Den Danske Model familiepolitik under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Danske Model familiepolitik under pres"

Transkript

1 Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet

2 Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret af EU s sjette rammeprogram. Formål : Hvordan familiepolitik, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og kønsrollemønstre indvirker på balancen mellem familie og arbejdsliv Metode: Kombination af kvantitative og kvalitative metoder Workcaresynergy: Formidling af resultaterne til praktikere, politikere, NGO og fagforeninger Komme med politik anbefalinger Få feedback fra relevante parter og udvikle ny politik på området At afrapportere til EU

3 Pointer (a) Hvad er den 'danske model' i dag? (b) Hvad truer 'den danske model? (c) Hvordan kan 'den danske model' udvides og udbygges?

4 1. Hvad er opnået i DK ift børnepasning, og hvilke virkninger har det haft på ligestilling og børns livschancer? Set i et europæisk perspektiv. 2. Hvad betyder nedskæringer for lighed mellem kønnene, børns livschancer og sammenhængskraften i det danske samfund?

5 Familiepolitiske modeller

6 Familiepolitiske modeller Universel familiepolitik Kort orlov deltidsmodel Lang orlov deltidsmodel Familieomsorgs model Lang orlovs model Familiepolitik Gode offentlige børnepasningsmuligheder, gode orlovsmuligheder med høj kompensation, Store udgifter til familiepolitik Kort og dårligt kompenseret barsels og forældreorlov, dyre ofte private børnepasningsmuligheder, høj andel af kvinder på deltidsarbejde Lang forældreorlov, høj andel mødre i deltidsbeskæftigelse, dårlige børnepasningsmuligheder for mindreårige børn Dårlige orlovs og børnepasningsmuligheder for mindreårige børn og få muligheder for deltidsbeskæftigelse Ret til op til tre års orlov med lav kompensation, dårlige børnepasningsmuligheder og mulighed for deltidsbeskæftigelse Lande Danmark Storbritannien Østrig Portugal og Italien Ungarn og Polen

7 Familier med to udearbejdende forældres børnepasningsstrategier Offentlig børnepasning: Vuggestuer, Børnehaver. Uddannet personale (Danmark, Sverige) Fleksibel arbejdstid: Deltidsarbejde, Hjemmearbejde, arbejde med skiftende arbejdstider (Storbritannien, Holland)

8 Familier med to udearbejdende forældres børnepasningsstrategier Børnepasning gennem familiære netværk: Pasning varetaget af bedsteforældre eller andre familie medlemmer (Sydeuropa, Østeuropa) Privat børnepasning: Au pair ordninger, barnepiger, børnepasning på virksomheden (Sydeuropa)

9 Børn eller ej? Gammel forklaring: Når kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, så kom der færre børn. I samtlige EU lande ønsker kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet, men strukturerne er ikke fulgt med. I Danmark er det ikke et valg mellem børn eller karriere.

10 Sammenhæng mellem børnepasningsmuligheder og fødselsrate Kilde: OECD family database

11 Sammenhæng mellem børnepasningsmuligheder (0 3 år) og beskæftigelsesfrekvensen for mødre med mindreårige børn Kilde: OECD family database

12 Fordele ved den danske model (den universelle familiepolitiske model) Bidrager til bedre balance mellem arbejde og privatliv Mindsker kvinders karriereafbræk og øger kvinders autonomi Øger arbejdsudbuddet. Mødre tvinges ikke til at gå på deltid Sikre en høj fødselsrate samtidig med at kvinder kan komme på arbejdsmarkedet

13 Børns livschancer og samfundets sammenhængskraft

14 Udligner børns livschancer Bidrager til samfundets sammenhængskraft. Netværksdannelse på tværs sociale og etniske skel Tillid og social kapital (velfærd, institutionen, mødet) Højt uddannet personale, forberedelse til skolegang (især væsentlig for indvandrere)

15 Sammenhæng mellem børnepasning og børnefattigdom Kilde: OECD family database

16 Kilde: OECD family database

17 Tillid og social kapital (velfærd, institutionen og mødet) Kilde: European Social survey 2008

18 Konsekvenser

19 Konsekvenser af besparelser på børneområdet Kvinder tvinges til at tage deltidsarbejde arbejdsudbuddet mindskes Øget ubalance mellem familie og arbejde, mere stress Familier må i stigende grad gøre brug bedsteforældres hjælp. Påvirker ældres tilbagetrækningsalder

20 Danmark: Mænd og Kvinders arbejdstid

21 Storbritannien: Mænd og Kvinders arbejdstid Kilde: OECD family database

22 Karrierefamilier må i højere grad gøre brug af private børnepasningstilbud. Aupairordninger, barnepiger mv. Dårligere normeringer vil påvirke ressourcesvage børns kognitive udvikling i negativ retning. Modvirker integration af etniske minoriteter En udsultning af offentlig børnepasning vil betyde ressourcestærke forældre finder private tilbud. Modvirker sammenhængskraft og øger opdelingen i samfundet

23 Forældres tilfredshed med offentlige børnepasningstilbud

24 Anbefalinger Social investeringsstrategi: Mulighed for at regulere arbejdstiden over et livsforløb Mere fleksibel forældreorlov, deltidsorlov, udskudt orlov, flere valgmuligheder Udvidelse af åbningstiderne samt afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage Bedre normeringer i daginstitutioner specielt hvor der er en høj andel tosprogede Afbureaukratisering

25 1. Hvordan kan den danske børnepasningsmodel udvikles? 2. Hvad er pædagogernes primære opgave (omsorg, stimulering, skabe rammer for social udvikling, servicering af forældrene)? 3. Kan daginstitutionernes rolle i den danske model præciseres og udbygges på en sådan måde, at daginstitutionernes og pædagogernes arbejde opprioriteres? 4. Kan den danske model for børnepasning eksporteres til andre lande?

