Odense Havn. August ODENSE HAVNETERMINAL Sammenfattende redegørelse

Transkript

1 Odense Havn August 2013 ODENSE HAVNETERMINAL Sammenfattende redegørelse

2 PROJEKT Sammenfattende redegørelse Odense Havn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: niras@niras.dk E: loe@niras.dk 8000 Aarhus C

3 INDHOLD 1 indledning og baggrund Integrering af miljøhensyn i planen Betydning af miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Bemærkninger til miljørapporten og planforslag Støj (5, 6, 20, 21, 22, 30, 41, 53) Lugt (5) Støv (18, 44, 53)... Error! Bookmark not defined Visuel påvirkning (12, 13, 14, 15, 46) Tabt marint areal (2, 11, 16, 17, 32, 34, 35, 45, 49, 61) Boels Bro bugt (33, 36, 64) Fugle (48, 60, 62, 63) Natur til lands (4, 19) Trafik (26, 27) Godstransport (38, 39, 40) Forurenet sediment (47) Friluftsliv (37) Sikkerhed (52, 53, 54) Alternativer (25, 28, 29, 31, 59) Bemærkningerne har medført Støj Lugt n Støv n... Error! Bookmark not defined Visuel påvirkning Tabt marint areal (Orbicon) Boels Bro bugt (Orbicon) Fugle (Orbicon) Natur til lands n Trafik n Godstransport n Forurenet sediment (Orbicon) Friluftsliv Sikkerhed n Alternativer n valg af alternativ Overvågning... 17

4 1 INDLEDNING OG BAGGRUND ved Munkebo ønskes udvidet fra ca. 30 til 80 ha. Grundlaget for udvidelsen er et kommuneplantillæg nr. 9 med tilhørende VVMredegørelse og lokalplan samt miljøvurdering af planforslagene integreret i VVMredegørelsen. VVM-redegørelsen og planforslag har været fremlagt i offentlig høring i perioden 26. november 2012 til 13. februar Kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge loven skal myndighederne ved den endelige vedtagelse af et planforslag udarbejde en sammenfattende redegørelse. Denne redegørelse vedtages sammen med kommuneplantillæg nr. 9 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering(smv), der ligeledes omfatter lokalplan nr Den sammenfattende redegørelse skal iht. miljøvurderingsloven omhandle følgende emner: Integrering af miljøhensyn i planen Betydningen af miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Valg af alternativer Overvågning Idet der i dette tilfælde er tale om en kombineret VVM og SVM anvendes den sammenfattende redegørelse i dette tilfælde til afrapportering og kommentering af indkomne bemærkninger til såvel VVM-redegørelsen som planforslag og SMV. 1

5 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN I PLANEN I dette afsnit redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i kommuneplantillæg, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt. 1. Da miljøvurdering og VVM er kombineret i dette tilfældet, er dette desuden en redegørelse for de projekttilpasninger af det VVM-pligtige projekt, der er foretaget i løbet af processen forud for den offentlige høring. Tilpasning af planen: For at sikre en åbenhed i området er bebyggelsesprocenten reduceret igennem processen. For at bidrage til en landskabelig tilpasning er de ønskede byggehøjder reduceret, ligesom aftrapningen af byggehøjden er ændret fra at være faldende fra nordvest mod sydøst til at falde fra sydvest mod nordøst. Dermed sikres en bedre landskabelig tilpasning ift. Munkebo Bakke. Der er igennem processen foretaget en inddeling i delområder iht. virksomhedsklasser med de mest belastende klasser mod vandet og de mindst belastende mod land og Boels Bro, således at bl.a. støjgrænser kan overholdes. Det er desuden fastlagt at vejbetjening af delområde 4 skal ske fra overordnet vej i delområde 3, således at delområde 4 ikke belastes af gennemkørende trafik med afledt påvirkning af naturkanten i delområde 5 og de nærmeste eksisterende strandenge og Boels Bro. Naturkanten er indarbejdet i løbet af processen for at bidrage til en blødere og mere landskabelig grænse mod Boels Bro og Boels Bro Bugt, og for at give nye levesteder for flora og fauna. 2

