Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågældende KKR-område.

Transkript

1 Til borgmesteren Møde i KKR Midtjylland den W Dagsordenens punkt.. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af fem tilsynskommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform. I forlængelse af den mail KL, sendte til jer samme dag, følger her nogle supplerende oplysninger om processen for anbefaling af, hvilke fem kommuner der skal være tilsynskommuner. Oplægget fra regeringen indebærer, at der skal findes en tilsynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling om, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Processen bliver relativ kort og intensiv, idet ministeren har spillet ud med, at kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Af hensyn til den lokalpolitiske proces arbejder KL på at få udskudt denne frist en måned. Den 4. oktober 2012 Jnr P22 Sagsid Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 KL vil facilitere processerne, og der vil snarest blive indledt dialog med KKR-formandskaberne herom. Når drøftelserne mellem kommunerne i regi af KKR er afsluttet, vil KL give ministeren en samlet tilbagemelding med de fem KKR's anbefaling af fem tilsynskommuner. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågældende KKR-område. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i begyndelsen af 2013 om de nye Tilsynskommuner. Men der har selvfølgelig allerede rejst sig mange spørgsmål efter offentliggørelsen af regeringens oplæg. KL er derfor gået i dialog med Social- og Integrationsministeriet for at prøve at få afklaret så mange som muligt af disse spørgsmål og så hurtigt som muligt. Det er i den forbindelse aftalt, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe, som drøfter og

2 afldarer de forskellige spørgsmål. Det er endvidere aftalt, at der hurtigt skal etableres mulighed for, at kommunerne kan stille spørgsmål og få svar i en form, der gør spørgsmål/svar tilgængelige for alle. Som nævnt i mailen den 26. september havde KL gerne set, at regeringen havde valgt en anden måde at organisere tilsynsopgaven på end i fem store enheder. Men som reaktionerne efter offentliggørelsen af regeringens oplæg har vist, er der bred politisk opbakning i Folketinget til ministerens model. Derfor vil KL opfordre kommunerne til at gå konstruktivt ind i opbygningen af de nye tilsynsenheder og medvirke til at føre reformen ud i livet. Det gælder i første omgang anbefaling af tilsynskommune, hvor vi håber, at kommunerne vil udnytte muligheden for selv at pege på en tilsynskommune i KKR regi. KL vil såvel i den igangværende dialog med ministeriet som i forbindelse med den kommende lovgivning arbejde for, at der i loven sikres bedst muligt råderum for kommunal indflydelse på de nye Tilsynskommuner. Det gælder især spørgsmål som samspillet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner om kvaliteten og prisen på godkendelse og tilsyn, muligheder for at anvende private leverandører og tilbyde tillægsydelser, fx på ældreområdet. Med venlig hilsen.f;ye:«ik Nielsen Kristian Wendelboe 2

3 Møde 1 KKR Midtlylland den, oktober 2012 Dagsordenens punkt (3. Q. b Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives. Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de øvrige tilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for de mennesker, som bor der. Desværre er dette ikke altid tilfældet i dag. Der har været for mange eksempler på sociale døgntilbud, som modtager borgere, som de ikke har kompetencerne til at hjælpe, eller som opkræver en betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold til den indsats, som tilbuddet kan levere. Der har også været eksempler på gode tilbud, som er groet fast i en forældet pædagogik, fordi de ikke er blevet udfordret på deres pædagogiske tilgang og dermed ikke har udviklet sig. Det har kunnet lade sig gøre, fordi godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud ikke altid har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene. Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien. Tilsynet skal altid være to skridt foran. Det kræver en reform, der indeholder markante ændringer. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud. Partierne er enige om, at der fra centralt hold skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet, som vi bør kunne forvente af de tilbud, som huser vores mest udsatte borgere. Reformen skal desuden sikre en langt højere faglighed og en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet. Reformen træder i kraft den 1. november Der vil samlet været et finansieringsbehov på 140 mio. kr. i perioden Udgifterne finansieres på finansloven for Reformen finansieres inden for rammerne af den samlede finanslov. Der er således ikke tilknyttet særskilt finansiering som led I aftalen. Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal bidrage til at styrke kontrollen med og udviklingen af de sociale døgntilbud. Aftalen omfatter 6 hovedtemaer: 1) Et mere professionelt og ualkengigt tilsyn, 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden, 3) Borgerne i centrum, 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes og 5) Bedre styr på økonomien. 1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn Det er en kompleks og krævende opgave og et stort ansvar at godkende og føre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 1/6

