Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,

Transkript

1 Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse mail@thomasryanjensen.dk / /

2 Hvad er filosofi? vers 1 Af oldgræsk Philosophia: Kærlighed til visdom eller Ven af indsigt. Samtaler på torvet i Athen for 2400 år siden. Det græske mirakel Dialoger om bl.a. det gode liv, det gode samfund, det gode menneske. Grundlag for vestlig logik, videnskab, demokrati, etik, æstetik m.m. Side2

3 Filosofiens tre store spørgsmål Hvad er sandt? (erkendelsesteori, logik og videnskab) Hvad er godt? (etik) Hvad er skønt? (æstetik) Side 3

4 Hvad er filosofi? vers 2 At filosofere er en del af at være menneske Empiriske, erkendelsesmæssige, etiske og eksistentielle spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer jeg fra? Hvordan blev verden til? Hvem er jeg? Hvordan er andre mennesker? Hvad er et godt liv? Hvad sker der når man dør? Side 4

5 Ethvert menneske har en filosofi Alle mennesker har en filosofi eller en række filosofiske opfattelser. Nogle grundlæggende antagelser om verden, andre mennesker og os selv, herunder af hvad der er sandt, godt, retfærdigt, frit og værdifuldt. Et menneskes filosofi har afgørende betydning for, hvordan det tænker, bedømmer, vælger og handler i hverdagen. Derfor er det vigtigt at afklare sin filosofi. Det gælder især mennesker, som har magt over andre Side 5 Fyrstespejlet som tradition

6 Du kan ikke undgå at have en filosofi Man kan ikke komme uden om filosofien. Spørgsmålet er blot, om man er sig den bevidst eller ikke, om den, man har, er god eller dårlig, forvirret eller klar. Karl Jaspers, tysk eksistensfilosof Side 6

7 Personlig ledelsesfilosofi Hvad er mine grundlæggende ideer om ledelse? Side 7

8 Hvad er en personlig ledelsesfilosofi? Den gode leder har sin egen personlige måde at lede på og sin egen måde at udvikle og forvalte sit lederskab på. Hvad enten vi er bevidste om det eller ej, er der en række grundlæggende antagelser, der er styrende for de valg, vi træffer som ledere. Disse grundlæggende antagelser er fundamentet i en leders personlige ledelsesfilosofi. De udgør essensen af lederens ideer, tanker og forestillinger omkring ledelse. Den personlige ledelsesfilosofi er således kernen i en leders lederskab. Michael Højlund Larsen Side 8

9 Ledelse lederskab - ledelsesfilosofi Ledelse Lederskab Personlig ledelsesfilosofi Side 9

10 Lederskabets dobbeltbalance Personlig ledelsesfilosofi som praksis De store fortællinger om det gode, sande og skønne - i verden, i samfundet, i organisationen, i omgangskredsen Eksistentiel refleksion Revision af filosofi Ledelsesfilosofi Beslutning og handling i praksis Revision af filosofi Ledelsespraksis 10

11 Fire dimensioner af en personlig ledelsesfilosofi At afklare sin forståelse af ledelse (det sande) At afklare sit holdningsgrundlag (det gode) At afklare sin lyst til ledelse (det skønne) At afklare sit grundforhold til ledelse (det eksistentielle) Side 11

12 Foreløbig eftertanke Opgave Hvilke af de fire dimensioner oplever du lige nu mest interessant at udforske? Hvorfor? Del dine overvejelser med en anden 2 gange 3 min De fire dimensioner At afklare sin forståelse af ledelse (det sande) At afklare sit holdningsgrundlag (det gode) At afklare sin lyst til ledelse (det skønne) At afklare sit grundforhold til ledelse (det eksistentielle)

13 Lederskabets eksistentielle dimension -inspireret af Kierkegaard

14 Vælg dig selv! Jeg vælger absolut, og absolut vælger jeg jo netop derved, at jeg ikke har valgt Dette eller Hiint. Jeg vælger det Absolutte, og hvad er det Absolutte? Det er mig selv i min evige Gyldighed. Thi det store er ikke at være Dette eller Hiint, men at være sig selv; og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. Præmis: Menneske er ikke noget man bare er det er noget man bliver i kraft af at vælge sig selv som netop dette menneske. Du har fået dit liv som gave din opgave er at gøre det til dig Du kan vælge at leve autentisk eller uautentisk. Enten-Eller 1843

15 Kierkegaard og ledelse

16 Spidsborgeren Som menneske Han faaer nu en Smule Forstand paa Livet, han lærer at efterabe de andre Mennesker, hvordan de bærer sig af med at leve og saadan lever han nu også.. Men et Selv har han ikke. Som leder Den ureflekterede leder, (måske ny og usikker) som gør hvad der forventes og uden at spørge sig selv hvorfor. Kirstine Andersens fortolkning

17 Æstetikeren Som menneske Har gennemskuet at han er spidsborger og vil ikke være det. Han vil være noget unikt, som han ikke er. I stedet kaster han sig over spændende projekter. Han er optaget af skønhed, nydelse, fremtræden, selviscenesættelse. Som leder Fremstår dynamisk og visionær, men mest for at være noget særligt. Elsker rollens forførende muligheder, elsker alt det sanselige og statusgivende, der knytter sig til rollen. Skaber ikke en varig forskel. (Andersens fortolkning)

18 Etikeren Som menneske Er kendetegnet ved at have valgt sig selv. Han står ved den han nu engang er. Som leder Kendetegnet af klarhed, kontinuitet og samvittighed. Har en indre afklaring af hvad han står for som menneske og leder. Bygger sin ledelse på sin menneskelighed. (Andersens fortolkning)

19 Mennesket som en syntese af nødvendighed og mulighed Nødvendighed Det som er givet og ikke kan ændres. Rammebetingelserne Antikkens forståelse: Det som ikke er i vores magt Mulighed Det som vi kan ændre på, der hvor mulighederne for udvikling m.m. findes Forholdemåden Antikkens forståelse: Det som er i vores magt

20 Opgaven Du må løse din ledelsesopgave være en god leder ved at tage afsæt i din menneskelighed Du må fylde rollen ud med dig selv Rammen R og Mennesket M Derfor må du vide hvem du er som menneske og leder og vide, hvor du vil hen Derfor må du ville dig selv - du må eksistentielt vælge dig selv som menneske og leder

21 Dilemmaet mellem menneske og leder På den ene side skal vi have os selv, mennesket med på arbejde. På den anden side træder lederen ind i en rolle, hvor hun er forpligtet over for noget der rækker udover hende selv opgaven, fællesskabet, visionen. Der må trækkes en tyk streg i sandet mellem mennesket og rollen vi skal ikke foregøgle os, at der ikke er modsætninger mellem de to. Tværtimod vil der ofte være dilemmaer mellem at være et godt menneske og en god leder.

22 For lidt menneske Menneske og rolle Rolle som regtangel menneske som oval

23 Menneske og rolle Rolle som regtangel menneske som oval For lidt menneske For meget menneske

24 Menneske og rolle Rolle som regtangel menneske som oval For lidt menneske Balance ml. menneske og rolle For meget menneske

25 Menneske og rolle Rolle som regtangel menneske som oval For lidt menneske Balance ml. menneske og rolle For meget menneske Misforhold ml. menneske og rolle

26 At træde i karakter Menneske er noget man bliver gennem sine valg. Alle har et arbejde at gøre for at blive sig selv, at træde frem som for andre som den man er, at træde i karakter. At træde i karakter som leder er en stadig øvelse i tilstedeværelse at være den man er, der hvor man er, og være der, hvor man skal være. Kirstine Andersen, Kierkegaard og ledelse

27 Det gode v. Ole Fogh Kirkeby En eksistentiel, radikalt humanistisk, dydsetisk tilgang til ledelse Professor i ledelsesfilosofi ved CBS (nu emeritus)

28 Lederen skal realisere ulighed Livsverden Vores livsverden er kendetegnet af det idealtypiske billede af et møde, hvor alle involveredes magt er reduceret til nul. Det ideale kærlighedsforhold forstås sådan, det ideale venskab, det ideale samarbejde Ledelse Lederen har ved at påtage sig lederskab fravalgt idealet om magtminimering. Han har tværtimod valgt at realisere uligheden. Hun har givet sig selv ret til at fastsætte værdien af et menneskes arbejdsydelse i en given kontekst incl. retten til at finde den for let.

29 Lederens legitimitet er begrundet i motivet til magten Lederens mulighed for at skabe legitimitet ligger ikke kun i den gestus, at han åbent vedkender sig magten. Den ligger også i hans mulighed for og evne til at begrunde denne magt i noget uden for sig selv. Lederen må kunne gøre rede for, hvorfor han har valgt magten. Og denne redegørelse må altid være andet og mere end personlige motiver. Magten må være valgt for nogen eller nogets skyld.

30 At skabe sig selv som leder Lederskab handler om viljen og evnen til at forme sig selv i det godes billede. Lederskab handler om at benytte enhver anledning til at blive bedre til at gøre det gode Det er en udbredt, men ulykkelig illusion, at man kan træde i karakter en gang for alle. Det kræver hårdt arbejde, askesis, dag ud, dag ind.

31 Hvorfra kender vi det gode? Den gyldne regel Mennesker i vore nære omgivelsers handlinger Filosofien og menneskerettighederne Utopierne ideerne om den gode verden Religionerne især sekulariseret kristendom Fra kunsten

32 Det gode som de store etikker Dydsetik: Det handler om at være et godt menneske, dvs. at udvikle sine dyder og sin dømmekraft Pligtetik: Det handler om at gøre det rette, dvs. det vi har aftalt og er forpligtede på Nyttetik: Det handler om at gøre det som giver det bedste resultat, dvs. det mest mulig lykke for flest mulig mennesker.

33 Udforskning af egen ledelsesfilosofi - mulige spørgsmål Hvad mener jeg ledelse er? Hvad mener jeg at kunne lede og ikke lede? Har jeg valgt mig selv som leder? Hvad legitimerer at netop jeg bør være leder? Hvad er god ledelse? Hvilke centrale værdier bygger mit lederskab på og hvad forstår jeg ved dem? Hvad/hvem er mit ideal som leder? Hvad giver mig mening som leder? Hvad er det skønne ved at være leder? Side 33

34 Det personlige essay Translukotionaritet: Jeg ved ikke hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger, eller læser hvad jeg selv skriver. Ole Fogh Kirkeby Side 34

35 Det personlige essay Michel de Montaigne ( ) Essais = fransk; at prøve, forsøge m.v. En samtale er ikke tilstrækkelig intens og givende hvis den ikke er fuld af modsigelseslyst Side 35

36 Det personlige essay Hvad er det? En dialektisk dialog med sig selv En undersøgelse af egen viden og uvidenhed En undersøgelse af egne værdier og etik En undersøgelse af egne grundantagelser Side 36

37 Hvordan gør man? Hvordan gør man? Tag afsæt i et tema eller spørgsmål Start et vilkårligt sted Undersøg din egen erfaring og forståelse Tænk både med og imod dig selv Afdæk de nye spørgsmål der følger med et svar Lad teksten udvikle sig uden styring Find den rette balance mellem at følge og forstyrre dig selv Side 37

38 Afsluttende om etisk selvomsorg Etisk selvomsorg er en undersøgelse og nærværende opmærksomhed på, om man i sin hverdag lever et liv i tanke og handling, der stemmer overens med de erfaringer og idealer om det gode liv, man måtte have. Finn Thorbjørn Hansen Epimeleia heautou: Drag omsorg for dig selv