HØJTEKNOLOGI & HÅNDELAG MODE OG RENTABEL VIRKELIGHED

Transkript

1 EVENTYRET OM GUCCI: MODE OG RENTABEL VIRKELIGHED ET ERHVERVS- OG TEKNOLOGIMAGASIN FRA SANDVIK COROMANT # LYMINGTON: PRÆCISION OG PARTNERSKAB KLART FRA START HÅRDE FAKTA OM DET NYE SUPERMETAL GC4225 ET LØFT TIL TOPTUNET PRODUKTIVITET KOMPLET MULIG MULTITASKING VAL D ARVE KRAFTCENTER FOR FINMEKANIK HØJTEKNOLOGI & HÅNDELAG

2 KONKURRENCEKRAFT SKABES I GODT SELSKAB HVIS MAN SKAL HAVE EN CHANCE for at kunne følge med de skiftende markedsbetingelser, er det nødvendigt at være lønsom på alle niveauer i virksomheden siger salgs- og marketingchef Bernard Gradel fra Techni-Deco i den franske Arvedal. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv. Da 70 procent af hans produktion går til eksport, er han afhængig af produktivitet på alle niveauer i sin forretningsdrift. For at sikre det er man nødt til at bruge sine kræfter på at skabe vedvarende konkurrenceevne. Du skal have de rigtige maskiner, de rigtige værktøjer og optimerede skæredata for at skabe den afgørende succesfaktor produktivitet. Sandvik Coromant har 500 kunder, som arbejder med bearbejdning af små komponenter, i den franske højteknologiske dal. Vores udfordring er at sørge for, at hver enkel producent får den rigtige løsning. Hvad enten applikationen skal bruges til medicinske eller rumteknologiske formål. FOTO: LARS ÅBOM KONKURRENCEN på de fleste markeder er intens. De virksomheder, der fokuserer på produktivitet og viden, vil give sig selv et konkurrencemæssigt forspring. Når markedet skifter, har disse virksomheder muligheden for at realisere nye forretningsområder og dermed fortsætte med at drive en rentabel forretning. Krav til højere fleksibilitet, kortere gennemløbstider og reducerede omkostninger er en udfordring for snart sagt alle brancher. Den engelske virksomhed Lymington Precision Engineering har fundet en god løsning på de udfordringer. Nøgleordene er sund fornuft og erfaringsdeling. Og det er noget vi går ind for. Her hos Sandvik Coromant mener vi, at man kan sammenfatte sund fornuft til et åbent og innovativt partnerskab, hvor viden og erfaring flyder sammen og genererer de rette løsninger. Ved at vælge den rigtige partner kan man samarbejde om at finde frem til de rigtige løsninger uden at nogle af parterne skal gå på kompromis med egne eller sine kunders krav. VORES NYE KVALITET GC4225 er et godt eksempel. Hos Sandvik Coromant er vi stolte over at afsætte mange ressourcer til forskning og udvikling. Det gør vi, fordi vi anser innovation for at være en naturlig del af et produktivt partnerskab og en nødvendighed for at skabe konkurrencekraft. GC4225 blev resultatet, da vi bad nogle af verdens bedste eksperter inden for materialeteknologi om at fremstille en fremragende og ekstraordinær drejekvalitet. Da det formodentligt er det mest produktive stykke hårdmetal, der nogensinde er blevet produceret, tør vi godt love, at denne nye drejekvalitet vil medføre forbedret produktivitet ved almindelig drejning i stål uden at gå på kompromis med skærehastighed eller sikkerhed. DER SKAL TO TIL EN TANGO, siges der. Det samme gælder, når der skal skabes produktivitet og vedvarende konkurrenceevne. Det har flere af vores kunder erfaret, og det er den erfaring, som de har valgt at dele med dig. Jeg håber, at du vil befinde dig i godt selskab med dette nummer af Metalworking World. God læselyst, KENNETH V SUNDH PRESIDENT SANDVIK COROMANT 2 METALWORKING WORLD

3 INDHOLD METALWORKING WORLD #1/2006 TEKNOLOGI 14 KOMPROMISLØS KVALITET Den nye drejekvalitet har langt flere facetter og kan klare mere end dens forgænger. GC4225 er en P25-kvalitet, men den har slidstyrke som en P15 og sejhed som en P35. Og den går ikke på kompromis med hverken spånvolumen eller komponentkvalitet. 26 ET HUL ER IKKE BARE ET HUL Fremstilling af huller og kaviteter har aldrig været så alsidig, som den er i dag. Udviklingen går stærkt, og der er mange muligheder for at optimere boreoperationen. Med optimal hulfremstilling kan virksomheden øge sin konkurrenceevne. 34 MULTITASK OG TIMING Når en maskinfabrik investerer i en multitask-maskine får de ny teknologi, som giver kortere cyklustid og bedre kvalitet. Der er dog nogle faldgruber, som man kan undgå, hvis man træffer de rette valg fra start FOTO: AFTONBLADET BILD, ADAM HAGLUND, SAMIR SOUDAH METALWORKING NYHEDER ET KRAFTCENTER I DALEN PÅ VISIT I ARVE SUPERSTÆRK OG LET CGI ER STORT! PRÆCISION HOS LYMINGTON I FULD GANG FRA DAG 1 METALWORKING NYHEDER FREMSTILLING AF DESIGN GUCCI KLÆDT AF OG PÅ METALWORKING WORLD er et erhvervs- og teknologimagasin fra AB Sandvik Coromant, Sandviken, Sverige. Telefon: +46 (26) Metalworking World udkommer tre gange om året på amerikansk engelsk, britisk engelsk, dansk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk. Magasinet er gratis for Sandvik Coromants kunder. Magasinet udgives af Spoon Publishing i Stockholm, Sverige. ISSN Chefredaktør (ansv.): Pernilla Eriksson. Account executive: Christina Hoffmann. Redaktionschef: Fredrik Strömberg. Redaktør: Luise Steinberger. Grafisk designer: Pernilla Lindqvist. Billedredaktør: Christer Jansson. Teknisk redaktør: Christer Richt. Redaktionssekretær: Valerie Mindel. Koordinator: Monica Åslund. Sprogredaktør: Helle Friisvang. Sprogkoordinator: Sergio Tenconi. Prepress: Markus Dahlstedt. Bemærk venligst, at vi ikke antager uopfordrede manuskripter. Alt materiale i dette magasin må kun blive gengivet, hvis der er indhentet tilladelse. Anmodning om tilladelse bør stiles til Metalworking World. Tekster og synspunkter, som de kommer til udtryk i Metalworking World, afspejler ikke nødvendigvis Sandvik Coromant eller udgiverens synspunkter. Henvendelser og forespørgsler vedr. magasinet er meget velkomne og skal stiles til: Metalworking World, Spoon Publishing AB, Kungstensgatan 21B, Stockholm, Sverige. Telefon: +46 (8) mww@spoon.se Forespørgsler vedr. distribution: Monica Åslund, Sandvik Coromant. Telefon: +46 (26) info@coromant. sandvik.com Trykt i Sverige på Sandvikens Tryckeri. Trykt på MultiArt Matt 115 gram og MultiArt Gloss 200 gram fra Papyrus AB, certificeret i henhold til ISO og registreret hos EMAS. Coromant Capto, CoroMill, CoroCut, CoroPlex, CoroTurn, CoroDrill, CoroBore, CoroGrip, HydroGrip, AutoTAS er alle registrerede varemærker hos Sandvik Coromant. 17 Metalworking World bliver udgivet med det formål at informere. Den foreliggende information er af general karakter og bør ikke opfattes som rådgivning i forbindelse med beslutninger af specifik karakter. Brug af det foreliggende materiale er på brugerens eget ansvar, og Sandvik Coromant kan ikke gøres ansvarlig for nogen direkte, tilfældig, efterfølgende eller indirekte skade, der måtte være konsekvensen af brugen af det tilgængelige materiale i Metalworking World. METALWORKING WORLD 3