4 25. oktober 2012 De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. I mange kommuner er der i dag alene få tilsynsførende. Derfor er det også vanskeligt for den enkelte kommune at sikre, at alle disse kompetencer er til stede i tilsynet i dag. Samtidig viser undersøgelser, at der i dag ikke føres det fornødne tilsyn i alle kommuner. I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med både egne og private tilbud. Dette kan være problematisk, fordi da der ikke er uafhængighed i opgaveløsningen. Der er brug for en højere grad af uvildighed også i forhold til de kommunale og regionale tilbud. Samtidig er den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, vigtig for at sikre udvikling i tilbuddene. Det skal samtidig sikres, at der bliver høj kvalitet i godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til alle tilbud i landet. Det kræver væsentligt større enheder end i dag. For at undgå uforholdsmæssig lang transporttid ønsker partierne dog, at der skal være en begrænset mulighed for at etablere afdelingskontorer. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der etableres ved lov ét socialtilsyn i hver geografisk region, som bliver dækningsområdet for hvert socialtilsyn (Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd). Socialtilsynene placeres i fem kommuner og får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. Socialtilsynene må ikke føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Tilsynet med tilbuddene i denne kommune skal føres af et af de øvrige socialtilsyn. Der gives mulighed for at etablere maksimalt &.t afdelingskontor inden for socialtilsynets geografiske dækningsområde, såfremt hensynet til at undgå uforholdsmæssig lang transporttid tilsiger det. Dette sikrer, at der kan tages højde for store geografisk afstande, samtidig med at det er muligt at sikre de nødvendige kompetencer i alle socialtilsyn. Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af centralt opstillede kriterier og kan give påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Tilsynet skal på tilsynsbesøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Der vil blive opstillet kriterier for, hvornår der skal føres et skærpet tilsyn. Herunder vil der i vejledningsmateriale blive redegjort for, hvornår anmeldte hhv. uanmeldte tilsynsbesøg kan være relevant. Tilsynets drift finansieres via takster, som opkræves hos tilbuddene. Der skal sikres større gennemsigtighed med tilsynstaksterne. Samtidig skal taksten i højere grad end i dag afspejle de faktiske omkostninger for tilsynet, sådan at de tilbud, der underlægges et skærpet tilsyn og dermed også understøttes i et kvalitetsløft, også betaler for det. Der udvikles relevant efteruddannelse for alle tilsynsførende. Der oprettes en national 'audit-funktion' i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen. Audit-funktionen skal desuden sikre, at ny viden kontinuerligt anvendes i socialtilsynenes arbejde. For at understøtte et tilsyn af høj kvalitet skal audit-funktionen foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Der skal herunder udvikles redskaber til trivselsvurderinger, hvor erfaringerne fra regionerne inddrages. Det personrettede tilsyn forbliver i den anbringende/visiterende kommune. 2/6

5 25. oktober 2012 Social- og integrationsministeren vælger én kommune i hvert socialtilsyns geografiske dækningsområde, som får ansvaret for socialtilsynet i området. Kommunerne vælges efter indstilling fra KL og kommunerne. Forligspartierne opfordrer til, at de kommuner, som KL og kommunerne indstiller til ministeren, er kommuner, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. Forligspartierne opfordrer endvidere til, at de indstillede kommuner, afspejler landet som helhed, dvs, at kommunerne varierer både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for dækningsområdet. Valget af kommuneme forelægges forligspartierne ved et orienteringsmøde, når indstillingen fra kommuneme foreligger. 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden Sociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskellig størrelse. Men der bør for alle tilbud kunne stilles krav om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere deres viden og udvikle deres kompetencer. Der findes masser af gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde. Forligspartierne ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at disse tilbud udvikles til at blive endnu bedre. Og de tilbud, som ikke er gode nok, skal lukkes. Det skal blandt andet ske ved at stille krav til tilbuddene og gøre det klart, hvad der forventes af dem. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgrupper, sociale metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan. Socialstyrelsen nedsætter en gruppe af eksperter, der bl.a. inspireret af erfaringeme fra Sverige skal opstille forslag til indikatorer for kvaliteten af de sociale døgntilbud. Ekspertgruppen skal sikre en bred inddragelse af bl.a. interesse- og brugerorganisationer på området samt kommuner, som allerede arbejder indgående med udvikling af kvalitetsmodeller på det sociale område. Socialtilsynene skal anvende kvalitetsindikatoreme i bedømmelsen af tilbuddene. Indikatorer for kvalitet kan fx være de fysiske rammer, de ansattes kompetencer ift. målgruppen, håndtering af magtanvendelse og beboer- og pårørendeinddragelse mv. Indikatorerne skal løbende tilpasses efterhånden, som der opnås mere viden på området. Socialtilsynene skal nygodkende alle tilbud efter de nye krav inden for en periode på to år. Socialtilsynet skal fremhæve konklusionerne fra det seneste tilsyn på Tilbudsportalen, så eventuelle anmærkninger eller påbud, som tilsynet har givet tilbuddet, er synlige. Det kan for eksempel være oplysninger om, at tilbuddets kompetencer ikke afspejler de målgrupper, som tilbuddet angiver at kunne rumme. Det styrker kvaliteten, når private tilbud har en bestyrelse, som kan give sparring og kontrollere ledelsen. Derfor gøres det til en indikator for skærpet tilsyn, hvis et tilbud ikke har en bestyrelse, fx fordi det er oprettet som en enkeltmandsvirksomhed. 3/6

6 25. oktober ) Borgerne i centrum Kvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er der ikke krav om, at tilsynet altid skal høre beboerne og pårørende i forbindelse med et tilsynsbesøg. Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger kan imidlertid være væsentlige bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten. Det sker desværre også, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de visiterende kommuner til driftstilsynet. Der har fx været sager, hvor kommuner har fjernet børn fra anbringelsessteder på grund af problemer, uden at den tilsynsførende kommune er blevet underrettet. Endelig er det problematisk, at et tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede af tilbuddets situation, hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk for kritik af det personale, som de er dybt afhængige af. Der skal sikres et langt større fokus på borgeren i det generelle tilsyn med tilbuddene. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der indføres en gensidig underretningspligt mellem de anbringende/visiterende kommuner og socialtilsynene ved bekymrende hændelser. Kommunernes handleplaner skal udleveres til tilbuddene. Der stilles krav om, at skriftlige tilsynsrapporter skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Der stilles krav om, at tilbuddet skal oplyse tilsynet om, hvilke kommuner der har visiteret borgere til tilbuddet. Der indføres krav om, at der i forbindelse med et tilsyn altid skal indgå oplysninger fra beboere og ansatte og for visse målgrupper også fra pårørende. Der indføres krav om, at socialtilsynet altid skal høre de anbringende/visiterende kommuner om deres vurdering af tilbuddets evne til at nå de opstillede mål for borgeren. Det foreslås, at der oprettes en 'whistleblower-funktion' i hvert socialtilsyn, som beboere, pårørende, ansatte mv. kan ringe til med henblik på at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Det skal sikres, at oplysninger om funktionen er kendt i alle tilbud og tydeligt tilgængelige, herunder for pårørende. 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes I dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte og handicappede børn og voksne. Der er for eksempel ikke krav om godkendelse af længerevarende botilbud til voksne, selvom der kan være tale om beboere med store og komplekse problemer. Der er desuden ikke krav om godkendelse af kommunale og regionale tilbud. Endelig er der ikke krav om godkendelse, hvis en kommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør imidlertid ikke gøre nogen forskel for borgerne, om de bor i et kommunalt eller et privat tilbud. De bør opleve, at der stilles samme høje krav til kvaliteten. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Kommunale og regionale døgntilbud skal omfattes af regler om godkendelse og tilsyn på lige fod med private døgntilbud. Følgende tilbudstyper omfattes af et krav om godkendelse: 4/6

7 25. oktober 2012 Plejefamilier til børn og unge ( 66, nr. 1 og 2) Opholdssteder til børn og unge ( 66, nr. 5) Døgninstitutioner til børn og unge ( 66, nr. 6) Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud ( 101) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende botilbud til voksne ( 108) Kvindekrisecentre ( 109) og krisecentre for mænd ( 107 og 110) Forsorgshjem ( 110) Tilbud, som falder ind under godkendelsesordningen, skal godkendes, selv om en kommune eller region benytter alle pladser, herunder hvis tilbuddet kun består af én plads. Det vil fortsat være muligt for den enkelte kommune at godkende en plejefamilie og et værelse ("eget værelse" mv.) som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller ung. Det er i så fald fortsat den anbringende kommune, som skal føre tilsyn med plejefamilien. Hjælp og støtte i botilbudslignende tilbud i almene boliger vil også blive omfattet af lovgivningens krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn, men det er behov for i samarbejde med KL og interessenterne på området at afklare de praktiske muligheder og definitioner. Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kommunernes brug af egne værelser, der er konkret godkendte. Der foretages derfor en undersøgelse af kommunernes brug af egne værelser. Undersøgelsen færdiggøres inden for to år. 5) Bedre styr på økonomien Det er afgørende, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en solid økonomi. Hvis et tilbud bukker under af økonomiske årsager, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte men i høj grad også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet. Forligspartierne ønsker derfor større gennemsigtighed omkring økonomien i tilbuddene. Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynet udgangspunkt i en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets takster beregnes med udgangspunkt heri. Hvis der skal opnås større gennemsigtighed i forhold til tilbuddenes økonomi, kan budgettet dog ikke stå alene som styringsredskab. Det nuværende regelsæt er samtidig meget uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt. Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge en fornuftig økonomistyring, som muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og henlæggelser til sikring af, at krav fra tredjemand altid kan indfries. Derfor skal reglerne ændres, så der stilles relevante krav til tilbuddene, som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig kvalitet. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: 5/6

