(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. -85 lindes opforte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. Juli December 89, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik rn. v. Januar '89-3 December 894, S Skiftevtesenet 89. (Tableaux des successions et faillites.) - C8. De offentlige Jernbaner 893/94. (Rapport sier les chemins de fer publics.) Sindssygeasylernes Virksomhed 893. (Statistique des hospices d aliénés) Fattigstatistik 89. (Statistique de l' assistance publique) -. Folkemængdens Bevægelse 89. (Mouvement de la population.) -. Skolestatistik 89. (Statistique de l'instruction publique) - 3. Norges Skibsfart 893. (Statistique de he-navigation.) - 4. Dikriktsfængsler 893. (Prisons départementales) - 5. Norges Sparebanker 894. (Statistique des caisses d'épargne) - 6. Norges Handel 894. (Statistique du commerce.) - 7. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail.) - 8. Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen 893. (Compte rendu du service vétérinaire et du contrôle de la viande.) - 9. Valgin sandsvalgene og Storthingsvalgene (Statistique électorale.) Strafarbeidsaustalter 89/93. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires). Norges Postvæsen 894. (Statistique postale). Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 89. (Rapport sur état sanitaire et médical) 3. Fattigstatistik 89. (Statistique de l' assistance publique) - 4". Skolestatistik 89. (Statistique de l'instruction publique) 5. Norges Fiskerier 894. (Grandes pêches maritimes) 6. Den norske Statstelegraf 894. (Statistique des télégraphes de l'état.) - 7. Norges kommunale Finantser 89. (Finances des' communes) 8. Socialstatistik I. (Statistique du travail) 9. Folketællingen i Kongeriget Norge Januar Beboede Huse og H -usholdninger samt Folkemængde fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig' Stilling. (Recensement du ler <lanvier 89. Maisons habitées et ménages. Population classée par sexe, par age et par état civil) De offentlige Jernbaner 894/95. (Rapport sur les chemins de fer publics) - 3. Norges Bergværksdrift 89, 89 og 893. (Statistique des mines et usines.) - 3. Skiftevæsenet 893. (Tableaux des successions et faillites.) 33. Civil Retspreie 893. (Statistique de la justice civile) 34. Folkemængdens Bevægelse 89. (Mouvement de la population) 35. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement) 36. Volketællingen i Kongeriget Norge Januar Folkemængde fordelt efter Livsstilling. (Recensement du ler Januar 89. Population classée par professions) Strafarbeidsanstalter 893/94. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires) Fortsættelse se Omslagets 35e Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK Tredie rmicke no. 8. BI-4:RE4:TINING OM VETERINWERWESENET OG KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 894 UDGIVEN Al? DIREKTOREN FOR DET CIVILE YETERINARYASEN (Compte rendu du service vetérinaire et de l'inspection de la viande en Norvëge en 894, _publie par le Directeur du service veterinaire civil). I KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. TRYRT HOS W. C. FABRITIUS & Se/NNE'? 896.

4 For årene se Norges officielle statistik, tredie række no. 37, 53, 8, 97 og 8.

5 I ndholdsfortegnelse. (Sommaire). Résumé en Français. Pag.. V L Om yeterinvermsenet i 894. (Du service vétérinaire en 894). A. Almindelig oversigt (Vue générale) B. Om de enkelte amter (Le service vétérinaire par départements).. 6 C. Bevilgninger til veterinærvæsenet for budgetterminen (Contributions d'état au service vétérinaire civil en ) 3 D. Offentlige foranstaltninger in. m. vedrørende veterinærvæsenet i 894 (Dispositions publiques relatives au service vétérinaire en 894) E. Nugjældende Oste juni 896) r egl er for ind fors el af husdyr til Norge (Réglementation actuelle(ler juin 896) de l'importation en Norvège des animaux domestiques). 3 F. Tab el ler (Tableaux statistiques) 33 Tabel I (Tableau Jer). De vigtigste husdyr syg do mme i Norge i 894, artsvis ordnede (Relevé des cas de maladie des animaux domestiques, par especes, en Norvège en 894) 34 - II (Tableau II). Enkelte sygdommes ford eling i de forskjellige amter (Relevé des- diverses maladies par départements)... 4 III VI (Tableau III Kv artalsber e tn in g er over smitsomme husdyrsygdomme i 894 (Bulletins trimestriels des maladies contagieuses en 894) 43 - VII (Tableau VII). Antal a ut o r i sered e dyrlæger i Norge den iste januar 895 (Nombre de vétérinaires diplomés au ler janvier 895) 47 - VIII XXVI (Tableau VIII a XXVI). Anmeldte s in ts o m me husdyrs ygdomme i 894 i de forskjellige amter (Cas de maladies des animaux domestiques signalés par départements en 894) 48 G. Om udførsel af husdyr fra Norge (Sur l'exportation de Norvège des animaux domestiques) 4

6 IV H. Om kjodkoittrollen i 894. (De l'inspection de la viande de boucherie en 894). 46 Bilag (Appendice ). Lov om kommunale slagtehuse, kjødkont r ol m. v. af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895. (Lois du 7 juin 89 et du 7 juillet 895 sur les abattoirs publics et sur l'inspection de la viande de boucherie) 7 - (Appendice ). Plak at af 5te nov crab e r indeholdende nærmere forskrifter til gjennemførelse af den ved lov af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895, omhandlede kjødkontrol. (Décret royal du 5 novembre 895 sur les mesures h prendre pour l'exécution de l'inspection de la viande de boucherie en vertu des lois du 7 juin 89 et du 7 juillet 895) 73-3 (Appendice 3). Uddr ag a f lo v angaaende offentlige tjenestemands skyds- og kostgodtgjørelse. (Extrait de la loi sur les frais de route et d'entretien des fonctionnaires publics en voyage) (Appendice 4). Skemaer til veiledning v ed udfær digelse af r egninger for reiser i veterinærvæsenets anliggender. (Formulaires indiquant la méthode de dresser les factures pour les frais de voyage du service vétérinaire) Pag.

7 I. Du service vétérinaire en 894. L'état de santé général des animaux domestiques en Norvège a été bon pendant l'année de 89 Aucun cas de peste bovine, de péripneumonie contagieuse du bétail, de morve, de pneumo-entérite infectieuse du porc, de clavelée ni de fièvre aphtheuse n'a paru. Il a été signalé 4 cas de charbon, dont 9 se sont manifestés chez le bétail (voir tableau I); la majorité des cas ont paru séparément. Dans un phturage du département de Sandre Bergenhus le charbon tua plusieurs animaux; c'est qu'une vache qui était morte du charbon avait été enfouie dans un marais se déchargeant dans un ruisseau, d'où le bétail recevait l'eau ù boire. Ordinairement on impute l'infection charbonneuse aux débris de seigle russe. On a constaté quelques cas de septicémie gangréneuse (c'est-à-dire oedérne malin) chez la vache (voir : Norsk veterinvertidsskrift, 895). Le charbon symptomatique a été observé chez le bétail, chez le mouton et chez le porc dans 5 cas. De la maladie de «Braasot» (maladie aiguë du mouton) il a été signalé 74 cas; mais des cas bien plus nombreux sont survenus sans qu'ils aient été signalés. Probablement cette maladie est causée par le même virus que celui du charbon symptomatique. M. Nielsen, vétérinaire d'état à Bergen, a essayé de pratiquer la vaccination contre la maladie avec de la poudre des reins des animaux morts du «Braasot». En janvier on constata 3 cas de la gale du mouton dans 4 étables du département de Kristian ; la maladie ne s'est pas manifestée plus tard en Norvège. La fièvre catarrhale maligne a frappé 37 pièces de bétail et 3 moutons. Il y avait des étables où tous les animaux furent attaqués.

8 VI Du rouget du pore il a été signalé 77 cas; la forme bénigne de la maladie (c'est-à-dire l'erythème noueux et l'endocardite verruqueuse) est la plus commune. Le typhus du cheval (c'est-à-dire la pneumonie contagieuse) figure avec 738 cas, principalement parmi les cheveaux de l'armée. La tuberculose a été constatée chez le bétail 5 fois, chez le porc 6, chez le cheval et chez le mouton fois; dans ce nombre les cas observés au contrôle de la viande ne sont pas compris. a été examiné 087 animaux au moyen de la tuberculine; plus tard on publiera un compterendu spécial de ces recherches et des examens publics qui jusqu'à présent ( juillet 896) comprennent environ 5000 pièces de M. Kragerud (de Jarlsberg et Larvik) adresse un rapport sur une épizootie de la vaccine, qui fut transferée aux plusieurs hommes; une epizootie semblable fut observée dans le Nordland. La stomatite contagieuse du cheval s'est présentée avec 9 cas. Le tournis éiait assez répandu parmi les moutons du Romsdal et du Nordre Bergenhus. Le piétin fut importé dans la station de quarantaine près de Stavanger avec 5 moutons arrivés d'ecosse. La fièvre vitulaire augmente à mesure que l'élévage du bétail se perfectionne; dans quelques étables la maladie semble avoir un caractère contagieux. Un vétérinaire rapporte que la maladie a frappé la raque vache plusieurs fois. Chez quelques potes jeunes dans le département de Hedemarken il a paru un exanthème avec rougeur et vésicules de la peau; cet exanthème peut aussi se présenter sur les mamelles des mères; les porcs jeunes en meurent quelquefois. La pneumonie vermineuse est observée chez quelques porcs de Buskerud. Comme cas plus rares on peut noter la diphthérite de pharynx chez une vache (de Jarlsberg et Larvik), des tumeurs cancéreux du corps surrénal (v. Norsk vetetimer-tidsskrift, 895), la polyarthrite rheumatique chez un cheval (v. Jarlsberg et Larvik), une plaie perforante du ventre (v. Lister et Mandal), une dilacération du muscle gastrocnémien. Il est observé des intoxications provénant de la saumure, de la strychnine, du mercure, de l'arsenic, du salpêtre, du cuivre, du sublimé, du plomb, des débris de centrifuge, de la moisissure, de la paraffine, de la poudre de tourteau de lin, de senecio aquatieus et de la morsure de vipère. La méthode de torsion dans la pratique des castrations es, devenue assez commune. La Norvège est jusqu'à ce temps insuffisamment munie de vétérinaires; la charlatanerie existe ça et là, mais elle est évidemment sur le retour. Pour plus amples détails on renvoie le lecteur aux comptes-rendus des départements et aux tableaux statistiques.

9 De l'inspection de la viande de boucherie en 894. Voici le texte des lois du 7 juin 89 et du 7 juillet 895 sur les abattoirs publics et sur l'inspection de la viande: Art.. Dans les communes, en faveur desquelles il a été établi un abattoir public, dont la situation et le plan ont été approuvés par le Roi, la municipalité peut décréter, du consentement du Roi, que tout abattage des animaux domestiques d'une espèce précisée et dont la viande est destinée à, servir de nourriture d'homme, devra avoir lieu dans l'abattoir municipal. De même il peut être ordonné que tout commerce des animaux domestiques vivants des espèces précisées se fasse, sous contrôle, sur le marché ou sur la place qui y sont destinés dans la commune. Art.. Dans chaque ville ou bourg de plus de 4000 habitants toute viande, abattue ou importée dans la commune et destinée â, la nourriture des hommes, devra être examinée par un contrôleur municipal, qui, s'il est possible, doit être un vétérinaire diplômé. Cependant le Roi peut décider, à, la demande de la municipalité, que la viande des animaux abattus dans les parties de la commune qui ne sont pas arrangées en forme de ville et oit l'efrectuation de l'inspection, à, cause de leur distance de la station du contrôle, serait particulièrement pénible, pourra être dispensée du contrôle, si, d'après la déclaration du propriétaire, elle est reservée à, lui-même et aux siens. Par décision de la municipalité et du consentement du Roi le susdit contrôle peut être enjoint aussi dans les villes et bourgs ayant moins de 4000 habitants. De même pour les communes rurales, où on n'a le droit d'exiger le contrôle que si la viande est mise en vente dans la commune. Art. 3. La viande que le contrôleur municipal aura jugée apte à, la nourriture des hommes devra être estampillée. Si elle n'y convient pas, elle devra être saisie immédiatement, et elle ne devra pas être restituée au

10 VIII propriétaire avant d'avoir été rendue inoffensive A la santé humaine ou inutilisable comme nourriture. Si la viande saisie et non reclamée est exploitée en usage technique par la commune au lieu d'être détruite, le propriétaire peut en demander une indemnité proportionnée. De la décision du contrôleur il peut être appelé au jugement de la commission sanitaire municipale; en ce cas le propriétaire est tenu d'en informer sans retard le chef de la commission. Art. 4. Au cas où il a été défendu, d'après l'art., d'abattre les animaux domestiques dans tout autre endroit que dans l'abattoir public, la municipalité est obligée d'indemniser de la dépréciation que subissent les bâtiments et les arrangements qui ont été légalement établis pour l'abatage dans la commune et qui ne sont plus utilisés pour sa destination, en tant que l'abatage y a eu lieu et s'y fait encore au moment de l'installation de l'abattoir public. L'indemnité est fixée par expertise légale, faite aux dépens de la commune. Une évaluation suprême éventuelle devra etre demandée avant quatre semaines; les frais en seront payés conformément aux dispositions générales. Les demandes d'indemnisation devront être présentées avant trois mois après l'installation de l'abattoir public. Art. 5. Pour l'utilisation de l'abattoir ou du marché public la municipalité peut, du consentement du Roi, imposer des tributs, fixés pour une année au moms. Ces tributs ne devront pas dépasser les rentes nécessaires du capital depensé pour payer l'établissement en question et les frais du service. Si le propriétaire demande que l'examen ait lieu dans une tuerie particulière ou ailleurs hors de la station du contrôle, il en aura la permission en payant un impôt fixé par la municipalité. Art. 6. Des dispositions plus précises relativement à l'exécution de cette loi pourront être prises par le Roi ou par celui A qui il aura donné l'autorisation nécessaire. Art. 7. Toute infraction aux dispositions de cette loi ou au règlement publié en vertu de cette même loi sera poursuivie par la police et punie d'amendes depuis Cour. jusqu'à Cour L'inspection de la viande de boucherie organisée d'après la loi du 7 juin 89 est dès le _ janvier 894 effectuée dans les villes suivantes: Arendal, Bergen, Drammen, Fredriksstad, Hamar, Horten, Kongsberg, Kragerø, Kristiania, Kristianssand, Kristianssund, Larvik, Sandefjord, Skien, Tønsberg et Tromsø. A Porsgrund le contrôle fut etabli le octobre 894, A Fredrikshald et A Trondhjem le janvier 893, A Aalesund et A Stavanger le juillet 893, A Haugesund et à Moss le I. novembre 893.

11 Par décret royal du 9 août 894 ii fut decidé que l'administration centrale du contrôle de la viande serait transferé au ministère de l'intérieur en dépendance du directeur général du service vétérinaire. L'exécution du contrôle était auparavant réglée par des règlements municipaux, qui variaient par villes. Pour procurer de l'homogénité dans l'exécution du contrôle il fut élaboré un règlement commun à tout le Royaume. Mais comme il fut fait, à la Chambre des députés, de la part des agriculteurs une motion en vue de changement de la loi sur le contrôle, la publication du règlement fut ajournée en attendant la solution de cette question. A cause de cette motion la Chambre vota une nouvelle loi, celle du 7 juillet 895, d'après laquelle le droit qu'avaient eu les communes d'imposer des tributs pour l'exécution du contrôle fut abrogé; de même pour l'installation des abattoirs et des marchés les municipalités n'obtinrent le droit d'imposer des tributs que pour payer les frais du service, mais non pas ceux de la construction. En outre il fut permis de demander l'exécution du contrôle hors de la station. Après la promulgation de cette loi le règlement suivant fut publié: Décret royal du 5 novembre 895 sur les mesures et prendre pour l'exécution de l'inspection de la viande de boucherie en vertu des lois du 7 juin et du 7 juillet 895. Art.. Dans chaque commune où le contrôle en vertu des lois du 7 juin 89' et du /7 juillet 895 est organisé, toute viande crue, non salée, du bétail, des moutons, des chèvres, des chevaux, des porcs, mise en vente comme aliment dans la commune, devra être examinée par l'inspecteur municipal et estampillée, lorsqu'il y aura lieu. Art.. Tout examen et tout estampillage faits ù la station municipale, sont gratuits. S'ils sont faits en dehors de la station, la municipalité peut fixer un impôt. Art. 3. Les animaux abattus dans une commune où le contrôle d'après les lois susnommées a été introduit, et destinés à l'exportation pour Vetranger ou pour une autre commune, sont dispensés de l'examen et de l'estampillage dans la commune où l'exportation a lieu. Cependant des organes ou des parties des animaux h vendre dans la commune où l'abatage s'est opéré, devront être examinés et estampillés; cet examen doit se faire dans l'endroit où l'animal a été abattu et avant l'enlèvement de la viande. Art. 4. Les chevaux abattus dans une commune où il y a un service d'inspection devront être ou bien examinés et estampillés immédiatement avant l'abatage par un vétérinaire qui donnera un certificat de santé, ou bien inspectés par deux hommes dignes de foi, qui déclareront par écrit que l'animal est absolument sain. Si la viande de cheval est importée d'une autre commune, un certificat et une marque donnés par une vétérinaire ou deux hommes nommés sont obligatoires; le certificat doit être remis au contrôleur en présentant la viande, IX

12 X Art. 5. Toute viande de cheval, de porc on de bétail (excepté les veaux) devra être présentée au moins en quartier; toute viande de veau, de mouton ou de chèvre au moins en moitié, coupée k long de l'animal. Aux quartiers de derrière les reins devront être attachés dans leur situation naturelle. En cas d'importation de langues isolées celles-ci devront être en connexion, chacune avec son animal. De même, si la viande est accompagnée d'organes (crépines, foies, coeur, etc.), ceux-ci doivent appartenir l'animal presenté. Cependant la municipalité, avec l'approbation du Ministère compétent, peut fixer des règles d'après lesquelles l'inspecteur pourra exiger que des portions plus grandes de la viande ou des organes plus nombreux que ceux indiqués ci-dessus lui soient presentés. Si l'examen des animaux abattus dans la commune en question est fait hors de la station, tous les organes de l'animal devront se trouver dans la tuerie et être présentés à l'inspecteur pour chaque animal séparément. Art. 6. En examinant, l'inspecteur jugera si la viande pourra servir de nourriture d'homme. Dans les cas douteux la viande peut être retenue A la station, où on la gardera avec soin. Quant A, l'inspection foraine la décision peut en cas pareil être remise jusqu'à 4 heures, les jours de fête non compris. Art. 7. Toute personne présentant de la viande pour l'examen est tenue, h la demande de l'inspecteur, de communiquer ce qu'il sait sur l'animal, c'est-à-dire le nom du propriétaire, la provenance de l'animal, l'état de l'animal avant l'abatage, etc. Art. 8. Sur les animaux à examiner l'aorte de la poitrine ne doit Pas être retranchée, pas plus que les ganglions ni des parties malades ou avariées ni la plévre ni le peritoine. Art. 9. La viande de bétail importée du Danemark devra être accompagnée d'un certificat rendu par un vétérinaire danois déclarant n'est pas avariée et qu'elle ne provient pas d'animaux trop amaigris pour servir A l'alimentation. Chaque quartier ou moitié doit porter intérieurement un bout de papier rouge où seront imprimés les mots: «Viande d'animal sain;» ce papier doit être signé par l'inspecteur vétérinaire danois avec nom, domicile et date. Art. 0. Toute viande convenant à la consommation devra être dûment estampillée. Les marques de l'estampille seront pratiquées dans un si grand nombre et dans de tels endroits qu'une marque au moins pourra être trouvée sur chaque portion de la viande morcelée suivant l'habitude des boucheries. Art.. Sur la viande des animaux abattus dans une commune à contrôle et inspectés dans la tuerie, lorsque la présence de tous les organes de l'animal ne permet pas de douter que ces organes n'appartiennent à l'animal présenté, il devra être pratiqué des timbres de couleur

13 bleue et de forme ovale, si la viande est tous les points de vue reconnue bonne pour la consommation. Ces timbres A diametre transversal de 6 cm. et A diametre de hauteur de 3 cm. et demi devront contenir outre le nom de la commune (en entier ou en abrégé) les signes I Kl. (première classe), B (inspection de ville); voir la figure suivante: XI Sur la viande foraine provenant d'animaux abattus dans la ville, mais présentée pour l'inspection sans que tous les organes soient apportés, il devra être pratiqué des timbres de couleur bleue et de forme triangulaire, si la viande est reconnue absolument bonne pour la consommation ; ces timbres à base de 6 cm. et A côtés de 5 cm. devront contenir outre le nom de la commune les signes I Kl. (première classe), L (inspection foraine); voir la figure suivante Art.. Sur la viande reconnue pour corrompue (viande d'odeur anormale ou mal maniée, viande d'animaux amaigris ou malades), mais étant d'une telle qualité qu'une préparation soignée pourra détourner le danger pour la santé humaine, il devra être pratiqué des timbres de couleur noire et de forme ronde, si la viande provient d'animaux examinés dans la tuerie et si tous les organes de l'animal sont présents. Ces timbres A diametre de 6 cm. devront marquer outre le nom de la commune les signes II Kl. (deuxième classe), B (inspection de ville); voir la figure suivante :

14 XII II. Kl. (Nom de la commune). Par contre, si la viande est présentée sans tous les organes ou qu'elle soit foraine, elle sera timbrée par des marques de couleur noire et de forme carrée h côtés de 5 cm., si les conditions signalées plus haut dans le présent article ne fout pas défaut. Ces timbres marqueront outre le nom de la commune les signes Kl. (deuxième classe), L (inspection foraine); voir la figure suivante: Art. 3. La municipalité, avec l'approbation du Ministère compétent peut décider que la viande de deuxième classe devra être mise en vente dans des locaux spéciaux, marqués par leur enseignes comme étaux réservés h la viande de II classe. Art. 4. La viande qui n'est pas nourrissante doit être immédiatement saisie. La viande présentée sans satisfaire aux exigences formulées aux Art. 4, 5, 8 et 9 devra être refusée, h moins qu'elle ne soit saisie comme impropre à la consommation. On procédera de même dans le cas of' les renseignements obligatoires d'après l'art. I n'auront pas été donnés.

15 XIII Art. 5. La viande saisie pourra, avec les restrictions ci-dessous, être restituée au propriétaire dês qu'elle aura été rendue inutilisable au moyen d'incisions et de coupures et en versant du pétrole ou quelque liquide semblable. Si la viande saisie peut être, par cuisson complète, rendue propre A la consommations elle pourra être également restituée au propriétaire après que la cuisson aura eu lieu aux frais de celui-ci et sous la surveillance de l'inspecteur. Cependant, si la commune possède un établissement destiné à l'exploitation technique de viande saisie, l'inspecteur pourra en cas de nonréclamation la consigner contre indemnisation au propriétaire d'après une taxe fixée par la municipalité. La viande qui par le maniement ou le transport pourra amener des dangers pour la santé humaine ou occasioner de la contagion sera retenue et dûment consignée par l'inspecteur jusqu'à ce qu' elle puisse être détruite par cuisson à, vapeur, par combustion ou par enfouissement. Art. 6. Le bureau de contrôle municipal sera ouvert tous les jours non fériés à des heures fixées par la municipalité. Art. 7. A chaque bureau un registre sera reservé à toute viande présentée au bureau; un autre sera réservé la viande examinée en dehors de la station. Ces registres signaleront le nom du propriétaire, la provenance de la viande, la date de l'inspection, l'espèce et la coupe de l'animal et enfin le résultat de l'inspection. En outre il sera tenu un registre contenant les comptes des impôts payés. L'inspecteur notera brièvement, sur la colonne à ce destinée, les motifs qui ont détérminé la fixation de la seconde classe. De même pour le cas où des portions de la viande présentée seront retranchées et saisies, quand même la viande obtiendrait le timbre de première classe. Seront notés en cas de saisie: le poids de la viande, le jour de l'abatage, les défauts sanitaires observés, les motifs de la saisie et les mesures prises après la saisie. Art. 8. De la décision de l'inspecteur relativement au marquage ou a, la saisie le propriétaire pourra appeler au jugement de la commission sanitaire. Dans ce cas le propriétaire aura à protester sur-le-champ contre le résultat de l'inspection. La viande dont il est question sera dûment conservée. Le propriétaire devra demander par écrit la décision de la commission, qui se prononcera sur l'affaire le plus tôt possible. L'inspecteur sera informé de l'heure de la décision, à laquelle il peut assister pour donner ses raisons. Art. 9. Dans les communes urbaines où l'inspestion a été organisée conformément aux lois précitées, toute viande visée par ce règlement ne devra être ni mise en vente ni employée comme nourriture à moins d'être

16 XIV inspectée et estampillée par le contrôleur municipal; ces dispositions ne s'appliquent pas aux parties de la ville auxquelles il est accordé une dispensation en vertu de l'article, alinéa, de la loi. Dans les communes rurales où l'inspection serait organisée toute viande visée par ce règlement ne devra être mise en vente moins d'être inspectée et estampillée par le contrôleur municipal. Art. 0. Toute infraction aux dispositions de ce règlement sera poursuivie par la police et punie d'amendes de Cour. it Cour Art.. Ce décret entrera en vigueur le Iler janvier 896.

17 I. Om veterinærvæsenet i 894. A. Almindelig oversigt. Sundhedstilstanden blandt husdyrene var i 894 i det store og hele meget tilfredsstillende. Af de ondartede smitsoter kvægpest, kvægets lungesyge, snive, svinepest, fårekopper og mund- og klovsyge er intet tilfælde forekommet; specielt lykkedes det at holde den sidstnævnte i Europa i dette år meget udbredte farsot borte fra Norge. Af mil t bran d er anmeldt 4 tilfælde; de fleste tilfælde er indtruffet hos kvæg (9), resten er forekommet hos svinet, hesten, fåret, kat, ged og hund (se tabel ); paaen sæter mellem Gruven og Ulvik i Søndre Bergenhus amt fik sygdommen noget større udbredelse, idet en af miltbrand død ko blev nedgravet i en myr, der havde afløb til en bæk, hvoraf kjørene fik vand at drikke (se nærmere herom under Søndre Bergenhus amt). Med hensyn til smitten formodes denne, som i de forrige beretninger nævnt, oftest at skyldes udenlandske kraftfoderstoffe. Angående nogle tilfælde af ondartet ød em hos koen, se Tidsskrift for veterinærer 895, 3die hefte. Ra slesyg e Oniltbrandsemfysen0 er foruden hos koen også iagttaget has fåret; hos svinet sees også endel tilfælde at were iagttaget i Nordre Trondhjerns amt, men ikke nærmere omtalt, lait er der 5 tilfælde af denne sygdom anmeldt. Af bråsot er der anmeldt hvoraf 56 dyr og s. De fleste tilfælde indberettes fra Søndre Bergenhus og Stavanger amter; videre optrådte endel tilfælde i Nordre Bergenhus, Nordre Trondhjems og Nordlands amter. Angående effektiviteten af de af statsdyrlæge Nielsen påbegyndte vaccinationer mod bråsot er meningen deli; amtsdyrlæge Lekven anfører, at de ikke har vist den tilsigtede nytte.

18 Af fåreskab optrådte i januar 3 tilfælde i 4 besætninger i Kristians amt; senere er sygdommen ikke iagttaget her i landet. Af ondartet katarrhalfeber er anmeldt hos kvæget 37, hos fåret 3 tilfælde. Ondartet optrådte sygdommen på gården Ystenes i Noranger (Sondre Bergenhus) og Steinslet i Hatfjelddalen (Nordlands amt), hvor hele besætningerne angrebes, samt på gården Østrem i Vang (Kristians amt), hvor i lobet af en måned 6 af besætningens 3 dyr, tildels efter kun få dages sygdom. Af rodsygen og knuder o se n er ialt anmeldt 77 tilfælde (mod 4 foregående år). De fleste tilfælde er forekommet i Al: ershus (43) og Søndre og Nordre Troldhjems amter (henholdsvis 8 og 04 tilfwlde). Kristians amt (Valdres) synes sygdommen stadig at brede sig endog til de mest afsidesliggende pladse; årsagen siges at være den livlige grisehandel, der finder sted i Valdres. I Nordre Trondhjems amt synes knuderosen at were den almindeligste form af sygdommen, undertiden efterfulgt af klappelidelser. Om en ondartet form af knuderosen og rodsyge se Hedemarkens ()g Buskeruds amter. Kv ærke er anmeldt med færre tilfælde end foregående år (ialt 774 mod 79 i 893). Nedenes begyndte sygdommen i Tvedestrand November 893 og bredte sig senere ud pa vinteren til omtrent hele amtet. Fra Kristians amt er de fleste til fælde indberettede u' omfa les flere ondartede forlob med metastaser og pytemi A mtsdyrfege Egeberg anforer, at kværke undertiden efterfølges af fordoielseslidelser. I kystdistrikterne synes sygdommen ikke at Isolde sig henge (Kragerud) I Kristiania havde sygdommen ikke liden udbredelse. På eksereerpladsen Gardermoen optrådte en s m its om k a ta rr h blandt hestene, der fik ikke liden udbredelse. Det var især remontehestene, der an grebes. Af lunge sy ge hos hesten (hvilken sygdom tildels endnu fellagtig benævnes «influenza») er amneldt 738 tilftelde. Under våbenovelserne ph Gardermoen vandt sygdommen civic] udbredelse ; derfra spredtes sygdommen med de hjemvendende heste til forskjellige distrikter, således til distrikterne om Holmestrand, til Toten, Honefos og de til Gardermoen stødende distrikter (se nærmere herom de specielle amter). Af tuberkulose er hos koen anmeldt 5, hos svinet 6, hos hesten, hunden og fåret hver tilfælde, tilsammen 60 tilfælde. Sygdommen anfores at være i tiltagende fra flere distrikter, mens den på andre steder synes ukjendt. Der er blandt andet iagttaget tilfælde af tarmtuberkulose hos kvæget (Dohlen). Fra veterinærlaboratoriet er der i årets lob udsendt 605,30 gr. tuberkulin til et opgivet antal af 087 dyr; om resultaterne af de foretagne undersøgelser vil der senere udarbeides en særlig beretning. Om en epizooti af ægte kokopper beretter Kra g erud (Tønsberg). Sygdommen gik over på endel mennesker, der fik udslet ph forskjellige

19 3 steder af kroppen (se Jarlsberg og Larviks amt); ligeledes indberettes om en koppefarsot i Nordlands amt. Af mund sy ge hos hesten er kun anfort at være optrådt 9 tilfælde (se Buskeruds amt), På havnegangene angribes ikke sjelden fårene i forskjellige distrikter (Kristians, Lister og Mandal og Søndre Trondhjems amter) af et udslet om munden og klovene; undertiden dannes sma, pustler, i andre tilfælde danner der sig små vorter, der generer dyrenes gang og optagelsen af foderet (se nærmere herom de nævnte amter). Dr eiesyge hos fåret var meget udbredt på Knardalstrand i Søndmøre, hvor en mand slagtede over 0 får på grund af denne sygdom; hunde findes der på næsten hver gård og det har vist sig, at disse ofte lider af bændelorm. Nordre Bergenhus amt er der indført skat på hunde med den hensigt at indskranke hundeholdet og derved forebygge eller udrydde sygdommen. Sm it som klovsyge forekom hos 5 blandt 8 fra Skotland til karan. tvenestationen Voulen indførte får. Kronisk bronkit blandt heste havde stor udbredelse i Nordlands amt omkring Bode og i Mosjøen; der anføres, at det var sjelden at se en for bronkit fri best. X.rsagen anføres at være dårligt indbjerget ho. K al vningsfeber synes at were i stadig tiltagende efter som kv ægbruget skrider fromad; enkelte steder synes den at optræde med smitsom karakter. Sygdommen sees at have angrebet samme dyr indtil 3 gange efter hinanden (se Hedemarkens amt). Hos smågrise er der iagttaget et h udu d sl et med rødme og blæredannelse, blærerne brister og indtørrer til morke skorper, hvorved hele grisen kan få et merkt, skiddent udseende ; ganske spaille grise kan do af sygdommen ; af og til er der samtidig optrådt samme slags udslet på moderens yver, undertiden ledsaget af almenlidelse (se Hedemarkens amt), Lung corm (strongylus paradoxas) påvistes hos to svin, hvoraf det ene, det andet s (Ødegård). Af enkelte bennerkningswerdige tilfælde kan fremdeles mærkes: et tilfælde af svælgdifteri Lis hos en ko (se Jarlsberg og Larviks amt). Endel kræfiagtige svulster i binyrerne hos kjør findes beskrevet i «Norsk veterinær-tidsskrift» for 895. Om et tilfælde af polyarthritis rheumatiea of heftig karakter indberettes af Kragerud (se Jarlsberg og Larviks amt). Om et perforerende bugsår hos en hest, se Lister og Mandais amt. Overrivning af tvillingmusklen iagttoges hos en ko, der var rekonvalescent efter kalvningsfeber. Heftig virkning havde 30 etg. pilokarpin på en middelstor norsk hest, der led af forfangenhed; foruden stærk spytflod begyndte hesten at skjælve og vakle i den grad, at den af 4 mand måtte støttes i længere tid for ikke at falde om; dyret kom sig efter 5-6 kvarter.

20 Forgiftninger. Fosforforgiftning iagttoges hos en hund; der optrådte spytflod, lamheder og kramper i tyggemusklerne; dyret (lode efter 8 timers sygdom. Forøvrigt er forgiftninger iagttaget efter kogsalt, stryknin, saltlage, kviksølv, arsenik, salpeter, kobber, sublimat, mønje, centrifugeaffald, mugsop, parafin, linkagemel, senecio aqvaticus og slangebid. K as tr a ti o n er begynder mere og mere at udføres efter torsionsmetoden, der roses meget. Kvaksalveriet er i aftagende, men florerer endnu på flere steder. Forøvrigt henvises til de specielle amter.

21 5 B. Om de enkelte amter. I. Kristiania by. Folgende dyrlæger har afgivet indberetning om sin virksomhed i 894, nemlig : veterinærkapteinerne Ben t z e n, Fj æ sta d og Vo d, sundhedskommissionens dyrlæge Kold cru p, bestyrer af kjødkontrolstationen L o, dyrlæge Ni el se n-seether, veterinærmajor S ch o u, og dyrlæge Wi s nes. De smitsomme sygdomme, der i årets lob fik den største udbredelse, var k v æ rk e og lunge syg e blandt hestene ; mil tbr an d er forekommet med to tilfælde hos koen og et tilfælde hos svinet. Angdende kjødkontrollens virksomhed i det forløbne år se den specielle beretning herom.. Akershus amt. Der er indkommet beretning fra dyrlægerne: W in sn es, Kristiania, Blystad, *Roland, Bohn, Nes, Dølilen, Eidsvold, Sundby, Ullensaker, T ø s ti, Kløften, ye em, Nannestad, N i el s en, Enebak, Swee n, Aas, Gra n, Blakjer og Jacobsen, Lillestrømmen. undhed s ti lstand en betegnes af de indberettende dyrlæger ialmindelighed som meget god. Det anføres, at hestens lungesyge med tjenestehestene fra Gardermoen bragtes hjem til distrikterne, bl. a. til flere garde i Nannestad ; andre besætninger siges at være smittede fra Kristiania. På Gardermoen skal være optrådt ikke få tilfælde af lungesyge, ligesem en «smitsom katarrh» vandt storre udbredelse særlig blandt remontehestene. Veiret var i maj og juni koldt og skarpt og om natten var der ikke sjelden kuldegrader. Den mængde stew, som hestene under øvelserne må indånde på pladsen siges at bidrage til at forløbet af katarrhen bliver ondartet. Kværke optrådte med ikke få tilfælde i begyndelsen af året i Eidsvoid ; et tilfælde endte med stivkrampe. Et tilfælde af tarmtuberkulose hos koen blev iagttaget i Eidsvold.

22 Ka lv ni ng sfeb eren siges stedse at tiltage mere og mere, eftersom fodringen bliver mere og mere intens. Husdy ra v e n, særlig kvægavlen, siges at være i god fremgang. Der er dannet flere kvægavlsforeninger og de hjemlige racer søges mere og mere udviklet. S v in e avl e n har taget ikke lidet opsving. 3. Smålenenes amt. Der el indkommet beretninger fra dyrhegerne C. P. K io nig, Sarps bo rg' E. Skjolde i. Sp\ deberg, L. O. Swee n, Ås, A. Jacobse n, Fredrikshnld... AT A e n, Eidsberg,. N d, Fredriksstad, C. Schmidt og 0 tte se n, Moss. Sund Ii e ds ti I st a ndea anfores i Here distrikter at have været mindre god end det foregaende r, særlig pa grand af at lunge sy g e n blandt hestene fra eksercerpladsen bragtes hjem til distrikterne. Af miltbrand, ondartet katarrhalfe her, rodsyge og kværk e er optrådt endel spredte tilftclde. Ikke få tuberkulinprøver er i arets lob foretaget. Af kastrationsmethode r siges torsionsmethoden at vinde mere og mere indpas. Angaende hus dyr bruget anforer aintsdyrlaege My sen i sin indberetning bl. «Hu sdy rbru g e t må siges at were i ret god opkomst her i mit distrikt og interessen og sandsen for samme vågnet i betydelig grad i de 0 ar, jeg har virket her som dyrlæge. Rødenes er den bygd af wit distrikt, som står længst tilbage med husdyrstellet. Hesteavlen er der drevet med travsporten for oie. Anlægget for trav har derfor omtrent været den eneste egenskab, som er sagt hos avlsdyrene uanseet eksteriør og herkomst. Kreaturstellet er der ogsti meget dårligt påagtet. Det har været skovdriften, som har været bygdens vigtigste indtwgtskilde, hvorfor vel husdyrbruget bar været betragtet som en biting. Imidlertid sees nu tegn til fremgang ogsaa i husdyrbruget. Forøvrigt i mit distrikt drives hesteavlen så at sige udelukkende med formål at opdrætte store, kraftige dyr. Af hingste anvendes næsten kun gudbrandsdalske, af de bedste og sværeste, som kan opdrives. I Hakkestad er dannet en forening til hesteavlens fremme kaldet «Rakkestad hesteavls-

23 7 forening» der med statsbidrag har indkjøbt en hingst fra Gudbrandsdalen. Askim og Eidsberg er dannet en forening med samme formal, men hvis plan endnu ikke er realiseret,. Andragende om bidrag til indkjøb af hingst er indsendt til storthinget. Kreaturavlen går næsten udelukkende ud på udvikling af den stedegne race, Smålensracen. Denne er en udtalt melkerace, trivelig, nøjsom og meget hårdfør, og den for distriktet udentvil fordelagtigste race. Der findes naturligvis mangler, men de fleste og væsentligste er opdmtningsfeil, som forhåbentlig efterhånden bliver fjernet. Okseholdsspørgsmaalet er stærkt oppe, og der er dannet okseholdsforeninger i Eidsberg, Askim, Skibtvedt og Rakkestad, hvor der er anskaffet okser. Det falder for tiden lidt vanskeligt at opdrive gode okser, men da der er stærk efterspørgsel efter sådanne, vil flere oksekalve blive tillagt, og der vil blive lagt lidt mere vægt paa opdrættet af disse, så der i en nær fremtid forhåbentligt vil blive både mere og bedre materiale at vælge blandt. For okser af smålensracen, der er solgte som stamokser til okseholdsforeninger i aars-alderen, er betalt op til kr. 400,00. Statens foranstaltninger med oprettelsen af okseholdsforeninger vil sikkert meget bidrage til at ophjælpe kreaturavlen, og seerlig vil denne foranstaltning være gavnlig for distrikter som dette, hvor næsten aldrig en voksen okse er anvendt til avl, ligesom heller ikke eksteriør og herkomst har været meget påagtet.» flusdyropdmettet siges at være af mindre betydning i distrikterne om Fredrikshald, hvortil der indføres en hel del husdyr fra Sverige. Under det herskende indførselsforbud fik dog opdrættet et opsving, der ligeså hurtig tabte sig, da forbudet blev hævet. Svineopdrættet siges at være i god fremgang. 4, Buskeruds amt, Der er indkommet beretninger fra amtsdyrlæge degår d, Hønefos, Elv estad og Myhrvold i Drammen, Sundby, Modum og Kristoffersen, Kongsberg. Sundhe dstil standen betegnes som gjennemgående god eller meget god. Ødegård iagttog, at der hos en gris, angreben af rødsyge, opstod nekrose af linden strækkende sig fra nakken langs ryggen lige hen til haleroden.

24 Ja ungesyge udbrod blandt hestene på Krogskoven om hosten; smitten siges at skyldes en liest fra Sørkedalen. Senere udbrød sygdommen på Jevnaker, hvor smitten skyldes to fra Gardermoen hjemvendende artilleriheste. Til en anden gård bragtes smitten ved nogle heste, der kom hjem fra markedet på Kontraskjæret i Kristiania. På en gård i Lier angrebes samtlige heste (ea. 0); på nabogårdene viste sygdommen sig også. Flere af de angrebne dyr. Tu erkulose er påvist i flere besætninger. Mundsyge hos hestene optrådte med 9 tilfælde i tre besætninger. Lun geor ni (strongylus paradoxus) pavistes hos to svin, hvoraf det ene og det andet s (Ødegård). Keiser snit udførtes hos en so med trangt bækken (Ødegård). Kastration som kurativt middel udførtes af Ødegård på en hingst flied en heftig testikkelbetwndelse ; i skrotum fandtes en trådorm og kjerteli.evet var blødt og degenereret. husdyrbruget ()g husdyravlen spores der i det hele kun lidet fremskridt; der et. dog i (trets lob (Linnet nogle kvw;avisforeninger. ii est. e- den liar taget endel opsving i distrikterne out Honefos, formentlig tildels pa grim(' af eftersporgsel efter heste til ingeniorkorpset. Foci ri n ge Og pleien er fremdeles på mange steder mangelfuld. Aintsdyrkegen i Numedal og Sandswer anfører, at kvuksalveriet enduu florerer i de mest afsidesliggende dele of hans distrikt, der er meget bangstrakt; reiserne til de ovre dele af Numedal er nemlig tildels over 00 kin. lange og folk kvier sig for de store afstande. 5. Jarlsberg og Larviks amt. Der er indkommet indberetninger fra dyrlægerne A. Hoitlie, Laurdal, Eines, Holmestrand, 0. Finst ad, Sandefjord, R. Davidsen, Horten, A. Krageru d, Tønsberg samt D. Kolderup, Larvik. Sundhedstilstanden anføres at have været i det hele taget god, idet ingen smitsom sygdom har fået nogen større udbredelse, Af miltbrand, raslesyge og ondartet katarrhalfeber er forekommet enkelte tilfælde. Af ondart et odem forekom et tilfælde hos en ko ; sygdommen opstod nogle dage efter kalvningen efter at budeien havde gjort et mislykket forsog par at ijerne efterbyrden. Tilfældet blev nærmere undersøgt grundlag at det til veterinærlaboratoriet indsendte materiale; det findes nærmere beskrevet i «Norsk veterinærtidsskrift» for 895.

25 9 L unge syge hos h es t e n anføres af dyrlæge Eines at være bleven indført til distriktet omkring Holmestrand om høsten ved hjemvendende tjenesteheste. Sygdommen tabte sig dog snart. R ødsyge anføres at forekomme ofte i form af knuderosen; der er ialt anmeldt 49 tilfwide. Omkring Tønsberg siges sygdommen at være hyppig, men bliver ikke altid anmeldt. Af kopp er er forekommet endel tilfælde. Kragerud beretter om et tilfælde af ægte kopp er hos en ko ; konen og af 6 born (8 og 9 år gamle) blev smittede og fik et «knuppet» udslet på forskjellige steder af kroppen, der gav anledning til kløe. Senere berettede konen, at der på flere steder i nabolaget var optrådt lignende udslet såvel hos mennesker som hos kjør. Difteriti sk betændelse forekom hos en ko, der slagtedes på grund af tiltagende åndenød. På hovedet, der indsendtes til veterinærlaboratoriet, randtes tykke, grå, dybtgående nekroser i svælgets mg; den bagerste naseåbning var betydelig forsnevret og i næsen fandtes en større ansamling af ildestinkende foder. Tilfældet hører sandsynligvis hen under kategorien «kalvedifteritis». To andre kjør, der åd af samme krybbe som den syge, forblev raske. Med hensyn til k v terk e anfører Kragerud, at denne sygdom viser sig at have liden levedygtighed i kystdi_trikterne. Blod un i n optrådte som vanlig, efter at dyrene var slupne på græs, med ikke få tilfælde. K a stni n g siges at forekomme meget hyppig, men der søges kun sjelden råd for sygdommen. Af kræftagtige sygdomme kan mærkes et tilfælde af kræft i b i- nyren hos en ko (se «Norsk veterinærtidsskrift» for 895). Stivkrampe anføres af dyrlæge Eines at være forekommet hos en ko på grund af efterbyrdens tilbageholdelse. På to nabogårde i Sande herred forekom i juni måned strikt ur af urinrørets midterste del hos ca. /4 år gamle okser. Der viste sig symptomer på urintrang med svære urininfiltrationer i bugmusklerne og det subkutane væv på bugen; begge dyr havde feber og lagde sig ned på havnegangen. Kjonslemmet foran den S-formige slynge var sæde for en stærk, flegmon0s, brandig betændelse. Da eieren var imod operation blev dyrene efter få dages forløb slagtede og kjødet nedgravet (F insta d). Et tilfælde af polyarthritis rheumatica acuta af heftig karakter berettes af Kragerud. Det var en ældre velnæret kjørehest, der pludselig fik feber, appetitmangel og opsvulmning af alle legemets synlige led, der føltes varme og ømme og meget smertefulde. Enhver bevægelse forvoldte dyret heftige smerter ; hesten kom sig nogenlunde efter længere tids behandling. Forgi ftni g med mu gsop iagttoges hos to kjør af Kragerud, der udtaler, at sygdommen er almindeligere end antaget. Desuden er iagttaget to tilfælde af sl angebi d.

26 0 Ved kastrationer har Kragerud Corsogt injektion af ctgr. kokain på siden af testiklerne. Methoden siges at foretrækkes af dyreeierne fremfor kloroformnarkosen, da dyrene i begyndelsen af den gjerne viser sig meget urolige. Husdyravlen anføres at were i en jevn fremgang i de fleste distrikter; lmsdyrracerne siges dog endnu at være lidet fæstnede. Særlig rask opsving har været at spore i svin ea vi e, på grund at den noie pris på smågrise formedelst indførselsforbudet mod Sverige. 6. Hedemarkens amt, Der er indk oininet alsberetning fra dvrlægerne Findse n, El ye iii i\i ykleb y, Romedal, Rohn e, Kongsvinger, Lundgr e n, Trysil, \V edege, Sol or, Lang e, flu mar, Bj ornstru p. Tonset, S le e n, Vang, D a rr e, Ringsa k ( og T r o g stud Rena. Af beretningerne hidsættes Hodsyge synes at \-cere bleven stationær på ingsaker (Darrc) Findsen anfører, at knuderosen hos svin i det sidste på flere steder har antaget et ondartet forløb ; dyrene blir meget syge, får en bla rod farve og ligger aldeles sløve hen i flere døgn ; to af lungebettendelse og flere blev svage i bagparten og utrivelige. De indførte racer angribes lettest. Et koppelignende udslet optrådte hos samtlige nyfødte grise på to forskjellige gårde i Solør. begge kuld angrebes griseungerne nogle dage efter fødslen med blteredannelser pa forskjellige dele af kroppen. Moderen angrebes også'. Kun en af smågrisene. Angående k a lvnings fe b er anfører Trøgstad, at i et tilfælde angrebes samme dyr i 3 efter hinanden følgende kalvninger, en anden ko havde sygdommen to gange efter hinanden ; sygdommen syntes at optrwde mildere de sidste gange. H us dyr a vl en går jevnt fremad; der lægges mere og mere vind på ensartede besætninger og særlig søger man nu at fremdrive stedlige racer ; telemarksracen er dog ikke lidet anvendt. De fremmede kreaturracer synes at gå mere og mere ud af kurs. En hemsko for husdyravlens udvikling siges kalvekastningen i visse distrikter at were (Lange). Svineavlen angives at være i opsving på grund af de lave kornpriser, men det skorter på gode huse ; disse er gjerne for kolde og rå om vinteren så høstgrisene let angribes af sygdom og forkrøbles. Fodringen må i det bele betegnes som ganske god.

27 7. Kristians amt. Der er indkommet indberetning fra dyrlægerne: T. Pedersen, Vestre Slidre, Manstad, Lesje, A. Løk en, Dovre, Sun dby, Nordre Aurdal, H. Stai, Østre Toten, C. H. Ha ken s tad, Gran, B. Rams ta d, Søndre Land, B j ørnd al, Vage og O. Enger, Nordre Aurdal. R od syge n har også dette ar hart stor udbredelse i Valdres og synes stadig at udbrede sig mere og mere endog til de mest afsidesliggende steder trods foranstaltningerne til dens bekjeempelse. Sygdommens udbredelse siges at fremmes i hoi grad ved den livlige grisehandel, der finder sted i dette dalføre. K a tarr h alfeber, der i almindelighed kun angriber t), dyr i besætningen, antog på garden Østrem i Vang en ondartet form; i løbet af en måned 6 af besætningens 3 dyr; de sidst angrebne efter kun få dages sygdom, de først angrebne stod syge i 4 dage (Pedersen). Ivierk e har i årets lob haft stor udbredelse i amtet. Der berettes om flere ondartede tilfælde med ansamlinger i luftposerne, pywmi, pneumoni, metastatiske abscesser og brandfeber. Mod smitsom kalvekastning har dyrlægerne Enger, Stai (Toten) og Pedersen (Slidre) anvendt subkutane injektioner af V o karbolvand; de vil have sect gode følger i endel tilfælde, melds midlet i andre synes at have været uvirksomt. Angående hestens lungesyge anfører dyrlæge S tai, Toten, folgende: «Da denne sygdom har forvoldt større tab i flere retninger og tillige må ansees at være bragt til distriktet af militære tjenesteheste, vil jeg tillade mig at gå nærmere ind på dens historie. Sygdommen optrådte først blandt kavalleriets tjenesteheste, idet 9 forskjellige kvarterer havde fact den på stald, og sygdommen udbrød samtidig med at tjenestehestene kom hertil fra Gardermoen. Siden har sygdommen med snail mellemrum optrådt såvel blandt udredernes private heste, som heste, der ikke har tilhørt udredere. En stor del er ikke kommen under dyrlæges behandling, da dyreeieren efterhånden lærte at behandle sygdommen dels ved undervisning af naboerne, hos hvem sygdommen havde herjet, og dels bad om råd pr. telefon. Sygdommen optrådte temmelig ondartet, idet der af de 66 patienter, der var under behandling, kun var 4-5, der ikke havde en betydelig lungebetændelse eller brysthindebetændelse. 3 patienter ; en stor del fik efter sygdommens afslutning betydelige hævelser i seneskeder og led ; disse optrådte for det meste pa et lem ad gangen og gik efterhånden over på alle fire. Den viste sig meget smitsom, naar den engang kom på en stald var det gjennemgående alle heste pa stalden, der fik den; kun de 3 à 4 forste blev behandlede af mig, resten af besætningen behandlede meget ofte eieren selv med samme medicin etc., soin jeg havde forskrevet til de første.

28 ` Da sygdommen begyndte her på en meget travl årstid og frygten for smitte begyndte at ytre sig, hændte det, at der ikke var heste at fti leiet af en større gårdbruger til gårdsarbeide. Den lange rekonvalescens medforte også, at heste, der havde overstået sygdommen, i længere tid var ubrugelige. Det tab, som enkelte større gårdbrugere led ved at have hele sin stald angreben af influenza, anser jeg for at were meget stort. Smittekilden anser jeg med bestemthed at were medbragt fra Gardermoen.» I juli og august forekom adskillige tilfælde af en slags klovsygdom blandt kjørene under sæteropholdet; sygdommen begyndte med hævelse i kronen og haserne, hvorunder dyrene haltede, og efter nogen tids forløb dannede der sig gjerne en eller flere små abeesser ; sygdommen varede i ca. 4 dage og endte med helbredelse (Pedersen). Som et eiendonuneligt ulykkestilfælde omtalerpedersen, at endel kjør i stærk varme «sjenede» ud på en snebræ, hvor de rutehede udover ; 0 stykker s i faldet. Dyrlæge Enger, Nordre Aurdal, omtaler den vognmandstrafik, der hinder sted gjennem Valders om sommeren i turisttiden. Det anføres, at hestene hyppig er halte, magre og angribes ofte af fordoielseslidelser; forefindes meget almindelig suele-brud, dyrene tvinges dog til at gå i skydstrafik, overanstrenges og behandles ph en rå måde; han anser det nødvendigt at der etableres hyppig besigtigelse af dyrene pa Odnws, Sørum og Frydenlund. 8, Bratsbergs amt, Der er indkommet beretninger fra dyrlægerne: W i b or g, Skien, B j ø r n se n, Kviteseid, 0 s en, Ulefos, N. Norak er, Kragerø og Sun d b y, Porsgrund. S un dh ed s ti is tan d e n blandt husdyrene i det forløbne år betegnes gjennemgående som god; der er optrådt enkelte tilfælde af miltbrand, ondartet katarrh al feber, lungesyge hos hesten, rødsyge og kværke uden at nogen af sygdommene bar vundet nogen særlig udbredelse. Miltbrand siges at were stationær i distrikterne om Kragerø; kværke tilføres stadig distrikterne om Skien ved hestehandlere fra Hardanger og. Voss. Angående t uberkul osen anfører Wiborg, at telemarkskjørene synes at være meget udsat for at angribes. En af for fa ng en h e d angreben middelstor norsk hest behandledes af No r aker med 30 ctg. pilocarpin, hvorefter dyret blev meget heftig sygt,

29 3 med voldsomt spytflod og skkelven over hele legemet, så den måtte støttes af 4: mand for ikke at falde om ; efter 5-6 kvarter kom dyret sig og begyndte at æde. Fosforforgiftning iagttoges hos en hund ; der opstod spytflod, larnheder og krampe i tyggemusklerne; dyret efter 8 timers sygdom. K astr ation udføres sjelden i distrikterne om Kragero, da folk hellere bruge hingste til arbeidsdyr. Kvægavlen omfattes med stor interesse i de øvre dele af amtet; det er næsten udelukkende telemarkskveg, der anvendes; der findes dog om Skien enkelte ayrshirebesætninger samt en enkelt besætning af det <<røde danske melkekvueg». Forovrigt står husdyravlen tilbage, dog kan der spores nogen fremgang i svineavlen. Dyrenes røgt og pleie er gjennemgående god. 9. Nedenes amt. Indberetning er indkommet fra amtsdyrlæge Egeb er g, Arendal. Af denne indberetning fremgår, at sund hedstilst an d e n har hele året, når undtages januar og februar været særdeles god. En mand, der først havde åreladt og siden åbnet en miltbrandssyg ko, blev smittet i den ene hånd. Manden overstod sygdommen efter flere måneders lægebehandling. odsy gen siges at were meget udbredt i amtet, men kun et fåtal af tilfælde anmeldes. En smitsom form af hududslet hos grise er optrådt i `, besætninger. I den ene besætning på ea. 0 grise blev alle angrebne. Sygdommen ytrede sig ved små ørestore sår pa tryne, øine og bug; når sygdommen tog en heldig udgang begyndte dyret at æde efter et par dages forløb; sygdomsårsag kjendes ikke. Kværken begyndte på skydsstationen i Tvedestrand i november f. h. og bred te sig senere ud på vinteren omtrent til hele amtet. Den optrådte med usædvanlig mange tilfælde i januar og februar. Hos enkelte dyr efterfulgtes sygdommen af fordoielseslidelser. Af tuberkulose er ikke behandlet noget tilfælde, ligesålidt som den er iagttaget ved kjødkontrolstationen. Forgiftninger. En hest og en ko blev bidt af hugorm, men begge kom sig.

30 4 En ko blev forgiftet efter at være vadsket med sub i ma t v and sommen med glycerin og borsyre (?) mod skjwludslet. Recepten var feil expederet og vedkommende farmaceut betalte dyret. I en besætning, hvis eier for at befri dyrene for lus havde «dræbt» k v i vs olv i fedt og anvendt det til indgnidning, opstod en let forgiftning. Husd yravl en siges at were i jevn god fremgang. la Lister og Mandais amt. Der er indkommet beretning fra amtsdyrbegerne Skar on' Kristianssand. Su ndhedst ilstanden bet egnes som noksa god. Nogen storre udbredelse af smitsomme husdyrsygd mime har ikke fundet sted. Ondartet katarrhalfeber, der for ikke kjendtes i amte, er i de sidste år begyndt at vise sig. u b er kulo se optræder bist og her især mellem rshircblandinger. En hest stod toiret i en jernstor; om natten indviklede hesten sig i leitet og styrtede over jernstoren, der 4 cm. foran og indenfor lyskefolden borede sig ind i bugvæggen på venstre side lige op i stortarmen, saledes zit gjodningen flod ud of såret. Hesten helbrededes fuldstændig. Hos fåret forekom et udslet omkring munden på læberne. Det viste sig som en krans af vorteformede udveksier, der var smertefulde og blodte let ved beroring; de generede dyrene i at spise; et lignende udslet forekom ogs6 po benene. Udslettet svandt ved krcolinhehandling. (Sinlg. Sondre Trondhjems og Kristians amt). usdyravlen er i Jevn fremgang; der slier bedre udvalg af avlsdyr, ydes rigeligere fodring og bedre plei e; dog star man adskilligt tilbage i kystegnene. II. Stavanger amt. Der er indkommet beretning fra dyrlægerne Je ssen og S ra i t h, Stavanger samt Hauge n, Haugesund. Af miltbrand er optrådt ikke få tilfælde; en kat blev smittet og ved at slikke i sig lidt blodskum fra mesen af en død ko.

31 5 rå so t anføres som sikkert at være i aftagende. Kværke har haft temrnelio, stor udbredelse i distrikterne om Stav angel' tildels uden bylddannelse (Jessen) samt i Bokn, hvor en kværkefarsot udbrød nogen tid før jul. Smitsom kl ovsyge forekom med 5 tilfælde blandt 8 fra Skotland til karantmnestationen Voulen indførte får. Honsed if te ri forekom med 34 lige tilftelde p garden Hinnaforen i Håland. Af kop per hos ged en er behandlet 40 tilfælde i en besætning på '5 dyr (Jessen). dartet beskelersyge liar en langt større udbredelse end der ahnindeligvis antages (Jessen). Ka I vnings fe b er synes at have haft særlig stor udbredelse i distrikterne om Stavanger, hvor sygdommen tildels synes at optræde på en anden made end andetsteds; den angriber såvel darligfodrede som velnærede dyr og synes undertiden at optræde med smitsom karakter (Smith). Der iagttoges overrivning af tvillingmusklen hos en ko, der var rekonvalescent efter kalvningsfeber. Angående husdyravlen anfører dyrlæge H au g e n (Haugesund): usdyra vlen står i det store og hele taget paa et lavt standpunkt. Interessen for jordbruget synes at falde og stige med fiskeriernes større eller mindre udbytte. Når fisket slår til, betragtes jordbruget på mange steder som bierhverv. I Haugesund og de nærmeste distrikter spores dog et ikke ganske ubetydeligt tilsprang til det bedre. Der afholdtes afvigte host i Haugesund en statsudstilling for får og kvæg', der fandt livlig tilslutning. Totalindtrykket af udstillingen var for kvægets vedkommende ikke meget opmuntrende. Der fandtes ganske vist mange fremragende eksemplarer både af kjør og okser, men det store flertal Caldt nok på middelmådighederne og derunder. Ved fåreudstillingen var derimod det modsatte tilfældet; en smukkere samling får er vistnok temmelig sjelden at se selv på en udstilling. Blandinger at' fjordhest og den gudbrandsdalske race sees temmelig hyppig, men den almindeligst forekommende er dog fjordracen. Der findes ikke fa telemarkskvæg og krydsninger af dette og det stedegne kvæg. Telemarkskvegets præg' er ikke vanskelig at finde igjen og er temmelig ensartet, men melketegnene er som oftest ikke meget fremtrædende. I det hele taget er der såvel i heste- som i kvægavlen ikke megen fremgang at mærke, når undtages på ganske få steder, hvor interessen for jordbruget er høiest. Dyrenes røgt og pleie er ligeså bra på nogle få steder, som den er slet på de fleste andre. Trange, mørke og skidne fjøs og staldrum er det almindeligste. Magre og pjudskede dyr med forsømt hudpleie findes overalt i distriktet. Efter dyrenes udseende at dømme må fodringen vel betegnes som

32 6 snarere under end over det tilstrvekkelige ; et velnæret slagtedyr er snart en undtagelse. Foderet er almindelig 0 og halm som langfoder; kraftfoder er en stor sjeldenhed.» Angående indførsel af husdyr meddeler bestyreren af statens karantænestation Voulen ved Stavanger, amtsdyrlæge Jessen, folgende: «Indført er 3 får fra Island, 9 får fra Skotland og 5 svin fra Danmark, eller ialt 7 dyr. De islandske får indførtes den 30te marts for regning af hr. kaptein R. Endresen, SiS «Waagen». Da dyrene efter ankomsten hertil viste sig friske og sunde, blev de frigivet uden at karantæneres. Fårene blev sendt til garden Hole i Høgsfjord. Af de skotske får ankom 8 dyr den 4de september og Ti dyr den ste oktober. 3 af fårene blev frigivet efter A ugers karantænering, de øvrige far blev på grund af footrot stående et længere tidsrum på karantænestationen. Det sidste får blev frigivet den 8de december eller 86 dage efter ankomsten. Efter frigivelsen blev dyrene afsendt til hr. proprietær H. Løberg, Solheim pr. Bergen, for hvis regning dyrene var importeret. Karantæneudgifterne, iberegnet transportomkostningerne til og fra stationen, beløb sig til ca. kr. 40,00, eller til gjennemsnitlig kr, 6,00 F. dyr. Af de danske svin indførtes 7 stykker den 8de november og 8 stykker den -Este december. Dyrene blev frigivet efter 5 dages karantænetid, da intet tegn til sygdom havde vist sig hos nogen af dem. Svinene, hvoraf var ornegrise og 3 sogrise, var indkjobte af og bestemt for d'herrer gårdbrugere Niels Anda, Klep og E. Schanche, Utsteins kloster. Karantæneudgifterne belob sig til kr. 5,50 eller til kr. 8,37 pr. dyr.». Søndre Bergenhus amt. Der er indkommet beretninger fra dyrlægerne:. Nielse n, Sondhordland, Fleische r, Vossevangen og Lekve n, Bergen. Af miltbrand er som sædvanlig forekommet mange tilfælde, men som regel sporadisk ; sygdommen angives at were i tiltagende. pa en sæter mellem Gruven og Ulvik fik dog sygdommen en større udbredelse, idet en ko, der vistnok var død af miltbrand, blev nedgravet i en myr, der havde afløb til en bæk, hvor kreaturerne sædvanligvis vandedes. Samtlige dyr blev siden brændte og sygdommen horte op efter at det sted, hvor koen var nedgravet, blev indhegnet, afgrøftet og påkjørt jord (Fleischer).

33 7 Årsagen til sygdommen formodes at findes i de udenlandske fofaldsstoffe, der er forholdsvis billige, og hvoraf der bruges en he del; de fleste tilfælde optræder også i de distrikter, hvor disse foderstotre anvendes i størst udstreekning. Af ondartet katarrhalfeber angrebes hele besætningen (5 dyr) på gården Ystenes i Hardanger. Tuberkulose sees ikke ofte; Fleischer udtaler bestemt, at den i hans distrikter ikke er hyppig. Kvæg avlen går jevnt fremover i distrikterne om VOSS, hvor telemarkskoen har fået jevn udbredelse. Forøvrigt henvises til den specielle sygeliste. 3, Bergens by. Fra de tre i byen boende dyrlæger foreligger ingen beretning om dyrepraksis inden byens grænser. Angående kjodkontrollen henvises til den særskilte beretning desangående. 4. Nordre Bergenhus amt. Der er indkommet indberetninger fra dyrlægerne: Mossige, Sogndal, J. Bruland, Gloppen og Saxkjær, Florø. Sundhedstilstanden blandt husdyrene anføres som god; der bliver dog kun forholdsvis få sygdomstilfælde anmeldt til dyrkegerne. Miltbrand og miltbrandsemfysem siges at were stationær pa enkelte steder i Sogn. Den smitsomme kalvekastning breder sig stadig i amtet. Dr eie syge hos fåret er også i år forekommet i Gloppen og Breien, hvor der nu er indfort hundeskat, for at få indskrænket hundeholdet og derigjennem sygdommen. Angående husdyravl en anfører amtsdyrlæge Mossige: ( På flere steder inden distriktet, som Lærdal, Lyster, Vik og Hafslo, må heste avl en siges at stå på et fremskudt. standpunkt. Man lægger sig her almindelig efter opdræt af gudbrandsdalshesten, medens man i Ytre Sogn mere benytter sig af fjordhesten. At unghesten gives for liden motion og tages for tidlig i brug, er dog ting, som man jevnlig synder

34 8 imod. Beslaget er gjennemgående dårligt; fejlagtig beskjæring af hoven, for korte sko o. s. v. sees jevnlig. Kv rag a v I en står i det hele temmeligt langt tilbage. Nogen bestemt plan ved anskaffelsen af avlsdyr har ikke været fulgt, hvorfor kvægbestanden er meget opblandet. Man træffer dels telemarkskveg, dels hallingdalskvteg og dels fjordkvæg eller også krydsninger mellem disse indbyrdes. Hvor kvægavlsforeninger er oprettede lægger man mere og mere an ph at anskaffe sig rent fjordkvæg. F odringen er næsten over hele distriktet altfor ensidig og utilstrækkelig. De almindeligst brugte fodermidler er hø, halm, lov og tang, medens kraftfoder og turnips kun bruges paa meget få steder, På grund af den i sommeren 894 optrædende langvarige tørke og en følgende mindre høavling, har man været nødt til at reducere antallet af sine dyr i besætningerne; men da man anser det som en honnørsag at have saa mange dyr som muligt i fjøset, er vistnok reduktionen langtfra foretaget i den nødvendige udstrækning. Fjøsene er på de fleste steder lave, mørke, kolde, trange, dårligt ventilerede og dårligt indredede; det er således meget almindelig, at man har kjøerne stående i en mørk kjælder, hvor belysningen er så sparsom, at man selv midt på dagen må betjene sig af kunstig lys, når man skal stelle kreaturerne. I de fleste af disse temmelig primitive fjøs findes der sjelden nogen rende bag dyrene til optagelse af gjødningen og urinen, hvorfor de flyder omkring på hele fjøsgulvet. Hestestaldene er i almindelighed, hvor sådanne findes, bedre indredede og sundere ; men har man ikke mere end eller heste, så pleier man som oftest at hensætte dem i samme rum som kjøerne. Hudpleien er forsømt og lus på kreaturerne er meget almindelig. På steder, hvor der er oprettet meierier og hvor man altså har lettere for at få afsat sin melk, begynder man mere og mere at få øinene op for, hvilken betydning en rigeligere fodring og en god røgt og pleie af dyrene har. Fåreavlen står på flere steder i Sogn temmelig langt fremme. Man benytter sig en hel del af cheviotfår, dels til krydsning og dels til renavl. Fodringen om vinteren er dog endnu på mange steder altfor knap. Svineavl drives i temmelig stor udstrækning, men fuldstændig planløst. Prisen på husdyr høsten 894 har været: for heste kr. 00,00 kr. 500,00, for kjør kr kr. 00,00 og får kr. 0,00 kr Befolkningens trang til dyrkegehjælp er ikke særlig stor. Kvaksalvere findes i hver bygd.»

