Den Danske Model familiepolitik under pres
|
|
- Else Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet
2 Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret af EU s sjette rammeprogram. Formål : Hvordan familiepolitik, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og kønsrollemønstre indvirker på balancen mellem familie og arbejdsliv Metode: Kombination af kvantitative og kvalitative metoder Workcaresynergy: Formidling af resultaterne til praktikere, politikere, NGO og fagforeninger Komme med politik anbefalinger Få feedback fra relevante parter og udvikle ny politik på området At afrapportere til EU
3 Pointer (a) Hvad er den 'danske model' i dag? (b) Hvad truer 'den danske model? (c) Hvordan kan 'den danske model' udvides og udbygges?
4 1. Hvad er opnået i DK ift børnepasning, og hvilke virkninger har det haft på ligestilling og børns livschancer? Set i et europæisk perspektiv. 2. Hvad betyder nedskæringer for lighed mellem kønnene, børns livschancer og sammenhængskraften i det danske samfund?
5 Familiepolitiske modeller
6 Familiepolitiske modeller Universel familiepolitik Kort orlov deltidsmodel Lang orlov deltidsmodel Familieomsorgs model Lang orlovs model Familiepolitik Gode offentlige børnepasningsmuligheder, gode orlovsmuligheder med høj kompensation, Store udgifter til familiepolitik Kort og dårligt kompenseret barsels og forældreorlov, dyre ofte private børnepasningsmuligheder, høj andel af kvinder på deltidsarbejde Lang forældreorlov, høj andel mødre i deltidsbeskæftigelse, dårlige børnepasningsmuligheder for mindreårige børn Dårlige orlovs og børnepasningsmuligheder for mindreårige børn og få muligheder for deltidsbeskæftigelse Ret til op til tre års orlov med lav kompensation, dårlige børnepasningsmuligheder og mulighed for deltidsbeskæftigelse Lande Danmark Storbritannien Østrig Portugal og Italien Ungarn og Polen
7 Familier med to udearbejdende forældres børnepasningsstrategier Offentlig børnepasning: Vuggestuer, Børnehaver. Uddannet personale (Danmark, Sverige) Fleksibel arbejdstid: Deltidsarbejde, Hjemmearbejde, arbejde med skiftende arbejdstider (Storbritannien, Holland)
8 Familier med to udearbejdende forældres børnepasningsstrategier Børnepasning gennem familiære netværk: Pasning varetaget af bedsteforældre eller andre familie medlemmer (Sydeuropa, Østeuropa) Privat børnepasning: Au pair ordninger, barnepiger, børnepasning på virksomheden (Sydeuropa)
9 Børn eller ej? Gammel forklaring: Når kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, så kom der færre børn. I samtlige EU lande ønsker kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet, men strukturerne er ikke fulgt med. I Danmark er det ikke et valg mellem børn eller karriere.
10 Sammenhæng mellem børnepasningsmuligheder og fødselsrate Kilde: OECD family database
11 Sammenhæng mellem børnepasningsmuligheder (0 3 år) og beskæftigelsesfrekvensen for mødre med mindreårige børn Kilde: OECD family database
12 Fordele ved den danske model (den universelle familiepolitiske model) Bidrager til bedre balance mellem arbejde og privatliv Mindsker kvinders karriereafbræk og øger kvinders autonomi Øger arbejdsudbuddet. Mødre tvinges ikke til at gå på deltid Sikre en høj fødselsrate samtidig med at kvinder kan komme på arbejdsmarkedet
13 Børns livschancer og samfundets sammenhængskraft
14 Udligner børns livschancer Bidrager til samfundets sammenhængskraft. Netværksdannelse på tværs sociale og etniske skel Tillid og social kapital (velfærd, institutionen, mødet) Højt uddannet personale, forberedelse til skolegang (især væsentlig for indvandrere)
15 Sammenhæng mellem børnepasning og børnefattigdom Kilde: OECD family database
16 Kilde: OECD family database
17 Tillid og social kapital (velfærd, institutionen og mødet) Kilde: European Social survey 2008
18 Konsekvenser
19 Konsekvenser af besparelser på børneområdet Kvinder tvinges til at tage deltidsarbejde arbejdsudbuddet mindskes Øget ubalance mellem familie og arbejde, mere stress Familier må i stigende grad gøre brug bedsteforældres hjælp. Påvirker ældres tilbagetrækningsalder
20 Danmark: Mænd og Kvinders arbejdstid
21 Storbritannien: Mænd og Kvinders arbejdstid Kilde: OECD family database
22 Karrierefamilier må i højere grad gøre brug af private børnepasningstilbud. Aupairordninger, barnepiger mv. Dårligere normeringer vil påvirke ressourcesvage børns kognitive udvikling i negativ retning. Modvirker integration af etniske minoriteter En udsultning af offentlig børnepasning vil betyde ressourcestærke forældre finder private tilbud. Modvirker sammenhængskraft og øger opdelingen i samfundet
23 Forældres tilfredshed med offentlige børnepasningstilbud
24 Anbefalinger Social investeringsstrategi: Mulighed for at regulere arbejdstiden over et livsforløb Mere fleksibel forældreorlov, deltidsorlov, udskudt orlov, flere valgmuligheder Udvidelse af åbningstiderne samt afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage Bedre normeringer i daginstitutioner specielt hvor der er en høj andel tosprogede Afbureaukratisering
25 1. Hvordan kan den danske børnepasningsmodel udvikles? 2. Hvad er pædagogernes primære opgave (omsorg, stimulering, skabe rammer for social udvikling, servicering af forældrene)? 3. Kan daginstitutionernes rolle i den danske model præciseres og udbygges på en sådan måde, at daginstitutionernes og pædagogernes arbejde opprioriteres? 4. Kan den danske model for børnepasning eksporteres til andre lande?
26 Medborgerskab under forandring Thomas P. Boje Roskilde Universitet Oplæg BUPL 13. December 2010
27 Medborgerskab under forandring Medborgerskabet samt social og politisk deltagelse er afgørende for national identitet civile, politiske og sociale rettigheders omfang og karakter demokratisk kultur social tryghed grad af social og økonomisk omfordeling
28 Medborgerskab under forandring Hvorfor fokus på medborgerskab og deltagelse: den demokratiske proces fungerer ikke optimalt det traditionelle repræsentative demokrati er ude af stand til at opfange forskelligheden i behov og ønsker i de forskellige sociale grupper decentrale og horizontale former for styring gennem netværk mellem institutionelle aktører voksende spænding mellem lighed og forskellighed i dagens velfærdssamfund
29 Medborgerskab under forandring Medborgerskabets forandring fra universel rettigheder til individualiseret aktivering krav om arbejde, uddannelse og flexibilitet villighed og evne til at deltage aktivt i samfundsmæssige forhold og påtage sig ansvar i sociale relationer en forudsætning for integration med den voksende differentiering og individualisering af samfundet bliver et aktivt medborgerskab vigtigt for at kræve og fastholde sociale rettigheder.
30 Medborgerskab under forandring Det aktive medborgerskab To grundlæggende tilgange I: den frivillige indsats / aktivering som løsning på sociale problemer II: den aktive deltagelse i beslutningstagen og styring af organisationer deltagende demokrati
31 Medborgerskab under forandring Deltagelse og social kapital kan skabe større sammenhængskraft men også føre til øget social differentiering. store nationale forskelle i omfanget af deltagelse og tillid til det politiske system Skandinavien og Holland høj grad af tillid, politisk involvering og deltagelse i sociale netværk Sydeuropa og Central og Østeuropa har både lav tillid, politisk involvering og deltagelse i sociale netværk
32 Medborgerskab under forandring Offentlige udgifter til velfærdsformål i % af BNP Den frivillige ulønnede arbejdsstyrke i % af den totale erhvervsaktive befolkning Høj Lav Høj Lav Danmark, Norge, Sverige og Holland Storbritannien Tyskland Østrig, Belgien, Frankrig Tjekkiet, Polen, Ungarn, Italien, Portugal, Spanien
33 Medborgerskab under forandring Samfund med høj grad af universalisme i sociale ydelser og social service kombineret med høj social lighed > udbygget sociale netværk, høj grad af institutionel tillid og betydelig frivilligt engagement Samfund med behovsbestemte sociale ydelser, stor social differentiering og økonomisk ulighed > snævre sociale netværk og ringe frivilligt engagement
34 Medborgerskab under forandring Betydningen af de civile organisationer i demokratiske samfund 1. kan forøge den politisk engagement > tillid til politiske institutioner 2. kan supplere de politiske partier i afdækning af sociale gruppers ønsker > opfange kulturelle og etniske differentieringer 3. Kan deltage aktivt i udformning og gennemførelse af politikker > varetage servicefunktioner for bestemte befolkningsgrupper 4. Bidrage til at løse problemerne med det demokratiske underskud i Europa > lokalt, nationalt og regionalt
35 Spørgsmål til diskussion Hvordan kan et inkluderende medborgerskab og aktiv deltagelse opnås for alle samfundets sociale grupper med tanke på det stadig mere differentierede og individualistiske samfund? Det aktive medborgerskab bliver i stigende grad en forudsætning for social inklusion hvordan sikre indflydelse og deltagelse i stedet for aktivering? Øget risici for social polarisering, fattigdom og dekvalificering blandt etniske danskere såvel som ikke danskere kan inklusion sikres gennem en kombination af aktivering og social tryghed?
36 Spørgsmål til diskussion Velfærdsreduktioner besparelser, mindre personale etc. søges kompenseret gennem involvering af frivilligt arbejde érdet en realistisk strategi? Øget medindflydelse fra forældre og andre brugere af institutionerne både hvad angår kommunale beslutningsproces og når det angår den daglige drift hvordan skal det organiseres?
37
En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?
En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereFleksibilitet i familie- og arbejdsliv
Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv Roskilde University, Denmark Funding 1 Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereIntroduktion. WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde
WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde Dette EU-finansierede projekt har til formål at formidle forskningsresultater fra tidligere EU-rammeprogrammets
Læs mereReferat af diskussionsmøder i Danmark
Referat af diskussionsmøder i Danmark WP 3 - Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations Thomas P. Boje and Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering Formålet med projektet
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs mere3. Sammenhæng i den travle hverdag
3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Ligestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 29. maj 2017 Kontaktperson: Lotte
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereEn moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?
En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereBarndommen kan ikke udsættes til bedre tider
Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Familiepolitiske overvejelser er i dag en naturlig del af den faglige politik. Af HK's medlemmer er 41% mellem 20 og 35 år. Børnefamilierne tæller derfor stærkt,
Læs merePolitisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereVelfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde
Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.
FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereFremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereDen samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger
Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereTHOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas
Læs mereFjern de kønsbestemte lønforskelle.
Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereTrim virksomhedens aftaler
Trim virksomhedens aftaler - Contract governance Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde 1995 og 2008 US-dollar pr. time Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland
Læs mereHVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?
HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs merewww.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen
www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den
Læs mereSocialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereStress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie
Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereFrivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer
Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ
i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereTHOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereBENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver
BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereProcent
It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDeltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste
Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereArbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked
5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereDen uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere
hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereNaturparkbegrebet i Danmark og udlandet
Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereBreddeidrætten producerer social kapital
Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen
Læs mereArbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg
Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/2097(INI) 11.12.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA
4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis
Læs mereMangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012
Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU Alm.del Bilag 32 Offentligt Mangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012 24-05-2013 1 Ligestilling hos Nykredit Nykredit
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mere