Peer feedback i SRP-arbejdet
|
|
|
- Lone Petersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/ Gry Sandholm Jensen, [email protected]
2 Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Arbejder med akademisk skrivning, procesvejledning, peer feedback og skrivegrupper på universitetet og i gymnasiet [email protected] 2
3 Program 1. Feedback: hvorfor og hvordan? Arbejde med jeres egne ideer til emner 2. Feedback på ideer i grupper 3. Fremadrettet arbejde med SRP-opgaverne: hvordan kan I bruge hinanden? 3
4 Peer feedback i akademia Peer review: godkendelse af forskningsartikler Konferencer: spørgsmål og kommentarer til oplæg Skrivegrupper blandt ph.d.-studerende 4
5 Den akademiske undersøgelsesproces Arbejdet foregår ikke lineært Processen kan ikke styres fuldstændig Der vil løbende opstå nye erkendelser Ideudvikling og skrivning foregår ofte i samspil med andre 5
6 Ikke sådan Men sådan 6
7 Summeøvelse 2 og 2: Hvad er jeres erfaringer med at give og få feedback på tekster? Hvad får man ud af det? Hvilke udfordringer kan der være? 7
8 God feedback Tager altid udgangspunkt i modtagerens behov. Udpeger både positive elementer og noget, der kan arbejdes videre med. Er konkret Er et tilbud Skal i udgangspunktet ikke diskuteres 8
9 Peer feedback i gymnasiet Når jeg afleverer en aflevering, så er det min, og jeg har kun ét syn på den, når jeg får de andres syn på den, så åbner det op for, at der er andre muligheder, end det, jeg lige skriver ned i det øjeblik. Jeg synes, når jeg selv læser andres og så skal forholde mig kritisk til det, så kommer jeg også til at reflektere over, om jeg selv har lavet de samme fejl eller om jeg nu også har husket det ene og det andet. ( ) jeg skal være kritisk over for det, jeg læser, og så kommer jeg også til at tænke på, at jeg skal være kritisk over for det, jeg selv skriver. Jeg har også lært det der med at vurdere andre og formulere mig på en måde, så jeg gavner, i stedet for bare at komme med en masse kritik, som de egentlig ikke kan bruge til noget. 9
10 Hvorfor peer feedback? Andres øjne på egen tekst Fordel med blik udefra Godt at blive gjort opmærksom på, hvordan ens tekst opleves. Indblik i andres skriveprocesser og andre måder at skrive SRP på Kort sagt: bedre tekster og bedre skribenter 10
11 Skriveproces 2 positioner i skriveprocessen: Kreativ Proces Erkendelse Mange former for tekst Kritisk Produkt Formidling Faste genrer/form 11 Vekselvirkning mellem de 2 positioner God skrivning kræver mange omskrivninger
12 Procesfordele Træning af skrivemusklerne Løbende minideadlines Mulighed for feedback på forskellige typer af tekst (kladde, løse tanker osv.) Mere fokuseret brug af vejlederen 12
13 Jeres ideer 1. Udfyld arket individuelt med så mange ideer som muligt (7 min.) 2. Præsenter 3 af ideerne for sidemanden (10 min) 3. Vælg en af ideerne eller en kombination af flere det er ok at stjæle 4. Skriv en løs tekst om din (nye) ide (5 min) 13
14 14 Model for feedback
15 15 Feedback på ideer i grupper
16 Feedback og skriveproces Feedback kan bruges lige fra starten af skriveprocessen (mest effektivt på ufærdig tekst) Skribenten bør altid gøre feedbackgiveren opmærksom på tekstens karakter og sine ønsker til fokuspunkter. Eks: Dette er et første udkast til en projektbeskrivelse. Er der overordnet sammenhæng i min undersøgelse? Eks: Her er min gennemskrevne version af teksten, der nu mangler en sidste redigering. Jeg er i tvivl om, om jeg sprogligt rammer genren. 16
17 2 typer feedback Kriteriebaseret - Udgangspunkt i teksten - Forholder sig til de formelle kriterier for teksten (fx genre, sprog, formalia, argumentation, progression osv.) Læserbaseret - Udgangspunkt i læserens oplevelse af teksten - Forholder sig til, hvordan teksten virker på læseren (fx hvordan teksten forstås, hvilke dele der er svære, om stilen holdes gennem teksten) 17
18 18
19 19 Den gode gruppe Den gode gruppe er ikke noget man er heldig at havne i det er noget, man skaber sammen Hovedingredienser: Fælles vision for gruppens arbejde Respekt for forskellighed Nysgerrighed og åbenhed Løbende metakommunikation om forventninger, rammer og proces
20 Rammer for feedbackgruppe Beskriv dine egne ønsker til en feedbackgruppe: 1. Hvad vil du gerne have ud af en feedbackgruppe? 2. Foretrækker du en fast struktur eller mere løs organisering? 3. Hvor meget tid vil du gerne bruge på en feedbackgruppe? 4. Har du særlige ønsker/behov? 20
21 Gruppeetablering Hvor ofte? hver 14. dag/hver måned/oftere Hvor? hjemme/på biblioteket/online Hvor meget tekst? fx 1 side Hvordan? alle har tekst med, forskelligt fokus fra feedbackgiverne osv. Første mødedato? Kontaktoplysninger/GoogleDocs-mappe/Facebook? Andet? 21
22 Gruppeaftaler 1. Runde: Alle fremlægger efter tur deres ønsker til rammerne for arbejdet de andre lytter og stiller evt. spørgsmål. 2. Fælles snak om, hvordan I konkret vil organisere jer. Skriv gerne jeres aftaler ned. 22
23 Yderligere inspiration Harboe, Thomas. Skrivegrupper, Samfundslitteratur, 2000 Harboe, Thomas. Skrivegrupper gode råd og erfaringer, Pædagogisk Center, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2007 ( - Se stoppene Feedback og Gruppearbejde 23
24 24
25 Feedback på få minutter 3 + 3: Feedbackgiveren peger på tre gode ting ved din tekst, og tre ting der kan forbedres. Mundtligt eller skriftligt, fx via . Hvis det var min opgave, så ville jeg Bed din feedbackgiver fortælle dig hvordan vedkommende ville arbejde videre med teksten. Metoden fungerer både mundtligt og skriftligt. Elevatorversionen: Med brug af kun tre sætninger genfortæller feedbackgiveren mundtligt din påstand, foreløbige konklusion eller endelige konklusion - alt efter hvor langt i processen din tekst er. På den måde kan du vurdere om du har fremstillet påstanden eller konklusionen klart. Se mere på skrive/feedback 25
Grundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Tekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen
Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen 1 Tine Wirenfeldt Jensen Peer-feedback: Læringsudbytte Ved at give og modtage feedback på faglige tekster
TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Brug din vejleder gode råd
Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige
AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Peer feedback Hvorfor, hvad og hvordan
Peer feedback Hvorfor, hvad og hvordan Kristine Marie Berg Afd. for Retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling [email protected] 15/05/17 2 Hvorfor bruge peer feedback? Didaktiske grunde
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING
WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING Kenneth Nygaard PhD studerende PROGRAM WORKSHOP 1 16.15-17.15 Akademisk proces og videnskabelige problemer Udvikling af egne ideer frem mod problemformuleringer
NAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP
SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Netværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
SKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium
SKRIFTLIGHED Den lille skriftlighed på timen Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium PROGRAMMET Eksempler på skriftlighed i tekstlæsningsforløb Den lille skriftlighed i undervisningen eksempler
AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
WORKSHOP SAMFUNDSVIDENSKAB CON AMORE - CENTER FOR SELVBIOGRAFISK HUKOMMELSESFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET
WORKSHOP SAMFUNDSVIDENSKAB AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PROGRAM 16.15 Akademisk proces og videnskabelige problemstillinger 16.30
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, [email protected]
Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING
EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &
Kære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Workshop: Akademisk idegenerering
Workshop: Akademisk idegenerering Humaniora, Arts Anders Hjortskov Larsen ([email protected]) ræsentation: Anders Hjortskov [email protected] @andershjortskov Cand. Pu Arbejder m Journalis6k og sociale
Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008
Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?
Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi
5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Workshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, [email protected] 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen
Progressionsplan Langkær Gymnasium 20-01-2011 Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen Indledning Ny skriftlighed defineres i Evalueringsrapporten om Ny skriftlighed således:
Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Studieretningsopgaven
Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en
Videofejlretning i idrætsfaget. DiDaK på Køge Gymnasium
Videofejlretning i idrætsfaget DiDaK på Køge Gymnasium 2018-2019 Projektets ide 4.1 Løbende evaluering Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Anvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Studieretningsopgaven
Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Job-kendskab/karrierelæring
UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier
1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Lynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning
