BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
|
|
|
- Tina Damgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
2 INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret sæd giver rum for brug af kødkvæg på malkekvæg Vi vil gerne undgå at aflive spædkalve og øge produktion af slagtekalve i Danmark Derfor projekterne Kødproduktion uden støtte Reproduktions- og avlsmæssige muligheder for forbedret kødproduktion
3 UDVIKLING I ANTAL INSEMINERINGER MED KØDKVÆG PÅ MALKEKVÆG ,2 % ,6 % ,1 % 1,6 % 2,3 %
4 UDVIKLING I ANTAL INSEMINERINGER MED KØDKVÆG PÅ MALKEKVÆG FORDELT PÅ FAR-RACE øvrige Sim Lim Blå
5 UDVIKLING I ANTAL INSEMINERINGER MED KØDKVÆG PÅ MALKEKVÆG FORDELT PÅ MOR- RACE Jersey RDM DH
6 KRYDSNINGSKALVE PÅ 12 MDR. DKC Følgende 5 design 2013 (gentages i 2014): 10 LIM x DJ krydsninger ( 5 KV + 5 TY ) 10 BLÅ x DJ krydsninger ( 5 KV + 5 TY ) 10 LIM x DH krydsninger ( 5 KV + 5 TY ) 10 BLÅ x DH krydsninger ( 5 KV + 5 TY ) 10 DH tyrekalve (kontrol) ( 10 TY )
7 KRYDSNINGSKALVE PÅ 12 MDR. DKC Insemineringer er foretaget i nov-dec 2012 i fem besætninger Besætninger har leveret kalve til det tidligere forsøg med 8 mdr. kalve Samme insemineringstyre som i forsøget med 8 mdr. kalve: Klarlund Oswal (LIM) Tornado (BLÅ) Kalve er født ultimo august til medio oktober 2013 og indsat på DKC i oktober 2013
8 KALVE: ALDER VED ANKOMST, UDSATTE MM. Kalve født mellem og (gns ) Kalvene var i gns. 22 dage ved indsættelse (8-37 dage) Gns. vægt for de 5 hold: mellem 18 og 25 dage Der er indsat 52 kalve 2 kalve er døde, 1 aflivet 49 kalve har gennemført forsøget til 12 mdr. alderen Én DH tyr og én DH krydsningstyr er ikke med i opgørelsen, da vi afventer faderskabsbestemmelse Opgørelsen er lavet på 47 kalve
9 FODRING Indtil fravænning ved 56 dages alderen: mælkeerstatning (6.4 kg/dag) (dlg Friska Sød Extra, 24 %/Denkavit Denkamilk Royal 50, 23 %), kalvestarter 19 % (Danish Agro kalve crunch), kolbemajsensilage og enghø Overgangsfodring (2-4 mdr.): Pelleteret 19 % kraftfoder (KvægSpec3204), kolbemajs TMR, enghø og byghalm
10 FODRING Forsøgsfodring (4-12 mdr.): Fuldfoder baseret på kolbemajsensilage samt adgang til byghalm I alt 4 rationer anvendt undervejs (fra 29 til 42 % kolbemajs af ts) Samme gode kolbemajsensilage (indtil ultimo august 2014) Tørstof i TMR: Fra 72 til 63 % FE/kg ts i TMR: Fra 1,07 til 1,04 FE/kg ts Kolbemajsensilage: 49 % ts, 577 g stivelse og 144 g NDF/kg ts
11 FODERPLANER KRYDSNINGSKALVE DKC Foderplaner krydsningskalve DKC <200 kg >200 kg Fodermiddel % af TS % af TS Kolbemajs Roepiller Valset byg Rapsskrå 8 13 Sojaskrå % kraftfoder 20 0 mineraler 2 3 g/kg TS g/kg TS Stivelse Ford cellevægge gr protein
12 DAGLIG TILVÆKST (G/DAG) 4-8 MDR. OG 8-12 MDR mdr mdr.
13 TILVÆKST I FORSKELLIGE PERIODER DH tyr DH x tyr DH x kvie JER x tyr JER x kvie Født-fravænning, g/d Relativt Fravænning - 4 mdr., g/d Relativt mdr-12 mdr., g/d Relativt
14 VÆGT OG TILVÆKST I FORSKELLIGE PERIODER DH tyr DH x tyr DH x kvie JER x tyr JER x kvie Vægt, 4 mdr., kg Tilvækst 0-4 mdr., g/dag Vægt, 8 mdr., kg Tilvækst 4-8 mdr., g/dag Vægt, 12 mdr., kg Tilvækst 8-12 mdr., g/dag Reduktion i tilvækst (8-12 vs. 4-8 mdr.), % Især kvierne men også JER x tyr falder i tilvækst fra 4-8 til 8-12 mdr. alderen
15 FODEREFFEKTIVITET ( FE/KG TILVÆKST) 4-8 MDR. OG 8-12 MDR mdr mdr 1 0 DH tyr DHxKØDtyr DHxKØD kvie JERxKØD tyr JERxKØD kvie
16 FODEROPTAGELSE OG FODEREFFEKTIVITET (MÅLT FRA 4 TIL 8 MDR. OG FRA 8 TIL 12 MDR.) 4-8 mdr. (128 dage): DH tyr DH x tyr DH x kvie JER x tyr JER x kvie FE/d 6,4 7,1 6,7 6,5 6,2 FE/kg tilvækst 4,4 4,1 4,3 4,1 4, mdr. (123 dage): FE/d 8,5 8,9 7,8 7,8 7,1 FE/kg tilvækst 6,3 5,9 7,0 6,3 7,2 Ændring FE/kg tilvækst fra 4-8 til 8-12 mdr., % FE/kg tilvækst 4-12 mdr. 5,35 5,00 5,65 5,20 5,95 FE/kg netto tilvækst 4-12 mdr. 10,62 9,17 10,84 9,70 11,78 I gennemsnit bliver foderudnyttelsen 51 % dårligere fra 4-8 mdr. til 8-12 mdr.