4 NYHEDER Design handler ikke kun om udseende - funktionalitet er en væsentlig faktor. 13 bliver lykketallet for Sydafrika, hvor et nyt produktivitetscenter snart åbner. DESIGN TILFØRER VÆRDI PRODUKTIVITET PÅ TRAPPERNE Et nyt produktivitetscenter - det 13. i rækken af Sandvik Coromants standardiserede centre - er blevet akkrediteret og åbner i Sydafrika. Kunder er velkomne i JetPark i Gauteng. Her kan de blive uddannet i brugen af avancerede maskiner og Sandvik Coromant værktøjer under de bedste betingelser. Grundideen med vores produktivitetscentre er, at vi gennem fælles oplæring og uddannelse danner et godt udgangspunktet for et holdbart partnerskab, siger projektleder Rolf Petersén. Vi ved en masse om vores værktøjer. Kunderne er eksperter i deres produktion. I vores centre mødes disse vidensstrømme, og sammen finder vi så den bedst mulige løsning for kunden. FOTO: GETTY IMAGES Med Coromill Century og den nye CoroDrill 880 har Sandvik Coromant skiftet kulør. Grunden, til at vi ændrede farve, var primært, at det nye materiale fungerer bedre. Men vi signalerer samtidigt, at produktet er nyt, siger Johannes Rosenberg, som er ansvarlig for industrielt design hos Sandvik Coromant. Værktøj er ikke det første, man tænker på, når talen falder på design. Men faktum er, at design, herunder farve og form, bliver stadigt mere betydningsfuldt i alle livets sammenhænge. Business-to-business aftaler involverer mennesker, og hvor mennesker er indblandet, har design betydning, forklarer Rosenberg. Men design handler ikke kun om at få et værktøj til at se godt ud, siger han. Det involverer i høj grad funktionalitet. På en række områder er det blevet mere og mere vanskeligt for kunden at få øje på den egentlige forskel på de forskellige produkter. Der er variationer i ydeevne, men disse er svære at differentiere. Designet kan være en afgørende faktor i beslutningsprocessen. Hovedsagen er, at produktet kommunikerer sin værdi til kunden via sin udformning, siger Rosenberg. Produktet skal i sig selv kunne kommunikere varemærket og nøjagtig det samme budskab, som det markedsføres med. I Sandvik Coromants tilfælde betyder det, at værktøjet skal illustrere, at firmaets marked er højkvalitetsprodukter, og at de ikke nødvendigvis følger populære trends, som industrielle designere per definition skeler til. Inden for slibeværktøjer er nikkel og krom in for tiden fortsætter han. Alt skal være skinnende. Men vi har bevidst valgt at bevare vores matte og mørke udtryk. Vores værktøjer er professionelle værktøjer, og vi ønsker at vise det ved at gå vores egne veje. Hvis designet skal kunne understøtte værktøjets funktionalitet, siger Rosenberg, er det vigtigt at tage det i betragtning tidligt i udviklingsfasen. Hvis designeren kan bidrage konstruktivt i den indledende fase, når vi beslutter, hvilken målgruppe værktøjet vil være relevant for, kan designaspekter blive inkluderet i de tekniske data. Design behøver ikke at koste meget, hvis designeren bliver involveret tidligt i processen, siger han. Jo senere i processen, jo dyrere bliver det at inkorporere designaspektet i det, som er under udvikling. Rosenberg siger, at han normalt er med til planlægningsmøder med forsknings- og udviklings- afdelingerne, når et fremtidigt produkt er blevet skitseret. Det er en stor hjælp, at han udover sin designuddannelse også har en ingeniøruddannelse. Det letter kommunikationen med produktudviklerne. Meget af det praktiske designarbejde udføres i samarbejde med virksomheder inden for industriel design, heriblandt Ergonomidesign i Bromma i Sverige. Sandvik Coromant arbejder også med Skolen for design og brugskunst ved Gøteborgs universitet. Hovedsagen er, at produktet får signaliseret sin værdi. 4 METALWORKING WORLD

5 Med ShopOnlinesystemet sparer man masser af tid - og dermed penge. INDKØB ONLINE ER PENGE I BANKEN ShopOnline (SOL) systemet er en enkel og praktisk måde for Sandvik Coromants kunder at klare deres indkøb på via internettet. ShopOnline kræver ingen speciel software. En almindelig internetforbindelse giver adgang til standardprodukter med billeder, tekniske data og information om, hvorvidt produktet er på lager. Systemet tager højde for individuelle kontrakter, så kunden får oplyst sin nettopris. Ton Ederveen, som er værktøjschef hos Het Zuiden i Kerkrade i Holland bruger ofte ShopOnline. Når man bestiller per fax, skal du normalt bestille inden kl , hvis du ønsker levering dagen efter. siger han. Med SOL sparer du tid, fordi du kan bestille helt frem til kl og stadig få ordren leveret næste dag. En anden væsentlig fordel er, at kunden straks kan se, om varen er på lager. For at undgå produktionsstop, kan han derfor hurtigt finde et alternativ, hvis det skulle blive nødvendigt. Som underleverandør til bilindustrien bruger Het Zuiden omkring 95 procent fræseværktøjer og 5 procent drejeværktøjer. Ederveen klarer de daglige ordrer via internettet. Han siger, at SOL sparer ham for en masse tid. Jeg plejede at bruge ca. halvanden time på ordreafgivning 3 gange om ugen, siger han. Nu kan jeg bestille alt på 25 minutter. Sammenlagt sparer jeg ca. 150 arbejdstimer om året ved at bestille varer via ShopOnline. ShopOnline er gratis at benytte. Ordren er ID-beskyttet og er derfor sikker. Det er simpelt at bruge, ikke mindst fordi kunden kan bestille varer på sit eget sprog! FOTO: GETTY IMAGES VÆRKTØJ TIL VÆRKTØJER Hvordan ved du egentligt, hvilket værktøj er bedst egnet til at udføre en given operation? Sandvik Coromants medarbejdere har - udover stor viden og erfaring - praktiske hjælpemidler i form af software. Med dette kan de regne sig frem til den nøjagtige besparelse ved brugen af et givent værktøj. For at forbedre operationer i eksisterende maskiner understøtter programmet PA (Productivity Analyzer) de traditionelle tests, som udføres, når nye produkter bliver testet, forklarer Olle Orlander fra Global Sales Support hos Sandvik Coromant. Basisoplysningerne indeholder information om kundens produktion og maskine samt det pågældende emne, emnematerialet og overfladefinish - for eksempel, hvor mange huller der skal produceres, siger han. Dertil bliver computeren fodret med informationer om både eksisterende løsninger og forslag til nye, skæredata og levetid. Så laver programmet en beregning, som munder ud i en produktivitetsrapport, som præcist skitserer besparelserne med det nye værktøj. Et andet program er TINA (Tool Investment Analyzer), som arbejder lidt på samme måde. TINA bliver brugt til at kalkulere produktiviteten ved nye investeringer. Et af de vigtigste områder, når man skal anskaffe sig en maskine, er de værktøjer, som maskinen skal udstyres med. Mens du kan analysere en eller to operationer med PA, kan du med TINA se på alle de operationer, som er nødvendige for at fremstille en specifik komponent, siger Orlander. Men teknikerens viden er stadig nødvendig, når det gælder anbefalinger til forbedringer eller bestykning til nye maskiner. Man skal vide noget om værktøjer og skæredata, og hvad værktøjerne er bedst til for at kunne udvælge og taste de rette informationer, siger han. Programmet bruges oftest til at dokumentere reelle tests - hvilket vil sige, at dataindtastningerne bygger på resultater fra egentlige tests. Maskinen kører med de gamle værktøjer og data bliver indsamlet. Så kører man maskinen igen, nu med nye værktøjer og disse data bliver indsamlet, indtastet og sammenlignet. Den efterfølgende produktivitetsrapport viser de aktuelle besparelser. Men det er også muligt at indtaste forventede data. Så kan du checke, om størrelsen på besparelsen overhovedet vil være interessant for kunden, eller om det ville være smartere at forsøge sig med en helt anden løsning. Savings per year is SEK 264,240 Programmet er en stor hjælp ved de test, som udføres, når nye og gamle værktøjer bliver sammenlignet. METALWORKING WORLD 5

