Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by"

Transkript

1 Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Afholdt den 11. oktober 2013

2 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet Dyrk! Høst! Spis! Konference om den spiselige by blev afholdt under Sharing Copenhagen den 11. oktober Konferencen blev arrangeret med støtte fra Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning, Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg. Der skal lyde en særlig tak til Tim Jensen og Katrine Guldager, fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, for deres hjælpsomhed i forhold til praktisk assistance op til og på dagen for konferencen. Henvendelser angående denne konference og det fremadrettede arbejde med den spiselige by kan rettes til: kirsten@miljopunkt-amager.dk eller post@miljopunkt-amager.dk.

3 Forord Fredag den 11. oktober 2013 deltog 120 mennesker i konferencen Dyrk! Høst! Spis! Adskillige var henvist til venteliste, da de fysiske rammer i Njalsgården på Islands Brygge begrænsede antallet af deltagere. Alene antallet af deltagere, samt opmærksomheden op til konferencen, viser med klar tydelighed, at der er en stærk og vedholdende interesse for arbejdet med byhaver, bylandbrug, høst af byens frugt og grønt samt andre grønne tiltag i byen. Som arrangør af konferencen, vil vi fra Miljøpunkt Amagers side gerne takke for den overvældende store interesse for konferencen Dyrk! Høst! Spis!. Der var en god stemning hele dagen, og der blev diskuteret mange forskellige relevante emner på tværs af allerede eksisterende netværk. fat i nogle af de konkrete problemstillinger, der blev diskuteret på konferencen, så vi kan arbejde fremadrettet med problemstillingerne. I Miljøpunkt Amager vil vi arbejde videre på at fremme arbejdet med den spiselige by 1, så det bliver sjovere, bedre og nemmere for folk at arbejde med den spiselige by i både stor og lille skala. Med denne opsamling søger vi også at bane vejen mod en endnu større og international konference i september næste år, hvor vi glæder os til at se jer alle igen og alle dem som ikke havde mulighed for at deltage i konferencen i år. 1 Den spiselige by dækker bl.a. over private haver, byhaver, skolehaver, bylandbrug, sankning og maritime haver. Formålet med denne opsamling er at hive

4 Resumé På Dyrk! Høst! Spis! blev der diskuteret et væld af forskellige emner, der relaterer sig til den spiselige by. Disse emner vedrører bl.a. problematikker omkring jord og kompost, hvordan vi sanker i byen, grønt produktion med henblik på salg og vigtigheden af at få en god og fremadrettet dialog med Københavns Kommune. Som følge af det tydelige ønske om en konstruktiv og fremadrettet dialog med Københavns Kommune, har vi opstillet en række anbefalinger til Københavns Kommune. Anbefalingerne har baggrund i de emner, der blev diskuteret på dagen, og de omhandler bl.a. vigtigheden i at Københavns Kommune fremstår med en samlet strategi for byhaver og bylandbrug. Derudover efterspørges at Københavns Kommune ser på mulighederne for at lave mere nuancerede regler omkring brugen af jord og kompost i byhaver og bylandbrug. mod udlandet, hvis vi vil fremme København som en spiselig by. Byhøst, Paul Rye Kledal og Mie Kongstad holdt alle oplæg om tiltag, der kan gøre København til en mere spiselig by, og hvorfor det er så vigtigt, at vi bruger energi på dette. Under eftermiddagens workshops, blev der diskuteret jordrelaterede emner, problematikker om anlæggelse af byhaver i de københavnske gårde, idéer til hvordan vi kan dele jorden og frugten i de københavnske villahaver, og mulighederne for at lave en taghave på indkøbscenteret Fields. For at sætte fokus på det fremadrettede arbejde, der både involver Københavns Kommune, de frivillige og andre aktører på området, har vi valgt at fremhæve de emner, der på konferencen viste sig vigtigst for deltagerne. Det gælder arbejdet med organiseringen af byhaver og bylandbrug, jordforurening, kompost og samarbejdet med Københavns Kommune. Flere oplægsholdere snakkede på konferencen om, at der er en stor erfaring og inspiration at hente ved at vende blikket

5 Indhold 1 Anbefalinger Samlet strategi fra Københavns Kommune Lad verden komme til København Jordforurening er det virkelig et problem? Bedre udnyttelse af kompost Byen er stor og der er plads til alle Samarbejde mellem de aktive Opsamling på konferencens emner Søge inspiration til at organisere arbejdet Hvorfor vi skal fremme den spiselige by? Emner fra konferencens workshops Samarbejde mellem borgere og Københavns Kommune Markedspladsen Det fremadrettede arbejde Behov for en strategi for byhaver og bylandbrug Organisering Udfordringer med jordforurening og kompostering Jord Kompostering International konference om den spiselige by i september Andre arrangementer Bilag I - Anbefalinger til Københavns Kommune II Programmet for konferencen III Navne og kontakt oplysninger på stadeholdere på markedspladsen... 17

6 1 Anbefalinger På konferencen blev vendt en del emner, der bør arbejdes med for at fremme København som den grønne og spiselige by. Emnerne relaterer sig både til Københavns Kommune og til de aktive og frivillige selv. Vi har her kort samlet de vigtigste emner, vi på baggrund af konferencen anbefaler at der arbejdes på for at gøre København til en mere spiselig by. 1.1 Samlet strategi fra Københavns Kommune Blandt deltagerne på konferencen blev der blev udtrykt et stort behov, for at Københavns Kommune fremstår med en samlet strategi på området omkring byhaver og bylandbrug, så borgere der henvender sig til kommunen med et ønske om at starte et projekt op nemmere finder vej igennem kommunens regler. Der skal derfor på baggrund af dialogen på konferencen lyde en stærk opfordring til, at Københavns Kommune fokuserer på at lave en Lex Byhave (bilag Ia). 1.2 Lad verden komme til København Der var et stort ønske om, at Københavns Kommune lader sig inspirere af udenlandske projekter indenfor byhaver og bylandbrug som f.eks. Capital Growth og Fresh, for på den måde at lære af de erfaringer andre allerede har gjort sig. Der er indenfor flere områder tale om sager, der kræver en lille indsat, men som kan have stor betydning for brugerne af byhaver. Den internationale konference næste år, samt arbejdet op til denne, søger at skabe kontakter til personer med erfaring fra udenlandske projekter med byhaver og bylandbrug. Med det arbejde er intentionen at blive mere konkrete, omkring hvad der er relevant at arbejde videre med i København, og hvordan vi får det meste ud af de ressourcer, der lægges i byhaver og bylandbrug. 1.3 Jordforurening er det virkelig et problem? På dagen var en del diskussion om problemerne med jordforurening. Der var bl.a. et konkret ønske om, at Københavns Kommune skal se på reglerne, for hvornår man kan bruge lettere forurenet jord til dyrkning. Til dette emne lyder derfor en anbefaling om, at Københavns Kommune indgår i en dialog med forskere på området, så regler og anbefalinger omkring jordbrug laves på baggrund af de nyeste risikovurderinger. 1.4 Bedre udnyttelse af kompost I tæt relation til jordproblematikken er der et stort ønske om ændringer på reglerne for brug af kompost fra husholdningsaffald, så det bliver tilladt at benytte komposten fra husholdningsaffaldet ude i de byhaver, der ligger adskilt fra beboelsesmæssige områder. Flere steder rundt om i Københavns Kommune, arbejdes der allerede nu i forskellige private netværk og organiseringer på, hvordan man kan udvikle kompostering i København så den tilpasses den tætte bys vilkår. En bedre udnyttelse af komposterbart husholdningsaffald, vil være en fordel for 1

7 både Københavns Kommune og borgere med grønne idéer. 1.5 Byen er stor og der er plads til alle Der efterspørges en database over mulige steder til byhaver i København Kommune, denne database bør indeholde arealer egnede til små byhaver, men også arealer der er egnede til bylandbrug og taghave projekter, hvor der kunne etableres produktion i større skala (bilag Ib). En database er oplagt at opbygge i et samarbejde mellem Københavns Kommune og borgerne: Det vil ofte være borgerne, der har det lokale kendskab til små og store egnede arealer, hvorimod Københavns Kommune har ressourcerne til at oprette og vedligeholde en sådan platform. Byhøstplatformen er et fint eksempel på, hvordan man kan etablere en sådan database, hvor borgere selv melder ind hvad de registrerer i byen. 1.6 Samarbejde mellem de aktive Der efterspørges en organisatorisk platform, der bl.a. kan arbejde med erfaringsudveksling, vidensdeling og fundraising for byhaver og andre der arbejder med den spiselige by, for på den måde at gøre arbejdet nemmere for folk, der bare gerne vil dyrke noget grønt. En sådan organisatorisk platform kunne etableres af private og frivillige aktører i et samarbejde med, og som et konstruktivt modspil til, Københavns Kommune. Miljøpunkt Amager påtager sig gerne ansvaret for at igangsætte konkrete initiativer, der kan skabe organisatoriske platforme indenfor byhaver og bylandbrug. Allerede i skrivende stund er der etableret kontakt mellem interessenter indenfor henholdsvis bylandbrug og de københavnske byhaver med henblik på at finde formen på de organisatoriske platforme. 2

8 2 Opsamling på konferencens emner Konferencen bestod hen over dagen af en række forskellige oplæg, indslag, udfald, situationer og idéer som det ikke er muligt at beskrive fuldstændigt fra en ende til anden. Vi har derfor lavet en opsamling på de væsentligste emner fra konferencen. Programmet for konferencen er vedhæftet som bilag II. 2.1 Søge inspiration til at organisere arbejdet To af konferencens oplægsholdere (Rikke Hedegård Christensen og Signe Voltelen) havde særligt fokus på vigtigheden i at være åben for inspiration fra udenlandske byhave projekter, og knytte kontakter til disse for at inddrage personer, der har erfaring fra vellykkede byhave projekter (bilag Ic). Eksempler på projekter, der på konferencen blev nævnt som værende gode at lade sig inspirere af, er Capital Growth og Fresh. René Sommer Lindsay holdt et oplæg omkring klimasikringen af København. Oplægget omhandlede bl.a. vigtigheden i at inddrage borgerne i byplanlægningen. Denne erfaring bør udnyttes fremadrettet i nye projekter. 2.2 Hvorfor vi skal fremme den spiselige by? Især oplægget fra Byhøst havde fokus på indsatsen for at gøre den spiselige natur mere tilgængelig. Det gør de ved selv at åbne op og dele viden om gode sankesteder online med alle interesserede. Sammen skaber sankerne et stort kendskab til byens positive natur- og madoplevelser, som kan inspirere endnu flere til at opleve den spiselige del af byen. Under oplægget blev det derudover gjort klart, at det er vigtigt også at arbejde på information omkring brugen af naturen til at sanke, så dette holdes bæredygtigt. Jo højere viden der er blandt folk der sanker, des større udbytte bliver det muligt at opnå, og man mindsker den ubæredygtige brug af sankesteder. Oplægget af Paul Rye Kledal konkretiserede nogle af de problemstillinger storbyen står med i fremtiden, og hvilke tiltag der kan gøres for at imødegå nogle af problemstillingerne. Kledal påpegede vigtigheden af, at byen i større omfang formår at producere fødevarer. En vigtighed der skyldes de stigende og svingende fødevarepriser, samt den problematik at byen ikke har en nødplan for hvad der skal ske med fødevareforsyningen, hvis der opstår problemer med distributionen (f.eks. som følge af mangel på brændstof). En del af byens fremtidssikring bør derfor indeholde udviklingen af bylandbrug. Der er dog flere hindringer i denne proces, som kræver politisk opbakning og handling. Nogle af disse er nævnt i bilag Ia og Ib. Mie Kongstad fortalte i hendes oplæg om, hvordan en stor del af arbejdet med byhaver giver både børn og voksne en større forståelse for hvordan vores grøntsager kommer til verden, samt en bedre forståelse for vores allesammens naturgrundlag. I oplægget nævnte hun bl.a., at når vi forstår sammenhængen mellem hvad vi kommer i munden og hvordan det kommer til verden, så bliver vi også bedre til at værdsætte det. 3

