Forslag. Lov om ophævelse af lov om randzoner
|
|
- Stefan Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lovforslag nr. L 59 Folketinget Fremsat den 12. november 2015 af miljø- og fødevareministeren Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner 1 Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Miljø- og Fødevaremin., j.nr CK000178
2 2 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Lovforslaget fremsættes med henblik på ophævelse af lov om randzoner (herefter randzoneloven), som en del af den fødevare- og landbrugspakke, som er indeholdt i regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden fra juni Af regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd. Herudover skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde, således at der opnås mest miljø for pengene. 2. Baggrunden for lovforslaget For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (herefter vandrammedirektivet) og Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet), blev der bl.a. for at realisere vandrammedirektivets målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet den 16. juni 2009 indgået aftale mellem V, K og DF om Grøn Vækst (herefter Grøn Vækst). Aftalen indebar bl.a., at der skulle udlægges op til hektar dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner på landsplan på op til 10 meter langs alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone. Lov om randzoner blev vedtaget af Folketinget den 26. maj 2011, jf. lov nr. 591 af 14. juni Den 11. juni 2012 blev der vedtaget to ændringer til lov om randzoner, jf. lov nr. 563 af 18. juni 2012 om ændring af lov om randzoner. Med ændringerne blev muligheden for at etablere flerårige energiafgrøder i randzonen fjernet, og offentligheden fik adgang til at færdes i randzonerne, hvis disse fremstod udyrkede i naturbeskyttelseslovens forstand. Den tilpassede lov om randzoner blev ved bekendtgørelse sat i kraft 1. september Med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne indgik S, RV, V, DF, LA og K den 2. april 2014 aftale om Vækstplan for Fødevarer. Aftalen indebar en halvering af det planlagte randzoneareal til ca hektarer randzoner på landsplan. Som opfølgning på aftalen fremsattes et lovforslag med henblik på ændring af randzoneloven. Af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende , A, L 199 som fremsat, side 3, fremgår, at en væsentlig del af baggrunden for lovforslaget var, at den oprindelige formulering af randzoneloven for så vidt angår hvilke vandløb og søer, der udløste krav om randzoner efter loven, ikke var tilstrækkelig klar. For at afhjælpe jordbrugernes tvivl blev lovens anvendelsesområde tilpasset, således at den kom til at omfatte vandløb og søer over 100 m 2 i landzone, som efter anden specifikt angivet lovgivning allerede er udpeget eller beskyttet på grund af deres miljø-, natur- eller samfundsmæssige værdi, jf. lov nr. 726 af 26. juni 2014 om ændring af lov om randzoner. Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst. Det vil give en mere effektiv miljøindsats samtidig med, at råvaregrundlaget kan øges til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. 3. Lovforslagets hovedindhold Efter randzonelovens 1, stk. 1, må der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2, der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, omfattet af kravet om 2 meter bræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller for hvilke der er fastsat miljømål i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. Arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter er ikke omfattet af randzonelovens 1, stk. 1, jf. randzonelovens 1, stk. 2. Endvidere gælder forbuddene i randzonelovens 1, stk. 1, efter randzonelovens 1, stk. 3, ikke for de vandløb i de syd- og sønderjyske marskområder eller områder med marsklignende strukturer, som angivet på det randzonearealkort, der fremgår af NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, jf. 2 i bekendtgørelsen nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner (herefter randzonebekendtgørelsen). Endelig finder randzonelovens 1, stk. 1, ikke anvendelse for de arealer, der ligger inden for de 2 meter bræmmer, der gælder efter 69 i lov om vandløb, jf. randzonelovens 3. Bredden på randzonen er ved randzonebekendtgørelsen i medfør af randzonelovens 1, stk. 4, fastsat til 9 meter. Der henvises til, at bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner, er optrykt som bilag til lovforslaget. For at øge råvaregrundlaget til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, foreslås randzoneloven ophævet. Randzoneloven indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- og miljødirektiverne, særligt vandrammedirektivet. Grundlaget for den danske vandindsats er under revision. Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline Baseline 2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktsprogram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgodkendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i
