DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL
|
|
|
- Lilian Brøgger
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund
2 Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den universalistiske models virkninger 15 Sporskifter, motiver og drivkræfter 17 Den universalistiske velfærdsstat og sygekassemodellen 18 Sygekassemodellen 20 Model Danmark og universalismen. Myte eller realitet? 22 Kapitel 2 De sociale reformers gennembrudsår Hjælp til værdigt trængende 26 Sygekasseloven 27 Alderdomsunderstøttelsesloven af for de værdigt trængende 29 Ulykkesforsikring og arbejdsløshedskasse 32 Universel sygepleje - et forslag forud for sin tid 33 Drivkræfterne bag det sociale opbrud 37 Kapitel 3 De fælles institutioners opståen og udvikling 40 De gamle 41 Det fælles hospital 42 Skoletandlæge for alle 48 Den fælles skole 49 Retten til en bolig 54 Drivkræfterne bag de offentlige serviceydelser 56 Motiverne - lighed, rationalitet og forebyggelse 57 5
3 Kapitel 4 Sygekassemodellen - et normdannende ideal 60 Kapitel 5 Snigende samfundsovertagelse 64 Kappestrid mellem hjælp til selvhjælp og skattefinansiering 66 Socialreformen i fattighjælp decimeres, staten og den offentlige institution styrkes 70 Kapitel 6 Forsikringsvejen fravælges, skattelinjen fastholdes 74 Hvorfor tilbagevises forsikringslinjen 79 Kapitel 7 Det forebyggende arbejde og universalismen Mødrehjælpen 81 Sundhedsplejersker for alle 83 Huslejehjælp til ubemidlede børnefamilier 85 Universelle ydelser på tegnebrættet 87 Det svenske forbillede - en social investering 90 Kapitel 8 De universelle ydelsers forudsætninger 92 Dansk klassekompromis kontra britisk klassekamp 92 Universalismens nordiske forudsætninger 94 Universalismens aktører 96 Universalisme - et rationelt svar på ineffektivitet 97 Kapitel 9 Universalismens gennembrudsår - fra værdigt trængende til borger Kapitel 10 Universalisme spirer frem Det forebyggende arbejde 102 6
4 Forebyggende sundhedspolitik 102 Husmorafløsere 104 Børneinstitutioner - tilløb til universalisme 107 Praksis langt fra idealerne 110 Velfærd som en investering 111 Storbyerne går foran 112 Generøs og universel tuberkuloselovgivning 113 Revalidering 114 Boligpolitikkens storhedstid og fald 115 Lige muligheder for alle - gennem uddannelse 121 Ungdommens Uddannelsesfond 122 Gratis undervisning og gratis læremidler for alle 124 Krav om udelt skole 125 Kampen mod trangsgrænsen 126 Folkepensionen vedtages Ideens opståen og udfoldelse 132 Ideens gennemførelse 134 Drivkræfterne bag de universelle ydelsers fremmarch 136 Forsikringslinjens endeligt 139 Kapitel 11 Opgøret med fortiden En skole for alle 142 Fattighjælp afskaffes, medborgertanken styrkes 144 Fra arbejdsanstalt til forsorgshjem 145 Revalidering gennem generøs hjælp 146 Fra dranker til alkohollidende 147 Værdighedsbestemmelserne ophæves 148 Drivkræfterne bag medborgertanke og resocialisering 148 Sygekasser - for alle? 149 De drivende motiver 150 Kapitel 12 Velfærdsstatens guldalder ^-universalismens ekspansion og grænser 153 Folkepensionens udbygning 153 Fuld dækning ved sygdom, ulykke og arbejdsløshed 156 Bistandsloven 159 7
5 Lige og fri adgang til sundhed 162 Toforsørgerfamiliens velfærdsstat 165 Fælles hjemmehjælp 166 Daginstitutioner for alle 171 Familieydelser 175 Moderskabsydelse for alle 175 Lovfæstet barselsorlov til alle lønmodtagere 176 Børnepenge 176 Fra familiepolitik til ligestillingspolitik 178 De fælles institutioner 179 De ældre, plejekrævende og nødstedte 180 Sygehusene 183 Den fælles undervisning 184 Motiverne bag den fælles skole 187 Lønmodtagermodellen marginaliseres 188 Barselsorloven udvides - fra lønarbejder til erhvervsaktiv 190 Boligen - velfærdsstatens akilleshæl 191 Velfærdsstatens grænser 194 Motiverne bag den universalistiske velfærdsstat 196 Drivkræfterne bag den universalistiske velfærdsstats ekspansion 199 Kapitel 13 Velfærdsstaten udbygges under politisk og økonomisk turbulens / Et liv så nær det normale 205 Barselsorloven forbedres også for de selvstændige 207 Barselsorloven også for mænd 210 Arbejdstilbud retten til fortsatte dagpenge 214 Efterlønnen - en socialdemokratisk kronjuvel 217 Kapitel 14 Social nedtur 223 Kapitel 15 Universalismen udbygges midt i en sparetid