9 2.3 Emner fra konferencens workshops Særligt under workshoppen Jord og kompost i byen, men også i løbet af dagen, var der en del diskussion vedrørende problemerne med jordforurening. Mange der ønsker at etablere en byhave løber ind i problemer med forurenet jord. Med baggrund i denne problemstilling blev der snakket om, hvilke tiltag der kunne tages på området. Et ønske var at se på anbefalingerne for hvornår man kan bruge jord til dyrkning, når der er konstateret forurening (bilag Id). Dette skyldes, at flere undersøgelser indenfor området viser, at risikoen ved at spise grøntsager fra lettere forurenet byjord ikke er mere sundhedsskadeligt end at spise konventionelt dyrkede afgrøder, når bare man sørger for at vaske og skrælle grøntsagerne inden de spises. I relation til jordproblematikken blev der på workshoppen også diskuteret problemer om kompostering. Mange ønsker at udnytte muligheden for at kompostere i stedet for at indkøbe jord og gødning. Fordelene ved at kompostere er, at man derved kan genanvende en større del af husholdningsaffaldet som gødning i stedet for at sende dette til almindelig forbrænding. Derudover har kompost også en positiv effekt på jordstrukturen, der især er gavnlig på de ældre jorde. I forhold til kompost ligger der et ønske om at kunne bruge kompost ude i de byhaver, der ligger separat fra beboelse, hvilket i dag er forbudt (bilag Ie). På workshoppen Fra gårdanlæg til byhave ved Jesper Langebæk blev der diskuteret en lang række emner. Overordnet set efterspørger de frivillige en strategi for have- og bylandbrug fra Københavns Kommunes side, så processen med etablering af byhaver bliver nemmere. Der var generelt en opfattelse af, at regler og tekniske krav ofte umuliggør ethvert udviklingsprojekt af gårdanlæg rundt omkring i byen, og at det administrative bøvl med at ansøge om lov er projektdræbere. I relation til dette blev der også efterspurgt en forenkling af hvad man må og hvad man ikke må, samt en synliggørelse af de muligheder, man har for at gøre noget ved sit gårdanlæg på eget initiativ (bilag If). Konkret blev der efterspurgt viden om reglerne i relation til drivhus, urtehaver, høns, frugtbuske og kompost i gården. På denne workshop blev der også efterspurgt en platform, der kan arbejde med kommunikation og organisering af de frivillige, da dette ofte er problematisk. Denne platform kunne også arbejde med økonomisk støtte til vedligeholdelse af projekter, da den manglende finansiering ofte er en hindring i det videre arbejde. 4

10 I workshoppen Landshare, del frugt og jord fortalte Katrine Terkelsen Roelsgaard om arrangementet Vanløse deler frugten, hvor borgere i Vanløse plukker æbler i villahaver hos borgere, der har åbnet deres have op på dagen. Dette er en form for arrangement, som vil være mulig at afholde flere steder i København, da der er mange villakvarterer med både små og store haver. Der har været efterspørgsel på et kort over, hvor i København sådanne arrangementer kunne arrangeres. Erfaringerne med projekterne er dog, at det bør afholdes på græsrodsniveau, for at gøre det bæredygtigt og for at få villahaveejerne til at åbne op for projekter. Den sidste af de fire workshops hed Taghave på Fields, og omhandlede hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med at etablere en taghave på et stort uudnyttet tagareal på shoppingcenteret Fields i Ørestaden. Her blev der diskuteret emner omkring hvordan en taghave skal se ud, hvem der skal bruge og passe den, hvilke typer arrangementer man kan afholde og hvordan et samarbejde med Fields skal foregå for at få de endelige tilladelser til at igangsætte projektet. Kommune er besværlig og langtrukken. Der var derfor et ønske fra flere deltagere om, at Københavns Kommune også bør agere den opsøgende part, da arbejdet med den spiselige by har flere aspekter, der er positive for byen i sin helhed (se afsnit 3.1). Udmeldingen fra flere personer i Københavns Kommune, heriblandt afgående Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal var dog, at det er byhaverne, der skal henvende sig til Københavns Kommune med initiativer. Ole Vissing deltog som repræsentant fra Københavns Kommune under punktet Hvad gør vi nu?. Vissing fortalte, at han oplevede en utrolig god energi på konferencen, og at der blev diskuteret mange muligheder, der ligger i god tråd med de målsætninger Københavns Kommune arbejder med. I forhold til Sharing Copenhagen påpeger han flere steder, hvor Københavns Kommune gerne vil indgå i et samarbejde. Under diskussionen nævnte Ole Vissing dog også, at Københavns Kommune på nuværende tidspunkt ikke kan love noget, da Københavns Kommunes arbejde bunder i politiske beslutninger. 2.4 Samarbejde mellem borgere og Københavns Kommune Henover hele konferencen dukkede emner op, der relater sig til samarbejdet mellem borgere og Københavns Kommune. Samarbejdet har stor fokus hos de frivillige, da kommunen er en vigtig spiller i arbejdet med byhaver og bylandbrug. Mange der frivilligt arbejder med at gøre København til en grønnere og mere spiselige by, oplever desværre at dialogen med Københavns 5

11 2.5 Markedspladsen Markedspladsen var en stor succes, hvor mange deltagere fik nye kontakter og ny inspiration med hjem. I det følgende er vist flere stemningsbilleder taget i løbet af markedspladsen. Hvis nogen skulle ønske at tage kontakt til stadeholdere kan kontaktoplysninger findes i bilag III. 6

12 7

13 3 Det fremadrettede arbejde 3.1 Behov for en strategi for byhaver og bylandbrug I løbet af konferencen blev debatteret et væld af emner, der omhandlede den spiselige by. Det blev tydeligt på konferencen, at personer der arbejder med byhaver, bylandbrug og lignende, gør det af mange forskellige årsager. For de frivillige, der vælger at dyrke grøntsager i byhaverne, er motivationen meget forskellig. En af motivationsfaktorerne er, at byhaverne danner rammer om sociale fællesskaber, hvor borgere ved at dyrke grøntsager, sammen tager ansvar for deres nærmiljø. Flere nævner også vigtigheden af en bedre udnyttelse af vores naturressourcer. Det gælder blandt andet i forhold til udnyttelse af husholdningsaffald til kompostering og brug af regnvand i større og mindre grad i bylandbrug og byhaver. En sidste vigtig ting er, at for mange der bor i byen er skolehaver, byhaver og bylandbrug en vigtig kilde til læring om hvordan vores fødevarer bliver til, og hvordan naturens kredsløb fungerer. Denne naturforståelse er vigtig for, at vi bliver bedre til at tænke over og udnytte det mad vi køber, spiser og smider ud. Inden for bylandbrug blev der på konferencen også påpeget flere faktorer, der kan være fordelagtige for byen. Ved bylandbrug kan fordelene f.eks. være udnyttelse af byens regnvand i produktionen af grøntsager, brug af kompost produceret i byen og dermed mindre affald til forbrænding. Derudover vil man ved at producere fødevarerne lokalt nedsættes byens energi forbrug og CO 2 - udslip, da noget af den tunge trafik i byen undgås ved at grøntsagerne får en kortere transport vej, samt mulighed for at mindske 8

14 brug af materialer til indpakning. Bylandbrug vil også i stil med skolehaverne kunne bruges til undervisnings- og formidlings forløb for både børn og voksne. Velfungerende bylandbrug vil også kunne kobles sammen med muligheden for grøn jobskabelse. Da både byhaver og bylandbrug har fokus på at udnytte byen naturressourcer kan de blive en væsentlig brik i arbejdet med den grønne omstilling, samt arbejdet med at gøre København til en CO 2 -neutral by i Motivationen og drivkraften hos borgere og organisationer til at lave grønne tiltag i byen, skal ses i lyset af, at mange frivillige ofte oplever det svært at finde vej gennem Københavns Kommunes regler. Mange oplever, at Københavns Kommune fremstår som om de reelt ikke ved hvad deres politik er på området. Forvirringen på området er flere gange blevet nævnt som projektdræbere, og der blev derfor efterspurgt en samlet strategi fra Københavns Kommune på området omkring byhaver og bylandbrug. En sådan strategi bør fokusere på, at det skal blive lettere at være frivillig, så der bliver en kortere vej mellem behov og løsninger for ny projekter i Københavns Kommune. Københavns Kommune kunne i processen med at lave en strategi, evt. lade sig inspirere af udenlandske projekter som f.eks. Capital Growth og Fresh, og på den måde lade sig inspirere af hvordan andre byer har arbejdet for at fremme byhaverne og bylandbruget, samt hvilke erfaringer de har gjort sig. Det er dog samtidig vigtigt, at strategien udarbejdes i tæt dialog med de igangværende initiativer i byen. 3.2 Organisering På konferencen var der stor efterspørgsel på en organisatorisk platform til at varetage flere forskellige forhold om fremme af bylandbrug og byhaver. Det er vigtigt at understrege, at der sandsynligvis vil være behov for i hvert fald to forskellige organisationer, der hver især skal varetage problemstillinger i relation til bylandbrug og byhaver. Grunden hertil er, at byhaver og bylandbrug har forskelligt fokus, da formålet med disse er forskellige. Dette gælder bl.a. i fokus på dyrkning, ansøgninger til forskellige fonde og en målrettet dialog med Københavns Kommune. De har dog begge den ting til fælles, at de kæmper med problemerne med jord- og luftforurening. I arbejdet med at fremme både bylandbrug og byhaver er det vigtigt at lade sig inspirere af udenlandske projekter, da projekter med byhaver og bylandbrug flere steder i verden har arbejdet med mange af de samme problemstillinger, som vi står med i dag. Det er derfor vigtigt, at der bruges energi på at finde inspiration fra organisering af byhaver og bylandbrug i andre lande, der har draget sig praktiske erfaringer med planlægning og implementering indenfor området. Der er fra mange sider et ønske om, at Netværk for Urbane Haver igangsættes igen. Der skal dog være fokus på, at mange der arbejder med byhaver, har et større ønske om at dyrke noget grønt i fællesskab med andre brugere af haven, end at bruge tiden på at arbejde organisatorisk med at søge fondsmidler, regler o.l. Man bør derfor søge at finde en organisatorisk form, hvor der tages hånd om denne problemstilling, hvor f.eks. miljøpunkter og lokaludvalg 9

15 kunne spille en større rolle på det organisatoriske niveau. På baggrund af denne efterspørgsel vil Miljøpunkt Amager derfor gerne forpligte sig til at genoptage arbejdet med Netværk for Urbane Haver, men det er vigtigt at genoverveje, hvilke aktiviteter og opgaver Netværket skal arbejde med. Indenfor området omkring bylandbrug, er der ligeledes behov for et samlende organ, der kan sætte fokus på udvikling indenfor området og gå i dialog med Københavns Kommune omkring en overordnet indsats for bylandbrug. En sådan organisatorisk platform skal også kunne arbejde med generel fundraising, og håndtere nogle af de praktiske og administrative spørgsmål, der relaterer sig til kommunen. Videre er det også vigtigt, at der arbejdes med erfaringsudveksling, vidensopbygning og vidensdeling. Problemet med den manglende organisering er, at det er svært at få gang i nye og innovative projekter. Eksempler kunne være, at arbejde med udnyttelse af byens regnvand i urbant landbrug samt udvikling i brugen af kompost for at mindske afbrænding af komposterbart husholdningsaffald. Miljøpunkt Amager har i samarbejde med flere interessenter inden for københavnsk bylandbrug efter konferencen taget initiativ til en dialog, der har det formål at danne en organisatorisk platform for bylandbrug. 3.3 Udfordringer med jordforurening og kompostering Problemerne med jordforurening og kompostering udgør en stor del af problemstillingerne for byhaver og bylandbrug. 10

16 3.3.1 Jord Flere personer på konferencen udtrykte stor tvivl om hvad man må og hvad man ikke må, alt efter hvilken type og grad af jordforurening, der er i deres jord. Der skal derfor gøres et stykke arbejde i at få denne information ud til borgerne, så regler og vejledning omkring brug af jorden i København kommer ud til de frivillige (se bilag If). Arbejdet med udbredelse af denne information bør umiddelbart varetages af Københavns Kommune, i et samarbejde med kommende organisatoriske platforme (disse er omtalt i forrige kapitel). Der er et stort ønske om, at Københavns Kommune kan yde bistand til at få udtaget jordprøver ved nye projekter, for på den måde at få afklaret hvorvidt der reelt er et forureningsproblem, så der ikke bruges unødvendige ressourcer på ny jord (bilag Id). Et af de helt store emner på konferencen var, at mange ønsker at starte en dialog op omkring en ændring af anbefalingerne vedrørende dyrkning direkte i jorden på arealer i Københavns Kommune. Dette skyldes, at nyere undersøgelser peger på, at risikoen ved at spise grøntsager dyrket i byjord ikke er større, end ved at spise grøntsager, der er dyrket på konventionel vis. Med henblik på det fremadrettede arbejde er det derfor vigtigt, at der igangsættes en dialog med personer og fagfolk, der har viden indenfor den nyeste forskning på området, for at anbefalingerne på området baseres på nye risikovurderinger (bilag Vd). Nye anbefalinger angående dyrkning i Københavns jorde bør nuanceres således at de fokuserer særskilt på om der er tale om byhaver, hvor der er børn på områderne, eller om der er tale om bylandbrug, hvor fokus er på produktion af grønt Kompostering Mange af deltagerne på konferencen havde et stort ønske om bedre muligheder for kompostering og brug af kompost. Dette gælder især i forhold til at kompostere og bruge kompost ude i byhaver, der ligger adskilt fra matriklen, og derved at genanvende en større del af husholdningsaffaldet samt forbedre jorden. Det fremadrettede arbejde inden for dette område indebærer derfor, at der bliver arbejdet med mulighederne for en større udnyttelse af byens affald til kompost. Det er vigtigt at pointere at der her er tale om et emne der, hvis potentialet bliver bedre udnyttet, vil være en fordel for både engagerede i byhaver og bylandbrug, men også for Københavns Kommune, da det vil medføre en reduceret mængde husholdningsaffald der sendes til afbrænding. Der bliver i dag allerede arbejdet med en bedre udnyttelse af kompost ude omkring i København. Dette arbejde er organiseret af private netværk samt andre organiseringer, men de skal have et tættere samarbejde med Københavns Kommune, i forhold til at gennemføre en ændring af reglerne omkring brug af kompost (bilag Ie). 3.4 International konference om den spiselige by i september 2014 Når Københavns Kommune til næste år afholder Sharing Copenhagen, er det allerede nu planlagt at Miljøpunkt Amager 11

17 skal stå bag afholdelsen af en endnu større og international konference med fokus på byhaver, bylandbrug og arbejdet med den spiselige by. Vi går derfor snart i gang med at forberede arrangementet, i håb om at kunne trække personer til fra udlandet, hvor der findes en del erfaringer omkring arbejdet med byhaver og bylandbrug. Hvis vi skal fremme den spiselige by, er det vigtigt at vi lader os inspirere af de mange muligheder, der ligger i dette arbejde, og at vi ser på de erfaringer folk har draget rundt om i verdens storbysamfund. Allerede nu har Sundholmskvarterets Områdeløft meldt sig på banen som medarrangør med praktisk og økonomisk støtte til konferencen. Men vi hører gerne fra flere med gode forslag til, hvor vi skal kigge hen når vi søger inspiration, i planlægningen af den næste konference. 3.5 Andre arrangementer For at holde fast i netværket fra konferencen og andre interesserede i den spiselige by, er det vigtigt at der arbejdes på løbende afholdelse af arrangementer for personer med interesse indenfor emnet. Disse arrangementer bør have fokus på både det faglige såvel som det sociale indhold, således at deltagerne motiveres og får ny inspiration og viden med hjem. Arrangementstyper kunne være høstfester og rundvisninger, der arrangeres på tværs af byhaver. Inspirationsture kunne også være en god måde at arbejde med inspiration, netværk og erfaringsudveksling på. 12

18 Bilag I - Anbefalinger til Københavns Kommune a - Strategi for byhaver i Københavns Kommune Københavns Kommune bør udarbejde en strategi på byhaveområdet så kommunens medarbejdere ved hvordan de skal forholde sig til spørgsmål om byhaver. Det vil være oplagt at få udarbejdet en Lex Byhave, der overordnet og administrativt beskriver hvordan kommunen arbejder med, og forholder sig til, de mange forskellige aspekter byhavearbejdet indeholder. En Lex Byhave skal minimere tvivl ved henvendelser i sager om byhaver. Når der kommer kortere vej mellem behov og løsninger for nye projekter, bliver det lettere at være frivillig Københavns Kommune. Der bør indføjes muligheden for etablering af byhaver og bylandbrug i kommunens lokalplaner og i Kommuneplanen. b - Database over Københavns arealer De anbefales, at Københavns Kommune igangsætter en virtuel platform med en database over mulige steder i København, hvor det er muligt at igangsætte projekter med byhaver og bylandbrug. Man bør inddrage borgene i arbejdet med at finde mulige steder i byen, da mange borgere har et godt kendskab til egnede lokale byrum. c - Inspiration fra udenlandske byhaver og bylandbrug Københavns Kommune bør søge inspiration fra hvordan udenlandske byhaver og bylandbrug har haft en positiv effekt på byens udvikling både i forhold til miljø og borgere. Ved at søge inspirationen fra udlandet, vil det med stor sandsynlighed blive tydeligere, hvordan både byen og indbyggere kan have gavn af at sætte fokus på spiseligt grønt i byen. Ved at støtte afholdelsen af en stor international konference omkring byhaver og bylandbrug, vil København kunne tiltrække sig nogle af de personer, der har gjort sig erfaringer med hvordan by og borger kan få noget godt ud af et styrket samarbejde på området. d - Jord Anbefalingerne omkring dyrkning af spiselige planter i københavnske jorde skal revideres i samarbejde med personer, der har den nyeste viden omkring risikoen ved dyrkning af forurenet jord. Denne anbefaling grunder i et ønske om, at det skal være mindre ressourcekrævende at etablere byhaver og bylandbrug. Der er et ønske om, at Københavns Kommune yder bistand til at få foretaget jordprøver ved nye projekter, så man kan fastslå om der er en reel risiko ved at benytte jorden. Derved undgår man uhensigtsmæssig brug af ressourcer ved etablering af byhaver. 13

19 e - Kompost Der skal ændres på reglerne omkring kompost således, at det bliver tilladt at flytte kompost fra private husholdninger ud til byhaver, bylandbrug og andre der dyrker grønt i byen. I denne anbefaling ligger igen et ønske om en bedre ressourceudnyttelse i byen, så jorden får tilført næring i en bæredygtig form og afbrænding af komposterbart husholdningsaffald mindskes. f - Kommunikation og samarbejde med borgere Mange borgere er i tvivl om, hvad de må og ikke må i forhold til at dyrke i byen. Der skal derfor gøres en indsats på at forbedre kommunikationen til borgerne, så arbejdet med den spiselige by ikke går i står på grund dårlig kommunikation. I dette punkt ligger også, at det er vigtigt at Københavns Kommune forpligter sig til at høre efter og samarbejde med de frivillige, når der kommer emner på bordet, der gavner både byen og borgerne, så vi sammen kan skabe en bedre, grønnere og mere bæredygtig by. 14

20 II Programmet for konferencen 15

21 16

22 III Navne og kontakt oplysninger på stadeholdere på markedspladsen Organisation adresse Hjemmeside Blomstrende by facebook.com/blomstrendeby Bybi bybi.dk Byhøst byhoest.dk Del Jorden deljorden.dk Københavns Fødevarefællesskab kbhff.dk Maritime Nyttehaver maritimenyttehaver.dk Ottelias have ottiliashave.dk Praktisk økologi oekologi.dk Tagtomat tagtomat.dk Træstubben vesterbrolokaludvalg.kk.dk Urbane haver v. Jann Kuusisaari jann.dk UrbanplanTen urbanplanten.dk 17

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008 INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet,

Læs mere

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har

Læs mere

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE 1 Hvad er en byhave? En byhave er kort sagt en have i byen. Den spænder fra alt mellem dyrknings bede, hvor beboere har hver sit bed, til fælleshaver i fx en park. Byhaver kan

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016

MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016 MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016 København den 1. oktober 2014 Indhold 1. Selvstændige indsatsområder 2. Forslag til sammenlagte indsatsområder 3. Anbefaling til prioritering Amager Øst Lokaludvalg

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Aalborg Bæredygtighedsfestival september Kom og vær med!

Aalborg Bæredygtighedsfestival september Kom og vær med! Aalborg Bæredygtighedsfestival 9. - 16. september 2017 Kom og vær med! Aalborg Bæredygtighedsfestival 9. - 16. september 2017 Den 9. - 16. september 2017 afholdes der igen Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Læs mere

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe):

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Fra Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Titel: Prags Have, fase 2 Formål: Projektet Prags Haves overordnede formål er at aktivere lokale beboere og institutioner i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Dagsorden til møde i Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Skoleudvalget Mødetidspunkt 17-06-2019 18:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Skoleudvalget 17-06-2019 18:20 1 (Åben) Orientering om arbejdet i opgaveudvalget

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark. Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling

Læs mere

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord!

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fremtidens stadepladser i Københavns kommune.

Fremtidens stadepladser i Københavns kommune. Fremtidens stadepladser i Københavns kommune. Opsamling - Dialogmøde og workshop d. 27. marts 2018, Islands Brygge Kulturhus Dialogmødets form, indhold og rammer Byliv afholdte den 27. marts 2018 et dialogmøde

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE 18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.

Læs mere

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

HELE VERDEN I KØKKENET

HELE VERDEN I KØKKENET LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Afholdelsessted/evt. adresse: På cykel rundt i Vanløse med stop / opsamling div. steder, sidste stop Grøndalsparken

Afholdelsessted/evt. adresse: På cykel rundt i Vanløse med stop / opsamling div. steder, sidste stop Grøndalsparken Titel Titel på projekt: Vild i Vanløse GRØN GRUNDLOV Tid og sted Tidsperiode for projektet: Startdato: 2015 06 05 Slutdato: 2015 06 05 Afholdelsessted/evt. adresse: På cykel rundt i Vanløse med stop /

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2019 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne rådgivningsguide

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

ØSTERBRO LOKALUDVALG

ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 26.03.2015, kl. 19:00 i Kildevælds Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2015-0071908) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2015-0071908) 2 3. Kultur

Læs mere

Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens

Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Formål: Producere animationsfilm til biblioteket. Samarbejdspartnere: Animationsskolen i Viborg samt studerende primært

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere