Paradigmatiske eksempler - Oldtidskundskab

Transkript

1 Paradigmatiske eksempler - Oldtidskundskab Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Oldtidskundskab fra : Orden 2: Virtuel del af Homerforløb 3: Telemachier 4: Forløb til samarbejde mellem oldtidskundskab og fysik: Græsk og Moderne Kosmologi 5: Det sande, det gode og det skønne 6: Retorik 7: Monumentsøjle 8: Eksempel på samarbejde med religion. Skyld og skæbne 9: Eksempel på samarbejde med religion. Determinisme og fri vilje 10: Eksempel på samarbejde med religion. Skam og skyld 1: Orden Omfang: ca. 90 sider læst på ca. 15 timer. Temaets overordnede formål er at fremme elevernes forståelse af bestræbelsen i den moderne verden på at etablere en almen orden på tværs af fragmentering og opløsning. Dette sker ved at læse en række antikke tekster, hvori orden og sammenbrud af orden på forskellig vis tematiseres. Pensum: Basistekster: Herodot, Kong Kroisos Platon, Theaitetos I Platon, Hulebilledet Perspektiverende tekster: Hesiod, Theogonien vv og andre uddrag (udrensningen af uhyrer ved de store helte og dele af titanomachien) Homer, Odysseen 9. sang (læses som basistekst i en anden søjle) Informations leder den 27/ : Forskellig nu, fælles - mod fremtiden David Favrholdt, Erkendelsesteori ss Umberto Eco, Når den anden kommer ind på scenen (i: Moralske tanker) Kieslowski: Dekalog 1 Forløbet tager udgangspunkt i læsning af Informations leder suppleret med andre moderne eksempler på individualisering, relativisme, begrebsforvirring og mangelen på en fælles målestok. Dette systematiseres og bringes på begreb ved hjælp af Favrholdts Erkendelsesteori, hvori grundholdninger som skepticisme, relativisme og absolutisme defineres og diskuteres med eksempler fra filosofiens historie. 1

2 Den antikke del af pensum tager udgangspunkt i Hesiods Theogonien med etableringen af den ordnede verden og fjernelsen af kaotiske indslag i form af forskellige typer af uhyrer (blandingsformer og "multiplikationer"). Den græske mytologi inddrages mere generelt med udgangspunkt i en diskussion af modsætningen mellem apollinsk og dionysisk. I denne del af forløbet inddrages vase-maleriet som illustreret mytologi. Herefter læses Odysseens 9. sang, hvor orden/mangelen på orden tematiseres igennem modsætningerne mellem natur og kultur og barbari og civilisation. Forestillingen om orienten inddrages, hvilket lægger op til en læsning af Herodots fortælling om Kong Kroisos og hans for stilling om det ordnede menneske (sofrosyne) og dets sammenbrud (hybris - ate - nemesis). Den antikke del af pensum afsluttes med en læsning af Platon, der ikke tematiserer orden som en bestemt, konkret orden, det være sig en kosmologisk, en social eller en antropologisk orden, som verden kan følge eller ikke følge. Hans såkaldte idelære er ikke en lære om verden, det, der optager ham, er muligheden af orden overhovedet, muligheden af i det hele taget at have en lære om verden. I Theaitetos bliver vi præsenteret for filosofiske teorier, der alle indebærer forskellige former for fravær af orden og Platons utilfredshed med disse pointeres ved en gennemgang af hulebilledet. Temaet afsluttes og konkluderes med at læse Ecos artikel fra 1996, hvori han diskuterer eksistensen af det, han kalder "semantiske universalier", og se Dekalog 1. Temaet lægger op til en lang række perspektiverings- og deraf følgende samarbejdsmuligheder med andre fag. Oplagte samspilspartnere vil være religion og filosofi f.eks. med udgangspunkt i gudsbegrebet. Indtil Nietzsche i slutningen af 1800-tallet aflivede gud, var han også i filosofien den instans, der sikrede en absolut orden på alle niveauer. Fraværet af gud har dermed også i den moderne verden været et argument for et antropocentrisk og relativistisk verdensbillede. Historie kunne ind- drages for at belyse den rolle, forestillingen om orienten og barbaren (tyrken foran Wien, japaneren under 2. verdenskrig, sovjetrusseren under den kolde krig, islam og Saddam Hussein aktuelt) har spillet i europæisk historie, og der kunne etableres et interessant samarbejde med samfundsfag og dansk under overskriften "de store fortællingers sammenbrud". Et samarbejde med historie og samfundsfag kunne etableres i den hensigt at belyse bestræbelserne på at gøre menneskerettighederne og en demokratisk samfundsorden til absolutte mål for kulturudvikling. Eksempel på eksamensspørgsmål: Herodot Kong Kroisos 90-91; et uddrag af interview med Anders Fogh Rasmussen i Information den 31. december