8 25. oktober 2012 Socialtilsynet skal som i dag godkende tilbuddets samlede budget. Herudover skal tilsynet have indsigt i tilbuddets regnskab for at have mulighed for at følge udviklingen i økonomien. Der stilles krav om oplysning af en række økonomiske nøgletal som led i det løbende driftsorienterede tilsyn. Nøgletallene kan fx være: o Soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de samlede aktiver) o Overskud/omsætning o Lønninger og uddannelsesomkostninger/omsætning fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise o Ejendomsudgifter/omsætning o Beboerrelaterede udgifter/omsætning o Den samlede udgift til løn fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise For tilbud, der er del af en koncem, skal tilsynet have mulighed for at følge med i pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele. Koncerner skal udarbejde en samlet årsrapport for hver enhed. Det skal være muligt for en koncern at blive godkendt på landsplan, således at kun én myndighed godkender og fører tilsyn med koncemen, inkl, afdelinger/de enkelte tilbud. Det betyder, at der fremover vil være én indgang for de private tilbud, der er organiseret som koncemer eller landsdækkende fonde. Der skal dog stadig ske udtrykkelig godkendelse af alle afdelinger. Der skal fortsat opstilles budget for hvert tilbud. For kommunale og regionale tilbud vil der også være krav om gennemsigtighed i økonomien. Det tydeliggøres, at tilbuddenes revisorer skal udføre både finansiel revision og forvaltningsrevision (økonomisk-kritisk revision). Der opstilles kriterier for udførslen af forvaltningsrevisionen. Et af kriterieme skal sikre, at tilbuddets honorarer til ledelse og bestyrelser står i rimeligt mål med indsatsen og kompetenceme. Forligspartiernes opfølgning på aftalen Der er med reformen tale om en stor og gennemgribende ændring af den måde, som sociale tilbud drives på i kraft af et styrket og uvildigt tilsyn. Aftalen har derfor betydning for store dele af de udsatte børn og voksne og borgere med handicap i Danmark. Forligspartierne er derfor enige om at følge implementeringen af reformen. Forligspartierne inddrages inden det meldes ud, hvilke kommuner, som får ansvaret for de fem socialtilsyn. Der er derudover enighed om, at der skal foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år. Med opfølgningen ønsker forligspartierne at sikre, at reformen implementeres i overensstemmelse med partiernes ønske om en højere kvalitet af de sociale døgntilbud. Opfølgningen skal blandt andet følge op på, om formålet med reformen opfyldes med de iværksatte tiltag, eller om der er behov for yderligere tiltag, fx skærpede krav til virksomhedsformer og bestyrelser. Herudover skal opfølgningen belyse udviklingen i antallet af offentlige henholdsvis private tilbud og variationen i socialtilsynenes tilsynstakster. 6/6

9 KL Møde i KKR Midtjylland den e)/-si NOTAT Dagsordenens punkt 3). Q. c Tilsynskommunernes opgaver Den 25. oktober 2012 Indledning Onsdag den 26. september 2012 lancerede social- og integrationsministeren som led i socialreformen et udspil til en ny tilsynsreform "Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne". Den ny tilsynsreform indeholder en række initiativer, der skal sikre en bedre indsats og højere kvalitet i de sociale døgntilbud, hvor udsatte borgere bor. Regeringen lægger i sit udspil til en reform blandt andet op til, at godkendelses- og tilsynsopgaven flyttes fra de 98 kommuner til 5 tilsynsenheder i 5 kommuner (fem tilsynskommuner). Tilsynskommunerne må ikke føre tilsyn med egne tilbud. Jnr P22 Sagsid Ref JBS, HGH jbs@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Formålet med flytning af tilsynsopgaven er at fremme faglig bæredygtighed og uafhængighed fra den enkelte kommunalbestyrelse. 1/4 Fakta Social- og integrationsministeren har i forbindelse med lanceringen af udspillet tilkendegivet, at det permanente merudgiftsniveau (dvs, udgifterne til de nye opgaver, som ligger i reformen) fra 2016 vil være 35 mio. kr. årligt. I overgangsperioden estimerer Social- og integrationsministeriet merudgiftsniveauet til at være samlet 140 mio. kr. Begge dele baseres på en forudsætning om, at de fem tilsynskommuner skal stå for godkendelse af og tilsyn med ca sociale døgntilbud. Merudgifter forbundet med indførelsen af de fem tilsynskommuner fastlægges endeligt i forbindelse med den kommende DUT-forhandling af lovforslaget.