6 Den universelle børnefamilieydelses store løft 225 Universelle ydelser til de ældre 229 Varig hjemmehjælp gratis 232 Uddannelsesstøtten hæves, universalismen styrkes 234 Ved velfærdsstatens grænse 237 Retten til arbejde. En visions sammenbrud 237 Job- og uddannelsesgaranti til kvinder og unge. Et sidste forsøg 239 Dagpengesikkerhed og jobtilbud. En parentes i historien? : 240 Tryghed gennem livet 241 Bistandsloven krakelerer 241 Kapitel 16 Fra ret og mulighed til noget for noget Konsolidering af de universelle velfærdsydelser 244 Fælles skolegang 244 Uddannelse til alle 247 Rettighedslinjen 249 De ældre 250 Pasningsgaranti 251 Brugerindflydelse 254 Barselsorlov for mænd Barselsorlov på VKO-flertallets præmisser Retten til et fleksjob 262 Fra højklasset løsning til discountvelfærd? 265 De alternative strategier - deling af arbejdet og retten til arbejde - lider nederlag 265 Et orlovssystem for alle 266 Skraldemandsordningen afvises 269 Borgerlønnen 270 Hobro-Vikaren - et brud på aktiveringslinjen 271 Gennem uddannelse og praktik til ordinært arbejde 272 Opgør med den universalistiske velfærdsstat 272 Fra folkepension til arbejdsmarkedspension 273 Arbejdsmarkedspensionens indtog i 1989 og
7 Motiverne bag det vidtrækkende klassekompromis 275 Restgruppen. Systemets akilleshæl 276 Fra ret og mulighed til noget for noget 280 Ungdomsydelsen viser vejen 280 Noget for noget-princippets store gennembrud Aktivering - et universalmiddel i En alternativ tolkning: de sociale rettigheders fornyelse 285 Arbejdsetikken skærpes i 00'erne 285 Den danske arbejdsmarkedsmodel på dødslejet 288 Dagpengelængden forkortes, efterløn beskæres - i udbudsøkonomiens tegn 292 Patienten i centrum - nye sociale delinger? 295 Sundhedsforsikring for de fastansatte 296 Boligpolitikken - fra krav om ligestilling til fattigvelfærd 299 Delinger efter etnicitet, en uomgængelig fodnote 301 Drivkræfterne bag noget for noget-princippet - internationalt orienterede selskaber kræver ny dagsorden 302 Globaliseringstesen 306 Kapitel 17 Epilogen: De universelle ydelser - kampen for lighed, forebyggelse og rationalitet 308 Tre motivkredse x tre aspekter bag den universalistiske velfærdsstat 310 Hvem stod bag den sociale reformering? 315 Referencer 320 Noter 334 Navneregister
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie
Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk
Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet
En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi
En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far
DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014
DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk
Et trygt og solidarisk dagpengesystem
Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle
Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster
Anette Eklund Hansen Barselsors historie 100 års love og overenskomster 1901-1920 1901. Fabriks 4 uger efter fødsel mulighed for dispensation Kvinder i hådærksmæsige og industrielle virksomheder med 5
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Den Danske Model familiepolitik under pres
Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret
Strategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik
Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Hvad kan Landbo Limfjord?
Hvad kan Landbo Limfjord? ES-konsulentens arbejde ES og Økonomikonsulent Niels Chr. Graversen Økonomi ES (Erhvervs og Samfundsmæssig vejl.) Skatterådgivning Driftsøkonomi Finansiering Opgørelse af regnskaber
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -
Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august Lov om social pension (førtidspension fra 2003 og folkepension)
e Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august 2015 Pensionslov: nr. 217 af 16/5 1984 om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12/1 2015 senest ændret ved lov nr. 1000 af 30/8 2015
Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard
1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-
Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011
Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.
Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Bliv klog på den nye efterløn
Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling
Regler og rettigheder
Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Fokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv
Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde
Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret
Fremtidens velfærd vores valg
Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013
Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Velfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1
Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,
Københavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ
Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
