Poesi og new media Hvad nye medier gør ved de gamle

Transkript

1 Digital Æstetik: Opgave 2 Poesi og new media Hvad nye medier gør ved de gamle Malthe Stavning Erslev Gruppe 3: [placeholder]

2 Poesi og new media Hvad nye medier gør ved de gamle Denne opgave beskæftiger sig med et værk, IAP (kort for Ink After Print). Opgaven vil undersøge værket med fokus på, hvordan new media kan siges at påvirke værkets formidling af en gammel medieform: poesi. Opgaven vil afdække, hvorvidt værket kan siges at være new media, samt hvilken moralsk dannelsesværdi, værket udtrykker, og desuden undersøge hvad disse indsigter bidrager med i forståelsen af værkets, og poesiens, æstetiske udtryk. I den forbindelse vil de følgende afsnit introducere relevant teori, som vil fungere som grundlag for ovennævnte analyse og diskussion. New media: fem principper Lev Manovich introducerer i bogen The Language of New Media (2001) fem principper, der kan bruges til at distingvere 'nye' medier fra 'gamle'. Han pointerer, hvordan den gængse definition tager udgangspunkt i computeren som medium, altså i distribution and exhibition, rather than with production. (Manovich (2001) p. 43) Manovich arbejder med en anden definition af begrebet, der tager udgangspunkt i en computeriseringskultur, om hvilken man kan opstille fem pricipper, som dog ikke er opfyldt ved ethvert new media-objekt, men som nærmere må ses som en tendens (ibid. p. 49). Det følgende vil i korte træk introducere de fem principper, parafraseret fra Manovichs egne definitioner. 1. Numerisk repræsentation (ibid. p. 49ff): Objektet kan beskrives med tal det kan programmeres. Data går fra at være kontinuerlig/analog til at være diskret/digital. 2. Modularitet (ibid. p. 51f): Objektet kan siges at have fraktal-struktur, det er opbygget af mange separate dele, der tilsammen udgør et samlet objekt, men som dog har hver deres indentitet. 3. Automatisering (ibid. p. 52ff): Princip 1 og 2 gør, at objektets processer kan forløbe autonomt, uden menneskelig indblanding. Manovich skelner mellem high-level og low-level automatisering. I denne opgave vil vi kun beskæftige os med low-level: brug af skabeloner og algoritmer til autonomt at frembringe et new-media-objekt. 1 / 6

3 4. Variabilitet (ibid. pp ): Princip 1 og 2 gør, at objektet kan siges at være variabelt i struktur. Når man kan programmere de enkelte moduler, kan disse også variere i struktur og indhold. 5. Transkodning (ibid. p. 63ff): Objektets udtryk består i to lag, et kulturelt lag og et computeriseret lag. Disse lag influerer hinanden reciprokt og er ikke altid til at skille ad. Computerens struktur påvirker kulturens værdisæt og omvendt. Moralværdi og dannelse Henrik Kaare Nielsen beskæftiger sig med et dannelsesaspekt af interfaces. I den forbindelse introduceres æstetisk erfaringsdannelse som en projicerende dialog (Nielsen (2007) p. 7) mellem menneske og genstand, idet mennesket projicerer en forventning på genstanden, som på den ene eller anden måde be- eller afkræftes, således at mennesket nuancerer sin verdensforståelse, og projicerer sin nye forventning på genstanden, etc. Ifølge Nielsen er et objekts æstetiske kvalitet afgjort af dets dannelsespotentiale objektet bør opfordre til (selv)refleksion ud fra demokratiske principper, hvilket, hvis objektet er af høj æstetisk kvalitet, bidrager til at udvikle og forbedre menneskets moral, men som ligeledes kan, hvis den æstetiske kvalitet er lav, forringe menneskets moral (ibid. p. 8ff). Nielsen betragter interaktivitet som en videreførelse af dialogen, eftersom mennesket nu kan påvirke eller i hvert fald direkte forholde sig til et interfaces moralske og æstetiske kvaliteter (ibid. p. 11ff). Nielsen ser muligheden for interaktivitet som potentiale for større dannelsesaspekt, dog meget afhængigt af interfacets form- og indholdsmæssige opbygning. Ink After Print Værket IAP findes i mange forskellige variationer af samme grundkoncept. Nærværende opgave vil gå ud fra en tredeling af grundkonceptet, og i den følgende beskrivelse af værket fremhæves de tre hoveddele med fed. Peter-Clement Woetmann har skrevet 1011 sætninger til værket. Sætningerne findes i en database, arrangeret i sæt, således at enhver sætning er en del af et sæt af tre relaterede sætninger. Sætningerne er yderligere delt op i tre temaer, Hav, Landskab, Samtale. En person kan vha. en installation kombinere sætninger til et digt. Digtet uploades til en blog, der indeholder alle digte produceret vha. installationen. I 2015 udgav Woetmann en digtsamling, 105 variationer, med 105 udvalgte digte fra bloggen. Nærværende opgave vil primært fokusere på bloggens æstetiske udtryk og 2 / 6

