Hvad er et digitalt medie?

Transkript

1 Hvad er et digitalt medie? Jeg har valgt værket Music Cabinet lavet af Nick Yulman der er en musik installation hvor et gammelt kabinet udnyttes til at skabe forskellige rytmiske kompositioner. Selve værket fandt jeg gennem Rhizome. I denne opgave vil jeg gennem implementering af Lev Manovichs fem principper for New Media analysere det for at se i hvor høj grad det egentlig er et medie. Dette vil jeg gøre ved først at lave en denotation af Song Cabinet og så derefter kort komme ind på hvad Manovichs tekst går ud på. Derefter vil jeg analysere Song Cabinet ud fra disse kriterier og så fremvise de konnotationer jeg kan finde. Til sidst vil jeg diskutere hvornår noget kan kaldes digitalt og I hvor høj grad mit værk kan kaldes det. Værket Song Cabinet Song Cabinet er et interaktiv stykke musik kunst. Det fungerer på den måde at de forskellige skuffer i kabinettet er udstyret med forskellige elektroniske instrumenter som bliver mekanisk kontrolleret af hvor langt skuffen er trukket ud eller skubbet i. Ved at åbne og lukke skuffer kan beskueren kontrollere hvordan musikken skal lyde samt hvilket tempo og styrke det skal spille i. De elektroniske instrumenter er lavet ud fra forskellige objekter som har en personlig værdi for kunstneren og er knyttet til nogle minder. Hver skuffe har et mærkat der også definerer hvad mindet er og hvor det stammer fra. På denne måde kan beskueren eller beskuerne drage på de forskellige minder og lave et samspil imellem dem, alene eller sammen med andre. Det kan også nævnes at det kabinet som er blevet fremvist på hjemmesiden er et studie af hvordan værket ville fungere i et rum og at han altså arbejder på en større udgave af værket til en større ruminstallation 1. I denne udgave er der dog kun fire forskellige skuffer. Som før nævnt indeholder forskellige skuffer et objekt med mindeværdi, der bliver brugt som et instrument. Hvis læseretningen følges øverst fra venstre indeholder den første skuffe nogle flasker i forskellige størrelser der kunne ligne noget fra et alkymisæt eller noget der kunne have indeholdt en flaskepost tidligere. De bliver brugt som et form for trommeinstrument, og tiltager i styrke når skuffen trækkes op. Anden skuffe til højre indeholder et billede der forestiller et dansende par. Det bliver brugt som en lille tromme, hvor en lille slagpind slår på kvindens tamburin. I skuffen 1 Link til værket: 1

2 nederst til venstre er der en xylofon der spiller en melodi der tiltager i styrke og rytme når skuffen trækkes ud. I sidste skuffe er der en rangle prydet med muslingeskaller der kunne ligne at de var blevet fundet på en strand engang. Selve kabinettet er godt slidt og ligner et fund fra en genbrugsbutik hvilket forstærker historien om at de forskellige genstande indeholder en mindeværdi. Kunstneren Nick Yulman pointerer til sidst at det fremviste værk er en test på en større ruminstallation med mange flere skuffer. Objekterne der er I hver af de fire beholdere er noget der er taget frem fra kunstnerens personlige samling og er alle associeret med bestemte steder og bestemte minder. Det er disse minder der bliver henvist til skuffernes mærkater. Ved at udforske samlingen af de statiske objekter kan brugeren sammensætte nye rytmiske dialoger mellem objekterne og det skaber en samtale mellem deres associerede minder. Et helt basalt element i Yulmans værk er mindeværdien af disse værker, hvilket der er stor fokus på. Han ønsker gennem valgte objekter og selve genstandene at skabe en nostalgisk stemning, som skal bringe brugeren tilbage til barndomsminderne. Der er helt sikkert en konnotation til hele det nostalgiske element med at lægge låg på de gamle minder og gemme dem væk et sted, men her er det muligt at åbne skuffen og tage de gamle minder frem fra gemmerne og give dem nyt liv. Et rigtig stort element i værket er også interaktionen og at det er muligt at interagere med skufferne til at skabe sine egne minder ud fra kunstnerens. En vigtig detalje omkring værkets interaktion er at det fra kunstnerens side er tænkt som at værket faktisk skal være større og skulle fungere som en ruminstallation som brugeren kan arbejde med. Det betyder der er mulighed for et samspil mellem forskellige brugere til at kunne lave nye minder sammen gennem en form for fællessang, hvor man i fællesskab kan skabe den melodi og rytme der ønskes. Hvis værkets konnotationer skal tages en smule længere ud kunnet der være en sammenhæng mellem orden og kaos, at holde styr på sine tanke ved at inddele dem i skuffer og putte mærkater på. Det kunne ses som en kritik af den måde mennesket i nyere tid ikke har lige så meget forbindelse til tidligere generationer i for eksempel deres familier. De fleste kender ikke deres ophav og hvor de kommer fra. De fleste danskere har sågar ikke engang kontakt til deres onkler og tanter med deres kusiner og fætre. Ligesom her hvor der lægges låg på fortiden, men gennem kunstværket at skulle åbne op for skufferne og konfrontere den. 2

