siger ja 15 siger nej 3 siger ved ikke. 22
24 Kan udstyrets udseende betyde, at du ikke vil bruge dit udstyr, hvis du ikke synes, det er pænt? 23 har svaret. 6 siger ja 15 siger nej 2 ved ikke. Er det en hjælp for dig, når ting skrives? 23 har svaret. 18 siger ja 3 siger nej 2 ved ikke. 23
25 Kunne skrivetolk være en hjælp for dig? 23 har svaret. 3 siger ja 15 siger nej 5 ved ikke. 24
26 Har du andet høreteknisk udstyr hjemme? 14 har svaret. 7 har vibratorvækkeur 0 har røgalarm tilkoblet vibrator 5 har dørklokke tilkoblet vibrator/blinklys 2 har andet 25
27 Bruger du dit høretekniske udstyr til dine fritidsinteresser? 22 har svaret. 5 siger ja 15 siger nej 2 siger delvist. Er du dreng eller pige? 23 har svaret. 15 er drenge 8 er piger. 26
28 Hvor gammel er du? Gennemsnitsalderen er knap
29 Hvordan har du udfyldt dette spørgeskema? 23 har svaret. 0 siger alene 7 sammen med forældre 2 sammen med talepædagog 14 sammen med lærer 28
30 Diskussion: Den audiologiske behandling har betydning for de centrale auditive processer som auditiv diskrimination, auditive mønstergenkendelse, temporale spekter af det auditive system, auditiv formåen ved baggrundsstøj og auditiv formåen ved degraderede signaler (Litt. henv. 16 ) Disse forhold skal alle tages i betragtning forud for tildeling af kommunikationsteknisk udstyr, således at man kan have en pædagogisk og praktisk forventning til, hvordan det kommunikationstekniske udstyr må kunne afhjælpe barnet i forskellige læringssituationer. Man må således kende det tekniske udstyr for at kende sin pædagogik. Man må ligeledes kende sin pædagogik for at kende det tekniske udstyr. Man skal vide, hvad man kan, og der skal støttes auditivt ved eleven med høretab, for at man får sammenhæng mellem pædagogisk metode og pædagogisk anvendelse af det kommunikationstekniske udstyr. 29
31 For at få et tilstrækkeligt godt overblik over hvad den pædagogiske (auditive) målsætning er omkring eleven med høretab og matche denne målsætning med brug af det kommunikationstekniske udstyr, må det tekniske udstyr være: Så simpelt som muligt at betjene Der skal være pålidelig og stabil god kvalitet i lyden Udstyret må kunne tilpasses pædagogiske behov og metoder Man kan supplere med transportable muligheder Udstyret skal være universelt kunne bruges hvor som helst og sammen med andre med høretab Ifølge HODA projektet (Litt.henv.4) er fast installation som teleslynge det mindst sårbare. Dette får stor positiv betydning for barnet med høretab, fordi det vil give en stabil referenceramme i barnets vurdering af, hvad der er god lydkvalitet. I vores daglige praksis fra CfH oplever vi børn, som lever med et lille brum eller sus i deres audiologiske behandling og/eller deres kommunikationstekniske udstyr. De tror, det er en del af at høre. Det er det naturligvis, men det er ikke god lydkvalitet, når der er støj på. Idet mange af besvarelserne i vores undersøgelse viste usikkerhed om benævnelse af, hvad man er tildelt både i audiologisk behandling (HA/CI) og også i det kommunikationstekniske udstyr, er vores formodning, 30
32 at børnene sammen med de voksne får eksperimenteret for lidt med kvalitet og stabilitet af lyd i det udstyr, der anvendes. De voksne omkring barnet arbejder hele tiden på et højt abstraktionsniveau i disse forhold, idet den voksne sjældent selv hører den lyd, barnet skal arbejde med. Derfor er samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i forhold til barn og familie særlig vigtigt. Forældrene formodes at have rigtig stor viden om deres barns auditive udvikling og deltager også ved audiologiske undersøgelser på audiologisk afd./ci-center, hvor der testes, måles og indstilles på HA/CI. - Et par eksempler uddraget fra besvarelserne: - Det er vigtigt at skabe fælles platform både hos elever, pædagogisk personale i nærmiljø, konsulent og firmaer, som forhandler teknisk udstyr - Usikkerhed om benævnelserne FM og tele og benævnelserne i CI og BAHA - Usikkerhed for, hvordan folk har skrevet og for, om nogle f v r r øv b v r r - Vi er blevet opmærksomme på, at som svarmulighed har en elev svaret sammen med lærer, da læreren har åbnet linket for ham, men han har selv lavet besvarelsen - En elev på 20 bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, men ved fritidsaktiviteter 31
33 - Der er i undersøgelsen ingen, som har både CI og høreapparat. BAHA-brugere har heller ikke responderet på undersøgelsen. Én deltager i vores Survey svarer, at brug af kommunikationsteknisk udstyr ikke er nødvendigt i undervisning, men i sociale sammenhænge. Denne elev går i en specialgruppe = lille gruppe, hvor undervisningen er pædagogisk meget stringent tilrettelagt, og der er gode akustiske forhold, så kommunikationen er overskuelig at følge med i under disse vilkår. I fritiden bruges det kommunikationstekniske udstyr, for her er de pædagogiske rammer løsere. Brug af udstyr i disse sociale situationer må dog formodes at give en tættere relationel binding til den voksne, der bruger og administrerer brugen af udstyret i disse situationer, fordi udstyret fremhæver talen fra den, der bruger mikrofonen, og udsagn fra kammerater vil høres svagere. Vi har ikke spurgt til forskellen på at lytte til sprog/tale og musik igennem udstyret. Men det er et forhold, det er værd at være opmærksom på f.eks. omkring at lytte til en tekst via ipad, som man bagefter skal kunne referere til og snakke om. Vi antager, at en del elever med høretab sagtens kan lytte til musik igennem udstyr over længere tid, men så snart de skal lytte koncentreret og få en linje og sammenhæng i en tekst, som de skal kunne tolke noget ud fra, så kan de have behov for anden støtte ud over høreteknisk udstyr. Det kan være tekstning af en lydfil, eller at teksten læses op, så de har mulighed for mundaflæsning samtidig. Det kunne være ønskeligt med tal på, hvor stort behovet er herfor. Få af vor r p t r t r i t f. D v rv j f r trækk r SMS, ch t t få t k t på. INGEN af vore respondenter har røgalarm tilkoblet vibrator. Det kan undre. Besvarelserne i undersøgelserne viser, at 5 ud af 25 vælger hovedtelefoner i stedet for høreteknisk udstyr. Der kan ligge et kvalitativt bedre auditivt udbytte i dette valg, hvilket kan være nyttigt for os at undersøge nærmere. I vores daglige arbejde møder vi elever, der foretrækker hovedtelefoner pga. komfort i lyd. Vi må forudsætte, at ved komfortabel lyd bliver det lettere at koncentrere sig om indholdet i det, man lytter efter. Samtidig kan det give en personlig frihed for den enkelte skoleelev at kunne anvende et produkt, der kan købes i butikker, fordi der er mulighed for at flytte sig fra at være patient med funktionsnedsættelse til at være kunde med et livsvilkår. Sproglige forviklinger: FM >< teleslynge Der synes at have dannet sig en overordnet fællesnævner i udtrykket FM, som bruges i flæng. Det er måske værd at overveje, om u trykk t tyr r m r br t ækk. D t virk r mi r p cifikt og fordrer ikke på forhånd en forventning om en specifik teknologi. 32
34 Mikrofon >< halsslynge D ikk rh, r i r i v f trykk mikr f >< h y, iv r ikk rhed for, hvad der sendes, og hvad der modtages. Klikkere: U trykk t k ikk r v m vmikr f r t r. Et i t måb r i t tryk, m ikk hjæ p r eleven med høretab til præcist at forstå, hvordan udstyret arbejder. (Spørgsmålet er, om det reelt klikker i udstyret, når elevmikrofonerne aktiveres). Usikkerhed om produktnavn: Én elev benævner sit CI som et Oticon-produkt. Der er på nuværende tidspunkt, hvor rapporten udarbejdes, ikke noget Oticon CI-produkt. Det kommunikationstekniske udstyr tildeles nogle steder i Danmark fra audiologisk afdeling. Forældrene fungerer som budbringere mellem audiologisk afdeling og pædagogisk miljø, hvor barnet færdes til hverdag. I mange hjem anvendes dette udstyr så godt som slet ikke, hvorfor forældrene får minimal praktisk erfaring. I skolen er det svært for et barn at rette på sin lærers brug af udstyret alene pga. det naturlige forhold mellem barn og voksen, men også fordi barnet nu er i andre akustiske rammer, end da det blev testet. Det tager tid at fornemme, hvordan det er med lyden. Er den god nok og kan den overhovedet