Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Transkript

1 Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012

2 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med psykiske lidelser Børn og unge i voldelige familier Unge på førtidspension Unge ledige kontanthjælpsmodtagere De unges egen vurdering af aktørernes koordinering og indsats Tværfaglige organiserings- og samarbejdsformer i 16 kommuner

3 Tværfaglige fokusområder Inddragelse af borgeren/familien Overblik og kendskab Holdninger, værdier og kompetencer Organiseringsformer/modeller Formalisering af samarbejdsformer, herunder tovholderfunktion, mødeformer og skriftlighed

4 Løsningsformer: Relation til de unge Tovholdere (link-workers) på tværs af kommunale forvaltninger, kriminalforsorgen, sundhedsfaglige system (Hedensted) Super-sagsbehandlere med udvidede kompetencer i forhold til at koordinere og handle på tværs Greve-modellen Kontaktsagsbehandlere i Fredensborg Kommune og Holstebro Kommune socialrådgivere tilknyttet unge og familier Udvidet tovholder med fokus på hele familien Assens Kommune Fælles mentor-ordningen, Uddannelsesnavet - Kolding Kommune

5 Løsningsformer: Overblik og fælles kompetencer Ungeportal - Skab overblik over aktører og tilbud på ungeområdet Rødovre Kommune Tværfaglig café med oplæg og netværksskabende aktiviteter Ringkøbing-Skjern Kommune Fælles kompetenceudvikling Gentofte Kommune

6 Løsningsformer: Det tværfaglige samarbejde Fysisk og organisatorisk samling af medarbejdere, myndighedsopgaver i samme enhed og/eller hos samme sagsbehandler Assens og Jammerbugt Kommune Fysisk samling af aktører i samme hus (ungemiljøer) Greve, Odense, Rødovre og Herlev Kommune Etablering af specialiserede parallelle organiseringsformer på tværs (samme visitationskriterier og specialiseringsformer) Ringkøbing- Skjern Kommune og Gentofte Kommune Ungekoordinatorer, der generelt følger området og formidler viden om målgruppen, tilbudsvifte m.m. - Vejle Kommune

7 Løsningsformer: Formalisering af samarbejdsformer Skriftlige snitflade-beskrivelser og rolle/ansvarsfordelinger Rødovre og Haderslev Kommune Udpegning af en tovholder i komplicerede sager Assens-modellen, Stafetten og Gentoftemodellen (Servicestyrelsen) Hotspotmodel i meget komplicerede familiesager Fredensborg, Odense og Københavns Kommune Udvikling af tværsmøder/koordineringsmøder med kommissorium, mødeleder, udviklingsplan m.m. (Assens Kommune)

8 Fælles udviklingsplan Assens Kommune

9 Tre modeller A. Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder kendetegn: Tydelige og ensartede visitationsprocedurer Klassisk rolle og ansvarsfordeling Høj skriftlighedskultur med organisationsbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, snitfladebeskrivelser m.m. Arbejder manualiseret eller lov/regelreguleret med faste rutiner og med tydelige faglige standarder Arbejder monofagligt/flerfagligt Topstyret

10 Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder Fordele og ulemper Fordele: Effektive arbejdsgange Klar rolle og ansvarsfordeling Ingen usikkerhed i rutiner Klare kvalitetsstandarder Fordel for uerfarne og nye aktører Ulemper: Målrettet steoreotypiske målgrupper, problemtyper og hændelsesforløb ( Maskinagtig i et foranderligt miljø) Den kompetente og erfarne aktør er bundet

11 B. Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation kendetegn: Generel rammesætning af strategier og muligheder Aktørerne knyttes sammen via dynamiske netværk, fælles kompetencer, værdier og målsætninger Klassisk rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører Aktørerne samarbejder dynamisk i netværk - ofte personbundne Aktørerne har fokus på overblik og fælles værdier Fokus på kompetencer f.eks. kendskab til målgruppen og effektfulde indsatser Ingen tydelige strukturer og rutiner Arbejder flerfagligt

12 Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation Fordele og ulemper Fordele: Kan agere fleksibelt i aktørkonstellationer og med indsatstyper Meget lidt maskinagtigt Udviklingsorienteret ofte med borgeren i centrum Plads til personligt engagement og kompetenceudfoldelse Ulemper: Personafhængig Forudsætter den gode vilje og kompetente indsats hos alle aktører Kan skabe konflikter i uenighedssager Utydelige krav til rutiner og kvalitetsstandarder

13 C. Den entydige og fælles befuldmægtigede tovholderfunktion (konsortiemodellen) kendetegn: Aktørerne sammenlægges eller knyttes sammen via fælles adresse og/eller ledelse Bryder de klassiske rolle og ansvarsfordelinger Bryder med de traditionelle afdelingsstrukturer Samler opgaver og bemyndigelser i én enhed og (måske) i én funktion/person Enkle og entydige relationer til borgeren/familien Arbejder tværfagligt og (måske) familieorienteret

14 Den entydige og fælles befuldmægtigede tovholderfunktion Fordele og ulemper Fordele: Opbygge enkle og tillidsfulde relationer til borgeren/familien Skabe sammenhæng og helhed i indsatsen Arbejde med hele borgerens/familiens livssituation og ikke monofagligt med enkeltproblemer for hvert familiemedlem Effektiv sagsbehandling grøn bølge i administrationen Ulemper: Tovholderne skal spænde over store fagdiscipliner og lovområder Kvaliteten i sagsbehandlingen kan forringes, når tovholderen skal arbejde bredt og løsrevet fra de faglige (afdelings)miljøer Sårbar når/hvis tovholderen udskiftes Sårbar i store og problemtunge sager/familier

15 Vigtige principper uanset model Etabler enkle samarbejdsrelationer til de unge og familierne Saml så mange funktioner som muligt (lovligt) i samme afdeling. Tovholderfunktionen og koordineringsansvaret skal defineres Sammenhængende forløb så få skift mellem afdelinger og sagsbehandlere som muligt i et forløb. Skriftlighedskultur retningslinjer, funktionsbeskrivelser, snitfladebeskrivelser, arbejdsgangsbeskrivelser m.m. Stort ledelsesfokus og stor fleksibilitet og handlemuligheder hos de udførende sagsbehandlere m.m. Byg samarbejdet på respekt og erkendelse af hinandens roller/- ansvar og lovgivningsmæssige muligheder