Information om projektet Effekten af Kærlighed i Kaos

Transkript

1 4 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS Information om projektet Effekten af Kærlighed i Kaos ADHD-foreningen har netop indledt et nyt forældretræningsprojekt. Formålet er at afprøve forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos videnskabeligt og bringe det ud i landet. fået støtte af TrygFonden til at teste kurset videnskabeligt i et samarbejde med SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen gennemføres som et såkaldt randomiseret, kontrolleret forsøg. Cirka 130 familier udfylder et spørgeskema om deres familieliv og barnets adfærd og trivsel. Baseret på en lodtrækning fordeles de herefter i to grupper. Den ene gruppe tilbydes kurset i begyndelsen af 2014, mens den anden gruppe tilbydes kurset i slutningen af Undervejs måles der jævnligt hos begge grupper. Den reelle effekt af kurset kan derfor måles ved løbende at sammenligne besvarelser fra forældrene i de to grupper. ADHD-foreningen vil køre kurserne i foreningens lokalafdelinger rundt om i landet. Programmet ledes af frivillige forældretrænere med en professionel baggrund, som bliver efteruddannet i programmet af ADHDforeningen. Forældrene mødes på en hverdagsaften i 2½ time, og der vil være mulighed for støtte til pasning af børnene imens. Enlige forældre kan deltage på kurset sammen med en anden nærtstående voksen, f.eks. en mor, søster eller ven. Forældrene undervises blandt andet i ADHD hos børn, anerkendelse, positiv kommunikation, konflikthåndtering og strukturering af dagligdagen. Projektet indledtes 1. marts i år og løber frem til sommeren Hvis der kan dokumenteres en positiv effekt, er det ADHDforeningens ønske herefter at kunne forankre forældretræningen lokalt og gøre den tilgængelig for forældre til børn med ADHD på 3-9 år. Således får forældre mulighed for Af Anna Furbo Rewitz Forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos er udviklet af ADHD-foreningen i 2010 og pilottestet i Programmet består af et kursusforløb, hvor forældrepar til børn med ADHD på 3-9 år mødes en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige forældretrænere. De forældre, der har deltaget, oplever, at de får bedre forældrekompetencer, en nemmere hverdag, færre konflikter og gladere børn. På den baggrund har ADHD-foreningen

2 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS 5 på egen hånd at vælge en forebyggende indsats med dokumenteret effekt på et tidligt tidspunkt. For yderligere information kontakt projektleder Anna Furbo Rewitz på tlf eller på mail afr@adhd.dk Kærlighed i Kaos skaber vigtig viden omkring frivillighed og forældretræning Vi håber, at dette projekt vil blive et forbillede for andre projekter på frivillighedsområdet. Den frivillige sektor har en vigtig rolle at spille i vores samfund. Og TrygFonden vil gerne øge sektorens gennemslagskraft gennem en professionalisering, der indebærer opbygning af en kritisk og solid videnskultur. Forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos er afprøvet på forhånd og har allerede bevist, at det kan fungere i praksis. Fonden har således valgt at støtte projektet for at hjælpe ADHD-foreningen i det videre arbejde med en solid evaluering af, hvad der virker og ikke virker. Sådan en evaluering kræver jo mange ressourcer, det kan en frivilligforening ikke nødvendigvis selv klare. En solid og uafhængig evaluering er vigtig, fordi vi mennesker ser mønstre og sammenhænge overalt. En meget nyttig evne, men også en evne, vi kun kan få det fulde udbytte af, hvis vi tøjler den med en skarp kritisk sans. Vi kunne ikke drømme om at iværksætte nye sundhedsindsatser uden at prøve dem grundigt af først for ud af 10 tilsyneladende gode ideer, er der måske kun 1, der holder vand i virkeligheden. Vi kan se, at dette projekt vil blive gennemført efter de bedste metodiske forskrifter, og at alle parter vil gå til opgaven med loyalitet og et åbent sind. At alle har lyst til at lære og vil værne om evalueringens integritet. Så vi alle kan blive klogere på forældretræningsprogrammer på ADHD-området. Det kommer jo ikke kun ADHD-foreningen til gode, men vil være endnu en mursten, der kan styrke det skrøbelige fundament af viden, som børn og forældre kan stå på i deres daglige kamp med ADHD-vanskeligheder. Der er i det hele taget en noget skrøbelig videnskultur omkring arbejdet med sårbare børn, og det vil TrygFonden gerne være med til at ændre på. Vores strategi er tålmodig, det er nødvendigt, men vi ser også lys forude. Merete Konnerup, områdechef for trivsel, TrygFonden Oplevelsen har gjort mig ydmyg som underviser Det var en fantastisk oplevelse for mig at være forældretræner. Vi mødte forældre, der havde tillid til os og havde deres barn i fokus og brændte for at få viden om, hvordan de bedst muligt kunne støtte deres børn. Forældrene var utroligt åbne overfor hinanden og brugte hinandens erfaringer. Det var klart vores opfattelse, at de fik stor gavn af det forum på de 2,5 time til at blive klogere på at være forældre til et barn med ADHD. Oplevelsen har givet mig en indsigt og en stor ydmyghed overfor disse forældres dilemmaer. Som underviser får man mulighed for at have en stor indflydelse overfor forældrene, når de lægger deres private liv til diskussion. Det har jeg dyb respekt for. Man skal melde sig som forældretræner, hvis man vil klædes på fagligt og dygtiggøre sig i undervisningen af forældre, der jo vil det bedste for deres børn. Man bliver så meget klogere på de dilemmaer, forældrene står i. Og sikken glæde, når nye redskaber virker på børnene! Det er skønt at se forældrenes stressniveau dale og deres overskud til børnene øges. Det er fantastisk at være med til. Anette Damgaard, frivillig forældretræner på Kærlighed i Kaos kurset i Herlev i Anette er voksenunderviser, coach og faster til Ida på 10 år med ADHD. Forskningsprojektet er et vigtigt supplement til den eksisterende forskning og behandling Det nye forskningsprojekt er alle tiders. Det er vigtigt at søge nye behandlingsmetoder og herunder også undersøge, hvorledes man kan ruste forældrene til at tackle deres børns vanskeligheder bedst muligt. Det er interessant at se, hvorledes frivillig indsats kan indgå i den ofte langvarige behandling af børn med ADHD, og dermed er forskningsprojektet et vigtigt supplement til den forskning og behandling, der foregår inden for systemet. Forældretræning kan muligvis vise sig at forebygge opmærksomhedsmæssige vanskeligheder hos barnet, og endvidere bidrage til at hele familiens situation bedres i og med, at forældrene får nogle anvendelige værktøjer. Per Hove Thomsen, klinisk professor, forsker i ADHD på Aarhus Universitet