17
18
19 SLAGTEKROPPENS EUROP FORM (MUSKELFYLDE) FOR 12 MDR. KALVE EUROP form Grænse for DC kødracetillæg DH tyr DHxKØDtyr DHxKØD kvie JERxKØD tyr JERxKØD kvie
20 SLAGTEKVALITET DH tyr DH x tyr DH x kvie JER x tyr JER x kvie Slagtekrop, kg Slagteprocent 50,4 54,5 52,1 53,6 50,5 Nettotilvækst, g/dag Form 3,6 8,2 6,4 7,6 6,4 Variation Form 3,0-4,4 4,2-10,5 4,3-8,1 5,7-8,8 5,0-8,0 Kg pris, kr./kg 23,50 26,20 25,50 26,10 24,70 NB: Ingen bemærkninger til nogen slagtekroppe!
21 PRIS PR. KALV (GENNEMSNITLIG) FOR 12 MDR. KALVE Kr./kalv DH tyr DHxKØDtyr DHxKØD kvie JERxKØD tyr JERxKØD kvie
22 RESULTATER FOR 8 MDR. KALVE I 2012
23 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL SLAGTNING VED 8 MDR Tilvækst, g/d Tilvækst, g/d
24 FODEREFFEKTIVITET (FE/KG TILVÆKST) FRA 4-8 MDR. FOR 8 MDR. KALVE FCE 4,5 5 3,5 4 2,5 3 1,5 2 0,5 1 0 FCE
25 SLAGTEKROPPENS EUROP FORM (MUSKELFYLDE) FOR 8 MDR. KALVE 7 EUROP form 6 5 Grænse for DC tillæg JER tyr JERxKØD tyr JERxKØD kvie DH tyr DHxKØDtyr DHxKØD kvie
26 PRIS PR. KALV (GENNEMSNITLIG) FOR 8 MDR. KALVE Kr./kalv Kr/kalv
27 HVAD SKAL KALVEN KOSTE? pris på krydsningskalv Malkekvægproducenter tjener det samme ved salg af krydsningsspædkalve som ved salg af renrace kalve Slagtekalveproducenter tjener det samme ved opdræt af en krydsningskalv som ved opdræt af en renrace kalv
28 BUDGETFORSLAG 2015 DANSK HOLSTEIN Koncept Dansk Kalv Tyre Kvie Ungtyr Dansk Kalv Stor kvie Race DH 80% godkendt DHxKØD DHxKØD u 8 mdr. DHxKØD u 8 mdr. DH DHxKØD DHxKØD DHxKØD Indkøbspris inkl. transport Indkøbsvægt (kg) Bruttotilvækst/dag 1,3 1,3 1,3 1,1 1,25 1,4 1,2 1,1 Slagtet vægt Slagteprocent Foderforbrug FE/kg tilv. 4,4 4,3 4,3 4,2 4,8 5,0 5,0 6,0 Foderdage Foderpris (kr./fe) 1,8 1,8 1,8 1,8 1,75 1,75 1,8 1,5 Foderomk. (kr.) Halm/dyrlæge omk Klassificering 3,7 6,5 6,3 5,5 4,0 8,0 6,2 6,5 Kg pris slagtet inkl. efterbet. 25,50 26,50 27,00 26,00 25,00 26,50 26,00 25,00 Værdi af slagtekalv
29 BUDGETFORSLAG 2015 DANSK HOLSTEIN DH 80% godkendt DHxKØD DHxKØD u 8 mdr. DHxKØD u 8 mdr. DH DHxKØD DHxKØD DHxKØD Race Restbeløb u. præmie Rest u. præmie pr. dag 4,13 4,45 4,63 4,98 4,06 5,21 3,78 3,58 Præmie Restbeløb m. præmie Rest. m præmie pr. dag 6,87 7,22 7,81 6,55 6,27 7,20 6,53 5,16 DB pr Dyreenhed
30 BUDGETFORSLAG 2015 JERSEY Koncept Dansk Kalv tyrekalve X-Kvie 15.9 mdr Race DJ DJxKØD DJxKØD DJxKØD Indkøbspris inkl. transport Indkøbsvægt (kg) Bruttotilvækst/dag 1 1,2 1,1 1,0 Slagtet vægt Slagteprocent Foderforbrug FE/kg tilv. 4,8 4,4 5,0 6,0 Foderdage Foderpris (kr./fe) 1,8 1,8 1,8 1,5 Foderomk. (kr.) Halm/dyrlæge omk Klassificering 3,0 5,8 5 6,5 Kg pris slagtet inkl. efterbet. 22,00 26,00 25,50 26,50 Værdi af slagtekalv
31 BUDGETFORSLAG 2015 JERSEY Koncept Dansk Kalv tyrekalve X-Kvie 15.9 mdr Race DJ DJxKØD DJxKØD DJxKØD Restbeløb u. præmie Rest u. præmie pr. dag 1,26 4,13 3,61 4,46 Præmie Restbeløb m. præmie Rest. m præmie pr. dag 2,46 6,79 6,09 5,99 DB pr Dyreenhed
32 KONKLUSIONER Krydsningkalve I forhold til renracet Holstein kalv: Højere tilvækst, bedre netto-foderudnyttelse, tungere slagtekrop, bedre EUROP form og højere afregning for tyrene Lidt dårligere foderudnyttelse og bedre EUROP form for kvierne, samme tilvækst og slagtekrop for DH kvier, men lavere tilvækst og slagtekrop for JER X kvier Foderudnyttelsen forringes med ca. 50 % fra 4-8 til 8-12 mdr. JER X kvier passer ikke til 8-mdrs eller Dansk kalvekødskonceptet, men JER X kvier kan passe til et 12 mdr. koncept
