IPM bekæmpelse af typograf
|
|
- Karl Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering kan nedbringe risikoen for skader. Bekæmpelse foregår typisk ved sanering af angrebne træer. Typografen (Ips typographus) har bl.a. rødgran som værtstræ og er den mest frygtede af barkbillerne. Arten angriber normalt kun svækkede og ældre træer. I en situation med rigeligt, lettilgængeligt ynglemateriale - som efter et stormfald - vil der kunne ske en opformering af typograf. Når typograftætheden er blevet tilstrækkelig stor, vil selv helt friske træer kunne angribes og overvindes. Beskrivelse af angreb Stormfald efterfulgt af varme og tørre somre begunstiger forholdene for barkbillen typograf. Det samme gør en praksis med fældebunkelægning af stordimensioneret tyndingsmateriale før flisning. Barkbillen typograf lever på rødgran og optræder som nævnt normalt kun som sekundært skadedyr, hvilket betyder, at den kun yngler i døde eller døende træer. Hvis barkbillerne forsøger at bore sig ind i friske træer, forsvarer træerne sig mod angrebet ved at udskille harpiks. Hvis mange typografer samtidigt borer sig ind i ét træ, er det dog muligt, at træets harpiksforsvar ikke er i stand til at afvise angrebet. Friske indboringer kan opdages på brunt smuld, som drysser ud af indgangshuller og er nemmest at se på liggende stammer. Indboringshuller og brune smulddynger på barken vidner om barkbilleaktivitet. Fotos Hans Peter Ravn. Typograferne slår træerne ihjel ved at bortspise vækstlaget. Typografer overfører blåsplintsvampe til veddet. Disse giver ofte misfarvning, men svækker ikke træets styrkeegenskaber. Træer angrebet om foråret får rød krone i løbet af juli-august. Randtræer angrebet om sommeren opdager man ofte først, når spætterne i løbet af efteråret eller vinteren begynder at interessere sig for billerne under barken. Træerne kan på dette tidspunkt endnu stå med grøn krone, og man opdager ikke angrebet på afstand, før barken skaller af. 1
2 I den varme sommer 2006 fik typograf god mulighed for at angribe stående, tørkestressede rødgran. Træernes kroner blev først røde det følgende forår i forbindelse med tørke. Fotos Hans Peter Ravn Typografens anvendelse af tiltrækkende duftstoffer, aggregations-feromoner, tjener til at øge samtidigheden og omfanget af angrebet. Barkbillernes angrebssucces afhænger derfor både af tætheden af barkbillepopulationen og af ynglematerialets tilgængelighed. Hvis tætheden af typografer er tilstrækkelig stor, vil de være i stand til at slå selv helt friske træer ihjel. Den nødvendige tæthed af typografer, der skal til for at dræbe en helt frisk rødgran, er imidlertid så stor, at der efterfølgende vil opstå konkurrence mellem larverne om føden. Resultatet bliver, at der produceres færre biller, end der skulle til at dræbe træet. Angrebet vil derfor ikke fortsætte på stående træer året efter, med mindre træerne svækkes, f.eks. på grund af tørke. Figuren viser i skematisk form sammenhængen mellem værtstræ og biller, samt hvilke forhold og indgreb, der kan flytte systemet i retning af epidemisk tilstand eller det modsatte. Typograf/værtstræ-systemets dynamik. Forholdet mellem træernes sundhedstilstand (modstandsevne) og billernes populationstæthed er afgørende for, om der vil udvikle sig en epidemisk tilstand. Diagrammet viser systemets to tilstande epidemisk og endemisk (= ikke-epidemisk) samt et muligt forløb af grænsen mellem tilstandene. Forholdsregler mod typografen vil sigte mod at bringe eller fastholde situationen ude af den epidemiske tilstand. Fældebunkelægning svarer til, at man etablerer stormfald rundt omkring i skoven. 2