10 Udvidelse af godkendelses- og tilsynsopgaven Med regeringens udspil til en tilsynsreform udvides godkendelses- og tilsynsopgaven, som vi kender den i dag. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de nye opgaver, som de fem tilsynskommuner forventes at varetage: Ensartede kriterier for alle fem tilsynskommuner De fem tilsynskommuner skal løse opgaven på grundlag af en række centralt opstillede kriterier. Flere tilbud skal godkendes Tilsynskommunerne skal godkende alle sociale tilbud, hvilket vil sige både private, kommunale og regionale tilbud. Ældreområdet er undtaget. På børneområdet betyder det, at alle anbringelsessteder skal godkendes undtaget netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier samt egne værelser mv. På voksenområdet betyder det, at alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes. Også tilbud, hvor en kommunalbestyrelse anvender samtlige pladser, skal godkendes, herunder enkeltmandsforanstaltninger. Alle tilbud skal ny-godkendes Tilsynskomn-mnerne skal over de første to år ny-godkende alle de sociale tilbud efter de nye kriterier. Kontrol og læring Tilsynskommunerne skal føre både anmeldt og uanmeldt tilsyn, så tilsynet både sikrer kontrol med og læring for tilbuddene. Systematisk forberedelse Tilsynskornrnunerne skal lave en mere systematisk forberedelse af tilsynet, end den vi ser i dag. Dvs, at tilsynet skal baseres på flere datakilder. Kriterier for skærpet tilsyn Tilsynskommunerne skal ud fra centralt opstillede kriterier føre et skærpet tilsyn med de sociale tilbud, når grundlaget herfor er tilstede. Regler om påbud Tilsynskommunen får mulighed for at give de sociale tilbud et påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Påbuddet kan fx indeholde krav til personalets uddannelse, så målgruppen kan håndteres på forsvarlig vis. 2

11 Indikatorer for kvalitet Tilsynskommunerne skal i forbindelse med godkendelse og tilsyn vurdere kvaliteten i de sociale tilbud ud fra en række nærmere fastlagte indikatorer. Indikatorerne kan fx være, om anbringelsesstedet kan sikre en god skolegang for barnet eller den unge, at børnene eller den unge opholder sig i en bolig af god kvalitet, og at der i behandlingen er en høj kvalitet af omsorg, pleje og behandling osv. Indikatorerne er endnu ikke udarbejdet, men forventes udarbejdet af en række eksperter på området i løbet af efteråret Samspil mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i regionen Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner får en gensidig forpligtelse til at underrette hinanden, når der opleves bekymrende hændelser i tilbuddene. Tilsynskommuneme skal udarbejde en årsrapport om tilsynet. Det forventes, at denne skal drøftes i regi af rammeaftalerne. Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner kan evt, sammen sætte fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene og på deres kompetencer og redskaber, når de skal forhandle den konkrete ydelse og pris. Krav om inddragelse af brugertilfredshedsundersøgelser Tilsynskommunerne skal systematisk inddrage brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger i tilsynet. Whistleblower-funktion Tilsynskommunerne skal oprette en whistleblower-funktion, hvor borgere, pårørende og medarbejdere kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Vurdering af tilbuddenes økonomi Tilsynskommunerne skal på baggrund af tilbuddenes årsrapport, der indeholder økonomiske nøgletal for tilbuddet, udskiftning i personalegruppen og ændringer af betydning for opgaveløsningen, vurdere om tilbuddets økonomi er bæredygtig og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet. 3

12 KL NOTAT Møde i KKR Midtjylland den C11( Dagsordenens punkt 3 2 d Procesplan: Anbefaling af tilsynskommune Onsdag den 26. september 2012: Social- og integrationsministeren offentliggør regeringens oplæg til en tilsynsreform: "Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne". Torsdag den 4. oktober 2012 Borgmesterbrev fra KL om regeringens tilsynsreform og proces for anbefaling af fem tilsynskommuner. Den 25. oktober 2012 Jnr A26 Sagsid Ref ABK abk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Torsdag den 25. oktober 2012: Møde i KL's repræsentantskab: Orientering om processen op til regeringens oplæg til reform (herunder KL's synspunkter), indholdet i regeringens oplæg og processen for anbefaling af tilsynskommuner. Tlf Fax /2 Møde i KL's bestyrelse: Bestyrelsen drøfter regeringens oplæg til tilsynsreform og den videre proces. Torsdag den 25. oktober 2012: Politisk aftale mellem alle partier i Folketinger om en godkendelses- og tilsynsreform: "Et Nyt Socialtilsyn". Fredag den 26. oktober 2012: Borgmesterbrev fra KL om den indgåede politiske aftale i Folketinget og proces for anbefaling af fem tilsynskommuner.