bruges? Nogle steder i Danmark tildeles kommunikationsteknisk udstyr gennem kontakt med PPR, hvor barnets tale-hørepædagog formidler kontakt til et firma, der sælger høreteknik. En sælger kan komme på skolen og demonstrere for lærergruppe og barnets klasse, hvordan udstyret anvendes, og det pædagogiske miljø får en direkte kontakt til en leverandør, der også kan kontaktes, når udstyret går i stykker. Det er stadig vigtigt, at der er en sikker sprogbrug i det lokale pædagogiske miljø omkring en elev med høretab. Dette er udgangspunktet for den samtale, der vil være med en tekniker/sælger, når der skal afprøves kommunikationsteknisk udstyr. Vi erfarer, at sprogbrugen i det lokale pædagogiske miljø om det tekniske udstyr netop er usikker og kan kræve en mere specifik og bevidst indsats. Vi har en formodning om, at den sidste af disse to måder at tildele udstyr på giver en mere sikker anvendelse og bedre udbytte af det tildelte udstyr, fordi det er en stor styrke, at det kommunikationstekniske udstyr demonstreres og afprøves i det konkrete miljø, hvor det skal anvendes. Sikkerheden er både for den konkrete elev, men også for det pædagogiske personale, som skal betjene udstyret. Vi havde håbet, vores undersøgelse kunne vise nogle af disse ting, men ser, at sprogbrugen er for kompleks, og at svarene bliver usikre i forhold til selve undersøgelsen. Det synes vigtigt, at vi er meget mere bevidste om at få opbygget et sprog med udgangspunkt i det pædagogiske og hjemlige miljø omkring børn med høretab, så både børn og forældre får en sikker sprogbrug om det forhold, de personligt står i til hverdag. Sprogbrug, der tager afsæt i de brugere, der til daglig anvender HA/CI og kommunikationsteknisk udstyr. Det er en opgave, der bør og må ligge i hørepædagogisk regi. 33
35 Konklusion: Vi har fået få besvarelser i forhold til at have sendt ud til 15 kommuner og alle specialskoler for elever med høretab. Det viste sig nødvendigt for flere talehørepædagoger eller lærere, at de selv gennemgik spørgeskemaet, inden de introducerede det for deres elev. Disse voksenbesvarelser har vi været nødt til at sortere fra, fordi de kun gik ud på, at den voksne fik kendskab til materialet. Vi kan se af de besvarelser, vi har kunnet medtage i vores samlede resultat, at netop sproget omkring, hvilket udstyr man er tildelt, og hvordan det fungerer, er svært. Det gælder feks. produktnavn og/eller hvilken teknologi, der ligger bag (FM, tele eller streaming). Det har betydning for, hvordan udstyret fungerer i praksis. Det kan betyde usikkerhed overfor praktisk brug af udstyret i dagligdagen tillige. F.eks. er der flere af besvarelserne, der antyder, at der ikke er kontinuitet imellem tildeling af kommunikationsteknisk udstyr til skolen og brug af udstyr i hjemmet til TV, computer, tlf. mm. Usikkerhed omkring hvilken teknologi man bruger, giver usikkerhed for, hvor man kan have glæde af sit udstyr sammen med andre med høretab. Det giver i det hele taget usikkerhed om, hvor og hvornår man kan være med. Idet vi fra vores daglige virke som hørekonsulenter kender til en række af de problemstillinger, der er omkring brug af teknisk udstyr i undervisning af elever med høretab, tillader vi os at antage, at en række af spørgsmålene har været for svære for flere af eleverne og derfor også har villet kræve uforholdsmæssig meget tid af fagpersonalet omkring børnene at få besvaret. Hertil har kolleger udtrykt, at der ville skulle indgå for stor en del af tolkning fra de voksne omkring barnet i selve besvarelsen til, at man fandt, besvarelsen ville blive valid. Vi tillader os at formode, at børnene derfor skal rumme og mestre rigtig mange forskellige strategier for kommunikation i deres hverdag med varierende udbytte og brug af det tekniske udstyr. Idet 18 af 23 besvarelser viser, at der stort set ikke er brug af kommunikationsteknisk udstyr i hjemmene eller høreteknik ved TV, computer eller andet envejskommunikationsmedie (børnene lytter uden at skulle svare og være i dialog), så bliver det tilsvarende sværere for forældrene at være