3 Biologi, livscyklus og skadelige stadier De voksne biller er ca. 5 mm lange, brune eller sorte og valseformede. De starter flyvningen den første dag, lufttemperaturen når op ca C. Dette sker normalt i midten af maj, men kan forekomme fra slutningen af april. Den generelle anbefaling er derfor at fjerne potentielt ynglemateriale fra skoven inden 1. maj samt at holde bevoksningerne fri for svækkede og syge træer. Udviklingen af afkommet tager 6-8 uger. Det anbefales derfor at transportere angrebne træer og stammer ud af skoven inden 1. juli. Det er kun de voksne typografer, der overvintrer. Larver og pupper dør, når de får frost. De voksne biller kan enten overvintre under barken eller i skovbunden. Hvis først barken er faldet af træerne, og der ingen barkbiller er tilbage, får man ingen bekæmpelseseffekt af at fjerne træerne. Det eneste, man kan få ud af at fjerne randtræer uden bark, er tømmeret. Måske står man sig bedre ved at lade sådanne træer stå som værn mod yderligere vigende rand og som et bidrag til den biologiske mangfoldighed. Erfaringer efter stormfald I forbindelse med stormfaldet i 1981 blev der herhjemme gennemført en omfattende undersøgelse af barkbillerne i nåletræstormfaldet på Rold skovs tre største distrikter. Undersøgelserne omfattede bl.a. registrering af ekspansionen og spredningen af typografpopulationen samt effekten af oprydningstidspunkt og forskellige bekæmpelsestiltag. Konklusionerne kan opsummeres som følger: Varme og tørke Hvis vejret begunstiger barkbillernes udvikling som det var tilfældet i 1982 vil der allerede i løbet af første sommer kunne ske angreb på stående træer. Dette vil ske i forbindelse med, at den nye generation forlader stammerne efter 1. juli. Billerne foretrækker i alle tilfælde stormfældede træer med frisk, urørt bark. Først når sådant materiale er sluppet op, angriber billerne stående træer. Væltede træer som fangtræ Undersøgelsens resultater påpeger muligheden af at lade det stormfældede materiale fungere som fangtræ. En sammenligning af oprydningstidspunkter for stormfaldsarealerne med de senere optrædende billeangreb viste, at stormfaldsarealer, der først blev ryddet efter billernes sommersværmning i juli 1982, havde den største angrebsfrekvens. Områder, der var ryddet mellem billernes forårssværmning - startende medio maj - og sommersværmningen i juli, havde de relativt færreste angreb. På stormfaldsarealer, der var ryddet tidligere end billernes sværmning i 1982, kunne der afhængig af tidligere tilstedeværelse af typograf eller ej forekomme højere angrebsfrekvens. Lokale angreb Angrebene forbliver relativt lokale, og en eventuel bekæmpelse bør derfor koncentreres til arealer med erkendte typografproblemer. Ved undersøgelsen blev det fundet, at typografen er i stand til at tilbagelægge relativt store afstande (>7 km), men hovedparten af billerne flyver i følge analysen af angrebenes ekspansion ikke længere end til nærmeste egnede ynglemateriale i realiteten under 500 m (Wichmann & Ravn 1999). De meget store forskelle mellem de enkelte skovparter i Rold skov før stormfaldet og i 1982 var bibeholdt efter sværmningsæsonen i Dette understreger angrebenes lokale karakter, samt at fjernelse af angrebet materiale vil reducere skaderne. 3
4 Vurderingsmetoder Feromonfælder kan bruges til monitering af flyveaktiviteten og risikoniveauet, men ikke til at reducere bestanden. Fælderne viser typografens flyvningsaktivitet, som strækker sig fra maj til udgangen af august. Fangsten i feromonfælder er velegnede til at afspejle risikoen for angreb på stående skov. Typografferomon forhandles bl.a. af HedeDanmark. Typografens sværmningsaktivitet er hér registreret ved fangst i en feromonfælde. Optælling af fangsten i en feromonfælde er god til at vise, hvornår billernes sværmning har fundet sted, og dermed også fristen for fjernelse af angrebne træer. Foto Hans Peter Ravn. Anvendelse af feromon såvel i fælder til monitering som på fangtræ (se nedenfor) indebærer en risiko for uønskede angreb i skoven. Med mindre man ønsker at benytte stående træer til udfangning, bør fælder og fangtræ derfor placeres minimum 20 m fra rande, for at forhindre angreb. Forebyggelse og bekæmpelse Mange skovdistrikter har gjort den erfaring, at spredte, mindre angreb af typograf vil kunne genere driftsplanerne længe efter, at stormfaldet er ryddet. De nyeksponerede træer i randene vil være nogle år om at stabilisere sig som randtræer. Hvis typograf-niveauet er højt og sæsonens vejrforhold ugunstige for træerne, vil vindstabiliserende indgreb som topkapning og opkvistning kunne fremme træernes modtagelighed for typograf. En overvågning af udsatte arealer og konsekvent fjernelse af angrebne træer har i praksis vist sig at kunne reducere typografbestanden betydeligt med en relativt beskeden indsats. Tidspunkt for fælde-bunkelægning Da arten kræver frisk bark som ynglesubstrat, gælder det som udgangspunkt om at undgå, at der ligger træ med frisk bark i skoven i billernes yngleperiode. Det gælder derfor ved fældebunkelægning før flisning om at opnå en kraftig udtørring af barken i en periode uden for typografens sværmning. I perioden oktober til april er udtørringen minimal for træ, der ligger i skoven, men ved fældebunkelægning fra medio august til primo september opnår man den længste periode med udtørring inden barkbillernes sværmning i det efterfølgende forår. Der kan være god mening i helt at undlade fældebunkelægning i en situation med 4