13 Tirsdag den 6. fredag den 9. november 2012: Møder i de fem KKR. Social- og integrationsministeren deltager i fire af møderne. Dette er aftalt for længe siden. Hun har deltaget i KKR Hovedstadens møde. November december 2012: Drøftelser (forhandlinger) i og på tværs af kommunerne om, hvem der skal anbefales som tilsynskommune. Herunder skal der også være mulighed for, at spørgsmålet kan vendes i kommunalbestyrelserne for at sikre, at der er politisk opbakning. Den "valgte" tilsynskommune skal have mulighed for behandling og konkret beslutning i kommunalbestyrelsen. Ultimo december 2012: KKR-formandskaberne formidler anbefalingerne fra de fem KKR-områder til KL. KT sender anbefalingerne fra de fem KKR samlet til ministeren. Den 1. januar ? Herefter indledes implementeringsarbejdet, som KL også vil facilitere. Tilsynskommunerne skal iflg. regeringens oplæg og den politiske aftale mellem Folketingets partier være køreklare og funktionsdygtige fra den 1. november

14 K L Møde i KKR Midtjylland den PRESSEMEDDELELSE Dagsordenens punkt 3. e, KL beklager centralistisk tilgang i tilsynsreform Den 26. oktober 2012 KL noterer sig, at der er indgået en bred politisk aftale om en reform af kommunernes arbejde med at godkende og føre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. Men KL beklager, at man har valgt en centralistisk model, hvor tilsynet samles i fem store enheder, og frygter, det vil gå ud over nærheden og kvaliteten. "Det er positivt, at tilsyns- og godkendelsesopgaven fastholdes på kommunale hænder. Men som KL påpegede, allerede da regeringen lagde sit forslag frem, er det ærgerligt, at vi nu får nogle meget store administrative enheder, hvor vi mister nærheden," siger KL's formand Erik Nielsen. "Det er helt afgørende, at de erfaringer, der høstes gennem tilsynet, slår bedst muligt igennem i kommunernes praksis og dermed komme alle til gode. Det havde man meget lettere kunne sikre med enheder. Det er derfor ærgerligt, at vi nu kun får fem meget store enheder, hvor det bliver meget sværere, at sikre den løbende kontakt og dialog, der skal være mellem tilsynskommunerne og de øvrige kommuner". KL's formand glæder sig over, at der med aftalen stilles skærpede krav til tilbuddenes faglighed, gennemsigtighed og professionalisme. Desuden er det godt, at staten påtager sig et klart ansvar, når det gælder systematisk opbygning af viden og etablering af klare faglige retningslinjer for tilsynets arbejde. "Uanset hvor meget vi ønsker det, så kan ingen administrativ reform sikre, at alle ulykkelige børnesager forsvinder. Men jeg vil gerne understrege, at vi i kommunerne nu går aktivt ind i arbejdet med at opbygge de nye tilsynsen-

15 heder, og vi vil kæmpe alt hvad, vi kan for, at det kommer til at gøre en positiv forskel for de udsatte børn, unge og voksne, som det hele drejer sig om," siger Erik Nielsen. 2

16 ,4 I. KL 4I Til borgmesteren Mode 1 KKR Midtlylland den Dagsordenens punkt12$ Aftale om "Et Nyt Socialtilsyn" og anbefaling af fem tilsyns kommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform (se KL's borgmesterbrev af 4. oktober 2012). Der blev i går den 25. oktober 2012 indgået en politisk aftale med alle partier i Folketinget om en godkendelses- og tilsynsreform. Aftalen bygger på det grundlag, der ligger i oplægget fra regeringen. Der skal således fortsat findes en tilsynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling til KL om, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Den 26. oktober 2012 Jnr P22 Sagsid Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Det fremgår af den nye politiske aftale: At der skal udpeges en tilsynskommune, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. At tilsynskommunen kan etablere et afdelingskontor inden for tilsynets geografiske dækningsområde. At der oprettes en central funktion i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen, herunder foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Social- og Integrationsministeriets pressemeddelelse samt den politiske aftale, hvoraf tilsynskommunens opgaver og krav til tilsynsarbejdet fremgår, vedlægges. Processen bliver som allerede omtalt i borgmesterbrevet af 4. oktober 2012 relativ kort og intensiv, idet kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågældende KKR-område.

17 På de kommende KKR-møder den november vil der blive lagt op til at drøfte tilrettelæggelse af processen i de enkelte områder. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i medio februar 2013 om de nye tilsynskommuner. Lovforslaget forventes vedtaget ved udgangen af maj/primo juni 2013 med ikrafttræden 1. november I. KL har kommenteret den politiske aftale i vedlagte pressemeddelelse. KL vil følge det lovforberedende arbejde tæt, herunder arbejde for at få afklaret så mange spørgsmål til aftalen så hurtigt som muligt. Med v nlig hilsen Nielsen Kristian Wendelboe 2

18 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET 11. juni 2012 Møde i KKR Midtjylland den Dagsordenens punkt ib -4 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt kr. over bloktilskuddet til finansiering af Væksthusene, jf. tabel 1. Tabel 1. Fordeling af midlerne mellem Væksthusene pba. befolkningstallet: Væksthus Hovedstadsregionen ,000 kr. Væksthus Sj ælland kr. Væksthus Syddanmark kr. Væksthus Midtj ylland kr. Væksthus Nordjylland kr. I alt kr. På baggrund af aftalen af 15. juni 2009 er KL og EVM med denne aftale enige om, hvilke mål, der er gældende for alle Væksthusene i 2013 og indarbejdes i aftalerne mellem de respektive Kommunekontaktråd og Væksthuse. Rammer for Væksthusenes aktiviteter i 2013 Væksthusenes vision er, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der har flest nye vækstvirksomheder. Væksthusenes mission er at skabe vækst hos nye og mindre danske virksomheder i hele landet. Væksthusenes opgaver: 1. Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan, og Væksthusene skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. 2. Væksthusene skal være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og er dynamo bevilling. Belobet justeres og udmeldes efter udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i juli 2012.

19 2/6 er i udviklingen af initiativer, der styrker vækstkulturen og væksten hos virksomhederne. 3. Væksthusene kan være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, regionerne, staten og EU. Væksthusene må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. Væksthusenes målgruppe er nye og mindre virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Det er Væksthusenes opgave at finde, opdyrke og motivere vækstvirksomheder til at udløse deres vækstpotentiale. Væksthusene skal understøtte virksomhedernes internationalisering gennem vækstkortlægningen. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal værne om deres fælles identitet ved at arbejde med fælles pr- og markedsføringstiltag samt anvende den fælles designmanual og den fælles kommunikationsplatform, der er aftalt mellem Væksthusene og Erhvervsstyrelsen. KL og EVM finder det desuden afgørende, at Væksthusene fortsætter arbejdet med at effektivisere og professionalisere indsatsen og dele viden om deres regionale aktiviteter, samt virker som en drivkraft for samarbejde og udvikling i det samlede rådgivningssystem. Væksthusene skal styrke netværksdannelser mellem virksomheder og relevante samarbejdspartnere. KL og EVM er endvidere enige om, at der er brug for at udvikle nye initiativer, der styrker sammenhængen i den kommunale indsats. Væksthusene opfordres til at tage initiativ til et samarbejde med den lokale erhvervsservice om at udarbejde et sæt guidelines for, hvordan og hvornår en virksomhed skal henvises til Væksthuset og vice versa. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal arbejde på at fremme kendskabet til Væksthusene i hele uddannelsessystemet. KL og EVM ønsker således, at Væksthusene og kommunerne samarbejder om at skabe en effektiv, sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibel erhvervsservice. Fælles kompetenceudviklingsforløb styrker sammenhængen i systemet. Væksthusene skal derfor videreføre dialogen med øvrige aktører samt spille en aktiv rolle for at fremme national eller regional videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling af aktørerne. KL og EVM er enige om, at det er væsentligt, at der lokalt bakkes op om de initiativer, Væksthusene igangsætter.