den sparring og støtte for deres barn, som det pædagogiske system og samfundet forventer, fordi mange forældre ikke får den nødvendige praktiske erfaring med rent praktisk at bruge udstyret, men de skal også lægge mærke til, hvad barnet får ud af at bruge udstyret i konkrete situationer og lige så vigtigt: Hvor udstyret med fordel kan og bør vælges fra. HODA-projektet i Sverige (Litt. Henv. 4), som er afsluttet 2015, viser, at bare 41 % af det tildelte høretekniske udstyr fungerer. Det er altså under halvdelen af en samlet stor hørepædagogisk og økonomisk indsats, der fungerer tilfredsstillende i den population, man har undersøgt i Sverige. Vi har desværre ikke kunnet uddrage nogen procentsats af vores survey. Men vi kan tydeligvis fornemme, at vi i Danmark ligger langt under de 41 %, fordi vi har ikke samme systematiske tilgang på landsplan til at lave disse undersøgelser som i Sverige. 34
36 Vi mangler systematisk statistisk opgørelse af, hvor mange børn med høretab vi har i forskellige aldersgrupper. Vi mangler systematisk statistisk opgørelse for, hvilke forskellige typer behov børn med høretab har i DK. Vi har ikke samme systematiske system for tildeling af kommunikationsteknisk udstyr som i Sverige. I indledningen havde vi sat følgende punkter op: En del af vores arbejdsopgaver handler om at - få sammenhæng mellem brug af kommunikationsteknisk udstyr i skole og hjem - optimere brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen - optimere til- og fravalg af udstyr i undervisning ift. pædagogisk situation og metode - optimere kvalificeret brug af udstyr ved Smart Board, computer, ipad mv. - optimere sikker kommunikation omkring benævnelse og brug af udstyr - optimere pli og kultur i brug af udstyr Vi mener at kunne udlede af denne SurveyMonkey-spørgeundersøgelse, at sprogbrug er overordnet vigtig for at skabe en fælles forståelse og for, at alle de andre punkter kan optimeres: Vi skal have langt sikrere sprogbrug om produkt og type af teknologi om pli og kultur omkring anvendelse om valg af udstyr til udvalgte aktiviteter om valg af udstyr ift forskellige akustiske miljøer Vi kan også se en tendens til, at flere vælger hovedtelefoner i stedet for streaming/fm eller teleslynge. Dette er en interessant observation. Vi ved ikke, om det handler om at ligne kammeraterne, som bruger hovedtelefoner, eller om der reelt er en kvalitativ præference for bedre komfort og auditivt udbytte ved brug af hovedtelefoner. Men det er klart værd at være opmærksom på. Såfremt det er et kvalitativt bedre auditivt udbytte med bedre komfort i lyden, åbner denne mulighed op for større uafhængighed samt at kunne få udstyr, uden det skal bevilliges af fagpersonale. Således forestiller vi os, at undersøgelsen kan gentages. Det forudsætter et fast team, der gennemfører interviews for at sikre ensartet sprogbrug og større referencemateriale i undersøgelsen. 35
37 Opsummering Vi udsendte februar 2015 link til en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse til 15 kommuner og alle centerklasser samt specialskoler for børn med høretab i Danmark. Responsen på vores SurveyMonkey-spørgeundersøgelse har været meget begrænset. Ud fra kommentarer fra fagpersoner har det været for svært og dermed tidskrævende. Kommunikationen omkring emnet er meget usikker, hvorved pædagogisk fagpersonale overlades til en høj grad af tolkning af, hvordan det tekniske udstyr fungerer. Vi mener at kunne udlede af denne SurveyMonkey-spørgeundersøgelse, at sprogbrug er overordnet vigtig for at skabe en fælles forståelse, og for at alle de andre punkter kan optimeres: Vi skal have lagt sikrere sprogbrug om produkt og type af teknologi om pli og kultur omkring anvendelse om valg af udstyr til udvalgte aktiviteter om valg af udstyr i forhold til forskellige akustiske miljøer Vi forestiller os, at undersøgelsen kan gentages, og at det forudsætter et fast team, der gennemfører interviews for at sikre ensartet sprogbrug og større referencemateriale i undersøgelsen. 36