26 Medborgerskab under forandring Thomas P. Boje Roskilde Universitet Oplæg BUPL 13. December 2010

27 Medborgerskab under forandring Medborgerskabet samt social og politisk deltagelse er afgørende for national identitet civile, politiske og sociale rettigheders omfang og karakter demokratisk kultur social tryghed grad af social og økonomisk omfordeling

28 Medborgerskab under forandring Hvorfor fokus på medborgerskab og deltagelse: den demokratiske proces fungerer ikke optimalt det traditionelle repræsentative demokrati er ude af stand til at opfange forskelligheden i behov og ønsker i de forskellige sociale grupper decentrale og horizontale former for styring gennem netværk mellem institutionelle aktører voksende spænding mellem lighed og forskellighed i dagens velfærdssamfund

29 Medborgerskab under forandring Medborgerskabets forandring fra universel rettigheder til individualiseret aktivering krav om arbejde, uddannelse og flexibilitet villighed og evne til at deltage aktivt i samfundsmæssige forhold og påtage sig ansvar i sociale relationer en forudsætning for integration med den voksende differentiering og individualisering af samfundet bliver et aktivt medborgerskab vigtigt for at kræve og fastholde sociale rettigheder.

30 Medborgerskab under forandring Det aktive medborgerskab To grundlæggende tilgange I: den frivillige indsats / aktivering som løsning på sociale problemer II: den aktive deltagelse i beslutningstagen og styring af organisationer deltagende demokrati

31 Medborgerskab under forandring Deltagelse og social kapital kan skabe større sammenhængskraft men også føre til øget social differentiering. store nationale forskelle i omfanget af deltagelse og tillid til det politiske system Skandinavien og Holland høj grad af tillid, politisk involvering og deltagelse i sociale netværk Sydeuropa og Central og Østeuropa har både lav tillid, politisk involvering og deltagelse i sociale netværk

32 Medborgerskab under forandring Offentlige udgifter til velfærdsformål i % af BNP Den frivillige ulønnede arbejdsstyrke i % af den totale erhvervsaktive befolkning Høj Lav Høj Lav Danmark, Norge, Sverige og Holland Storbritannien Tyskland Østrig, Belgien, Frankrig Tjekkiet, Polen, Ungarn, Italien, Portugal, Spanien

33 Medborgerskab under forandring Samfund med høj grad af universalisme i sociale ydelser og social service kombineret med høj social lighed > udbygget sociale netværk, høj grad af institutionel tillid og betydelig frivilligt engagement Samfund med behovsbestemte sociale ydelser, stor social differentiering og økonomisk ulighed > snævre sociale netværk og ringe frivilligt engagement

34 Medborgerskab under forandring Betydningen af de civile organisationer i demokratiske samfund 1. kan forøge den politisk engagement > tillid til politiske institutioner 2. kan supplere de politiske partier i afdækning af sociale gruppers ønsker > opfange kulturelle og etniske differentieringer 3. Kan deltage aktivt i udformning og gennemførelse af politikker > varetage servicefunktioner for bestemte befolkningsgrupper 4. Bidrage til at løse problemerne med det demokratiske underskud i Europa > lokalt, nationalt og regionalt

35 Spørgsmål til diskussion Hvordan kan et inkluderende medborgerskab og aktiv deltagelse opnås for alle samfundets sociale grupper med tanke på det stadig mere differentierede og individualistiske samfund? Det aktive medborgerskab bliver i stigende grad en forudsætning for social inklusion hvordan sikre indflydelse og deltagelse i stedet for aktivering? Øget risici for social polarisering, fattigdom og dekvalificering blandt etniske danskere såvel som ikke danskere kan inklusion sikres gennem en kombination af aktivering og social tryghed?

36 Spørgsmål til diskussion Velfærdsreduktioner besparelser, mindre personale etc. søges kompenseret gennem involvering af frivilligt arbejde érdet en realistisk strategi? Øget medindflydelse fra forældre og andre brugere af institutionerne både hvad angår kommunale beslutningsproces og når det angår den daglige drift hvordan skal det organiseres?

37

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv

Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv Roskilde University, Denmark Funding 1 Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Introduktion. WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde

Introduktion. WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde Dette EU-finansierede projekt har til formål at formidle forskningsresultater fra tidligere EU-rammeprogrammets

Læs mere

Referat af diskussionsmøder i Danmark

Referat af diskussionsmøder i Danmark Referat af diskussionsmøder i Danmark WP 3 - Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations Thomas P. Boje and Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering Formålet med projektet

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Ligestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 29. maj 2017 Kontaktperson: Lotte

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Familiepolitiske overvejelser er i dag en naturlig del af den faglige politik. Af HK's medlemmer er 41% mellem 20 og 35 år. Børnefamilierne tæller derfor stærkt,

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati

Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

Fjern de kønsbestemte lønforskelle. Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Trim virksomhedens aftaler

Trim virksomhedens aftaler Trim virksomhedens aftaler - Contract governance Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde 1995 og 2008 US-dollar pr. time Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland

Læs mere

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Procent

Procent It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/2097(INI) 11.12.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010

Læs mere

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1 Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

Mangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012

Mangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012 Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU Alm.del Bilag 32 Offentligt Mangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012 24-05-2013 1 Ligestilling hos Nykredit Nykredit

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere