SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

Transkript

1 SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1

2 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM & TEO, AU Underviser i akademisk skriftlig fremstilling for studerende, ph.d.-studerende og vejledere Speciale-sparring med specialestuderende om deres fastkørte processer Tidligere undervist på Master Thesis Preparation på Datalogi i flere omgange Læst og givet feedback på indledninger og problemformuleringer på Datalogi Sammen med kollegaer fra CFU undervist alle specialevejledere på Datalogi med fokus på skriveprocesser i forbindelse med specialeskrivning 2

3 TO TEMAER I DAG Skriveprocesser hvad virker? Og hvorfor? Læsbarhed hvorfor er det et vigtigt krav at leve op til, og hvordan gør man det? 3

4 SKRIVEPROCESSER 3 min. med sidemanden : hvad er de største udfordringer ved konkret at få skrevet det nødvendige antal sider over en periode på et halvt år? 4

5 ANEKDOTE Har I hørt om den studerende der blev udelukket fra Facebook mens han skrev speciale? 5

6 TO OPFATTELSER AF SKRIVNING Skrivning som et redskab for tænkning Intenderet læser Dig selv Din vejleder (hvis vedkommende vil læse denne type tekst) Skrivning som nedskrivning af viden Intenderet læser Vejleder som bedømmer

7 SKRIVEPROCESSENS STØRSTE FJENDER Udsættelse (procrastination) Perfektionisme 7

8 UDSÆTTELSE Jeg skal læse denne tekst før jeg kan gå i gang med at skrive Jeg er nødt til at tænke lidt længere tid før jeg kan begynde at skrive Jeg går i gang i morgen/efter det her tv-program/efter det her spil/efter jeg tjekker mail Jeg har brug for at tale med min vejleder, før jeg kan gå i gang med at skrive (især problematisk hvis man samtidig beslutter, at man ikke kan kontakte sin vejleder før man har skrevet noget, man kan have med )

9 DETTE VIL RESULTERE I At man får skrevet meget lidt At man får svært ved at nå sine deadlines En følelse af at være stresset uden at man rigtigt får produceret noget Dårlig brug af vejledning

10 HVORDAN MAN OVERVINDER UDSÆTTELSE Lad være med at vente skriv hver dag, selv om det kun er i et kvarter eller en halv time. Opfat skrivning som et redskab for din tænkning, ikke kun som nedskrivning. Skab gode skrivevaner Hvor Hvornår Brug mange forskellige skriveteknikker

11 PERFEKTIONISME Jeg gider kun skrive noget virkeligt godt/genialt Før jeg kan gå i gang med at skrive er jeg nødt til at finde flere informationer/lave flere tests/sætte mig ind i disse nye retninger/deltage i denne konference Jeg kan ligeså godt skrive det rigtigt i første omgang ellers spilder jeg bare tid med at skulle skrive det om senere. Problemet er bare, at det tager mig rigtig, rigtig lang tid at skrive det helt rigtigt

12 DETTE VIL RESULTERE I En følelse af konstant pres At man bruger meget tid på specialet men skriver for lidt At der er svært at modtage hjælp andre forstår simpelthen ikke kompleksiteten i dit projekt Afvisning af at prøve nye skriveteknikker vil hellere sidde fast end prøve noget nyt

13 HVORDAN MAN OVERVINDER PERFEKTIONISME Skriv noget dårligt og gør det så bedre Lær at skrive uperfekte tekster for at have et udgangspunkt Lær at bruge forskellige skriveteknikker Accepter at skrivning også inkluderer omskrivning det er ikke en fejl men et vilkår

14 GODE SKRIVETEKNIKKER Brainstorm Hurtigskrivning Mindmapping Brug af feedback (medstuderende og vejleder) At tænke med modeller Se fx Studiemetroen (pink rute)

15 LÆSBARHED ELLER HVORDAN MAN STRUKTURER EN VIDENSKABELIG TEKST SÅ DEN ER KLAR, PRÆCIS OG LÆSEVENLIG 15

16 Fra studieordningen: formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum. Citeret fra Anders Møller: læsbarhed af rapporten sammenhæng mellem problemformulering, metode, indhold og konklusion 16

17 VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ Indledningen Opbygningen af dit hovedargument Metakommunikation Klart sprog

18 EN INDLEDNING SKAL GIVE SVAR PÅ FØLGENDE SPØRGSMÅL Hvad Emne - generelt Problem - specifikt Definitioner af nøglebegreber Hvorfor Motivation acceptabel for forskningsfællesskabet Relevans Hvordan Teori Metoder Specialets opbygning

19 DIT HOVEDARGUMENT Skal være klart for dig og din modtager Vær tydelig omkring hvem der argumenterer er det en kilde eller dig selv? Gør det nemt at følge din argumentation My point is

20 METAKOMMUNIKATION Skriv hvad du vil gøre og hvorfor I dette kapitel vil jeg analysere x for at kunne evaluere y i kapitel z. Ofte brugt i begyndelsen og i slutningen af et speciale, et kapitel og et afsnit. Brug det som et procesredskab i din skriveproces skriv metakommunikation i en anden farve for at hjælpe dig selv med orientere dig i teksten, rediger så denne tekst før aflevering. God metakommunikation er tit kun en sætning eller to hold det kort og koncist.

21 KLART SPROG Godt akademisk sprog er Klart Korrekt Bruger fagterminologi Er økonomisk Godt akademisk sprog er ikke Fyldt med unødvendige fremmedord Meget lange sætninger Komplicerede sætningskonstruktioner Fravær af jeg (når det er et fagligt jeg der foretager fagligt begrundede valg)

22 REFERENCER Hegelund, Signe Akademisk argumentation. Skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Jørgensen, Annegrethe Færdig til tiden sådan planlægger og styrer du specialet. København: Samfundslitteratur. Jørgensen, Per Stray Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Rienecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen Specielt om specialer hovedsageligt om hovedopgaver. København: Samfundslitteratur. 22

23 RESSOURCER PÅ NETTET Dansk Sprognævn ( Har bl.a. Retskrivningsordbogen on-line og desuden artiklerne fra Nyt fra Dansk Sprognævn, som både bringer forskningsformidling og svar på læsernes spørgsmål. Purdues Online Writing Lab (owl.english.purdue.edu/): Materiale om skriveprocesser, produkter, formkrav m.m. Studenterrådgivningen ( Gratis anonym rådgivning for studerende. På hjemmesiden kan hentes en række gode pjecer om blandt andet eksamenslæsning, perfektionisme, stress og ikke mindst: om hvorfor vi har en tendens til at udsætte skrivning og hvad man kan gøre ved det. Scribo ( Scribo er et elektronisk værktøj der kan hjælpe dig igennem det indledende arbejde med problemformulering og informations- og litteratursøgning til din opgave, dit projekt eller dit speciale. Undersøg, om dit uddannelsessted har licens til at bruge programmet. 23