5 meget høje tætheder af typograf og en stående skov, der er svækket af tørke. Man kan så afvente en naturlig reduktion af typograftætheden eller gennemføre en bekæmpelse for eksempel ved saneringshugster eller anvendelse af fangtræ. Saneringshugster hvis det er gået galt Ved saneringshugster skal man tilstræbe at fjerne angrebne træer med levende biller umiddelbart efter, at billerne har angrebet træerne. Det bedste tidspunkt for sanering er derfor normalt i juni efter forårssværmningen i maj. Det er vigtigt, at angrebne stammer er ude af skoven inden 1. juli, hvor den nye generation flyver ud, og der er risiko for, at billerne angriber stående træer. I august måned, når sommer-flyvningen er ved at ebbe ud, kan man foretage en opfølgende saneringshugst, hvis der skulle være angrebne træer, man har overset. Ved saneringshugster på disse tidspunkter foretager man en effektiv reduktion af tætheden af typografer på arealerne. På begge tidspunkter er man nødt til gennemgå træerne i randene meget nøje for indboringshuller og brunt boresmuld ved træets basis. I nogle tilfælde starter angrebene først i 2,5-3 m højde. Fangtræ og styring af angreb vha. feromon Metoden med udlægning af fangtræ til opfangning af de sværmende typografer er ikke ny. Den har i op mod 200 år været anbefalet som den mest effektive metode til at kurere typograf-epidemier i Europa. Det syntetiske feromon, der blev udviklet i slutningen af 1970 erne, har effektiviseret denne metode. Husk igen, at hvis stammerne skal være attraktive for typograferne, skal disse være dækket af frisk, ubeskadiget bark. Feromonet skal opsættes inden flyvningen, dvs. inden 1. maj. Husk fangtræerne skal også være ude af skoven inden 1. juli. Stabler af råtræ kan også anvendes til opfangning af de sværmende barkbiller. Hvis man har sikkerhed for, hvor råtræet ender, og hvornår udtransport fra skoven finder sted, har det vist sig effektivt at lokke billerne til disse effekter. Billerne lokkes til træet ved hjælp af en pose med feromon. Når billerne angriber træet, producerer de selv feromon. Posen kan derfor flyttes til et nyt tømmerparti, så snart angrebet er startet. Feromonposen bør placeres lunt, men i skygge og ca. 1 meter over jorden på en stolpe eller trefod umiddelbart ved tømmerpartiet. Feromonposen må ikke punkteres eller beskadiges ved monteringen. Hvis aftageren af råtræet ikke giver fuld pris for billetræ pga risikoen for blåsplint, bør kun cellulosetræ og flistræ anvendes som fangtræ. I forbindelse med afretning af stormfaldsrande kan rødgran på rod benyttes til fangtræ. Hér placeres feromonposen på skyggesiden af træet i ca. 2 m højde. Denne metode har den fordel, at billerne ved at angribe omgivende træer selv afpasser fangtræ-antallet til det nødvendige. Skovning og udtransport skal ligeledes ske, inden den ny generation forlader træet - helst inden for 4 uger og senest inden 1. juli. Overholdes denne udtransportfrist ikke, gør man blot ondt værre. Kemisk bekæmpelse Råtræ, der ligger i skoven, kan beskyttes mod insektangreb, hvis det behandles med et godkendt insekticid. Behandling af levende, stående træer med insekticid for at modvirke angreb er derimod hverken lovligt eller effektivt, da angrebet blot flyttes opefter til den ubehandlede del af træet. 5
6 Litteratur Harding, S.; Ravn, H.P. 1984: Typografens sværmning - konsekvenser for skoven. Skoven 16(2): Matthesen, P. 2000: Kan man stabilisere de nyeksponerede nåletrærande? Skoven 32(1): Matthesen, P. 1992: Stabiliserende effekt af opkvistning og topkapning i rødgranrande. Videnblad Videntjenesten for Skov og Natur. Ravn, H.P. 2014: Opmærksomhed på typograferne. Skoven 46(3): Ravn, H.P. 2008: Opformering af barkbiller i tyndingstræ. Skoven 40(6-7): Ravn, H.P. 2009: Angreb af typograf Skoven 41(8): Ravn, H.P. 2007:Typograf-situationen før vinteren Skoven 39(11): Ravn, H.P. 2007: Typograf-situationen ved månedsskiftet juli-august. Skoven 39(8): Ravn, H.P., 2006: Effektiv håndtering af typograf-problemet. Skoven 38(9): Ravn, H.P. 2005: Insektskader efter stormfald. Skoven 37(2): Wichmann, L.; Ravn, H.P. 1999: GIS og forstzoologi. Skoven 31(6-7): *) *) I denne artikel er omtalt intervallet 15. maj til 1. juni. Dette skal rettes til 15. maj til 1. juli. Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. 6
Effektiv håndtering af typograf-problemet
Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer
Læs mereTypografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereKøbenhavns Universitet. Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereIPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereOpgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.
Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereTips om insekter i hjemmet
Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereOvervågning, varsling og forebyggelse
Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereVarsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii
Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Af Helle Mathiasen GartneriRådgivningen Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, er et skadedyr i en bred vifte af dyrkede bær som jordbær,
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 1997 BREDFJED, RØDBY FJORD, STORSTRØMS AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill. Undersøgt af Thomas Bartholin. NNU j.nr.
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereDen sunde bifamilie:
Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereFangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S
Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Massefangst Fangplader, tape og fangplanter Det er nemt at bruge Det er billigt Massefangst
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereF9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereIPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille
IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereKommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-08-2000 D(2000) 106358 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 195/2000 - Danmark Støtte til kompensation for stormskader i skove Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereOpformering af bifamilier baggrund og metoder.
Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereHvad brændestablen gemte.
Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt
Læs mereEt godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.
Hegn... og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan
Læs mereMyrelokkedåser. Varenummer 3640
Myrelokkedåser Varenummer 3640 Pris 79 kr. inkl. Moms Pris 63,20. eks. moms Slip af med myrerne helt naturligt ved hjælp af SpinoWay Myrelokkedåse. Effektiv og let at bruge Naturlig og organisk Bredspektret
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereUniversity of Copenhagen. Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter. Published in: Nåledrys. Publication date: 2009
university of copenhagen University of Copenhagen Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter Published in: Nåledrys Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereStøtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard
Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard Bekæmpelse af Rosa rugosa Der bør udarbejdes konkrete vejledninger vedr. bekæmpelsen,
Læs mereNye Bifamilier og Dronningeskift
Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereAssens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereKapitel 1: Gabende huller
Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mere36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR
HARLEKINMARIEHØNEN FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR Mariehøns er populære insekter. De kendes af hvert et barn, de er farvestrålende, og de er nyttige fordi de spiser bladlus. Nu er der imidlertid dukket
Læs mere