3 6 Interview med Maja Torp, som deltog som forælder på Kærlighed i Kaos i 2011 i Aalborg sammen med sin eksmand. Hun er mor til Gustav på nu 9 år med ADHD. Gustav har en tvillingesøster og en storebror. Jeg er kommet så meget tættere på mit barn Fortalt til Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHD-foreningen Hvorfor meldte I jer til kurset? Gustav var lige blevet diagnosticeret, og vi havde brug for en bedre forståelse og nogle redskaber for at kunne tackle ham. Vi havde haft mange år med frustrationer, konflikter og total mangel på overskud. Kurset var et forsøg på at ændre på situationen. Min eksmand og jeg anede ikke, hvad vi havde med at gøre. Men vi prøvede jo alt muligt og endte med at grave to grøfter, hvor vi stod og bebrejdede hinanden. Når den ene var hård, var den anden blød, fordi vi prøvede at kompensere. Kurset skabte et rum for den dialog, der ellers var meget svær at skabe. Vi fik et bedre samarbejde, der bundede i, at vi nu vidste, hvad vi havde med at gøre. Hvad var det for en oplevelse at starte på kurset? Jeg husker tydeligt den første kursusgang, hvor vi lavede en øvelse, hvor man skulle svare

4 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS 7 på, hvor svært det var derhjemme ved at gå rundt til nogle poster i lokalet. Det gjorde stort indtryk på mig at se, at de andre også havde haft de samme følelser af at føle sig bebrejdet og magtesløs. For det ligger jo lidt i luften, at ADHD bare er en dårlig undskyldning for, at man ikke har opdraget sit barn. Man bliver meget usikker på sig selv som forælder, hvis man står alene med det. Der er jo så utrolig mange følelser i det. Så det var en meget vedkommende og relevant øvelse, der gav mig en fornemmelse af, at det her kursus kommer til at blive godt for os. Hvad fik I ud af at deltage? Det helt afgørende for mig har været redskaberne til at håndtere og forebygge konflikterne. Jeg er kommet så meget tættere på mit barn. Vi har en fælles forståelse nu. Jo mere Gustav føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være Gustav. Det overskud, jeg fik, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder bl.a. skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for Gustav. Det havde jeg ikke haft overskud til ellers. Det er den gode spiral, man skal ind i. Man skal klædes på til at begynde at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som forældre. Det er meget nemmere at vise tydelighed, når selvtilliden er højere. Det var færre konflikter, der var omdrejningspunktet for at skabe den gode udvikling. Jeg oplever langt færre konflikter med Gustav, og de konflikter, som vi har, bliver hurtigt dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist, men når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som forældre også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De redskaber, som jeg benytter mig allermest af, er at hjælpe ham med at finde en udvej, at spejle hans følelser og at involvere ham i at være med til at finde løsninger.

