Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Ingen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Udpegning af medlemmer og stedfortrædere til Integrationsrådet 2 2 Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse 5 3 Visioner for Unge- og Uddannelsesafdelingen 8 4 Henvendelse fra 3F Skagerak 14 5 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side P Udpegning af medlemmer og stedfortrædere til Integrationsrådet Resumé Byrådet skal fortage udpegninger af medlemmer og stedfortrædere til Integrationsrådet. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Efter Integrationsrådets forretningsorden foretager Byrådet en gang årligt supplerende udpegninger til Integrationsrådet efter anmodning fra sidstnævnte. Endvidere betyder Byrådets justering af Integrationsrådets forretningsorden pr. 30. april 2015, at en række frivillige sociale foreninger for første gang har fået adgang til at indstille medlem og stedfortræder til Integrationsrådet. 2.0 Sagens indhold: Siden Byrådet udpegede Integrationsrådet 26. juni 2014 har Kia Klostergaard og Karsten Poulsen skiftet arbejdsgivere og kan derfor ikke længere repræsentere henholdsvis LO Vendsyssel og Børne- & Kulturområdet. LO Vendsyssel har indstillet Frank Tronborg som stedfortræder. Børne- & Kulturområdet har indstillet Gitte Adamsen som medlem og Birgit C. Simonsen som stedfortræder. Efter Integrationsrådets nyeste forretningsorden pr. 30. april 2015 har Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Ungdommens Røde Kors og andre tilsvarende frivillige sociale organisationer haft adgang til i fællesskab at indstillet et medlem og en stedfortræder. De tre nævnte organisationer har i fællesskab indstillet Niels Rosenbom som medlem. Ole Valsson, Den tværkulturelle Forening, Hirtshals, er indstillet som stedfortræder for Niels Rosenbom. Aneta B. Kaca-Christensen, Gholam Sakhi og Tom A. Issac har alle givet udtryk for, at de ønsker at deltage i rådets arbejde, og de har i varierende omfang stiftet bekandtskab hermed. Foruden ovennævnte, der forudsætter Byrådets udpegning, gælder, at medlemmer af rådet Chaw May Htaik Chit og Victoria Russu begge er fraflyttet

3 kommunen siden Byrådets seneste udpegning 26. juni Efter forretningsordenen, er stedfortrædere for medlemmer født udenfor Norden ikke personlige, og de to vakancer er derfor udfyldt uden yderligere af stedfortræderne Margot Xavier Jensen og Jasna Idrizoviz. Side 3. Vælger Byrådet at udpege medlemmer og stedfortrædere til Integrationsrådet som indstillet ovenfor, ser rådets sammensætning ud som gengivet nedenfor: Repræsentation Anden etnisk baggrund end nordisk Medlem Mai Thi Nguyen (K) Seghir Ajjouri Abdul W. Noorzada Mehrsad Sadjadi Jasna Idrizovic (K) Margot Xavier Jensen (K) Ikke-personlige stedfortrædere Aneta B. Kaca-Christensen (K) Gholam Sakhi Tom A. Issac Thanh Chau Vakant Vakant Repræsentation Medlem Personlig stedfortræder Erhverv Hjørring Helle Glyø (K) Vakant LO Vendsyssel Mogens Bjerre Frank Tronborg A2B Uta Lorentz (K) Inge Nielsen (K) Folkeoplysningsudvalget Heidi S. Villadsen (K) Henning Sigsgaard Børne- & Kulturområdet Gitte Adamsen (K) Birgit C. Simonsen (K) Frivillige organisationer Niels Rosenbom Ole Valsson Hjørring Byråd Peter Duetoft Line K. Jensen (K) Lovgrundlag 42, stk. 1 6 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven), jf. lovbek. nr af 7. oktober 2014

4 Økonomi Side 4. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen. Direktionen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges til Integrationsrådet med den virkning, at rådet samlet set er sammensat som gengivet i sagen. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen.

5 Side P Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse Resumé For at lette boligplaceringen af flygtninge anbefales bl.a., at Byrådet godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Sagsfremstilling Efter integrationsloven har pligt til at anvise en passende bolig til de flygtninge som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Flygtningen skal selv kunne afholde udgifter til husleje og forbrug, samt afdrage eventuelt lån til indskud indenfor sin integrationsydelse. Det er imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal mindre og prisbillige lejemål til de enlige mænd, der aktuelt udgør langt størstedelen af de flygtninge, der visiteres til. På den baggrund, er der et ønske om at kunne forfølge muligheden for at boligplacere flygtninge i kollektive bofællesskaber. Efter reglerne i lov om almene boliger gælder i udgangspunktet, at et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst tre værelser, og at bofællesskabet skal indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Byrådet kan dog godkende, at bofællesskabet ikke indeholder dette ekstra værelse, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender dette. Den generelle dispensation er ikke i sig selv nok til at etablere kollektive bofællesskaber uden et ekstra værelse. Dels forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v., og dels gælder, at den relevante beboerrepræsentationen i boligselskabet også skal godkende etableringen af det kollektive bofællesskab.

6 Side 6. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet beslutter at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået forhåndsaftale med et enkelt boligselskab om at afprøve ordningen, hvis Byrådet godkender den. Tilsvarende aftaler vil blive søgt indgået med øvrige boligselskaber og private udlejere, hvis afprøvning af ordningen viser, at boligplaceringsopgaven kan lettes herved. Det er forvaltningens vurdering, at Byrådets godkendelse vil betyde, at der med et lavt omkostningsniveau vil være mulighed for at indrette kollektive bofællesskaber i den eksisterende bygningsmasse eller såfremt det ikke er tilstrækkeligt eventuelt i pavillonbyggeri. Lovgrundlag 12, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf lovbek. nr af 7. oktober , stk. 4 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbek. nr af 18. november 2015 Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen.

7 Direktionen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen, spille kort m.v. Side 7. - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet beslutter, at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Arbejdsmarkedsudvalget indstillede endvidere, at der ved placeringen af bofællesskaberne tages hensyn til den aktuelle fordeling af asylansøgere og flygtninge i kommunens geografi, samt at boligplaceringen understøtter integrationsindsatsen. Arbejdsmarkedsudvalget indstillede desuden, at der ved boligplacering af flygtninge i bofællesskaber i muligt omfang tages hensyn til kendte kulturelle sammenhænge og modsætningsforhold. Endelig besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen sendes til høring i Integrationsrådet forinden behandlingen i Byrådet.

8 Side A Visioner for Unge- og Uddannelsesafdelingen Resumé En opsamling på Visionsseminar for Ungdommens Uddannelsesvejledning 19. november 2015 fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets behandling med henblik på fastlæggelse af strategiske målsætninger for Unge- & Uddannelsesafdelingen. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Byrådets vedtagelse af budget 2016 effektuerede tidligere godkendelser i henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalg og Børne-, Skole-, & Uddannelsesudvalg 21. september 2015 om ændret organisatorisk tilhørsforhold for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der med virkning fra 1. januar 2016 blev organisatorisk forankret under Arbejdsmarkedsforvaltningen. Baggrunden var et ønske om at sikre fokus på tidlig og sammenhængende indsats med henblik på uddannelse og beskæftigelse for de unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og som følge heraf indgå i den gruppe borgere, der statistisk set har svagest tilknytning til arbejdsmarkedet, og videre bliver en del af målgruppen for Jobcentrets indsat. Ændringen skal således sikre, at de unge ikke bliver en del af jobcentret ved det 18. år, men inden da sikres en indsats, der kan bringe dem tættere på ordinær uddannelse. Med overflytningen af UU er der samtidigt etableret en ny Unge- & Uddannelsesafdeling i Jobcentret, der afspejler, at området får det nødvendige opprioriterede fokus. Med henblik på at sikre en god overflytning af UU og et godt afsæt for den nye afdelings virke afholdt Arbejdsmarkedsudvalget visionsseminar 19. november Visionsseminaret var formet som en introduktion til emnet ved et panel bestående af Ivan Leth (fmd. Arbejdsmarkedsudvalget), Kasper Maarup Andersen (fmd. Børne-, Skole - & Uddannelsesudvalget), Richard Fynbo (bestyrelsesformand for EUC Nord) og Cai Møller (fmd. LO Vendsyssel).

9 Paneldebatten havde til formål at få input til de efterfølgende politiske drøftelser. Følgende er en sammenskrivning af de politiske drøftelser som disse kan omsættes til strategiske målsætninger for den nye afdeling. Side Unge- & Uddannelsesafdelingens strategiske målsætninger: Unge- & Uddannelsesafdelingen skal arbejde for at etablere strategiske samarbejder og partnerskaber med grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige relevante aktører med henblik på at sikre, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse. Afdelingen skal medvirke til at sikre, at der i vejledningen af de unge både er fokus på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder. Det gælder når afdelingens medarbejdere er i direkte kontakt med de unge selv, og det gælder når kontakten til de unge går via grundskolen. Vejledningen af de unge i forhold til uddannelsesvalg har et naturligt afsæt i den unges ønsker, drømme og forudsætninger, men det er også helt naturligt, at inddrage fremtidige beskæftigelsesmuligheder i vejledningen, fx ved inddragelse af de regionale positivlister og kommunens eget jobbarometer. Der skal gøres en særlig og vedholdende indsats for de unge, der har ugunstige vilkår i forhold til at udvikle ideer og drømme om uddannelse og job. Den særlige indsats gælder også unge, der af psykiske, fysiske eller andre årsager vil have svært ved at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 2.1 Styrket samspil mellem uddannelsesvejledningen og beskæftigelsesindsatsen: Afdelingens strategiske målsætninger om styrket samspil mellem vejledning ved UU og beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen i Jobcentret er i første omgang konkret udmøntet ved, at UU nu bidrager med uddannelsesvejledning til den unge under 30 år, når denne henvender sig i Jobcentret første gang. Med henblik på at styrke samarbejdet yderligere mellem den nye afdelings forskellige teams, jf. nedenfor, afvikles medarbejderseminar i april måned. Det er endvidere hensigten at styrke medarbejdernes kendskab til investeringsstrategien og Hjørringmetoden, samt skabe en fælles forståelse af relationel koordinering som en kernemetode til at realisere målsætningerne. For at give Arbejdsmarkedsudvalget adgang til at indgå i en uddybende drøftelse af den nye afdelings strategiske målsætninger m.v. foreslås, at udvalget og afdelingen afholder dialogmøde forud for udvalgets næste ordinære møde, dvs. 29. februar 2016, kl. 08:15-09:15.

10 Side Afdelingens organisering: Med etableringen af Unge- & Uddannelsesafdelingen samles en række medarbejdere, der har fælles overordnet fokus på, at få de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Medarbejderne arbejder i fire teams, der løser specialiserede opgaver, indenfor det overordnede mål om, at få de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 3.1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Hjørring: De første medarbejdere fra afdelingen, der møder de unge, er medarbejderne i Ungdommens Uddannelsesvejledning Hjørring, der første gang stifter bekendtskab med de unge, når de går i 7. klasse. Vejledningen af den unge fortsætter op til det 25. år - og i visse tilfælde det 30. år - for unge, der ikke inden da, er kommet i gang med en uddannelse. Vejledningen af de unge skal: bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen og vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. UU vejlederne er placeret strategiske steder i forhold til at bruge ressourcerne bedst og løse opgaverne bedst muligt. UU Hjørring har vejledere på alle grundskoler i Kommunen (undtagen HPR), EGU vejledere, STU vejledere, vejledere på Jobcentret, på EUC Nord, 10. klasses Centret, Hjørringskolen m.m. Den lovgivningsmæssige rammer er lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Vejledningsloven).

11 For at opnå det styrkede samspil mellem UU og den øvrige beskæftigelsesindsats og for at opnå synergierne mellem områderne er det vigtigt, at UU tænkes ind i de opgaver, der løses i beskæftigelsesindsatsen i øvrigt. Nedenfor er der kort redegjort for de centrale arbejdsmarkedspolitiske opgaver hvor der tænkes skabt en tæt kobling mellem områderne. Side Beskæftigelsesmedarbejderne i Jobcentret: Hvor udgangspunktet er, at medarbejderne i UU møder alle unge, vil beskæftigelsesmedarbejderne i Jobcentret først møde den unge, hvis denne ved ledighed henvender sig i Jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejderne tager på den ene side afsæt i en empowermentorienteret tilgang til de unge, men udøver på den anden side også myndighed fx ved at tilrettelægge og gennemføre det individuelle kontaktforløb for den unge. Under kontaktforløbet er der bl.a. fokus på, at iværksætte det tilbud til den enkelte unge, der vurderes på bedst mulig måde at støtte den unge i at blive i stand til at påbegynde og gennemføre et efterfølgende uddannelsesforløb - og der følges løbende op på udviklingen hos den enkelte unge. Beskæftigelsesmedarbejderne har fokus på den unges samlede situation, hvorfor der i kontaktforløbet også er fokus på eventuelt at iværksætte parallelindsatser. For aktivitetsparate unge fungerer beskæftigelsesmedarbejderen som en koordinerende funktion, hvor der i høj grad også er fokus på tværfagligheden for at kunne yde den rette indsats til den unge. Den lovgivningsmæssige rammer er lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3.3 Mentorkorpset: Afdelingen råder selv over to understøttende tilbud, der kan bringes i anvendelse i forhold til den unges uddannelse, hvoraf det ene er et mentorkorps. Mentorerne arbejder særligt udfra en empowermentorienteret tilgang, i forhold til at skabe forandring i den unges liv, og gøre denne i stand til at handle i eget liv, herunder at de bliver i stand til at påbegynde eller gennemføre en uddannelse. En del af mentorarbejdet består af støttende samtaler med den unge, hvori der er stor fokus på den unges motivation for uddannelse og støtte omkring beskæftigelsesrettede indsatser, der bringer den unge nærmere uddannelse. Mentorerne kan fungere som systemguider for de unge, og guider de unge i uddannelsessystemet, eller det øvrige kommunale system, således at den unge får den rette indsats og støtte. Mentorstøtte er et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

12 3.4 Ungehuset: Afdelingens andet tilbud er Ungehuset, der er et vejlednings- og afklaringsforløb, som fysisk er placeret på EUC Nord. Ungehuset består af to afdelinger. U1 er for de aktivitetsparate unge, der er præget af udfordringer af fysisk, psykisk eller social karakter, hvorfor der er tvivl om de unges uddannelsesparathed. Udfordringerne må dog ikke være af en sådan karakter, at de hindrer den unge i stabilt fremmøde eller i at følge undervisningen. U1 er forberedende til U2, og det forventes, at unge i løbet af maksimalt et år har udviklet sig i en sådan grad, at den unge kan overflyttes til U2 indenfor 1 år. Side 12. Målgruppen for U2 er unge uddannelsesparate, hvor det vurderes, at de kan påbegynde ordinær uddannelse indenfor 26 uger med den rette indsats. Disse unge kan ligeledes have udfordringer præget af fysisk, psykisk eller social karakter, men tyngden af udfordringerne tillader, at der kan fokuseres mere på uddannelse. I løbet af et forløb på Ungehuset er der bl.a. fokus på at udvikle manglende og væsentlige funktionsevne og strategier i forhold til uddannelse. De unge bliver endvidere klædt på med faglige kompetencer i dansk og matematik gennem FVU undervisning. Der er endvidere fokus på at vejlede og motivere de unge i retning af uddannelse, der passer til den unges niveau og interesse. Ungehuset er et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

13 Bilag: Ingen. Side 13. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til strategiske målsætninger for Unge- & Uddannelsesafdelingen - at udvalget og afdelingen afholder dialogmøde 29. februar 2016, kl. 08:15 09:15 Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte forslagene til strategiske målsætninger for UU samt at der afholdes dialogmøde med afdelingen som foreslået.

14 Side K Henvendelse fra 3F Skagerak Resumé 3F Skagerak har ved henvendelse til og i den brede offentlighed udtrykt betænkelighed ved Jobcentrets adfærd i forbindelse med det virksomhedsrettede aktiveringsforløb for tre borgere, der var i aktivering som pedelmedhjælpere ved Hjørring Private Realskole. Sagsfremstilling 3F Skagerak har 25. januar 2016 rettet henvendelse til og kritiseret en række forhold i forbindelse med det virksomhedsrettede aktiveringsforløb for tre borgere, der var i aktivering som pedelmedhjælpere ved Hjørring Private Realskole (HPR). Henvendelsen er vedlagt i bilag 1. Det fremgår af henvendelsen, at 3F er meget betænkelig ved Jobcentrets adfærd i sagen, og der peges på flere problemstillinger, herunder at kommunen begiver sig ud i at være gratis nedbrydningsfirma for HPR. Men også, at manglen på korrekte sikkerhedsmæssige instrukser og beskyttelsesudstyr er direkte livsfarligt, for alle der befinder sig på byggepladsen. 3F peger endvidere på, at borgerne ikke har de rigtige forudsætninger for at løse arbejdsopgaverne. Afslutningsvis fremhæver 3F Arbejdsmarkedschefens dobbeltrolle som chef for jobcentret og bestyrelsesformand for HPR. Sidstnævnte problematik uddybes efterfølgende på 3F's offentlige facebook med anklager om "lokumsaftaler" om formidling af gratis arbejdskraft. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af 3Fs henvendelse. På baggrund af disse klagepunkter iværksatte Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektøren straks en undersøgelse af den virksomhedsrettede aktiveringsindsats i forhold til HPR og Arbejdsmarkedschefen påståede dobbeltrolle. Undersøgelsen begyndte tirsdag 26. januar 2016 med gennemgang af borgernes jobplan samt tilsynsbesøg på HPR, herunder en gennemgang af byggepladsen sammen med den arbejdsmiljøkonsulent fra Arbejdsmiljøeksperten, som HPR havde rekvireret på anbefaling fra Arbejdstilsynet.

15 Undersøgelsen er endvidere bl.a. baseret på personlige interviews af de tre borgere, der deltog i det arbejdsforhold 3F har kritiseret, samt én borger, der havde deltaget i arbejdsforholdet, men var ophørt før 3F henvendte sig til kommunen, samt to borgere, der aktuelt deltager i virksomhedspraktik på HPR i andre jobfunktioner. Undersøgelsen er vedlagt i bilag 2. Side 15. Sikkerhedsvurdering udført af Arbejdsmiljøeksperten 26. januar 2016 er vedlagt i bilag 3. Besøgsrapport udarbejdet på baggrund af Arbejdstilsynets kontrolbesøg 27. januar 2016 er vedlagt i bilag 4. Sagen fremsendes til behandling på tillægsdagsorden 3. februar 2016 i Økonomiudvalget med henblik på drøftelse af arbejdsmarkedschefens påståede rolle i sagen, og i Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på drøftelse af de øvrige forhold i redegørelsen. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser 3F Skagerak har i vid udstrækning kommunikeret om sagen på de sociale medier samt ved henvendelser til en stribe øvrige medier, hvorved anklagerne mod arbejdsmarkedschefen er fremført i offentligheden. Arbejdsmarkedschefen har derfor givet sin accept af, at redegørelsen for de faktiske forhold behandles som åbne dagsordenspunkter, hvorved ikke alene anklagerne, men også redegørelsen for de faktiske forhold bliver offentliggjorte. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

16 Bilag: 1. Henvendelse fra 3F Skagerak 2. Redegørelse vedrørende borgere i praktik og løntilskudsjob ved Hjørring Private Realskole 3. Sikkerhedsvurdering udført af Arbejdsmiljøeksperten 26. januar Besøgsrapport udarbejdet på baggrund af Arbejdstilsynets kontrolbesøg 27. januar 2016 Side 16. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller - at Økonomiudvalget drøfter arbejdsmarkedschefens påståede dobbeltrolle i sagen, og - at de øvrige forhold i redegørelsen fremsendes til drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog redegørelsen til efterretning. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at der forsat skal være opmærksomhed på at virksomhedspraktikker og løntilskud ikke må føre til konkurrenceforvridning eller fortrængning af ordinære jobs. Samtidig er det dog vigtigt, at praktikkerne er reelle jobfunktioner i virksomhederne, hvor praktikken kan give et afsæt til jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Endelig besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at der fortsat skal være politiske drøftelser og samarbejde med arbejdsmarkedets parter om tilrettelæggelsen af opkvalificeringen af de ledige til at matche jobåbningerne på det lokale arbejdsmarked.

17 Side G Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om mødet i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd den 1. februar Medlemmerne 3. Forvaltningen - Orienterede om administrationen på sygedagpengeområdet Beslutning

18 Side 18.