33 KvægKongres 2015 Karsten Willumsen BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
34
35
36
37 TRANSPORTEGNET KALVE Alle kalve skal være transportegnet. Det vil sige, at kalve skal være sunde og raske. Og være min. 5 dage fra enhver form for sygdom Kalve med diarre kan ikke flyttes Kalve der hænger med ørerne kan ikke flyttes Kalve med lungebetændelse kan ikke flyttes (unormal vejrtrækning eller hoste) Kalve med navlebetændelse kan ikke flyttes Kalve med tandbyld kan ikke flyttes Alle kalve skal være min. 14 dage og min 55 kg Hvis der er udbrud af sygdom i stalden (diarre, mellemørebetændelse eller lungebetændelse), kan raske kalve fra pågældende besætning ikke flyttes, inden der har været ro på sygdommen i 2 4 uger
38 TILLÆG TIL KRYDSNINGER Tillæg på krydsningskalve til Sammarks småkalve notering Konventionel (BLÅ) Serpentin, Antribut el. min. 110 i produktions indeks Økologer (SIM) Charlie, Skovby el. min. 110 i produktions indeks Øvrige intensive kødkvægsracer Tyr 800 kr. 700 kr. 600 kr. kvie 300 kr. 200 kr. 200 kr. Genm 550 kr. 450 kr. 400 kr. BLÅ s svaghed kan være lemmer
39 DB PÅ FORSKELLIGE SCENARIER DH Dansk kalv DH x BLÅ tyr 8 mdr. DH x BLÅ kvie Danskkalv DH x BLÅ tyr 12 mdr. Dansk kødkvæg DH x BLÅ kvie 12 mdr. Dansk kødkvæg Slagtevægt lev Slagte % 51,0% 55,0% 52,8% 56,0% 53,0% Slagtevægt 208,0 203, Klasse 3,9 7,6 6,0 8,9 7,0 Alder i dage Foder dage % Døde 4,6% 3,0% 3,0% 3,0% 3,0% Fe/kg tilvækst 4,5 4,00 4,73 4,7 5,34 Tilvækst kg/dag 1,34 1,43 1,22 1,46 1,23 Godkendte dk. 85% 80% 95% 90% 50% Slagtepris/kg inkl. efterbetaling (1,30 kr.) 26,30 28,95 27,60 27,84 27,10 Slagtepris inkl. efterbetaling (1,30 kr.) Gen. pris/fe 1,70 1,76 1,70 1,62 1,62 Tillæg til småkalve notering DB/kalv inkl. præmie DB/årskalv inkl. præmie DB/kalv/dag inkl. præmie 7,18 9,18 6,75 9,29 6,03 Gen. DB / dag Alle kalve går i sengestald fra 200 kg. 7,97 7,66 8,02
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte
Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte Indledning Økonomien i dansk slagtekalveproduktion er under pres, da der er sket en omlægning af handyrpræmieordningen fra 2012.
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen
DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.
Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter
Business Check SLAGTEKALVE 2015 Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 FORORD Ved at bruge Business Check-værktøjerne
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Faktorer med betydning for dine produktionsresultater
DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2016 Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve har udvidet benchmarkingen for 2015 med producentinterviews om management, opstaldning
KALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: [email protected] Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Beregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: [email protected]. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Pasningsaftale: Opdræt af kvier
Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..