6 I Arvedalen i Frankrig tænker man småt, men gør det stort. I dalen, som grænser op til Schweiz, er flere tusinde beskæftiget med fremstilling af ikke bare små, men bittesmå komponenter. Metalworking World slog et smut forbi. 6 METALWORKING WORLD

7 LEGENDARISK KNOW-HOW I VAL D ARVE METALWORKING WORLD 7

8 Dalen var længe en gren af den schweiziske urindustri, siger Laurent Cartier, lokal specialist og ansvarlig for teknisk support hos Sandvik Coromant. FOTO: ADAM HAGLUND NÅR TURISTER HØRER navnet Val d Arve den franske dal, som ligger mellem Italien og Schweiz i Haute-Savoie tænker de straks på de fantastiske skisportssteder i bjergene og selvfølgelig på Mont Blanc, Europas tagryg, hvorfra floden Arve flyder ned og sammen med Rhone-floden. Men folk med interesse for bearbejdning af små komponenter bliver draget af dalen, til den 30 kilometer lange strækning mellem Annemasse, som ligger tæt på Genève, og Sallanches. Her ligger Cluses, verdens hovedstad og historiske center inden for den finmekaniske industri Teknikdalen. Industriel underentreprise er selve dalens puls og mere end 800 firmaer, inklusiv 500 virksomheder, som beskæftiger sig med bearbejdning af små komponenter, har gjort dalen til deres base. DET VAR EN MAND fra Haute-Savoie, som startede processen med industri i landlige omgivelser i begyndelsen af det 18. århundrede. Claude-Joseph Ballaloup lærte sig urmagerfaget, da han boede i Nuremburg i Tyskland. Han vendte tilbage til Arve i 1720 og åbnede det første værksted med produktion af komponenter til ure. Lige inden den franske revolution var der 115 urmagere i dalen. Snart så man en ny type af urproducerende landmænd med familieejede værksteder. Lige før den franske revolution i 1789 var der 115 urmagere i dalen. Et århundrede senere var der 1,200, som fra deres gårde arbejdede på kontrakt, og ofte var de involveret i masseproduktion af for eksempel tandhjulsdele. Nogle specialiserede sig i at finpolere komponenterne, andre samlede urværker og andre igen koordinerede produktionen og sendte komponenterne til Genève. Dalen var længe en gren af den schweiziske urindustri, siger Laurent Cartier specialist i området og ansvarlig for teknisk support hos Sandvik Coromants lokale kontor i Arve-dalen. I 1848 GRUNDLÆGGER MAN en skole i Cluses på grund af urmagerhåndværkets stigende udbredelse. Den er i dag et statsligt teknisk universitet. Hen imod slutningen af 1880 erne opstår der en ny industri på baggrund af urmagerteknologien: bearbejdning af små komponenter. Det siges, at César Vuarchex fra Scionzier i omegnen af Cluses satte gang i industrien, da han købte en drejebænk til at bearbejde de små skruer, som bruges til montering af messingudsmykninger på kvinders hårkamme af horn. Disse blev fremstillet i Oyonnax-dalen i Jura-bjergene. Ansatte inden for den finmekaniske industri er hele tiden omstillingsparate i forbindelse med teknologiske landvindinger. Det er formodentligt på grund af det meget specifikke sociokulturelle miljø, som de navigerer i, forklarer Jean-Max Dufour, direktør for Depery- Dufour og metalgrosserer og forhandler for Sandvik Coromant. Familieforetagender er det mest almindelige inden for industrien. De fleste af de små familieejede foretagender begyndte at producere for andre brancher som for eksempel cykler (skruer til ege og aksler), telefoner og biler. I 1960 erne oplevede urmagerindustrien en begyndende nedgang i efterspørgslen, men på samme tid var der en enorm vækst i fremstillingen af andre produkter som for eksempel elartikler, elektronik, TV, biler og fly. Og altid parat til at forny sig blev der investeret i nye drejebænke til at producere komponenter af meget høj kvalitet. En gruppe af de fremsynede skikkelser i byen med interesse i at udvikle teknisk support i dalen skabte C.T.DEC Centre Technique de l Industrie du Décolletage (Det tekniske center for den finmekaniske industri). I dag er denne statskontrollerede sammenslutning et vigtigt marketingredskab for virksomhederne, som går efter at være helt på forkant med teknologiske fornyelser. De tilbyder teknisk assistance, uddannelse, it-assistance, forskning og udvikling inden for bearbejdning, rådgivning om kvalitet og om miljøet, analyser af materiale og tekniske resultater, PR-kampagner og måleteknikker blandt meget andet. EN KRISE I 1990 erne tvang endnu engang virksomhederne til kursændring, så de hurtigt kunne tilpasse sig til de stigende strenge krav fra industrien (nul defekter, levering til tiden, certificering, produktionskapacitet, etc.). 8 METALWORKING WORLD

9 Ansatte inden for den finmekaniske industri er hele tiden omstillingsparate i forbindelse med teknologiske landvindinger. Det er måske på grund af det meget specifikke sociokulturelle miljø, som de agerer i. METALWORKING WORLD 9

10 10 METALWORKING WORLD Finbearbejdede komponenter anvendes i næsten alle industrier. For at kunne hamle op med de stigende krav, følger virksomhederne i dalen en klar kurs henimod yderligere specialisering og løbende udvikling af produktionsmetoder og arbejdsgange.

11 Det har betydet en konstant jagt på bedre maskiner og værktøjer (CNC-drejebænke, langdrejere, flerspindlede stangautomater, bearbejdningscentre, skær i hårdmetal m.m.). Dalen blev en af de første franske Système Productif Localisé (SPL) som er en lokal producentsammenslutning. Formålet var at sammenlægge ressourcerne og bruge dem mere effektivt, forny sig igennem justeringer, at fremhæve eksisterende kompetencer, at møde globaliseringens udfordringer og konsolidere netværket af små og mellemstore foretagender. Der er cirka 105 producentsammenslutninger i Frankrig inden for de fleste industrier. I JULI 2005 UDPEGEDE den franske regering Arve-dalen til at være det nationale kraftcenter inden for bearbejdning af små komponenter. Formålet var at overtale institutioner og virksomheder inden for samme industrielle sektor til at indgå i et tættere samarbejde. Det vil blandt andet give institutionerne og virksomhederne mulighed for at opnå synergi, at dele roller, siger Thierry Guillemin, chef for C.T.DEC. Sagt på en anden måde; det handler om at undgå at opfinde den dybe tallerken to gange. Lære at arbejde sammen er udfordringen for et kraftcenter. I dag er industrien i dalen en højteknologisk sektor, som direkte beskæftiger i omegnen af mennesker og endnu flere i relaterede funktioner (primært med logistik). Og det udgør 65 procent af fransk produktion i området (sammenlignet med at bearbejdning af små komponenter kun udgør 2 procent af maskinindustrien i hele Frankrig). Omkring 70 procent af komponenterne og færdige produkter går til eksport. Finbearbejdede komponenter bruges i næsten alle industrier: den medicinske, den elektroniske, den aeronautiske, inden for kernefysik, telekommunikation, biler, elektroniske husholdningsmidler, entreprenørarbejde og så videre. For at kunne hamle op med de stigende krav, følger virksomhederne i dalen en klar kurs henimod yderligere specialisering og løbende udvikling af produktionsmetoder og arbejdsgange. Selvom om familiebaserede foretagender stadig er normen, bliver flere og flere virksomheder overtaget af grupper udefra, særligt af nordamerikanske virksomheder. Men cirka 70 procent af virksomhederne i Haute-Savoie beskæftiger den dag i dag færre end 20 mennesker. REKRUTTERING AF KVALIFICERET arbejdskraft er en tilbagevendende udfordring. Dalens snævre form hæmmer desuden byggeri og dertil er lejen dyr. De fleste firmaer forsøger at uddanne de ansatte internt for på den måde at komme vanskelighederne i forkøbet. Reaktionsevne, tilpasningsevne, dynamik, Bearbejdningsindustrien inden for små komponenter i Arve-dalen er i dag en højteknologisk sektor, som beskæftiger omkring mand. innovation og design udgør hjørnestenene i virksomhederne i Arve-dalen. De har arvet know-how og den legendariske evne for præcision fra urindustrien. Menneskene i dalen er også traditionelle, forstået på den måde, at alle kender og hjælper hinanden. Hårdt arbejde bliver værdsat og omhyggelighed er det daglige krav. Deres iværksættergejst løber i deres vener og Arve-dalen er et uudtømmeligt reservoir af kompetencer inden for bearbejdning af små komponenter. JEAN-PAUL POURON FRA URE TIL AERONAUTIK: ARVE-DALEN FINMEKANIK I SÆRKLASSE LA PRÉCISION. Familiedrevet foretagende. Grundlagt i Beliggende i Scionzier og la Rochesur-Foron. Arbejdsstyrke: 300 ansatte. Fire hoved-aktivitetsområder: elektriske stik/optik, aeronautik/armering, lægevidenskab og hydraulik. 80% drejebearbejdning, 20% fræsebearbejdning. Mål i diameter: 5 til 26 mm. Underleverandør. Navnet La précision er ikke misvisende. Mindste komponent: 0,7 mm i diameter, 0,4 mm i længden med et kompleks boret hul og en indbygget konus; alle mål bliver bearbejdet med mikrometers nøjagtighed. Firmaet fokuserer på mikromekanik, som kræver ekstrem omhyggelighed. Ved bearbejdning af små komponenter Raphaël Depery. La Précision er helt på forkant med små dele. er operatørens vigtigste værktøj et forstørrelsesglas, siger Raphaël Depery, teknisk chef og fjerde generation af en familie inden for bearbejdning af små komponenter. At tage imod udfordringer er en integreret del af vores firmas filosofi. At skulle forholde sig til ustabile markeder indebærer, at man altid skal kunne reagere hurtigt og tilføre yderligere værdi til sit produkt. Det gælder om at fremstille kvalitetstunge højteknologiske komponenter, som har til formål at sætte gang i en hel ny måde at tænke på. ANTHOGYR. Producent af dentalinstrumenter i Sallanches siden Højt specialiseret virksomhed, som beskæftiger 180 mand. Firmaet allokerer 20 procent af sin produktion til underleverandører for at kalibrere os selv mod vores konkurrenter, siger bestyrelsesformand og adm. direktør Claude Anthoine. Det giver os mulighed Claude Anthoine fra Anthogyr har specialiseret sig i dental-instrumenter. for at investere i avancerede materialer. Firmaet fremstiller sprøjter, kronetænger, amalgamholdere, vinkelværktøjer, som roterer gange i minuttet, og meget mere. Det er produkter af meget høj kvalitet, som kræver præcision og opmærksomhed helt ned i detaljen. Den seneste udvidelse af produkter METALWORKING WORLD 11

12 Vi er nødt til at rationalisere produktionen, siger Gérard Blondel hos Anthogyr. inden for dental-implantation kræver en mere videnskabelig og salgsorienteret indstilling frem for en teknisk tilgang, siger Anthoine. Det er næsten en helt ny forretning, når man tænker over, at det faktisk er dyrere at sælge et tandimplantat end at fremstille det. Anthogyr eksporterer til mere en 80 lande, og eksport udgør 65 procent af firmaets omsætning, og stiger årligt med 10 procent. Produktionen er integreret; produktivitet er det primære mål. Vi er nødt til at rationalisere produktionen og frem for alt sørge for, at komponenterne er helt færdige, når de kommer ud af maskinerne, siger teknisk koordinator Gérard Blondel. Virksomhedens eneste problem: at finde kompetente operatører. Oprettelsen af kompetencegrupperne skulle gøre den interne uddannelse nemmere, fordi jo mere vi gør alt mindre, jo mere får vi brug for kompetente medarbejdere, siger han. er produktionschef. Deres far Jean, som var en betydningsfuld mand i dalen, havde en salgs- og marketingsindgang til tingene, som førte til et boom for virksomheden i 1960 erne. Virksomheden er den dag i dag beliggende dér, hvor deres bedstefar lavede oste og startede fremstilling af ure i Med en arbejdsstyrke på 270 mand fremstiller virksomheden årligt i omegnen af 85 millioner højpræcisions-komponenter til bilindustrien og til industriens vigtigste producenter af udstyr. Ved at bearbejde og montere højt forædlede komponenter, sikrer vi, at vores kunder ikke går over til lavprisproducenter, forklarer Jacques Perrotton. Det kræver god ledelse. For at være på forkant er vi nødt til at vide, hvordan vi skal investere samt være gode til at prissætte. Dynamik og konkurrencedygtighed har gjort Perrotton til den ubestridte mester i dalen ifølge flere af virksomhedens konkurrenter. J-M Gradel hos Techni-deco en virksomhed inden for præcisionsmikromekanik. Know-how er et vigtigt aktiv, siger Jean-Max Dufour hos Depery-Dufour. skiftende markedsbetingelser er det nødvendigt at være lønsom på alle niveauer i virksomheden. Højeffektive maskiner, pålidelige værktøjer og kvalificerede medarbejdere er nødvendigt for god produktivitet. 70 procent af produktionen går til eksport. DEPERY-DUFOUR. Distributør af diverse stangmaterialer til bearbejdning af små komponenter samt skæreolier og forhandler af skærende værktøjer for Sandvik Coromant siden Det var en gang et savværk. I dag beskæftiger firmaet 24 folk og har en omsætning på 15 millioner euro. Salg af værktøjer står for 10% af den årlige omsætning. Bearbejdningsindustrien er opmærksom på deres konkurrencedygtighed, men bekymrede for udflytninger til Østeuropa og Kina, siger landechef Jean-Max Dufour. Det er de største firmaer, som sætter reglerne. Men hvis man tager vores evne til at handle hurtigt med i betragtning, er jeg sikker på, at vi her i dalen - med vores måde at drive forretning på - vil forblive konkurrencedygtige. Knowhow er et vigtigt aktiv. Det forhold, som firmaerne har med vores center, er baseret på tillid, forklarer Thierry Guillemin. Stærke forhold er normen, da alle kender hinanden. Et sådan forhold eksisterer mellem C.T.DEC. og Sandvik Coromant. Sidstnævntes teknikere assisterer med at træne studerende, som ønsker at specialisere sig i bearbejdning til aeronautik-sektoren, i at bearbejde i rustfrit stål og varmebestandige materialer. Til gengæld sender C.T.DEC deres specialister til Sandvik Coromants produktivitetscenter i Orleans for at give kurser i bearbejdning. SANDVIK COROMANT i Bonneville. Virksomheden åbnede i januar 2005 og beskæftiger fire folk. Vi har 500 kunder - alle maskinog værktøjsproducenter, siger Laurent Cartier, lokal specialist og ansvarlig for teknisk support. Det skaber et heftigt konkurrenceklima, som tvinger os til at indføre en meget teknisk måde at gøre tingene på i forhold til markedet i dalen. Der er et stort potentiale i den fremvoksende tendens til integreret produktion i disse virksomheder, som for manges vedkommende er underleverandører i fjerde generation. Det er helt unikt. Tendensen synes at gå i retning af sammenlægninger og højtforædlede specialprodukter. PERROTTON. Perrotton er én stor familie, understreger Jacques Perrotton, fabrikschef og en af fire brødre, som har styret firmaet siden Philippe er formand for bestyrelsen og adm. direktør, Pierre er teknisk chef og Claude TECHNI-DECO. En typisk virksomhed i dalen. Der er 14 mennesker ansat, som er dedikeret til produktivitet. De skiftede fra traditionel fremstilling til CNC i Hvor deres bedstefar bearbejdede skruer til ege i cykler på en cyklusstyret drejebænk, fremstiller fjerde generation små og mellemstore forædlede serier på toptunede maskiner til sektorer inden for aeronautik, medicin, elektronik og biler. Vi er ikke længere et lille firma, som bearbejder små dele, men derimod en virksomhed inden for præcisions-mikromekanik, siger salgs- og marketingchef Bernard Gradel. Hvis man skal have en chance for at kunne følge med de C.T.DEC. Centre Technique de l Industrie du Décolletage: Det tekniske center for den finmekaniske industri. Grundlagt i Cluses i Centret tilbyder support til industrien i form af specialistrådgivning og uddannelse. Laurent Cartier hos Sandvik Coromant i Bonneville. LE DÉCOLLETAE. Et fagtidskrift for den finmekaniske industri. Obligatorisk læsning for alle i dalen, som arbejder inden for industrien. Thierry Guillemin, chef for C.T.DEC. 12 METALWORKING WORLD

13 Der er et stort potentiale i den fremvoksende tendens til integreret produktion i disse virksomheder, som for manges vedkommende er underleverandører i fjerde generation. Det er helt unikt. Tendensen synes at gå i retning af sammenlægninger og højtforædlede specialprodukter.

14 TEKNOLOGI Kvalitet GC4225 dækker det bredeste arbejdsområde. Den er mere sikker og nemmere at anvende og er det mest produktive hårdmetal, der nogensinde er produceret. NÆSTE GENERATION ER BÅDE STÆRK OG SEJ GC4225 GIVER ET STÆRKT UDVIDET ARBEJDSOMRÅDE Hvad har de følgende meget forskellige applikationer til fælles? Det amerikanske firma Transform Automotive i Michigan fremstiller koblingshuse af kulstoffattigt, ulegeret stål på CNC-styrede drejeceller. Der foretages let skrub og sletbearbejdning indvendigt og udvendigt på disse tyndvæggede koblingshuse. Nachbur i Holderbank i Schweiz er specialist i bearbejdning af små komponenter, som primært foretages på langdrejere. Firmaet fremstiller blandt andet en ventilkonus i højtlegeret stål til miniature hydraulikpumper. Drejeoperationen udføres i ét overløb, og emnediameteren halveres med længde- og profildrejningsoperationer. Drejeoperationerne er vidt forskellige i disse to virk- 14 METALWORKING WORLD