6 3 BETYDNING AF MILJØRAPPORTEN OG UDTALELSER FRA OFFENTLIGHEDEN Den udarbejdede VVM-redegørelse og miljøvurdering har medvirket til at afdække en række relevante miljøforhold i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget. I den gennemførte bearbejdning af projektforslaget frem til det i miljørapporten fremlagte forslag har disse miljøforhold udgjort et væsentligt input, her under også i forhold til de afværge- og overvågningstiltag, der vil blive gennemført som led i projekternes realisering. 3.1 Bemærkninger til miljørapporten og planforslag Der er indkommet i alt 10 indsigelser fra borgere og organisationer til miljørapporten og planforslag i forbindelse med den offentlige høring. I det følgende er indsigelserne opsummeret og behandlet i hovedemner med referencer til de konkrete indsigelsers delspørgsmål, som er gengivet i bilag Støj (5, 6, 20, 21, 22, 30, 41, 53) Indsigelser går på bekymringer om, at støjgener øges ved udvidelse af havneterminalen. Visse finder støjredegørelserne utilstrækkelige. Der klages over eksisterende støj fra HJ Hansen og Fayard, og der stilles spørgsmålstegn ved de udførte støjvurderinger. Der ønskes regulering af andel af støjende aktiviteter og perioder. En flytning af HJ Hansen fra Odense til Havneterminalen forudses at medføre gener, så andre virksomheder ikke kan lokaliseres i nærheden. Bekymring om det uforudsigelige akkumulerede støjniveau fra flere virksomheder Lugt og støv (5, ) Indsigelser går på bekymringer om, at lugtgener øges ved udvidelse af havneterminalen. Der savnes undersøgelser af støvpartiklers påvirkning af flora, vinduer og vasketøj samt fremkaldelse af allergiske reaktioner. Støvforurening fra skrothåndtering skal behandles. Bekymring om den uforudsigelige akkumulerede støvpåvirkning fra flere virksomheder Visuel påvirkning (12, 13, 14, 15, 46) Der er indsigelser omkring de visuelle forhold, herunder hvorvidt udsigt og ejendomsværdi forringes. Der stilles desuden spørgsmål til metoden og optikken samt elementerne på visualiseringer, herunder et forslag om en boble, der inddækker alle elementer. Visualiseringerne påstås manipulerede Tabt marint areal (2, 11, 16, 17, 32, 34, 35, 45, 49, 61) Der er indsigelser, som drejer sig om 50 ha inddæmmet fjord. Indsigelserne går på, hvorvidt der tilvejebringes tilstrækkelig og sammenlignelig erstatningsnatur. Visse mener, at et rigt liv af fugle, fisk og pattedyr vil gå tabt med de 50 ha. Periode for dataindsamling findes for tidlig, ligesom skrotningsvirksomheden menes 3

7 stigende efter dataindsamlingen. Der savnes redegørelse for tungmetaller samt andre miljøfremmede stoffer og påvirkning af fisk, fugle, marsvin og sæler, samt forklaring på manglende ålegræs. Vandområdet burde have været vurderet som ålegræsområde. Det tabte vandareal skal kompenseres med vandareal. Det fremføres, at habitatlovgivningen skal overholdes. Det inddæmmede areal er udmærket fiskevand efter fladfisk, ørreder, hornfisk og makrel. Det bemærkes, at området ikke er dødt marint område Boels Bro bugt (33, 36, 64) Bugten spås at blive med stillestående vand og mudret bund. Opvækstmulighederne for fisk i området må forventes forringede. Sejladsen fra Boels Bro til fiskepladserne bliver længere, ligesom der forudses problemer med vedligeholdelse af sejlrenden. Iltsvind og lugtgener i bugten forudses Fugle (48, 60, 62, 63) Det bemærkes, at området tidligere er betegnet som vigtigt fourageringsområde for strandfugle, men nu kun for enkelte fugle. Det påpeges, at VVM ikke indeholder selvstændig undersøgelse af fouragerende og rastende fugle i NATURA2000-området. Forpligtelsen til ikke at forringe forhold for fugle tilsidesættes. Fugleøernes udformning bør justeres Natur til lands (4, 19) Indsigelser går på, hvorvidt ansvarsarten Lav Hindebæger beskyttes tilstrækkeligt. Som helhed findes Naturbeskyttelseslovens formål ikke opfyldt Trafik (26, 27) Der stilles spørgsmålstegn ved, om den eksisterende infrastruktur kan bære yderligere godstrafik. Der ønskes i stedet mindre trafikbelastende arbejdspladser i Munkebo Godstransport (39, 40, 41) Odense Havn kunne lægge sin investering i andre havne. Det konstateres, at stigning i godstransport alene hidrører fra skrothåndtering Forurenet sediment (47) Der fremføres en række bemærkninger om klapning fra tidligere uddybninger og uddybning i forbindelse med udvidelsen af havneterminalerne Friluftsliv (38) Rammerne for friluftsliv oplevelsen af naturen begrænses pga. reduceret natur og forringet oplevelse af naturen lokalt, men positivt, at naturkanten mod Boels Bro bugt åbnes for offentligheden, men foreslås dog udvidet yderst og forsynet med friluftsfaciliteter. 4

