Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
|
|
|
- Bertram Knudsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og menneskers sundhed. Med de nuværende forventninger om, at jordforureningerne først vil være fuldt håndteret om ca. 50 år, vil klimaændringerne delvist nå at slå igennem, inden opgaven er løst. Hvordan sikrer vi, at viden om klimaets udvikling udnyttes og implementeres ved løsning af Region Sjællands opgaver på jord- og grundvandsområdet? Dette idékatalog giver et bud på projekter, der kan gøre os klogere på spørgsmålet.
2 Der er brug for viden om og erfaring med, hvordan klimaændringerne påvirker jord- og grundvandsforureninger. Derfor har Region Sjælland fundet en række eksempler på, hvad man ved i dag og peget på de områder, hvor det er vigtigst at få mere viden. Vi har foreslået en række projekter til iværksættelse i de kommende år gerne ved fælles løsninger med en række samarbejdspartnere. En del af projekterne har tæt tilknytning til Region Sjællands arbejde med jordog grundvandsforurening. Andre hører også i et vist omfang inden for andre myndigheders ressortområder. Finansieringen vil blive afklaret i forbindelse med udvælgelsen og iværksættelsen af hvert enkelt projekt og kan bl.a. inddrage regionens OPI-midler (Offentlig Privat Innovation) til jordforureningsområdet eller ekstern finansiering. De foreslåede projekter er kort beskrevet i denne pjece, som vi håber kan tjene til inspiration. En mere udtømmende gennemgang er givet i notatet:»klimaændringer. Forurenet jord og grundvand. Notat, Miljø og Ressourcer, Region Sjælland 2014«, som kan downloades fra regionens hjemmeside Du kan også læse mere om klimaindsatsen i Region Sjælland i den regionale klimastrategi, som vedtages i løbet af 2014 af Regionsrådet og KKR Sjælland. 2
3 Forslag til projekter: Forurening af jord og grundvand Både i det åbne land og i byerne giver den øgede nedbør og de mere intensive vejrhændelser ændrede forhold for udvaskning af forureningskomponenter i jorden. De erfaringer, der foreligger på nuværende tidspunkt, giver ikke et entydigt billede af, om risikoen generelt er uforandret eller forværres af klimaændringerne. Indtrykket er mere, at det er ret uforudsigeligt, hvilken indflydelse klimaændringerne får for den enkelte forurenede lokalitet. Derfor er der et stort behov for at øge vores viden. Vurdering og sammenstilling af data i Danmark om klimaændringernes påvirkning af jordforureninger. Der bør udarbejdes en større udredningsrapport, som eventuelt også trækker på udenlandske erfaringer. Udvikling af metoder til at vurdere betydningen af klimaændringerne for risikovurderingerne overfor jord- og grundvandsforureninger både i forhold til grundvandet, arealanvendelsen og overfladevand. Bør data i den meste gængse model for risikovurdering (JAGG) ændres, eller er der behov for helt nye modeller? Udredning af jordforureningernes betydning for nedsivning af regnvand. Udredningen skal omfatte»best practice«for håndtering og nedsivning af vand. Opgaven kunne omfatte udpegning af et testområde, hvor en kommunes planer om LAR-løsninger bliver koblet med de data om jordforurening, Region Sjælland er i besiddelse af. Foto: Colourbox Holbæk. 3
4 Grundvandet stiger nogle steder Den stigende nedbør vil medføre ændrede strømningsmønstre for grundvandet. Nogle steder i Region Sjælland vil dette medføre højere grundvandsstand, andre steder vil den større mængde nedbør primært strømme af til vandløb, søer og havet. På baggrund af regionens litteraturgennemgang er det vores vurdering, at de eksisterende modeller for grundvandets strømning er for grove til at forudsige hvad der sker for den enkelte forurenede lokalitet. Det er vigtigt at vide hvad vej vandet løber, når vi skal vurdere risikoen og rense op på en lokalitet. Forslag til projekter: Opstilling af lokale grundvands-/havstigningsmodeller for at forudsige den mest sandsynlige udvikling for det pågældende område. Udarbejdelse af kort over stigningen i grundvandsstanden som følge af klimaændringerne. Kortet kombineres med oplysninger om bl.a. kortlagte arealer, afværgeanlæg og indvindingsboringer. Samarbejde om klimatilpasning og deling af grundvandsdata med kommunerne i Region Sjælland. Kommunerne skal gennemføre aktiviteter, som beskrevet i deres klimatilpasningsplaner, f.eks. udpegning af lokale områder med risiko for oversvømmelser, lokal regnafledning mm. Dette kan få direkte betydning for regionens arbejde med håndtering af jord- og grundvandsforureninger. Afklaring af, hvorvidt der er behov for ændringer i regionens indsats overfor jordforureninger som følge af klimabetingede ændringer i grundvandsstand, strømningsmønster og vandkvalitet. Skabelse af overblik over lokaliteter med påvist fri fase-forurening med henblik på at foretage en særlig vurdering og sikring mod forureningsspredning ved stigende grundvandsspejl. 4
5 Region Sjælland har en lang kystlinje, der er befolket af indbyggere i mange havnebyer. Med de nuværende prognoser vil en lang række havnebyer blive berørt af hyppigere oversvømmelser på grund af stigninger i havspejlet og hyppigere stormflodshændelser. Desuden vil kystnære grundvandsindvindinger være mere udsat for saltvandspåvirkning afhængig af grundvandsdannelsen i det pågældende område. Foto: Berlingske Tidende, Oversvømmelser langs kysterne Roskilde Havn. Forslag til projekter: Vurdering af behov for ændret indsats overfor kortlagte arealer og eksisterende afværgeanlæg i de risikoområder, som Staten har udpeget ved Køge Bugt, Korsør og Nakskov. Andre eksempler på områder, der er i risiko for oversvømmelser fra havet, er bl.a. Kalundborg, Gedser, Nykøbing Sj., Præstø, Reersø og Ulfshale. Vurdering af samspillet mellem stigende grundvandsstand og havspejlsstigninger i forhold til udvaskning fra kystnære punktkilder. Udvaskning fra punktkilder i kystområder vil blive påvirket både af ændret afstrømning fra baglandet og fra det stigende havspejl. For at vurdere størrelsen af forureningsfluxen fra disse kystnære kilder bør der opstilles en standardmodel, der kan håndtere de ændrede udvaskningsforhold. 5
6 Internationale perspektiver Mange europæiske lande kæmper med de samme forureningsmæssige problemer, der stammer fra industrisamfundet og en lemfældig omgang med kemiske stoffer. Klimaændringerne gør samarbejdsprojekter med europæiske lande med højere temperaturer interessante set i lyset af de fremtidige danske vejrforhold. EU har en række programmer, der understøtter denne type projekter. Senest er et udkast til et dansk-tysk Interreg-program for perioden sendt i høring. Programmet omfatter i alt 675 mio. kr. og dækker bl.a. styrkelse af teknologisk udvikling, beskyttelse af miljøet, og sikring af en effektiv offentlig forvaltning. Desuden forventes Life-programmet, der har fokus på natur, miljø og klimatilpasning, at blive endelig vedtaget i Forslag til projekter: Skabelse af overblik over»best practice«omkring klimarelaterede indvirkninger på undersøgelser og oprensninger af jordforurening i Danmark og i udlandet. Kontakt til netværk med udenlandske aktører, der løser tilsvarende jordforureningsopgaver som Region Sjælland. For at udnytte mulighederne for anvendelse af»best practice«fra lande med et varmere klima end Danmark, er det vigtigt at opdyrke kontakter til videnscentre og myndigheder i Europa. Deltagelse i klimaprojekter med ekstern finansiering fra fonde eller EU-programmer, der tager sigte på en bedre eller mere effektiv løsning af Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet. 6
7 Foto: Region Sjælland Generator til fremstilling af el fra afbrænding af lossepladsgas. Hvordan kan regionen forebygge klimaforandringer? Udnyttelse af lossepladsgas (som primært består af metangas) til el-produktion fra et større antal af regionens lossepladser, inkl. jorddepoter fra tidligere sukkerfabrikker, kan bidrage til forebyggelse af klimaforandringer. Baggrunden herfor er, at afbrænding af gassen medfører et mindre udslip af drivhusgasser i forhold til direkte metanfrigivelse fra lossepladserne, eftersom metan er en mere potent drivhusgas end den kuldioxid, der frigives i forbindelse med forbrændingsprocessen. 7
8 Klimaændringer Klimaet forandrer sig som følge af årtiers massive menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Temperaturen stiger og mere ekstreme vejrforhold vil optræde hyppigere end hidtil. I Danmark vil vand blive en særlig udfordring. Hverdagsvejret vil ændre sig, og der kommer mere nedbør i form af flere kraftige og intensive regnskyl. Samtidig vil der optræde flere stormflodshændelser i takt med at havene stiger. Byer og kloakker er ikke gearet til at håndtere de øgede vandmænger, og af samme årsag forventes oversvømmelser langs vandløb og søer samt ikke mindst ved udsatte kyststrækninger. Måske bliver det nødvendigt at flytte drikkevandsboringer pga. risikoen for oversvømmelser, måske vil forurenede grunde langs kyster og vandløb blive udsat for oversvømmelser, - dette bør fremover indgå i regionens planlægning af indsatsen overfor jordforureninger. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen Sorø mail: [email protected] Cand. techn. soc. Stella Agger tlf Cand. scient Mikkel Østergaard tlf Cand. agro Tommy B. Nielsen tlf Region Sjælland 2014 ISBN-nr Fotos: Colourbox - Kommunikation
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand
Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: 978-87-92026-68-2 Udgivet af: Region Sjælland,
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
grundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling [email protected] Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, [email protected] PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Vandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg
Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Er din boliggrund forurenet?
Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Den vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Fremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Regnvand på taget og hvad så?
Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Klimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Jord Miljøstyrelsens arbejde
Jord Miljøstyrelsens arbejde Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Jens Aabling, Helle Okholm Vingsted 7. marts 2018. Miljøstyrelsen og departementet Indsatsområderne Jordforureningsopgaven den offentlige
Grundvandsstrategi 2016
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014
Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan
Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
