IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille
|
|
- Elisabeth Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig skadevolder i nykulturer af nåletræ. Mange typer af bekæmpelse har været afprøvet gennem tiden, og en kombination af metoder kan have god effekt. Snudebillegnav på unge nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med nyplantning af nåletræ i almindelighed. Hvis man ikke beskytter planterne mod gnav af stor nåletræsnudebille (lhylobius abietis), er der eksempler på planteafgang på % det første år. Hvor nordmannsgran juletræer plantes på friske hugstflader efter rødgran, er der eksempler på, at planteafgangen får samme omfang. Beskrivelse af angreb Inden parring foretager de voksne biller et ernæringsgnav. Det er i denne situation, at snudebillernes forkærlighed for at begnave rodhalsen på unge nåletræer kan forårsage skade, der medfører planternes død. Gnavets omfang er stærkt afhængigt af temperaturen. Ved 25 C ædes eksempelvis 70 mm 2 bark pr. bille pr. dag. Ved 10 C drejer det sig kun om 14 mm 2. Ernæringsgnavet skaden kan forekomme på de fleste nåletræarter og en del løvtræarter. Forsøg har vist, at skovfyr, sitkagran og rødgran er de mest foretrukne, men også lærk, douglasgran og vortebirk foretrækkes fremfor ædelgran og ær. Thuja og tsuga er blandt de mindst angrebne, og ask har antagelig repellerende effekt på Hylobius. Når stor nålestræsnudebille foretager sit ernæringsgnav før æglægning, er barken på rodhalsen af nyplantede nåletræer det foretrukne fødeemne. Hvis planterne bliver ringet, går de ud. Foto Rune Axelsson, SLU. Biologi, livscyklus og skadelige stadier Den voksne Hylobius kan variere i kropslængde fra 6-14 mm afhængig af kvaliteten af føden. Snudebillerne tiltrækkes til hugstflader af duften fra stød, rødder og frisk kvas. De kravler frem fra overvintringen, når lufttemperaturen overstiger 8-9 C. Flyvning kræver lufttemperaturer op mod 16 C. Som regel starter aktivitetsperioden i maj, men er størst i juni. Indledningsvis udfører de voksne biller et ernæringsgnav, se ovenfor, og efter parringen starter æglægningen. Den er mest intensiv i juni, men kan strække sig til ind i august-september. Æggene lægges i barken på friske stød og evt. ved basis af syge og svækkede træer. Så længe stødene har frisk bast, kan de 1
2 anvendes af larverne. Perioden, hvor stød kan være attraktive for snudebillerne, er derfor afhængig af, hvor udsat stødene er for udtørring. Larverne gnaver sig ind til veddet og lever her på overgangen mellem bark og ved. Inden forpupningen udgnaves en lille krogformet gang ind i veddet til et puppeleje. Hylobius-udviklingen på et areal med nykultur strækker sig over 2-3 år. Sorte biller er forældrebiller, hvide biller er afkom. Tegning H. Rawat (Bejer et al., 1984). Udviklingen er normalt toårig. Den første overvintring sker som larve - evt. i et forberedt puppeleje. Forpupningen finder så sted den efterfølgende juli, og pupperne klækkes først i løbet af sensommeren eller efteråret. De nyklækkede voksne biller tilbringer vinteren i skovbunden, evt. forbliver de i puppelejet til næste forsommer. På kølige lokaliteter tager udviklingen fra æg til æglæggende voksen tre år. Larvernes gnav, der ikke i sig selv forårsager skade, kan finde sted i stød af en lang række nåletræarter: Skovfyr, rødgran, europæisk lærk, douglasgran, tsuga m.fl., men ikke i stød af alm. ædelgran og thuja. Vurderingsmetoder Der findes ikke udviklet en simpel og sikker metode til bedømmelse af det aktuelle behov bekæmpelse, så en vurdering må i øjeblikket bygge på erfaringer ud fra den pågældende lokalitet. På grund af den intensive indsats med at finde alternative midler og metoder går udviklingen meget hurtigt, og der kommer hele tiden nye resultater. På SLU, det svenske landbrugsuniversitets hjemmeside kan man holde sig orienteret om den nyeste udvikling: Forebyggelse og bekæmpelse En lang række forhold i den anvendte kulturteknik påvirker tætheden af Hylobius eller effekten af snudebillernes tilstedeværelse. Plantestørrelse For flere nåletræarter er det påvist, at større planter angribes hyppigere end små planter. Imidlertid falder planteafgangen med en øget rodhalsdiameter på nyplantede kulturer. I Danmark benyttes næsten udelukkende tre eller fireårige barrods-planter. De fleste af disse vil nå over en rodhalsdiameter på mm og dermed være vokset fra den største risiko for at blive dræbt som følge af et Hylobius-angreb allerede i anden vækstsæson. 2
3 Effekten af diameter på planterne ved plantning på nyafdrevet areal og andelen af planter, som døde af snudebillegnav. Når plantediameteren kommer over mm, overlever planterne i reglen gnav af Hylobius. Åbne firkanter er dækrodsplanter, sorte firkanter er barrodsplanter (Örlander 1998). Etableringstidspunkt Op til 80 % af de nye nåletrækulturer plantes i forårsmånederne. Det må antages, at ved efterårsplantning kan planterne nå at etablere sig bedre og opnår dermed en større modstandsevne, før de udsættes for forsommerens gnavskader. Skærmstilling Forsøg udført på den midtjyske hede viste allerede i 1960 erne en tydelig reduktion i angrebsgraden i parceller både med skærm- og kulisseforyngelse, og dette er senere bekræftet af svenske undersøgelser. Svenske resultater viser desuden, at der ikke forekommer færre Hylobius pr. hektar ved skærm. Effekten skyldes formentlig ikke alene skyggen, men i høj grad at ernæringsgnavet omdirigeres til kronerne på overstanderne. I et skærmskovbrug får man i virkeligheden nok en større population af Hylobius, men betydningen mindskes. Dyrkning af nordmannsgran til juletræer sker sjældent under skærm. Det må formodes, at skovfyr i henseende til Hylobius vil udgøre en god skærmtræart. Skærmtæthedens betydning for andelen af skadede planter (Örlander 1998). 3
4 Afstand til renafdrifter Ligesom det er kendt for en række barkbillearter, har Hylobius potentielt en meget stor spredningsradius, som gør det umuligt helt at undgå indflyvning blot ved at holde tilstrækkelig afstand til afdrifterne. Der kan dog være grund til at antage, at skadetrykket aftager med øget afstand mellem potentielle yngle- og fødeområder. Hugsttidspunkt Det har været formodet, at hugst umiddelbart efter Hylobius æglægningsperiode kunne reducere problemerne, da stødene vil opnå 3/4 års udtørring før næste æglægningsperiode. De nyeste undersøgelser viser imidlertid, at sommerhugst (juli-august) ikke reducerer angrebene i den efterfølgende kultur, sammenlignet med en kultur etableret efter vinterafdrift (oktober-april). Dette forhold kan måske forklares ved, at det friskere kvas fra vinterafdrifterne i højere grad lokker billerne bort fra de nyplantede træer. Mekanisk jordbearbejdning Erfaringerne fra ind- og udland viser, at Hylobius-skaderne reduceres jo mere blotlagt mineraljord, der er omkring de nye planter. Detaljerede svenske undersøgelser har påvist, at denne effekt beror på snudebillens udtalte modvilje til at bevæge sig hen over mineraljords-overfladen, antagelig på grund af risikoen for udtørring og/eller for at blive ædt af et rovdyr. Det har været et problem, at metoden/maskinen, der anvendes til at etablere mineraljords-plantefeltet, resulterer i en fordybning i forhold til arealet i øvrigt. Plantehullet vil derfor hurtigt blive fyldt op af organisk materiale, der føres til af vinden. Det bedste vil være en jordbearbejdning, som udskærer og vender et mindre areal (f.eks. 30x30 cm), så der kan plantes midt i et mineraljordsfelt, som er i niveau med eller lidt højere end det omgivende areal. Mekanisk beskyttelse I løbet af de seneste år har omkring 30 forskellige mekaniske afværgeforanstaltninger været afprøvet overfor Hylobius i storskala feltforsøg - først og fremmest i Sverige. Tanken med denne beskyttelsesform er at forhindre Hylobius i at nå ind til rodhalsen på de nyplantede nåletræer i de første vækstår. Man skelner mellem barrierer og belægninger. Der knyttede sig en del forhåbninger til paphylster med en glat teflon overflade samt til forskellige typer af kraver af nedbrydeligt plastmateriale. I dag er produktionen disse ophørt. Kun ét produkt MultiPro et paphylster, som hæfter til planterne for oven, er endnu aktuelt. Eksempler på mekaniske barrierer: Hylostop (t.v.) og Snäppskyddet (t.h.). Foto: J. Neckelmann. Belægninger Der har været gjort en lang række af forsøg med belægninger, flydende voks eller latex-opløsninger, der sprøjtes på dele af planten, hvorefter materialet størkner. De aktuelle produkter omfatter: Conniflex, Hylonox, Woodcoat og Combiguard, der alle ved forsøg har opnået gode resultater mht. beskyttelse imod Hylobius-gnav. Svenske erfaringer lyder på ca. en halvering af Hylobius-skaderne sammenlignet med 4
5 ubehandlede planter. Hvis man kombinerer en mekanisk barriere med jordbearbejdning, der blotter mineraljorden, bliver effekten øget betragteligt. Kemisk bekæmpelse De nuværende godkendte produkter i Danmark er: Sumi-Alpha EW, Karate 2,5 WG, Fastac 50 og Cyperb 100, Cyperb 100W. Kun Fastac 50 er godkendt til dypning af planter. Alle er godkendt til rodhalssprøjtning. Dypningen giver normalt en tilfredsstillende beskyttelse i flere år. Rodhalssprøjtning giver en tilfredsstillende effekt det første år, hvorefter genbehandling kan blive aktuel afhængig af planternes udvikling og skadetrykkets omfang. De nævnte insekticider og deres håndtering findes hver især beskrevet i Videnblade samt i Middeldatabasen.dk. På grund af den øgede opmærksomhed på pesticidernes negative miljøeffekter er der såvel herhjemme som i udlandet udfoldet bestræbelser på at finde effektive alternative bekæmpelsesmetoder overfor Hylobius. Afskrækkende midler Ved afskrækkende midler forstås duftstoffer, som forhindrer snudebillerne i at finde frem til og udnytte stødene som ynglemateriale, eller som forhindrer, at deres ernæringsgnav skader de nyplantede træer. Der er udført flere forsøg, hvor der umiddelbart før eller efter plantning påføres planterne stoffer, som virker afskrækkende på Hylobius. Nogle af de bedste resultater er opnået med stoffer ekstraheret fra snudebillernes afføring. Ingen af disse stoffer er dog udviklet til praktisk anvendelse. Kombination af flere metoder For størsteparten af de omtalte svenske forsøg med mekanisk beskyttelse gælder, at de er udført på arealer med højt skadetryk, dvs. på renafdrifter uden mekanisk jordbehandling (mineraljordsblotning omkring planterne). Dette er gjort for at undersøge produkternes effekt under sådanne vanskelige forhold. Der er imidlertid også udført forsøg på kulturer under skærm og kulturer etableret efter mekanisk jordbehandling. Sådanne forsøg har altid givet overordentlig positive resultater, både i skærmstillede kulturer og kulturer etableret efter mineraljordsblotning. Ved kombination af disse metoder kan opnås en samlet effekt på højde med effekten af rodhalsbehandling med et pyrethroid (tabel 1). Tabel 1. Procent planteafgang 3 år efter plantning af gran ved kombination af skærm, mineraljordsbed og mekanisk værn. 4 lokaliteter, S. Götaland. Ubehandlet Mekanisk værn 1 Permethrin Renafdrift, uden mineraljordsbed Renafdrift, med mineraljordsbed Skærm 3, uden mineraljordsbed Skærm, med mineraljordsbed Gennemsnit for Bugstop og Hylostop. 2 Mineraljord i min. 10 cm radius omkring planten stammer pr. ha. Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. 5
6 Litteratur Bejer, B.; Christensen, P.; Neckelmann, J. 1984: Snudebillebekæmpelse en oversigt. Skoven 16(4): Nordlander, G. 1998: Vad kan vi göre åt snytbaggeproblemet? Kungl. Skogsoch Lantbruksakademiens Tidskrift 15: Pedersen, A.F.; Ravn, H.P. 2000: Stor nåletræsnudebille Biologi, modforholdsregler og strategi. Rapport nr. 26, Skovbrugsserien. Skov & Landskab (FSL), Hørsholm. 49 pp. Ravn, H.P.; Pedersen, A.F.; Nielsen, F. 2000: Stor nåletræsnudebille strategi for håndtering uden pesticider. Skoven 32(5): Ravn, H. P.; Riis-Nielsen, T.; Bentsen, N. S.; Wichmann, L. 2006, Bekæmpelse af af stor nåletræsnudebille uden pesticider. Miljøministeriet,. 98 s. (Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen; Nr. 101). Hansen, L. W.; Ravn, H. P.; Geldmann, J. 2005, Within- and between-stand distribution of attacks by pine weevil (Hylobius abietis (L.)), Scandinavian Journal of Forest Research 20(2): Örlander, G. 1998: Skärmar, markberedning och andra skogsskötselåtgärder kan de minska snytbaggeskadorna? Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens Tidskrift 15: Örlander, G.; Wallertz, K. 1999: Minskar sommaravverkning snytbaggeskadorna? Asa försögspark, Rapport Den nyeste viden og information findes frit tilgængeligt på SLUs hjemmeside: 6
Stor nåletræssnudebille
Skovbrugsserien nr. 26 2000 Stor nåletræssnudebille - Biologi, modforholdsregler og strategi Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Stor nåletræsnudebille
Læs mereIPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereEffektiv håndtering af typograf-problemet
Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIPM bekæmpelse af typograf
IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering
Læs mereTypografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereDækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv
Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler. Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet Værktøjskassen (nr. 1) Eagle Fejl i vejledning 1 side 1 Dosering Ikke
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereBekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider
Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider Hans Peter Ravn, Torben Riis-Nielsen, Niclas Scott Bentsen & Lars Wichmann Skov & Landskab, KVL Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 101
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereUniversity of Copenhagen. Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter. Published in: Nåledrys. Publication date: 2009
university of copenhagen University of Copenhagen Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter Published in: Nåledrys Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereIPM bekæmpelse af rodfordærver
IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereMOD LOPPER I OMGIVELSERNE
MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle
Læs mereDyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen
Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler
Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Københavns Universitet Dagens emner Værktøjskassen Nye bekæmpelsesmidler
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereOvervågning, varsling og forebyggelse
Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereOpgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.
Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereAktuelle insekticider m.m. Nyt om bekæmpelsesmidler
Aktuelle insekticider m.m. Nyt om bekæmpelsesmidler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Vejle Insektmidler Aktivstof Middel Nyt Alpha-cypermethrin Fastac 50 Godkendelse udløb 1. juli 2007 Under revurdering
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereVarsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii
Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Af Helle Mathiasen GartneriRådgivningen Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, er et skadedyr i en bred vifte af dyrkede bær som jordbær,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Mekanisk renholdelse af skovkulturer Bentsen, Niclas Scott. Publication date: 2003
university of copenhagen University of Copenhagen Mekanisk af skovkulturer Bentsen, Niclas Scott Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBILLER OG BROK To af rapsens udfordringer
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereKøbenhavns Universitet. Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereLOP-A Boligspray mod lopper
LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereNye Bifamilier og Dronningeskift
Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereGrøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mere*******************************************************************************
Spørgsmål og svar Hvilke forholdsregler skal vi tage ved besøg? Vi har væggelus og er i behandling for det. Jeg mangler information om hvilke forholdsregler jeg/familie skal tage ved besøg eller når vi
Læs mereVæggelus biologi. Væggelusarter
Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereØkologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder
Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs merePoppel dyrkning og tilvækst
Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereJordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Læs mere