3 3 udbytter m.v. Desuden indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne. Estimeringen af baselineeffekten er foretaget af Aarhus Universitet. På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder. Fosforeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne Den enkelte landbruger kan vælge på frivilligt grundlag at bibeholde sine udlagte randzoner og anvende disse til opfyldelse af krav med et miljømæssigt sigte, hvis den pågældende finder, at det er driftsmæssigt hensigtsmæssigt. De udlagte randzoner vil således efter ophævelsen af loven fortsat kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere på de betingelser, der gælder efter disse regler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., med senere ændringer (herefter Grundbetalingsordningen). Herudover er det hensigten, at randzoner skal kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Ophævelsen af randzoneloven, jf. lovforslagets 1, nr. 1, har som udgangspunkt mindre positive økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i form af besparelser i forhold til kontrol og sagsbehandling. Derudover er det hensigten, som det fremgår ovenfor af afsnit 3, at de udlagte randzoner efter ophævelsen af loven fortsat vil kunne indgå som miljøfokusområder som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen, og benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der vil derfor fortsat være udgifter forbundet med de udlagte randzoner, som opretholdes på frivilligt grundlag. De evt. økonomiske og administrative konsekvenser ved ophævelsen af randzoneloven lader sig derfor kun vanskeligt vurdere endeligt, da disse vil afhænge af hvor mange jordbrugere, der vælger at bibeholde randzonerne på frivilligt grundlag. Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder. Der vil kunne være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre sådanne eventuelle yderligere miljøkompenserende foranstaltninger ved ophævelsen af loven for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ophævelsen af randzoneloven, jf. lovforslagets 1, nr. 1, vurderes samlet set at være positiv i forhold til de økonomiske konsekvenser for erhvervet, da der med forslaget vil være op til ca hektar landbrugsjord, som igen kan tages i dyrkning, og som dermed også kan indgå i bedriftens opfyldelse af harmonireglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen). De erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne er i 2014 estimeret til ca. 68 mio. kr. om året, når der ikke tages højde for evt. økonomisk de minimis kompensation og værdien af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO) under Grundbetalingsordningen. Med de senere års stigende kornpriser kan det dog ikke udelukkes, at omkostningerne for erhvervet har været større end hidtil antaget. Baseret på omkostningseffektiviteten i DCA Rapport nr. 52 af december 2014 om virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering (herefter Virkemiddelkatalog 2014) (Aarhus Universitet/Københavns Universitet) udgør erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle randzoner således ca mio. kr. Ophævelsen af randzoneloven vurderes at være positiv i forhold til de administrative konsekvenser for erhvervet. Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet, der består i, at det med ophævelsen af randzoneloven ikke længere er nødvendigt for landbrugerne at søge om dispensation fra kravet om randzoner. TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt, og de bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. 6. Konsekvenser på samfundsniveau Det vurderes, at når landbrugsbedrifter får mere jord til rådighed til dyrkning og udbringning af husdyrgødning, vil det alt andet lige medføre, at produktionen og dermed afkast af kapital og arbejdskraft i sektoren øges. Det vurderes, at forslaget vil give et positivt, men mindre bidrag (>0 mio. kr.) til strukturelt BNP i Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
4 4 8. Miljømæssige konsekvenser I forbindelse med lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændringen af randzoneloven, jf. Folketingstidende , tillæg A, L 199 som fremsat, side 8, blev det på baggrund af Aarhus Universitets rapport nr. 31, december 2013, om udviklingen i kvælstofudvaskningen og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden estimeret, at den negative effekt af tilpasningen af lovens anvendelsesområde medførte en halvering af lovens effekter, herunder en faktisk negativ virkning i kvælstofeffekt på op til ton. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på op til ca tons årligt, jf. Aarhus Universitets rapport nr. 31, december Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet, anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015, at vurderingen af effekten på tons årligt anses for usikker, og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag. Idet de tons er estimatet af den maksimale effekt, har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet forskningsinstitutionerne om også at estimere den nedre grænse for effekten. Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline Baseline 2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktsprogram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgodkendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desuden indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne. På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. Estimeringen af baselineeffekten er foretaget af Aarhus Universitet, som aktuelt er ved at foretage en fornyet vurdering heraf. Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder. Det bemærkes, at det tværministerielle kvælstofudvalg under Finansministeriets ledelse, der blev nedsat af den tidligere regering som opfølgning på udkastet til vandplaner, der blev sendt i høring i 2014, har fået til opgave at foretage en samlet vurdering af, om beregningen af kvælstofindsatsbehovet skal revurderes. Udvalget ser derudover på de usikkerheder, der er forbundet med opgørelse af indsatsbehovet og effekterne af forskellige virkemidler. Der vil desuden være en øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet på ca tons årligt, jf. teknisk rapport Fastsættelse af baseline 2021, Aarhus Universitet, Denne fosforeffekt vurderes at ville blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne Den øgede tilførsel er begrænset sammenlignet med den samlede fosforbelastning på vandmiljøet, der i 2013 er opgjort til tons fosfor. Effekten vurderes generelt som marginal i forhold til påvirkningen af kystvande, og i det omfang det vurderes nødvendigt at fastholde en indsats i forhold til søer, vil kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug kunne stille konkrete vilkår, der ligeledes vil kunne medvirke til at imødegå en øget fosfortilførsel. Merbelastningen ligger inden for de år-til-år-variationer, der er i fosfortilførslen til vandmiljøet. Det vurderes ikke at have konsekvenser for grundvandet at ophæve randzoneloven. Det følger desuden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), at Danmark skal opnå god miljøtilstand i havmiljøet senest i De kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor, der skal sikre målopfyldelse efter vandrammedirektivet, skal samtidig bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelser efter havstrategirammedirektivet. Randzoneloven indebar en ekstensivering af ca ha landbrugsjord, som bl.a. ville have understøttet bedre vilkår for vilde planter og dyr i det åbne land. Ved ophævelse af randzoneloven vil op til ha natur ikke blive etableret som forudsat, og den forudsete effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens af ophævelse af loven. Dog vil ca ha af randzonearealerne efter lovens ophævelse fortsat være beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Hertil kommer, at randzonerne fortsat anvendes som et frivilligt virkemiddel, jf. afsnit 3. Randzonerne var forudsat at skulle reducere næringsstofbelastning af vandområder og reducere pesticidbelastningen på planter og dyr i vandmiljøet som følge af brug af pesticider, bl.a. ved at fungere som bufferzoner omkring beskyttede naturtyper, søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ophævelse af loven kan have betydning for vandområdernes funktion som naturtyper og som levested for arter, bl.a. i akvatiske Natura 2000-områder i det omfang, der ikke iværksættes en supplerende indsats, eller der ikke udlægges frivillige randzoner i samme omfang som hidtil. Det bemærkes dog, at når der ansøges om godkendelse af et pesticid, udføres der en grundig risikovurdering i forhold til mulige effekter på vandlevende dyr og planter. Hvis et pesticid vurderes at kunne udgøre en mulig risiko for vandmiljøet, fastsættes der risikobegrænsende foranstaltninger som f.eks. afstandskrav eller nedsat dosering for at begrænse risikoen. Hvis det vurderes, at risikoen er så stor, at der ikke kan fastsættes realistiske begrænsninger, godkendes pesticidet ikke. Ophævelsen af randzoneloven vurderes derfor at have mindre betydning for pesticidbelastningen på planter og dyr i vandmiljøet som følge af brug af pesticider. Ophævelsen af randzoneloven har på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog 2014 en negativ klimaeffekt på ton CO2-ækvivalenter (inkl. gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem mineralsk og organisk
5 5 jord (dvs. en øget udledning af drivhusgasser) og medfører desuden en mindre stigning i brugen af pesticider. 9. Forholdet til EU-retten Randzoneloven blev vedtaget bl.a. med henblik på at bidrage til opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Randzonerne indgår som en supplerende foranstaltning i indsatsprogrammerne i de statslige vandplaner til opnåelse af målsætningen, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4. Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder. Ifølge EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-461/13, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland ev, præmis 70, [ ] foreligger [der] en forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i). Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), at medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med henblik på som udgangspunkt at opnå en god tilstand 15 år efter datoen for vandrammedirektivets ikrafttræden, hvilket vil sige den 22. december 2015, og senest i Forpligtelsen til at forbedre alle vandområder forudsætter, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde målet om en god tilstand (for kunstige eller stærkt modificerede vandløb mindst et godt økologisk potentiale). Indsatsen kan under anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse, under visse betingelser fordeles over flere af vandrammedirektivets planperioder. Fristforlængelsen forudsættes efter bestemmelsen at ske med henblik på gradvis opfyldelse af målene. I vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, skal der således i hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis forbedring af tilstanden, herunder skal eventuelle forudsete forringelser inden for tilstandsklassen, som følge af øget menneskelig påvirkning, neutraliseres. Direktivet indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om i hvilken takt, den gradvise fremdrift mod opfyldelse af målet skal ske. Det afgørende er, at der løbende sker forbedringer, som resulterer i, at målet nås senest på tidspunktet for udløbet af den forlængede frist. I en række vandområder forventes fristen udskudt til Det er som nævnt ovenfor under pkt. 8 Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den forventede merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven modsvares af henholdsvis effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021 og af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), som fortolket af EU-Domstolen i sag C-461/13, jf. ovenfor. I relation til forpligtelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), til at beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at forpligtelsen vil skulle opfyldes ved andre eksisterende og fremtidige initiativer. Som nævnt ovenfor under pkt. 8 vil regeringen i forbindelse med fremlæggelse af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder. Randzoneloven bidrager som nævnt ovenfor under henholdsvis pkt. 2 og 8 desuden til Danmarks opfyldelse af målsætningerne i havstrategirammedirektivet og de såkaldte Natura 2000-direktiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet). Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1 til formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategirammedirektivet. Habitatdirektivet har ifølge artikel 2, stk. 2, overordnet set til formål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, omfattet af direktivet. Et vigtigt redskab hertil er pligten til udpegning og beskyttelse af et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen "Natura 2000", jf. direktivets artikel 3. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelser for de naturtyper og arter, som indgår i Natura 2000-netværket. Kravet gælder også i forhold til næringsstoffer, der måtte forringe vandområder i netværket. Habitatdirektivet stiller ikke krav til, hvordan belastningen skal bringes ned til et niveau, der svarer til direktivforpligtelserne. Det er dog et krav, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. I en række Natura 2000-områder er der således på linje med, hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov for
6 6 at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus, mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke forøges. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder. Randzonerne ville derudover have understøttet forbedring af levesteder for vilde dyr og planter, herunder arter, som er generelt beskyttet efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet bl.a. bilag IV-arter og agerlandsfugle. Af de grunde, der er nævnt ovenfor under dette pkt. i relation til forpligtelserne efter vandrammedirektivet, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzonerne vil kunne ske inden for rammerne af forpligtelserne efter havstrategiramme-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Ifølge artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, skal medlemsstaterne sørge for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticiders virkninger. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning. Disse skal omfatte oprettelse af randzoner af en passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer uden for målgruppen og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares, jf. artikel 11, stk. 2, litra c. Der er ikke i direktivet fastsat konkrete regler for i hvilken udstrækning, medlemsstaterne skal etablere randzoner, og der er således ikke opstillet krav til f.eks. størrelsen på det samlede randzoneareal eller bredden af randzonen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en ophævelse af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne efter direktiv 2009/128/EF, da der fortsat vil være krav om 2 meter brede dyrkningsfrie bræmmer efter 69 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013, med senere ændringer, og krav om boringsnære beskyttelseszoner efter 21 b i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 553 af 1. juni Det forventes desuden, at der vil blive udlagt randzoner på frivilligt grundlag, da randzoner efter lovens ophævelse fortsat vil kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen, eller vil kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2015 til den 16. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk Vandog Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Vandløb, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne, Finansrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk Landbrugsrådgivning, KL, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning. 11. Sammenfattende skema
7 7 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindreudgifter Positive Postitive Negative konsekvenser/ merudgifter Der vil kunne være knyttet udgifter til at gennemføre en kompenserende samt yderligere indsats for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder. Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mio. kr. Der vil kunne være knyttet udgifter til at gennemføre en kompenserende samt yderligere indsats for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder. Konsekvenser på samfundsniveau Administrative konsekvenser for erhvervslivet Mindre, positivt bidrag (>0 mio. kr.) til strukturelt BNP i 2020 Positive - Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Op til ton kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Forøget fosfor-udvaskning til vandmiljøet på op til 3-19 ton. Ca ha natur etableres ikke som forudsat. Øget udledning af drivhusgasser på ton CO 2 -ækvivalenter per år. Mindre stigning i forbruget af pesticider, som følge af større landbrugsareal. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den forventede merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven på landsplan modsvares af henholdsvis effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021 og af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Det er desuden Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne i Europa-Parla-
8 8 mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Efter randzonelovens 1, stk. 1, må der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2, der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, omfattet af kravet om 2 meter bræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller for hvilke der er fastsat miljømål i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. Det foreslås, at lov om randzoner ophæves. jf. lovforslagets 1, nr. 1. Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. I forbindelse med fremlæggelse af en landbrugs- og fødevarepakke vil regeringen foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger indenfor de enkelte vandområder. Fosforeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne De udlagte randzoner vil efter ophævelsen af loven fortsat kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen), eller vil kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8 og 9. Randzoneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, er optrykt som bilag til lovforslaget. Til 2 Det foreslås, at ophævelse af randzoneloven træder i kraft hurtigst muligt, hvilket vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