3 2: Virtuel del af Homerforløb Virtuelt arbejde i oldtidskundskab skal dels lade eleverne arbejde mere selvstændigt og fleksibelt, dels bidrage til den samlede progression i arbejdsformer og kompetencer i gymnasiet, så eleverne udvikler sig fra elever til studerende. Oldtidskundskab ligger normalt i 2.g, hvor eleverne ikke er så øvede i virtualitet endnu. Det tager dette forløbs ambitionsniveau hensyn til. Almindelig gennemgang af 1. sang Forløbet er en del af et forløb, hvor der læses Homer som basistekst. Eleverne læser først ved en mere traditionel gennemgang Iliadens 1. sang. Derefter arbejder de virtuelt med 24. sang. Gennemgangen af 1. sang skal øve eleverne i at læse Homer. Det er en almindelig gennemgang med fokus på disse emner: Oralpoetiske træk Forholdet mellem guder og mennesker i handlingen Homers konkrete verden Den homeriske verdens pathos: krigens smerte og heltens korte, men ærefulde liv. Det virtuelle forløb Her begynder så det virtuelle forløb. Det er opbygget således, at eleverne får en række opgaver, som de skal løse til nogle bestemte tidsfrister. Læreren skriver kritik og kommentarer til hver elev eller elevgruppes løsning, og på det grundlag arbejder eleverne videre. Det kan også i nogle tilfælde være produktivt at lade eleverne kommentere og diskutere hinandens løsningsforslag. 1. opgave: Overblik Læs i en oversigt over Iliadens handling frem til, hvad situationen er her ved 24. sangs begyndelse, og beskriv den kortfattet (højst en halv A4-side). Læs 24. sang, og beskriv indholdet med en opstilling af 8-10 punkter. Skriv til sidst, hvem der handler i hvert af de 8-10 afsnit: Mennesker, guder eller mennesker og guder. Besvarelsen skal sendes til klassens oldkonference senest tirsdag den 4. november kl. 24. Herefter kan I læse og diskutere hinandens besvarelser onsdag og torsdag, evt. ændre i jeres egen. Læreren kommenterer besvarelserne fredag, hvorefter vi har en samlet oversigt over handlingen. 2. opgave: Vv I denne opgave skal I gå nærmere ind i teksten. Med dette link: kan I finde disse emner beskrevet: 3

4 1. Den episke genre (heltedigning) 2. Hvordan er det at læse Iliaden? 3. Det heroiske normsæt 4. Guderne 5. Spørgsmål og kommentarer til alle 24 sange. Teksten er ikke helt nem, men jeres lærer kan kontaktes over konferencesystemet (konference eller chat) for at besvare spørgsmål i 2. lektion mandag. I denne tekst kan man få inspiration til nogle af de overvejelser, opgaverne 2 og 3 lægger op til. Nu skal du/i: 1. Beskrive forholdet mellem mennesker og guder. Kom bl.a. ind på, hvilket humør guderne er i, hvis de har noget humør, og hvordan de griber ind i handlingen. Overvej til sidst, hvor magiske guderne i Homer er, hvor meget kan de fx trylle? 2. Finde nogle karakteristiske oralpoetiske træk 3. Finde nogle steder, hvor Homers digt er meget konkret, og forklar, hvilken poetisk virkning den meget konkrete fremstilling har. Besvarelsen skal sendes til klassens oldkonference senest onsdag den 12. november kl. 24. Herefter kan I læse og diskutere hinandens besvarelser torsdag, evt. ændre i jeres egen. Læreren kommenterer besvarelserne fredag. 3. opgave: Vv Besvar disse spørgsmål: Til denne del overvejer vi, hvad 24. sang handler om. Kan man sige at sympatien er størst for enten Akhilleus eller Priamos? Akhilleus og Priamos er modstandere i krig. Men hvad har de fælles, hvad forener dem? Er stemningen glad eller sørgelig? Prøv at finde nogle af de midler, Homer bruger til at skabe stemning Får vi et optimistisk eller pessimistisk syn på livet hér? Hvilket billede giver Homer af krigen og heltenes liv, mens de er i krig? Man kan måske forvente, at et heltedigt forherliger krig. Gør Homer det? Hvad vil du foreslå som 24. sangs tema? Besvarelsen skal sendes til klassens oldkonference senest onsdag den 19. november kl. 24. Herefter skal I læse og diskutere hinandens besvarelser torsdag, således at hver elev/gruppe kommenterer mindst to andre besvarelser. I løbet af fredagen kan I korrigere jeres besvarelser inden kl. 24. Læreren går dem igennem og kommenterer fejl, inden vi mødes igen til den almindelige lektion tirsdag den 25. november. Her skal vi diskutere specielt løsningen af opgave 3 og sammenligne Homers syn på livet og krigen med det udleverede afsnit af Heinrich Böll: Hvor var du, Adam. 4