3 Manovichs fem principper I teksten The Language of New Media, fremviser Lev Manovich fem principper, som ny medier kan blive præsenteret ud fra. Manovichs fem principper er blevet præsenteret for at forklare hvornår noget er, eller ikke er New Media. Altså skal alle fem principper være til stede i mediet. De fem principper er: Numerical Representation, Modularity, Automation, Variability og Transcoding. Herunder vil der være en kort redegørelse for hvordan de forskellige principper er beskrevet, så de senere hen kan benyttes på Nick Yulmans Music Cabinet. Numerical Representation beskrives som mediets digitale repræsentation. At alt digitalt i bund og grund er opbygget af numeriske værdier. Hvilket også giver det en vis forudsigelighed. Modularity i New Media forstås som at det har en fraktal struktur, hvor mediet kan modificeres. For eksempel er billedfiler opbygget af pixels som kan manipuleres. Det samme gælder for tekst, video og lydfiler der alle er medieret gennem computeren. Automation er en forlængelse af den numeriske repræsentation. New Media indeholder algoritmer og skabeloner som fjerner i hvert fald en del af menneskets intentionalitet. Det fjerde princip variability handler om at New Media kan variere, at det er muterbart eller kan også beskrives som flydende. Forskellige udgaver af det samme New Media produkt kan ændres på hver sin måde, uden at det har en konsekvens for grund produktet. Hver udgave kan ændres på hver sin måde og de er nødvendigvis ikke ens overhovedet. Det sidste princip i New Media er Transcoding. Dette princip handler om at computing kan fortolkes og oversættes til noget kulturelt. Det vigtigste princip ud af de fem er det første nemlig numerisk repræsentation, der afgør om værket overhovedet er digitalt, hvis det ikke er det, er det svært at skulle afgøre som værende et New Media produkt. Herunder en kort analyse af værket Song Cabinet ud fra Manovichs fem principper. Numerisk repræsentation: Selvom selve værket ikke er digitalt, men indeholder fysiske og analoge elementer som skuffelementet og de forskellige instrumenter, så kontrolleres det ved hjælp af elektroniske komponenter der tjekker om skuffen er åben eller ej, og i hvor høj grad skuffen er åbnet. Altså har værket en numerisk kvalitet udgjort af elektronisk kontrollerede elementer. 3

