Opgavekort til Stjerneløb

Transkript

1 Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på elever er det en god ide at lave et løb med 6 opgaver, hvor der afsættes 5 minutter til hver post og derefter 1 minut til refleksion i grupperne (ca. 45 minutter). Sammensæt selv løbet med de poster du finder relevante til temaet og find evt. på andre poster/øvelser. På næste side (mindmap til Stjerneløb) finder du et eksempel på et stjernløb, der består af seks øvelser. Mindmappet kan printes, så grupperne bruger det til at skriver deres refleksioner på. Puslespillet i opgaven Puslespilsstafet stammer fra Lungekassen, som du kan låne fra Bispebjerg Bibliotek. Du kan evt. selv printe et billede af lungerne og klippe det ud i et puslespil, hvis du ikke kan få fat i Lungekassen. Ellers kan man lave opgaven ved at eleverne selv skal tegne lungerne med kridt.

2 Mindmap til stjerneløb Kom i gang (Høje knæløft) Træk Vejret Puzzlespilsstafet (Sugerørsøvelse) Hvad mener du? (Holdningskort) Lærke Lunger (Tag billeder) Mental sundhed (Læs og diskuter)

3 Opgave: KOM I GANG Læs kortet og lav øvelserne. Fortæl og diskuter derefter: Høje knæløft Lav høje knæløft i to minutter stil evt. en alarm Her kan I mærke, at I får pulsen op og måske også at jeres muskler i benene syrer til. Vejrtrækningsøvelse: for at få pulsen ned og fokusere på åndedrættet, kan det være en god idé at lave en vejrtrækningsøvelse. 1. Stil jer med lidt afstand mellem benene og med hænderne ned langs siden. 2. Træk vejret ind og fokuser på det ene ben. 3. Hold vejret, mens du fokuserer luften hen i det andet ben 4. Pust ud, mens du fokuserer på det andet ben. Fortæl hvad du følte på egen krop, da du lavede knæløft og vejrtrækningsøvelsen. Diskuter i gruppen, hvad der sker med kroppen under fysisk aktivitet (brug infokortet) og hvordan man kan fokusere ved at bruge åndedrættet aktivt.

4 Opgave: Puslespilsstafet Lav puslespillet ved at I skriftevis løber hen og lægger en brik. Fortæl og forklar: Fortæl hvad I ser på puslespillet Forklar med udgangspunkt i puslespillet og infokortet, hvad der sker, når man trækker vejret. Opgave: TEGN LUNGERNE Tegn, fortæl og forklar: Tegn lungerne med kridt på jorden Fortæl med udgangspunkt i tegningen, hvad der sker i lungerne og hvad lungernes funktion er.

5 Opgave: HVAD MENER DU? Læs og diskuter holdningskortene OBS! Find holdningskortene i dokumentet Introlege og holdningskort

6 Opgave: TRÆK VEJRET Læs kortet og lav øvelsen. Svar derefter på spørgsmålet. Som astma eller KOL patient har man en vis grad af nedsat lungefunktion. Ved hjælp af et sugerør og lidt tape, kan I prøve, hvordan det er at lide af bl.a. astma og KOL: 1. Dæk din næse til med et stykke malertape eller hold dig for næsen, så du ikke kan trække vejret gennem næsen. 2. Tag et sugerør og træk vejret gennem det. 3. Stå først i 30 sek., hvor du trækker vejret gennem sugerøret 4. Gå derefter rundt i et minut, hvor du trækker vejret gennem sugerøret 5. Løb op ad trapper eller løb rundt, hvor du trækker vejret gennem sugerøret. Hvad skete der med din vejrtrækning, da du lavede øvelsen med sugerør?

7 Opgave: LÆKRE LUNGER Læs kortet og lav opgaven: Tag to billeder: Prøv, om I kan anvende jeres omgivelser til at illustrere Lækre Lunger (sunde lunger): kan man gøre lungerne visuelt attraktive? Prøv, om I kan anvende jeres omgivelser til at illustrere et budskab om mental sundhed: hvordan kan man vise med et billede, hvordan man holder sig sund? Brug jeres omgivelser fx blade, grene, sten og tegn med kridt brug fantasien!

8 Opgave: MENTAL SUNDHED Læs kortet og svar på spørgsmålene: Mental sundhed Ifølge sundhedsstyrelsen er mental sundhed en tilstand af trivsel, hvor man udfolder sine evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress, samt indgår i sociale fællesskaber. Mental sundhed rummer to elementer 1) en oplevelsesdimension: at have det godt og være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. 2) en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, arbejde eller gå i skole, indgå i sociale relationer og kunne håndtere forskellige udfordringer i dagligdagen. Mental sundhed er et positivt begreb, som er mere end fravær af psykisk sygdom. Det er centralt, at man kan være mental sund selvom man har en sygdom. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Mentale helbredsproblemer anvendes som en fælles betegnelse for de mere udbredte psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser. Gør rede for artiklernes indhold. Hvad er mental sundhed og velvære? Selvtillid og selvværd Venner, familie og lærere påvirker i høj grad, hvordan vi har det. Mental sundhed hænger sammen med vores fysiske, psykiske og sociale sundhed og trivsel. Den påvirket også af de roller, vi har, når vi er sammen med andre og vores positive opfattelse af os selv. Når du er i mental balance, kan du bedre lære, og du får modstandskraft til at passe på dig selv. Mental sundhed handler om at turde være den man er - at opleve ro i sig selv og vide, hvordan man reagerer i forskellige situationer, fx når nogen roser og anerkender en, eller når nogen skælder en ud. Der er flere ting, som betyder rigtig meget for unges mentale sundhed fx, om du føler, at du kan noget (selvtillid), om du synes om dig selv (selvværd) og hvordan du er til at samarbejde og til at løse opgaver, samt hvor fantasifuld og kreativ du er. Danske undersøgelser viser, at mange unge i dag er i mental ubalance. De føler sig trætte, stressede, og de har tit hovedpine og svært ved at falde i søvn. Find eksempler på livssituationer hvor I har selvtillid og føler selvværd. Overvej hvordan I sammen og hver især kan styrke jeres selvtillid og selvværd.

9 Opgave: UNGE OG KROPPEN Læs kortet og svar på spørgsmålene: Når kroppen vokser Når du vokser, følger musklernes udvikling, knoglernes vækst. Det betyder, at når du vokser i længden, så følger dine muskler med. Før puberteten påvirker styrketræning ikke musklernes størrelse. Lige før puberteten, når vækstspurten sætter ind og kønshormonerne tager fat, vil styrketræning øge muskelmassen. Det gælder både for drenge og piger dog mest for drengene. Når du nærmer dig puberteten har du udviklet motoriske færdigheder i form af koordination og balance fx ved cykling, boldspil, rulleskøjter og skateboard. Børn skal ikke lave struktureret konditionstræning men i stedet fri leg. Men i puberteten og i ungdommen skal du have fokus på kondition og styrke både ved hverdagsmotion, men også konditionsgivende aktiviteter i form af sport. Hvilken type motion skal I først og fremmest dyrke på grund af jeres alder? Forklar hvorfor. Hormoner, fedt, muskler og knogler Før puberteten er der få forskelle i pigers og drenges kondition og styrke. Men efter puberteten udvikler piger og drenge sig forskelligt. Østrogen (det kvindelige kønshormon) stimulerer vækst af fedtvævet, mens testosteron (det mandlige kønshormon) stimulerer musklernes vækst. Når puberteten sætter ind øges drenges muskelmasse til omkring 35 kg i 17-årsalderen, mens pigernes muskelmasse stiger til ca. 22 kg. Pigerne oplever derimod, at fedtvævet øges væsentligt i puberteten. Mens piger ofte øger fedtmassen med 7 kg, tiltager drengenes fedtmængde med det halve. Selvom kvinder har dobbelt så meget fedt som mænd er de ikke mindre sunde tværtimod. Kvinder har generelt mindre risiko for kroniske sygdomme som hjertesygdom, og lever i gennemsnit længere end mænd. Men forskellen i fedt er én af grundene til, at kvinder præsterer dårligere end mænd i fysisk aktivitet, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb. Det er især den vægtbærende motion i barndommen, der er vigtig for knoglernes styrke. Vægtbærende motion er fysisk aktivitet hvor man bærer sin krop fx hop eller løb. Når det gælder knoglernes sundhed, grundlægges knoglernes styrke i barndommen. Beskriv forskellene mellem drenge og pigers udvikling i puberteten hvad angår fedtvæv og muskelmasse. Find eksempler på hvilke former for fysisk aktivitet I skal have med i jeres udefitnessbane Giv eksempler på, hvordan I er fysisk aktive i hverdagen.