Opgavekort,l Stjerneløb

Transkript

1 Opgavekort,l Stjerneløb Her finder du fem opgavekort, som kan bruges,l et stjerneløb. Del klassen op i 5 grupper. Afsæt 5 minuaer,l hver post. På næste side (mindmap,l Stjerneløb) finder du et eksempel på et stjernløb, der består af seks øvelser. Mindmappet kan printes, så grupperne bruger det,l at skriver deres refleksioner på. Find evt. selv på andre opgaver eller brug nogle af vejrtrækningsøvelserne. Du kan finde inspira,on,l flere opgaver i Lungekassen fx puslespilsstafeaen i stedet for Se Lungerne

2 Mindmap,l stjerneløb Kom i gang (Høje knæløn) Unge og kroppen (Læs og diskuter) Lærke Lunger (Tag billeder) Se lungerne (Forklar lungerne funk,on) Hvad mener du? (Holdningskort)

3 Post: Kom godt i gang KOM I GANG! Infokort Du behøver ikke være bomstærk for at være sund, men en god kondi,on skader ingen. Sundhed er mange,ng, og der er stor forskel på kroppe, og hvad de har brug for. Det handler ikke kun om træning men også om at behandle kroppen godt ved blandt andet at spise varieret. ILTEN SKAL RUNDT Når du er i god form, er din krop bedre,l at optage ilten. På den måde kommer der mere ilt rundt i din krop. Når kroppen ikke får ilt nok, får du en brændende fornemmelse i dine muskler. Det sker fordi, din krop og dine muskler næres af ilten, og når den bevæges, skal den have sit brændstof. Hvis der ikke er ilt nok,l alle dine muskler, så producerer de mælkesyre som erstatning. Det er den syre, der giver dig den brændende fornemmelse i musklerne. Jo bedre form du er i, des bedre er kroppens evne,l at forsyne muskler og organer med ilt.

4 Post: Kom godt i gang KOM I GANG Opgavekort Læs infokortet og lav øvelserne. Høje knælød Lav høje knæløn i to minuaer s,l evt. en alarm Her kan I mærke, at I får pulsen op og måske også at jeres muskler i benene syrer,l. Vejrtrækningsøvelse: for at få pulsen ned og fokusere på åndedræaet, kan det være en god idé at lave en vejrtrækningsøvelse. 1. S,l jer med lidt afstand mellem benene og med hænderne ned langs siden. 2. Træk vejret ind og fokuser på det ene ben. 3. Hold vejret, mens du fokuserer lunen hen i det andet ben 4. Pust ud, mens du fokuserer på det andet ben. Fortæl hvad du følte på egen krop, da du lavede knælød og vejrtrækningsøvelsen. Diskuter i gruppen, hvad der sker med kroppen under fysisk akkvitet (brug infokortet) og hvordan man kan fokusere ved at bruge åndedræoet akkvt.

5 Post: Hvad mener du? HVAD MENER DU? Læs og diskuter holdningskortene OBS! Udvælg nogle af holdningskortene fra Holdningslegen

6 Post: Se lungerne TEGN LUNGERNE LUFTEN I LUNGERNE LuNen bliver sam,dig renset på vej ned gennem lunrøret, så de store par,kler bliver filtreret fra. Det sker ved vores fimrehår, som hjælper med at transportere par,klerne,lbage,l svælget. Men der er mange par,kler, som er for små,l at blive renset fra, og de ender nede i lungerne, hvor de ikke kan komme ud igen. Det er det, man kan se som sorte lunger Fortæl med udgangspunkt i billedet, hvad der sker i lungerne og hvad lungernes funk,on er

7 LÆKRE LUNGER Tag to billeder: Prøv, om I kan anvende jeres omgivelser,l at illustrere Lækre Lunger (sunde lunger): kan man gøre lungerne visuelt aarak,ve? Prøv, om I kan anvende jeres omgivelser,l at illustrere et budskab om mental sundhed: hvordan kan man vise med et billede, hvordan man holder sig sund? Brug jeres omgivelser fx blade, grene, sten og tegn med kridt brug fantasien!

8 UNGE OG KROPPEN Når kroppen vokser Når du vokser, følger musklernes udvikling, knoglernes vækst. Det betyder, at når du vokser i længden, så følger dine muskler med. Før puberteten påvirker styrketræning ikke musklernes størrelse. Lige før puberteten, når vækstspurten sæaer ind og kønshormonerne tager fat, vil styrketræning øge muskelmassen. Det gælder både for drenge og piger dog mest for drengene. Når du nærmer dig puberteten har du udviklet motoriske færdigheder i form af koordina,on og balance fx ved cykling, boldspil, rulleskøjter og skateboard. Børn skal ikke lave struktureret kondi,onstræning men i stedet fri leg. Men i puberteten og i ungdommen skal du have fokus på kondi,on og styrke både ved hverdagsmo,on, men også kondi,onsak,viteter i form af sport. Hvilken type mokon skal I først og fremmest dyrke på grund af jeres alder? Forklar hvorfor. Hormoner, fedt, muskler og knogler Før puberteten er der få forskelle i pigers og drenges kondi,on og styrke. ENer puberteten udvikler piger og drenge sig forskelligt. Østrogen (kvindelige kønshormon) s,mulerer vækst af fedtvævet, mens testosteron (mandlige kønshormon) s,mulerer musklernes vækst. I puberteten øges drenges muskelmasse,l omkring 35 kg i 17-årsalderen, mens pigernes muskelmasse øges,l ca. 22 kg. Pigerne oplever derimod, at fedtvævet øges væsentligt i puberteten. Mens piger one øger fedtmassen med 7 kg,,ltager drengenes fedtmængde med det halve. Selvom kvinder har dobbelt så meget fedt som mænd er de ikke mindre sunde tvær,mod. Kvinder har generelt mindre risiko for kroniske sygdomme som hjertesygdom, og lever i gennemsnit længere end mænd. Men forskellen i fedt er én af grundene,l, at kvinder præsterer dårligere end mænd i fysisk ak,vitet, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb. Det er især den vægtbærende mo,on i barndommen, der er vig,g for knoglernes styrke. Vægtbærende mo,on er fysisk ak,vitet hvor man bærer sin krop fx hop eller løb. Når det gælder knoglernes sundhed, grundlægges knoglernes styrke i barndommen. Beskriv forskellene mellem drenge og pigers udvikling i puberteten hvad angår fedtvæv og muskelmasse. Giv eksempler på, hvordan I er fysisk akkve i hverdagen.