Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen

Transkript

1 Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen 1 Tine Wirenfeldt Jensen

2 Peer-feedback: Læringsudbytte Ved at give og modtage feedback på faglige tekster kan studerende højne kvaliteten af det konkrete, skriftlige produkt og samtidig udvikle egne skrivekompetencer fremadrettet (Dysthe et al 2001, Harboe 2000, Rienecker 1997, m.fl.) Metoden kan give anledning til at stimulere de studerende til at begynde at skrive tidligere end de ellers ville have gjort uddybe, diskutere og fastholde faglige krav til skriveøvelser og eksamensopgaver give de studerende mulighed for at udvikle procesbevidsthed i forbindelse med egen skrivning give de studerende mulighed for at udvikle bevidsthed om og evne til at deltage i gruppeog læreprocesser Feedback studerende imellem (peer-feedback) har dermed et stort potentiale til både at understøtte den enkeltes skriveproces og til at sikre et bedre slutprodukt. 2

3 Struktureret peer-feedback Tre til fem studerende udveksler tekster, læser og forbereder feedback og mødes for at give feedback på følgende måde: 1. Skribenten får feedback af samtlige andre deltagere i gruppen uden at måtte undskylde, forsvare eller diskutere sin tekst. 2. Derefter kan feedbackmodtageren stille spørgsmål til den givne feedback hvorefter næste runde påbegyndes. 3. Efter at alle gruppemedlemmer har fået/modtaget feedback, afsluttes forløbet med en runde, hvor ikke teksterne men selve feedbacken er i fokus (metafeedback). 4. Endeligt planlægges et evt. nyt møde. Gruppens medlemmer skiftes til at have fokus på at understøtte denne struktur. En skrivekonsulent/underviser kan hjælpe med at få gruppen i gang. Til at understøtte selve feedbacken på teksterne skelnes der grundlæggende mellem to typer feedback: kriteriebaseret og læserbaseret. 3

4 Problemer med metoden uden spilunderstøttelse A. Usikkerhed og nervøsitet forbundet med brug af metoden B. Manglende overblik over processen C. Udeladte sekvenser D. Manglende tidsstyring E. Manglende opretholdelse af struktur F. Manglende forståelse af feedbackgenren 4

5 Tekstfeedback et processpil

6

7 Hvorfor spilkonceptualiseringen? Med udviklingen af spillet Tekstfeedback et læringsspil bruges spilmetaforen og elementer fra spillogikken (turtagning, tidsstyring, spillederfunktion m.m.) til at skabe en ramme der faciliterer og synliggør metoden og dermed gør det nemmere for de studerende at anvende metoden og opnå større udbytte heraf. 7

8 Erfaringer fra test af spillet Det er sjovt, det er et spil. Det er nogle gode rammer God visuel måde at foretage feedback på (studerende, AU) Det var en stor succes! Både jeg og de studerende synes det fungerede rigtig godt. (Underviser på statskundskab, AU) 8

9 Integration af spillet i undervisningen 1. Regellæsning og gruppeinddeling 2. Udfyldning af aftaleark i fællesskab Aftalerne går på bl.a. konsekvenser af at få uddelt bødekort, forventningsafstemning om antal fremsendte sider, valg af spilleder og deadlines for fremsendelse af tekster. 3. Spille tekstfeedbackspillet Når deltagerne har haft lejlighed til at producere tekstudkast og forberede feedback på hinandens tekster er de klar til at spille. 4. Opsamling på feedback ved underviser Efter spillet kan gruppens spilleder nedskrive og aflevere gruppens metafeedback til underviser, der dermed kan få indblik i gruppernes arbejde og læringsudbytte. Dette giver underviseren mulighed for at følge de studerendes feedbackprocesser og dermed kunne adressere spørgsmål/temaer fra grupperne af faglig eller processuel art. 9

10 Tekstfeedbackspillets styrker Underviserperspektiv Gør peer-feedback som metode tilgængelig og nemt implementerbart for den enkelte underviser, uanset om vedkommende måtte have indsigt i eller erfaring med at igangsætte feedbackgrupper. Tilbyder en struktureret fremgangsmåde, der understøtter de studerende i selvstændigt at arbejde med peer-feedback i undervisningstiden eller som arbejdsform lagt ud til studiegrupper. Inviterer underviseren til at formulere egne kriterier for de faglige tekster som en del af spillet Giver underviseren mulighed for at følge de studerendes feedbackprocesser ved at opsamle gruppens metafeedback efter hver spillegang og dermed kunne adressere spørgsmål/temaer fra grupperne af faglig eller processuel art Studenterperspektiv Gør metoden nemmere tilgængelig, lettere at lære at anvende og understøtter feedbackprocessen fra start til slut. Rammesætter aktiviteten på en positiv (måske næsten hyggelig) måde ved at trække på andre spilerfaringer. Indeholder en gruppekonstituerende aktivitet hvor gruppen indbydes forhandler sig frem til fælles rammer og konsekvenser for regelbrud Tilbyder legitime sociale positioner at håndhæve regler ud fra overfor andre gruppemedlemmer 10

11 Referencer Dysthe, Olga et al Skrive for at lære faglig skrivning på de videregående uddannelser, Forlaget Klim. Elbow, Peter (1981). Writing With Power. Oxford, New York etc.: Oxford U. P. Harboe, Thomas Skrivegrupper. Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (1996): Tekster til tiden - undgå skriveblokeringer. 2. Udg. København, Dansk psykologisk Forlag. Studiemetroen, ARTS, AU ( Zimmerman, E. & Salen K The Game Design Reader a Rules of Play Anthology. The MIT Press. 11