Socialrådgiverdagene i Kolding Den koordinerende sagsbehandler

Transkript

1 Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler

2 Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk og organisatorisk) af beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige indsatser Tidligere personbårne netværk mellem medarbejdere og samarbejdsaftaler mellem myndigheder skulle etableres på ny Kommunerne har haft meget fokus på udvikling af tværfaglige organiseringsmodeller og samarbejdsformer

3 Udfordringer i den tværfaglige integrationsindsats Borgerne oplever. - Usammenhængende indsats - Den ene aktør ved ikke, hvad den anden aktør ved og gør - Borgerne skal selv formidle viden og samarbejde Aktørernes oplevelse - 2/3 oplever en manglende koordination og helhedsforvaltning - 1/3 oplever, at andre aktørers indsatser modvirker deres indsats

4 Mange samarbejdsparter bl.a.: Jobcenter Ungdommens Uddannelsesvejledning Praktiserende læge Eksterne aktører (leverandører af tilbud) Ydelseskontor Støtte-/kontaktpersoner eller handicapmedhjælpere Sagsbehandler i børne-/ungeafsnit (servicelov og efterværnstilbud) Misbrugsbehandlingstilbud Bosteder og familiebehandlingssteder Social- og handicapforvaltning Kriminalforsorgen Exit enheder Sundhedsplejersker Daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, dagpleje m.fl. Særlige undervisningstilbud (dagskoletilbud) Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning Og mange flere

5 Nye reformer krav om tværfaglighed og koordinering Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: - Rehabiliterende metoder - Helhedsplaner - Koordinerende sagsbehandlere

6 Koordinatorfunktionen/tovholderen Forskellige former for tovholderfunktioner. Variationerne består i, at Tovholderen kan være placeret forskelligt i den kommunale organisation Tovholderen kan være fast eller skiftende over et samarbejdsforløb Tovholderen kan have forskellige roller Tovholderen kan have forskellige bemyndigelser i forhold til at træffe beslutninger

7 Koordinatoren skal i forhold til borgeren Have ansvar for at rehabiliteringsplanen gennemføres som helhed, samt sikre fokus på det fælles mål og sammenhæng i processen (indhold og timing) Hjælpe borgeren og de pårørende med at finde rundt i rehabiliteringsmulighederne Informere og uddybe forslag til rehabiliteringsplaner og -indsatser, så de er forståelige for borgeren og de pårørende i deres nuværende hverdagsliv. Deltage konsekvent i konferencer, som angår borgeren. Sørge for, at borgeren deltager i beslutningerne om nødvendige forandringer.

8 Koordinatoren skal/kan i forhold til samarbejdsparter Have ansvar for at (rehabiliterings)planen gennemføres som helhed, samt sikre fokus på det fælles mål og sammenhæng i processen (indhold og timing) Deltage i konferencer, som angår borgeren, og videreføre information til rette personer og aktører angående borgerens fremgang. Motivere/initiere samarbejdspartnere til at have opmærksomhed i en sag og/eller at iværksætte støttende tilbud

9 Afgrænsning Koordinatoren kan ikke Pålægge andre myndigheder heller ikke indenfor samme kommune at iværksætte undersøgelser og/eller tilbud Undtagelser: - Hotspot-funktionen indenfor kriminalitetsområdet - Eksempler på supersagsbehandlere f.eks. indenfor det integrationsfaglige område

10 Typer af tovholderfunktioner i relation til tværfaglig organisering Gøre viden tilgængelig for relevante aktører (skriftlighed og organisatorisk imødekommenhed i forhold til udveksling af viden) Formidle viden til relevante samarbejdspartnere om borgerens problemstillinger og indsatsbehov Tage initiativ til at relevante aktører tager aktivt over på sager, der ligger inden for deres myndighedsområder evt. opfølgning Have ansvar for at relevante aktører/myndigheder udvikler fælles forståelse af borgerens problemstilling og behov, tilrettelægger en fælles strategi og koordinerer indsatser.

11 Faste tovholdere/koordinatorer Modellen er især (aner)kendt inden for børn- og ungeområdet, hvor den typisk benævnes Stafetten En vigtig del af modellen er en samarbejdsstruktur med to faste elementer: en stafetholder og en stafetlog/skriftlig plan. Det skal sikre sammenhæng i indsatsen og undgå brud i koordinationen. Det nedskrives løbende, hvad de forskellige aktører gør for familien, og hvem der har ansvar for at tage initiativ i de forskellige faser. På den måde dokumenterer man samarbejdet om familien. Planen er også vigtig i dialogen med familien. Stafetholderen opretter stafetloggen/planen og indkalder de relevante aktører til møder. Rollen som stafetholder kan skifte undervejs i et forløb, men en stafetholder kan ikke give stafetten videre, før en anden myndighed har grebet den. 3 faser lokale indsatser, tværgående drøftelser, helhedsor.løsninger

12 Udvidet tovholderfunktion familien i fokus En række myndighedsområder samlet i samme enhed/afdeling med tovholder knyttet til familien Tovholderne varetager alle kontaktrelationer mellem kommune og familien Tovholderne udfører flere forskellige myndighedsopgaver både i relation til LAB, Integrationsloven, LAS og delvis serviceloven Tovholderen har udvidet bemyndigelse til at handle med beskæftigelsesfaglige tilbud, socialfaglige tilbud til voksne og økonomi, herunder bevilling af enkeltydelser. Tovholderen inddrages i det forberedende arbejde på børn- og ungeområdet, ligesom tovholderen også er mødeleder ved de fælles tværfaglige møder.

13 Hotspot-model udvidet koordinering og hastighed En hotspot -tovholdermodel, hvor tværfaglighed sker ved en særlig koordineret indsats og tovholderfunktion med ledelseskraft. Koordinator kan træffe beslutninger på tværs af afdelinger. Kræver involvering af ledelsesrepræsentant, der gennem værdier og handlemønstre skaber best practice og retningslinjer for den tværfaglige indsats. Fordelen ved hotspot -tovholderfunktionerne er, at gråzonesager eller uenighedssager hurtigt kan afklares af en leder eller en ledergruppe. Ledelsen fastlægger ud fra enkeltsager konkrete eksempler på samarbejdsformer og kvalitetsstandarder, som er retningsgivende for organisationen. I kombination med skriftlige retningslinjer er det en virkningsfuld ledelse

14 Anden aktør som medkoordinator støtte til borgeren og bindeled ml. myndigheder En myndighedsuafhængig aktør varetager en række af de tværgående opgaver, f.eks. sikrer at borgeren følger behandlingsforløb og kommer forberedt til møder i jobcentret og lign. Den eksterne aktør har ingen myndighedsopgaver, men bistår borgeren med at følge forskellige forløb Andre aktører kan bruge koordinatoren som faglig sparringspartner og udnytte koordinators kendskab til borgerens ressourcer. Fungerer som bindeledsopgaverne mellem myndighederne. Sikrer et flow af viden mellem aktørerne, men bidrager også selv med viden gennem eget kendskab til borgeren. Støtter borgeren og give borgeren kendskab til myndighedernes forskellige roller og formålet med de forskellige tilbud, som iværksættes.

15 Løsningsmodeller En koordinator i komplicerede borgersager- hvad skal fastlægges: En funktion/afdeling udpeges som koordinator Funktionens bemyndigelser defineres Funktionens ressourcer rammesættes Funktionen får (IT) forudsætninger for at samle viden og koordinere indsatser mellem aktører dvs. dækkende viden om alle relevante oplysninger i et sagsforløb Koordinator har kompetencer til at sagslede i et tværfagligt miljø Koordinator kan varetage mødeledelse af tværfaglige teams

16 CASE til drøftelse Mand, enlig, 39 år Tvangsfjernet fra hjemmet i alderen 6-17 år (forældre misbrugere) Misbruger i ung alder fra 14. år (hash og kokain) Kriminalitet fra 17. år jævnligt i fængsel Tilmeldt jobcenter fra 18. år Har forsøgt at tage tømreruddannelse 3 gange Siden 1995 (21 år) skiftende tilbud relateret til beskæftigelse, psykologbehandling og misbrugsbehandling Forår 2013: Ude af misbrug (igen) Hvem er relevante samarbejdsparter? Hvem skal koordinere? Hvor meget skal borgeren være inddraget undervejs?