8 Sikkerhed (54, 55, 56) Der stilles spørgsmålstegn ved sikkerhed omkring oplag af kemikalier og gasser, beredskab og tryghed for børnefamilier Alternativer (25, 28, 29, 31, 59) Der savnes alternativ redegørelse for udbygning i andre havne. Der savnes vurdering af alternativ placering sydvest for eksisterende områder. Der stilles spørgsmålstegn ved proceduren med reference til udvidelse af landbrug. En større del af aktiviteterne burde placeres i baglandet med mindre behov for inddragelse af vandarealer. Det anføres, at redegørelsen ikke indeholder realistiske alternativer, hvorfor to alternative placeringer foreslås. 3.2 Bemærkningerne har medført Støj Støjvilkår for enkeltvirksomheder fastsættes iht. Miljøstyrelsens vejledninger. Dette sikres via miljøgodkendelser og miljøtilsyn (Kerteminde Kommune eller Miljøstyrelsen vil være myndighed, afhængig af virksomhedstype). Den enkelte virksomhed vil skulle overholde de vejledende støjgrænser. Det akkumulerede støjbidrag kan være højere end grænseværdierne. Men det er helt i tråd med den måde man forvalter støjgrænser på, idet der ved fastlæggelse af den enkelte virksomheds samlede støjbidrag er taget højde for, at der kan være en kumulativ effekt. Støjen vil øges ved Boels Bro, idet der her ikke er placeret virksomheder så tæt på som de vil være det i fremtiden. I Munkebo By øges støjen ikke tilsvarende ifht. nuværende støj, idet byen ligger tættere ved de nuværende støjkilder (virksomheder) end ved de nye. Når alle virksomheder overholder støjgrænserne vurderes det, at der selv ved flere virksomheder på området, ikke vil forekomme forøgede støjgener hverken ved Boels Bro eller ved Munkebo by. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i projektet Lugt og støv Der kan opstå lugt eller støvdannelse fra drift af havneterminalen: Ved håndtering af massegods på havnearealet. Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes dog minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej. Håndtering af bulkmaterialer kan medføre emission af støv. Aktiviteterne sker dog i stor afstand til nærmeste beboelse. 5

9 Siloanlæg for pumpbart bulk. Siloerne vil blive forsynet med egnede filtre, så luftvejledningens emissionsgrænseværdier for støv kan overholdes ved påfyldning. Idet der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som boliger, forventes ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende aktiviteter. Støvspredning vil potentielt tilsvarende kunne ske ud over fjorden. Ved håndtering af gods og bulk som beskrevet ovenfor, er støvgenerne fra disse aktiviteter minimerede. I forbindelse med rengøring af befæstede arealer, foreligger der retningslinjer for aktiviteten med det formål at hindre støvgener generelt og således også over vand. For godkendelsespligtige virksomheder vil emission af lugt og støv være reguleret via miljøgodkendelser, og det vil herved blive sikret, at udledningen til luft overholder vejledende grænseværdier. Desuden vil myndighederne stille krav til anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Ikke godkendelsespligtige virksomheders udledninger til luften skal ligeledes overholde de generelle krav (B-værdier iht. luftvejledningen). Disse krav er fastsat således, at belastningen fra virksomhederne ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne Visuel påvirkning Som dokumentation for det udførte visualiseringsarbejde fremlægges følgende: Fotos er taget med følgende optik: fotostandpunkt 1 og 2: 18 mm, fotostandpunkt 3: 35 mm, fotostandpunkt 4: 28 mm og fotostandpunkt 5, 6 og 7: 50 mm. Det vurderes, at den benyttede optik giver det mest retvisende indtryk svarende til det menneskelige øje både mht. synsvinkel og afstand. En svag vidvinkel som 35 mm svarer godt til øjets normale synsfelt. En kraftig vidvinkel på 18 mm giver en bedre gengivelse af kystlandskabets åbne panorama. Et normal-objektiv på 50 mm giver et rimeligt helhedsbillede af kystlandskabets åbne panorama og afstanden, hvad et teleobjektiv ikke vil gøre. Det er vigtigt at se billederne i den rigtige betragtningsafstand. Fotos som i VVM-redegørelsen skal ses i disse afstande: fotostandpunkt 1 og 2: billedbredde x 0,5, fotostandpunkt 3: billedbredde x 0,97, fotostandpunkt 4: billedbredde x 0,78, og fotostandpunkt 5, 6 og 7: billedbredde x 1,39. På efterbillederne er indsat gantry-kraner med en højde på 70 m. Specialkraner og mobilkraner er ikke vist på efterbillederne. Dagfotos er optaget og natfotos En visualisering af et projekt med overdækning af hele projektområdet vurderes at ville vise en endnu større visuel påvirkning af omgivelserne, idet overdækningen skal have en fri højde over bebyggelse og konstruktioner. I praksis vil en indkapsling af området være tæt på umulig. 6

10 Visualiseringerne vurderes at være udført med bedst mulig foto- og visualiseringsteknik. Der er udarbejdet 7 visualiseringer fra varierede og repræsentative standpunkter, samt natvisualiseringer, hvilket vurderes at være fuldt tilstrækkeligt. Visualiseringerne er udarbejdet på grundlag af en digital model af projektet med sandsynlig bebyggelse, typiske krankonstruktioner, skibe, beplantning og natbelysning. Visualiseringerne vurderes derfor at give et realistisk og troværdigt billede af miljøpåvirkningen på det visuelle miljø. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i projektet Tabt marint areal Der vil i forbindelse med udbygning af, blive beslaglagt ca. 50 ha fjordområde. Problemstillingerne der relaterer sig til dette er behandlet i den udarbejdede VVM redegørelse. I forbindelse med forundersøgelserne til nærværende havneudvidelse, blev der udført omfattende marinbiologiske undersøgelser i projektområdet, dennes sikkerhedszone samt i et referenceområde beliggende i den vestlige del af yderfjorden. Disse undersøgelser er afrapporteret i kapitel 13 i VVM redegørelsen. Herfra var konklusionen, at der i det undersøgte fjordområde generelt set blev registreret flora- og fauna samfund med lave individ- og artsantal og som bestod af almindeligt forekommende arter. De generelle naturværdier i det undersøgte område vurderes som værende gennemsnitlige for et dansk fjordsystem og indeholdte ingen naturtyper der er beskyttet under national eller international lovgivning. En stor del af selve projektområdet består af sejlrender uden nævneværdigt naturindhold. Projektområdet er ikke registreret eller observeret som et område af speciel værdi for hverken fisk eller fiskeri. Fisk der benytter projektområdet vil uden tvivl finde egnede områder med tilsvarende naturkvaliteter andetsteds i fjorden. En del af fokus for de gennemførte feltundersøgelser var, at screene fjorden for ålegræs. Der blev i den forbindelse ikke registreret ålegræs i undersøgelsesområdet. De arealer der ønskes inddraget til havneudvidelsen er ikke oplagte habitater til reetablering af ålegræs. Dette skyldes dels, at en stor del af projektområdet er beliggende på så stor vanddybe og indeholder så stejle skråninger, at ålegræs ikke vil kunne vokse der, og dels, at de dele af projektområdet, som er beliggende på dybder hvor ålegræs på sigt vil kunne have acceptable vækstforhold i relation til lys, under nordlige og vestlige vindforhold vil være så vind- og bølgeeksponerede, at reetablering syntes usandsynlig. 7

11 At afklare hvorfor der ikke findes ålegræs i fjorden eller i mange andre danske fjorde (f.eks. pga. manglende genindvandring) er et spørgsmål der rækker ud over denne VVM redegørelse og er i øvrigt en problemstilling, som forskere aktuelt søger at klarlægge. Med hensyn til flora og fauna vurderes det i VVM redegørelsen, at projektets væsentligste påvirkning er, at 50 hektar tidligere marint område beslaglægges, og at dette bør imødegås ved passende afværgeforanstaltninger. Præcis hvilke, afgøres af de kompetente myndigheder. Forslag er givet i redegørelsen. Kompensationen behøver ikke at ske arealmæssigt præcis i forholdet 1:1, idet den naturmæssige værdi af kompensationsarealerne og disses potentiale på længere sigt også spiller en rolle. En mulig forringelse, der relaterer sig til beslaglæggelse af fjordbund, er en reduceret denitrifikation (omdannelse af nitrat til atmosfærisk kvælstof) i fjordsedimentet. Der er således blevet gennemført udregninger for hvor meget kvælstoffjernelse der overslagsmæssigt finder sted i det berørte fjordområde. Den tilsvarende kvælstoffjernelse foreslås kompenseret ved vådlægning af agerjord, hvor kvælstoffjernelsen erfaringsmæssigt er højere end i fjordområder. En tommelfinger regel siger, at der kan forventes en denitrifikation på mellem 110 og 200 kg N/ha per år ved vådlægning af god agerjord. Egentlige kvantificeringer af denitrifikationsrater er fåtallige fra danske fjordområder. Målinger fra Norsminde Fjord, der på mange parametre er sammenlignelig med Odense Fjord, viser en årlig denitrifikation på 29 kg N/ ha fjordbund. Antages en gennemsnitlig denitrifikationsrate på 150 kg N/ha per år for det ca. 10 ha store kompensationsområde, vil den denitrifikation der forsvinder ved arealbeslaglæggelsen, blive modsvaret ved vådlæggelse af den foreslåede agerjord. I VVM redegørelsens kapitel 13.2 findes en gennemgang af de eksisterende biologiske og fysisk/kemiske forhold i Odense Fjord. I dette kapitel beskrives bl.a. den tilgængelige viden om indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i fjordsedimentet (Figur 95), generel vandkvalitet i Odense Fjord (figur 98) samt en gennemgang af lokale fugleinteresser. De marine feltundersøgelser samt brug af diverse databaser vurderes som tilstrækkelige til at beskrive de overordnede biologiske, fysiske og kemiske forhold i projektområdet som er i speciel fokus i relation til nærværende VVM redegørelse. Der redegøres for de effekter, som projektet potentielt set vil kunne påføre marine pattedyr, fisk og fiskeri samt øvrige biologiske forhold, i kapitel 13.4 og Boels Bro bugt Ved udvidelsen af, vil der blive dannet en indsnævret bugt umiddelbart øst for Boels Bro Havn med en åbning på ca. 200 meter. Denne bugt vil være ca. 25 ha stor og være relativt lavvandet (ca. 0-2 meters dybde). De hydrologiske forhold vil ændre sig, og der vil forventeligt blive relativt mere 8