15 somheder, og det samme er materialet og skærstørrelsen. Fællesnævneren er, at begge applikationstyper anvender belagte ISO P25-skær. ALMINDELIG DREJNING I STÅL Disse eksempler viser - til en vis grad - den nødvendige bredde på arbejdsområdet for et skær i P25-området. Der findes ingen andre former for bearbejdning, hvor der stilles så mange forskellige krav til et skærende værktøj, som de der er beregnet til brug i P25-området. Materialet kan veksle mellem ulegeret og højtlegeret stål og være af forskellige smedede og støbte kvaliteter. Der varieres mellem operationstyper som skrub- og sletbearbejdning, og betingelserne kan være såvel gode som vanskelige. Produktionstypen kan være alt fra enkeltstyk-produktion til masseproduktion af mikrodele og gigantiske rør. Og skærets indgrebstid kan være varierende. Derudover kan man vælge at bearbejde med eller uden køle- og smøremiddel. Kravene til optimering kan være alt lige fra højere skæredata for størst mulig produktivitet til maksimal levetid og sikkerhed med fokus på minimalt tidsforbrug ved værktøjsskift. Der er flere grunde til, at et skær bliver slidt ned. Dels kan rester af materialet klæbe til skæret på grund af løsægsdannelse. Men sliddet kan også have karakter af plastisk deformation af skæræggen, hurtig udflisning af skærkanten eller grubeslid på oversiden af skæret. HØJE KRAV En P25-kvalitet skal ofte kunne modstå dels det første overløb i vanskelig smedehud og dels de mange efterfølgende overløb ved høj skærehastighed, forklarer drejespecialist Paul Williams fra Sandvik Coromant i England. Sandvik Coromant har stor erfaring med at bruge den velfungerende kvalitet GC4025, som længe har været det foretrukne P25-skær og mange maskinfabrikkers førstevalg i forbindelse med drejning. Paul Williams fortsætter: Tag for eksempel fittings til et landingsstel på et fly, hvor materialet er lavlegeret stål. Skrubbearbejdning foretages i to overløb, hver med op til 8 mm spåndybde, efterfulgt af sletbearbejdning, der er nødvendig for at overholde tolerancernekravene i næste proces - det hele udføres med samme skær. Begge operationer skal foretages med fuld spånkontrol og en samlet standtid for skæret på 40 minutter. GC4025 blev introduceret i slutningen af 1990 erne. 7 år senere havde man qua forskning og udvikling et tydeligt billede af, hvad der er nødvendigt for at udvikle en kvalitet, der skal kunne overtage førstepladsen på området for almindelig drejning. Forbedring af kvaliteten har været en ganske stor opgave, da bearbejdning i P25-området omfatter mere end en tredjedel flere applikationer end P15- og P35-området tilsammen. Den nye drejekvalitet GC4225 har langt flere facetter og kan klare mere end dens forgænger. Det gør det muligt at anvende P25-kvaliteten i endnu flere applikationer end Slidstyrke Sejhed ISO P STÅL, STØBT STÅL OG LANGSPÅNET STÅL GC4005 GC4015 GC4025 GC4035 Den forbedrede GC4225 vil flytte markedsandele fra P15 og P35 området til P25. GC4225 ISO International Standard Organisation ( ISO ) klassificerer de krav, der stilles til værktøjet ved forskellige applikationer og materialetyper. P-gruppen henviser til langspånede materialer, som er domineret af stål i forskellig former. Denne gruppe opdeles herefter i undergrupper fra 01 til 50. Jo højere tal, jo mere sejhed kræver der af værktøjet. Jo lavere tal, jo mere slidstyrke kræves der af værktøjet. Sletbearbejdning finder normalt sted i P01 P20-området, skrubbearbejdning normalt i P30 P50-området. GC4225 er suveræn ikke alene i P25-området, men også til rigtig mange applikationer i de to øvrige områder. METALWORKING WORLD 15

16 TEKNOLOGI Der er taget et stort skridt mod reduktion af uønskede slidtyper med udviklingen af GC4225. Nu kan man i langt højere grad forudsige slitagen. tidligere (fordele som virksomheder med små seriestørrelser har stor glæde af) uden at gå på kompromis med mulighederne for optimering af produktiviteten. KONTROLLERET SLITAGE Vi fokuserer på dannelsen af de forskellige typer slid på grund af P25- kvalitetens brede arbejdsområde, forklarer projektleder Peter Littecke fra Sandvik Coromant i Sverige. Ideelt set burde alle skær ved hvilken som helst operation udelukkende udvikle fasslid. Denne form for slitage opstår på grund af den naturlig gnidningsmodstand mellem skær og emne, og det er desuden den mest forudsigelige form for slid. Forskellige slidtyper indvirker ofte negativt på hinanden og fører ofte til tidlig udskiftning af skæret. Med udviklingen af GC4225 har vi taget et stort skridt mod at reducere tendensen til hurtigudviklende slitage og i visse tilfælde har vi endda stoppet tendensen helt, fortsætter han. Vi ser et meget mere kontrolleret fasslid og en to gange så lang standtid med GC4225 sammenlignet med forgængeren. Egenskaber der naturligvis giver brugeren en mængde fordele. Et generationsskifte i P25-området for almindelig drejning er helt klart sat i gang. EN BREDTFAVNENDE LØSNING Kombinationen af øget sejhed og højere slidstyrke er en vigtig faktor. Det er med til at gøre GC4225 til en væsentlig bedre all-round kvalitet, erklærer kvalitetsspecialist Sigrid Surkamp fra Sandvik Coromant i Tyskland, hvis arbejdsområde er drejning i P25-området. Det nye skær har absolut forbedret skærkantsikkerhed, primært i kraft af belægningens forbedrede vedhæftningsevne. Muligheden for at benytte P25 ved vanskeligere opgaver, som for eksempel ved afbrudt spån, er blevet forbedret, hvilket også kan siges om sikkerheden. Deformation af skærkanten og tendens til grubeslid er desuden væsentligt reduceret med GC4225. Med disse forbedringer ved GC4225 må konsekvensen utvivlsomt blive, at store markedsandele flyttes fra P15- og P35-området til P25. Et eksempel kunne være fremstillingen af krumtappe i bilindustrien. Det er en krævende operation, som normalt ligger uden for P25- området. Disse smedeemner drejes og omfatter afbrudt spån. Der anvendes normalt en sej P35 af hensyn til sikkerhed og acceptabel standtid. Med kvalitet GC4035 er standtiden 44 emner per skærkant. Kvalitet GC4025 viste i samme test standtid på 14 emner, da skærkanten var slidt ned. Den nyudviklede kvalitet GC4225 kom i en tilsvarende test op på 41 emner. GC4225 kan altså stort set matche P35-kvaliteten, og har tilmed større slidstyrke og mindre fasslid end P35-kvaliteten. ET NATURLIGT FØRSTEVALG Testresultaterne viser, at den nye kvalitet GC4225 i arbejdsområdet P25 har en væsentlig forbedret evne til at håndtere variationer i materialer og operationstyper. Det giver et stærkt udvidet anvendelsesområde. Større forudsigelighed, hvad standtiden angår, øger sikkerheden og gør det enkelt at anvende kvaliteten. Skæret er også mere holdbart, bl.a. på grund af bedre evne til at modstå termiske påvirkninger. Konklusion er, at GC4225 er meget velegnet til forskellige applikationer og forskellige optimeringskrav. Resultatet er større produktivitet inden for det brede område, som almindelig drejning i stål dækker. CHRISTER RICHT 16 METALWORKING WORLD

17 FOTO: SINTERCAST Sådan ser CGI ud, når man kigger på det igennem et scanningselektronmikroskop. Grafitten inden i jernets mikrostruktur er ligesom ormeformede partikler i tre dimensioner, som giver grafitstrukturen i CGI et korallignende udseende. METAL MED HESTEKRÆFTER Hvem ville have troet, at en drøm fra en gang i 1950 erne skulle gå i opfyldelse og revolutionere bilindustrien i 2005? SinterCast, som er firmaet bag det nye supermetal CGI, forskede i mange år for at ramme plet. I dag er firmaet godt på vej til at få succes på verdensplan. DET SVENSKE FIRMA SINTERCAST har opfundet et støbejern, som er dobbelt så stærkt som det støbejern, som for tiden bruges i bilmotorer. Opfindelsen er et virkeligt fantastisk teknisk gennembrud. Det var et stort øjeblik, da Ford/PSA som de første besluttede at bruge CGI-teknologien til masseproduktion i 2003, siger driftsdirektør siger Steve Wallace. Det nye supermetal CGI Compacted Graphite Iron vil revolutionere bil- og lastvognindustrien. Modifikation af støbejern ved tilsætning af magnesium i det rigtige blandingsforhold skaber et støbejern, der er perfekt til moderne, højtydende motorer som for eksempel dieselmotorer. I dag bliver især topstykker og motorblokke fremstillet af CGI. Man begyndte at forske i CGI helt tilbage i 1950 erne. Men de nødvendige remedier til at producere det blev først udviklet senere. Grundforskningen foregik mellem 1983, da SinterCast blev grundlagt, og Vi brugte lang tid på at undersøge, hvordan støbejern størkner. I starten fokuserede vi primært på basisforskning for at blive fuldstændigt sikre på, at den rette mængde magnesium blev tilført smelten. I dag kontrollerer vi rutinemæssigt, at Mg-tilsætningen er mindre end 20 gram per flydende ton jern, forklarer Steve Wallace. Grundforskningen gav mange svar og nogle nye udfordringer. Den største udfordring gik ud på at finde en måde, hvorpå man kunne producere CGI i industriel målestok uden for forsøgslaboratoriet. Vores succes beror på en ekstremt nøjagtig og krævende måleproces. Men i dag kan hvem som helst, der bruger vores udstyr på et støberi, udføre den samme proces og tilføje den rigtige mængde magnesium for at producere CGI, siger Wallace SINTERCAST HAVDE BRUG FOR en økonomisk indsprøjtning for at kunne fortsætte arbejdet med udviklingen og blev børstnoteret i SinterCast gjorde et vigtigt fremskridt i , da de opdaterede deres teknologi ved at erstatte en keramisk prøvekop med en prøvekop af stål. Den bruges, når det flydende støbejern bliver analyseret, inden den præcise mængde magnesium og podemiddel bliver tilsat. Pålidelighed er en væsentlig faktor i fremstillingsprocessen med reproducerbar præcision og forenkling. At kunne producere det nye støbejern sikkert er imidlertid ikke nok. Det handler i lige så høj grad om at kunne bruge det effektivt i produktionen af støbejernsdele. Udvikling af værktøjer til bearbejdning af CGI var en udfordring, da materialet er så hårdt. Vi var nødt til at finde på en løsning, for at støbejernet overhovedet kunne bruges i industrien, siger Wallace. I midten af 90 erne begyndte SinterCast at samarbejde med en række firmaer med henblik på at udvide kendskabet til CGI og sætte klare standarder for de værktøjer, som var nødvendige for at kunne arbejde med CGI. I 1999 var SinterCast og deres samarbejdspartnere klar til at sætte CGI i industriel produktion. Materialets åbenlyse fordele skabte med det samme en efterspørgsel. Den blev fulgt op af et kommercielt gennembrud nogle år senere, da Ford og PSA Peugeot Citroën gik sammen om at massefremstille en 2,7 liter V6 dieselmotor, hvor i CGI indgik. I dag kan man i europæiske showrooms finde METALWORKING WORLD 17

18 SinterCast/CGI-motorer i 12 forskellige køretøjer og 6 bilmærker. Vi vidste, vi havde fat i noget stort, og her var muligheden for at få det bekræftet, siger Wallace. Det var vigtigt, at nogle tog teten og begyndte at bruge CGI til masseproduktion. Så kunne vi vise, at vores materiale er velegnet til produktion af motorer i stor stil. Han siger, at alle 11 ansatte i firmaet vidste, at succesen ventede lige rundt om hjørnet. Bilproducenterne blev klar over materialets potentiale. Folk plejer at sige, at bilindustrien består af mennesker, som tænker traditionelt, men alle spillerne på markedet er optaget af ny teknologi. De fleste store bilproducenter er i dag interesserede i CGI. De stadigt skærpede miljømæssige krav, som blandt andet indføres i Europa, gør CGI desto så meget mere interessant. Dieselmotorer med CGI kan håndtere et højere forbrændingstryk, som til gengæld sænker udledningen af farlige stoffer. Når trykket stiger i cylinderen, gør den forbrændingsprocessen renere, hvilket betyder lavere udledning af kuldioxid, partikler og kvælstofilte. Wallace ser optimistisk på fremtiden. Jeg tror, diesel vil blive meget udbredt på det amerikanske marked, siger han. Oliepriserne vil stige og samtidigt strammes miljølovgivningen mange steder. Efterspørgslen på CGI er imidlertid ikke kun begrænset til bil- og lastvognindustrien. Behovet viser sig i alle de industrier, som sætter pris på lav vægt og høj styrke ved et materiale. For eksempel laver General Electric nu et miljøvenligt tog med topstykker af CGI. CGI har også vundet indpas inden for produktionsområder som stempelringe til skibe og komponenter til generatorer. Wallace tilføjer, at muligheden for at lave små motorer ved hjælp af CGI bliver endnu mere interessant, efterhånden som kravene til udformningen af biler og lastbiler øges, da små motorer giver mere plads til avanceret design. Ville CGI have haft samme gennemslagskraft, hvis ikke det var fordi, det kommer på markedet, netop som der er stigende fokus på miljøet? Drivkraften bag udviklingen af motorer er muligheden for at producere flere hestekræfter, og lige netop det giver CGI mulighed for.vi tror, at behovet ville have været der uanset de miljømæssige spørgsmål, siger Steve Wallace med overbevisning i stemmen. TIMOTHY TORE HEBB MATERIALET GØR EN FORSKEL På mange punkter er CGI et materiale, som bedst kan beskrives som en mellemting mellem SG-jern og gråt støbejern. Grafitten inden i jernets mikrostruktur er ligesom tredimensionelle ormeformede partikler. Det giver grafitstrukturen i CGI et korallignende udseende, når man kigger på den i et scanningselektronmikroskop. CGI-grafitmorfologien giver med de runde kanter og uregelmæssige overflader ved de kompakte grafitpartikler en stærk binding mellem grafitten og jerngrundmassen. Denne grafitform hæmmer begyndende revnedannelse og revneudbredelse og er kilden til både de øgede mekaniske egenskaber, sammenlignet med gråt støbejern, og den forbedrede termiske ledningsevne, i forhold til SG-jern. Alt i alt giver det forbedrede mekaniske egenskaber og et materiale, som er dobbelt så stærkt som aluminium. Sammenlignet med gråt støbejern har CGI 75 procent højere trækstyrke og cirka 45 procent større stivhed. Selvom det gør materialet sværere at bearbejde, er der i dag udviklet teknikker, som gør det muligt at håndtere materialet effektivt. Udmattelsesstyrken ved CGI er op til fem gange højere, end for aluminium ved forhøjet temperatur. Sammenlignet med SG-jern har CGI markant bedre støbebarhed, varmeledningsevne og bearbejdelighed. De kombinerede egenskaber ved CGI giver mulighed for økonomisk fordelagtige løsninger for komplekse komponenter, som er mekanisk og/eller termisk belastet. Den kvalitet er særlig anvendelig ved støbning i bilindustrien. CGI anvendes efterhånden i større omfang til motorblokke og topstykker i dieselmotorer, hvor en renere udstødning er afhængig af højere internt driftstryk. Det er også et materiale med naturlige støjsvage karakteristika, som egner sig godt til biler. Det fremmer udviklingen i retning af lettere og stærkere komponenter, som for eksempel bidrager til vægtbesparelser i køretøjer. COMPACTED GRAPHITE IRON var vanskeligt at fremstille i større industriel målestok lige indtil SinterCast udviklede en pålidelig proces, som kunne følge dannelsen af de ormelignende grafitpartikler. Det er ikke bare strukturen i grafitpartiklerne, men også antallet af dem, som er med til at karakterisere materialet. Mængden af magnesium, som bliver tilført jernet, spiller en afgørende rolle for, om grafitten antager et flagelignende udseende, som er typisk for gråt støbejern, System 2000 bidrager med brugervenligt hardware og software, som giver støberierne mulighed for selv at udvikle CGI-produkter. eller danner kugler, som kendetegner SG-jern. Det er vigtigt at undgå dannelse af flagelignende grafit, hvorimod en vis procentdel kuglegrafit kan accepteres. Fremstillingen af CGI starter med en støbejernssmelte, som bliver forbehandlet. Mængden af magnesium, som er tilbage efter denne behandling, skal ligge inden for nøje specificerede grænser. Hvis det ikke gør det, skal det korrigeres ved den efterfølgende behandling. En præcis analyse af størkningsforholdene for det magnesium- og podemiddelbehandlede FOTO: SINTERCAST støbejern bliver fastslået ved en termisk analyse. Herved sikres dannelsen af CGI s karakteristiske struktur, som foregår i et relativt snævert område af størkneforløbet. SINTERCAST har udviklet en speciel prøvekop og et par termoelementer, som bruges til at måle afkølingsforløbet i en prøve på 200 gram. Det sikrer en hurtig måling, som bruges til korrektion på stedet og modifikation af støbeprocessen. Processens kontrolsystem bestemmer den nødvendige mængde magnesium og/eller podemiddel og tilfører det automatisk til jernet. Hele processen med prøveudtag, analyse og smeltekorrektion varer cirka tre minutter og udføres parallelt med sædvanlige aktiviteter som fjernelse af slagger og transport. Processen giver samme produktivitet som ved produktion af almindeligt gråt støbejern. Sintercast og Sandvik Coromant startede i midten af halvfemserne et samarbejde for at se på bearbejdeligheden af CGI og optimere de skærende værktøjer og forskellige bearbejdningsparametre. Produktive værktøjsløsninger og optimerede skæredata er afgørende for CGI s fremtidige succes, da omkostningen per komponent er meget vigtig for industrien. ELAINE MCCLARENCE 18 METALWORKING WORLD

19 Det var vigtigt, at nogle tog teten og begyndte at bruge CGI til masseproduktion. Så kunne vi vise, at vores proces kunne bruges ved produktion af motorer i stor stil. Vi brugte lang tid på at undersøge, hvordan støbejern størkner. I starten fokuserede vi primært på basisforskning for at blive fuldstændigt sikre på, at den rette mængde magnesium blev tilført, forklarer driftsdirektør Steve Wallace fra SinterCast. FOTO: SAMIR SOUDAH METALWORKING WORLD 19

20 DEN DIREKTE VEJ HELE VEJEN RUNDT FORDELE VED AT GØRE TINGENE HELT KLART FRA START Lymington Precision Engineers forudser samme udfordringer som stort set alle andre i branchen. Krav om højere fleksibilitet, hurtigere gennemløb og reducerede omkostninger kan gøre hvem som helst forpustet. Men LPE har fundet en genvej - og løsningen er enkel. Planlæg ud i fremtiden, samarbejd med både værktøjsog maskinleverandør og gør tingene rigtigt fra start af. Hos Sandvik Coromant kalder vi det OTS Original Tooling Services. Hos LPE ligger det bare lige for. 20 METALWORKING WORLD

21 Investering i nyt værktøj og partnerskab. Både LPE- og Sandvik Coromant-folkene går efter maksimal produktivitet. PHOTO: JOHN COLE LYMINGTON PRECISION ENGINEERS og Co Ltd, eller LPE, har skabt deres succes ved at sætte kvalitet og levering til tiden øverst på deres dagsorden. Den engelske virksomhed har indset, at vejen til succes og ekspansion på et stærkt konkurrencepræget marked går via meget tidlig involvering i kundens designproces. Da LPE indså, at en komponent, som de laver for en af deres kunder, kunne produceres mere effektivt, tog de kontakt til Sandvik Coromant og Matsuura Machinery PLC. Formålet var at skabe det stærkeste udgangspunkt og de bedste betingelser ved at lægge deres samlede ekspertise sammen, så man dermed kunne skabe den optimale bearbejdningsproces. Leon Crouch, som er grundlægger og adm. direktør for LPE, siger: Af hensyn til kundens deadlines, var det nødvendigt, at dette arbejde blev udført hurtigst muligt. Jeg er overbevist om, at det kun kunne lade sig gøre på grund af et effektivt samarbejde og en god kommunikation mellem LPE, Sandvik og Matsuura. For Sandvik Coromants David Barras, som har stået i spidsen for LPE-samarbejdet i mere end fire år, var det en oplagt mulighed for at afprøve firmaets Original Tooling Services model i praksis. Modellen går ud på så tidligt som muligt at etablere et tæt samarbejde mellem kunden, maskinbyggeren og værktøjsleverandøren, når der skal investeres i en ny maskine. Målet er at udnytte deres fælles erfaringer for at skabe produktionsløsninger, som kan opfylde den målsætning, som kunden har fastlagt - lige fra lavere omkostninger, højere kvalitet og hurtigere gennemløb til færre produktionsstop og hurtigere kapitalafkast. For LPE var målet med investeringen at opnå maskinbearbejdning 24 timer i døgnet med ubemandet drift om natten, forklarer firmaets forretningsfører og direktør Tony Chalk. Firmaet ønskede at flytte fremstillingen af et kompleks støbt emne fra en ældre maskine til en ny og mere produktiv Matsuura-maskine. Det ville medføre, at man kunne opfylde den store efterspørgsel på komponenten og samtidigt overholde kundens stramme deadline. Den eksisterende maskine kunne ikke leve op til kapacitetskravene, siger Chalk. Udover de øjeblikkelige krav var LPE ivrige efter at øge kapaciteten i eget regi hvilket var drivkraften bag købet af en Matsuura H.Plus-630-maskine med dobbelt-palette. Der lå et stort pres på alle. Processen skulle være færdig så hurtigt så muligt, så fir- METALWORKING WORLD 21