5 8 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS for at de stærke følelser ikke skulle komme tilbage, men næste morgen vågnede han i rigtig godt humør. Et andet eksempel er sidste weekend, hvor han var stærkt utilfreds med rundstykkerne lørdag morgen, fordi han ville have haft en anden slags. Her talte jeg med ham om, hvordan han kunne komme med i butikken senere, så vi kunne være sikre på, at det var de rigtige, jeg købte til søndag morgen. Det gav ham ro at føle sig hørt og forstået og tilbudt en udvej, og han slappede så meget af, at han alligevel spiste den forkerte slags. Han kan helt klart ikke selv lide at være så fastlåst, og han kan godt mærke, at det er rimeligt at komme videre, men han kan bare ikke. Derfor bliver han meget lettet, når jeg tilbyder ham en udvej. Før kurset ville jeg have sagt til ham, at et rundstykke er et rundstykke, og at han kunne spise dem der var eller ingenting. Dengang gik jeg altid ind i en diskussion, og det kunne tage to timer at få ham videre. Vi råbte højt og det hele kørte op i en spids. Her kan jeg helt klart se en forskel i den måde, han bliver behandlet på. Kan du give et eksempel eller to? Gustav bliver meget rigid og kan ikke komme ud af en situation, når han har sat sig noget i hovedet, som ikke lader sig gøre at udføre eller hvor jeg ikke vil tillade det og sætter grænser. Det kan være enormt svært for ham at tillade sig selv at gå med til noget andet end det, han har sat sig for. Han føler sig ofte uretfærdigt behandlet, hvis der er noget, som han ikke må eller som ikke lader sig gøre. Jeg kan ikke snakke fornuft med ham, som jeg kan med mine andre børn. F.eks. ønsker han sengetider som sin storebror og mener tydeligt at kunne huske, at storebror måtte være senere oppe, da han var på samme alder, som Gustav er i dag. Den diskussion havde vi for nylig, og han satte sig demonstrativt i entréen med et tæppe over sig og holdt fast i en radiator parat til en lang, sej kamp. Det er stadig hans metode, hvis han på forhånd ved, at det bliver vanskeligt at komme igennem med sin vilje. Jeg satte mig roligt ned ved siden af ham og bad ham fortælle, hvad han var utilfreds med. Jeg kan jo godt forstå, at det er ærgerligt at skulle i seng, når man nu lige hygger sig det synes selv voksne. Jeg forsøgte at være tydelig ved at fortælle ham, at han skulle sove kl , men at vi kunne snakke om, hvordan han både ville kunne nå at spille computer og se TV, inden han skulle sove. Efter en del forhandlinger, hvor vi gav os god tid, kom vi frem til, at han kunne spille computer indtil kl. 20 og se TV i sengen fra kl. 20 til Det gav ham ro nok til at følge med ind i seng. Han skulle lige holdes om et stykke tid efterfølgende Så kurset har altså stadig en betydning her to år efter? Ja, helt klart. De redskaber, som jeg bruger, bliver mere og mere indgroede. Nu ligger de bare på rygraden og er blevet en vane. Vi råber ikke ad hinanden mere. Selv når jeg ikke har overskud, er det nemmere. Det er helt afgørende, at det er forældrene, der bliver klædt på. Det skal ind under huden på forældrene, for det er jo dem, der skal have kompetencerne. I stedet for at der bare kommer nogle ud og yder en indsats for så at trække sig igen. Gustav har været inde i en gradvis positiv udvikling og har udviklet sig meget de seneste par år. Bl.a. er hans selvtillid også gradvist blevet øget, og det har givet ham en stigende ballast. Det har i allerhøjeste grad givet mig en mere optimistisk tro på fremtiden for Gustav. Han har fortsat ingen venskaber, men vi har valgt, at vi først arbejder på det, når Gustav selv føler sig klar og giver udtryk for et behov. Det er meget vigtigt, at Gustav selv er parat til udviklingen ellers giver det unødige konflikter. Hvad vil du sige til forældre, som overvejer at melde sig? De skal helt klart springe på! Selvom de føler, de ikke har overskuddet, er det en god investering for at få overskud, og få tingene til at fungere på længere sigt. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så skal de springe på.

6 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS 9 Oversigt over projektets vigtigste aktiviteter Kærlighed i Kaos Her får I en oversigt over, hvornår vi begynder at rekruttere frivillige og forældre til projektet samt hvornår kurserne kommer til at køre: Marts 2013: April 2013: Maj 2013: Jun-aug. 2013: September 2013: Sep-nov. 2013: Nov-dec. 2013: Jan-apr. 2014: Maj-juni 2014: Aug-nov. 2014: Dec-jan : Feb-jun. 2015: Opstart og information Udvælgelse af deltagende lokalafdelinger Rekruttering af frivillige trænere Planlægning lokalt Rekruttering af forældre Uddannelse af de frivillige trænere Lodtrækning og fordeling af forældrene til 1. eller 2. kursus 1. kursusforløb Planlægning lokalt 2. kursusforløb Opsamling og evaluering Formidling og forankring Hold øje med forsiden af vores hjemmeside, hvis deltagelse i projektet kunne være noget for jer som forældre. I har mulighed for at være med, hvis jeres lokalafdeling har meldt sig til projektet, og hvis I opfylder kriterierne for deltagelse. De vigtigste kriterier for forældrene er, at I skal kunne deltage to personer sammen, I skal have et barn med ADHD eller ADHDlignende adfærd i alderen 3-9 år, og så skal I kunne møde på kurset begge to en aften om ugen i 12 uger uden børn. Ansøgningsskema bliver tilgængeligt på til september.