12 stillestående vand i området end der er i dag. Modeludregninger tyder på en op til 1 grad højere vandtemperatur og ca. 6 gange længere opholdstid. Samtidigt er laguneområdet relativt lavvandet og vil således være særdeles påvirket af det ofte kraftige tidevand, hvorved en stor fraktion af vandvolumenet vil blive udskiftet to gange i døgnet ved flod og ebbe. Problemstillingerne der er relateret til de kystmorfologiske ændringer af Boels Bro Bugt er behandlet i VVM redegørelsens afsnit Der blev gennemført dykkerundersøgelser i området og resultaterne viste at laguneområdet pt. næppe er specielt attraktivt for fisk og er for vindeksponeret til at være et oplagt område for reetablering af ålegræs. Som beskrevet i redegørelsen ved to ekstreme scenarier (hhv. worst or bestcase scenarios), er den faktiske udvikling af forholdene ved Boels Bro forbundet med stor usikkerhed. I tilfældet scenarie 1 vil der for rastende vandfugle i området ved Boels Bro være tale om ringere forhold end tilfældet er i dag (dvs. en moderat-omfattende negativ påvirkning), hvorimod scenarie 2 med nye forekomster af bl.a. ålegræs pga. mere beskyttede forhold m.m. vil kunne rumme nye levesteder for rastende vandfugle som knopsvane og blishøne, der er afhængige af farvandsafsnit med en veludviklet bundvegetation (dvs. en moderatomfattende positiv påvirkning). Evt. lugtgener vil formentlig primært kunne forekomme i relation til scenarie 1, der som nævnt vurderes at være et ekstremt (negativt) scenario. Det er givet, at der vil pågå en deponering af finpartikulært materiale, men denne skønnes ud fra de hydrauliske modelleringer der er gennemført for området, at være meget lille (ca. 20mm / 100 år). Periodevise lugtgener kan selvsagt ikke udelukkes. Det vurderes således, at der ikke vil opstå forringede livsvilkår for fauna og flora, herunder fisk i Boelsbro Bugt. Lagunens eventuelle fremtidige mere stille vand, vil være attraktivt for eks. edderfugle med unger som samles i børnehaver, da bølgerne her vil være reduceret i forhold til de omkringlæggende kyststrækninger. Den lavere bølgeeksponering vil samtidigt kunne give ålegræs bedre reetableringsmuligheder Fugle Fuglelivet ved vil, ved en udvidelse af havnens arealer på ca. 50 ha, potentielt blive påvirket både i forhold til direkte forstyrrelser og i form af arealbeslaglæggelse af fjordområde. Disse forhold er behandlet i VVM redegørelsens kapitel 13.4 og Det er korrekt, som DOF og DN fremfører, at der ikke er foretaget en selvstændig undersøgelse af fouragerende og rastende fugle i præcis det 50 ha store vandområde, der i givet fald beslaglægges, såfremt projektet gennemføres. I 9

13 stedet er anvendt data fra dofbasen.dk (900 records i alt) og data indsamlet ved DMU s vandfugletællinger (17 flytællinger ). Disse tællinger bekræfter, at de vigtigste områder for rastende fugle er omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet, idet de vigtigste områder for rastende fugle er fjordens indre dele og området umiddelbart syd for Enebær Odde, dvs. områder, der ligger mellem 4 og 5 km fra projektområdet. Dog viser tallene også, som anført i VVM-redegørelsen, at bl.a. skarv, sangsvane, toppet skallesluger, ederfugl og hvinand kan optræde i ret store tal i de østlige fjordafsnit omkring Hvidegrund. Det er derfor sandsynligt, at de også forekommer i området umiddelbart tilstødende havnen, som det ligeledes er fremført i VVM-redegørelsen. Det fremføres, at tallene er udtryk for en situation uden ålegræs, og at tallene sandsynligvis vil være større i en situation med ålegræs. Dette er formodentligt korrekt, men redegørelsens formål har været at vurdere projektet i forhold til den aktuelle situation, ikke en tidligere eller eventuel fremtidig situation. Det er samlet vurderet, at niveauet for dataindsamling er i tråd med, hvad der efter dansk praksis kræves ved sådanne undersøgelser. Opmærksomheden bliver i et høringssvar henledt på forskelligartede beskrivelser af vigtigheden af området øst for som fourageringsområde for strandfugle i to dokumenter; en wwm screening og i selve VVM redegørelsen. Der synes ikke umiddelbart at være uoverensstemmelse mellem de to rapporters beskrivelser af området, om end der er nogen usikkerhed omkring dets faktiske betydning. Den nævnte screening fra 2010 refererer til en Natura konsekvensvurdering, hvori det hedder at de lavvandede områder i bugten øst for terminalen antages at være vigtige fødeområder flere af fjordens vandfuglearter. I konsekvensvurderingen fra 2012 hedder det, at relativt store antal af rastende fugle også kan forekomme i farvandet udenfor Lindø Terminalen samt på de tilstødende landarealer. I redegørelsens afsnit 13.8 hedder det endvidere, at detailkendskabet til, hvordan de rastende vandfugle udnytter området udfor havnen er begrænset. Det er dog givet, at der i det 50 ha store område, i det mindste en del af året, er et antal fugle til stede. Da det marine område forsvinder permanent, er det også givet, at disse fugle mister deres opholdssted. Det er ikke muligt præcist at kvantificere, hvor mange fugle det drejer sig om, men området vurderes at være af væsentligt mindre betydning end det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde. 10

14 I forbindelse med projektet, er der i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsen og vejledningen til denne, udarbejdet en særskilt Natura konsekvensvurdering. I Natura 2000-sammenhæng er det afgørende spørgsmål, hvorvidt projektet skader Natura 2000-området eller ej. En påvirkning er i den sammenhæng ikke nødvendigvis en skade, og i tilfældet Odense Havn er vurderingen, at der ikke er tale om skade på Natura 2000-området. Projektet finder sted udenfor Natura 2000-området, og de vigtigste rasteområder for fugle berøres ikke, da disse i sagens natur ligger indenfor Natura områdets grænser. Mht. ynglefugle ligger havnen i så stor afstand fra ynglepladserne, at skade ikke vil kunne finde sted, og evt. tab af yngleplads for havterne søges kompenseret for. Det kan dog ikke udelukkes, at rastende fugle fra Fuglebeskyttelsesområdet lejlighedsvis tager ophold i det 50 hektar store vandområde. Disse vil i så fald miste denne mulighed, men det er fortsat vurderingen, at der er tale om en ubetydelig påvirkning af Natura 2000-området, der ikke kan karakteriseres som en skade. Det medgives, som anført af DOF, at yngleøer ud til dybt vand kan blive udsat for erosion, hvis de ikke udføres med stenbeskyttelse. Det anbefales, at yngleøernes udformning i givet fald diskuteres med DOF, DN eller andre med lokalkendskab for at få det optimale udbytte af denne afværgeforanstaltning Natur til lands- Iht. vurderingerne i VVM-redegørelsens afsnit 7.4 og 7.5 er der ingen påvirkning og ingen afledt miljøpåvirkning af strandengene, hvor ansvarsarten Lav Hindebæger er registreret. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i planen eller projektet Trafik- Iht. konklusionerne på trafikmodelberegningerne i VVM-redegørelsens afsnit 8.5 og 8.6 er vejsystemerne fra Lindøterminalen til motorvejen bygget, så de kan håndtere den øgede trafikmængde afledt af anlæg, produktionshavn og erhvervshavn uden at der skal foretages ændringer i veje eller signaler. Der ses således heller ikke grundlag for at konkludere, at de kommende arbejdspladser er særligt trafikbelastende, ligesom den socioøkonomiske effekt vurderes at være positiv frem for negativ. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i planen eller projektet Godstransport- 11

15 Transportministeren påser, at offentlige hensyn og interesser ikke tidsidesættes med udvidelsen af Lindø Terminalen. En udvidelse af den eksisterende havneterminal skal om muligt ske i umiddelbar tilknytning til den havneterminal og kun sekundært på havnefjerne arealer. Erhvervelse af landarealer i Jylland som alternativ til den påtænkte udvidelse af Lindøterminalen er ikke umiddelbart muligt efter havneloven, der geografisk begrænser, hvor fjernt arealerne må ligge fra den eksisterende terminal. Iht. godsprognosen i VVM-redegørelsens afsnit ventes skrotmængden i 2035 at være ca. 4 gange så stor som i dag, men den vil kun udgøre ca. 1/3 af den samlede godsmængde. Stigningen i godsmængden vil altså hidrøre fra meget andet end skrot. Det fremgår desuden ikke af bilag 3 at H.J.Hansen skal flytte, eller at andre virksomheder ikke kan ligge tæt på. Det er dog en mulighed at HJH kan flytte ind på havnen. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i planen eller projektet Forurenet sediment Når der ansøges om tilladelse til klapning af opgravet havbundsmateriale sker dette til Naturstyrelsen. Beskaffenheden af det opgravede havbundsmateriale skal i ansøgningen dokumenteres således, at der ikke klappes materiale hvor niveauer af miljøfremmede stoffer overstiger gældende grænseværdier jf. vejledning nr af 20/10/2008. Det er således Naturstyrelsen alene der afgør, hvorvidt materialet er egnet til klapning og ikke ansøger. Afgørelsen om hvorvidt materialet er klapningsegnet afgøres som nævnt på baggrund af analyseresultater af optagne sedimentprøver der analyseres på et uvildigt analyselaboratorium Friluftsliv Den begrænsning af natur, som finder sted som følge af udvidelsen, er udelukkende tabt vandareal, som med et havneanlæg ikke længere vil være tilgængeligt eller synligt. Naturkanten kompenserer for dette, hvilket indsigeren da også anerkender og foreslår suppleret med egentlige rekreative anlæg. Etablering af egentlige rekreative anlæg på naturkanten vil kunne give området status af et rekreativt område, hvis naboskab vil påføre havnen begrænsninger i aktiviteterne. Det må derfor fastholdes, at der ikke etableres rekreative anlæg, men at der naturligvis vil være offentlig adgang til naturkanten. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i planen eller projektet. 12