4 Modularitet: Selve instrumenternes sekvenser kan moduleres og lyden kan ændres, eller selve instrumentet kan skiftes ud til fordel for noget andet. Altså indeholder det en modularitet der også findes i digitale værker. Automation: Selvom skuffen i sig selv kræver et menneskets intention om at åbne dem, for at der faktisk sker noget, så opererer instrumenterne af sig selv, ud fra algoritmer der får dem til at spille de samme rytmer i forskellige hastigheder og niveauer alt efter skuffens udtræk. Variabilitet: Det er svært at sige at der ville kunne laves forskellige udgaver af dette værk uden at det ville optræde som noget nyt. Det kunne dog godt forestilles at værket kunne laves med andre objekter der kunne manipuleres med, på forskellige måder. Kasser, vandhaner eller andre objekter. Transcoding: Selve værket med sine elektroniske komponenter og analoge form er ment som et værk brugeren skal interagere med for at få en læsning ud af. Der er allerede fra kunstnerens side tænkt nogle læsninger ned i, som til en vis grad også er kulturelt betingede. Derfor er dette element uden tvivl også til stede. Ud fra en kort beskrivelse af Manovichs fem principper er der ingen tvivl om Nich Yulmans værk Song Cabinet indeholder elementer af New Media, også selvom at det fremstår som en analog installation. I høj grad, og om det har nogen betydning vil jeg komme ind på herunder. Hvad er et digitalt værk? Nu har jeg undersøgt Song Cabinet ud fra Manovichs fem principper om hvad et New Media kunstværk er. Ud fra disse principper har det været tydeligt at dette værk godt kan beskrives som værende New Media, på trods af at principperne lægger op til at et New Media værk hvis det skal passe fuldstændig på skabelonen er repræsenteret gennem det digitale på en multimedieplatform som for eksempel en computer. I Manovichs tekst beskriver han New Media som det analoge medie konverteret til digital repræsentation 2. Dette værk har ikke en digital repræsentation hvor et analogt medie, selvom instrumenterne selvfølgelig har fået en digital værdi. Her er det et meget analogt materiale og med mere analoge rammer, hvor der er blevet tilføjet nogle digitale elementer. Alligevel holder de stik med de fem principper om hvad der skal til for at det er et New Media værk. Selve diskussionen går altså derfor på hvor meget der egentlig skal til før at noget kan beskrives som digitalt. Et helt centralt princip for New media er den numeriske repræsentation fordi den er basal for at et kunstværk kan beskrives som digital. Spørgsmålet er så hvor meget der skal til for at det er digitalt. I dette værk hævdede jeg at det instrumenterne var elektronisk 2 The Language of New Media, p. 50 4

5 kontrolleret var nok til at det kunne kaldes for numerisk repræsentation, hvor det muligvis ikke er sådan som det skal forstås af Manovich. Det er også værd at nævne at Manovichs tekst er skrevet i 2001, og der er sket meget på den digitale scene sidenhen i forhold til nye medier. Så som smartphones, tablets, smart watches, og nu også Google glasses, Augmented Reality - bare for at nævne nogle få eksempler. På Digital Design er det næsten en dyd at udfordre præcis hvad der forstås ved at være digital. Jeg ville påstå at der er argument for at alt der har en form for binær kvalitet. Det vil sige der hvor der er et meget begrænset valg mellem enten positiv eller negativ eller Ja og nej, at det også repræsenterer en form for binær og derved digital kvalitet. For eksempel kan det nævnes hvordan nogle ivrige Minecraft-spillere har lavet computere ud af diverse materialer der findes i spillet og der findes ret ekstensive guides på nettet til hvordan disse kan bygges 3. Dette er måske ikke et skole eksempel, da Minecraft i sig selv er et digitalt værk, men det viser hvordan at mennesker med en lille smule kyndighed kan skabe simple digitale enheder ved hjælp af virtuelle fakler, trykplader og håndtag. Det kan i hvert fald være svært at få et ensformigt billede af hvad det er New Media værker er, ud fra Manovichs tekst, og der må granskes lidt i begreberne. I og med at det digitale er et medie som er i konstant udvikling kunne det også godt være at det allerede var på tide at finde et nyt navn til New Media. Post-new media eller måske new-new media. Hele spørgsmålet falder til i hvor høj grad eller hvor meget der skal til for at noget kan kaldes for et digitalt objekt. Jeg har forsøgt mig at skabe et nuanceret billede af dette ved at inspicere et lettere analogt værk med digitale elementer og referere til blandt andet binære kvaliteter for at argumentere for at numerisk repræsentation og det digitale er et bredere spektrum end det som oftest opfattes som. 3 Link: 5

6 Litteratur Song Cabinet af Nick Yulman er fundet via. Rhizome og kan findes på adressen: Lev Manovich: The Language of New Media, MIT Press, 2001 Link til Minecraft-spilleres guide til at lave en Redstone Computer: 6