35 9 5. Romsdals amt. Der er indkommet beretninger fra dyrlægerne Dah e, Molde og L ()ken, Kristiansund. Kværke og strengel havde i sidste kvartal af året en større udbredelse end vanlig og var tillige ondartet; de fleste tilfælde er dog ikke kommen under amtsdyrhpgens behandling (Dahle). Dreiesyge hos får var meget udbredt på Knardalstrand i Søndmøre; shledes har en mand i løbet af et par år slagtet over '0 får på grund af denne sygdom. Hunde findes på næsten hver gård og ved undersøgelse af disse viste de sig at lide af bændelorm. En kalvningsfeber-lignende sygdom er flere gange iagttaget hos svin (Dahle). Interessen for husdy r b ruget er i stadig stigende; rogt en er dog ofte mangelfuld, særlig med hensyn til renslighed. 6, Søndre Trondhjems amt. Der er indkommet indberetninger fra Bang, Trondhjem, Vo Id, Selbu, Davidsen, Røros, Skjulestad, Opdal, Østby, Orlandet, Gjørud, Orkedalen, Morseth, Stjørdalen og Lund, Trondhjem. Af miltbrand er opført 5 tilfælde; sygdommen optrådte på tildels nye steder og smitten antages oftest at skyldes udenlandske kraftfoderstoffe, Kokopper har i sommerens lob været stærkt udbredt i Meldalen og den øverste del af Orkedalens Herred; som regel havde sygdommen yverbetvendelse tilfølge (Gjørud). Smitsom kalvekastning har haft ikke liden udbredelse i amtet. Gjørud beretter om papillomdannelse omkring munden, på benene og mellemfoden hos nogle får, der angrebes på en bestemt havnegang i fjeldet. Dyrene var halte og spiste kun lidet (smgl. Lister og Mandais amt). Høet fra de nævnte græsgange siges når det anvendes til foder hos hesten at fremkalde kolik og hos kvæget ikke sjelden diarrhoea Kværke havde ikke liden udbredelse i Opdal i månederne oktober december; ligeledes i Trondhjem med omliggende distrikter. I Selbu fik kreaturerne over hele distriktet stivhed i lemmerne om våren straks efter at de var bragt på græs. Årsagen kunde ikke eftervises; det formodes, at sygdommen var af rheumatisk oprindelse. Angående tub erk ulosen påtræffes den af og til i distrikterne; der er foretaget ikke få tuberkulin-injektioner. Bang anfører, at han påviste sygdommen hos 5 gjedekroppe, der indførtes til kjødkontrolstationen Trondhjem.

36 F or gi ft fling med linkagemel blev ingtiaget hos to kalve (Østby). A ngaende husdyrbru get og husd rst el let anfores, at der spores g wdelig fremgang i amtet, men meget star endnu iilhage; en almindelig feil som fremhæves stærkt er, at dyrene slagtes for tidlig, så vedligeholdelsen af stammerne væsentlig sker ved ungdyrene. 7. Nordre Trondhjems amt, Der er iiìdkotiflrt beretninger fra Br ust a d, Værdalen, I o d u m, Stenkjær, S a uge s ta d, Overhalden, Gj ø rud, Orkedalen, Ø rsti, Inderoen, M ors e th, Stjordalen, Askevol d, Levanger og NI arum, Frosten. Sun dhedst ilst a nden au fores som god eller meget. god. Ar smitsomme sygdomme har kun d sy g en hart nogen udbredelse; denne anfores som meget og jevnt udbredt i amtet; men kun et fatal ar tilfwide anmeldes. Il ìd der hindrer meget en hensigtssv:irende desinrektion er de (.,Yirlige svinelitise; disse hygges nemlig oftest af trfu og uden gulv, sa i I bunden iniiceres. I kw a I mindelige form bar vveret k nuderosen ; a r ()g til er bemærket It e rs gdomme soin klappefeil. B o dig ur in. Dennes årsag antages of Ofsti at være den mængde guldsmedlignende insekter, der optrådte på havren sidste host. Af andre sygdomme har fordoielseslidelser, bl a. en ikke sjelden optrædende bladmaveforstoppelse (Morsetb), samt h n dli del se r, særlig ringorm, optrådt med forholdsvis mange Ringorm er fremdeles meget udbredt i Værdalen. Hu sdy r av I en lader en do u in eget til bogy at ønske. Kun få steder drives husdyrbruget planmæssigt og raiionelt ; der klages over for tiden sagkyndig bistand. Et skjonsomt ud Ig a Is a vlsdyr, rigelig og kraftig fodring samt tilstrækkelig hudpleie findes kun pa de færreste steder. Man stiller dog store forhåbninger til de nystiftede kvfegavlsforeninger. Hesteavlen er dog i god opkomst i enkelte dele af amtet, så ledes f. eks. i Stjordalen og Frosten. Svin ea vi en er også i opsving, men svinestaldene gjennemgående dårlige og usunde. Kv a ksa veriet florerer fremdeles på flere steder.

37 8. Nordlands amt Der er indkommet beretninger fra dyrlægerne Nøkleby, Bodø, Garseg, Mosjøen samt T ell efs en, der praktiserede i Mosjøens distrikt fra Iste januar til 8de april 894. Brdsot optrådte på Elvebakken i Rostad (Mo); der 5 får; sygdommen skal tidligere have hjemsøgt fårene der i egnen. Onda rt et katarrhalfeber forekommer af og til. Pet Steinslet i llatfjelddalen siges hele besætningen i vinteren 893 at were uddød af syo. dommen. Rodsyge siges at have ikke liden udbredelse i egnene om Mosjøen. På Indyr i Gildeskål optrådte i mai måned en koppeepidemi hos kjør; næsten alle dyr angrebes og havde tildels svær almenliden; hvorfra smitten skrev sig, vides ikke. Tuberkulosen synes at have ikke liden udbredelse i distrikterne mu Bodo, ialfald lider en hel del dyr i distrikterne af en mistænkelig kronisk bronkit med hoste (Nøkleby). Hundesyge er almindelig blandt hundene om Mosjøen og Bodo. Kronisk bronkit har haft stor udbredelse i distrikterne om Bodo og Mosjøen. Årsagen angives at ligge i det dårlig indbjergede mugne ho. Nøkleby bemærker, at det udover våren i Bodo landsogn var ligefrem sjeldent at se en for bronkitis fri hest. Som lægemiddel anvendtes arsenik, men med tvivlsomt resultat; mod akut bronkit anvendtes apomorfinmikstur med bedre resultat. Smitsom kalvekastning er temmelig almindelig i Here distrikter af amtet. Hu sdy rav len og husdyrrøgten siges i sin almindelighed at sta meget tilbage, dels af den grund, at fiskeriet i enkelte egne spiller en større rolle end jordbruget. Også her er kvægslaget tildels meget opblandet med fremmede racer, men i den sidste tid lægges der mere an på at udvikle det stedegne kvæg. Et af de bedste kvægslag findes i Hemnes; det melker godt og har en ganske god kropsbygning og er lidet opblandet med udenlandsk kvæg. Hesteslaget er ikke lidet påvirket af svenske heste, efter hvilke afkommet siges at blive dårligt; der er forøvrigt forsøgt benyttet gudbrandsdalske og vestlandske hingste som forbedringsmateriale. Fåreracen er liden og kantet og avlen spiller liden rolle. Af geder holdes ikke så få, særlig inde i fjorddistrikterne. Svineavlen har gjort lidt opsving i det sidste. Kreaturernes røgt og pleie er mangelfuld I august måned afholdtes statens hesteudstilling i forbindelse med udstilling af kvæg, får, geder og svin; særlig de sidste udstillinger havde vundet livlig tilslutning (Garseg) Af kvaksalvere tindes mange såvel ambulerende som fastboende.

38 la Tromso amt. Amtsdyrlæge Bu ck, Trondenes, anfører i sin indberetning «Sundhedstil s tan de n har i årets løb vieret god. Af smitsomme sygdomme er iagttaget Ondartet katarrhalfeber, som er forekommet i Reisen, hvor 5 kjor var angrebne, 3, Kokopper forekom flere steder, men iseerdeleshed pi gården Leikvig Trondenes, hvor hele besætningen, bestående af kjør, var angrebne tillige blev budeien smittet. Kjørene er små, nærmest fjordrace, enkelte steder biandet med ayrshire- og russekvwg ; men det har ikke været heldigt med disse blandinger, isærdeleshed ikke med russekvæget, da det blev store, høibenede dyr, der trænger dobbelt saa nieget foder, soin den oprindelige race. Has dyra vlen stuar ellers lavt, du der intet synderligt udvalg gjøres og okser bruges i for ung alder. Hudpleie kjendes mesteu ikke de fleste steder, hvorfor der mange steder findes kjor befengt toed lus og skab. F ti osene er morke, små og trange, mange steder uden vinduer med en glugge i taget ; ligeledes tindes ofte en grue, hvor der koges og stelles; fjøsene menes derved at skulde holdes mere tørre, men er jo også til sine tider fyldt af røg. Staldene er noget bedre, når en sådan findes; men oftest står hesten i fjøset. Sandsynligvis vil husdyravlen gå mere fremad, da der nu oprettes meierier i Kvwdfjord og Trondenes, og tænkes der også herpå flere steder, hvilket vistnok vil have en del at sige med hensyn til røgt og pleie. Fodringen består hovedsagelig af ho, sild og fiskeaffald samt potetes og mel som surrogater. Tang bruges mange steder. Nogen sultefodring var der ikke hit. ; da det blev tidlig vår, allerede iste april. De hereder, hvor jeg har haft noget at gjøre, er : Trondenes, Kvædfjord og Ibestad; de andre ligger så langt borte, at det kun bliver en og anden tur, så kjendskabet til dem er liden. Kvaksalvere bruges her meget, undtagen i Trondenes og Kvædfjord, hvor de er aftaget meget.»

39 3 C. Bevilgninger til veterinærvæsenet for budgetterminen : Amtsdyrkegernes aflønning Veterinærlaboratoriet og ekstraordinært til : 3, Indredning og inventar af samme. 4. Kursus for dyrlæger. 5. Statsdyrlægen i Bergen.. Kr. 000,00 Do. i Tromso stift» 500,00 6. Reisestipendier 7. Skyds-, diæt- og tilfældige udgifter 8. Tidsskrift for veterinærer 9. Karantænestationen «Ytre Voulen» ved Stavanger 0. Trykning af veterinærberetning. bevilget: Kr ,00» 6 000, ,o0 00,00 medgået: Kr ,00» 6 000,0o» 3 440, , ,00 000,00 000, , ,74 400,00 400, , ,3 00,00 6,66 Kr ,00 Kr ,53

40 4 ). Offentlige foranstaltninger ni. m. vedrørende veterinærvæsenet i 894. Under te marts blev det pålagt samtlige dyrla, ger til veterinærstyrelsen og vedkommende sundhedskommissions ordfører at indsende indberetning om hvert af dyrlægen behandlet tilfælde af smitsom husdyrsygdom. 6t e j uni udfærdigedes en plakat af følgende indhold: «I kraft af lov om foranstaltninger i anledning af ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene af 0de mai 88 8 bestemmes herved folgende foranstaltninger i anledning af indførsel af husdyr In. v. i stedet for de ved plakaterne af 6te juni og de september 893 fastsatte: A. He ste kan indføres: ) fra S v e ri e på betingelse af, at der medbringes et for hvert enkelt dyr af politimyndighed bekreftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidstforløbne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skvds- og trafikheste, der passerer gruendsen for atter at vende tilbage til Sverige, rammes ikke af ovenstående forskrift. ) fra all e andre ande på betingelse af: a. at der medfølger et for hvert enkelt dyr af vedkommende lands politimyndighed eller af norsk konsul bekræftet suudhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom, samt b. at ethvert dyr ved ankomsten til norsk toldstation undersøges af autoriseret norsk dyrlæge og af ham erklæres sundt. B. Drøvtyggere: a. Hornkvæg (storfæ), får og ged er kan indfores fra Sverige Malmöhus län undtaget på betingelse af: ') at indførslen sker enten pr. jernbane eller søværts direkte til Fredrikshald, ) at der skal medfølge et af svensk politimyndighed eller autoriseret dyrlæge på dyrenes hjemsted udstedt sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyrene ikke er indførte fra Malmöhus Ian eller fra udlandet i de nærmest foregående 6 måneder, samt at de kommer fra et distrikt, hvor der i de sidste 6 måneder ikke har optrådt mund- og klovsyge, kvægpest eller ondartet lungesyge, og hvor der heller ikke har foreligget grundet mistanke om sådan sygdom ;

41 5 3) at dyrene er mærkede eller i sundhedspasset således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres, samt 4) at dyrene skal føres direkte til Fredrikshald til det indhegnede, for sådant øiemed reserverede kvægtorv, hvor de bliver at underkaste dyrineundersøgelse efter departementets nærmere bestemmelse. b. Forøvrigt forby des indførsel af drøvtyggere (o: storfæ, får, geder og andre drøvtyggende dyr) fra all e I and e, med undtagelse af de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hav, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Rensdyrtrafiken til Norge rammes ikke af dette forbud. e.h ornk vfeg t or fæ), får og geder forbydes indførte fra Fin m a rk e n til rigets øvrige distrikter. C. Svin forbydes indført fra alle lan de med undtagelse af de under litr. B, b, nævnte russiske havne, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Fra Fin marken forbydes svin indført til rigets øvrige distrikter. D. Hu n de forbydes indført fra all e lande med undtagelse af Sverige og Danmark, fra hvilke lande indførsel kan ske på betingelse af, at der medfølger et af vedkommende lands politimyndighed udfærdiget bevis, hvoraf tremgår, at vedkommende dyr har opholdt sig mindst i 6 måneder inden vedkommende land, og at det i henhold til en af autoriseret dyrlæge udstedt erklæring ikke antages at overføre smitsom sygdom. Hunde, der tilhører eiere af svenske renhjorder og i følge med disse passerer Finland på gjennemgang fra Sverige, rammes ikke af dette forbud. E. Raa dele af drøvtyggere og af svin, såsom uberedede skind og huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke ind e fa tt et), utilvirkede, utilberedede og urensede hår og borster samt muler og klover skal være forbudt at indføre fra alle lande. lndforsel of usaltet eller u ti lb e red e t kjød og flesk samt usmeltet t al g skal være forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet, fra Rusland med undtagelse af indførsel til Finmarken fra de ved Nordishavet og det hvide hav beliggende havne, samt fra alle lande udenfor Europa. F. Indførsel af græs, h ø og ha m til fourage forbydes fra alle lande undtagen fra Sverige samt til Finmarken fra de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hav. G. Brugte fj sr edsk ab er forbydes indført fra alle lande, medmindre det godtgjøres, at de er sikkert desinficerede.» ' '7 de juli blev af storthinget bevilget gage til et direktørembede for det civile veterinærvæsen under ophævelse af det tidligere overlægeembede ved samme etat.

42 6 Under 7de sep tember udfærdigedes plakat af sådant indhold: «I kraft af lov angående foranstaltninger i anledning af ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene af 0de mai 8 8 bestemmes herved den forandring i plakat af 6te juni 894 angående foranstaltninger i anledning af indførsel of husdyr m. v. fra visse lande og havne, at plakatens litr. B, a herefter skal lyde således: B. Drøvtyggere. a. Hornkvæg (storfæ), får, geder kan indføres fra Sverige Malmöhus län undtaget på betingelse af: ) at indførselen sker enten pr. jernbane eller soværts direkte til Fredrikshald eller Kristiania; ) at der skal medfolge et af svensk politimyndighed eller autoriseret dyrlæge på dyrenes hjemsted udstedt sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyrene ikke er indførte fra Mal möhus Mu eller fra udlandet i de nærmest forudgående måneder, samt at de kommer fra et distrikt, hvor der i de sidste 6 måneder ikke har optrådt mund- og klovsyge, kvægpest eller ondartet lungesyge, og hvor der heller ikke har foreligget grundet mistanke om sådan sygdom. 3) at dyrene er mærkede eller i sundhedspasset således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres; 4) at dyrene skal fores direkte til de indhegnede, for sådant øiemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste dyrlægeundersøgelse; 5) at forsåvidt dyrene indføres søværts til Kristiania, bliver de at underkaste dyrliegeundersøgelse, førend de slippes iland saint 6) at departementet for det indre bemyndiges til forøvrigt at fastsætte de nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning.» 9 de september blev angående udførsel af husdyr udfærdiget sådan plakat: «henhold til lov angående forholdsregler mod udførsel af syge husdyr af Il/Ide juni 890 fastsættes herved følgende forskrifter : A.. Heste, hornkvæg, svin, får og geder, som med skib agtes udførte til udlandet, skal umiddelbart forinden indskibningen i vedkommende eksportfartøi på afsenderens bekostning undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge og må kun indskibes, såfremt det ved undersøgelsen befindes, at de ikke frembyde tegn til at lide af nogen smitsom sygdom, og der heller ikke er nogen grund til at formode, at de ved berørelse med smittede dyr eller på anden måde nylig kunde være smittede af sådan sygdom. Herom skal af dyrlægen afgives attest til afsenderen.

43 7. Umiddelbart efterat dyrene er undersøgte og godkjendte, slippes de enten ombord eller ind i en særskilt hegning, så at b-røring med de ikke undersøgte dyr undgåes. Samtidig forsynes hvert dyr med et mærke, der betegner, at det er undersøgt og kan udføres. Dyrenes antal og kjøn samt mærkets art anføres i den sundhedsattest, som af dyrlægen udstedes. 3. Forsåvidt undersøgelse foretages umiddelbart for indskibning i lokalskib, der skal gå til eksportstedet, er ny undersøgelse ved ankomsten hertil unødvendig, såfremt enten dyrene lokalskibet er holdt afsondrede fra andre ikke undersøgte dyr, eller samtlige ombordværende dyr er undersøgte og fundne fri for sygdom, og dyrene fra skibet overføres enten direkte til eksportskibet eller til den i nævnte indhegning. 4. Ethvert skib, som agtes anvendt til udførsel som under i nævnt, skal for hver reise på det forste sted, hvor det her i landet indtager dyr, undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge eller, forsåvidt ingen sådan der findes, af stedets politi. Finder den, der har anstillet undersøgelsen, grund til at anse skibet for smittefarligt, må dyr ikke indtages, forinden det er behørigt desinficeret. For hver gang skibet er blevet undersøgt og godkjendt, skal attest herom afgives til skibets forer. Undersøgelsen og desinfektionen sker på skibets bekostning. 5. For dyrs undersøgelse med mærkning betaler afsenderen til dyrlægen for hver forretning: for hver hest kr too» hvert stykke hornkvæg over / år >, 0,5 0»» under./år» 0,5» mindre dyr (svin, får, geder): for et antal af til og med 00 dyr 0,5 pr. stk. de næste 00 dyr 0, det overskydende antal... 0,09» Betalingen beregnes efter det samlede antal dyr, som samme eksportør rekvirerer undersøgt på en gang. For den i 4 omhandlede undersøgelse af skibet betaler skibets fører dyrlægen eller vedkommende politifunktionær kr. 4,00. Ligesåmeget betales dem for at påse skibets desinfektion, forsåvidt denne ikke kan finde sted samme dag som undersøgelsen. 6. Departementet for det indre bemyndiges til i tilfælde at give nærmere bestemmelser angående de her nævnte foranstaltningers gjennemførelse. B. Plakat angående forholdsregler ved udførsel af husdyr til Storbritannien og Irland af 5de august 890 ophæves.»

44 8 Under 5de nove in er blev af veterinærdirektøren udstedt cirkulære om smitsomme hestesygdommes udbredelse til vhbensamlingerne m. v. Cirkulæret er sålydende: «Da der blandt de i de militære våbenøvelser deltagende heste hyppigt optræder smitsom lungesyge, og da sygdommens udbredelse ofte skyldes, at der fra udrederdistrikterne til våbensamlingerne fores syge eller smittebefeengte heste, er der fra forsvarsdepartementet skeet henvendelse til veterimerstyrelsen med anmodning om at bevirke, at de vedrørende militære korpser hurtigst muligt erholder efterretning om denne eller andre smitsomme sygdommes optræden blandt vedkommende distrikts heste, forat i tilfælde de nødvendige forholdsregler kan tages til forebyggelse af, at smitte overføres til v å bensamlingernes heste. Da smitsom sygdom ved de hjemvendende tjenesteheste atter let spredes i distrikterne og da der ved en smitsots optræden voldes det offentlige og de private eiere ikke ubetydelige udgifter, skal jeg i denne anledning henstille til hr. amtmanden at anmode de i vedkommende udrederdistrikter praktiserende dyrlæger om snarest muligt at indberette til vedrørende militterkorps, når der inden distriktet måtte forekomme smitsom lungesyge blandt hestene samt tillige, om der på nogen udredergård findes ondartet kværke eller hyppigt optrtedende tilfælde af miltbrand. For andre smitsomme sygdommes vedkommende og for enkeltvise tilfælde af miltbrand vil de *linen' det civile veterinærvæsens administration trufne foranstaltninger være tilstrækkelige. Samtidig skal jeg henlede dyrlægernes opmærksomhed på, at den såkaldte influenza hos heste er en fra den smitsomme lungesyge forskjellig sygdom, der, såvidt vides, ikke har optrådt her i landet i senere år. Skulde imidlertid denne stærkt smitsomme sygdom, der i tilfælde hurtigt vil antage karakteren of farsot, optræde nogetsteds, bør den også anmeldes. Ifølge meddelelse fra veterinærkorpset er udrederdistrikterne fortiden følgende: te feltartillerikorps, adr. Kristiania: omfattende Jarlsberg, Våle, Nedre Eker, Lier, Aker, Nesodden, Ski, Skedsmo, Nitedalen, Hadeland, Ringerike. d e t feltartillerik orps, adr. Fredriksstad: omfattende As, Krogstad, Enebak, Relingen, Tomter, Spydeberg, Habol, Askim, Våler, Skeberg, Vestby, Moss, Fredriksstad. 3die feltartillerikorps, adr. Trondhjem: omfattende Fla, Melhus, Buviken, Børsen, Bynesset, Klæbu, Trondhjem, Stjørdalen, Frosten. Trondhjemske kavallerikorps, adr. Stenkjær: omfattende Levanger, Værdalen, Inderoen, Sparbu, Beitstaden.

45 9 0 plan dske k a vall e rik orps, adr. Hamar: omfattende Ringsaker, Nes, Vang, Løiten, Romedal, Stange, Ostre Toten. A k ershusiske ka v al erik orps, adr. Kristiania: omfattende Rakkestad, Eidsberg, Holand, Trøgstad, Blakjer, Nes, Eidsvold til Sørum. T r æ nkorp s e t, adr. Kristiania: omfatteende Vardal, Biri, Vestre Toten. 6 te december blev den i plakat af 6te juni for Malmöhus lån gjorte undtagelse ophævet. 9 de decemb er blev af departementet udstedt cirkulære om forståelsen af lov af 7de juni 89 særlig dens 4 om kommunale slagtehuse, kjødkontrol m. v. Cirkulæret er sålydende: (Ned lov af 7de juni 89 om kommunale slagtehuse, kjødkontrol in. v. er der givet de kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhed og plan er godkjendt af kongen, adgang til med kongens samtykke at påbyde, at al slagtning af nærmere bestemte arter af husdyr, hvis kjød skal benyttes til menneskeføde, skal foregå i det kommunale slagtehus. Departementet har imidlertid bragt i erfaring, at adskillige kommunestyrer, der forøvrigt har fundet sådan slagtetvangs indførelse i kommunen ønskelig, liar næret betænkelighed ved at fatte beslutning derom af hensyn til lovens 4, der påbyder kommunen at give erstatning i tilfælde efter lovligt skjøn for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunen lovlig opførte bygninger og indretninger måtte lide ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øiemed. Departementet skal i denne anledning udtale, at efter dets mening skal erstatning ifølge nævnte lovparagraf kun blive at tilkjende for den påviselige, virkelige skade, som eiere af og b rugsbere ttige de til privatslagterier måtte lide ved, at de til slagtebedriften hørende bygninger og indretninger bliver unddraget sin be s te m m el se. Der pligtes ikke erstatning for ulemper, som måtte være fremkaldt ved, at bedriften besværliggjøres eller afbrydes, og det bør ved beregning af skaden formentlig navnlig iagttages, at det udbytte, som kan opnåes af tomter og indretninger ved at disse kan benyttes på, anden måde, bliver fradraget det hidtilværende udbytte. Som ufravigelig betingelse for mulig erstatning gjælder desuden ifølge den nævnte lovparagraf, at bygningerne og indretningerne lovlig er opfort for slagtebedrift. Til erstatnings opnåelse kræves således, at der virkelig er istandbragt separate anlæg bestemte for slagtebedrift, og vedkommende er da berettiget til erstatning i forhold til den værdiforringelse, som anlægget vil lide ved, at det ikke længere kan tjene til sit oiemed; der antages derimod ikke at ville kunne blive spørgsmål om at

46 30 tilstå erstatning for sådanne bygninger, der er opførte i andet øiemed end til slagtebedrift, men midlertidig eller senere er ghet over til at bruges til slagteri. Denne forståelse af vedrørende paragraf står i fuld overensstemmelse med lovens forarbeider og med de udtalelser, der under behandlingen i storthinget fremkom såvel fra justitsdepartementets chef, der havde foredraget sagen, som fra vedkommende komitéordfører, der havde formet paragrafen, og fra en repræsentant, der særlig omhandlede erstatnings-spørgsmålet (cfr. 0th. Prp. No., 89; Indst. O. No ; 0th. forhandl. 89, pag. 490 fl.). Departementet skal videre oplyse, at forbilledet for den heromhandlede lovparagraf er en lignende paragraf i de preussiske slagterilove af 8de marts 868 og 9de marts 88, og at der i Preussen efter disse love i mange byer ikke er betalt eller krævet nogen erstatning. Derimod antager departementet, at der vil blive at tilstå erstatning for sådanne apparater og indretninger, der vitterlig er anskaffede for slagtebedriften og ikke helt eller kun delvis kan nyttiggjøres, hvis slagtebedriften ophorer på stedet, såsom heiseindretninger, bryggepander o.. Disse erstatningssummer vil dog antagelig blive ganske ubetydelige. Man anmoder hr. amtmanden om at henlede magistraternes opmærksomhed ph disse forhold, for at ikke hensynet til den af 4 i slagtehusloven folgende erstatningspligt skal træde hindrende iveien for oprettelse af kommunale slagtehuse med slagtetvang.»

47 3 E. NugjAdende (Iste juni 896) regler for indførsel af husdyr til Norge. A. Heste kan indføres: ) fra Sverige på betingelse af, at der medbringes et for hvert enkelt dyr af politimyndighed bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidstforløbne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skyds- og trafikheste, der passerer grændsen for atter at vende tilbage til Sverige, rammes ikke af ovenstående forskrift. ) fra alle andre lande på betingelse af: a. at der medfølger et for hvert enkelt dyr af vedkommende lands politimyndighed eller af norsk konsul bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom, samt b. at ethvert dyr ved ankomsten til norsk toldstation undersøges af autoriseret norsk dyrlæge og af ham erklæres sundt. B. Drøvtyggere: a. Hornkvæg (storfæ), får og geder kan indføres fra Sverige på betingelse af: ) at indførselen sker pr. jernbane, søværts eller ad korteste landevei direkte til Fredrikshal d eller pr. jernbane eller søværts til Kristiania; ) at der medfølger en af to på dyrenes hjemsted bosiddende, troværdige mænd udstedt attest om, at dyrene ikke i de nærmest forudgående 6 måneder er indførte fra udlandet, og med angivelse af, i hvilket distrikt dyrene hører hjemme; 3) at dyrene er mærkede eller i attesten således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres; 4) at dyrene ved ankomsten føres til de indhegnede, for sådant oiemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste dyrlægeundersøgelse. 5) at de til Fredrikshald bestemte, ad landeveien indførte dyr ikke afhændes, førend de har erholdt sundhedspas fra kontroldyrlægen på Fredrikshald; 6) at departementet for det indre bemyndiges til forøvrigt at fastsætte de nærmere bestemmelser angående den heromhandlede imports ordning. b. Forovrigt forbydes indførsel af Drøvtyggere (0: storfæ, får, gjeder og andre drøvtyggende dyr) fra all e lan de, med undtagelse af de russiske havne ved Nordishavet og Det hvide hav, hvorfra det

48 3 er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Rensdyrtrafikken til Norge rammes ikke af dette forbud. e. Hornkvæg (storfæ) ve) får og gj eder forbydes indførte fra i n- m a rken til rigets øvrige distrikter. C. S v in forbydes indført fr a alle lande med undtagelse af de under liti. B, b nævnte russiske havne, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Fra Finm ark e n forbydes svin indført til Rigets øvrige Distrikter. D. Hun de forbydes indført fra all e lande med undtagelse af Sverige og Danmark, fra hvilke lande indførsel kan ske ph betingelse af, at der medfølger et af vedkommende lands politimyndighed udfærdiget bevis, hvoraf fremgår, at vedkommende dyr har opholdt sig mindst i 6 måneder inden vedkommende land, og at det i henhold til en af autoriseret dyrlæge udstedt erklæring ikke antages at overføre smitsom sygdom. Hunde, der tilhorer eierne af svenske renhjorder og i følge med disse passerer Finland på gjennemgang fra Sverige, rammes ikke af dette forbud. E. Raa dele af drøvtyggere og af svin, såsom uberedede skind og huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke indb e fa tted e), utilvirkede, utilberedede og urensede hår og børster samt muler og klover skal were forbudt at indføre fra alle lande. Indførsel af usai tet eller utilberedet kjød og flesk samt usmeltet talg skal were forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet, fra Rusland med undtagelse af indforsel til Finmarken fra de ved Nordishavet og det hvide hav beliggende havne, samt fra alle lande udenfor Europa. F. Indførsel ai græs, h ø og halm til fourage forbydes fra alle lande undtagen fra Sverige samt til Finmarken fra de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hav. G. Brugte fj øsredskaher forbydes indført fra alle lande, medmindre det godtgjøres, at de er sikkert desinficerede.

49 Tabeller

50 34 Tabel I. De vigtigste husdyrsygdomme i (Relevé des divers cas de maladie des animaux Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdoitille ( dies) -o cl) ne e s- cu 7.) E ne n r,j Miltbrand (Anthrax) Raslesyge (miltbrandsenifysem, Rauschbrand) Anthrax cm - phy sematosus) 5 Ondartet ødem (Oedema malignum) 4 6 Bråsot (Morbus epizootieus acut issimus ovis) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Smitsom klovsyge hos fåret (Paronychia contagiosa ovis).. Rødsyge (crothlauf») (Morbus rub er) Knuderosen (Erythema no dosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber ( Morbus maeulosus) 4 Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis) Strålesopsygdom (Actinomy co - cis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascoco ccus) 69 3 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum)... Stivkrampe (Tetanus) Difteri (Diphteria)... 3) Kopper (Variola, Vaccina et 0 vina) Overføres I) tilfælde af yvertuberkulose. ) Efter kastration af kvaksalver. 3) tilfælde af

51 ' 35 Norge i 894, artsvis ordnede. domestiques, par espèces, en Norvège en 894). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a., 7 -:,, c., -,-,-- a),-.,.., a o n o 4),,-c-.J a.).7). ro., r-cs ',,%),,,., 7 4) :-E! \",, '".E; - '-, tan 7i 7) '-',7 o, 4-' "Zt,' elf),-,,-.,-, s c), --,,,- 73 o, Z 0 ci, -''' 7: S cu '-' i - c' - ' i',,.,'.","') :c : $, ;" Tc' z'i) = t. -; r-tc: Z i -. '' - ' Z " Z -' E,,. o ' ' )i, t,' 4) '' 0,t',4 a ),,',' d'-' i"''' G,:.,:-..`.-,,i,t3 a :i d' ' il,,r3 a ms:--' EI,C. 3 n.., crdc--% rrj "t; 'DO,--, r ci '- '3 r ;" '-0 '-'z' tt r ct '' -_, -ci '-' 7:j ai s. P-.z,. t3 '',..!._, -i ''',' PO i - _ _ _ _ - _.. _ _ _. _ _ i i _ - difteri i skeden.

52 36 Tabel l. (Forts.) (Continuation). Hest (Espèce chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 5 - -P ç, () \, "; ev Cs -TO -c (-) n c.) 7)4 (.) ne -a 't - -d e Overført (tran,sport) I Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bronchitis) H5 9 og brvsthindebetamdelse (Pneumonia et Pleuritis).. 05 Fordoielsessygdomme (indigetion, mave- og tarmkatarrh, diarrhé, kolik, forstoppelse) ( Gastritis, Diarrhoe, Colica Obstructio). 935 Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoda acuta et dysenteria) 9 Trommesyge (Tympanitis).. 4 Forgiftninger i) (Intoxicationes) 4 Lutterstald (Diabetes insipidus) 6 Ind voldsorme ) (Helminthiasis) 88 Flyndresyge (Ikter) (Distoma - tosis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetwndelse (Menin - gitis acute). 9 Kronisk hjernebetændelse (Koller) Hydrocephalus chronicus) 4 Blodurin (Hmmoglobinuria. He& moglobinaemia) 3 Benskjørhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Trieophyton tonsurans) Skurv (Favus)... 4 Skab (Scabies) Lus (Pediculinee) Uregelmæssige fødsler (Partus irrequlares)... 4 Misfostre (Monstra)..... Børvræugning (Inversio uteri) Overføres I ) Mønje, kogsalt, stryknin, saltlage, kviksølv, arsenik, salpeter, kobber, centrifugeaffald, marginata, T. expansa, T. coenurus, spolorme, rundorme og pidskeorme.

53 37 Ged (Espéce caprine) I?,,-- '''' \ti E, -,,.-0,-,.4(?.. -). '' - -, , - j-,-, -, - : -' n ô Svin (Espéce Porcine) 3,--- j \ ',, " '''' --,, '' -,,l,, t. - `_- ' (.) 7-,. '",-' /4",),,, -7.,,,t,i., `ç? ' ",-,N ;.,. Z,','.z 8 t', -,-) ', ,,,d, t's),,,_ c9._-) Hund (Chiens) Kat (Chats) (I) * \ '-',,,,,, -, 76 r--, 4.,, '-' ' - -,' 43'.,,, '' - ) - E ''-' c., -`,. '..' :0 -,' -, -`, L.) E''' -,ô:, c. -_) E'.."' ē -e,.-:',-, t''' Z'' -- '- -, Fjerkræ (Volailles) cl,,-, 7.; E c9 L' Andre dyr ( Animaux, divers) a,.,-;`, a), s E'', rt.' 4 V "---` m z r,,,, c '', cu 7) E o,..,.0 :. E,', ct t ' -d -Ë', _ 0 ''.-i 0-, '' _ _ i _ fl i _ i _ _ _ _ _.. _ _ _ mugsop, slangebid, sublimat, fosfor, parafin, drank, linkagemel og senecio aqvaticus. ) Tcenia

54 Tabel I. (Forts.) (Continuation). l-lest (Es?ce chevaline) Ko (Esý?ce boziìi') Får (Esp?ce ovine) s y g d o in ni e (Maladies) ),--- -i.- -- a': a.,.-. 'u ne c' s-_-- -a e':' d_ ne n av v Overført (tiasport,) Bordreining (Toisio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Etetentio placeotæ)... Kastning (Abortus)... Kalvniiìgsfèber (Melkefeber) (Elampsia pueìpeïalis).. Børbetændelse og septichæmisk kaivningsfeber (Febiis puerperaus. Septichœniia puerp) Yverbetændelse (Mastitis). Forfangenhed (Hordeatio. Kri thiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). Kastrationer (Castratiooes). Kræft og andre svuster (Carcinorna et Sarcoma) ')... Cerebrospinal meningit (Meninguis cerebrospinalis)... Beskelersyge (lljxanthen'ta genitalium contagiosa) Mundsyge (Sloæatitis contagiosa pustulosa equi) Vortesygdorn (Papillomatosis) Asthma og lungeemfysem (Asthma emphysema pulmonukn) Taridsygdomine (Vitia dentium) Led-, sene- og seneskede sygdomme (Arthritis synovitis, tendinitis, bursitis)... Traumatisk hjertesæksbetæm delse (Fericarditis traumatica) Kirurgiske sygdomme (sår, kontusion, abces osv.) (Vulnera, abeessus, contusiones).. øiellsygdomme (Vitia oculorum) 7839 S i) i - i i Ifi i i i ' i Overføres 3648 G ) Flere besætninger. 5) tilfælde af kræft i penis.

55 ( morts) (signalis) g:,.., e, P, (abattus).., 0,-, (marts) P (abattus) p., r, (morts) (signales) s) og (abattus et morts) - (si gnali I,-, P-, k - i'.,,-..-,., u) '.. :- " ',,---, 4,, tl Q. -t i.t'', z.. CJ z,.,--,,. i,,, 6D (7..,-,. i,,,. : 6D J = (:), (abattus) (signales) s) q I \ i e i t i t i I I ', Z, o, C.),C.*,----,, -:, z,. i i,,.,--. crz. 6D,--',4,... cd, c.,-, 4, c> cc> ôc.o i op,.,. N.,. \ c.,.. i,--,,--.., - z'. K.) C.. C.*... Go Z\V Cs, i i i i e e C.* e i. ' '' œ 6. ) -' --. c.),,-,..r--- -./ 4,.. i4.. ro, i --/ i I i I c...--,. i--, CS, CL, c,'., oo i... i4. c.. (MO/IS) ( si gnalis) P (abattus) ra., 0,-.,...,...--, c-).,. ''.- 5,, --' P- J I. i I S c,,, i i,, i I a,- 7C,., rzl - C. s,,,,.., C,--,..) e e. e i i e e,,., a--, ;z, P ',:)"...._-, c.,:, i,,, i..,, ii ' " ' o, o., i i i i i,, i i. c), o.,,-.) a,,,... z.,,,,,., t., s), i,,, i. i.,,, i.,,, og (abattus et morts)

56 40 Tabel L (Fortsat.) (Continuation). Hest (Espèce chevaline) Ku (Espèce bovine) Får (Espéce ovine) sygdoinine. (Maladies).,,-;_-;, tes' '''' _3 E.*,-,-,,, -% (') ;' r'''.4.,, '-'s F,?,-, cu '' av 7; ' E.z.-," c5- '-' '. 7, a) '-'-,' E ''' '9 s d r'',..., -S) (' o ' e-, :--, *0,,, Overført f Benlmid og andre benlidelser (Fractura, periostiti's etc.) Lamhed og krampe (Paralysis et Ci(inipi) Roy- og klovlidelser (Vitja ungvis) iygdomme i patterne (i'itia papille uberis) [Zheumatisme (Rheumatismus) Brok (Hernia) Nndre sygdomme (alii morti) Ialt (total)

57 Go Go Go CG CG CG )4, )4, (YD Z,D (abattus) (lode (morts) (abattus) (abattus CG og (abattus et morts) rt, og (abattus et morts) p Z., -8* 00 C", Go CG Go Go Go 00 C.,: 6D C...0 t\d C7, Go \D CG (abattus) )4, Go CG (;) (morts) OD Go T D 6:), Go (sign a l 00 OD (morts) Go Go (morts) C.4 Go Go Go

58 I Tabel II. Enkelte sygdommes fordeling i de forskjellige amter. (Reler» des direrses maladies par d4arieineutsi.. Sygdomme. (Mal ad i es).. ct x g '',. Ẓ c. i J,w VEltbrand (Charbon) )ndartet katarrhalfeber ( Fievre C.:,.-., 0,_,,, 5 ẓ Amter (deptrlentents).-,.- ': -- I,--;,,-, c sk,-4 c,.., --( -4., r- :.-,,: rt tt4. bt, - Z,':.,-, ''c,. g t; x 0 E',?,, c.,,... t.,{) c,i,u ti '77, 5A' (L).F4' -_-, -'.4 ''', ;-., '----:,..- -,......, rt 5.,-_,,,3 -F4,_,.,i,', z,.,-.., -- ''t 4-' g C.--,.,!,-,, z c,',,,-ż.,..--,3 z.4 : c., ---, _. rt gc Et. 4 il,_, - rḡ 0 E!:-, z,-,-. _., g ct " z t s,,,v E-4 z. - o ',! ` catarrhale malign() Zodsyge og knuderosen (Rouget du pore) ! () Cværke (Gourme) ruberkulose (Tubc) 'otiose) j odurin hos kvæget (Hématurie du gros betail) enskjørhed ( Ostéomalacie) Fåreskab (Gale du mouton) _ råsot hos fåret (Blutseuche des, Schafes. Maladie subite du mouton) I , aslesyge (Charb on symptoma - tique) i _ 0 c) g

59 43 Tabel. Kvartalsberetning over smitsomme husdyrsygdomme i Norge fra Iste januar til 3te marts 894. (Bulletin trimestriel des maladies contagieuses des animaux domestiques en.voi-v,?ige de ler janvier au 3 mars 894). A in t. (Département c) t ) b ) t b t J t b t b t b t ristiania Akershus..., 4,t mâlenene uskerud Tarlsberg og Larvik Ted emarken C) ` ristians Iratsberg i - - V edenes _Aster og Mandal tavanger i 4ondre Bergenhus ` ergen ordre Bergenhus Zomsdal ;ondre Trondhjem ordre Trondhjem G 6 -ordland romso i'inmarken Total ) t = tilfælde (cas indiqués). ) b --= smittede besætninger (étables infectées).

60 44 Tabel IV. K.vartalsberetning over smitsomme husdyrsygdomme i Norge fra iste april til 30te juni 89. (Bulletin trimestriel des maladies contagieuses des animaux domestiques en Vōrvège de ler avril au 30 juin 894). A in t. (Départements). -r4e r A =,., t h ) b tb b Kristiania Akershus Smaleliene. Buskerud. Jarlsberg og Larvik Hedemarken.. Kristians. Bratsberg Nedenes.. Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem Nordland Tromsø.. Finmarken il , Total t tilfælde (cas indiqués). ) b =- smittede besætninger (étables infectées)

61 45 Tabel V. Kvartalsberetning over smitsomme husdyrsygdomme i Norge fra iste juli til 30te september 894. (Bulletin trimestriel des maladies contagieuses des animaus domestiques en Norvège de ler juillet au 30 septembre 894). () A in t. (Départements). be n o ( ev.) yst Z bld N r."- g r(n ta4 Cb 0.) C:) tz, t I) b ) bit b t t b t b Kristiania. Akershus 3 Smålen en e. Buskerud... Jarlsberg og Larvik Hedemarken.. Kristians il Bratsberg. Nedenes Lister og Mandal 7 7 Stavanger 5 4 Sondre Bergenhus Bergen 5 Nordre Bergenhus. 4 3 Romsdal. Sondre Troridhjem 3 Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso Finmarken Total I ) t = tilfælde (cas indiqués). ) b = smittede besætninger (étables infectées).

62 46 Tabel VI. Kvartalsberetning over smitsomme hnsdyrsygdomme i Norge fra iste oktober til 3te december 894. (Bulletin trimestriel des maladies contagieuses des animaux domestiques en Norvège de ler octobre au 8 deeembre 894). c, r_t Am t. (Dépaytente)0. t ) b ) Kristiania Akershus "/ 59 Smalenene 3 G 5 Buskerud G Jarlsberg og Larvik G 9 3 lledemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. Stavanger G 5 Sondre Bergenhus. 5 5 Bergen inordre Bergenhus. Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjein Nordland Tromsø Finmarken Total ) t tilfælde (cas signalés). ) b = smittede besætninger (étables infectées).

63 47 Tabel VII. Antal autoriserede dyrbeger i Norge den iste januar 895. (Nombre de vétérinaires diplomés au ler janvier 895). A in t. (Département). Autoriserede dyrlæger (Vétérinaires diplomés). a ntsdyrioeger (délégués). Deraf privat praktiserende (exerçants n.on délégués). ikke praktiserende (non excrça n s). Kristiania. Akershus. Smålenene Buskerud Jarlsberg og Larvik. Hedemarken Kristians.. Bratsberg. Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj em Nordre Trondhjem Nordland Tromso Üopgivet bopæl (domicile non nommé) , Riget (le royaume)

64 48 Tabel VIII. Anmeldte husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques dans la Hest (Espéce chevaline) Ko Far (Espéce bovine) (,r.spece ovine) Sygdomme (Maladies). E 8 3. wx, t.) "," Ǹ 7'! (NI Z... ) 4.) 8 rcs rcs Tu' ca Miltbrand (Anthrax).... Lungesyge (tyfus) hos hesten ( Pleuropneumonia contagiosa equi) Rodsyge (»Hothlauf») (Morbus ruber)... Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Esipelas) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (Adenit is contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strfilesopsygdom (Actinomyco - sis) Swdstrengsforkerdelse og bringe - svulster (Fibromycoma. Ascococcus)... Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus)... Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitts et Bronchitis) Lunge og brysthindebetaandelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhé ( Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. 0) - structio)... Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes) ) 7 3 Overføres Mønje, kogsalt. ) Stryknin.

65 I , i...'t i i I (abattus) e o t.,,,...,.,. i....,,,, og (abattus et morts),., ',.i, c) i'' Ç`L (It, ,,',,,' (/) ',,,),. 5* ', '.... (-) Z c`'. 4g --.,. 4.. " 8.,,,,,.,, t t It II 3,. 5,,,,, I i, I I, I I i II 3 (abattus) sm...,,,,.,,.,,,,,..,, i. (morts) rl jowls z.. a) z.d,, c,, i--i,.,,.--,. r\d co.,-4 cn,, tn,, i,,, I II e t e i e o...''''.. (abattus) al, 5',-*, (morts) cn a),-.!...',--. 4,,--i i i..., c.),i--,,.-,,,c,, I I I i --. co )---,,.,,. -i. it i, i i i ii. (morts) rd, 4, :...),.,,, II i I I I i I I.. 0 I li (abattus) p., diode (morts) (, R.,,Li, f'-, ',..,,,.,..,.,.,,,,,,,,,.,.,..,,,,,,... i og (abattus et morts) ---- ô ' _''..

66 50 Tabel VIII. (Forts.) (Continuation). Kristiania. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) sygdomme (Ara ladies) -0 E *<`'.) _,,c nu a) 4 t rzi rn nu Overført (transport) Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Menin-. gitis acuta) 3 Kronisk hj ernebetændelse (Koller) (Hydrocephalus chronieus) 4 Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Hududslet (Eczema) 48 Skurv (Favus).. Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Pai-tus irregulares) Borvrængning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta') Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Yverbetændelse (Mastitis). Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis). Kastrationer (Castrationes). Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Kirurgiske sygdomme (Vaincra, contusiones, abcessus)... Hovsygdomme (Vitia unguis). Forvridninger (Distorsio. Luxatio) Seneskede- og ledsygdomme (Articulitis, Tendinitis)... Rheumatisme (Rheumatismus) Oiensygdomme (Vitia oculorum) Mug (Dermatitis pedis) Lamhed (Paralysis)... Asthma (Astma) Traumatisk hjerteposebetændelse (Pericarditis traumatica).. I I II II. SI5 3 I.. Ialt (total) I i ) Tænia marginata.

67 (morts) (abattus) (morts) (morts) ' " P p_, CD P" P (abattus) al, CD Na P,-- '''',', c) o.._..., '.,--, (..).,.,,'- g -...,,----. A,,...,.. e e-, (signalis) ô ' Via,---, > t. ::"_. r:,.., i..., i,,,, i, i i,,,,... i,,,,,, i,,,,.,, a, a, (abattus) CD a.... a e a a a. a e a,..._. -q 4. z. 00 i.-,, m tzi '',?3- ',-,`, u) '.. g' Z. a e t a er.--, -q c.-i. i..., ICA Ws s y a i o z\d C). -. )--,,, b0.... c.....i 00 (signalis) --, -, - (abattus). ti Cd, D,,,-. 00 i,. a a. t a,. a a a a 3,. s. a,.., (morts),,, og (abattus' et morts).,..., i t I t t it t t t a t *it t I t t og (abattus et morts)

68 5 Tabel IX. De vigtigste huselyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Ma/ad/es) rtz n e rci E 4--.; rcs ne rcs c)li E 8 e Miltbrand (Anthrax).... Raslesyge (miltbrandsemfysem, <, RauschbrandD) (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum)..... Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rodsyge (<, Rothlauf.) (Morbus rube)) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas).... Neldefeber (Urticaria).... Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. StrAlesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcu s) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus)... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrho ( Gastritis. Diarrhoe) ) 79 8 to Overføres ) Et tilfælde af yvertuberkulose.

69 53 i Akershus amt 89. dans le département d' Ak ers hus en 894). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) ',--c---, c3--,-- a., a..),--. --",, 7),--, r-5'-',--; c ',z4 Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) 5 --', ''', ' 4 g.'4-4-,.q ''' : a4.,b-4 :o' c-,) ".)4) r -,'-'.4."'-,,-(6) i 5 g =-,,..0 d ' '-' c ) -Eh 74 c') fa ô rt -4 a `,; 7:-.i bn, 0, '`, '-ci,-. -a rizi tk.,-, ^a r, r;:i t t3 s.,,, riz t3.--, L.4 "a rizi tt ---, c'd E -' t,9,--% I', d o ', g.-). cd Andre dyr (Animaux divers) i't":', 76,-cie a 0 bn,..,) $. "a i-ci - _ _.. _ _ _ _. _ _ _.. _ _ _ _ _ - _ - - _ _ _ - _ _

70 54 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Akershus. Hest (Espéce chevaline) Ko Far (Esp èce bovine) (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) 7: S 7)" E ro R cu 4: IS 0 cd \ c(), an a n Overført (transport) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acute et dysenteria) Trommesyge ( Tympanitis). Forgiftninger ') (Intoxication es). Lutterstald (Diabetes insipidus) Ind voldsorme (Re/miPthiasis). -) Flyndresyge (Ikter) (Distoni a- tosis) Akut hjernebetændelse (VIenin - g itis acuta).. Kronisk hjernebetændelse (Koller) Hydrocephalus chronicus) 4 Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (Slikkesyge) Osteo - malacia).... Sveksot (Rachitis) Hududslet og Mug (Eczema). 49 Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skurv (Favus)... Skab (Scabies)... 4) I Lus (Pedieulince) 6 Uregelmæssige fødsler (Portus irregulares). 5 Misfostre (Monstra)... Børvrpengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta)..... Kastning (Abortus)..... Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse og septichæmisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puerp.) Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis).. 5 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum) ) Overføres I 93 3 I ) Saltlage, kviksølv, arsenik, salpeter, kobber, affald fra centrifuge. ) Bremselarver.

71 i i,,, III I I I I lllll I (morts), (abattus) (marts) (signalis) (abattus) (marts) P., cr) Al 'P q P.4' I ''Z c.) ''' gln,..._.,.._. ',...-,,--... (). n,_-,,,--- ô '. :7-, -----' >,.. z,-,. p., - --,-, c. pi, i i,,.. i, (abattus),.., cx,.---, vo o,, c.*,..., i.. Is0 C., C.,C) e. C-7, 00 I... I l'is i tz, 00 tzi, cd i.,. ic..o,-4(7,, ro,.., i 'it,, oo ', w z...) w i. z. o,-, GO CZ, t t t t..k b D,,, CC s,,,,--,,....._..../, I.", t,--. C.., co i., i,.., i,.-.., co c), ,.....,.-4...,,,,,,,, ttttttt -, i,.--,,..-, co i. i. i.,... ttttt i,, i : r t t I (signalis),,., Iles t. I.., (abattus),,,,,,,, tttt t i, (morts) i i,, i tttttt i i i, -, og (abattus et morts) I,,. i,,,, og (abattus et mort)

72 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Akershus. Hest,(Espéce chevaline) Ko Far (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (i%ladies). cu -7> 7.3 E cts cs rcs 7-`) e 4: z ul,43).t4 r 7:3 t3 c?, GL) Overfort (transport) Kastrationer (Castrationes).. 30 Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Vrvengning af endetarmen (Pro - lapsus recti).... Øiensygdomme (Vilje oculorum) 6 Rheumatisme (Rheumatismus) 5 Tandsygdomme (Vitia dentium) 39 Kirurgiske ilfælde, sar, kontusioner osv. (Vulnera, Contu- t siones etc.) 75 Benbrud (Fractura) Hov- og klovlidelser (Vitia ung - vis.) Lamheder og krampe (Paralysis et Crampi).. 5 Ledsygdomme, spat, forvridnin - ger etc. (Spavanus, Distorsio) 5 Sygdomme i patterne (Vitia papillce uberis) Trauma tisk hj erteposebetanidelse (Pericarditis traumatica).. Tarmslyngning (Volvulus).. 'rrangbrystethed (Asthma).. Andre sygdomme (Vitia allii) Talf (total) I

73 C ) -- C" ' C.* C5D (abattus) (morts) (abattus) (abattus) (morts) a lis) (D (abattus) gff P-, (morts) og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts) z4, p 7,D Z D (morts) C7 00 C.4

74 58 Tabel X. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espéce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espéce ovine) sygdomme. (Maladies),,,,..--, rd''-'' E ț,,,.0, o ',..) ''',).`it' rn -,, T* t,,ô a n. a) -z-,,-'8'','," 7. 4,,, 7.).:-',,, E b, _- a) 4 E '''' ' ',c., -..-, t, ' rci.-3 '-, r'al t-cj Miltbrand (Anthrax) _ Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumo)ia contagiosa equq) Rodsyge (grothlauf») (Morbus ruber) _ _ Knuderosen(Erythemanodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis) Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) H.valpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) S'tivkrampe (Tetanus) , Difteri (Diphtheria) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko -. ryza, Pharyngitis et 3ronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneunomia et Pleuritis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoea) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob -. structio)..... kkut diarrhè og blodgang (Di arrhoëa acuta et dysenteria) frommesyge (Tympanitis) _ Overføres

75 c.), c.7,, t.. t.,,,,. (abattus) " i, x. )--), al., P. *-' ''.. -: ''',,--. tzi rc),---, c,..., k - o..._., (--) -.. ;:, p, c=)-e* (signalis).i. '7,Z.,, : g :,.----). > o Q ;4' 0,-., p.,.., i i I III ill St it I t ',. i, i i i,.,, (abattus) ea r,),' II i i "" cn.-,.. i4 co z... i rc,, i i.. i )4, - III It. i z., C)., vo (morts)..._ co..... i.--,)., i,...-. cs.....,,...,,.. z. )4, -, c..* (abattus) (morts) ),-, cr, z.;..i. re,..o.,,-..., z... c..* i z.,, N.,...,.. ii,,. )4, -.,..... i.p. I. (morts), z.,..., r. I, t tf I t I i i i B I i i i i t i Ill It (abattus),(4 P,,.. t s I i " git, III v, (morts) i i i, i i, lit 0 I i i i og (abattus et morts).... s iii.. I t stst t, t. $ t o s s I og (abattus et marts)

76 ) 60 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Smålenene. Hest (Espéce chevaline) Ko Får (Espèce bovine) (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) 74, z ;c \,.:, u --,, 4-,u 4 5,,,,,... -,-, ts rz:; -,E3) E z ro ( n a.) Ft:J rci Overført (transport) I Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Flyndresyge (Ikter) (Distomatosis) Akut hjernebetændelse (Menin - gitis acata)..... Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Hydrocephalus chronicus) Blodurin (Hcemoglobinaria. Hæmoglobinaemia) Benskjørhed (Slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis). Hududslet (Eczema)... Ringorm (Tricophytontonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irreyulares) Misfostre (Monstra)... Børvnengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentas)..... Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse og septicheemisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puerp) Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob krybtorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Halsårefistel (Fistula vence jugularis) Benbrud (Fractura) 9 5E Overføres Kviksølv. ) Spolorm, bændelorm.

77 C5* (signalis) (abattus) (morts) (abattus) (molls) (abattus) a (morts) (abattus) (morts) Et CD og (abattus et morts) Sa, og (abattus et morts z. C.) rd P' cf) z P C.* Z D CO I ND,

78 6 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Smålenene. (Espéce Hest chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) -`-3';,` a. ),-", rct`pzi -4E; \r, -." 7) 6 cu"--)' / r`' (i) 4) / --- Ec, Uo - z:, ra '-', cu '''-', ;,. S 0 --, t.0,c) 4-' -,,.., c,,, '' ' ' ''' c' --:- ' '- t -ô r?, rd 't tt --'-'-- '0 '-=- Overført (transport) Sygdomme i tænderne (Vitia (loitiunt) Lamheder (Paralysis) alysis) Urintrang (Retentie urine) Sygdomme i patterne (Vitia, papille?(ber is) Kirurgiske tilfælde (sår, abces osv.) (Vulnera, abeessus, contusiones etc.) I 98 3 _ Led- og seneskedebetændelse (Arthritis, bursitis) Andre sygdomme (Vitia ali) _ Ialt (total)

79 I I I I I I I. ',,, i. az i, y g-r-... z\d,..,, z.d.. (abattus) (morts) - I CD '',,,.. I'l (abattus) p., cp (signalis) (abattus) (M 0 rts) (signalis) P P", -+- (-.-, p. rt- (abattus) çz,., rd (s ign E, r> 0) ',-,.,, ' 5'. -,, g Zi g ::'..., ça, Q.- 6,,, z.d r) ç r D, cg,, z.. z. z\d r.d (morts) I-,, i...,d, Fg.,.. g g 4,.., i,, I I I I I I (morts) (signalis), i,, I II og (abattus et morts),,,,. I I signales),..,,. i i II I og (abattus et morts)

80 64 Tabel Xl. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest Ko Får (Espèce chevaline) (Espèce bovine) (Espèce ovine) Sygdomme (Maladies) E R mt), E %' ts r4e' cu,3 $.4 a) 4. P-n Miltbrand (Anthrax).... Raslesyge (miltbrandsemfysem), Rauchsbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Lungesyge (tyfus) hos besten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rødsyge (trothlaub) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas)..... Neldefeber (Urticaria).... Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom(Actinomycosis) Sædstrengsforhxrdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) il 9 Stivkrampe (Tetanus)... Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina)... 8 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè (Gastritis. Diarrhoea) 55 Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) 76 6 Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). 4 Trommesyge (Tympanitis) Overføres I

81 (sign alés) (abattus) CA P" (abattus).-. el, (morts) (morts) -3 P.,,...,---, --, C") (i) sn. p r..)4. r-l- ^ --,,--,t'..,,--, 44''. 5.-i,,, I III I t lit t I I I (marts),-. c:::) C.,,,,,, i,.-. tn CIO,-. -, i. i i i.,. C", N.) -.--, Crz., i. ( sign alés),-,,, nd, cc, 3 3 ' c ''.. 5 * Z cad i i. i,.,...,,.,.*,-- GO i-,,.--,,., s),--,,,. (abattus) I 3C.,:, t II,. II 3 I a n c.7,. i, i.-,.., g,.....,,., ' (7/torts) iii,,,, (sign ale's) I II I I I IP I O. I... I i 3 I (abattus) - sn.. rd i I". I t, 3 II og (abattus et morts),,, (sign ale's) (abattus et morts)

82 66 Tabel XI, (Forts.) (Continuation). Buskerud. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme. (Maladies) () ;t5, no ts) rtj 5 no Pcs Tu' E () 4-) I,SD Ztzt So ti CU rij n Overført (transport) Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Flyndresyge (Ikter) (Distoma - tosis).... Akut hjernebetændelse (Illeninqitis acuta)..... Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Hydrocephalus chronieus) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (Slikkesyge) (Osteo - malacia).... Sveksot (Bachitis) Hududslet (Eczema).... Ringorm(Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregitlares) Børvrtengning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børbetwndelse og septichannisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puerp.. Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Ifordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum.. Kastrationes ((Jastrationes).. Bughindebetændelse (Ascites). Kirurgiske tilfælde, sår, kontusioner osv. ( Vtilnera, contusiones etc.) ( ;- Overføres I Saltlage. Ascaris megaloeephala. Strongylus paradoxus.

83 t t.i (abattus) (morts) (morts) -: p (abattus) a, rt, (morts) og (abattus et morts) og (abattus et morts) -- r) ',."." k z.... (- ;-,,,,,,., A,..._..., -- Zzi 5" --. k 4 4 ''. z n '-di...,, t,,, i (abattus) cl %, P., C') cp `; P-i ol,.. CC, ç,,..,,.,,.,... (morts) GO I,.,,, = N., i.--,, 0,,,,_. Z,, C,,,. (signalis) ( q <,. P. cin c.,--,,, , It 4' I.""g. 0.-', t C.* i.p.- c..,-,.--, cf.), c,*, ' ',,,,., z.d ZN.,,. i i i t D i... op i4...,,,, (abattus) c, n,..,.,,,.,.,. c.,,,., t II u. I. I ga g.,,., i. i. i, i III to II,,, ' ".,.,.,,,,,, 9 f /. t,, i i. i., It, t t ' '. t t t t,

84 68 Tabel XI. (Forts.) (Continuation). Buskerud. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). a.),--,,,, a.) --;> a. ) --,:. -ct, 4, -- 7) ""\ --- E ) '' a, r---) a' i: -. -' '' 4.,:), 4 -.'' () -`, 4)b o -,-,;) :LI,-, J l',' 0 - L'3 4 :',-, -0 ;,, 0 t. ' 4,-',.. rtj z ''' `-' 8' '`. '''--- c'd-' t,-, rg, 'E5 '* rt'i rcs tt...,... rd '.. Overført (transport) Bensygdomme (Vitia pedum) Tandsygdomme (Vitia (lentium) Diensygdomme (Vitia oculoruni) Nlundsyge (Stomatitis con,tagiosa pustulosa equi) 9 - Andre sygdomme (Vitia alb). _ - _ - - Ialt (total)

85 i (signalis) (morts) (abattus) (mores) (abattus) ut i i., u, (m o rts), f,, (abattus) a, et, E, (morts) og (abattus et morts),,,,,,,, cr, '''..., ' (") -,.(,-,-H,'.,:. :...- P" Pm,`>> F-'-. R.. i',,, Ft3 :, / , o,--,-,,c ;:4.i 0-, II a I i (abattus) rt ii,.,... i... ' C.Z C:::,, i i CZ CA i i C),D cs-.). t.... c.), (sig,nalés) I.P... III.,......,..,, ii.... (signalis) =MM...,,,.,,,,,, og (abattus et morts)

86 70 Tabel XII. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Est? ce ovine) Sygdomme (Maladies), _\ '7' -d "":i TS 7, Z 5 b 4., `i,,,,,,t) 7 5 b,,0 4-3 V ',-,-,, PP, V `',' =.4) = r-- b.,0-4-, 4) -t C\ t c'3 -% i'c' S c'''--- E tl s,. -o -td -64 N% r.' rd tt --- Mil tbrand (Anthrax) Raslesyge (miltbrandsemfysem, (Rausehbrand)> Anthrax onphy son a tosus) - - _ Ondartet ødem (Oedema malig - num) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lnngesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropn,elcmonia contagiosa equi) Rodsyge (.Rothlauf)) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) _ Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis) itrålesopsygdom (Actinomy co - cis) _ - - SI Eed strengsforhaardelse og bringesvulster ( Fibromy coma. Asco - co ccus) Elvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum)..... _ _ itivkrampe (Tetanus) Difteri (Diphteria) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronch,itis) [,unge- og brysthindebetaandelse (Pneumonia et Pleuritis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, - diarrhé ( Gastritis, Diarrhoe) i - - Overføres

87 )" 7 Jarlsberg og Larviks amt i 894. dans le département de Jarlsberg et Lar vik 894). Ged (EspLe caprine) Svin (,spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats).),--,..) -,\-7.:-,s r zi -..., 4-:;,.5. 7,4..,, --, --la'.-',' ti,...--, ).,..A,, Z' -T.,',,t, i,, a.) '-,-;" --- C I. ), -.- -'. -. ' a.),) E ' 5 r, Z., c '' '."' '" Ett -It rtj `'' Z,' ',P rt:.; 'I' 'CS...'.. &; 0 cz' Eld'iii (s,,, -cy tt.._." ---- ;- ^,, ''''`J ;,,, rc:j tzt.._..., t,"i''-- r+c. ) '' '7:i l'' '. '''' 4-J (i) `),CD.i., FO ss' Ekii se," d,---% ',...,..z, rd,,,' -ci..._. tt E'Cd i sl,'z ; - 4,. rd,..., \._..., Fjerkræ (Volailles) _ 4.),,-, ti 0.,, P 0 Z., cd--- Q',' s,,, ro bn, 0, +.9 t.) c - ti tt '- tt,..._...-, Andre dyr (Animaux divers) a), rcs ; o a) -,--., 45 '-`-,) () '' 5 0,',.. cd ::: rt-.s '.4 bz, 0 ''. ) II 't*i 45,-- ' - G _ G - _ _ _ _ i _

88 7 Tabel XII. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg Hest (Espèce chevaline) Ko Får (Espèce bovine) (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) fv 75 5 a ne <.) Q ne -c,a4 r-rs4 Overført (transport) I I ill 3 Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) 50 Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoea ac-uta et (lysen teria) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger ') (Idtoxicatione Lutterstald (Diabetes insipidn, ) Akut hjernebetændelse (Menin - gitis acuta)..... Kronisk hjernebetxmlelse (Kol - ler) Hydrocephalus chronicus) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) 9 Benskjørhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis).. Ilududslet (Eczema). 34 Ringorm (Tricophytolt tonsurans) Lus (Pediculince) 7 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares).. Børvnengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) 3 Kastning (Abortus) - Kalvningsfeber (Melkefeber) (Elampsia puerperalis).. Børbetændelse og septichæmisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puerp) Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). 9 Kræft (Carcinoma et Sarcoma) 3) 3 I ) Overføres I I ') Mugsop, slangebid, kviksølv. ) En dyrlæge opgiver ikke antal, da sygdommen er

89 C.70 C4 (signalis) (abattus) (morts) (abattus) Ft, oo (abattus) (morts) (abattus) (worts) (sig,nalis) I og abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts) t z, CA Z\D (morts)

90 74 Tabel XII. (Fortsat. ) (Continuation). Jarlsberg liest (Espèce thevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) Sygdomme (ilia latiies) a),---,.ai,-.)' '', i) e ah.-,,, -:,) :;,) a) Ç.: -,,- -,^ --,,-,,,, '--;,, 5 z._,-,,..c -4() :f,-, -'' ' t ---;.- s,?b, cas.. rcs t i-,-, -v a) :,?' ;,... E z. _) ro,--,. -') Z: -,:s ', tsa cd --- ne s,,,,) 7 :..., Overført (transport) Traumatisk hjertekeksbetpendelse (Pericarditis traumatica) I 0 - _ -.. Kirurgisketilfælder (Vulnera, abcessus, contusio)? es) Rheurnatisrne (Rheumatismus) Benbrud (Fractura) Melkefeil (Vitia lactis) Striktur af urinrøret Asthma (Asthma) _ - _ Ialt (total)

91 .. i.,, i : --,/ ` z, o i. z.d. 4,.. 6., (signalis) (abattus) (morts) (abattus) morts) (signalis) (abattus) (nt 07S) (signalis) (signalis) 0, P.,,.'..i r^, P og (abattus e:,' morts) i'..., C* et q, c`z c n < Z, Z*,,* --...,...-,.---. (.. D = 4'.... i i i g,-,..- ô 't :;;,. ".: t --`7.- -c) ',' g -,..,,,. t:r.---; '- ' /4----.: t.,:;, oi, c.o..,--,. z.d, cz, z D co c.,-, (signalis) tzl,--. i-.. i i z..., t' (abattus),-, r, A,..., z.d 0.. i, i, (morts),... o c-,, k.- (signalis) s cr, c..o c:-. co ), a z.,, 40 I og (abattus et morts) i, i I:+,

92 , 76 Tabel XIII. Anmeldte husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, liest (Esièce chevaline) Ko (Eilèce boz, ine) Får (Espèce ovine) s y g d u in m e (ilia/tidies), ----, () - ;-4cI'PZ --,-,',,,,,-,.., i,,-,,;\,-, TC) E b:,. 49 c ' a ) /.-', i, 5 b: 0-4 '. ' ' -;,-,' E. kt,0,9,... ' ` l'' ' ;'' `'. g ` )- fi a e diltbrand (Anthrax) _ - )ndart et katarrhalfeber (Febris eatarrhalis malign() Aungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Zodsyge (totiauf») (Morbus ruber) knuderosen (Erythema nodosurn) losen (Lymphangitis. Erysipelas) _ - 33 _ !eldefeber (Urticaria) i værke (Adenitis contagiosa equi) 3 - i - - _ - - Tuberkulose (Tuberculosis) I - - 3tråesopsygdoin (Actinomycosis) edstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) ivalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) I _ i tivkrampe (Tetanus).... kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Eauftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) tinge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhé (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob - structio) kkut diarrhè og Modgang (Diarrhoëa acuta et dysenteria) 87 - _ i Overføres

93 77 Hedemarkens amt i 894. dans le département de lied em ark en en 894). Ged (Espéce caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers).) dera f 4.) () 5 Tu. C") 4-, 4-J,-0 R e val 7) c `, r-c-j ) 4- rri r4e' 7,) 0 Z,,4a) s0 c " , 0,

94 78 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation). Hedemarken. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) Sygdomme (Ala/allies) E 4., a) 45 E cu a., ts) ne s n Overfort (transport) I Trommesyge (Tympanitis).. 4 Forgiftninger (Intoxicationes). Lutterstald (Diabetes inspidus) 5 Indvoldsorme (Helminthiasis). 6 Flyndresyge (Ikter) (Distoma tosis)..., preiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hj erneb e t midel se (Meningitis acuta)..... Kronisk hjernebeftendelse (Kol ler) (Hydrocephalus chronicus) Blodurin (Hcemoylobinuria. Hcemoylobinaemia) 8 Benskjorhed (Slikkesyge) Osteomalacia) Svekso t (Rachitis) Ilududslet (Eczema) Ilingorm (Tricophyton tonsurans) Skurv (Favus) Skab (Scabies).. 4 Lus (Pedicitlino 09 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvraangning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retensio placentce) 4 Kastning (Abortus).... Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia piterperalis).. Børbetcendelse og septielnemisk kalvningsfeber (Febris puceperalis. Septichcentia puerk). verbetamdelse (Mastitis).. 8 Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 9 Klaphingst operationer (Operationes ob kryptorchismu,m).. 3 C ii il Overføres I I I 6

95 .. z.,/ '. (abattus),- c-, (abattus).4- (D P P.-, P...., (marts)..._ '''..._..., co,,,, m..=-,--,..,,,,, z,d,,, , 00 z.d 7 7, i i i,,,,...,,, z,...,, r-4, I I 4, to.-, z.,., cy.d... c..,,,,--v e = b.:,.. C..* C Zs... (morts) t.i N.) c.,),, i, ',.. g c., o, i.i.,,, i--, z. ca c,.,, c,,,,,, c., z.d, 0-, c.,,,, c.., 0...a )4,..., v-i,, - c.). cp (( abattus) (morts) (signales) s) p. ' P 7 p og (abattus el morts) i --, ( -4 '..: ' ,,<._,...,---. ô,7 ti,,, g,---. >. b,. z '!... i. t. % i,,,, i i,,...,,,,,,,,,,..;,..., 4,.. (morts) c.,, c.,.,,,,,,,,-, 4,,, n (signalis), (abattus).--,,,. z.v c.., 0::,.,, z. c..,,---, P I i I i CO, v,,,,,. V,., V V v 7 v i v i v, og (abattus et mort, )

96 80 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation). Hedemarken. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) Sygdomme --, (Maladies) S') -a73 G E,,,,,,,, -,-;.,... _ ', ",..; -?, ',;,) v -'--,._ E t.,, 4.?, v (',,-, E '-). u - ---', ;:t r. ;. *L-.,-D t, a ct...:. -, P a: d,-- E s o '-' 4 re..,,l., re N... -, Overfort (frasport) astrationer (Castrationes) Crveft (Carcinoma et Sarcoma) Mensygdomme (Vitia oculorum) irurgiske sygdomme, sår, kontusioner, abees) ( Vulnera, Contusiones, Abcessus) Traumatisk hjertesækbetwndelse - (Pericarditis traumatica) _ - ksthma (Asthma) pat, galler i led- og seneskeder og slimsække (Spavanus, bursitis etc.) _. _ - randsygdomme (Vitia dentium) *ok (Hernia) -. -,uxationer og forvridninger (Luxatio. Distorsio, Vndre sygdomme (Vitia ali) Ialt (total) _

97 C", 0 (signalis) ODb attus) ID (morts) (abattus) DO (morts) (7, (abattus) (marts) (abattus) (morts) OD c.n oo og (abattus et morts) I og (abattus et morts) kt, Cs, t. zz) cip (signalis)

98 8 Tabel XIV. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Este' ce chevaline) Ko (Esp?ce bovine) Far (Esp?ce ovine) Sygdom in e Girahdie.0!), E g r ) ne CL) '"C -4- 'Ts) E ne rt:s4 s r-c Miltbrand (Anthrax).. Raslesyge (miltbrandsemfysem), Hau(hsbrand ))) (Anthrax emphysematostts) Ondartet ødem. (Oedema maliy-. num) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhal is mali gna)... Lungesyge (tyfus) hos besten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rødsyge (Rothlauf)) (Morbus rubel) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas).. 6 Neldefeber (Urticaria)... 3 Brandfeber (Morbus maeulosus) Kværke (Adenitis contaqiosa equi) 89 Tuberkulose (Tuberctrtosis).. St neilesopsygdom (Acti)i on, ycosis) SwdstiengsforImrdelse og ))ringe - svulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Kopper (Variola, Vaccina et 4 Ovinct).. - Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bronchi/Ns) i 3 - Lunge- og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, 3 diarrhè (Gastritis. Diarrhoea) _ _ Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Akut diarrhe og blodgang (Di- arïb acnta et (lysenteria) Overføres I 70 5 I 9 I

99 83 i Kristians amt 894. dans le département de Kristians en 894). Ged (Esléce caprine) - E,, o cl -, v, ---- Svin (Es'fice porcine) Hund (Chiens) Kat (Chais) Fjerkræ (Volailles) rcal t,(,,,,,,,, s o,/4,-, --,-, rtj, ,,.-c -f-:, R 0 -.-s','' -c ;... a, P-. `,,, ---4 E `-' s',,.9,-,. c--,.. ' " ) E,,,, a. : 7::: s,,, a) ---,--,, -ci b,,j d "---',-In -4-) E.", '--. a.) -,) ''-' a ":-,.. I- --j-, P-,c '',:,..; Tu' i, '.0 ' - c ' d, -`. 7.., c;'),,. ro -+- r 0,,,,t,:-.. '' ()'. `--)', rc ' ;46' P`.,' E b,0 *,`") cd ''.- " o ''', ) '' R ' ' 4 '`' ' t : ),I ''', ":C' "4,.; '-,'-4 'Ci '''''' E '" ;-+..--z, Andre dyr (Animaux divers) () ,e).z., 7,-»,, r l nr:s *t4 o 7;', rts S ",)' o a),..,,, - _ _ _ _ - _ _ _.. _ - _ _

100 Tabel XIV. (Forts.) (Continuation). Kristians amt. Hest Ko Får (Espéte chevaline) (Espéce bovine) (Espéce ovine) sygdo In In e (Mabidies) 7: 5 4- I cu 7, (.) 4-) a, (I) rai rrj rcs P-d Overført 367 (travsport) I Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (intoxicationes). lndvoldsorme (He/rni)i thiasis). 9- Akut hjernebetændelse (3eningitis aeuta) Blodurin (HCemoglobinuria. Hmmoglobinaemia) Benskj ørhed (Slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis).. Hududslet (Eczema) Ringo rm (Tricophytontonsurons) Lus (Pediculince) 34 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra)..... Børvrængning (Inversio uteri). Børdreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentiv placenke).. Kastning (Abortus).... Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. - Børbetzendelse og septichannisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puerp) Yverbetændelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Opera - tiones ob krybtorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. 35 Svulster (Tumores) Sygdomme i led- og seneskeder (Arthritis, bursitis) Rheumatisme (Rheumatismus). 6 - Hov- og klovsygdomme (Vitia ungvis) StIr, kontusioner, abcess (Vutnera, Abcessus) Overføres

101 (signalés ) (abattus) (morts) (abattus) (morts), i e a I t I I i t I It Is t e It I t t et e (abattus) z.d, i i i,, i i ii (morts) I p., " P,. a) `<-',',, c:,, n ''.',.,'....,----.,-,'.`-' e ç:" P-4 (abattus) P a, n..." " P,--,, (morts) (signalis) ô ' og (abattuc et morts) ---- ;-,,..,. P. '.,",'": 8 :_'''.., ii c-,,--, c..,-,,,.,,,,,,. a a a. a... a a. a..,. I. a a a a a z. z. z D i i i i,...,- 0--, i c.:: Z,. i 4, , i..,,..-i H,-. Cr, z CX). t.r,- C.,...,. anmee ldt. i it. t It Ill c.* q,,, cf., z: ;- oo i,, i v.,,,,,,, i,,,,.., i,,,. ci,--.. a, e e a t i li e 8 i It e 8 t t t it I, i, og (abattus et morts)

102 86 Tabel XIV. (Forts.) (Continuation). Kristians amt. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme (Ma la die s). ca., *Z -6" CD, t"-- (-->> () E' -P 4.4 E,-4 cu 463 Overført (transport) 8 3 Tandsygdomme (Vitia dentium) 0 iensygdom u e (TT/tja ocaloïam) Sygdomme i patt erne ( V/tie papilla uberis).... Andre sygdomme (Vitia alia) Ialt (total) I

103 Z\ ) -, Z\D Go (signalis) (abattus) (morts) 4= (abattus) (morts) (sig,nalés) (abattus) (morts) (abattus) (molls) (signalis) cp og (abattus et morts) (signalis) CD og (abattus et morts) K 4 P C.4 CZ, c.*

104 88 Tabel XV. Do vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdoininc. (Maladies) z c^, () un rcs 7 ) I E o a) na.3 rci 7,4 Miltbrand (Anthrax).... Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropz elt monia contagiosa equi) Rodsyge («Rothlauf9) (3Iorbus ruber)..... Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangit is. Erysipelas) Kværke (Adenitis co )ltagiosa equi) Stnilesopsygdom (Act ino)flycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycorna. Aseococcus).... Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus)... Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob - stritctio) Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoëa acuta et dysenteria). Trommesyge ( Ty mpanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Menin - gitis acuta) Blodurin (Heemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Overføres I, ) Bændelorm.

105 (signalis), i,,, I il (abattus) I (snorts), (signalis),-,.... q, --- tij r, q,`, rf) c (abattus) c, n,...._, (abattus) ', ni o -ts ) (signalis) (abattus) diode (marl's) n,-, P '-' og (abattus et morts) og (abattus et marts),---.,-,...--., (*,-4...._...,-) ` (t) ', cd :. Co Cz_ P li ill / ['till I, N.;...,, " C.T,,,,--',,,.--. c..,.: --- t i i c.*, cg.,,,,,, lliir ill c.,-t e:', I,,,,, i i, i i,,,--,,,-,--,...,, c,,,,,, ze,,._.,, i, -,,i,-, c.,,,, lie ill (morts) (signales).,---,, i I I ti Z:t rz-, --,,-...i.--., Ns' t, i f/7 li... -,---.,. i.,,., i,. Si.

106 90 Tabel XV. (Forts.) (Continuation). Bratsberg. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Esfice ovine),s y g ( o in m (z/a/adies),sci -cs 5 z -cp e rcs Overført (transport) Hududslet (Eczema)... 5 Itingorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irreyulares) Bøldreining (Torsio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent0 Kastning (Abortlts).... Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse og septichæmisk kalvningsfeber (Febris puerpe).alis. Septichemia puerp.) Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed alordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). 6 Lamhed (Paralysis)... Nyrebetændelse (Nephritis).. Oienbetwndelse (Vitia oculorum) Led- og seneskedebetændelse (Arthritis, bursitis)... 8 Kontusioner og sår ( Vulnera, Contusiones) 8 Benbrud (Fractura) Traumatisk hjerteposebetamdelse (Pericarditis traumatica).. Andre sygdomme (Vitia aha) lii _rah (total) 43 5 I

107 (si gn ale' s).,,....,,,,,, (morts),.,.rn,. (abattus) (morts) 'p (abattus) ça, tz,p., i-i-i (morts) og (abattus et morts) ---, tz, q', m cp P-,..., D,,.._... c> p.) ti. '-',-..., ''l :3_, 4.. z. "8 og,- (abattus et morts) i'.t,.., i i ii, II i i,,,.,,, (abattus) n o.4., a) it,,--, q,..c,,,.,..,,..._,. i r,,,, _ ,., c,,,..,,,..,....,,.,.... cn `',. '-'.., `;.i. zt i ,,...,,, n..i '' c.., c-, r.,,. c.,d,. z,.. c.i.:.,.,,,...,, t,--iii - (signalis).--4,--,, H=. i i i i, i i, i i., li 3. I..,4'. (abattus) p., (morts) ;..--, i. (signalis),..,,,,,. i i i,.. i... 3 t.til e,..,,,,,,.,,

108 . 9 Tabel XVI. De vigtigste husdyrsygdomme i Cas de maladies des animaux domestiques, Hest ( Esp èce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo in in (Maladies) Tij %t E,-.' - ;`,,,,e ct,- cl, :-).,È) -zt.?, r-d tt :.' -L)-'.: s, u- -', g. 'a*...' '''' :', a.) ---,-- 'v 7,4 :r-j" ='it' 'izt-j.z 4-8 ca -.:- g *,;`) Eld a,, ci, Ptit rzi..- rd -' rt _Z, r'6' '' ':3 r---, Miltbrand (Anthrax) Zasesyge (Miltbrands Rauschbrand,)), ( emphy,smatosus) Ondartet katarrhalfebe catarrhalis maligna) Rodsyge ((, Rothlauf») rube)) Rosen (Lymphangitis) Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis c equi) Stedstrengsforhærdelse svulster (Fibromyco coccus).... Hvalpesyge (Febris c epizootica canum). Luftveiskatarrh og stre ryza, Pharyngitis Otitis)..... Lunge- og brysthindeb - i l infysein, [nthrax ' - _.. _ - I, (If. 'el; ri,; _ 3 - _. 6_ior.bus. _ )ntagiosa og bringela. Asco ,tarrhalis - ngel (Ko- Bron - 5 _ - 3 _.. t ce n delse (Pneunomia et Flew itis) f.. _ - Fordoielsessygdomme (indigeslim), mave- og tan Akatarrh, (Iiarrhè) (Gastritis iarrhoea) Akut diarrhè og blodgang (Diisenteria) arrhoea acuta et d Trommesyge (Tympan 'tis) _ Forgiftninger (Intoxic ttiones) ') _ Indvoldsorme (Helmin hiasis). _ Flyndresyge (Ikter) Distomatosis).. _ -... _ - - Akut hj erneb etoend else : Meningitis acuta) _ Kronisk hj ern ebettend Ise (Kolkronicus) ler) (Hydrocephalus c - )verfores Kviksolvsalve, sublimat, parafin, ormbid.

109 i (Signalis) (abattus) (73/Orts) (abattus) (marts) (abattus) (morts) (sign ales) (-, P., rd P" r, g '., ry, `,Z ci,,, c'.,.. -,-, k- g, 3_, p :-,, rt CD..' '-' P,-, og (abattus et morts),--... >.,,...,...,... :.,,,,... ',.t...,, i.. i,,,,, g I I I I I I I I I I ii,,,,... 4,-, ce...,,, a I I I I I,-, it,..0 I 0..4 ct,.,..,,,.., c,.... z C..., i i,,,--a. i Z,D i., i 0- c-,.,, c.,*,,, a,, c.).d,, i (Signalés),--.,.--,,. (morts).--,,,,..--,.. i. a,.., r il II (Signalés) i i i I I I. I I I I (abattus), 3,, I I.,.., og (abattus et morts),

110 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Nedenes. Hest (Espéce chevaline) Ko (Esfice bovine) Får (Esp?ce ovine) sygdomme (Maladies) + - 7,4 Tu" 4-) So ts) rt: ct Overført (transport) 85 Blodurin («Nyrebetændelse) (Htenloglobinuria. Hcemoglobinaemia).... Benskjørhed (Slikkesyge) Osteo - malacia) Sveksot (Rachitis) Ifududslet (Eczema) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Part us irregulares) Børvrængning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenke)... S mitsom kastning (Abortus epizooticus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetzendelse og septichwmisk kalvningsfeber (Febris puerpe - raus. Se_ptichcema _puerp.). Yverbetændelse (Mastitis).. Melkefeil (Vitia lactis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Ka stro tioner og Udbødninger (Castrationes et ovariotomice) ) Ialt (total) ) Besætninger.

111 an meldte (abattus) (mens) (signalis) (abattus) (marts) (s(gnalés) (abattus) r.-- Rt, (morts) (abattus) (morts) og (abattus et morts) g og (abattus et morts)' Zt.

112 96 Tabel XVII. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Es/5 chevaline) Ko (Est t,ce bovine) Fbr (,:s_ttce ovine) S' y g d 0 in tn e (Maladies) 7)' E d \ nz:j rij cs) r-cs E t, cc-3 na r-c, a) ro na ro lvi t brand (. nthra,r).. IZaslesyge (miltbrandsendysem, «Rauschbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrbalfeber (Febr/is catarrhalis maligna)... izodsyge («Rothlauf») (Morbus rube r,) Knuderosen (Erythemanodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (Adenitis contagiosa equi)... Tuberkulose (Tuberculosis). Stralesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhxrdelse og bringe svulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis e_pizootica canum) Stivkrampe (Tetanus)... Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrçè) (Gastritis. Diarrhod) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoat acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis) G ' Overføres

113 ign a Ié s) (abattus) (morts) (abattus) (morts) rt, og (abattus et morts) og ( abattus et morts) C) ci g Z,D bap C.* (abattus) cp P (77 0?IS), (abattus) (morts)

114 98 Tabel XVII. (Forts.) (Continuation). Lister og Mandal. Hest (E.r.fice chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Es_fice ovine) Sy gdomme (lialeztlicv) 5 cd ro -) ro Se 7: rci ts, (.) 7L) E ce eg Se 'zt Z3 Overført (travsport) Forgi ftninger (i)toxica tion es) Ltitterstald (Diabetes inspichts) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) 3 Flyndresyge (Ikter) (Distontatosis) Akut hjernebetændelse (Nevingit is acnta) Blodurin (cemoglobi Puri('» toglobinaemia) Benskjørhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis). Hududslet (Eczema). 0 Skab (Scabies) _taus (Pediculince) 4 Uregelmæssige fødsler (Partus irreptlares) Børvrtengning (nversio uteri) Børdreining (Torsio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (lietentio placottce)..... Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børbetvendelse og septichannisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichmmia puerp.. Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Ifordeatio. Krithiasis) Kastrationes (Castrationes). Betændelse i sener, led og bånd (Tendinitis, Arthritis).. Oienbetoendelse (Vitia oculorum) Hov- og klovsygdomme (Vitia ungeis) G Overføres I ') Fosfor, kviksølv, kobbersalt, mønje. ) Rundorm. Tænia expansa. T. eoenurus.

115 (abattus) P,gt P (marts) (abattus) (marts) (signalis) (abattus) (marts) (abattus) (morts) ri) '' P" CD :, P i..i. --,, -, P., rr) og (abattus et morts) og (abattus et morts) pa

116 00 Tabel XVII. (Forts.) (Continuation). Lister og Handal. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) sygdomme ( Moìd. cs I a " a,--. a) -7,,,.',-." 7) ''' ', ci.)' '-` 74) cu 7)- ) '-c7', E - cu '' -7' ),z')' -` r`le) ti),-_,':, Z, rc -' 0,-,;) rz',,, '-.. E.s ' ts, ',,9 : ".t E 'ci - i ''. d '---, 3 s G -7,-,,,,,, P-ci rci --- Overført (travsport) Benbrud (Fractura) Asthma (Astma) Tarmslyngning (Vavottts) Sår (Vulnera) _ Feber (Febris) Ialt (total) _

117 '. (ab a itus) r,d,,, z.,:. -: (abattus) (morts) (signalé)).-, g-, p, '+' (abattus) op.., (sign ale's),-, p,--, og (abattus et morts) og (abattus et morts) ' ,', cf),,,),. -,... c.,,...-- c) -.., zl. r-, ,..,, ô -''. ;74' :-,,----,!... ;,,= b-,..-.., p.., t',.-,,...,. I I I (morts),,--.--,., cø -,-,-; :,-;. '. c»-. C,\..;,,, v.., - z\---;.. c.'.;-,'.-'. - z... z,,'...- z.- ---,--, " 4, ,.. (morts)..... (abattus) g-,, (men's),,.,,. I i i

118 0 Tabel XVIII. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (E.spéce ovine) Sygdom in (7Ialadics) E 4-J ts) cs a.) e CS :3) no ne Ti Mil thrall d (Anthrax).... Bråsot (Morbus epizooticus acet issi nius ov is) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligne).... Smitsom klovsyge hos fåret (Paronyehia contagiosa ovis). Rødsyge (z Rothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema 90 dosum) Rosen_ (Lymphangitis. Erysipelas).... Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum)... Stivkrampe (Tetanus)... Kopper (Variola, Vaccina et 0 vina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et B Ponchiti s) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis). Fordøielsessygdomme (indige - stion, mave- og tarmkatarrh, diarrhé (Gastritis, Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Trommesyge (Tympanitis). Forgiftninger (Intoxicationes) Ind voldsorme (Helminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Overføres I ) Seneeio aqvatieus. Kviksølv.) Spolorm, bendelorm, pidskeorm.

119 ^ (abattus) (lode (worts) (abattus) (signalis) (abattus) (morts) (abattus) (lode (morts) CD CD og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts), (-) C. I P - :# P,.....,.., (-0 = q,...,... c^.., U),,,..., :;',...,- tl6** P A (nots)

120 04 Tabel XVIII. (Forts.) (Continuation). Stavanger. Hest (Espéce chevaline) Ko Far, (Espèce bovine) (Espèce ovine) sygdomme (Malattie. ). 7-` g a) cri) ne s ne s `"' Overført (transport) I Akut hjernebetfendelse (Meningitis acute) Kronisk hjernebetændelse Koller) Hydrocephalus eh ronieus) Blodttrin (Hcemoglobinuria. moglobinae)n ia) Ilenskjørhed (Slikkesyge) ( Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) ilucludslet (Eczema). 6- Ringorm (Trieophyton tonsuvans) Lus (Pediculince) 3 Uregelmæssige fodsier (Pct rtus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio plaeeptce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eklampsia p ue rpe is).. Porbetatndelse og septielmmisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichcemia puop). Yverbetændelse (Mastitis).. 3 Forfangenhed (Hordeatio. Kri thiasis) 3 Kastrationer (Castrationes). 0 Kr æft (Carcinoma et Sarcoma) Cerebro -spinal meningitis (Men cerebro -spinalis).. Beskelersyge (Exanthema tctlium contagiosa ) Vortesygdom (Papillomatosis).. ls ) (-) 5 Overføres I ) Flere besætninger.

121 ,, i,, i, i--- _ 4-,,, (signalis), (Mort's) ; nmeldte (abattus) a, meldte (signalis) CD,-, p, (abattus) p., (morts) (s(gnalés) (morts ṇ CD (si gnalés) og - '',`-: i Si I/ ti III I (abattus et morts) -., (signalis) og (abattus et morts),,---. t,'---0,-, ) CD '.' P" ''...,--,, v, CI:,--.,..._,,---, Da P. ;-Q P,..._ ô -.i. ('). cz,-', g F3,73,: Ṭ,, c,,i. i " i c..,,,, i,, I tiii;iii i (abaitus) œ c..,-,,,,, I or,,--, a,,,, 6:..; CD c,::',,, Z.V., ' (si gnalés) q --,,., g...,,,,. +.4,- rdd,,. t/,7ii,...,, i.,:,,' : (MO rts) œ.,,,,,, ;' p.,,,,, ----,,, i, a,--,,,, ' _ (abattus) :,..,

122 06 Tabel XVIII. (Fortsat.) (Continuation). Stavanger. Ilest (Es.fice chevaline) Ka (Es.fice bovine) Far (E6:fice ovine) sygd (Taladi es) a E Z4 () rz:j E c 7.3 c.) Overfart (transport) Smitsom oienbettendelse (Con juncticifis rodto(jiosa)... Rupt ur af tvillingmusklen (Ruptura musculi gastrocnemii). Benin:u' (Fractura)..... Traumatiskhjerteposebetamdelse (Pericarditis traiumatica).. Xndre sygdonune ( Vitia aha) Ialt (total)

123 cc cc (abattus) (marts) (abattus) øde (morts) an meldte CD (abattus) SM. morts) (signalis) (abattus) (/Z 0S) (S:0 alés) CD og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts)

124 08 Tabel XIX. Anmeldte husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (EspLe chevaline) Ko (Espee bovine) Får (Espece ovine) S y g ( u e (l/a/adics) av v z., av rta' av a) av Miltbrand (Anthrax)... :aslesvge (miltbrandsemfysem, glzat'lschbrand» Anthrax em- ])J /SC))? Bi esot iliorbus epi:ooticus acelissimus os:. Ondartet katarrhalfeber (Feb) -is eata)thalis malig n a)... Lungesyge (tyfus) hos hesten ( Pleuropneumonia contagiosa equi) Kuuderosen (Erythema nodosum) K va'rke (Adenilis cwitagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Stralesopsygdom (Actinomycosis) Sxdstrengsforillerdelse og bringesvulster (Fibromyeoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Phaïyngitis et Bron- Aitis) Lunge og brystbindebetendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessyg donn Lie (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrh (Gastritis Diarrhoë) Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoëa (tcuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis) ,... a a 8 8 a o verføres

125 09 Sondre Bergenhns amt i Mt dans le département de Son dre B erg enhus en 894). Ged (Espéce caprine Svin Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) '±c5 a.) () (L.) +4 a) 4-4-,-4 b, 'Z4' e na e rci 7; 7:J 3 -

126 0 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Sondre Hest (Espèce chevaline) Ko Far (Espéce bovine) (Espéce ovine) S y g ( o in in e (a700es) a) 4: E cu E ' ) 4?, e cd Overfort (tro sport) I I Forgiftninger (Intoxicationes). Lutterstald (Diabetes inspidus) 5 Indvoldsorme (elminthiasis). 3 Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut bjernebetwndelse (Meninq iti s acute).. (Heemoylobinuria. moylobi naemia) Ilenskjorhed (Slikkesyge) Osteoma/(lcia) Hududslet (Eczema) 5 IZ,ingorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pedi culince) 30 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares).... Misfostre (Monstra)..... Borvroengning (Inversio uteri). Ilordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retensio placentee).... Kastning (Abortus)..... Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eau) npsia plterperalis).. Ilørbetændelse og septielmmisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichmmia puerp.). erbetamdelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. KPi - thiasis)... Kastrationer (Castrationes).. 8 Godartet katarrhalfeber (Febeis catai ïkcilis beniy na).... Traumatisk hjertesæksbetlendelse (Pericarditis traumatica) Andre sygdomme (Vitia aha) ' Overføres I Fosfor.

127 (abattus) ra (morts) (abattus) (morts) (abattus) (morts) (abattus) (lode (morts) CD (signalis) ô og (abattus et morts) ;+ CD og (abattus et morts) B jr P :""

128 Tabel XX. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest Vs.fice chevaline) Ko Far (Esléce bovine) (Esp)ce ovine) S y g i o In (,7a/adi,v) -) p-t). - Q.) tzt E, Ci rci a) o Miltbrand (Anthi.ax).... Kværke ÇAdenitis contagiosa equi) livalpesyge (Febris catarrhalis epiz'ooti ca canum)..... Luftveiskatarrh og strengel (Kor yz a, Pharyngitis et Bronchitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Blodurin (Hcemoqlobinuria. Hcemoglobinaemia) Ri ngorm( Tricophyton tonsurans) Uregelmvessige fødsler (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentre) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsi a plterperalis).. Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. Krithi a sis)..... Andre sygdomme (Vitia aha) GI Ialt (total) ) Endel af de i denne tabel opførte tilfælde er forekommet udenfor Bergen.

129 , (abattus), P,. z, et, '', ri) Zi. s...,,-... z: p --,,--,-..._... '-.-_,Hz....,._,, i-54.,., (abattus) n..,,, (morts). ii ii i, ii i, i i i,---. 'i q.... C),. I I i (Morts) i-, - i, i-, '`',-...,..-. (abattus) C.:, t,. i e, a, s, Z.,, (morts) "-;`' ,,,.. i,,,, i, (abattus) i i,.,,. I f I t g I i. v. f. s (m o rts) (signalis) p., et, p -i,, og., (abattus et morts).,, og (abattus et morts) r-- ;.. ri

130 4 Tabel XXI. Ðe vigtigste busdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest Ko Får (Est?re chevaline) (Espe're bovine) (Espèce ovine) y g ( o in in e (itairadit'ç) 7,' 4-`' r+6) 7,,, E ca Q $.4 ts) Miltbrand (Anthrax)... I Ilaslesyge (Miltbraudsemfysem, «Rat.ischbran( ), (A nth rax mphy sematot) Brasot Pb es cpizooticus tissim mis) Ondart et katarrhalfeber (Febris (atar)halis nialigna)... K N' lerke (Adenitis contag iosa. Tuberkulose (Tuberculosis). StrAlesopsygdom (Actinontyco - sis).... Stivkrampe (Tetanus)... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 9 Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Diarrhoea) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob - sh'uctio)... Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenterio Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). 9 Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) - Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Hydrocephalus chronicus) Blodurin (Hcentoglobinuria. moglobinaemia) il ')S Overføres I Arsenikvask.

131 5 Nordre Bergenbus amt i 894. dans le département de Nor dre Bergenhus en 894). Ged (Esp?ce caprine Svin (Espéce porcine) Hund (C h ien s) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr nimaux divers) a.) 7') E 4.) rt:t G ra, -ci ' E z% 4.0 -t-) a) 4 s yti a.) 4 `( d) r-vj * a) f'd (,) rtj (t)) 7 (-3 E...

132 6 Tabel XXI. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest Ko (Espéce chevaline) (EsiYce bovine) Far (IEs5,ce ovin sygdomme (italadies) 7.4) rt:: ts rcl un rt: G n7i `tr:. Overført (transport) 49 Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) 4 Ringorm (Tricophytontonsnrans) Lus (Pediculinw) 96 Uregelmæssige fodsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra).... Børvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent(e).... Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse og septiehæmisk kalvningsfeber (Febris puerpe - raus. Septichtema puerp.). Yverbetændelse (Mastitis).. Kastrationer (Castrationes).. 8- Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Rherunatisme (Rheumatismos). Sygdomme i led, seneskeder og slimsække (Arthritis tendinitis, synovitis) Benbrud (Fractura) Brok (Hernia).. Sbr (Vulnera) Traumatisk hjerteposebeftendelse (Pericarditis tratonatiea).. Bughindebetændelse( Peritonitis) Andre sygdomme ( Vitia alma) Ialt (total) I J 8 0 7

133 (signalis) (abattus) (moils) (abattus) (morts) (abattus) (morts) (signalis) (abattus) (morts) og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts) r - ; c.) ep, - N, ; * - C.*

134 8 Tabel XXII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomine (./a/a,iies). I) c a.) rc a) 4: -64..) tt Q.) s cu rt; c) c cu 4;, r "*. rd Bråsot (Morbus epizooticus tissimus ovis) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Rodsyge (, Rothlauf,) (Morbus rube r) Knuderosen (Erythema nodosum) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (4de nit is co)itagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomyeosis) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum).... Stivkrampe (Tetanus).... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysihindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè) ( Gastritis. Diarrhoë) Indvoldsorme (Helminthiasis) ). Dreiesyge (Hydroceph alus hydatideus) Akut hjernebetmndelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (Slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema)... Ringorm (Tricophyton tonsarans) Lus (Pediculince) I ) 0. 0 Overføres ') Vidende om flere tilfælde.) Strongylns arum tus, bendelorm.

135 (signalis) (signalis) (abattus)n 0 P d.ode ''' (M 0 rts) (moils), (signalis)..,. li i li 4 III I I : (abattus) " P og (abattus et morts), (signalis) ' dræbt e og (abattus et morts) - -',,:,.:-' '` < 't :.-,,---. ç, ;-..-.._.., ','-',"..--,, C") ct P- cr, r. p r-.;,. ç-'... e,,... I II I I, ' ", i,.. Ill I (abattus) P. 0 P,.-,-, (/ o ris) I I II i I.. I II it il.. (.,... C...,0,-.,... z \,, i.,,..,,,,.,i,..,,,,%'' c z. R V I Z3 iii,--, o z....,,.. 4'... i t t I i.f... 4 Ili i., (abattus),-, / I I II I I.4 III I II ir, -- (morts) p, c,,,.., -, I 4 I I I It I I V. I I (signalis)..,,..,, i i i, I w i g I II I III. r - 8 i I I i II I I --,,.., ,,, "4''' 7, ''', '''.-.'',,Z,,,

136 0 Tabel XXII. (Forts.) (Continuation). Romsdal. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espè ce ovine) sygdomme (/a/adics),..,,---, a..),---, a ),"" '' ) 4 5 '. ' '-'6' '' '"i 8 Z,..., T'u,z.!a'--, ---) ' 5 '-' '' cic-, 5 sbc,!,) (,) c),-;':j).,., -(' -) :c -,, r e' ' e -:', y. 0 -+Z' Ri ts.., - ri lz t--- ca..., aill tsl', c--' Ett sz', Tt rci rizj tl '*j r.. Overført (transport) Liregelmwssige fødsler (Partus irregulares) Børvrængning (Inversio uteri) _ - - Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eelampsia puelperalis)... _ Borbetændelse og septiehmmisk kalvningsfeber (Febris pnerperalis. Septiehmmia pte)p.) Yverbetændelse (Mastitis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum.. ' Kastrationer (Castrationes) Antal arsenikvaskede Ledbetændelse (Artritis) Senebetændelse (Tendinitis) _ - - Sår (Vulnera) 5 - _ Nymphomani Mug (Dermatitis pedis) _ - - Ialt (total) ,

137 ---, h (signalis) (morts) I C D..._, tzl (mûris) 3 3 (abattus) (M 0 rts) (sign a lis)..-, (abattus) rz-,, n mt ';.., -.,.. (morts) og i.(abattus et morts) cp c ',. 5. Z, k'- ff.l',,-- _ p 'SI '' '. r6. llllllll #i i. i, i, i 3 33 II II 3 (abattus). i i. i i i Z, Ill '...å (abattus)... ed z.d iiiiiiii.,.. i,, N: C i i., c (signalis),å IS a a a a 3;3 3 A I A it. I II 33 I '. i.. lllll (signalis) ----, i.i cl i i I ill og (abattus et morts) %'.5,

138 Tabel XXIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Es-pea ovine) Sygdomme (Ala/tidies) csf, () - s e s rt:j rc:j 4: e rci cu 4 G ça -) -d Tu" E E s Miltbrand (Anthrax)... Raslesyge (miltbrandsemfysem), (trauchsbrand)) (Anthrax ernphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropiteuntonia contagiosa equi)..... Rodsyge (trothlaub) (Morbus rube)) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas)... Neldefeber (Urticaria)... Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus).. Difteri (Diphteria) Kopper (Variola, Vaccina et Gaina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetamdelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè (Gastritis. Diarrhoöa) Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Tromme syge (Tyanpanitis). Forgiftninger (intoxicationes) ) Overføres '4 9 I) Kviksolv ; fosforer linka.getnel. 3 4

139 3 i Sondre Trondhjems amt 894. dans le departement de Sondre Trondhjem en 894). Ged (Espke caprine) Svin (Esfice porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Anux ima divers) cu 0 ô GI ;',.) rti,...i ---- ". - rt,/4% r'ie)'. '' r'e'''s å bd ' '' 76 ', e" '''./..", 75 t/ r.-- cu.../ '.) ''' 75 CI.k' E =.,,,,,.. 4" *, '' Ft v, 5 k.,, k,-, z,,,,,-.-0 : c '., (,,, 5 b% v 7, 5 i (.,-t', 5 z%,,,, 5 4.,4, rci z -,,tcd,... E tt a ca,--, E tt a ct,.., -,::), ct ----,,,,,,zt rtz -44., -(7J ;.., o - z:;).,:n 4::4, Ft ;i. =,-,.., 4-,..,, 7-4.,',, cd t' Eiti t,t a o cd..." Eki,t a et,,,,.., -,:a 7:3 '''',..,,,,, r e a rci4 7:j '`. -' tt.._. -t' ''', i 'CI '' rtz3,:t... E...- $-, --z, LI ''' rcs rci _ -. _ _ , ,t i _ , _ _. -.. _ _ i. - -

140 4 Tabel XXIII. (Fo ifs.) (Continuation). Sondre Hest (Espèce chevaline) Ko (Es.fice bovine) Far (EspLe ovine) sygdomme (/(th/dies) a.) E s,0 e a.) a.) c a.) li a) 4: o a) oa Overført (transport) Lutterstald (Diabetes insipi(ius) ndvoldsorme (Jrelminthiasis) 4 Flyndresyge (Ikter) (Distomatosis) Dreiesyge (Hy dro cep ha Ins hy- (latideus) A kut hj ernebetændelse (Menin gitis acuta) Kronisk hj ernebetændelse (Koller) (Hydrocephalus chronieus) Bl odurin (Hcemoglobin?frio. moglobinaemio) ) Benskj ørhed (Slikkesyge) Ostenmalacia) Sveksot (Rachitis) Hud udslet (Eczema) Ringorm (Tricophytontonsurons) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra)... Børvrængning versio uteri) Bordreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenke) Kastning (Abortus). Kalvningsfeber (melkefeber, (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse og septichtemisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. SeptieluEmia pue)p) Yverbetændelse (Mastitis).. Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob krybtorchismum).. 3 Kastrationer (Castrationes).. 7 Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Lamheder (Paralysis) ' Overføres i) Aska rider, bendelorm. ) Almindelig, men kommer ikke ofte under dyrlmgebehandling.

141 (SignaIés) (abattus) (lode (lliorts) ed (abattus) nar CD (morts) (s(gnalés) (abattus) (lode (worts) (abattus) (lode (molts) (signalis) (, og (abattus et morts) og (lode (abattus et morts) z CD Zr 0'7 p +!Ṯ. CD Z- 5:5>. r C res'. t--". CD CD, e

142 6 Tabel XXIII. (Forts.) (Continuation). Sondre Hest Ko Får (Espe chevaline) (EspVe bovine) (Espéce ovine) sygdomme. (Maladies) j 7.;,c () o t,.0 $.4 tzt a '76 5 Overfort (transport) I hov- og klovlidelser (Vitia ungvis)..... Sar, abcess (Vulnera, Abcessus) Sygdomme i pat t erne ( ritia papille uberis) Sygdomme i tænderne (Vitia (lentium).... Vortesygdom (Papillomatosis). Betændelse i sener og seneskeder (Tendinitis, Bursitis)... Andre sygdomme (Vitia olio) Ialt (total)

143 :.. i a.,, (abattus) c., (,,,. C.,: øz ''"' a. N 0 il g '... CI,.,, a, a, C.,-, Y'J.--4, ;, (morts) q (signales) ;---, (abattus) c,_, ' (morts) (signalis) :..' (abattus) (, N, nzorls) I vo ;', i i,, vo C., (signalis) z.d,., i,,, ba... ' i,., A..,...,,, (abattus) (marts) ',,s(gnalis) P a r),p,..., og (cibattits et morts) ( signalés) ' og (abattus et morts),% rp -t,.....,... -,-,, '', ci) '. >,. ''', R.-4...,-.. e-,,,..., '..' -' ' ; -ti -`- ',"',,,s.,-, ,.,.. r....., vo M, 4..., ,. c,

144 8 Tabel xxlv. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdo Ifl e (.47illadir, ) a.) "Vu (..).) () 4) cu r cl \-,4 7)4 -é) rcs J\i illl)ralld (Anthrax)... Zaslesyge (miltbrandsendysem,, Rausehbrand,0 (Anthrax emphysematosus) Er:isot (Mol.bus epizootieus tissimus ovis) ondart et k atarrh al feber (Felwis cataïrhalis maliyna).... Lungesyge (tyfus) hos hesten (PleuropneUMOTlia eontagiosa equi) Rødsyge («IZothlauf») (Morbus rube)) Knuderosen(Erythemanodosum) Zosen (Lymphangitis. Erysipelas)... Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi)... Tuberkulose (Tubei.cuiosi, ). StrAlesopsygdom (Actinontycosis) Sædstrengsforhterdelse og bringe svulster (Fibromyeoma. Aseococcus) 4 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum).. Difteri (Diphtheria) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et BrOnchitis) Lunge- og brysthindebetaendelse (Pneumonia et Pleuritis).. 4 Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, (IiarrO) (Gastritis. Diarrhoë) 54 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) G li8 li Overføres I ') skeden.

145 '. I 9 Nordre Trondhjems amt 894. dans le dèpartement de Nor dr e Tr o n dhj e m en 894). Ged (Esp?ce caprine) Svin (EspLe porcine) Hund (Chiens) Kat (Ch a ts) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr ( Animaux \ dz. vers).) -7-,. -o ''' -',i Tul 5., o,,-,-r s' --j- ( (-,I '',,..,...,,,?.3 'Es?,.. ' 7- -, --',-) sfi: 0,c,, rzi,...,..._,.4_, a),---..,, -o,' -,. Ti; ''' 5 e,' -,,...' ct,--, c' -) ". ;,," s., 'Z'.', 8 -, '",-4.,,z),-t *'t derat r -cl ---, ---, 4) ' z ;'. F' 4 ( ) ' r'c l''' '''' --,0' Z cs) ",,..., cez.-) E -, 4 :-, i.,,... r-c -- '-',"" 4 "*"' s - i-cl..., 7.> ''' ()., Z *, -- 'Zt ar,._ p,,c.. " -8 '''' d eraf.-ce l''' s t. -j ''' Z",, 'al d,* (3, a).'7,7)' -c) sts Z tx, -J,.,- o, t-) () 0 r+c"), E,,z 4:5.,,,---, ro -4`, s,,..,,, br a),.....,, 4,z, 8,...,, r-c:$ ( _ _ _.. _ _ e _ _ i _.. - _

146 30 Tabel XXIV. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Es.p?ce chevaline) Ko (Esfice bovine) Far (Espèce ovine) Sygdo n ni e (,inladies) 4 7, 5 "d () / () -4E:I )E 74) E cd ne.) (SI Overført (transport) O Akut diarrhé og blodgang (Dirrhoi'a amt.(' et dysenteric ) Trommesyge (Tonp(tnitis).. Forgift ninger (Intoxicationes) Ind voldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetteudelse (Mn e- in gitis acuta).... : Loll isk hjernebetændelse (Kol - l(r) (H.ipirocephalus citron icas) I;lod irin (Hcentoylobi7)atria. H(emoglobinaentia) BenSkjorhed (Slikkesyge) (Osteo - malacia).... Sveksot (Rachitis) llududslet (Eczema).... Ringorm Trieophytod tonsurans) (Pediculinæ).... Uregelmæssige fodsier (Partusirregulares) misfostre (Monstra) Bo' rtengning (inversio uteri) Bordreinilig (Torsio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio plaeottce) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eciampsia puerperalis).. Rorbetændelse og septichternisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichæinia puerp.. Jurbettendelse (Mastitis)... Forffingenhed Grfordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorehisinum) Kastrationer (Jastrationes).. Krtert ((7areirdoma et Sarcoma) Vitia lac/.. Kiiuigike tilalder ( Fulnera, abcessus, contasio)es) Overføres ) Kviksølv, drank, fosfor. ) Spolorm, askarider.

147 (signalis) ( glorts) a nmeldte ( sign alis) :, i, ( abattus).4. ', (morts) ' ( signalis) (abattus) P.,_, ''',--,, (70S).. (abattus), (?norts) (sign a lis), (',.:., Z.'. t:t rḏ - <,-.. ;',". 6, ,,-.,---. (--, ew...,.,l7 0'. F';',,''',.4 8 : 4. F...?--,p.,,,...,, og (lode battus et morts) tri`4, ct. i i...i,, i i, i,, i. i, i fl i Cie, i si.. i 9 i If ii A i (abattus) 'P,,-, i, i i, i, a, i I 0 i i i i C.),...4 0,7 ZC CC, a, C.;" a i i i i i i P..., C''' C.* b i,--' Z\D i,, c3"a i a,,, cø -0.., C) ''..i. r..4 i, i...a, i,, i i i i i, b. i,,,, ø C.,-. ro II. I i... I ir o.,-, C*,, i.,. i. i,. 3. i i N,.A ' i. zo.,. i.,..., i,..,,.,...,--,,.. i I A f4, i 4 (s ignalés), i..., i... i i --, I 4 i I i og (abattus et mores) i I ii..... i,. i.., i...

148 3 Tabel XXIV. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Esléce chevaline) Ko (Es:fice bovine) Får (Espèce ovine) Sygdomme (.a7a di es) 7) E z - -ô (-) 7') ctl: '4.3 a) ), ts) () :4Z5 g C.) ne Overført (travsport) Forvridninger og ledsygdomme (Distorsio, Spavanus)... Oienbettendelse (Vitia oculorum) Tandfeil ( Vitia dentium)... Trauma tisk hj ertesækbeteendelse (Pericarditis traumatica).. Benbrud (Fractura ).. A rsenikvask Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt (total)

149 -4.../ ẓ.d,-.,....., cc (signalis) (abattus) diode (morts) (abattus) (morts) (signalis) =... (abattus) cg,.,.. cg.. (morts) (signalis) p P"" CD, P, (abattus) po. (morts).-, P.,-. og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts) il...., t'l ',...',---, c,,...,... ci'..._..., E4 p,t-',,,,-,..,..4., p.,.t`4,-... c-,....,.. cn i II es, , cp --.,.. i... C =,.... i p-4 --., c,r ' c. ':...%', _., ti,.,.,,...,... it c,,-

150 3 Tabel XXV. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) sygdom Ifl C (h7 dics) ;E 7) cl) b.0 (;) s rt:$ rc ZS) Mi I tbrand (Anthrax)... ErAsot (Morbus epizooticus acutissi»ius ovis) On dartet katarrhalfeber (Febris c(ltarrhalis maligna)... Rod syge (t RothlaufD) (Morbus rube r) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Tuberkulose (Tuberculosis). Sxdstrengsforliterdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus).... Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indige - stion, mave- og tarmkatarih, diarrhé (Gastritis, Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica, Ob - structio).. Lutterstald (Diabetes inspidus) Indvoldsorme (Helminthiasis). Flyndresyge (Ikter) (Distomatosis) Kronisk hjernebetændelse (Koller) Hydrocephalus chronicus) Blodurta (Hcemoglobinuria. Hoe moglobinaemia)..... Benskjørhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Overføres ) Bendelorm.

151 35 Nordlands amt i 894. dans le departement de No en 894). Ged (Espèce caprine Svin (Espèce _porcine) fiund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers),..i...-,..-. bo.. Z..t a) -Q r,-- e', ',,, a,..4 -c, ru :,.. ru,..., - a) 'd au

152 36 Tabel XXV. (Forts.) (Continuation). Nordland. Hest Ko (Esfice chevaline) (Eslèce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) e 4E; 7.) E C cu c-> cu rd) 7 ') a g3,-43) a) rizt Overført (transport) I 6 li lind Li (Eczema) Lus (Pcdiodince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce)..... Kastning (Abortus)..... Kalvniugsfeber (Melkefeber) (Eklampsia puerperalis).. Borbetændelse og septiehannisk kalvningsfeber (Febris interimralis. Septichcemia puerp). Yverbetændelse (Mastitis).. Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). 3 Kastrationer (Castrationes).. A thma (Astma) s9 Tandfejl (Vitia dentium)... 6 Seneskede- og ledsygdomme (Bursitis arthritis).... Forvridninger (Distorsio. Luxatio) Melkefeil (Vitia lactis)... Lungeempli ysem (Emfysema pulmoum) jerteposebeteendelse (Pericar- (litis) 4 9. ) Overføres I 59 I 3 I ) Frosk.

153 i (abattus) (morts),--,.. 6. Ii 6 II... (abattus),---, c, (morts) (signalis).p., (abattus) (morts) ( signalés) c7,p P, r, -, i,..,,--, (abattus).., r) (morts), P og (abattus et morts) k>' tzi <`..."' C D.... Z,--... (-,- ;::, "',-.,-.. :_i, i'",,--, ' " III! II I I I i... r,,, a a a t I III: I I I II I II I.... I g Z''..' ' a 0 I I f., - W.... i. II I ,--, i-i.,, i i., 0: c>,-,-4,,,*" 5 cs,' I I I g i I I I ',. P a... 6 II I II I r t " i i i i.. i., i z.d (signalis) ô '.:,. r. a i. a r r I t., og diode (abattus et morts)'. i i i i i i i., i,,,,

154 38 Tabel XXVI. vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques, Hest (Esyséce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomine (i/a/adics) r0 c(,)0,) I 0 (i) 4, N no ;. av E 0) 4 eev Ond art et katarrhalfeber (Febris catarrhalis nia li(/na).... Kværke (Adenitiṣco)t(igiosa equi) Sædstrengsforluerd else og bringe - svulster (Fibromycoma. Ascococcus).... Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus).. Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Lnftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis). Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe (Gastritis. Diarrhoe") Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Trommesyge (Tympanitis). Forgiftninger antoxicatione0 Indvoldsorme (Helminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydat icleus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Moduri. (Hcemoglobinuria. Hey- )noglob hiacntia) Benskjorhed (Slikkesyge) Osteoma/acia)..... llududslet (Ec,zema) Overføres I 76 I Bendelorm.

155 an meldte (signalis) (abattus) (morts) (abattus) (marts) (abattus) (abattus) (morts) (signalis) P og (abattus et' morts) (signalis) og (abattus et morts) C) P- r 8 Z,D (ii/orts)

156 40 Tabel XXVI. (Forts.) (Continuation). Tromso. Hest (Eslèce chevaline) Ko (EsiYce bovine) Far (E.s-,-'ce ovine) s y g d o in in e (illaladies) o) -., '- -'., Li) ' E ',.,. ''''' d )... a) --",\ () ',::` t'el - 'ét..., c'''., CL) a) `-' --.., a. 4--),,:44 ) ri) "N), E b.), +,,',* d) 4' E ho 4' t t C),?,), r"-',, `I.', 'Zi é,. "c,4, 4' 4.'t rc, ; 0 tt * l. 4:',, rd é., ca ti $-4 a o al,.., ro..., rci tt s o d\-- :. -,o n GI s, ro --,4,,..,,,,, nzs,_! t',... - Ç._, '-d Z. rc.- Overført (transport) 76 - i = Sk ab (Scabies) 3.. _ - - _ Lus (Pediculina) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) orvrængnin.g (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retensio placenta') Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclanysia plterperalis) Yverbetrendelse (Mastitis) _ Kastrationer (Castrationes) Forvridninger (Distorsio, luxationes) NIelkefeil ( Vitia lactis) iir og kontusioner (Vainera, Contusiones). _ Led-, seneskede- og bovsygdom (Spavanus, bursitis) Nlug (Dermatitis pedis) Dienbetfendelse ( Vitia oculorum) Fandsygdomine (Vitia dentium)... - " - - Asthma (Asthma) !3vuster (Turnores) Lungeemphysem (Emfysema pulmonum) Andre sygdomme (Vitia aha) Overføres 5 i

157 (signalis),. a. I i (abattus) -----,,,... å i i i i i (morts),-, Et P (abattus) P. rd, (marts) (abattus) (morts) - (signalis) (abattus) (morts) a p P t-i q,%,5,..._. '--.,-,7t,' cf) Z,..../...0 C.) (' -...j )-5- og (abattus et morts) (signalis) og (abattus et morts ) P ' - e.''',... ",:;", ''' - '-', i,,,, i i.,,,, g;,- r.,--.,, ii-, tnv i, it,, 3,--, ii,, i, i t.d z., i z D, i i I,

158 4 G. Om udforsel af husdyr. Angående husdyrudforselen fra Norge henvises til den i veterinærberetningen for 890 pag. 5 givne oversigt. Indforsel af husdyr fra Norge har i reglen været tilladt til alle lande med undtagelse af Storbritannien, hvortil indførsel af drøvtyggere var forbudt fra 8de, oktober til 5de november 886 ; forbudet udstedtes på grund af et for mund- og klovsyge antaget sygdomsudbrud i Smålenene. På grund af inund. og klovsygens tilstedeværelse i Sverige udstedtes ligeledes et forbud mod indførsel til Storbritannien den de marts 89 ; dette forbud tradte i kraft den 3te marts og stod ved magt indtil den oktober 893. Ligeledes har der på grund af svinepestens optræden i Sverige været ndstedt forbud mod indførsel af svin fra Norge til enkelte havne i Tyskland. Fortiden er indførsel af drøvtvggere og svin fra Norge kun tilladt på betingelse af 0 dages karantæne i de af staten oprettede karantænestationer i Altona, Apenrade, Flensburg, Kiel, Tønning, Rostock, Lübeck, Bremen og Hamburg. Denne bestemmelse trådte i kraft den lste oktober 895. Den i henhold til lov af 4de juni 890 udstedte plakat af 5de august s. a. påbod dyrkegeundersøgelse af de dyr, der udførtes til Storbritannien og Irland. Ved plakat af 9de september 894 udvidedes denne undersøgelse til at gjælde dyr, der overhovedet udførtes sø -værts til udlandet (se pag. 6). Husdyrudførselen fra Norge bar, når undtages udførsel af får fra vestlandet og beste til Sverige, ikke været betydelig. Ifølge «Statistisk Aarbog» for 895 pag. 93 er der udført i 889: 3508 heste, 34 stkr. kvæg, får, - 890: : : : : Værdien af denne udførsel angives til 889 for heste: kr , 890 -» , 89 -» 45300, 89 -» , 893 -» , 894 -» , kvæg: kr , får: kr » 96000,» » 3900,» 7 500» 5300,» » 7700,» » 600,»

159 Eksporteret K v mg. til F a r....,... Svin. ; 893, , FE. t, p -r, Hull.. Leith Newcastle upon Tyne po C/ C/ cp e-f- CP:3 n Pr3 0 CD 0

160 44 Angående eksporten i 894 har de undersøgende dyrlæger meddelt følgende : Fra Ål esund udskibedes ifølge amtsdyrlæge D ahl es indberetning: Udskibet Afsender Får Heste Fra Til Indkjobte i 4/s 94 7/9 94 ",'9 94 0/ 9 94 W. Svendsen Mir. Hoff II. Smith Alb. Olsen Ålesund Hull Newcastle fjull Søndmore 7/9 94 W. Svendsen linr. Hoff Newcastle H. Smith 57 4/, 0 94 "be, 94 W. Svendsen Hui% Hoff H. Smith W. Svendsen H. Smith Hull Newcastle Hull Newcastle Hull Romsdalen Sondmore 7 udskibningsdage 4 afsendere Samtlige 674 får og 4 heste, som blev besigtiget, godkjendtes til udforsel. De skibe, som transporterede dyrene («Juno», «Domino», «Ragnvald Jarl», «Venus»..Capella»), havde sine til eksporten bestemte rum i tilfredsstillende orden, hvad renslighed og luftventilation angik. Ingen desinfektion ombord blev derfor foretaget. Kun 3 får med «Domino» underveis. Da dampskibene lægger til Alesunds nylig opførte hensigtsmæssige kai (brygge), er det meget bekvemt med ombordbringelsen, som sker pa landgange. Fårene var gjennemgående store og pene gjennemsnitlig ca. 50 kilo. De fleste af cheviotblanding. Indkjøbsprisen var ca. 30 øre pr. kilo (levende) vægt. Fra B er gen sees af de indsendte skemaer at være udfort til Newcastle ialt 4 heste og 5 får. Til udførsel til Storbritannien og Irland er af amtsdyrlæge Jess en i Stavanger i årets lob undersøgt 5 heste, 8 47 får og 4 rensdyr, tilsammen 8 03 dyr. Fra Stavanger by udskibedes 46 heste, 8 47 får og 4 rensdyr.

161 45 Et får med hudbrand og to får med skorpet hale tilbageholdtes. Samtlige udskibede dyr formenes at være opkjøbt i Stavanger amt. «Størsteparten af dyrene udskibedes med de at Mr. Slimon lejede dampskibe «Prior» og «Skude». Med «Prior» overførtes pa en reise beste, får og 4 rensdyr, og med «Skude» får i 4 reiser. Af de øvrige dyr eksporteredes : Med «Scotland» G heste i forsendelse,» «Juno» i» «Domino» og 00 får i 4 forsendelser,» «Tasso» 07 får i forsendelse, «Capella» 5 heste i, Forsendelser foregik : Til Grangemouth : G heste i sending. Hull : 9 heste, '07 får i sendinger, Newcastle : 5 heste i sending, Leith : heste, får og 4 rensdyr i 5 sendinger. Desuden er besigtiget avlsvædere, bestemt for Gottlands landhusboldningsselskab, indkjøbt ber på stedet af statsagronom Hoffmann-Bang, Lund, Sverige.» 0

162 Om kjedkontrollen i 894, Den ved lov af 7de juni 89 påbudte kjødkontrol trådte iste januar 894 i kraft i følgende byer: Arendal, Bergen, Drammen, Fredriksstad, Hamar, Horten, Kongsberg, Kragerø, Kristiania, Kristianssand, Kristianssund, Larvik, Sandefjord, Skien, Tønsberg og Tromso; i Porsgrund indførtes kjodkontrol fra iste oktober 894. Som i forrige veterinærberetning nævnt var kontrol indfort fra iste januar 893 i Fredrikshald og Trondhjem, fra isle juli s. å. i Ålesund og Stavanger og fra iste november i Haugesund og Moss. Ved kgl. resolution af 9de august 894 bestemtes det, at den centrale administration af den ved ovennævnte lov etablerede kjodkontrol skulde henlægges til indredepartementet under det ved samme resolution oprettede direktørembede for det civile veterinærvæsen. Kjødkontrollens udførelse var, siden loven trådte i kraft, ordnet i de forskjellige byer ved kommunale reglementer, der var forskjellige i de forskjellige byer. Forat tilveiebringe ensartethed i kontrollens praktiske gjennemførelse udarbejdedes der et fælles reglement for hele riget. Da der imidlertid vaktes motion om ændringer i kjodkontrolloven, udsattes reglementets udfærdigelse indtil dette spørgsmål var afgjort. Efterat loven af 7de juni 89 havde undergået den ved lov af 7de juli 895 bestemte forandring udfærdigedes der under 5th november 895 en plakat indeholdende regler om kjødkontrol. Den nu &Mende kjodkontrollov og den ovennævnte plakat vil findes aftrykt som bilag pag. 7. Ved ændringsloven af 7de juli 895 ophævedes den ved loven af 7de juni 89 kommunerne hjemlede ret til at pålægge afgifter for kontrollens udførelse, ligesom der kun tilstodes kommunerne ret til ved anlæg af slagtebus og kvægtorv at fastsætte afgifter til dækkelse af drifts-, men ikke af anlægsomkostningerne. Ligeledes indtoges i loven den ved tillægslov af 6de juni 893 etablerede undtagelsesbestemmelse for visse dele af enkelte kommuner (cfr., Net passus); disse ændringer tradte i kraft fra iste januar 896.

163 47 Kjødkontrollen i Norge er således foist fra denne datum fast og ensartet reguleret, som følge er de hidtil indsendte årsberetninger kun sparsomme og fra flere af de 3 kommuner, hvori kontrol er indført, mangler endog enhver beretning (nemlig Alesund, Drammen, Fredriksbald, Hamar, Horten, Kongsberg, Larvik, Sandefjord og Skien). Arendal. Kontrollen har siden dens oprettelse været bestyret af amtsdyrlæge Egeberg. Ved Kontrollen er der i carets lob lste klasse. stemplet dep klasse. kasseret. ;.4 I Cl) ot Cl) / Desuden er endel slagt delvis kasseret af forskjellige grunde. /4 koskrot kasseredes ph grund af tuberkulose, på grund af kontusioner, en anden på grund af kalvningsfeber, / skrot, der var bedærvet af parafin, samt en fjerding på grund af benbrud. Af kalv konfiskeredes en på grund af kontusioner, en anden på grund af bedærvet tilstand. Kontrollen virker særlig gavnlig derved, at alt (let fra Danmark til Arendal indførte, ikke sjeldent tuberkulose kjød nu bliver undersøgt. Bergen. Kjødkontrollen i Bergen lodes af stats- og kommunedyrlæge Ivar Nielsen med bistand af dyrlæge Jordal; om virksomheden i 894 meddeles følgende «ikaret 894 har været et mærkeår for Bergen, hvad forhandlingen af animalske levnetsmidler angår, idet den lovbestemte kjodkontrol da trådte i virksomhed, og man ved den tidsmæssige indredning af byens bazarbygning har gjort det første nødvendige skridt henimod en renlig og tidsmæssig forhandlingsmåde. Kontrollens gjennemførelse har såvel her i byen som andre steder i dens første virketid mødt en energisk modstand fra forskjelligt bold, hvad der jo ikke kan forundre, når man betænker, hvor mange personlige interesser der her er med i spillet, og at hævdelsen af de hygieniske krav, som kjodkontrollen

164 48 må stille, for at den fuldtud kan svare til sin hensigt, må pålægge mange en tvang, der, som uvant, til en begyndelse må føles trykkende. Det har imidlertid vist sig, at den herved fremkaldte misnøie og uvilje imod kontrollen lidt efter lidt bar fortaget sig, efterhånden som man har indarbejdet sig i de nye forhold og, såvidt jeg nu forstår at bedømme stemningen, er det på ganske få undtagelser nær den almindelige mening, at kontrollen, således som den her i byen er indrettet, har medført en heldig, såvel for kjober som sælger mærkbar forbedring i byens kjødomsætning. Da man kunde forudse, at kontrollens gjennemførelse vilde vække modstand, har det været kommunen om at gjøre fra begyndelsen at fjerne de væsentligste anker ved at gjøre trafiken grei og lidet besværlig for de byslagtere, landslagtere og bonder, som søger stationen. Man har derfor ikke indskrænket sig til kun at anskaffe et kontrollokale, som slagteren må forlade umiddelbart efter stempliagen for at søge andetstedshen med sit kjød. Man har desuden til gratis disposition et stort opheengningsrum, hvori det fra landet indbragte kjød kan ophænges så længe, til stemplingen foregår. Man bar endvidere til gratis disposition et stort udsalgslokale med en kontrolleret vægt, hvor kjødets engrosforhandling kan foregå. Strak s kjødet bringes til byen, kan det altså indliænges i stationen, og behøver ikke at forlade denne, for d et er solg t. Herved er altså', en af de ulemper, som andensteds liar været mest påklaget, fjernet og trafikken lettet såvidt, som det har stået i kommunens magt at gjøre dette, uden at tilsidesætte berettigede hygieniske krav, og man bar desuden sparet sælgeren for den udgift (kr. 0,50), som han tidligere sædvanlig måtte betale for at forhandle sit kjød en gros. Da forhandlingsrummet i kjødkontrolstationen kun holdes åbent under kontroltiden, bar denne ordning desuden bidraget til, at engrosforhandlinge n. mer og mer henlægges til bestemte tider af dagen, hvad der jo, såvel for sælger som kjøber, har stor betydning, idet sælgerne, jo mere forhandlingstiden begrændses, lettere træffer kjøberne samlet, og kjoberne sparer tid, når de på en bestemt tid kan gjøre sit indkjob på et sted, hvor størsteparten af markedets tilførsel er samlet. Der er ved kontrollen i 894 foretaget undersøgelser fordelt på de forskjellige måneder og dyr, som tabel I viser.