16 Sikkerhed Virksomheder på havneterminalen kan alene etableres efter at samtlige miljøtilladelser er opnået. Det betyder at en virksomhed som er reguleret efter risikobekendtgørelsen først skal have tilladelse efter den bekendtgørelse og her redegøres for oplag og sikker håndtering af kemikalier og gasser. Det samme gælder hvis der er tale om en virksomhed som kræver en egen VVM-tilladelse, hvor der således forinden skal gennemføres en selvstændig VVM-procedure for virksomheden. Lovgivningen regulerer således detaljeret alle risikoforhold, og stiller vilkår i tilladelser, der sikrer befolkningens sikkerhed. De indkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i planen eller projektet Alternativer Der er beskrevet alternativer til den beskrevne havneudvidelse i VVMredegørelsens kapitel 4. Der er ikke andre lokaliseringsmuligheder i Odense Fjord eller på Fyns nordkyst indenfor en rimelig afstand af Odense Erhvervshavn eller. De nærmeste nabohavne har ikke ledig kapacitet, som vil kunne udnyttes til de ønskede aktiviteter. De af indsiger foreslåede områder vest for Kystvejen mellem Munkebo og Dræby er ikke egnede til havneformål, idet de ligger så langt fra vand, at der vil skulle køres en ekstra tur med alt gods for at få det til havnekajen. Dette vil medføre en stigning i omkostninger til håndtering af godset, således at havnen ikke vil være konkurrencedygtig. Uanset om der søges om tilladelse til inddæmning til havneanlæg eller landbrugsformål tæt på byzone, vil der skulle foretages en vurderingsproces, hvorved proceduren ville have været den samme. Et konkret alternativt forslag fremsendt som indsigelse er umiddelbart ikke mere realistisk, idet 1) Det viste forudsætter en anvendelse af de uudnyttede industriarealer syd og vest for LIP. Disse kan ikke anvendes til havneformål, da de ikke ligger tæt nok på vandet. 2) Dele tilhører LIP som ikke er med i projektet. 3) Det skitserede vil lægge industriarealer tættere på boligområder med tilhørende støjkonsekvenser eller begrænsning i mulige miljøklasser. 4) Kerteminde Kommune er umiddelbart uenig i bemærkninger om, at 3- strandengen har mindre biologisk værdi end den lavvandede fjord. 13

17 14

18 4 VALG AF ALTERNATIV Alternativ udformning af en udvidelse af på arealer bag Lindø Industripark I undersøgelsen af alternative udformninger af havneområdet er det vurderet, om de allerede udlagte arealer til erhvervsformål i forbindelse med det tidligere Lindøværft, nu Lindø Industripark, vil kunne bruges til havneformål som et alternativ til etablering af det planlagte havneområde. De ledige arealer ligger syd og vest for de erhvervsområder, som udgør Lindø Industripark. Fra kommuneplanens rammeområde 4.E.04 er der direkte adgang til Odense Fjord. Alle øvrige rammeområder ligger bag Lindø Industripark i afstande på m fra Odense Fjord og har således ikke en kajnær placering. Det vurderes ikke muligt eller formålstjenligt at anlægge kaj ved område 4.E.04, dels på grund af nærheden til Natura 2000-området i fjorden, og dels fordi der ikke er tilstrækkelig kystlinje til etablering af tilstrækkelige kajarealer. Det vil ikke være en mulighed at overtage kajarealer og bagland på Lindø Industripark, idet disse er i brug til andre formål. Der vil således ikke kunne etableres kajarealer og baglandsarealer, som alternativ til de ønskede udvidelsesplaner. Der vurderes derfor ikke at være reelle alternativer til etablering af kajanlæg i forlængelse af den nuværende. Det vurderes ikke muligt at drive en erhvervshavn ved anvendelse af de allerede udlagte erhvervsarealer bag Lindø Industripark som bagareal i forbindelse med en ny kajfront ved Odense Havneterminal på grund af deres adskilte beliggenhed. En adskilt beliggenhed af kajarealer og baglandet ville medføre lange snørklede interne fordelingsveje, hvor omlastning af gods og intern transport ikke kunne ske iht. krav til effektivitet og optimering af øvrige driftsparametre, og man ville ikke opnå de i VVM-redegørelsens afsnit 3.3 beskrevne synergier. En sådan udformning ville derfor ikke kunne tiltrække nye virksomheder. Dette er årsagen til, at valget er faldet på det fremlagte alternativ (projekt). Alternative placeringer af en ny Den nuværende dybvandshavn er beliggende ca. 5 km før udløbet af Odense Fjord i Kattegat. Havneterminalen ligger i forbindelse med et større industrielt anlæg på det tidligere Lindøværft. På en del af arealet viderefører FAYARD A/S værftsaktiviteter med hovedvægt på reparation, mens andre dele af arealet er overgået til produktion i forbindelse med vindmølledele, som transporteres ad søvejen. Samlet betegnes det tidligere værftsområde nu Lindø Industripark. Havneterminalen vil således indgå i en sammenhæng med andre eksisterende havnerelaterede funktioner ved den eksisterende sejlrende. 15

19 Der findes ikke alternative placeringsmuligheder længere inde i fjorden og heller ikke imellem og Gabet. Tilsvarende er der ingen muligheder for etablering af en ny dybvandshavn på Fyns nordkyst, idet denne dels består af lavvandede områder og dels har rekreative interesser i form af sommerhusområder. Desuden er disse kyststrækninger ikke i samme grad som Lindø forbundet med højklasset, landbaseret infrastruktur. Også af denne årsag er valget faldet på det fremlagte alternativ (projekt). 16

20 5 OVERVÅGNING Det endelige overvågningsprogram er baseret på forslaget til overvågningsprogrammet med de ændringer, der er afstedkommet af imødekomne indsigelser. Endeligt overvågningsprogram Kapitel 6 Landskab og omgivelser Det bør ved hegning, tilsyn og drift sikres, at væksten af beplantningen i naturkanten ikke påvirkes negativt af støv, affald og andre materialer fra havneområdet. Kapitel 7 Visualisering Der henvises til ovenstående vedr. kapitel 6. Kapitel 8 Naturforhold på land Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et overvågningsprogram. Kapitel 9 Trafik Vejmyndigheden overvåger løbende udviklingen i trafikken, afviklingen og sikkerheden. Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et særskilt overvågningsprogram. Kapitel 10 Støj Kommunen fører tilsyn med virksomheder på havnen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Såfremt det vurderes, at der opstår støjgener i forbindelse med havnedriften, kan kommunen meddele påbud om afværgeforanstaltninger. Det vurderes ikke, at der er behov for en systematisk overvågning af støjforholdene. Kapitel 11 Vand Der vil i forbindelse med udledningstilladelser blive stillet vilkår om egenkontrol. Herudover vurderes der ikke at være behov for egentlig overvågning af udledningerne. Kapitel 12 Kystmorfologi og sedimentspredning Odense Havn skal i forbindelse med gravearbejdet registrere og indberette de opgravede og klappede mængder af sediment til Naturstyrelsen. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere overvågning. Kapitel 13 Marinbiologiske forhold Der bør i en femårig periode efter færdiggørelse, gennemføres et moniteringsprogram for Boels Bro Bugt. Det foreslås, at der gennemføres en årlig besigtigelse hvor udbredelsen af flora og fauna fastslås ved dykkerundersøgelser. Dette afrapporteres i et kort notat. Regelmæssig overvågning af områdets arter og naturtyper vil gøre det muligt at vurdere, om de beskrevne kompenserende foranstaltninger, herunder etablering af erstatningsbiotoper, virker efter hensigten, eller om der evt. er behov for justering af praksis. Fremadrettet vil en regelmæssig overvågning desuden kunne medvirke til at tilvejebringe værdifuld viden, der kan indgå i lignende konsekvensvurderinger i nærområdet eller på andre lokaliteter. Den eksisterende lokalt baserede ynglefugleovervågning bør derfor fortsætte og fremover også suppleres med før-og-efter tællinger af rastende fugle i nærområdet omkring havnen. Med hensyn til det tilstødende Natura 2000-område, dækkes områdets arter og naturtyper af det landsdækkende naturovervågningsprogram NOVANA, der specifikt fokuserer på kriterier for gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for områdets udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde. 17

21 Kapitel 14 Skibstrafik Søfartsstyrelsen overvåger løbende skibssikkerheden i de danske farvande, og det bemærkes, at Odense Havnekontor samt det lokale lodseri har døgnvagt. Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte en yderligere overvågning. Kapitel 15 Marinarkæologi Hvis der mod forventning dukker fund op, skal arbejderne straks standses og oplysningerne meddeles Langelands Museum eller Kulturarvsstyrelsen. Kapitel 16 Luft Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et overvågningsprogram. Kapitel 17 Klima Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et overvågningsprogram. Kapitel 18 Friluftsliv Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et overvågningsprogram. Kapitel 19 Socioøkonomiske forhold Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte et overvågningsprogram. 18