5 3: Telemachier 1. Omfang og timetal Forløbet har et omfang på ca. 60 sider læst over 12 timer. 2. Formål og indhold I dette forløb skal eleverne lære, hvordan det samme tema behandles i tre intertekstuelt forbundne værker i den klassiske, episke tradition. De skal derved dels forstå temaets betydning i basisteksterne, dels forstå den sammenhæng, der etableres ved ligheder og forskelle mellem litterære værker i den klassiske tradition på tværs af historiske perioder. Telemachos's søgen efter sin fader i både overført og konkret forstand er en vigtig sidehistorie i Odysseen. Den svarer til Odysseus's søgen efter sit hjem i hovedhistorien og er handlingsmæssigt og kompositorisk integreret i denne. Telemachos's søgen efter Odysseus manifesterer et hovedtema i digtet, som er forholdet mellem fædre og sønner. Ligesom Telemachos i begyndelsen af digtet identificerer sig ved sin fader og savner ham, identificerer også Odysseus sig ved sin, fx i 9. sang, og værket som helhed slutter netop med, at Odysseus som den sidste af sine kære opsøger og gen-kendes af sin fader. Temaet går igen i et andet centralt værk i den klassiske episke tradition, nemlig Vergils Æneide. I behandlingen af temaet adskiller det sig fra Odysseen ved ikke at handle om en søns genforening med sin fader, men tværtimod om en søns tab af sin far. Da Æneas redder sig ud af Troja er det med sin fader, Anchises, på ryggen og sin egen søn ved siden, medens hans hustru følger bagefter og ikke reddes. Men Æneas mister sin fader, inden han når sit nye hjem i Italien. Tabet af faderen er den pris, der må betales for den løfterige grundlæggelse af en ny identitet. Det sættes i relief af den grufulde og helt anderledes perspektivløse slagtning af Priamus i anden sang, vers Som perspektiverende tekst læses uddrag af James Joyce's Ulysses, der hovedsageligt alluderer tilodysseen, men også har henvisninger til Æneiden. Stephen Dedalus i Ulysses har mistet kontakt med sin fader, medens den anden hovedperson, Leopold Bloom, for sit vedkommende har mistet en søn. Stephen Dedalus's tab af sin fader i Ulysses kan ligesom Æneas tab af sin fader i Æneiden betragtes som en nødvendig omkostning for skabelsen af en ny identitet, men den har ikke samme skær af forsoning og optimisme, som den tilsvarende historie i Æneiden. De tre værker og deres forskellige behandling af temaet hører hjemme i tre forskellige verdener, som imidlertid forenes i den samme litterære eller poetiske tradition. Odysseen repræsenterer den traditionelle, arkaiske verden med dens faste sociale relationer; Æneiden repræsenterer en ny verden, hvor der stadig består autoritære sociale relationer, men hvor disse ikke længere med nødvendighed er givne på forhånd. Ligesom Vergil genopfinder den poetiske tradition ved at overtage og omforme den gamle græske episke tradition, og ligesom magthaveren på Vergils egen tid måtte genopfinde gamle republikanske traditioner som dække over sin revolutionære indstiftelse af et nyt, autoritært politiske regime, således må personerne iæneiden skabe deres position ved deres egen erobring af en plads i verden og begrunde den ved nyindstiftelse af en kunstigt patineret 5

6 forfader-kult. Ulysses repræsenterer helt ned i den karakteristiske fortælleteknik med bevidsthedsstrømme knyttet til skiftende synsvinkler moderniteten med dens tab af centrum og dens kritik af faste, uangribelige værdier. 3. Pensum Pensum omfatter som basistekster dels første og sekstende sang af Odysseen samt et udvalg af fireogtyvende sang (vers 205ff), dels anden sang af Æneiden med Æneas's beretning om sin flugt fra Troja. Den perspektiverende tekst består i et udvalg af James Joyces Ulysses. Udvalget kan fx omfatte nogle sider af kapitel 6 hvor vi bl.a. møder Mr. Bloom og Mr. Dedalus, Stepens fader, til b- gravelse, og talen falder på Stephen, der af sin fader ironisk karakteriseres som en Æneas, idet hans efter faderens mening dårlige ven Buck Mulligan med en vending fra Æneiden omtales som en fidus Achates. 4. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Læreren må enten ved forløbets begyndelse, eller når perspektiveringsteksterne introduceres, forklare eleverne visse hovedtræk af handlingen, kompositionen og persongalleriet i Æneiden og Ulysses. Eleverne skal vide, at Æneiden består af en del, der svarer til Odysseen efterfulgt af en del, der svarer til Iliaden, og at Æneas i den første del svarer til Odysseus i Odysseen. De skal vide at Stephen Dedalus i Ulysses svarer til Telemachos i Odysseen og Mr. Bloom til Odysseus. Eleverne skal naturligvis også kende myten om Daidalos og Ikaros. I øvrigt kan alle fagets arbejdsformer anvendes i forløbet. 5. Perspektiverings- og samarbejdsmuligheder Temaet lægger op til perspektivering til og samarbejde med latin, engelsk og dansk. 6. Evaluering Som perspektiveringstekst til eksamen bør vælges et tekststykke fra Ulysses, hvor Stephen Dedalus optræder, og hans vanskelige forhold til sin familie tematiseres. Det kunne fx være fra romanens begyndelse. Eleverne skal bedømmes både på deres evne til at diskutere forskelle i temaets behandling hos Homer, Vergil og Joyce og forskelle i fortælleteknikken mellem de tre tekster. 6