9 9 Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner Herved bekendtgøres lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner med de ændringer, der følger af lov nr. 563 af 18. juni 2012 og 1 i lov nr. 726 af 25. juni Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende 1, stk. 1 og 2, 5, stk. 2, 6 b, 6 c, 8 a, 9, stk. 2, og 10, stk. 1, træder i kraft den 1. august 2014, jf. 3, stk. 2, i lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.). 1. Der må i landzone ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m, jf. stk. 4, fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter. Stk. 3. Forbuddene i stk. 1 gælder endvidere ikke for ikkemålsatte vandløb beliggende i marskområder m.v. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om, hvilke områder der er omfattet af 1. pkt. Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om bredden af randzonen. 2. I randzonerne må der uanset 1, stk. 1, ske dyrkning af vedvarende græs, hvis dyrkningen foregår uden anvendelse af gødskning og sprøjtning, og hvis det i øvrigt ikke er i strid med anden lovgivning. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der kan ske omlægning af vedvarende græs, jf. stk , stk. 1, finder ikke anvendelse for de arealer, der ligger inden for de 2-meter-bræmmer, der gælder efter 69 i lov om vandløb. 4. Bredden af den i 1 nævnte randzone beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Ved den øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Stk. 2. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes randzonens bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. 5. Omfatter det samlede areal af randzoner beregnet efter denne lov mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal på tidspunktet for lovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct., jf. dog stk. 2. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren. Stk. 2. Forøges det samlede areal af randzoner på en bedrift som følge af en ændring af denne lov, så randzonearealet kommer til at udgøre mere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det
10 10 samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct. af bedriftens samlede areal. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren. Stk. 3. En forholdsmæssig reduktion efter stk. 1 og 2 af bredden af randzonen på en bedrift forbliver gældende uanset efterfølgende ændringer af bedriften, herunder ved hel eller delvis overdragelse eller bortforpagtning af bedriften eller ved en udvidelse heraf. Stk. 4. Ved en bedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, og som drives af samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere ejendomme samt tilforpagtede arealer. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra 1, stk. 1, når særlige grunde taler for det. 6 a. Randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil, jf. kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelsen i stk. 1, når særlige forhold taler for det. 6 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. 6 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet, jf. stk Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme, dog ikke bygninger, med henblik på at kontrollere overholdelsen af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven. Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. 8 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele den, der er ansvarlig for bedriften, påbud om at bringe arealer, der er omfattet af 1, stk. 1, i en tilstand, der er i overensstemmelse hermed. 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden
11 11 administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Stk. 2. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil. 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 1, stk. 1, eller 2) undlader at efterkomme et påbud efter 8 a. Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af 2, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 1) Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler for afgrøder, der er etableret før lovens ikrafttræden. 12. (Ophævet) 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 563 af 18. juni 2012 om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang), som vedrører 2, 6 a, 11, stk. 2, og 12, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 2) 2 Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler for flerårige energiafgrøder, der er etableret før lovens ikrafttræden. Lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.), som vedrører 1, stk. 1 og 2, 5, stk. 2, 6 b, 6 c, 8 a, 9, stk. 2, og 10, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Stk. 1. (Udeladt) Stk træder i kraft den 1. august Stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte en ordning, hvorefter det i en overgangsperiode vil være tilladt at høste afgrøder, såvel enårige som flerårige, der er etableret i randzonen langs vandløb, der ikke før den 1. august 2014 var omfattet af randzoneloven, men som bliver omfattet af loven efter denne dato. Stk. 2. Lovens 1 finder ikke anvendelse på ansøgninger om forholdsmæssig reduktion af randzonebredden, som er indsendt, men endnu ikke afsluttet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af 1. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Officielle noter
12 12 1) Loven er trådt i kraft 1. september 2012, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 29. august ) Loven er trådt i kraft 1. september 2012, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 29. august 2012.
Bekendtgørelse af lov om randzoner
LBK nr 894 af 15/07/2014 Udskriftsdato: 17. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-40-000041 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner
1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereUDKAST 3. februar 2012
UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)
Læs mereListe over hørte organisationer m.v.
Liste over hørte organisationer m.v. Organisationer og foreninger m.v.: 3F Advokatsamfundet Agri Nord Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Biologiforbundet Bornholms Landbrug Brancheudvalget for Biogas Brancheudvalget
Læs mereBrush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016
1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag
Læs mereBekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
LBK nr 417 af 03/05/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 11-0122-000003 Senere ændringer til
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2013-14 Fremsat den 13. maj 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
1/16 Høringsudkast til Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer) I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Underretning om forhold
Læs mere2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.
2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-300-00022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag til Lov
Læs mereBEK nr 1062 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1062 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Kystdirektoratet, j.nr. 18/01716 Senere ændringer til
Læs mereLov om Hav- og Fiskerifonden 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereListe over hørte organisationer m.v.
Liste over hørte organisationer m.v. 3F Advokatsamfundet Agri Nord Akademiet for de Tekniske Videnskaber Akademirådet Altox A/S Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Asfaltindustrien AutoBranchen Danmark Benzinforhandlernes
Læs mereForslag. Lov om Landdistriktsfonden 1)
2014/1 LSV 38 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 14-8132-000051 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. december 2014 Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 68 Folketinget
Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Læs mereNotat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema
Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereLov om Hav- og Fiskerifonden1)
Lov om Hav- og Fiskerifonden1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Anvendelsesområde
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereBekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
LBK nr 36 af 04/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000037 Senere ændringer
Læs mereLov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
NaturErhvervstyrelsen Den 10. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Plantedække m.v.) I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
Læs mereBekendtgørelse af lov om Natur- og Miljøklagenævnet
LBK nr 1205 af 28/09/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. 029-00510
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
2016/1 LSF 144 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 16-0112-000003 Fremsat den
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2016-17 Fremsat den 23. februar 2017 af Miljø- og Fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereBekendtgørelse af lov om Hav- og Fiskerifonden
LBK nr 19 af 04/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000022 Senere ændringer
Læs mereRandzoner og vandplaner
1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)
Læs mereBekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)
Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereBEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017
BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Kystdirektoratet, j.nr. 06/02335 Senere ændringer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereBekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)
Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereBekendtgørelse af Økologilov
Bekendtgørelse af Økologilov LBK nr 761 af 29/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af Økologilov Hermed bekendtgøres
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereBekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
LBK nr 1812 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000021 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereBekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)
LBK nr 224 af 06/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-00626 Senere ændringer til
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 11. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 356 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af
Læs mereBekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)
LBK nr 867 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-109-00138 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse af lov om Landdistriktsfonden
LBK nr 18 af 04/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 8. februar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000021 Senere ændringer
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 112 Folketinget
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2014-15 Fremsat den 15. januar 2015 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereRandzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen
Randzoner status på implementering Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen Grøn Vækst Lov om randzoner (Lov nr. 591 af 14. juni 2011) er et led i implementeringen af Grøn Vækst. Formål med randzonerne
Læs mereLov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)
LOV nr 1521 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2018-9007
Læs mereBekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) 1)
LBK nr 1581 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse af lov om planteskadegørere
LBK nr 14 af 04/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000017 Senere ændringer
Læs mereTil Fødevareudvalget. Notat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 35 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Jordbrug Miljø/IMRE
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereBekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)
BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereLov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)
LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder
LBK nr 423 af 30/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2018-1256 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereBekendtgørelse af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond 1)
LBK nr 347 af 14/04/2016 Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1815 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1537
Læs mereBekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
LBK nr 1910 af 14/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000010 Senere ændringer
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
Udkast - 8. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til virksomheder indrettet
Læs mereBekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin
LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereBekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin
LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet
Udkast Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Natur- og Miljøklagenævnet I medfør af 21 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8. december 2015 bestemmes, at loven
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder
(Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mere