38 Litteratur 1) B xt, C ir ; D ct r f i y: r i t rti v pr b m with igital processing hearing i fr q cy m ti (FM) y t m? Washington School of Medicine ) Gustafsson, Arne; Hörselingenjör: Auditiv Miljö. Hörselteknik och akustik i specialskolan. Rapport 2007:7, Örebro, Specialskolemyndigheten. 3) Gustafsson, Arne; hörselsingenjör, Att höra i skolan om hörteknik i undervisningen. Förutsättningar och möjligheter.specialpedagogiska skolmyndigheten, ) Gellerstedt, Lotta Coniavitis og Bjarnason, Sif: Vad var det du inte hörde? HODA-projektet, marts ) Henriksen, Holger; kandidatstipendiat, Undervisningens samtale, Chri ti Ej r f r, (udgået fra forlaget) 6) L t rm, D vi ; D.E.: Chi r with H ri L F mi y G i, ric I k b i h r ISBN: ) Petersen, Finn B. og Poulsen, Aïda Regel: Fra talebananer til adamsæbler, Dansk Audiologopædi side 3-9, december ) Sandrock, Carl; Project Manager and Schum, Donald J; PhD.: Wir tr mi i f p ch t t, fr m, b tw h ri i, The Hearing Journal, Vol. 60, No. 11, November ata_to,_from,.4.aspx 9) Scharbau, Irene: M k t k å ti p hør pp r t t, HØRELSEN, nr. 02, februar 2009, udgivet af HØREFORENINGEN, pp (interview med kulturantropolog Susanne Bisgaard; se referencer, links). 10) Wennergren, Ann-Christine: Di k mp t i k v r en aktionsforskningsstudie i hör k mi jö, doktorafhandling, Universitetstryckeriet, Luleå tekniska universitet, augusti ( 37
39 Referencer, Links 11) Axø, Susanne; hørekonsulent, Center for Høretab, Fredericia: En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i f k k, afgangsprojekt.pdf 12) Bergkvist, Håkan; hörselteknisk samordnare, Specialpedagogiska skolmyndigheten (SPSM), Örebro, 2007: 13) Bisgaard, Susanne; kulturantropolog: Doktorafhandling om menneskers oplevelse af at få høreapparat første gang, offentliggøres foråret ) accessibility ved Siegfried Karg, Schweitz; : 15) Grenner, Jan: præsentation 4. Nordisk Konference, CfH: ; slide 60 16) Odelius, Johan: PhD Engineering Acoustics, Luleå University of Technology: 17) Poulsen, Aïda Regel; hørekonsulent, Center for Høretab, Fredericia: Hvilke præfererencer har skoleelever med høretab indenfor brug af FM og teleslynge ) S m, S Li b r, Th m : Hjæ p v m hør t b i mi k! februar Øvrigt: 38
40 Præsentation af forfatterne: Jeannette Fjordgaard, tale-hørekonsulent ved Center for Høretab, Fredericia. Efter mange år i Fredericiaskolens skoleafdeling, primært i udskolingen i fagene dansk,engelsk og tysk, fungerer hun nu som talehørekonsulent i Rådgivnings-og uddannelsesafdelingen under VISO, samt som læsevejleder i skoleafdelingen Jeannette er tale-hørekonsulent for småbørn og guider forældre og personale i børnehaver ud fra AVTprincipper og er pt i gang med en AVT-uddannelse. Desuden er Jeannette konsulent i skolerådgivningen og fungerer som sparring og formidler til elever og personale på skoler og i kommunen på alle alderstrin. Der undervises desuden på diverse interne kurser samt afholdes kursus og eksamen for bachelor og kandidatstuderende på SDU. r hør k t v C t r f r Hør t b t f k k ær r i 198 b v i 1992 fær i m t hør pæ. h r vær t t i k f i v C t r f r Hør t b - Frederici k, hv r rf ri mrå t i ær r rvi i f v r m hør t b, der har en brugbar hørerest til udvikling af et talesprog. Samtidig har der sideløbende med det tekniske udstyr i undervisningen været anvendt tegn i forskelligt omfang. I 1994 y å iv i f i v C t r f r Hør t b, hv r h i h r vær t k y t Sk rå iv i m hør k t. I C t r f r Hør t b i trikt rå iv r v j r vi mkri i t mrå r i f rh bør m hør pp rater og CI, der skoleplaceres lokalt. E f k m vi h r k t i v k kr i t i m r år. I p ri v r hør pæ v hør k i ikk i j i øb m p v r fr k rå iv i, men hun fungerer nu udelukken m k t r t på k k r r k r r bå f r f ræ r f f k. h r v t hør t b k r t br t t k i k tyr, bør præ t r f r mt p v r i t b å i m p r m hør t b. Aïda yder frivilligt arbejde for HØREFORENINGEN og blev i 2015 valgt som sekretær for EFHOH (European Fderation of Hard of Hearing). 39
Nordisk Konference. 7. marts 2007
Nordisk Konference 7. marts 2007 Copyright dette materiale stilles til rådighed i forbindelse med Nordisk Konference om pædagogisk anvendelse af kommunikationstekniske hjælpemidler i undervisningen af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Specialrådgivningen til elever med høretab Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...
Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017 Indholdsfortegnelse Specialrådgivningen til elever med høretab... 4 Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab? Børn og unge med høretab Elektronisk tilmelding...
Kursus for professionelle der arbejder med elever med høretab 2018 Indholdsfortegnelse Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab?... 3 Børn og unge med høretab... 4 Elektronisk tilmelding...
Læs mereCenter for Høretab Rådgivning og Uddannelse. Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark
Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark 1 2 Rådgivning og Uddannelses Afdelingen på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn
Læs mereKursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017
Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017 Center for Høretab Specialrådgivningen for elever med høretab Specialrådgivningen for elever med høretab yder landsdækkende rådgivning
Læs mereHenvendelsesskema til rådgivning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen
Henvendelsesskema til rådgivning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen Forbeholdt CfH og CDH VIAS sagsnummer: Oprettelsesdato: Afslutningsdato:
Læs mereCenter for Høretab Rådgivning og Uddannelse
Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse 2 Specialrådgivning til børn og unge med høretab på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn og unge med høretab på Center
Læs mereJylland. Kursus for lærere og pædagoger der arbejder med elever med høretab i lokale skoler 2019/20. Center for Høretab
Kursus for lærere og pædagoger der arbejder med elever med høretab i lokale skoler 2019/20 Jylland INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab Hvordan arbejder man inkluderende
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereHenvendelsesskema til udredning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen
Henvendelsesskema til udredning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen Forbeholdt CfH og CDH VIAS sagsnummer: Oprettelsesdato: Afslutningsdato:
Læs mereSpecialrådgivning til børn og unge med høretab
Specialrådgivning til børn og unge med høretab er landsdækkende leverandør af rådgivning, udredning og kurser m.m. til kommuner, borgere m.fl. i de mest specialiserede sager. Ydelserne er finansieret af
Læs mereCenter for Høretab Rådgivning og Uddannelse
Rådgivning og Uddannelse Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Har skoleelever med høretab præferencer indenfor brug af FM og/eller teleslynge? Aïda Regel Poulsen er hørekonsulent
Læs mereCenter for Høretab Skolerådgivningen
Konsulentbistand for skoleelever Henvisningsskema Udfyldes af tale-høre-ansvarlig i kommunen - i samarbejde med skole og forældre Elevens fulde navn CPR. nr. Klassetrin Moderens fulde navn CPR nr. Hjem
Læs mereJylland. Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år 2019/2020. Center for Høretab
Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år 2019/2020 Jylland INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab Indholdsfortegnelse
Læs mereKursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016
Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under
Læs mereJylland. Temadag for talehørekonsulenter der arbejder med elever med høretab Center for Høretab INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED
Temadag for talehørekonsulenter der arbejder med elever med høretab 2019 Jylland INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab 2 Temadag for talehørekonsulenter med relation
Læs mereNordisk Konference 13. og 14. marts 2013
Nordisk Konference 13. og 14. marts 2013 HØREBOGEN Audiologi i øjenhøjde 2 Susanne Axø Aïda Regel Poulsen Dorte Skovgaard Jette Gertz Østergaard Hørepædagogisk perspektiv Småbørn Skolebørn Leksikon 3 Småbørn