4 implikationer, mens installationen inddrages for bedre at kunne forstå bloggens eksistensgrundlag. Bogen inddrages ikke, da det er uden for denne opgaves perspektiv. Installation: poesimaskinen Der findes en række forskellige udgaver af installationen, men disse vil ikke indgå som en del af denne opgave. Det følgende vil beskrive installationens grundstruktur (der er fælles for alle udgaver) med det formål at belyse bloggens æstetiske udtryk bedre. Vha. installationen, der spiller på metaforen om en poesimaskine (hvilket i skrivende stund er installationens aktuelle navn), kan man som nævnt sætte sætninger sammen til et digt. Man tilgår de forskellige førnævnte temaer vha. tre forskellige interfaces, der har form som bøger. Ved at bevæge bogen kan man kontrollere sætningen og evt. tilføje den til et digt, der opbygges af sætninger, man føjer til det. Når man har fyldt digtet ud, printes det ud med en overskrift, der indeholder 1) det tema, den første sætning i digtet er fra og 2) dato og tid for hhv. påbegyndelse og færdiggørelse af digtet. Digtet, samt titlen, uploades til bloggen. Blog Bloggen findes i to versioner, en dansk (jf. Blæk) og en engelsk (jf. Ink After Print). Siden august 2015 har den engelske version været platform for de danske digte, så i skrivende stund har der ikke været indholdsmæssig forskel i ca. syv måneder. Der er dog forskel på den ekstra information, der er til rådighed, idet den danske blog tilbyder mere udførlige beskrivelser samt information om 105 variationer, hvilket ikke findes på den engelske, hvor der omvendt er links til videoer med projektet og referencer til forskningsartikler. Denne opgave vil hovedsageligt tage udgangspunkt i den engelske version, eftersom den bliver refereret til i den aktuelle version af installationen poesimaskinen. Det antages dog, at en lignende analyse af den danske version ville afstedkomme de samme konklusioner, og det anses dermed for forsvarligt når indhold, der kun findes på den danske version, inddrages i analysen, idet der gøres tydeligt opmærksom på, at denne information kun findes på den danske version. IAPs æstetik Bloggen vil i det følgende være genstand for en analyse, med henblik på at afdække dens kvaliteter som værende new media, hvordan dens udtryk leger med spændet mellem 'nye' og 'gamle' medier, hvilken interaktiv dialog, der er grundlag for, samt hvilken moral- og dannelsesværdi den har. 3 / 6

5 IAP: new media? Bloggens må uden tvivl (i kraft af sin status som internetside) skulle kategoriseres som new media, så dette vil vi ikke gå yderligere i dybden med her. Poesimaskinen er derimod interessant. Den opfylder kravene for at være new media: 1) den er numerisk repræsenteret: kodet vha. en computer (hele systemet kører faktisk i et browservindue på en Windows-maskine). 2) Den består af moduler: de enkelte sætninger, der sættes sammen til et digt er et godt eksempel. 3) Den er automatiseret: ikke således at digtene bliver skrevet automatisk, men således at indholdet kommer 'frem' på skærmen vha. low-level-automatisering. 4) Den er variabel: igen er sætningerne, der kan variere alt efter, hvad der findes på databasen, et godt eksempel. 5) Den er transkodet: bøgerne, man kontrollerer systemet med, trækker f.eks. på en kulturel metafor om, at tekster har noget med bøger at gøre, selvom bøgernes litterære indhold er ligegyldigt for installationen. Så både bloggen og installationen må betragtes som new media. Dette er interessant fordi de fem principper alle er i direkte modstrid med den gængse forestilling, vi har om poesi og kunst. Poesi bliver normalt opfattet som en enkelt persons dybt menneskelige, intentionelle og dog ustyrlige udtryk, der stræber efter at være hyperærligt. Bloggens indhold er produceret vha. poesimaskinen, hvor alle og enhver kan sammensætte et digt af enten nøje udvalgte eller totalt tilfældig sætninger og hvor alle digte, uanset kvalitet, originalitet og mængde af intentionalitet, uploades på bloggen som ligeværdige. Det er desuden interessant, at mange af digtene er produceret som en del af en rundtur på det center, der har udviklet maskinen, CAVI 1. Bloggens indhold bliver dermed interessant i et new media-perspektiv, da det italesætter den måde, vi tænker om gamle medier og om intentionalitet, originalitet, kreativitet etc. Kreativitet: Arbejde eller fornøjelse? I forlængelse af ovenstående ses værket i lyset af Nielsens projicerende dialog. Som nævnt ovenfor, har blogs et distinkt formsprog, som en vant bruger af internettet vil have som forventning. Bloggen er dog anderledes, særligt i to aspekter: 1) den overvældende mængde digte, der alle er anonyme og 2) digtenes opbygning af de samme sætninger. Bloggens indhold virker utilgængeligt, hvis man ikke kender konceptet, men efter hurtig orientering på undersiden ABOUT INK AFTER PRINT forstår man grundkonceptet. Når man har denne forståelse, åbner digtene sig op. Der er noget ved dem, der rykker ved den gængse forventning til indhold på blogs. Der er mange digte, samlet over en periode på næsten 1 Jeg er selv rundviser på CAVI, og ved hvor mange digte, der bliver produceret som eksempel på maskinens funktion. 4 / 6

6 to år (i skrivende stund), og der er intet, der distingverer gode digte fra dårlige eller nøje gennemtænkte fra mere tilfældige. Dette kan fremprovokere refleksion over, hvad god poesi er og om god poesi kan være tilfældig. Desuden er der noget over anonymiteten, der fordrer refleksion over, hvad en forfatter er og hvad kreativitet og skabelse er. Endelig er digtenes genbrug af sætninger påfaldende. Når man har klikket rundt på bloggen længe nok, begynder man at kunne nikke genkendende til flere af sætningerne. Det kan fremprovokere refleksion over, hvordan digtning foregår. Flere digtere arbejder primært i kontortiden, og laver arbejde, der minder om det, IAP faciliterer: skriver brudstykker af sætninger ned, løse ideer, sjove vendinger, og samler så, når der er nok materiale, et antal sætninger, der oprindeligt ikke havde noget med hinanden at gøre, til et digt. Der er altså ikke noget nyt over denne arbejdsform, bloggens udtryk italesætter det blot på en måde, der inddrager en bruger, så denne får bedre forståelse for digtning som en arbejdsproces, og ikke kun som flyvsk fritidsinteresse. I denne henseende er interaktiviteten på bloggen interessant. Man kan filtrere indholdet efter måned og finde digte fra specifikke datoer. Dette bliver interessant når man tager denne opfordring, som ganske vist kun findes på den danske udgave af bloggen, i betragtning: FIND DIN TEKST PÅ DATOEN (Jf. Blæk). Denne italesættelse af et personligt ejerskab til et bestemt digt, virker fuldstændig modstridende alt andet, vi indtil nu har sagt om bloggen. Der er ikke længere tale om et uendeligt arkiv med uendelige kombinationer af 1011 sætninger, ej heller om en anonymitetens højborg, hvor alle brugere (og tilfældigheden) i samspil udstilles på lige fod. Nu drejer det sig om en validering af ens egen indsats. At man skal kunne finde sit eget bidrag til ovenstående, på bekostning af ovenståendes eksistensgrundlag. Nyt syn på poesien Vi har nu set, hvordan bloggen og installationen i samspil leger med forståelsen af medier og af originalitet, og i forlængelse heraf, hvordan den kan skabe refleksion gennem en projicerende dialog. Det følgende vil beskæftige sig med, hvad disse indsigter gør for værkets æstetiske udtryk. Værket IAP giver brugeren adgang til et bestemt syn på digte og på poesi, som italesætter bestemte væsentlige problemfelter, som trænger til at blive revideret. Samspillet mellem bloggen og installationen giver brugeren dybdegående indsigt i dette problemfelt. Jeg har fremhævet de væsentligste aspekter af bloggens udtryk, og har lokaliseret de indvirkninger, de kan gøre på et menneske. Det er interessant at overveje, hvad disse indsigter gør i forståelsen af værkets æstetiske kvalitet, idet vi gør brug af Nielsens 5 / 6

7 idé om dannelse og moral som målestokken for æstetisk kvalitet. Hvis høj æstetisk kvalitet er defineret af et værks opfordring til refleksion og af en udfordring af en statisk verdensforståelse, indeholder IAP flere tendenser. For det første kan man sige, at værket har høj æstetisk værdi, idet det udfordrer et forældet og fordummende syn på poesi, det opfordrer brugeren til kritisk selvrefleksion ift. hvad det vil sige at være et kreativt individ, hvad det vil sige at være anonym, at kopiere eller sample. Bloggen kan ses som et stående eksempel på alle disse ting, da den uden større introduktion blot præsenterer brugeren for digtene, og lader tolkning, forståelse og refleksion være op til brugeren selv. Den høje æstetiske kvalitet er dermed ikke videre pædagogisk eller opdragende, og det er påkrævet at brugeren spænderer tid og tankevirksomhed på at komme i dybden med indholdets betydninger og moralske kvaliteter. Dette giver mulighed for større refleksion og højere kvalitet af dannelsen, eftersom det kræver, at det kommer fra individet selv og dermed i højere grad bliver internaliseret. På den anden side gør udgør det også en fare, forstået således, at det er mere usandsynligt, at en bruger vil komme frem til disse indsigter, uden at bruge tid og energi på at undersøge bloggens medbetydninger. Der er sågar fare for, at bloggen fastholder brugeren i en forældet og moralsk skadelig syn på poesien, idet (den danske version af) bloggen opfordrer til at overse de andre digte og på egocentrisk manér finde det, man selv har lavet, for at bekræfte sig selv i, at man har bidraget med noget selvvalidering. Bloggen kan hermed fungere som platform, der både underbygger æstetisk høj og lav kvalitet, som til gengæld vil være meget mere intens en enkeltsidede/opdragende værker, idet den lægger ansvaret på brugeren og ikke opdrager eller fastholder en bestemt tolkning, og hermed sandsynliggør internalisering af det, man får ud af det, om det så er (selv)refleksion eller (selv)validering er op til den enkelte. Litteratur Manovich, L. (2001). The Language of New Media. MIT Press: Cambridge, Massachusetts. Nielsen, H.K. (2007). Interfacekultur og æstetisk erfaringsdannelse. Center for Digital Æstetikforskning: Aarhus, Danmark. Blogs Ink After Print: (senest besøgt d. 24/ ). Blæk (Tilfældigvis er skærmen blevet blæk): (senest besøgt d. 24/ ). 6 / 6