7 4: Forløb til samarbejde mellem oldtidskundskab og fysik: Græsk og Moderne Kosmologi (Forløbet kan udvides med astronomi, filosofi, historie og matematik for at indgå i AT) Formål Forløbet skal dels vise nogle konstanter i tilgangen og tolkningen af naturen og nogle forskelle, dels give indtryk af den store ændring, der er sket i opfattelsen af verdensrummet. Ideer og synspunkter til gavn for læreren En god gennemgang kræver, at læreren har nogle overordnede synspunkter og viden om, hvorfor tekstens problemstilling er interessant. Det er ikke noget problem med de tekster, der normalt gennemgås. Men for en lærer uden specielle forudsætninger i naturvidenskab kan det være en vanskelighed at gennemgå et emne som græsk kosmologi. Derfor anføres her nogle tekster, hvor man kan få inspiration (den bedste at begynde med er Lloyd i The Legacy of Greece). Der er flere traditioner i antik naturvidenskab, og et godt udgangspunkt, der også vil skabe en fælles platform med andre naturvidenskabelige fag, er ss i Olaf Pedersen,Naturerkendelse og Theologi (Poul Kristensens Forlag 1996) og G.E.R. Lloyd, Science and Mathematics, i:the Legacy of Greece (ed. M.I. Finley, Oxford 1984). Her er der overordnede synspunkter, der kan bidrage til, at flere fag arbejder sammen, og at gennemgangen og elevernes arbejde ikke blot består i at forstå tekstens enkelte dele. I samme forbindelse må også Olaf Pedersen og Helge Kraghs Fra Kaos til Kosmos, Gyldendal 2000 fremhæves. Kortfattet kan disse overordnede ideer nævnes: Grækerne mente som os i dag, at kosmos er underkastet love og kan udforskes, men de havde ikke en generel opfattelse som i den moderne fysiks kosmologiske princip (det forhold at fysikkens love, som de kendes fra Jorden, formodes også at gælde i resten af kosmos) Grækernes tilgang var nok filosofisk påvirket, men ikke immun over for empiriske data. Der var gode argumenter for de naturlige steder og den heliocentriske opfattelse (man mærker ikke jordens rotation, ingen parallakse) Det græske verdensbillede holdt til og med Tycho Brahe og Kopernikus Det nye verdensbillede er dannet med de samme teknikker som de græske, men med andre resultater, fordi grækerne ikke havde teknologi eller institutioner til Big Science. Et materiale, der udfolder de naturvidenskabelige ideer bag forløbet, kan findes her: 7