Læs mereSjælland. Kursus for lærere og pædagoger der arbejder med elever med høretab i lokale skoler Center for Høretab
Kursus for lærere og pædagoger der arbejder med elever med høretab i lokale skoler 2019 Sjælland INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab Hvordan arbejder man inkluderende
Læs mereSjælland. Kursus for pædagoger og dagplejere der arbejder med småbørn med høretab i alderen 0-6 år Center for Høretab
Kursus for pædagoger og dagplejere der arbejder med småbørn med høretab i alderen 0-6 år 2019 Sjælland INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab 2 Kursus for pædagoger
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år
Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2018-2019 Indholdsfortegnelse Specialrådgivningen til børn og unge med høretab på Center for Døvblindhed og
Læs mereHvor kommer debatten om FM >< tele fra? Fra talebananer til adamsæbler. Den audiologiske behandling, høreapparat og/eller CI er en proces: (12)
Fra talebananer til adamsæbler. En pædagogisk og en teknisk indfaldsvinkel med fælles litteraturliste. Det er med stor interesse, vi har læst Dorthe Mølgaard Mathiesens (DMM) artikel i Dansk Audiologopædi
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Rapport Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sagsnr.: T207540 Side 1 af 14 2. oktober 2014 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. (+45) 72 19 41 00
Læs mereCOMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem
COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2017/2018
Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år
Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under
Læs mereLæseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning
Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2018
Rapport Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 118-20773.20 Side 1 af 13 10-10-2018 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk Lab. Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. +45
Læs mereSpecialrådgivningen til børn og unge med høretab
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Landsdækkende tilbud om bl.a. rådgivning, udredning, materialeproduktion og kurser Center for Høretab I denne pjece kan du læse en kort præsentation af
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: T212020 Side 1 af 13 02-10-2016 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 117-22559.50 Side 1 af 13 02-10-2017 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk
Læs mere12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
Læs mereTilgængelighed på hotel og konference. Giv alle mulighed for at deltage
Tilgængelighed på hotel og konference Giv alle mulighed for at deltage Tilgængelighed på hotel og konference Hvad er en konference, kursus eller møde værd, hvis alle deltagere ikke kan høre det, der bliver
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKvalitetsstandarder for Hørecenter Midt, Randers Kommune (revideret juni 2019)
Kvalitetsstandarder for Hørecenter Midt, Randers Kommune (revideret juni 2019) Kvalitetsstandarderne for høreområdet er en serviceinformation til borger om, hvilken hjælp der kan forventes. Borger/pårørende/fagpersoner
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereHøreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation
Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereHøreafdelingen. Tinnitus. CI. CI, høreklinik. Tinnitus. CI. Børn. Erhvervsaktive. Høreklinik. Unge. Erhvervsaktive. Døvblinde.
Ældrerådet Høreafdelingen: Præsentation Om opgaver, målgruppe og tilbud Hørelse og høretab Om metode ICF, lovgivning, lidt til diskussion Teknik - generel og høreapparatspecifikt Høreafdelingen Ole Arndal
Læs mereINKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017
INKLUSION en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017 Inklusion - en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening Hvordan oplever lærerne muligheden for at arbejde inkluderende? Spørgeskemaet
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHvad er. Cochlear Implant?
Hvad er Cochlear Implant? Hvad er Cochlear Implant? Et Cochlear Implant er et et avanceret høreapparat, der er beregnet til give øget lydopfattelse og mulighed for større taleforståelse hos børn og voksne
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereSpecialrådgivningen til børn og unge med høretab
1 Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Har indgået en aftale med Socialstyrelsen om at være landsdækkende leverandør af rådgivning, udredning og materialeproduktion. Samlingen af den mest specialiserede
Læs mereNordisk Konference 9 o. g og m. arts marts 2011
Nordisk Konference 9. og 10. marts 2011 At udvikle en lytteerfaring At opbygge et 2 referencelydbillede Susanne Axø Aïda Regel Poulsen Dorte Skovgaard Hørepædagogisk perspektiv historik Lyttemodenhed >
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange
FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereTilgængelighed i kirken. Giv alle mulighed for at deltage
Tilgængelighed i kirken Giv alle mulighed for at deltage Tilgængelighed i kirken Flere af livets største begivenheder foregår i kirken og den er samlingspunkt for mange mennesker. Her er alle velkommen
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs mereSkolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereMobiltelefoner og matematik
Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.
Læs mereLandskursus. Familier med børn med høretab/ci 21.-22. september 2013 Castberggård v. Vejle
Landskursus Familier med børn med høretab/ci 21.-22. september 2013 Castberggård v. Vejle Landskursus 2013 Landskursus er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereKursuskatalog. Specialrådgivningen til børn og unge med høretab. Fredericia. Høje Taastrup. Aalborg. Center for Høretab
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Kursuskatalog 2020 Aalborg Høje Taastrup Fredericia INSTITUT FOR SYN, HØRELSE OG DØVBLINDHED - i gode hænder Center for Høretab 2 Specialrådgivningen til
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereTilkøb af specialpædagogisk bistand Auditory Processing Disorder APD
Tilkøb af specialpædagogisk bistand Auditory Processing Disorder APD Tilbuddet henvender sig til elever med diagnosen APD, elevens forældre samt klassens lærere, pædagoger og andre fagpersoner med tilknytning
Læs mereCenter for Høretab bliver del af samlet specialrådgivning under VISO i Socialstyrelsen
bliver del af samlet specialrådgivning under VISO i Socialstyrelsen 1. juli 2014 blev specialrådgivningen på en del af et netværk under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO i Socialstyrelsen.
Læs mereDIGITAL KÆRLIGHED ELLER MASKINITIS?
DIGITAL KÆRLIGHED ELLER MASKINITIS? EN UNDERSØGELSE AF HVORDAN VI OPLEVER DIGITALISERING PÅ VORES ARBEJDSPLADSER 1 Det kan du blive klogere på: DIG OG DIGITALISERING Fortid, fremtidsønske eller skrækscenarie?
Læs mereVEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD
via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereTilgængelighed i teater og biograf Giv alle mulighed for at deltage
Tilgængelighed i teater og biograf Giv alle mulighed for at deltage Tilgængelighed i teater og biograf At høre eller ikke at høre... Det er dejligt at komme ud og opleve! Få et godt grin og være sammen
Læs mereBilag A. Kvalitetsstandarder på høreområdet
Bilag A. Kvalitetsstandarder på høreområdet 1. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter endt høreapparatbehandling oplever problemer med høreapparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning i
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereFormål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.
Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereYdelseskatalog for PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Ydelseskatalog for PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Indledning Ydelseskataloget indeholder beskrivelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR s) ydelser til og omkring børn og unge i alderen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereVEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen
VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereHjælpemidler til mennesker med nedsat hørefunktion
Udarbejdet af Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Tilgængelighedsauditør Kit Bos Januar 2019 Hjælpemidler til mennesker med nedsat hørefunktion Dansk Høreforening og Hørelse.info anslår,
Læs mereHj rth lm Trivsel 17/18
Årshjulet Trivselsmøde Feedbackmøde konference Hj rth lm Trivsel 17/18 Feedbacktimen Elev- Fokus i fagene Projektkoordinatorer Periodeansvarlige 1 Årshjulet Påskeferien- Sommerferien Sommerferien- Efterårsferien
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereÅrsberetning Høreområdet
Årsberetning 2018 Høreområdet 1 Indhold Høreområdet...1 Indledning...3 Implementering af Høreområdet...3 Arbejdsopgaver...3 Tilgængelighed...4 Information om hjemtagelsen...4 Høreteknisk udstyr og test-
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereKonstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Læs mereDigitalisering & E-handel 14. juni 2004
SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mere