MIL kernemodul efterår 2016 Kernemodul 2: Ikt og interaktionsdesign. Undervisere: Janni Nielsen, professor, Copenhagen Business School

Transkript

1 MIL kernemodul efterår 2016 Kernemodul 2: Ikt og interaktionsdesign Undervisere: Janni Nielsen, professor, Copenhagen Business School Kursusperiode: 24. oktober - 1. december Der er face-to-face-undervisning på oktoberseminaret i Aarhus d oktober ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Formål og indhold Læringsmål Beskrivelse Ikt og interaktionsdesign omfatter arbejdet med brugergrænseflader og med design af virtuelle læringsrum. Der fokuseres specielt på interaktion og betydningsdannelse som de væsentligste forhold i menneskets arbejde med at etablere en meningsfuld relation til artefakter og på at omsætte denne relation i konkret design. Herudover arbejdes med metoder til udvikling af design samt designerens skabende kompetencer. Med hensyn til ikt-kundskaber tilegner den studerende sig brug af designværktøjer. Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet Ikt og interaktionsdesign er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: Tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og Interaktionsdesign, og praksis knyttet hertil Tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af ikt-baserede artefakter Identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og interaktionsdesign Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet Ikt og interaktionsdesign er, at den studerende skal kunne: Anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og interaktionsdesign, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt og læringsartefakter Formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller der knytter sig til feltet Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet Ikt og interaktionsdesign er, at den studerede skal kunne: Selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og interaktionsdesign, herunder at skabe sig erfaring med eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-artefakter Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer Forløb Face-to-face opstart på seminaret d oktober 2016.

2 Herefter virtuelt samarbejde i grupper og virtuel vejledning K1-opgavedesign: på seminar produceres en visuel story som bygger på kursets litteratur. Opgaven løses og uploades på seminaret. K2-opgave er en projektrapport sammen med et produkt (koncept, model, prototype eller færdigt produkt), der bygger på kursets litteratur. Deadline er 29. November. I kursusperioden vil der være videndelende vejledning over nettet efter nærmere aftale En vejledningsplan udformes med to virtuelle vejledninger pr. gruppe. Der vil også indgår løbende virtuel dialog med undervisere. Forslag til timeforbrug pr. studerende: Seminar f- t- f: inkl. forberedelse og Moodle: 39 timer Virtuelt projektsamarbejde, produktdesign og projektskrivning: 98,5 timer Litteratur/ressourcer I alt 137,5 timer BEMÆRK: Litteraturkravet til et 5 ECTS modul er cirka 220 sider (afhængig af sværhedsgrad) I henhold til regler om copyright må der ikke lægges artikelfiler op, der kommer fra digitalt tilgængelige tidsskrifter. De studerende skal selv logge på fra f.eks. AUB og hente artiklerne. Filer der kopieres fra bøger eller lignende kan lægges i Moodle (dog maks. 20 sider). I litteraturlisten er der forslag til bøger, som I kan overveje at købe eller låne på biblioteket. MODUL 2: KURSUS 1 og 2 IKT OG INTERAKTIONSDESIGN Følgende to bøger i modulets litteraturliste: Barthes, Roland (1993): Det lyse kammer, Forlaget Politisk Revy Preece, J., Rogers Y & Sharp, H, (2007) Interaction Design: Beyond Human Computer Interaction, John Wiley & Sons., 2. Eds (i uddrag) o Vi læser kap. 1, Kap. 7, Kap. 9, Kap , kap. 11, kap. o 12 Resten af bogen vil være supplerende litteratur i forbindelse med opgaveløsninger. (I kan bruge 2., 3. eller 4.edition, fra 2007 og op til den sidste, som er fra 2015). Bogen kan købes over nettet også brugt Supplerende litteratur: Diverse biblioteker/usability websites

3 Litteraturliste: KURSUS 1: ERKENDELSE OG VISUALISERING Arnheim, Rudolf (1969) Visual Thinking, Univ. of California Press, Berkeley Chapter 1: Early Stirrings, p (13 sider) Chapter 2: The Intelligence of Perception, p , Visual Cognition (24 sider) Bruner, Jerome (2002) Making Stories, Farrar, Straus Giroux, N.Y Chapter 3;; The Narrative Creation of Self, p (25 sider) Bruner, Jerome (1991) The narrative Construction of Reality, Critical Inquiry 18 (Autumn 1991) (20p) Kjørup, Søren (1995) Tre slags kærlighed, i Kjørup, Søren: Hvorfor smiler Mona Lisa? En bog om billeder og deres brug, Roskilde Universitetsforlag, pp (7 sider) Nielsen, Janni (1987) Introduktion til en erkendelsesmodel, i Nielsen Janni (1987): Datamater og Erkendelsesprocesser, Danmarks Lærerhøjskole ppp42 (15 sider) Nielsen, Janni (2002) Visual Communication and Interaction, in Digital Creativity, vol. 13, no. 2, p Nielsen, Janni (2002) The Imaginative Powers of the Users Mind a prerequisite in human-computer interaction, i Human Computer Interaction, vol. 1, Proceedings of HCI International 2003, Lawrence Earlbaum Ass. Inc, pp (5 sider) openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/6470/ pdf?sequence Polanyi, Michael (1968) Logic and Psychology, American Psychologist, 23, p (16 sider) NB: Hentes på nettet. Supplerende litteratur: Biegeleisen, J. I.(1995) Classic Type Faces and How to Use Them, Dover publications Inc. N.Y. pp. 4-5 (2 sider) Boehner, K., Vertesi, J., Sengers, P. &Dourish, P. (2004) How HCI Interprets the Probes. CHI 2007 Proceedings. Designing for the specific Cultures, p NB: Hentes på nettet Bruner, Jerome (2002) Making Stories, Farrar, Straus Giroux, N.Y Chapter 1;; The Uses of Story, p (34 sider) Bundgaard Christian (2001) Den usynlige skrift, Politikken, søndag den 17. Juni,2001 p. 7 Dreyfuss, Henry (1984) Symbol Sourcebook An Authoritative Guide to International Graphic Symbols, Wiley & Sons Inc. N.Y. pp (4 sider) KURSUS 2: HCI*) OG LÆRING

4 Petersen Helle and Janni Nielsen(2002) The eye of the user: the influence of movement on users visual attention in Digital Creativity, vol 13, no. 2, p KURSUS 2: INTERAKTIONSDESIGN Gaver Bill, Dunne Tony and Elena Pacenti (1999) Cultural Probes, Interactions, january-february, p , Millen, David R.(2000) Rapid ethnography: time deepening strategies for HCI field research, DIS`00 Proceedings of the 3rd conference on Designing Interactive systems: p Levinsen, Karin (2002) The interaction designers perspective on interaction towards a reunion of theory and practice, Working Paper nr , København CBS, Institut for Informatik, pp (24 sider) Levinsen Karin and Janni Nielsen (2011) Innovating Design for Learning in the Networked Society in, Lone Dirckinck-Holmfeld, Vivien Hodgson, David McConnell (Editors) (2011) Exploring the Theory, Pedagogy and Practice of Networked Learning, Springer, NY, 2011 Madsen Sabine and Lene Nielsen (2010) Exploring Persona-Scenarios Using story telling to Create Design Ideas, Second IFIP WG 13.6 Conference, HWID 2009, Pune, India, October , Volume 316/2010, PublisherSpringer Boston, Human Work Interaction Design: Usability in Social, Cultural and Organizational Contexts, ( 11 sider) Nielsen Janni, Torkil Clemmensen and Carsten Yssing (2002) People s heads, people s minds? - theoretical reflections on thinking aloud, Proceedings of the APCHI 2002 (5th Asia Pacific Conference on Computer Human Interaction): User Interaction technology in the 21st Century, 2002, China, Science Press, Beijing, pp (9 sider) Supplerende litteratur: Blomberg Jeanette, Giacomi Jean, Mosher Andres and Pat Swenton-Wall (1993), Ethnographic Field Methods and Their Relation to Design, in Schuler, Douglas and Aki Namioka(eds) PARTICIPATORY DESIGN: Principles and Practices, Lawrence Erlbaum, p Gaffney, Gerry(2006) What is a Cultural Probe, Information & Design, Gaffney, Gerry(2006) What is Card Sorting, Information & Design, Harrison Steven, Back Maribeth and Deborah Tartar (2006) It s Just a Method! A Pedagogical Experiment In Interdisciplinary Design, DIS conference proceedings, (11 p) Hemings Terry, Crabtree Andy, Rodden Tom, Karen Clarke and Mark Rouncefield (2002) Probing the Pobes, Proceedings of the 2002 Participatory Design Conference, pp , Malmö, Sweden, June (10 p)

5 Madsen Sabine and Lene Nielsen (2010) Using Storytelling to Identify Requirements, exploring Persona-Scenarios in Context, NB: Hentes på nettet Nielsen Janni and Carsten Yssing (2004) What Kind of Information does an HCI expert want? - on concurrent usability testing, Proceedings of Danish CHI conference (4 pages) Nielsen Janni, Dirckick-Holmfeld Lone and Oluf Danielsen (2003) Dialogue Design With Mutual Learning as Guiding Principle, International Journal of Human-Computer Interaction 15(1), 21-40, Lawrence Erlbaum Ass Nielsen, Janni;; Yssing, Carsten. (2003) Getting beyond the disruptive effect of Think Aloud. / Proceedings of the Third Danish Human-Computer Interaction Research Symposium, Roskilde, Denmark 27th November, p NB: Hentes på nettet Nielsen Janni (2009) 12 STEPS TO MIND TAPE en oversigt, CAICT, CBS, (2 sider) *) HCI Human-computer Interaction Teknologiintegration/iktværktøjer Vejledning Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Moodle er det fælles kommunikationsrum gennem modulet. I kursusperioden vil der være videndelende vejledning over nettet efter nærmere aftale. Modulet afsluttes med en skriftlig refleksionsopgave inkl. prototype. Modulet kan bestås på to måder med bedømmelsesform: karakter efter 7- trins skala (intern bedømmelse): 1. Tilfredsstillende, aktiv deltagelse defineres som deltagelse i seminar, udarbejdelse af visuelt design, udvikling af prototype og refleksionsrapport. Det visuelle design fra seminaret danner efterfølgende inspirationsgrundlag for det virtuelle samarbejde og gruppens refleksionsprocesser. Her skal de studerende forholder sig til fagets teoretiske grundlag og metoder samt producere en konceptuel prototype og en rapport på højest 2 sider pr. studerende i gruppen dog højest 8 sider i alt. Ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 4 sider.. Evaluering 2. Som angivet i studieordningen: Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende, aktiv deltagelse kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en intern skriftlig prøve hvor den studerende forholder sig til fagets teoretiske grundlag og metoder og udvikler en konceptuel prototype. Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig fremstilling inden for et emne og prototypen, der omfatter den udbudte undervisning i kernemodulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt. Ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.

6