20 3/6 Skabelsen af en bredspektret iværksætter- og vækstkultur forudsætter et stærkt samarbejde mellem kommunernes lokale erhvervskontorer og kommunernes fælles indsats i Væksthusene. Den viden Væksthusene opbygger om virksomhederne og erhvervslivet generelt skal være til rådighed for kommunerne i deres arbejde med generelle erhvervsudviklingsstrategier og omvendt. EVM og KL er enige i, at Væksthusene kan aftale med KKR at anvende op til 5 pct. af midlerne til forsøg og udvikling af nyt tiltag, hvor resultaterne dokumenteres. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal benytte og medvirke til videreudvikling af de systemer, der er stillet til rådighed for Væksthusene og lokale erhvervskontorer. EVM vil som hidtil også i 2013 medfinansiere punkt 1-5 under forudsætning af, der afsættes midler hertil i finansloven for Væksthusene finansierer punkt 6-8. Ændres disse forudsætninger, tages dette op til fornyet drøftelse mellem KL og EVM. 1. Aftalt udvikling af CRM-system 2. Startvækst.dk 3. Vækstguiden.dk 4. Væksthjulet 5. Rådgiverbørsen.dk 6. CRM drift 7. Brugerevaluering drift 8. Fælles telefonnummer til erhvervsservice På baggrund af data i CRM-systemet udarbejder Erhvervsstyrelsen årligt statistikker for Væksthusenes målopfyldelse. Erhvervsstyrelsen præsenterer endvidere deskriptive statistikker for den sammenhængende erhvervsservice. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal bidrage til gennemførelsen af Global Entrepreneurship Week i 2013 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og andre partnere under forudsætning af, der afsættes midler hertil i finansloven for KL og EVM er enige om at fortsætte arbejdet med at udmønte relevante initiativer målrettet iværksættere og potentielle vækstvirksomheder i samarbejde med Væksthusene. KL og EVM er enige om fortsat at afholde møder mellem Væksthusenes direktører og formænd samt KL og Erhvervsstyrelsen. Disse parter mødes endvidere to gange årligt med Væksthusenes interessenter i Det Rådgivende Forum for Væksthusene afholdt af Erhvervsstyrelsen.

21 4/6 KL og EVM er enige om at fortsætte drøftelserne om den struktur, der efter 2015 skal sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem til gavn for virksomheder og vækst. Resultatmål for Væksthusene i 2013 Aktivitetsmål 1. Væksthusene skal vejlede og motivere 4000 virksomheder til vækst. Heraf skal 2000 virksomheder gennemføre en vækstkortlægning, der afsluttes med en vækstplan og tilmelding til brugerevaluering, mens 2000 andre virksomheder skal deltage i andre væksthusaktiviteter som fx konferencer, workshops el lign. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 hhv. i CRM-systemet for de 2000 virksomheder der gennemfører vækstkortlægning, hhv, ved separat registrering for de andre 2000 virksomheder, der deltager i andre væksthusaktiviteter. Antallet af virksomheder fordeles mellem Væksthusene efter samme fordeling som bloktilskuddet. Hovedparten af virksomhederne, der får vækstkortlægning i 2013, skal være nye i forhold til Væksthusene henviser mindst 80 pct. af virksomhederne, der har fået en vækstkortlægning i 2013, til private rådgivere eller offentlige tilbud. Henvisningen dokumenteres i vækstplanen. Mindst 70 pct. af henvisningerne skal være til private rådgivere. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i CRM-systemet. I opgørelsen indgår virksomheder, der har raet en vækstkortlægning i 2013, er tilmeldt brugerevaluering i 2013, og som i 2013 er registreret i CRM-systemet med en henvisning til privat rådgivning eller offentlige tilbud. Kvalitetsmål 3. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til, at de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og er tilmeldt brugerevaluering i 2013, vil anbefale Væksthusene til andre.

22 5/6 Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?" måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er "usandsynligt" og 10 er "meget sandsynligt". Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). 4. Mindst 80 pct. af de private rådgivere og de offentlige institutioner, som Væksthusene henviser til i 2013, er tilfredse eller meget tilfredse med Væksthuset og Væksthusets kompetencer. Målopfyldelse Målet opgøres pr. 31. december 2013 af Erhvervsstyrelsen, der udsender elektroniske spørgeskemaer til henholdsvis rådgivere og offentlige institutioner, som Væksthusene iflg. CRM-systemet per 15. december 2013 har henvist til i Målet opgøres som andelen af rådgivere og offentlige institutioner, som har svaret "tilfreds" eller "meget tilfreds" på spørgsmålene: "Hvor tilfreds er du samlet set med Væksthuset?" og "Hvor tilfreds er du samlet set med Vækstkonsulentens kompetencer". Manglende svar indgår ikke i beregningen. 5. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 40 i forhold til, at de virksomheder, der er blevet henvist til rådgivning og er tilmeldt brugerevaluering i 2013, vil anbefale den konkrete rådgiver til andre (Net Promotor Score). Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale den rådgiver, Væksthuset har henvist til, til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?" måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er "usandsynligt" og 10 er "meget sandsynligt". Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). Effektmål 6. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger beskæftigelsen mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til 2013.

23 6/6 Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum 1/2 årsværk eller omsætning svarende til 1/2 årsværk., og dels har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 7. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger omsætningen mindst 15 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik dels er "aktive", dvs, har en omsætning over kr , og dels har under 250 ansatte. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 8. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger eksporten mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der har eksport og som ifølge Danmarks Statistik dels er "aktive", dvs. har en omsætning over kr , og dels har under 250 ansatte. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen.