Akademiske skriveprocesser. Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i Læring & Uddannelse

Transkript

1 Akademiske skriveprocesser Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i Læring & Uddannelse

2 Præsentation Ph.d. i Læring & Uddannelse Medlem af censorkorpset for Retorik Undervist i akademiske skriveprocesser i 15 år på universitetsniveau på tværs af fag (for studerende, ph.d.-studerende og vejledere) Forfatter til en række publikationer (se Udarbejdet undervisningsmaterialer om skriveprocesser og feedback (se fx Studypedia og Tekstfeedbackspillet) 2

3 Formålet er at du får. Viden om udvalgte skriveteoretiske principper Viden om, hvordan opgaveskrivningsprocesser kan planlægges Værktøjer til at effektivisere din skriveproces Værktøjer til at skrive problemorienteret Forståelse af, hvilken rolle problemformuleringen har i akademisk skrivning

4 Program 15.00: Velkomst, introduktion og rammesætning af workshoppen 15.15: Hvordan skrev Darwin Arternes oprindelse? Om at skrive problemorienteret ud fra egen undren : Hvad siger forskningen om effektive skriveprocesser? Skiftevis oplæg og mindre øvelser : Pause 17.30: Hvad siger forskningen om effektive skriveprocesser? Skiftevis oplæg og mindre øvelser Skriveunderstøttende værktøjer metoder, apps m.m : Modeller for at tilrettelægge en produktiv opgaveskrivningsproces 18.30: Opsamling og afrunding i form af formulering af egne udviklingspunkter ( Multiple Choice, evaluering og tak for idag!)

5 Oplæg fra underviser Dagens arbejdsmetoder Udveksle/diskutere med gruppe på baggrund af spørgsmål Opret et dokument på egen computer (fx Min skrivning ) undervejs i programmet er der nogle mindre øvelser, hvor der skal skrives i dokumentet til sidst i programmet danner dokumentet afsæt for at formulere egne udviklingspunkter det er et personligt dokument, og I bliver ikke bedt om at vise hinanden jeres tekster det er et redskab til at få reflekteret over egen skrivning

6 Hvordan skrev Darwin Arternes oprindelse? Om at skrive problemorienteret ud fra egen undren

7 Arternes oprindelse (1859) Kaldt den mest indflydelsesrige akademiske bog der nogensinde er skrevet

8 Fem års rejse med HMS Beagle

9 Darwins notesbøger

10 Darwins notesbøger Indeholder iagttagelser, undren, ideer, spørgsmål og notater fra andre kilder, han har læst. Fører videre til tankeeksperimenter, generaliseringer, analogier, formulering af ny undren og nye spørgsmål. Tekststumper på få linjer til eget brug Når vi ser den sydamerikanske struds to arter, klart forskellige, ikke en umærkelig overgang. - Men man kan ikke lade være med at forestille sig en fælles forfader? Hvorfor skulle to af de tættest beslægtede arter findes i det samme land? Koch, 1995

11 Fra en til mange notesbøger Efter den første notesbog er fyldt ud bruger Darwin tre forskellige notesbøger på samme tid om hvert sit tema: Geologi Arternes udvikling Filosofiske spørgsmål Bruger stadig samme skrivemetode han tænkeskriver Skrev alt ca sider. Koch, 1995

12 Darwin skrev Arternes oprindelse ved at.. Nedskrive konkrete iagttagelser længe før han ved, hvad han skal med dem Nedskrive undren/spørgsmål før han har svar på dem Skrive mange, mange noter Gemme og holde system i sine noter Arbejde med forskellige måder at efterbearbejde sine noter på

13 Brug tænkeskrivning til opgaver Led efter problemer Lav brainstorms og prøv at lave modeller over dine stikord Skriv om din motivation for at skrive om emnet/problemet Skriv om hvad du gerne vil argumentere imod eller for Skriv om hvad andre kan indvende mod det Skriv om konkrete eksempler og hvad de betyder Skriv om dine egne og andres fordomme på området Koch (1995), Rienecker (1996), Booth et al. (2016), m.fl.

14 Nonstopskrivning AU Studypedia > Skriv opgaven > Skriv nu!> Øvelse nonstopskrivning

15 Hvad siger forskningen om effektive skriveprocesser?

16 Man skriver effektivt akademiske tekster/opgaver ved at skaffe sig kendskab til produktkrav: Genrekrav Krav til opbygning, argumentation, sprog og formalia at skaffe sig viden om og træne effektive skriveprocesser: Indsigt i, hvordan vidensproducerende skriveprocesser forløber og hvilke konkrete teknikker man kan bruge Indsigt i egne skrivevaner og villighed til at udvikle dem

17 To opfattelser af skrivning Skrivning som et redskab for tænkning Skrivning som nedskrivning af viden Intenderet læser Intenderet læser Dig selv Dine medstuderende (peer feedback) Din lærer (hvis vedkommende vil læse denne type tekst) Lærer som bedømmer Censor Dysthe (2001), m.fl. 17

18 Dysthe et al (2001). Skrive for at lære faglig skrivning i de videregående uddannelser. Århus: Klim Formål Karakteristiske træk Modtager Sprog Genre (eks.) Tænkeskrivning "Tænke med pennen" Få ideer Udforske, efterprøve Udvikle ideer Tydeliggøre vage tanker Forklare for dig selv Skrivevaner og skriveprocesser Kreativ tænkning Teksten Start orienteret her mod skribenten Processen vigtigst Du selv Medstuderende i skrivegruppe Lærer som dialogpartner Personligt sprog Ekspressivt Ikke vægt på det formelle Tænketekst, notat, log, fagdagbog, førsteudkast Præsentationsskrivning Kommunikere Præstere Fremlægge Forklare for andre Kritisk analytisk tænkning Modtagerbevidsthed Teksten orienteret mod læseren Produktet vigtigst Udenforstående "Offentligheden" Lærer som evaluator Censor Formelt sprog (tilpasset diskursfællesskabet) Korrekt Produktkrav Fagopgave, rapport, artikel, eksamensopgave etc.

19 Fra udkast til kladde til færdig tekst 19 I stedet for at vente bør man begynde at skrive fra den første dag. Naturligvis ikke med ambition om, at det skal være den færdige afhandlingstekst, men man bør skrive udkast, der senere kan indgå i mere sammenhængende kladder, der efterhånden kommer på afhandlingsniveau. Ib Poulsen, Styr på ph.d.-afhandlingen, i From & Nørgaard Kristensen (2005), Proces og struktur i ph.d.-forløbet, Forlaget Samfundslitteratur.

20 Hvad kan man skrive før man er klar? Noter om, hvad der i hvert fald skal med og hvorfor Noter om, hvad der er valgt fra/ikke skal med og hvorfor Noter om, hvad der bliver særligt nemt at skrive Noter om, hvad der bliver særligt komplekst og hvorfor det er tilfældet Noter om, hvad man evt. kunne perspektivere til i opgavens afsluttende del Første udkast til indledningen (vel vidende, at teksten skal revideres)

21 At skrive er at skrive om/til/videre Rewriting is the essence of writing well where the game is won or lost. William Zinsser Accepter at skrivning også inkluderer omskrivning det er ikke en fejl men et vilkår. Skriv noget dårligt og gør det så bedre. Erfarne skribenter reviderer og skriver om uerfarne skribenter gør ikke Revision kræver gode og fleksible skriveprocesser ellers når man det ikke 21

22 Om at arbejde med sin skrivning "Sådan er jeg"-argumentet Vi har alle lært at skrive - fungerer vores nuværende metode ikke, kan vi lære en ny og bedre Skrivevaner er netop vaner, og de ændres ikke af sig selv 22

23 Dine skrivevaner Hvor kan du bedst lide at skrive? Hvorfor? Hvornår på døgnet foretrækker du at skrive? Hvorfor? Bruger du bevidst forskellige teknikker eller strategier, når du skriver? Hvilke? 23

24 Skriveprocessens to største fjender Udsættelse & Perfektionisme 24

25 Fakta om udsættelse/overspringshandlinger Fakta om er plagede af en tilbøjelighed Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er Udsætter du plagede af en tilbøjelighed til udsættelse. dig for udsættelse? Studenterrådgivningen ( Gratis anonym rådgivning for studerende. På hjemmesiden kan hentes en række gode pjecer om blandt andet eksamenslæsning, perfektionisme, stress og ikke mindst: om hvorfor vi har en tendens til at udsætte skrivning og hvad man kan gøre ved det. 25

26 Færdiggør sætningerne Når jeg egentlig havde bestemt, at jeg skulle skrive, sker der i stedet nogle gange det at. Når der sker noget andet, end at jeg skriver, så har jeg nogle gange begrundelser for det, og de kan fx være (Formål: At formulere egne vaner og tankemønstre eksplicit - før kan man ikke arbejde med at ændre dem i den konkrete situation.) 26

27 Udvalgte svar fra sidste ATU-hold Min største udfordring: PRÆSTATIONSANGST Jeg er perfektionistisk med mine sætninger og går derfor sjældent videre med min opgave før sætningen lyder godt Jeg er bange for, at det jeg laver ikke er godt nok. Spildt arbejde er spildt tid. Alfons Åberg -overspringshandlinger (jeg skal bare liiige) Det sværeste for mig er ikke at sige Ahmen, jeg kan alligevel ikke nå at skrive noget, fx før træning Det er svært ikke at blive distraheret af beskeder, venner og afslapning Så snart jeg har set en episode af Grey s, kan jeg jo lige så godt blive ved. På denne måde får man en hel cheat day ud af det. WIN! Jeg kan ikke overskue, hvordan jeg skal gå til opgaven, eller hvordan slutproduktet skal være.

28 Er der nogle fordele ved at udsætte skrivning? Nogle forbinder fordele ved at udsætte skrivning, fx: En følelse af spænding og eufori udløst af at skrive i længere stræk under pres fra en deadline En følelse af at tage kontrollen tilbage ved ikke at indordne sig under andres (uddannelsesinstitutionens/lærerens) krav til éns skrivning Lettelse i nuet ved at udsætte svære/kedelige skriveopgaver (særligt ved præstationsangst/perfektionisme) Boice, R. (1996). Procrastination and blocking : a novel, practical approach. Praeger

29 Hvis man udsætter/lider af perfektionisme... Så får man skrevet meget lidt (og dermed øvet sig meget lidt) Så får man svært ved at nå sine deadlines Så føler man sig stresset/presset uden at man rigtigt får skrevet noget Så afviser man at prøve nye skriveteknikker vil hellere sidde fast end prøve noget nyt (især perfektionister) Så er der grænser for, hvor store/komplekse tekster man kan skrive 29

30 En forskningsbaseret kur Skriveforskeren Robert Boice om skrivevaner: Skriv dagligt Gør andre aktiviteter betingede af, at du har skrevet i en minimumsperiode først Skriv mens du er frisk Undgå writing binges - at skrive i meget lange stræk Skriv i små, faste mængder Bryd skriveopgaver ned i små, overkommelige dele (fx af 30 min. varighed) Skriv skiftevis nonstops og dispositioner over det skrevne Hold regnskab med din skrivning Planlæg udover daglige mål Få feedback Arbejd gerne med 2-3 tekster på samme tid Brug af ros og straf Rienecker, L (1997) Tekster til tiden undgå skriveblokeringer, Dansk Psykologisk forlag, Boice, R. (1996). Procrastination and blocking : a novel, practical approach. Praeger. 30

31 Problemformuleringens rolle

32 Problemorienteret vs. emneorienteret Ved at arbejde med undren og spørgsmål, kan man skrive sig hen mod en brugbar problemformulering En problemformulering skal kunne formuleres og/eller omformuleres til et spørgsmål, det er muligt at besvare i konklusionen Hvis ikke problemformuleringen kan formuleres som et spørgsmål, risikerer man at skrive en gennemgang af et emne fremfor en selvstændig opgave.

33 Problemformulering Afgrænsning og konkretisering af problemstillingen. Ofte operationaliseret i undersøgelsesspørgsmål Spørg fx med hvad, hvordan, hvem, hvornår, hvorfor, med hvilke konsekvenser. Kan indeholde åbne og lukkede spørgsmål Andersen, Ib (2013) Den skinbarlige virkelighed: Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur

34 Analyser din (egen) opgaveformulering Hvilke fremstillingsformer bliver du bedt om at anvende (fx definere, redegøre, sammenstille, analysere, diskutere, relatere)? Hvilke begreber, problemstillinger, fænomener bliver du bedt om at forholde dig til? Hvilket materiale skal du inddrage? Hvor har du mulighed for at komme mest selvstændigt på banen? Hvor vil du lægge hovedvægten i din opgave? Hvilken overordnet problemstilling knytter delspørgsmålene sammen? (Den gode opgave, 5. udg., s. 101)

35 Skriv højt på Blooms taxonomi

36 Skema til at vurdere opgavesprog Skema fra S. Skov (2008), Bundne opgaver, Samfundslitteratur 1. Krav til videnskabeligt sprog 2. Krav til klart sprog 3. Krav til korrekt sprog Se også Skov, Signe (2006). Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 1(1),

37 Øvelse Læs skemaet igennem Diskuter kort i gruppen med fokus på: 1. Er der noget, der kræver en uddybning eller som du/i er uenige i? 2. Er der noget, du især tænker vil være relevant for dig at være ekstra opmærksom på? Noter i dit dokument hvad det i så fald er.

38 Videnskabeligt sprog Videnskabelig metakommunikation Brug af fagord/- terminologi Videnskabelige fremstillingsformer Præcist og entydigt ordvalg Adskillelse mellem kilder og opgaveskriver At angive hvilke teorier, metoder, begreber man vil bruge, hvorfor og hvordan gennem hele opgaven. At bruge sit fagsprog, fagets terminologi. At redegøre, analysere, argumentere, perspektivere o.l. (i modsætning til at belyse, komme ind på, se på o.l.). At præcisere, definere, konkretisere og hierarkisere ord, udtryk og begreber. At lade så få informationer være op til læserens fortolkning som muligt, dvs. at undgå indforståethed i introduktionen af fx begreber, teoretikere, buzzwords. At undgå afsmitning fra kildens sprog, og at angive sine kilder.

39 Fremstillingsformer i opgaver (eks.) Acceptabelt Analysere Argumentere Begrunde Beskrive (Be)vise Citere Definere Diskutere Undersøge Problematisere Belyse Berøre Komme ind på Komme omkring Se på Behandle* Ikke acceptabelt Agitere Anmelde Bekende Belære Causere Føle Lovprise Mene Nedgøre Postulere Underholde Rienecker & Jørgensen (2012), Den gode opgave, Samfundslitteratur. * Cirkel egen tilføjelse

40 Fremstillingsformer i akademiske tekster Redegørelse giver en fokuseret gennemgang af en tekst ud fra et bestemt formål. Sammenligning påviser ligheder og forskelle mellem to emner, forhold, genstande mv. Analyse opdeler et emne, en tekst, en genstand i dets bestanddele Diskussion sætter forskellige(s) synspunkter, holdninger mv. op over for hinanden, gerne med det formål at nå frem til et nyt synspunkt, en kombination, en syntese Vurdering tager stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier. Stray Jørgensen, P.; Rienecker, L. (2009): Studiehåndbogen. Samfundslitteratur

41 Klart sprog Tekstlig At angive hvad man vil gøre, hvorfor og hvornår gennem metakommunikation hele opgaven. Overholdelse af At undgå talesprogsvendinger som fx Da Grønland fik skriftsproglige normer hjemmestyret, lugtede det jo af en selvstændig nation. Letlæselig At lade subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled) komme sætningskonstruktion inden for de første 5-6 ord i sætningen, at undgå lange sætninger over 20 ord. Sammenhæng mellem At bruge småord som derfor, herefter, således, sætninger (kohæsion) også, men, og at bruge dem korrekt. Hensigtsmæssig brug af At bruge aktivformen af verberne (udsagnsordene) de aktiv/passiv steder i opgaven hvor man skriver om hvad man som opgaveskriver vil gøre i sin opgave, fx Jeg argumenterer for (i modsætning til Der argumenteres for... ). Konsekvent ordvalg At bruge samme ord for samme begreb/fænomen gennem hele opgaven. Tekstudvikling At introducere ét tema ad gangen, føje nyt til, uddybe det nye og slutte af med pointen (og ikke konstant bringe nyt på banen uden opfølgning).

42 Metakommunikation I kapitel X vil jeg analysere Z med det formål at kunne vurdere Y Bruges ofte i begyndelser og slutninger (af opgaven, kapitlet, afsnittet) God metakommunikation er ofte kun en sætning eller to hold det kort og koncist Brug metakommunikation som et procesværktøj i skriveprocessen: skriv metakommunikation i en anden farve for at klargøre sammenhænge for dig selv, og rediger/kondenser/slet efter behov til sidst

43 Spørg jeres egen vejleder Om at skrive jeg Husk at det objektive/saglige ikke ligger i om der står jeg eller ej det ligger i det, opgaven faktisk gør. Mangel på et eksplicit jeg er således ikke en garanti for objektivitet/saglighed. Use I to talk about what you did: I use data from... You are correct if you have noticed that economists often avoid using any personal pronouns. This is not necessarily a good thing, however. Writing Tips For Economics Research Papers Plamen Nikolov, Harvard University

44 Korrekt sprog Brug af ord og/eller Faldgruber (og ikke faldgrupper ). vendinger, fx: Stavning, fx: Hierarki (og ikke hieraki). Bøjning, fx: Nutids-r: Jeg argumenterer (og ikke Jeg argumentere ). Sætningsbinding Er sætningerne korrekt sammenkædet? Sammenskrivning af Stilanalyse (og ikke Stil analyse ). sammensætninger, fx: Tegnsætning, fx: Er komma, kolon, apostrof sat korrekt? Retskrivning i øvrigt, fx: Dobbelt eller enkelt konsonant, brug af bindestreg, stort eller lille bogstav, apostrof o.l.

45 Skriveunderstøttende værktøjer Metoder, apps m.m.

46 Kriterier for understøttende værktøjer De skal bygge på principper, der er kompatible med moderne skriveforskning De skal virke for jer måske ikke allerførste gang, men efter evaluering gennem en testperiode De må meget gerne være gratis for der findes mange gode, gratis programmer

47 RescueTime

48 Forrest

49 49

50 Terninge-metoden Beskriv Sammenlign Associér Analyser Anvend Argumenter Neeld, Elizabeth Cowan Writing. Scott, Foresman/Little, Brown Higher Education. Se også 50

51 Et problemformuleringsværktøj

52 SCRIBO gør det muligt at Arbejde systematisk med den ellers ret tågede problemformuleringsfase Forberede et vejledermøde på en struktureret måde Redigere og sende output fra Scribo til vejlederen før mødet, så det bliver muligt for vejlederen at forberede sig Komme igang med peer feedback på et tidligt tidspunkt. Lære mere om kriterier for akademiske opgaver

53 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: Teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Pentagonmodellen, Rienecker og Stray Jørgensen, 2006

54

55 StickK

56 Besvar spørgsmålet kort (i eget dokument) Er der noget, jeg har hørt om, jeg er blevet nysgerrig efter at afprøve?

57 Modeller for at tilrettelægge en produktiv opgaveskrivningsproces

58 Iterativ proces eller vandfaldsmodel? Forskere/undervisere: iterativ proces Man kan få forskellige ideer til emnevalg, forsøge sig med forskellige problemformuleringer og justere dem i indledende litteratursøgninger mens man skriver ideer m.v. ned og frem løbende. Studerende: vandfaldsmodel Først skal man vælge det helt rigtige emne, så skal man finde den helt rigtige endelige problemformulering, så skal man finde litteratur og til allersidst skal man (ned-)skrive opgaven. PF og relevant litteratur er noget man arbejder/skriver sig frem til. PF og relevant litteratur udgør betingelsen for at gå i gang med at arbejde/skrive.

59 Tænkeskrivning/hurtigskrivning til eksamen Kilde: Skov, Signe (2008) Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, s. 64.

60 Opsamling og afrunding

61 Formulering af udviklingsmål Læs jeres egen tekst grundigt igennem På baggrund af din læsning, så fuldfør sætningerne: I forhold til mine egen skrivning vil jeg gerne arbejde med Det vil jeg konkret gøre ved at (Formuler gerne flere mål/fremgangsmåder)

62 Del udvalgte udviklingsmål med gruppen Tag en kort runde og del gerne mindst ét udviklingsmål med de andre (man må gerne dele flere og man må gerne springe over). Reflekter over evt. ligheder og forskelle i jeres udviklingsmål

63 Referencer Andersen, I. (2013) Den skinbarlige virkelighed : Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur Boice, R. (1996). Procrastination and blocking : a novel, practical approach. Praeger Booth, W.C., G.G. Colomb, and J. M. Williams (2016). The craft of research. University of Chicago Press, 4. edition Bukh, P. N. & K.S. Christensen Opgaveskrivning: Emnet, litteraturen og principperne. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Elbow, P (1981). Writing With Power. Oxford, New York etc.: Oxford U. P. Gandil, T. (2005). Eksamen - mundtlig og skriftlig eksamen på videregående uddannelser. Samfundslitteratur Hegelund, S. (2000). Akademisk argumentation. Skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Hjortshoj, K, Understanding writing blocks. Oxford University Press. Jensen, TW; Bay, G, & Andersen, P "Udvikling af studerendes akademiske skrivekompetencer en model for en indsats på fakultetsniveau." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, Jensen, TW & Hansen, LK 2003, 'Next Stop in the Study Metro: Supporting Learning of Freewriting by Providing Interactive Feedback'. i Proceedings of World Conference on Educational Multimedia, Hypermedia and Telecommunications Issue 1 udg, AACE, s

64 Referencer Jensen, TW, Jensen, GS & Jørgensen, AH 2013, 'Tekstfeedbackspillet: en metode til at strukturere peer feedbackprocessen'. i R Troelsen & L Rienecker (red), 17 ting, du kan gøre ved din undervisning: DUNK12 Konferencepublikation. Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN), s Koch, C. (1995). Jeg skriver - altså tænker jeg : skrivning som tænkeredskab. Formidlingscentret, Københavns Universitet. Rienecker L. et al (2017). Den gode opgave. Samfundslitteratur Rienecker, L (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Skov, S. (2008) Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, Scribo Studypedia Terningemetoden som pdf At_skrive_universitetsopgaver/Terningemetoden_2013_01. pdf Pomedoro-teknikken:

65 Tak for i dag Tine Wirenfeldt Jensen tine@metodo.dk