165 49 Tabel I. Tilfort stationen i 894: Ined. 6-4-' cn 4 ;-: a, :_4 o 7:i '''.., p., ct u, rw,. zil43-4;.f-,,,,, c.,. 4 oct r. C3 r. 4..w 0 0: rd. a),..,.. c a 0,-s c Jannar Februlu Marts April Mai J uni Juli August Septenaber Oktobi,r Noveniber December lsammen Med en antagen middelvægt i kg. for: I Ialt er i 894, i de forskjellige måneder, undersøgt følgende vægtnrængder i kg.: Tabel Januar Februar Marts April Mai Juni Jul August September Oktober November December Tilsammen Herefter udgjor altså det her i byen i 894 forbrugte kjød kg., hvad der vil svare til et rligt forbrug af ca. 36,7 kg. pr. individ. Grunden til dette forholdsvis lave forbrug af fersk kjød må væsentlig søges deri, at der tilføres byen betydelige kjødmeengder i saltet, tørret og på anden måde konserveret tilstand dels fra indlandet, dels fra udlandet. særlig Amerika.

166 Tabel E:7" C C CD CD Stemplet den kl. Konfiskeret. Cfq Måned. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September. Oktober November. December. Tilsammen Hest. 'Spæd Gj ød- Spæd- Gjød- Okse.Svin. Får. I Buk. Hest. ; Okse. kalv. kalv. I kalv. Svin. Får. Buk. Organer ,6 3,o 63,7 68,0 68,0 6,7 409,3 93,0 888, 93,4 63,4 67,o 87,5,9 75,4 37, :: 3, 4,5 34, 8,6 45, 930, 65,5 37,9 5,8 58,s 38,s 96,9 954,9 7,7 80,0 37, 35,5 005,0 38,7 40,7 43, 83,5 9,3 3, 6,0 08, 749,6 65,9 49, 9, ,8 885, 60,s 3, 48, 73,5 988,o 45,o 7, 03,4 460,7 93,0 74, ,4 75,4 3,5 8,5 533,3 633,6 7898, 3,o 63,7 5,8 63, 04,3 45,o 3,5 94,o 5, 4808,6 o 7' z n7 cp g:3 e-, Negtet stempling er i kg. : Okse 3074,4, hest 75,0, spædkalv 3095,s, svin 40, får 6,3 og buk 35,5..C5 P3 cp 5 cp

167 5 Tabel IV viser de væsentligste sygdomme, der har foranlediget kjodets konfiskation og klassifikation. oct SIAIO..spqa,a.9. i TAiaa B4 93 4" PLI " I. 49 o c/ ' STAIO a 'SIATJ I I I I I I I I I I I I ' I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I ii' Ii -4 4" "-" "' "g'45 CID "IIII'I'" II I LL E I I II I IIIIIIIII I II I I LI I I " 4 I I I I I VD VZ VZ r- e-4 VD rti$ pi pr,.sytioa I I I I I I I I I I I I 9- IIIIIIIIIIIIII S IA.9 a ; I I I I IIL I I I III IIII Cq Det vil af denne tabel sees, at den sygdom, der andre steder foranlediger de fleste konfiskationer eller pålægger kjødet deklarationstvang, nemlig tube r- k ul osen, spiller en forholdsvis ringe rolle hos os. J det hele er tuberkulosen kun fundet hos 7 dyr. I et tilfælde forefandtes sygdommen som en primær yvertuberkulose, i 4 tilfælde som mere eller mindre udbredte bryst- og baglivsr-4 p-x ini aq I I I I I F. ;.. CD CL) ;-4.4 ci) 4. ().. re a) t4 - P.4 ''D co.7: rt:$ 4.--, Q 74 4,,E l j ,;,-cdrs,.. 4) 4). 0 P',..,..8..,P.... A) r. ',I 4.,. PI a) CD.4 r-4 r.b 4'4 IX P.4 P-4: a) a) ' Q d.0 4, a) 'A w..), '-' r,) p-x V.) -F-il PI c9.' o pi o: 7.0 +, to :=- "4", o 4' '. Z C:' t) ri:i 4,,.,.. $.4 0beFil Cd 4., CI El fi :, 4.).+7, p_54.4..,..., 4) ptti.0 'e. 4) ted r. t. F.. c ) 0 0 Ill ;,-,4 F W g,.:4.0. * F,. 4 P.4.W -4,,.,,;-. psz ct.., 0-, R e, 0 :::4 Tr:" 3',L>, ;74' ta ål)* a',, - g,,' A', -_, 4 r 54 ;:l rg , 7. a 3, p,,, t,. rici c;3 cd cgceocod-,adg - l.4 P- t: 0:4 E-4 P-q E-i W W a p.ioe-4 44 PP.eij W

168 5 tuberkuloser og i tilfælde som rene fodringstuberkuloser hos en gris og en ko med affektioner kun af halsglandlerne. Det maa dog forudsættes, at kun en del af de for tuberkuløse lidelser slagtede dyr kommer kontrollen for oie, fordi kjødet vistnok i de fleste tilfælde beholdes hjemme og nedsaltes. Det ringe procenttal af tuberkuløst angrebne iblandt de levende til byen indførte dyr viser dog, at 'tuberkulosen i Bergens oplandsdistrikter må ansees som meget sjeldent forekommende. Behandlingen af det landslagtede kjød lader i mange retninger meget tilbage at ønske. De lokale forbold har jo for en væsentlig del skylden, men ofte er det kun ligegyldighed fra slagterens eller dampskibsbetjeningens side, som forårsager, at kjodet ofte kommer til byen i en næsten usælgelig tilstand. De dyr, som slagtes på landet, må som regel føres et kortere eller længere stykke vei til slagtestedet, hvortil det da som regel når i mere eller mindre udtreettet tilstand. Følgen heraf bliver da, at kjødet taber betydeligt i næringsværdi, bliver mere blødt og vandet og betydelig mindre holdbart, hvad der jo, særlig i sommertiden, må ansees som en stor ulempe. Men også ph andre måder forringes det landslagtecle kjød i kvalitet, ved sen slagtning og transport, og det er ofte fremkommet til stationen i en så', mishandlet og uappetitlig tilstand, at det dels har måttet tilbagesendes, dels først kunde benyttes i udvandet og nedsaltet tilstand. Den uskik at bringe spædkalve til byen uden at udtage indvoldene er endnu, som det vil sees af tabelen, ikke udryddet. Endnu er det nødvendigt at konfiskere, stemple den klasse eller negte stempling af sådanne kalve, hvor den i tarmkanalen begyndte forradnelsesproces bar udbredt sig til nyrer og kjød. Jeg har i min forrige indberetning omtalt en forgiftning, som indtraf her i byen efter nydelsen af nyrepartiet af en på denne måde bedærvet kalv. Der er derfor endnu meget at rette på, hvad angår behandlingen af det til byen indbragte slagt, men det er dog utvilsomt, at kontrollen har medfort en betydelig forandring til det bedre. Og når landmanden først indser, hvor stor fordel det er for ham selv at fa slagtet til byen i en præsentabel tilstand, og dampskibene behandler kjødet 0, en forsvarligere måde end nu ofte sker, vil det vel lykkes at opnå betydeligere fremskridt i denne retning. Kjødets klassifikation har været gjennemført efter det princip, at alt kjød hvorpft ingen sygdom bar knnnet påvises, er påstemplet st e kl a s s e, selv om det har været så magert, at det forretningsmæssig betragtet, ikke har været prima vare. d en kl asse er påstemplet alt kjød, der matte antages kun at være absolut farefrit i godt kogt eller stegt tilstand. At få dette kjod solgt under deklarationstvang her i byen, har vist sig at være vanskeligt, og som regel er det blevet nedsaltet. Man har nu i udlandet mere og mere gået over til at underkaste den kl. kjød en dampkogning for derved at berøve det muligt sundhedsfarlige egenskaber, og det kan efter denne behandling langt sikrere overgives til fri konsumption. Det er utvilsomt den sikreste fremgangsmade og tillige den, der i storst udstrækning muliggjør den fareløse anvendelse af kjod fra dyr, der har lidt af visse sygdomme, og bor derfor også komme i

169 53 anvendelse hos os, hvor de små forhold vanskeliggjør kjødets forhandling under deklarationstvang. Ne gt et stempl ing er alt kjød, der har vist tydelige tegn pa, at dyret har lidt af en heftig sygdom, hvis natur man ikke med tilstrækkelig sikkerhed bar kunnet påvise, men hvor man dog kan udelukke tilstedeværelsen af akute infektionssygdomme. Fremdeles alt kjød, der er kommet til byen i sa bedærvet tilstand, at det ikke kunde ansees som gangbar handelsvare, og endelig de tilfælde, hvor ikke de foreskrevne organer medbringes. Med hensyn til en renlig og tidsmæssig forhandlingsmåde af kjød og vegetabilske næringsmidler bar kommunen i det forløbne ar ved indredningen af den kommunale kjødbazar gjort et stort og betydningsfuldt skridt fremad. Jeg har ofte i mine tidligere beretninger gjort opmærksom pa, hvor sørgelig langt vi i denne retning står tilbage med hensyn til forhandlingen af fersk kjød, der ofte foregik pa en sa svinsk måde, at man måtte væmmes ved at se det. Allerede i 887 omtalte jeg i en stipendieberetning (trykt i kommuneforhandlingerne for 887) disse forhold og gjorde opmærksom pa, at kommunens bazar, der i sin daværende tilstand ikke egnede sig som næringsmiddelbazar, let og uden storre omkostninger kunde gjøres tjenlig til dette brug ved, at alle hokkene i mellemetagen nedreves og bele rummet udlagdes i en stor bal. Denne forandring blev udført i 894, og det har vist sig, at bazaren efter denne i fortrinlig grad egner sig som kjødbazar. Uagtet indredningen af bazaren betegner det første og store skridt henimod en renligere forhandling af vore levnetsmidler, har den dog ikke, med den nuværeude ordning af trafiken, faet den betydning i hygienisk henseende, som den burde have. Endnu ma en stor del af vore levnetsmidler forhandles på en alt andet end appetitlig made, særlig på første hånd fra bonden selv fra smudsige hok i søboder og fra bondestuerne. Denne forhandlingsmåde, denne «torvhandel», der er nok så eiendommelig for vor by, burde ved hjælp af den nyindredede bazarbygning været bragt i et bedre spor, men den tid kommer vel, da sundhedspolitiet sættes istand til at skaffe ligeså renlige forhandlingsvilkår for vore levnetsmidler, som nu er skeet for kjødets vedkommende. De forskjellige kjøcludsalgsstecler liar været underkastet et jevnligt tilsyn med hensyn til stellet i almindelighed og beskaffenheden af de der forhandlede varer. Der er ialt undersøgt 899 kjødudsalg og værkstedslokalerne foruden murbutikerne, forskjellige sogarcle og Skudeviken. Stellet på disse steder er ikke altid upåklageligt, men viser dog en nokså påtagelig fremgang, og grunden hertil er sikkert den, at den nyindrettede bazar har bragt forståelsen af, hvilke fordringer man er berettiget til at stille til et renligt stel pa steder, hvor levnetsmidler forhandles.»

170 54 Fredrikstad. Kontrollen bestyres her af veterinærpremierloitnant H. Ru u el. Følgende indberetning hidsættes: Ialt kontrolleret af stykker den kl. kasseret. Storfæ Hest Svin. Får.. Gjodkalv Smågris Spedkalv Svinehoved og indmad /4 07V4 60 / 488% /. 6 / / / V 3 43 Tilsammen / 839 3/4 6 /4 Kragero. Kontrollen begyndte iste januar 894 med dyrlæge N. Nor ak er som kontrollor. Det meste af det kjød, der kontrolleredes, var indført, således fra Kristiania, omegnen af Larvik, Brevig, Stavanger, Jaederen samt Danmark. Kontrolstationen er trang, mørk og uhensigtsmæssig, hvorfor der er under overveielse at skaffe nyt lokale. Nogen bevilgning til assistance har kontrolløren ikke haft, hvorfor denne til dels selv med bistand af slagteren liar transporteret og behandlet kjødet. Der er i arets lob i og udenfor stationen i alt undersøgt : 90 3/4 storfæ, 3 3/4 hest, 05 4 svin, 63 gjøkalv, 453 spædkalv, 774 får. er stemplet med den klasses stempel : 38storfæ, 0 heste, 3/ svin, gjøkalve, 69 spædkalve. 8 fhr.

171 55 Kasseret blev : storfæ, 5 spædkalve og får, foruden bortskåret dele og bedærvede organer tilsammen 8 kg. 'Ärsagerne til den klasses stempling og kassation var : kakeksi (storfæ), kontusioner og fordrivninger, i diarrhé (kalv); endvidere konfiskeredes på grund af «umodenhed» 4 kalve og får, der var bedærvede. Endel organer blev kasserede på grund af leverikter, kronisk leverbetændelse, angiomer, blødninger, bylder samt tuberkulose. Kristiania. Kontrollens bestyrer, dyrlæge L o, har indsendt folgende beretning : «Ifølge lov af 7de juni 89 om kjødkontrol og offentlige slagtehuse oprettedes en kjødkontrolstation, der trådte i virksomhed den jan Efter forskjellige overveielser besluttedes der af kommunen opfort kontrolstration på Ankertorvet, hvor der antoges at afgive tilstrækkelig plads for den af kontrollen følgende trafik. Skjønt man intet forbillede havde til en praktisk landkontrolstation, hvor en så betydelig mængde kjød skal kontrolleres i kortest mulig tid, må det dog siges, at man har været ganske heldig med den nuværende station. Pladsen burde dog have været større og de forskydelige vinduer så meget bredere at hele kroppe og større oksebagfjærdinger kunde skydes ind liggende påtværs af trallerne. Jeg skal ikke her give nogen detaljeret beskrivelse af stationen, men kun i korte træk omtale dens indredning. Bygningen er en lang enetages murgård med et skjærmtag foran og er inddelt i flere afdelinger med 4 kontrolrum, hvoraf de to er forsynet med 3 borde og de med borde, samt skinnegange oppe under loftet og med taljer på ruller, der kan skydes ud under skråtaget ben til læsset og ved kroge, der heftes i kjødet, fire dette ind i rummet. I hvert rum findes vask med kraner for varmt og koldt vand samt kloak, langs væggene kroge til ophængning af mindre kjodkroppe. Der er endvidere et lidet laboratorium med de for den daglige undersøgelser nødvendige instrumenter, et kassationsrum, et opbevaringsrum for kasseret kjød, bryggerhus, folkerum, billetkontor, to kontorer med garderobe samt nødvendige udhusbygninger. Ved kontrolstationen er ansat en bestyrer, 3 kontrollorer, en kassererske og 8 stemplere. En kort tid efterat kontrolstationen havde begyndt sin virksomhed, blev der, på grund af de optrækkerier som folk var udsat for af kjodsjauerne, oprettet

172 56 et fast sjauerkorps, der lønnedes af kontrollen og som gratis lempede kjodet ind og ud for dets eiere. Af vedlagte statistik ses, at det er ganske betydelige mængder kjød, der passerer de herværende kontrollørers hænder ; det er et bevis pa stationens praktiske indredning, at man i en rimelig kort tid kan fa kontrolleret så meget kjød med en forholdsvis indskrænket hjælp. I den største tilførselstid under jul bar dog arbeidstiden været fra kl. 6 morgen til henimod middag foruden eftermiddagsarbeidet fra 5-7 ; i denne tid har det været nødvendigt at leie ekstra, dyrlægehjælp til kontrolleringen ; pa en enkelt sådan dag har her været kontrolleret ea. 300 oxekroppe, 400 svin, 00 får og ligeså mange kalve. Kjodkontrollen er, efter at folk har vænnet sig til den, vistnok vel anset, såvel af slagtere og kjødhandlere som af forbrugeren, og den før kontrollens ikrafttræden udtalte frygt for at kjødpriserne ph grund af kjødkontrollen skulde stige, viste sig at være ugrundet, idet der ingen mærkbar prisstigning var at opdage. Alisfornøielse med kontrollens afgjørelse fremkommer sjelden; der blev i 894 kun forlangt overskjon 3 gange, nemlig over oxe stemplet den kl. på grund af tilsoling med tarmindhold, over en liden gris, kasseret ph grund. af raebitis og almenlidelse samt over en kasseret bedærvet kalv; samtlige afgjorelser godkj endtes ved sundhedskommissionens overskjøn. Den hyppigste årsag til kassation og den klasses stempling er tuberkulose ; af 383 / oxer med clen kl. og 789 svin med den kl. er henholdsvis 398 / oxe og 85 svin tuberkulose og af 36 oxer og 54 svin som kasseredes er 34 / oxe og 8 svin konfiskeredes på grund af tuberkulose. Af andre sygdomme, der hyppig har givet anledning til et ringere stempel eller kassation kan nævnes kalvningsfeber, borbetændelse og traumatisk hjertesfekbetændelse ved hvilke sidste sygdom der altid sker konfiskation af det fremforte slagt; bremselarver i ryggen giver ofte anledning til den kl. stempling, idet de hyppig betinger meget stærke udsvedninger i ryg- og delvis lændemusklerne og deres bindevævshylster (se dyrlæge Hornes afhandling i Norsk veterinærtidsskrift). Total kassasion på grund af bremselarver er skeet kun i et tilfælde, hvorimod man meget ofte er nødt til at anvende delvis bortskjæringer i temmelig stor udstrækning. Kræft i binyren hos storfæ har været fundet i 4 tilfælde. Det har været svulster af et barnehoveds størrelse med blod struktur og af gråbrun farve. De har kun i de to tilfælde såvidt det kunde skjønnes, givet anledning til almenlidelse hos dyret. Hos kalve er den hyppigste konfiskeringsgrund slaphed og slaskethed af kjødet paa grund af diarrhé. Af vedlagte kvartalsberetninger sees fordelingen af tuberkulose ph de forskjellige tidsrum og forholdet mellem det kasserede og med den kl. stemplede kjod ph grund af tuberkulose og andre sygdomme. Den største del af det ferske kjød som forbruges her i byen indføres i slagtet stand ; hovedmængden kommer fra Sverige, kun ganske ubetydeligt kommer fra Danmark.

173 57 Af statistikken vil ses, at der i alt er undersøgt: / oxe, 033 beste, 43(V/ svin, 9399 får og kalve, er indført fra Sverige: 9895 / okse, 86 / hest, 8344 svin, 7386 far og 6437 kalve. Det ses altsa at betydeligt over halvdelen af det til kontrollen fremførte slagt er direkte indført fra Sverige ; kommer hertil, at det fra Sverige indførte slagt er af meget større dyr end de norske, vil forskjellen efter vægten vistnok blive betydelig større. september 894 gjenabnedes Kristiania for direkte import af levende kvæg fra Sverige. Til brug for undersøgelse og kvaranteenering af kreaturer, leiedes kjøbmand Michelsens fjøs ved Grønlandskroken, hvor der kan opstaldes ea. 00 dyr. Nævnte fjøs er senere med tilliggende tomter indkjøbt af kommunen. Første sending levende kvæg fra Sverige kom hertil 0de oktober 89 og indførtes der i alt indtil 3 e december samme ar 843 stk. storfæ og 8 stk. får og kalve. At det på en årstid som nævnte blev indført et så lidet antal levende dyr skyldes vistnok, at den største indførsel fremdeles fandt sted til Fredrikshald, hvorfra dyrene senere sendtes til Kristiania.»

174 , j Kristiania kjodkontrol. iste kvartal 894. Ialt undersøgt: 9 58 / okse, 85 heste, / svin, 355 får og geder og 40 kalve. Antal. Antal. Kasseret. Vægt i kilogram. Affald. Vægt Totalvægt Okse. Hest. Svin. Får. Kalv. Okse. Hest. Svin. Får Kalv. Okse. Hest. Svin. Får. Kalv. kilogram. kilogram. Stemplet iste kl / 36 / 084 Stemplet den kl. Tuberkulose Andre lidelser.. 38 / 7 / / 8 / ,5 55, , / 76 / 3059 / 35V / 8 ;i ,5 55, ,9 det kvartal 894. Ialt undersøgt: 8 7 / okse, 64 / hest, 70 / svin, 95 får og geder og kalve. Stemplet iste kl Stemplet den kl. Tuberkulose... 8 / Andre lidelser / 3 / / / 9 6 / / /

175 3 die kvartal 894. Ialt undersøgt: 8 63 okser, 7 heste, 65 svin, 3 93 får og Salve. Kasser et. Antal. Antal. Vægt i kilogram. Okse. Hest. Svin. Får. Kalv. Okse. Hest. Svin. Får. Kalv. Okse. Hest. Svin. Får. Kalv. Affald. Vægt kilogram. Totalvægt kilogram. Stemplet iste kl / / Stemplet den kl. Tuberkulose.. 45 / 3 / Andre lidelser. 0 / / 9 / 9 67 / / 53 / / 9 3/ / 9 67 / de kvartal 894. Ialt undersøgt: 474 / okse, 4 / hest, 838 / svin, 0 87 får og 7 95 kalve. Stemplet iste kl / 8076 / /4 Stemplet den kl. Tuberkulose / Andre lidelser / /, / 8368 / / / , ,5 7539,6

176 60 Kristianssand. Kjødkontro e n tog sin begyndelse i januar. Den bar virket et is tid. Kommunen erhvervede ved kjob en særdeles heldigt beliggende eiendom mod elven i Elvegaden, et helt kvartal hvor der er tilstrækkelig plads til kontrolstation, eventuelt slagtehus og kvægtorv. En af de på eiendommen allerede tilstedeværende bygninger indrededes til midlertidig kontrolstation, der består af rum, et mindre, hvor kjødet undersøges, et større til midlertidig ophægning og expedition. Kontrollen foregår her, om sommeren fra kl, 7 til 9 formiddag, om vinteren fra 8-0. Ellers undersøges efter forlangende af vedkommende, med sundhedskommissionens samtykke, også i byens slagterier, eller for tilreisende bonder, i kontrollørens hjem mod at rekvirenten betaler en extra afgift af 0,50. Undersøgelsen ledes for tiden af dyrlæge Ju el med assistence af en gårdsgut en tidligere slagter med en aflønning af respekt. 500 og 750 kr. pr. år. Som undersøgelsen nu er ordnet, kræver den så godt som kontrollørens hele dag, hvorfor han har indgivet andragende om en lonsforfiøielse af 000 kr. Antallet af de undersøgte dyr udgjør ialt 90 storfæ, 444 svin, 54 heste, 379 får, 790 gjeder, 4337 kalve, 46 halve storfæ, 39 halve svin og halve heste. Heraf er henfort til klasse 5 storfæ, svin, 3 heste, 67 får, 9 gjeder, 438 kalve, halve kjør og 4 halve heste. Fra Danmark er indført 9 baller kjød, omtrent 500 kjør, 00 svin og en del kalve. Kasseret (overheldt kalkmelk, kalk, eller rå svovlsyre) er storfæ, hvoraf 4 danske og en norsk for tuberkulose og for kalvefeber. Bruttoindtægten udgjorde 4443 kroner. Heraf for stempling af kjødet kr. 383,00. Tillæg af 0,50 for stempling i slagterierne kr. 6,00.

177 Januar Februar Marts April Mai Juni.. Juli. August 94. iste klasse., Antal okser. Antal heste. Antal svin. Antal får og geder. Antal kalve. I den kasseret. klasse. klasse. seret. klasse. klasse. klasse. klasse. seret. klasse. klasse. seret. iste! den kas- Iste den kas- iste den kas- iste den klasse. 0 / 4 7V /4 / / I 3 / V 0 3/ / 3/ Septem ler / Oktober ' November / Deeemb.u lsanamen 96 / h/ 4 35 /,, kasseret. o CD CD

178 6 Kassationsgrunden var for kvægets vedkommende bughindebetændelse (), borbetændelse (), hmmoglobinuri (), i tilfælde var kroppene dårlig afblodte og muligvis nødslagtede. hest blev kasseret pågrund af fremskreden forrådnelse. får og en ged på grund af brysthindebetændelse og abseesser i bughulen. 3 får sure og bedærvede. får dårlig afblødt. For kalvenes vedkommende blev kassation foretaget, dels fordi nogle an tagelig var fostre, selv eller nødslagtede, andre bedærvede efter at have hængt i sommervarmen med indvoldene i, andre små spædkalve antagelig slagtet som nyfødte. I modsætning til andre steder synes tuberkulosen at være meget sjelden, idet den kun er iagttaget et par gange og da lokalt, hvorfor den ikke har givet anledning til nogen kassation af kjød. Udenom den egentlige kontrol er foretaget tilsyn med de i slagtebutikerne falbydte kjødvarer. Af slagterier er der i byen 4 stykker. Disse såkaldte slagterier er nogle små af brædder opslåede huse, nogle knapt 7-8 alen på kant med en slags kjælder under gulvet til affald I disse huse slagter alle byens 0 slagtere, gjerne en stykker på engang i samme hus, så der knapt er at komme frem for affald og gjodning. I vintertiden gar det på en made an, men i sommertiden i stærk varme, når indholdet af kjælderen begynder at gjære, bliver det et alt andet end heldigt sled at ophænge kjodet på. Ved sin beliggenhed i byens midte kan disse pesthuler heller ikke virke gavnlig pa byens sundhedstilstand idetheletaget, hvorfor der skulde synes at være dobbelt grund til at oprette et slagtehus. Med hensyn til kontrolstationens indretning mangler der endnu trods forestillinger til formandskabet en væsentlig ting, nemlig vandledning,» Moss. Dyrlæge S e hmi d t anfører i sin beretning : «Der er i beretningsåret ved Moss kjødkontrolstation undersøgt og stemplet :

179 , L\D m c,...--,-.. cn P ri, e. i......, P -j CD W -,-, CD Må C).., i-t <--.` c),: (5 m P b.,,_,p.. W. = 6 '.-.' 8 - W g Januar ,,. E" t. Februar )--,....--i -_,...- cm -.z c.,,,,... ta -cs 0 Marts,--c5 cn z--å *., cd. April -, P, ,..Mai, c'd W C.0-.,.7 L\;,' Fr= Juni. 7, E - '7: '77 )-- -, J uli.,,, a3 0,--c -- R ---' August. P.-, P,...-, CD -'-` P P-, Septembe rt. e d. Ved stationen. Udenfor stationen. Storfæ. Heste. Svin. Gjadkalv. Spædkalv Får. Storfæ. Heste. Svin. Gjodkalv. Spædkalv. Får / 4 9/ 95 J I 76/4 8/ 8 / / / 67 / / /4 7 / /4 93/ 7/ 9 3/ , 73, 3 93 / 7 43 / 3 8 9,.... 3/4 5 9, 79 / / /4 5 33/4 4 / / 6, / 46 / ,?"-' L\ c z p.., Oktober h... --,-, cr) -,_,_,,,,. z November / /4 44 /4 96 3/4 4 3 I P. FE " t Ed December cf o 79/ 5 94 / 43/ Sum 353 3/ 4 07 / 56 /4 8 / / Ialt 763 / / 546h/4, 89/

180 64 Årsager til den kl. stempling og kassation var : Dyreart. Men klasse. Kassation. Hos storfæ. Hos heste. Hos svin. flos gjodkalve. hos spædkalve. os får. Afmagring, lokal tuberkulose, overdrift, kalvningsfeber, aktinomykose, rygbrud, lokal vattersot. Lokal betændelse i halsen, benbrud, slet afblodning, begyndende raehitis, nyrevattersot, mavekatarrh. Ubekjendt sygelighed, seeksvulst i nyren, trommesyge, slet afblodning. Afmagring, umoden, nyrebetmndelse, slet afblodning, tilsmuds fling, ubekjendt sygelighed. Ubekjenat sygelighed, tilsmudsning, gulsot, leverikter. Benbrud (gammelt), kalvningsfeber, selvdød, tuberkulose, overdrift, vattersot, ødem, kontusioner, leverhypereemi, pyeemi. Betændelse (kronisk), nyresten, kræft. Tuberkulose, forrådnelse. Vattersot, gulsot, abort, nodslagtning. Ekimokokker, kronisk skedebet ændelse. To forsog på salg af ustemplet kjod s for politiet og medførte mulktpalmg; for urenlighed og uorden i slagterier gjordes der anmeldelse 4 tilfælde. 4 tilfælde har efter kassation af kjød eierne forlangt sin sag forelagt sundltedskommissionen til afgjørelse, i alle tilfælde med det resultat at kassationen blev stadfæstet.» Stavanger. Angående kjodkontrollen i Stavanger, der har været i virksomhed siden iste juli 893, anfører dyrlæge Smith i sin indberetning,, Kjødkontrollen har i 894 været fortsat på samme ITICtde som foregående halvår, kun at kontortiden fra slutningen af august forfiengedes med time formiddag og time eftermiddag, og at der i beg \-ndelsen af september indtrådte den forandring i reglementet, at får skulle modtages til undersøgelse uden de tidligere forlangte indvoldsdele.

181 65 Som foregaende år var slagter Steenberg medhjælper ved kontrollen 4 / måned af den travle Losttid. Exporten af slagtede får til Kristiania tog dette år sin begyndelse lidt senere end forrige, og var i det hele noget mindre denne host. Dette må dog tilskrives den knappe host i 893 og den folgende storre hostslagtning det år. Også af kreaturer var der noget mindre denne host, og det af samme grund. Tilgangen af svin var derimod noget større end forrige år, og det kan rimeligvis ventes, at tilgangen på disse vil øge. Bortses fra det danske kjød, bidrøre de på medfølgende liste opførte tilfælde af tuberkulose, på et enkelt nær, fra en besætning i byens nærhed, der gjennem en længere årrække bar været beheftet med sygdommen. Da der gang ph gang kom tuberkulose dyr fra vedkommende besætning, lod eieren den i lobet af våren nedslagte. Sågodtsom alle dyrene vare angrebne, men de fleste i ubetydelig grad, og kun på et enkelt dyr var sygdommen generaliseret. Besætningen var blandingsdyr af airshirerace. I intet tilfælde kunde spor af tuberkuløs yverlidelse påvises. Nyfødte kalve finder et fortrinligt marked, og opnår ofte en betaling af 40, ja indtil 45 øre pr. kilo. Største delen kommer levende til byen, men endel forsendes slagtede hertil enten «runde» eller opvirkede. De runde (stukne, uopvirkede) kalve tager meget let skade i den varme tid, og kan ofte lugte modbydeligt i bugen når der er hengaaet nogle timer mellem stikningen og opvirkningen. Men også de opvirkede kalve fra landet kommer ofte frem i mer eller mindre fordærvet tilstand, dels på grund af slurveri ved forsendelsen og dels på grund af for lang tids hengåen mellem stikning og opvirkning. Det vilde være ønskeligt, om det ganske kunde forbydes at sende «runde» kalve til byen. Kalvningsfeber optrådte i byens omegn med et ualmindelig ondartet forløb, og gav anledning til mange nødslagtninger. Endel af disse kreaturer kom til behandling ved kjødkontrollen, men i flere tilfælde, hvor anledning havdes til at besigtige slagtet før indbringelsen til byen, tilrådedes nedsaltning på stedet grundet stærk vandet beskaffenhed af lårets, bogens og brystets muskler. Rester af overståede hjertesækbetændelser ses ikke saa ganske sjeldent, og viser sig som et væv af bindevævstråde mellem hjertesæk og hjerte. Selv strengede sammenvoksninger mellem en større del af hjertets overflade og hjertesækken synes ikke at øve nogen indflydelse på dyrets ernæringstilstand, og i mange tilfælde har vel en sådan sammenlodningsproces forløbet ganske umærkeligt for dyrets eier. Årsag til sammenlodningerne er uden tvivl fremmede legemer, som først har såret hjertesækken og derefter har taget en anden vei. Det hyppige fund af nåle, der har stukket sig fast i netmavens cellevæg, og det også iagttagne fund af nåle, der er indkapslede under ribbenshinden, synes at tyde herpå. Bughindebetændelse, fremkaldt ved en knappenåls gjennemtrægning gjennem tyndtarmen, har et par gange givet anledning til kassation af oksekjød.

182 66 Det har sin interesse ved at dyrene begge gange var forte levende til byen og var solgte uden at slagterne havde fæstet sig særlig ved dem, og det viser hvor let en ko kan tage en sadan historie, indtil en blodforgiftning gjennem opsugning af septiske stoffe pludselig gjør en ende paa dens liv. I et af tilfældene blev det senere oplyst, at koen havde været syg en 3 dage for den sendtes til byen, og dyrets eier var meget vel fornøjet med at slippe med, at kjødet blev kasseret. Et tilfælde af metastaseret kræft, som ligeledes gav anledning til kassation, viste også hvor let en ko kan tage sådanne ting. Pågjældende dyr, der var i ordentligt bold, var ført til byen fra Hundvaag, og solgt til en slagter, som intet bemærkede ved kjobet. Men efter slagtningen fandtes kjød og indvolde røde, og særlig lungerne var stærkt hyperzemiske. Pa leveren fandtes en barnehovedstor og flere mindre kræftsvulster og i lungerne fandtes utallige mindre svulster. dage efter slagtningen lugtede kjødet trods den kjølige årstid (midten af november). Oksetinter er iagttaget i overvældende grad på en ung stud, som det desværre ikke var muligt at fa oplyst hvor den var kommen fra. Som nyslagtet så kjoclet udmærket pent ud, men hjertet og bindevævet under tungerodeos kjertler henledede opmærksomheden paa blæreormens tilstedeværelse. Ved indsnit i musklerne fandtes nu tinter i masse overalt, og navnlig tungerod og halskjod gik meget snart i forrådnelse. Det er vel muligt, at oksetinter har kunnet forekomme enkeltvis i andre kreaturer, men da hovedet ikke forlanges fremlagt til undersøgelse, vil forekomst i ringe mængde let undgå' opmwrksomheden. Pa' får iagttages ikke sjeldent ældre, indkapslede abscesser, og navnlig under bogen i partiet om bogkjertlerne er de iagttaget gjentagne gange. De stammer formentlig fra tidligere aflobne pyaemiske processer i eller om leddene på tilsvarende fod, og kan være meget vanskelige at fa oie på, når ikke muskelsvind henleder opmærksomheden på en forudgå,et halthed. Foruden den almindelige gule fedtfarve, som kreaturer fra visse landsdele, f. ex. Hardanger, almindelig har, ser man enkeltvis stærk gul fedtfarve lam. Denne farve fremkommer ikke ph bestemte græsgange, da af to tvillinglam det ene kan være hvidt og det andet stærkt gult. I almindelighed er de gule lam i udmærket hold, og de viser ingen tegn på gulsot. Enkelte blandt almuen tror, at den gule farve kommer af, at lammene spiser sine egne exkrementer, men rimeligere er det vel, at de med forkjærlighed søger visse urter eller græssorter, som får i almindelighed vrager. Endel kreaturer og får kommer til slagtning i meget dårligt hold og gives af den grund den klasses stempel. De fleste udmalkede og sletfodrede kreaturer blev slagtede første del af året. Af de sletholdne får og lam var endel gamle lamsauer, endel moderløse lam, og endel vædderlam med begyndende brunst. Som en uskik ma det betegnes, at slagterne lægger nettene på de nyslagtede lams bagkrop. Det sker formentlig dels for at <Tynte» på lammene

183 67 og dels for at kunne sælge talgen til kjødpris. Foruden at der med nettene kan dækkes over en eller anden feil ved kjødet og at et simpelt lam kan gives et mere tillokkende udseende ved at forsynes med et federe net, må nettene forsinke kjødets afkjøling. Det burde derfor overveies, om det ikke var rettest at forbyde pålægning af nettene. På medfølgende liste findes opgave over alt hvad der er gået gjennem kjødkontrollen, men man kan ikke slutte sig til byens forbrug af fersk kjød. Forst må der nemlig fradrages omtrent 600 storfæ for de hermetiske fabrikers forbrug, dernæst får for exporten til Kristiania, og endelig ma omtrent sjetteparten af svinene regnes fra, da ikke få landslagtede svin indsendes halve. Tilbage bliver da som forbrug med runde tal 3000 storfæ, 000 kalve, får og 900 svin. Begregnes i gjennemsnit disse til henholdsvis 0,, 5 og 90 kilo, fås en samlet kjødvægt af kilo eller fordelt på individer 38 kilo pr. individ. Som bilag medfølger fortegnelse over det kasserede og med den klasse stemplede kjød. Ved Stavanger kjødkontrol blev i 894 undersøgt : a. byslagtet: 4450 storfæ, 67 gjodkalve, 860 spædkalve, far, 37 svin, 47 heste. b. landslagtet : Ialt undersøgt: ') Nyfødte kalve gives den klasses stempel.

184 , I I! ( i Deraf Bråsot Tuberkulose Septikzemi Pyæmi Selvdød Bedwrvelse Vattersot Kakexi Kalvningsfeber Rachitis Sygdomme i hjerne og rygma Sygdomme i brystorganerne Sygdomme i fordøielseskanal bughinden. BørbetEendelse +' X By-slagtet Landslagtet den klasse H Helt kasseret, Delvis kasseret den klasse Helt kasseret Delvis kasseret H ct! ot,, ct!,-,, --, n.,_ P,.. ct P ",,-"t r" TA...,- -i i-w,, P..,.,-- _, ai.4.,4 4.,,, Is, E ;-,. cn ea ;.4 I ri d '' ' g ;-, cn z) El8 ;.4 E 0) C5 s Eli c, *--' P-, ''t..4 '''' H-,-D ;$7, P, ct,."-,--, ',-,- :,7 P,,,t.,-_- '-',., ") -:`,i x P.4 Cn r,.. ZO ç.'..,x fr.4iw H-M ' ç..t. ( LW,-- Y.) (..; cc ;.., cn '-.- CE (..D 7,t _......_..._, I I - '-. 7.E rn 0,5.T.4X'ia.ickc.Drj);--irLA , I ,... T -- _i li 3 -- I, ! I H, I 6 4,!.., i,, v.. -- i,i i! '! ' 0 fl i 6 4 _,--- en og , , 'l I i n. -, 5! i,., _ _ _ i I 6,skadi Andre sygdomme efter fødsele Nyresygdomme.. Leversygdomme. Yversygdomme Ledsygdomme Sygdomme, fremkaldte ved b gelser.. Carcinomatose Absces..... i i i._ I Oksetinter.... Gravfeddere og avlsvin _...._..._._..... i 5 Abnorm fedtfarve Slet hold Beskadiget under forsendelsen.. 6 Ii '54 -- Fremlagt uden organer !! 79 i } 3, 5, 'J 6i5-6 ff. ii-ri Kasseret er ialt 36,s kilo oksekjød, 6, kilo gjodkalvkjød, 38,6 kilo spædkalvkjød, 6,9 kilo fårekjød, 39 kilo flesk og 8 kilo hestekjød. Danske kreaturer. Rensdyr. 3 Deraf 3 rensdyr. 4 Deraf 9 rensdyr.

185 69 Tromso. Der anføres, at i den tid, kontrollen har virket fra lste januar 894 er der af kontrolløren, dyrlæge Tellefsen, ikke påtruffet noget tilfælde af tuberkulose. Slagterne får sin meste forsyning fra Trondhjem. Trondhjem. Dyrlæge Bang anfører i sin beretning følgende «Med hensyn til kjodkontrollen i Trondhjem, skal jeg berette, at kontrollen i midten af januar blev overflyttet til det dertil indrettede lokale i Schultz's gade, som ligger bekvemt til for torvhandelen, og holdtes åben hver dag fra kl. 8 til form. indtil Iste mai, hvorefter den var Aben tra 7 til 0 indtil medio oktober; derefter var åbningstiden igjen fra 8 til til årets udgang. I månederne juli og august holdtes desuden kontrolstationen åben eftermiddagstime daglig. Følgende antal kroppe kjød er kontrolleret i året: Hestekroppe. 75I/4 Kokroppe 6696/4 Svinekroppe.. 45 Fårekroppe 49 Gj odkalve 5593/4 Spædkalv 636/ Killinger under 3 kilo 399 Deraf stemplet med. kl. krop. 9V /4 89./ 5 90 / Konfiskeret. krop. 0 0 /»» 7Y 6 De almindeligste årsager for stempling med den klasse, har tildels været urenslig behandling under slagtning og transport, dels alderdom og magerhed, dels benbrud og andre ydre beskadigelser; ofte er kjødet af disse grunde blevet belt eller delvis konfiskeret. Ved kalvningsfeber (eklampsi) er der stemplet med den klasse når dyret er bleven slagtet i begyndelsen af sygdommen, hvorimod kjødet er blevet konfiskeret, hvis sygdommen har havt storre varighed. kokroppe og gjedekroppe med lokal tuberkulose stempledes med den klasse, hvorimod kokroppe og 3 gjedekroppe med stærkere udbredt tuberkulose konfiskeredes. Hos får fandtes ikke sjelden blæreorm i regelen i bug- eller bækkenhulen. Konfiskation af fårekroppe grundede sig hyppigst på tilføiet skade under transporten, hvorved varen ved fremkomsten befandtes i opløsningstilstand. For spædkalves vedkommende er de fleste såvel af de med den klasses stempel som de konfiskerede bedærvet ved mislig behandling og for enkeltes vedkommende begrundet i indre sygdom.»

186 70 Tønsberg. Kjødkontrollen har her været i virksomhed siden iste januar 894 med amtsdyrlæge Kr a g erud som kontrollør. Der anføres, at der i årets løb er undersøgt hvoraf stemplet med den klasse: 843 storfæ, 43 heste, 93 svin, 338 gjødkalve, 70 spzedkalve (under 5 kg.) 35 får og lam og 0 stegegrise, 6 storfæ, 8 svin, kalve, 4 får og stegegrise. Det kasserede udgjor tilsammen 48 kg.

187 Bi lag I. L o v om kommunale slagtehuse, kjodkontrol in. v. af 7de juni 89, kfr. loir af 7de juli I kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhed og plan er godkjendt af kongen, kan kommunestyret med kongens samtykke pabyde, at al slagtning af nærmere bestemte arter af husdyr, hvis kjød skal benyttes til menneskeføde, skal foregå i det kommunale slagtehus. På samme måde kan fastsættes, at al handel med nærmere bestemte arter af levende husdyr inden en kommune skal forega under kontrol på dertil bestemt torv eller plads.. I enhver kjøbstads- eller ladestedskommune med over 4000 indbyggere skal alt inden kommunen slagtet eller til samme indført kjød, der skal benyttes til menneskeføde, undersøges af kommunal kjødkontrollør, der savidt muligt bør være examineret dyrlæge. Dog kan det efter andragende fra kommunestyret af kongen bestemmes, at kjod af dyr, der slagtes inden dele af kommunen, som ikke er bymæssig bebyggede, og hvor kontrollens gjennemførelse pa grund af deres afstand fra kontrolstationen vil falde uforholdsmæssig besværlig, kan fritages for undersøgelse af kommunal kjødkontrol, når kjødet, ifølge erfaring, afgiven af den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes af denne og hans husstand. Efter beslutning af kommunebestyret og med kongens samtykke, kan sådan kontrol påbydes også for kjøb- og ladesteds-kommuner med ikke over 4000 indbyggere. Det samme gjaelder landkommuner, dog saledes, at i sådan kommune kun det kjød, der udbydes til salg inden kommunen, kan forlanges kontrolleret. 3. Kjød, som af kommunal kontrollor findes tjenligt til menneskeføde, skal stemples. Findes det utjenligt dertil, skal det ufortøvet beslaglægges og ikke tilbageleveres vedkommende, forinden det er gjort uskadeligt for den menneskelige sundhed eller ubrugbart som næringsmiddel. Hvis beslaglagt kjød, som ikke tilbagefordres, af vedkommende kommune blir udnyttet til teknisk brug istedetfor at tilintetgjøres, har eieren krav på en forholdsmæssig godtgjørelse. Den kommunale kjodkontrollors afgjørelse kan indankes for stedets sundhedskommission, hvis ordfører i tilfælde ufortovet skal gives fornoden underretning.

188 7 4. Nar slagtetvang indføres efter,, pligter vedkommende kommune at give erstatning for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunen lovlig opførte bygninger og indretninger måtte lido ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øjemed, foravidt bedriften lovlig der bar været drevet og ved slagtetvangens indførelse endnu drives. Erstatningen fastsættes i tilfælde ved lovligt skjøn, optaget for kommunens regning. Overskjøn må forlanges inden 4 uger ; omkostningerne derved udredes efter de almindelige regler. Erstatningskrav må i tilfælde være fremsat inden tre måneder efter slagtetvangens indførelse. 5. For benyttelse af slagtehus eller torv, bestemt til handel med levende husdyr, kan kommunestyret med kongens samtykke for mindst et år ad gangen fastsætte bestemte afgifter. Disse må dog ikke være højere end fornødent til renter af den kapital, som er anvendt til vedkommende anlæg samt til dækkelse af driftsomkost: ningerne. Ønskes den i omhandlede undersøgelse udført i slagteri eller andetsteds udenfor kontrolstationen, skal dertil være adgang mod erlæggelse af en godtgjorelse, hvis størrelse bestemmes af kommunestyret. 6. Nærmere forskrifter til gjennemførelse af denne lov kan gives af kongen eller den, han dertil bemyndiger. 7. Overtrædelser af de i denne lov eller med hjemmel givne forskrifter påtales af politiet og straffes med bøder fra kr.,00 til kr. 000,00.

189 Bilag. PI akat af to november 895 indeholdende nærmere forskrifter til gjennemforelse af den ved lov af 7de juni 89, jvfr. lov af 7de juli 895 omhandlede kjodkontrol.. I enhver kommune, hvor der er indfort kjødkontrol i henhold til lov af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895, skal alt ferskt, råt slagtekjød af storfæ (herunder indbefattet kalve), får gjeder, heste og svin, der agtes afhændet som menneskeføde inden vedkommende kommune, undersøges af kommunal kjødkontrollør og i tilfælde stemples.. Forsividt undersøgelse og stempling foretages i den dertil af ved- kommende kommune indrettede kontrolstation, skal den udføres gratis ; hvis undersøgelsen og stemplingen derimod foretages udenfor den kommunale kontrolstation, kan der herfor afkræves en af kommunestyret fastsat godtgjørelse. 3. Dyr, slagtede i en kommune, hvor kontrol i henhold til ovennævnte love er indført, men bestemte til udførsel til udlandet eller til andre kommuner indenlands, skal være fritaget for undersøgelse og stempling i den kommune, hvorfra udførselen finder sted. Dog skal organer eller dele af sådanne dyr, der agtes forhandlede inden den kommune, hvori slagtningen er foregået, undersøges og stemples ; sådan undersøgelse og stempling skal i tilfælde ske i vedkommende slagteri, og medens det tilhørende slagt er tilstede. 4. Heste, der slagtes i en kommune, hvor kontrol finder sted, for at benyttes til menneskeføde, skal enten være undersøgte og mærkede umiddelbart før slagtningen af en dyrlæge, som udfærdiger sundhedsattest, eller synede af to troværdige mænd, der afgiver skriftlig erklæring om, at dyret ikke lider af nogen sygdom. Indføres hesteslagt udenbysfra, skal der på samme vis medfølge sundhedsattest og mærke fra dyrlæge eller to navngivne mend ; sundhedsattesten skal ved undersøgelsen af kjødet fremvises for kjødkontrolløren. 5. Intet kjød skal undersøges og stemples, medmindre det, hvis det stammer fra hest, svin og hornkvæg (undtagen kalve) fremlægges i mindst en fjerdedels krop (for- eller bagfjerding), og hvis det stammer fra kalv, får eller gjed, fremlægges i mindst halve kroppe, delte efter længden. Med bagparter skal følge nyrerne i organisk sammenhæng. Forsåvidt indførsel af lose tunger finder sted, skal disse vedheftes hver til sit slagt. På samme vis skal muligens medfølgende organer (net, lever, hjerteslag o. I.) tilhøre det slagt, hvormed de fremføres. Dog kan kommunestyret med approbation af vedkommende regjeringsdepartement fastsætte regler, ifølge hvilke større dele af slagt eller flere or-

190 74 ganer end her nævnt kan kræves fremlagte for kontrolløren. Ved undersøgelse udenfor kontrolstation af kjød af dyr, slagtede inden vedkommende kommune, skal samtlige dyrets organer være tilstede, og særskilt for hvert dyr fremvises for kontrolløren. 6. Ved undersøgelsen bestemmes, om kjødet er tjenligt til menneskeføde. I tvivlsomme tilfælde kan kjodet under forsvarlig opbevaring tilbageholdes ved kontrolstationen. Ved undersøgelse udenfor stationen kan i sådanne tilfælde afgjørelsen udskydes indtil 4 timer, mellemliggende helligdag heri ikke medregnet. 7. Enhver, der fremstiller kjød til undersøgelse, skal på kontrollorens forlangende meddele, hvad der er ham bekjendt om slagtet, såsom eierens navn, hvorfra dyret er kommet, om dyret før slagtningen har været sygt o.. 8. På slagt, der fremføres til kontrol, ma ikke brystafdelingens storpulsåre være bortskåret, heller ikke itler og syge eller bedærvede partier. Heller ikke må brysthinden eller bughinden være bortskåret. 9. Kjod af hornkvæg, indført fra Danmark, skal ved fremvisningen til kontrol være ledsaget af attest fra dansk dyrlæge om, at det ikke er bedærvet og ikke hidrører fra dyr, der er så afmagrede, at deres kjød ikke kan ansees egnet til menneskefode. Der skal tillige indvendig ph hver kvart eller halve krop were fastklæbet en rod seddel med påskrift «kjod af sundt dyr», underskrevet af vedkommende danske dyrlæge med navn, bopæl og dato. 0. Slagtekjod, der findes tjenligt til menneskefode, skal stemples med det dertil bestemte stempel; stempelmærkerne skal anbringes i så stort antal og på sådanne steder, at der ved den i handel og vandel vanlige opdeling af slagtet findes mindst et mærke på hver del. -. På kjød af slagtedyr, slagtet inden en kommune', hvor kontrol er indført, og undersøgt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhører det foreviste slagt, skal, nar kjødet i enhver henseende findes sundt og ubetinget tjenligt til menneskeføde, anbringes stempelmærker i bla far v e og oval for na ; sådanne stempler, hvis tverdiameter skal være 6 em., og hvis hoidediameter skal være 3.5 cm., skal indeholde foruden kommunens navn (helt eller forkortet) tillige tegnene I kl. (0 første klasse) B (0 : bykontrol), se hosstående tegning.

191 75 På kjød af slagtedyr, der enten er indført udenbysfra, eller slagtet inden byen, men fremfort til kontrol uden tilstedeværelse af dyrets samtlige organer, skal, nar kjodet i enhver henseende antages sundt og ubetinget tjenligt til menneskeføde, anbringes stempelmerke i blå farve og trek an t et f orm; sådanne triangulære stempler, hvis grundlinie skal være 6 cm., og hvis sider skal være 6 em., skal, foruden vedkommende kommunes navn tillige indeholde tegnene I kl. (a : forste klasse) L (a landskontrol), se hosstående tegning. (Kommunens Navn).. På kjød, der ved undersøgelse findes at lide af mangler i sanitær henseende (såsom abnormt lugtende eller slet behandlet kjød, kjød af afmagrede dyr, kjød af dyr, der kan sees at have lidt af sygdom), men hvor den tilstedeværende mangel ved omhyggelig tilberedning ikke antages at kunne betinge fare for den menneskelige sundhed, skal der, hvis kjodet hidrører fra dyr, undersøgte i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhorer det foreviste slagt, anbringes stempelmærker i s o rt fa r v e og run d for m, hvis diameter skal være 6 em. Stempelmærket skal afstemple foruden vedkommende kommunes navn tillige tegnene II kl. (0 den klasse) B (o : bykontrol) se hosstående tegning. Kb (Kommunens Navn). B.

192 76 Hvis kjødet derimod fremstilles til kontrol, uden at samtlige organer er tilstede, eller hvis det er indfort udenbysfra, skal der, under samme betingelse som ovenfor i denne paragraf nævnt, anbringes mærker i sort farv e og, kvadratisk form ; kvadratets sider skal være 5 cm., og merkel skal afstemple, foruden vedkommende kommunes navn tillige II kl. den klasse) L landskontrol), se hosstående tegning. II. KL (Kommunens Navn). L. 3. Ved beslutning af kommunestyret, approberet af vedkommende regjeringsdepartement, kan det bestemmes, at kjød, stemplet med den klasses stempel, skal forhandles i egne lokaler, der betegnes som udsalgssteder for den klasses kjød. 4 Kjød, der findes at være utjenligt til menneskeføde, skal af kontrolløren ufortøvet beslaglægges. Kjød, der fremstilles til kontrol uden at tilfredsstille de i 4, 5, 8 og 9 nævnte fordringer, skal, forsåvidt det ikke som utjenligt til menneskeføde beslaglægges, afvises fra kontrollen ; på samme vis skal der forholdes, hvis oplysninger, der kræves afgivne i henhold til 7, negtes. 5. Beslaglagt kjød kan med nedenanførte begrænsning tilbageleveres vedkommende eier, efterat det iforveien af kontrolløren er gjort ubrugeligt til menneskefode ved indsnit og ophugning samt overheklning af petroleum eller anden lignende væske. Forsåvidt beslaglagt kjød ved gjennemkogning kan gjøres tjenligt til menneskeføde, kan det ligeledes tilbageleveres eieren, efteral gjennemkogning på eierens bekostning og under kontrollørens opsyn har fundet sted. Dog skal, hvis der i nogen kommune findes indretning, tjenlig til teknisk udnyttelse af beslaglagt kjød, sådant kunne beholdes af kontrollen, sifremt kjødet ikke af eieren tilbagefordres, mod udbetaling til ham af en godtgjørelse efter en almindelig taxt, fastsat af kommunestyret. Kjød, som under transport eller behandling kan medføre fare for den menneskelige sundhed eller give anledning til udbredelse af ondartet smitsom husdyrsygdom, må ikke tilbageleveres, men skal af kontrollen forsvarligt opbevares, indtil det kan destrueres ved dampkogning, opbrænding eller nedgravning.

193 77 6. Den kommunale kontrolstation skal holdes aben for undersøgelse og stempling af kjod alle hverdage i så lang tid, som vedkommende kommunestyre bestemmer. 7. Ved enhver kontrolstation skal der fores en protokol over alt kjød, der fremføres til kontrol ved kontrolstationen, samt en anden protokol over alt kjød, der undersøges udenfor kontrolstationen. vedkommende protokol anføres rekvirentens navn, kjødets oprindelse (om det kommer fra indlandet eller udlandet og i tilfælde fra hvilket distrikt), undersøgelsens datum, kjødets art og størrelse samt undersøgelsens resultat. Dor skal tillige ved stationen fores regnskab over de for undersøgelse udenfor stationen indbetalte afgifter. Stempies noget kjød med anden klasse, skal grunden hertil kortelig anføres i den dead i protokollen bestemte rubrik. På samme made forholdes, hvis dele af fremstillet kjød bortskjæres og beslaglægges, selv om kjødet forøvrigt erholder iste klasses stempel. Forovrigt skal der for beslaglagt kjød anføres kjodets vægt, dagen når dyret er slagtet, de iagttagne sanitære mangler, beslaglæggelsens grund samt hvorledes der efter beslaglæggelsen er fremgået med kjødet. 8. Den af kontrolløren angående kjodets stempling eller beslaglæggelse trufne afgjørelse kan af rekvirenten påankes til sundhedskommissionens afgjorelse. Rekvirenten skal da på stedet protestere mod undersøgelsens resultat. Det pågjældende kjød skal forsvarligt opbevares. Rekvirenten har ved skriftlig henvendelse til sundhedskommissionen at kræve dennes afgjørelse, hvilken bliver at afgive snarest muligt. Kontrolløren skal underrettes om tiden for sagens afgjørelse og har adgang til da at were tilstede og begrunde sin kontrolbestemmelse. 9. bykommuner, hvor kjødkontrol overensstemmende med ovennævnte love er indført, ma kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges eller, forsavidt ikke den i lov af 7de juli 895 I,, den passus, bestemte fritagelse for undersøgelse er givet, overhovedet benyttes til menneskefode, medmindre det af vedkommende bys kommunale kjodkontrollor er undersøgt og stemplet. I landkommuner, hvor kjødkontrol i henhold til nævnte love måtte indføres, må kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges, medmindre det af vedkommende kommunes kontrollør er undersøgt og stemplet. 0. Overtrædelse af de i disse bestemmelser givne forskrifter bliver at påtale af politiet og at straffe med boder fra -000 kroner (kfr. lov af 7de juni 89 7).. Disse forskrifter træder i kraft den iste januar 896.

194 Bilag 3. Lov angående offentlige tjenestenmnds skyds- og kostgodigjorelse. Af denne lov hidsættes:. Skydsgodtgjørelsen bliver al beregne efter folgende regulativ : Tisie sesstation. Land skyds. Pr. kilometer. Fast Tilsigelses stati station. Badskyds. Fast station. ct5 Pr. sjømil. r73 c Ore. Ore. Ore. Ore Ore. Ore Hvor befordring alene kan ske på sadel, klov eller med ren, eller hvor den reisende alene kan komme frem tilfods, og hans toi m v. må bæres, er vedkommende berettiget Iii, foruden den ham efter regulativet tilkommende goffigjorelse fra fasi sl,ation, al erholde erstattet efter regning, hvad han har erlagt i nødvendige udgifter til befordring af sit toi samt for veiviser, hvor sådan er benyttet, og desuden, hvad han i befordring for sig selv har erlagt udover nævnte regulativsats. Ligeledes er -- forsåvidt angår befordring udenfor de almindelige skydsruler forovrigt, Hands eller tilvands, den reisende berettiget til erstatning for havte udgifter udover den liam tilkommende regulativsats fra fast station. Samme regel gjælder også under reiser på de almindelige skydsruter, forsåvidt nødvendigt forretningsmæssigt ophold mellem stationer på samme kræver en tid udover den, hvori de skydsende er forpligtet til at vente. Forsåvidt i distrikter, hvor befordring alene kan ske ved ren, den reisende benytter egne ren, bliver den ham tilkommende skydsgodtgjørelse at bestemme af kongen. 9. Foruden den foran bestemte skydsgodtgjørelse, der også indbefatter tilsigelsespenge samt leie af båd og andre reiseredskaber, erholder samtlige tjenestemænd erstatning efter regning for nødvendigt udlæg til befordring a. at medfort nødvendig bagage, hvilken godigjørelse dog ikke må overstige den vedkommende tjenestemand tilkommende skvdsgodtgjørelse for egen befordring,

195 79 b. af fornøden bagage mellem bopæl eller forretningssted og det sted, hvor skydsbefordringen begynder eller ender, e. af egen person ombord til og iland fra dampskib, samt udlæg af bom-, bro-, brygge- og færge-penge og for soveplads i jernbanevogne, forsåvidt reisen er foregået om natten, og sådan plads er benyttet. Ved reise på jernbane eller med dampskib tilståes ingen anden godtgjørelse for befordring end ', 3, 4 og i nærværende paragraf bestemt. 3. Den mindste veilvengdo, som må reises, når godtgjorelse for skyds, såvel tillands som tilvands, skal kunne fordres, er 3 km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage. Skydsen godtgjøres kun for den virkelige -veilængde, dog så, at for de strækninger, hvor skydsbetaling erlægges efter en større veilængde end den virkelige (se lov om skydsvæsenet af 4de juli ), tilkommer der tjenestemanden skydsgodtgjørelse efter denne forøgede veilengde. 5. Godtgjørelse for befordring med dampskib skal beregnes efter den afstand, hvorefter passagerbilletten betales. (Dyrlægen har kostgodtgjørelse efter 3die klasse, nemlig kr. 4,00.) 8. På reiser med dampskib skal de til iste klasse hørende tjenestemænd være berettigede til at erholde i kostgodtgjørelse kr. 7,00, de til den klasse hørende kr. 6,00, de til 3die klasse hørende kr. 5,00 og de til 4de klasse hørende kr. 4,00 for hvert døgn, i hvilket reisen med dampskib har varet uafbrudt mindst 6 Timer. Samme kostgodtgjørelse tilkommer der dem også under ophold i kjøbstad eller ladested på forretningsreiser, under hvilke de må opholde sig i byen i mindst timer. Det samme gjælder for sammenhængende ophold ph dampskib og i by i tilsammen mindst timer.. Den mindste veilaengde, som såvel tillands som tilvands må reises, når kostgodtgjørelse skal kunne fordres, er 3 km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage.. Døgn efter denne lov regnes fra det klokkeslet, da reisen pabegyndes. Dele af et døgn på 5 timer og derover regnes for helt døgn; dele at et døgn på mindre end 5 timer medregnes ikke. Dog tilkommer vedkommende kostgodtgjørelse, når den hele på en reise tilbagelagte veilaengde udgjør mindst 0 km., selv om dertil ikke er medgået 5 timer. 30. Regninger over sky& og kostgodtgjørelse, som efter denne lov tilkommer nogen af det offentlige, skal, forsaavidt ingen tidsbestemmelse på andet sted måtte være givet, være indsendt til vedkommende myndighed i det seneste inden sex måneder, efterat sagen eller forretningen er tilendebragt, da i mangel fordringen ikke godtgjøres af det offentlige.

196 Bilag 4. skemar til veiledning ved ndfterdigelse at regninger for reiser i veterinærvæsenets anliggender. Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 8 Km. landskyds. Km. bådskyds.. g, ). -}- 4- cd,, pi )ato, Fra til. -' r;).----'t a). (Item:0er bliver vei- ral r-c, -7c.) længderne at opfore 'f...-i'' station for station.) 4.' H T==, i:-+ il h i-t 6 ore. 0 ore. 37 ore rt, ct 40 ore.,8 Reisens ()denied. rar8 (llerunder bliver at anfore grunden for liver foretagen reise, og i gjentagelsestilfælde grunden til, at det har været anseet nødven- digt at gjentage reisen.) I henhold til foranstående beregning tilkommer der mig for reiser kvartal folgende godtgjorelse For kilometer landskyds r 6 ore kr. 0» - bådskyds A 37 6, 40 - jernballe à 6 - dampskib r 40 Udlæg. Tils. skydsgodtgjørelse kr. Tilsammen kr. hvilket belob bedes mig anvist udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veillengder er virkelig reiste at rejserne er foretaget ad den vei og pa den made, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige kunde she; at en til den beregnede forstærkede badskydsgodtgjorelse svarende skyds har været nødvendige og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade bar kinmet udsættes, samt at der - i, samme båd ikke har været befoidret nogen anden til skydsgodtgjorelse berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodfgjorelse tilkommer mig, er udfort I)ä ovenanførte reiser; at de opførte ndlæg have fluidet sted og været nodvendige; at reiserne er»en sect nødvendige i det orrentliges interesse for at virke tif foreb.}ggelse at smitsom husdyrsygdom og fa den standset. den 8... (Amts-) Dyrlæge,

197 8 Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 8 i anledning af tuberkulinundersogelser. Km. landskyds. Km. bådskyds. Dato. Fra (Herunder bliver veiltengderne at opføre 8tation for station.) o a bli bil 4 h 6 ore. 0 ore. 40 ore. I henhold til foranstående beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal folgende godtgjorelse: For kilometer andskyds Ai 6 øre kr.» A 0»»» bådskyds A 37»»» A 40»»» jernbane A 6»»» dampskib å 40»» Udlæg. Tils. skydsgodtgjørelse kr. Tilsammen kr. hvilket belob bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anforte veilmngder er virkelig reiste ; at reiserne er foretaget ad den vei og på den måde, hvorpaa de med mindst udgilt for det offentlige kunde ske; at en til den beregnede forstærkede bådskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der på samme båd ikke har været befordret nogen anden til sky dsgod tgj ørel se berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjorelse tilkommer mig, er udfort på ovenanførte reiser; at de opførte udlæg have fundet sted og været nødvendige; at reiserne er anseet nødvendige i det offentliges interesse for at virke til forebyggelse af smitsom husdyrsygdom og Iii den standset. den 8.. (Amts-) Dyrlæge.

198 8 Regning over undertegnede tilkommende kostgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 8 Afreist. Hjemkomirnen. Godtgjørelse. Antal døgn. Dato. Klokkeslet. Dato. Klokkeslet. Kr. Ore. den 8 (Ames -) Dyrlæge.

199 Fortsættelse, (Suite.) No. 38. Kriminalstatistik 89. (Statistique de la justice criminelle) ' 39. Sindssygeasylernes Virksomhed 894'. (Statistique des hospices d'aliénés.) Norges Skibsfart 894. (Statistique de la navigation) 4. Norges Sparebanker 895. (Statistique des caisses cre'pargne) 9. Den norske Rigstelegraf 895. (Statistique des télégraphes du Royaume) 43, Norges Handel 895. (Statistique du commerce.) 44. De faste Ejendomme 89 (Statistique des propriétés foncières rurales.) 45. Valgmandsvalgene og Storthingsvalgene 894. (Statistique électorale.) Distriktsfængsler 894. (Prisons départementales) Norges Postvæsen 895. (Statistique postale.) 48. Veterinærvwsenet, og Kjodkontrollen 894. (Compte rendu du service vétérinaire et de l'inspection de la viande) Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet folgende Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, III, /V. Christiania 876, 88, 887, 89. International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aareue Kristiania 887. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Femtende Aargang, 896. Kristiania 895. (Annuaire statistique de la.nbrvége.) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Trettende Bind, 895, Kristiania 896. (Journal du Bureau central de Statistique) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 3 Januar 893. Kristiania Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889. Kristiania 889. Do. for Tidsrummet Juli December 89 og for Tidsrummet Januar 89-3 December 894, trykte som Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralhurean, Niende Bind og Tolvte Bind. Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjobs hos H. Asch eh oug & C o., Kristiania, - 3 September 896.

200