8 Materialer Basistekster Ud over materialet nævnt ovenfor bygger forløbet på Aristoteles' skrift om himlen (oversat af Helms) som basistekst, og et udvalg kunne være I, 1,2 og 3 og II 4,9,10,11,12,14; ca. 24 ns. Cicero, Om Staten, I, 15-30; ca. 10 ns. Platon, Staten 525b-531a; ca. 12 ns. Perspektiverende tekster: Fragmenter af Anaximander og Empedokles til belysning af førsokratiske teorier om kosmos og elementer; ca. 5 ns. Donald Goldsmith: Det kosmiske puslespil (København 1997). Tilrettelæggelse En kort introduktion til Aristoteles bør indlede forløbet samtidig med, at de andre lærere sørger for introduktioner på deres områder. Lærerne må aftale og vide, hvad hvem siger, og de må naturligvis kende hinandens arbejde. Det er vigtigt, at eleverne omtrent samtidig møder de afgørende pointer i mindst to af de deltagende fag. Læsningen af Aristoteles' esoteriske værker stiller andre krav end en dialog af Platon. Tankegangen er sværere at følge, og en større del af arbejdet består i at sammenstykke enkeltiagttagelser til et hele. Det skal eleverne have hjælp til i en række tilfælde. Ved enhver gennemgang skal mindst to mål holdes for øje for at opfylde kravene fra læreplanen: Eleverne skal forstå, hvordan man ræsonnerer og argumenterer i teksten, og eleverne skal kunne sætte den i relation til antikke filosoffers debat. Hertil kommer, at eleverne skal forstå, hvordan moderne naturvidenskab forholder sig til samme problemstilling. Et eksempel kan belyse dette samspil: Man kan møde moderne latterliggørelse af antikkens geocentriske verdensbillede. Men antikkens argumenter var gode også efter moderne målestok: Et heliocentrisk system har som følge, at der skal være et parallakse-fænomen, men parallaksen lod sig ikke måle (det lykkedes først i for F.W. Bessel, fordi den er så lille, og det krævede, at mindste kvadraters metode var udviklet for at afgøre om målingerne var signifikante). Når der ikke var nogen parallakse, måtte Jorden være i midten, vurderede man i antikken ligesom Tycho Brahe i øvrigt. Men på den anden side kan man vise modsætningen til moderne naturvidenskab inden for samme område: Den antikke teori om verdensrummet var bundet til Aristoteles' lære om naturlige steder. Dvs. at naturvidenskaben måtte tilpasses et overordnet filosofisk system. Det store gennembrud kom med Newtons mekanik, der opgav filosofiske prætentioner og i stedet blot fastlagde matematiske sammenhænge. Herved kunne Newton med basis i loven om den almindelige massetiltrækning og nogle få differentialligningner vise Keplers tre love. Herved viste han, at der gælder generelle love i hele verdensrummet, modsat Aristoteles' lokale. Denne perspektivering 8

9 giver eleverne både et indtryk af antikkens udvikling af en rationel argumentation og moderne naturvidenskabs metoder. Det er i løbet af gennemgangen vigtigt, at eleverne bemærker, hvordan man allerede i oldtiden opnåede sikker og urokkelig viden om universet, fx Aristoteles' bemærkninger om månen (der får sit lys fra Solen) og om jordens form (er rund, argumenter fra jordskyggen på månen ved formørkelser, skibes master som det første, der dukker op på havet, når skibe nærmer sig hinanden). De perspektiverende tekster viser dels Platons vurdering af en videnskab, der er baseret på observationer af faktiske genstande, og vurderingen af astronomi i sammenligning med praktiske kundskaber. Eksempel på eksamensspørgsmål: Spørgsmål til Aristoteles Om himlen, 2. bog kapitel 14 (Men lad os nu sige Det er ogsaa derfor den nu ligger i Centrum. (beg. af 296 b)). Perspektivtekst: Donald Goldsmith: Det kosmiske puslespil (København 1997) ss Normalt vil man aftale denne tekst med fysiklæreren, så den hænger fornuftigt sammen med klassens fysikpensum. 5: Det sande, det gode og det skønne 1. Omfang og timetal Forløbet omfatter ca. 40 normalsider antik tekst og ca. 10 sider perspektiverende tekst læst over 12 klokketimer. 2. Formål og indhold Formålet med dette forløb er at gøre eleverne bevidste om betydningen af begreberne om det sande, det gode og det skønne i Platons filosofi, deres systematiske sammenhæng med Platons filosofi i det hele taget og deres betydning for senere europæisk tænkning. Platon skelner som bekendt mellem det skønne, det gode og det sande, fx i Symposion. De tre størrelser er på den ene side egenskaber ved selve det Gode eller det godes idé, men samtidig repræsenterer de tre forskellige niveauer af væren og erkendelse knyttet til det legemlige, til handling og til indsigt. Det peger på den ene side tilbage mod andre distinktioner i Platons filosofi, som den vedrørende arbejdere, vogtere og filosoffer i Staten, og den tilsvarende tredeling af sjælen samme sted (jf. billedet på sjælen som en kusk med to heste i Faidros). På den anden side peger det 9

10 langt frem i europæisk idéhistorie i almindelighed og i europæisk filosofihistorie i særdeleshed. Platons distinktioner går således igen i Aristoteles's skelnen mellem poiesis, praxis og theoria og i en vis forstand også i hans distinktion mellem pathos, ethos og logos iretorikken. Den genfindes i stoikernes inddeling af filosofien i fysik, etik og logik, i Kants skel mellem die Urteilskraft (æstetikken, som forholder sig til det skønne og det sublime), den praktiske fornuft (phronesis, etikken) og den rene fornuft (theoria, logikken) og i Kierkegaards skel mellem de tre stadier æstetikeren, etikeren og den religiøse. Undervisningen koncentrerer sig om den måde tematikken fremstår i Symposionog perspektiveres hos Kierkegaard. 3. Pensum Pensum består af et udførligt uddrag af Platons Symposion med en perspektiverende Kierkegaardtekst. Man kunne læse nogle sider af "Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse" fra anden del af Enten- Eller (fx s. 158ff eller 166ff i 3. udgaven), eller nogle sider af Stadier paa Livets Vei, fx Johannes Forførerens tale i In vino veritas (s. 67ff. i 3. udgaven). Den sidste tekst har den fordel, at den er kalkeret over Platons Symposion, og derfor også giver mulighed for at arbejde med denne konkrete side af antikreceptionen. Den ene af teksterne kunne bruges som ekstemporaltekst til eksamen. 4. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Emnet lægger op til at arbejde med vidt forskellige arbejdsformer. Forløbet kan med fordel sættes i gang med et læreroplæg om Platons filosofi på baggrund af den græske filosofis forudgående udvikling. Læreroplægget kan følges op af klasseundervisning, der etablerer en fælles ramme for læsning og samtale om teksterne i resten af forløbet. Derefter vil man kunne fordele forskellige dele af tekstmaterialet på enkelte elever eller grupper af elever med henblik på mundtlige oplæg. Aristofanes's myte i Symposion lægger op til en visuel fremstilling. 5. Perspektiveringsmuligheder og samarbejdsmuligheder En samlæsning af Symposion og Kierkegaard giver mulighed for både at se kontinuitet og brud i den klassiske tradition. Samtidig med at Kierkegaard forudsætter den platonske tredeling og dens fortolkning i den tyske idealisme, forskyder han fokus fra objektiviteten til subjektiviteten, fra logos til pathos. Derved peger han fremad mod Nietzsche og opgøret med den klassiske metafysik i det 20. århundrede hos Heidegger og andre. Forløbet har oplagte samarbejdsmuligheder i forhold til især dansk, religion og filosofi. 10

11 6. Evaluering Eleverne skal evalueres både på deres evne til udtømmende fortolkning af de udvalgte antikke tekster og på deres evne til at sætte dem i forbindelse med hinanden og med forløbets overordnede tema. Oplægsformen giver mulighed for en sådan evaluering i umiddelbar tilknytning til undervisningssituationen. Eksempel på eksamensspørgsmål: Basistekst: Platon, Symposion, 208e1-209e4 Perspektivtekst: "Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse" fra anden del af Enten-Eller: side i 3. udgaven af Samlede Værker. 6: Retorik Omfang: ca. 80 sider læst på ca. 15 timer. Formålet med forløbet er, at eleverne teoretisk tilegner sig væsentlige dele af det antikke retoriske system og på den baggrund bliver i stand til at anvende dette praktisk i analysen af konkrete taler (og til eventuelt selv at fremstille taler efter systemets principper). Endvidere skal de opnå en forståelse af de større sammenhænge retorikken indgår især dens historiske forudsætninger og filosofiske konsekvenser Pensum: Basistekster: Lysias, I og II Platon, Gorgias 447a-466a Perspektiverende tekster: Aristoteles, Retorik A II, 1-10; B XII, 1-16, XIII 1-16, XIV, 1-4 [Cicero], Retorik til Herennius1. bog. Moderne perspektiverende tekster tilvejebringes ved samarbejde med historie og dansk. Emnet i historie er den politiske tale og i dansk argumentationsanalyse. Forløbet tager udgangspunkt i en intuitiv baseret analyse af retoriske situationer, dvs. situationer, hvor det drejer sig om at overtale og ikke nødvendigvis om at fortælle sandheden. Eksempler tages dels fra elevernes og lærerens hverdag, dels fra det øvrige pensum: Homer og dramaet. Hvad er det smart at sige, og hvad skal man vare sig for at komme ind på? Hvordan bygger man er overtalelsessituation op? I hvilke samfundsmæssige sammenhænge træffer vi typisk på retoriske situationer? Elevernes forståelse af retoriske situationer systematiseres og udbygges igennem læsning af 11

12 Aristoteles' Retorik og Retorik til Herennius, hvorefter det retoriske begrebsapparat bringes i anvendelse i en læsning af Lysias. De centrale begreber er disposition, overtalelsesmidler (ethos, pathos og logos) og ethopoiia. Elevens forståelse uddybes igennem selvfremstillede taler. Den retoriske analyse af Lysias III kan afvikles virtuelt. Den samfundsmæssige forudsætninger i form af det græske demokrati gennemgås ved hjælp af sekundærlitteratur og de filosofiske konsekvenser, som Platon ser dem, gennem en læsning af Gorgias. Eksempel på eksamensspørgsmål: Lysias III, 1-8; et uddrag af en tale af Churchill. Hvilken afhænger af forløbet i historie. 7: Monumentsøjle Arkitektur 1. Omfang og timetal Et forløb som det beskrevne vil kunne gennemføres på 8 10 timer 2. Formål og indhold Temaet beskæftiger sig med offentlig arkitektur fra arkaisk tid i Grækenland til romersk tid. I forløbet vil vægten ligge på at afdække, hvori arkitekturens formsprog består med hovedvægten på dens udviklede form i klassisk tid. Gennemgangen vil som fokuspunkter have græsk tempelarkitektur, herunder rundtempel, romersk brug af det græske formsprog og romerske opfindelser som triumfbue og kuppelhvælv, samt udnyttelsen af arkitekturen som et magtens sprog. Det sidste fokuspunkt er udnyttelsen af det antikke formsprog i senere arkitektur. Eleverne skal lære at identificere det antikke formsprog, diskutere og forholde sig til dets anvendelse og vise, hvorledes det har betydning i senere arkitektur (jvf. de faglige mål). 3. Materiale Først grundlaget: Det græske tempel, den arkitekturform, der har sat sig de største spor i eftertiden, findes i forskellige udformninger: antetempel, prostylt, peristylt, dipteralt etc. og i de to vigtigste ordener, jonisk og dorisk. 12

13 Græsk 1. Akropolis, en græsk helligdom. Niketemplet som jonisk eksempel Parthenon som dorisk eksempel. Templet placeret im Raum dvs. opfattet som en skulptur, tekniske detaljer og blanding af dorisk og jonisk. Lejlighed til at gennemgå skulptur. Interessen for det indre rum det korintiske kapitæl Erechteion: Jonisk eksperimenteren med urformen? 2. Delphi: Et andet eksempel på en græsk helligdom og dens placering i naturen. Gennemgås kursorisk, vigtigt er her tholos i Delphi: En ny type græsk arkitektur, der får betydning. Romersk: 1. Maison Carree, Nîmes. Romersk tempel. Kilder, bl.a. græske. Romersk renæssance. Templet am Raum, tilpasset byarkitektur med pladser, udnyttes i kejsertiden. Ikke længere skulpturel arkitektur, men vægt på facaden 2. Triumfbuen. En særlig romersk opfindelse med succes 3. Cæsars Forum eksempel på magtens iscenesættelse 4. Panteon. Græsk tempelfront am Raum romersk rotunde med ægte hvælv. Perspektiv: 1. Renæssance: eksempler på genoplivning af det gamle formsprog bevidst som udtryk for en bekendelse til genoplivning af antikt tankesæt. Eksempler: Bramantes Tempietto, Villa Farnese og Palladios Villa Rotunda 2. Barok, modreformation. Eksempel barokaltret fra Katedralen i Toledo. Mens enkelhed og gennemskuelighed gennemsyrer det klassiske antikke formsprog, og det samme er renæssancens projekt, ønsker barokken at kamuflere dette. Tilværelsen er ikke gennemskuelig, alt kan ikke forklares naturvidenskabeligt, tilværelsen er større end det for mennesket tilgængelige derfor tilsløringen, som her i barokaltret, eller i kirkernes facadearkitektur men bag facaden er der ingenting - alt er en kulisse, det, der tilsyneladende er, er ikke eller noget andet. Paralleller findes i malerierne i barokken. 3. England. Tidlig oplysningstid i England ingen barok, Calvin er republikaner og søger ikke konflikt med kirken derfor er det ny demokratiserende oplysningsprojekt tidligere fremme i England end andre steder i Europa. Bill of Rights eksport af frihedstanker til USA, Jefferson, Uafhængighedserklæring, menneskerettighedserklæring. I England tidlig parlamentarisme 4. Zwinger. I det øvrige Europa følges barokken af rokokoen som er fyrsternes iscenesættelse af sig selv 5. Overgangsfase til oplyst enevælde, som følger i oplysningstiden. Englands eksempel: borgerligt krav om medindflydelse med baggrund i økonomisk vækst og deraf følgende velhavende borgerskab som i republikkens Rom, og Firenze i Renæssancen 6. Neoklassicisme, der bærer oplysningsprojektets politiske budskab: Vi vil dannes efter Grækenland og Rom hvad enten det hedder en oplyst fyrstestat eller en moderne republik. Mange eksempler, Brødrene Hansen i Athen, men også fx domhuset i København 13

14 tallets historicisme, som atter i begyndelsen af 1900-tallet ender i en ny neoklassicisme (f.eks. Århus Banegård, nogle gymnasier, mange eksempler i danske købstæder) - og sideløbende hermed - ofte udført af samme arkitekter - funktionalisme. 4. Tilrettelæggelse og arbejdsformer, evt. øvelser og andet. Forløbet kan indledes med en lærergennemgang af græske tempeltyper og søjleordener. Eksemplerne kan gennemgås i grupper eller par og materiale kan findes i billedsamlinger og på Internettet. I forløbet bør indgå eksempler fra den lokale arkitektur. Her kan der enten arrangeres en byrundtur med hele klassen, eller eleverne kan som hjemmeforberedelse sendes i byen med et digitalkamera og producere eksempler på antikt formsprog til en perspektiveringstime. Der er samarbejdsmuligheder med fx billedkunst og historie. 4. Evaluering Eksempel på eksamensspørgsmål: Antikt monument: Panteon Perspektiverende monument: Vor Frue Kirke i København: Et billede fra tempelgavlen, et fra apsis og et fra det indre kirkerum. Indledende tekst: Vor Frue Kirke i København. Bygget Arkitekt C.F. Hansen. 8: Eksempel på samarbejde med religion. Skyld og skæbne En grundstruktur i menneskelig adfærd, tænkning og fortælling er forholdet mellem det ene og det mangfoldige. Religionerne ser ofte alle goder materielle og normative som gaver fra en transcendent magt (guder, ånder, dyrenes herre). Konkret manifesterer strukturen sig i forholdet mellem helligsted (bjerg, lund, tempel ) og en omgivende, profan verden, hhv. en lykkebringer (profet, frelser ) og dennes tilhængerskare. Men også ulykkerne kan tage denne skikkelse; her er det ofte en menneskelig aktør, der betragtes som ansvarlig for kollektive ulykker (syndebuk). Strukturen er bearbejdet i såvel græsk og bibelsk fortælling/tænkning. I forløbet kan gennemgås tempelarkitektur, uddrag af Homer, læses Sofokles Kong Ødipus, tekster fra Det Gamle Testamente (fx fortællinger om Akan, Josef, David); man kan beskæftige sig med hellighed og urenhed, tabuer og påbud. 14

15 9: Eksempel på samarbejde med religion. Determinisme og fri vilje Spørgsmålet om, hvorvidt vi har en fri vilje, er et af grundspørgsmålene i den menneskelige eksistens. Historisk og systematisk kommer dette til udtryk i, at det er en problemstilling, der i forskellige former: - religiøst, filosofisk, videnskabeligt og litterært - behandles i alle perioder. Det basale spørgsmål kan formuleres således: hvilken mening har begreber som ansvar og skyld, retfærdighed og straf, politik og moral, når mennesket er bestemt af de større religiøse, naturlige og samfundsmæssige sammenhænge, det indgår i? Antikkens behandling af problemet definerer langt hen ad vejen rammerne for senere tider. Man kunne fokusere på skæbneforestillingerne i den græske mytologi, gudernes rolle og overdetermination hos Homer, Kong Ødipus, Demokrits atomlære, sofisternes forestilling om mennesket som alle tings målestok, Platons forsøg på ontologisk at rodfæste mennesket i verdensaltet og Aristoteles' forsøg på at forstå det som et aktivt og bevidst handlende - og ikke blot reaktivt reproducerende - væsen ligesom planterne og dyrene. Emnet inviterer til refleksioner over: Hvor stor en rolle spiller generne for, hvem vi er? I hvor høj grad er vi bestemt af de sociale fællesskaber, vi indgår i? Hvilken betydning har det guddommelige for vores handlemuligheder i verden? Hvad betyder det for vores anvendelse af begreberne ansvar og skyld, at 9/10 af den menneskelige psyke er ubevidst? Deltagende fag græsk/oldtidskundskab, religion, filosofi, biologi, psykologi, samfundsfag og flere humanistiske fag. 10: Eksempel på samarbejde med religion. Skam og skyld Hvordan lykkes det i forskellige kulturer at få mennesket til så at sige automatisk at opføre sig i overensstemmelse med de offentligt anerkendte idealer dvs. opføre sig ordentligt? Man har forsøgt at udskille to forskellige strategier, der begge har til formål at udløse en form for ubehag, når reglerne brydes: følelsen af ærestab/produktion af skamfølelse, når andre ser, at man ikke lever op til de vedtagne normer og den selvpålagte skyldfølelse, der indtræder, når man ikke opfører sig, som man burde. På samme måde har man forsøgt at skelne mellem to forskellige kulturer: kulturer, hvor henholdsvis skammen og skylden er fremherskende som styringsinstrumenter. Brydningerne mellem sådanne kulturer kan iagttages såvel historisk som aktuelt. Aktuelt i mange indvandreres møde med den vesteuropæiske kultur, og historisk ikke mindst i den antikke græske kultur, hvor den litterært og filosofisk kommer til udtryk i Platons opgør med Homer og den traditionelle moral bl.a. i dialogerne Kriton og Staten. Interessante indfaldsvinkler kunne være: fra Homer til Platon = fra Kabul til Ishøj. Hvordan skelner vi begrebsmæssigt mellem skyld og skam, og hvad betyder problemstillingen for synet på mennesket? Hvordan adskiller følelsen af skam sig fra følelsen af skyld. Deltagende fag kunne være: græsk/oldtidskundskab og religion, endvidere filosofi, psykologi, samfundsfag og dansk 15