FAGLIG LEDELSE OG STYRING
|
|
|
- Torben Rasmus Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION TEMAER OG REDSKABER
2 STYRINGSGRUNDLAG Styringsgrundlag: Kommunen sætter med styringsgrundlaget kursen for indsatsen på området børn og unge med særlige behov. Styringsgrundlaget sætter også rammer og retning for, hvordan byråd og ledelse vil videreudvikle og følge op på kvaliteten på området. Under Styringsgrundlag findes redskaber til ledelsens arbejde med mål og retning i den sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen. Hvordan understøttes fagudvalget i at varetage sin politiske styringsrolle? Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle Hvordan tilrettelægges politikudviklingen? Skabelon til proces for udvikling eller revision af børne- og ungepolitikken Vejledning til interessentanalyse og involveringsplan Vejledning til udarbejdelse af indhold i børne- og ungepolitikken Vejledning til design og formidling af børne- og ungepolitikken Eksempler på børne- og ungepolitikker Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3+3A Hvordan fastlægges serviceniveauet? Vejledning til udarbejdelse af serviceniveau Skabelon til etablering af datagrundlag for serviceniveau Skabelon til afdækning af eksisterende rammer for serviceniveau Vejledning til rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet med serviceniveau Skabelon til udarbejdelse af serviceniveau Vejledning til implementering af serviceniveau Hvordan udarbejdes retningslinjer for sagsbehandlingen? Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Skabelon til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Tema 5: Hvordan sikres implementering og forankring? Proces for implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Eksempel på formidling af sammenhængen mellem styringsgrundlag og daglig praksis Tjekliste til rolle- og ansvarsfordeling for implementering og forankring Tema 6: Hvordan følges der op på styringsgrundlaget? Skabelon til tilrettelæggelse af opfølgning
3 ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Organisering og tværfagligt samarbejde: Ledelsen skaber i organiseringen strukturer, processer og kultur for kommunens praksis. Ledelsesopgaven handler om at skabe sammenhæng mellem styringsgrundlag, organisering og daglig praksis. Under Organisering og tværfagligt samarbejde findes redskaber til at understøtte mål, retning og tværfagligt samarbejde på området gennem det organisatoriske grundlag. Fokus er særligt på valget blandt forskellige organiseringsformer på kommune-, fagområde- og teamniveau. Hvordan spiller organisering og styringsgrundlag sammen? Skabelon til overvejelser om behov for ændringer af organiseringen Eksempel på strategi til at omsætte politiske visioner og mål Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer? Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempler på organisering Eksempel 1 på organisering Eksempel 2 på organisering Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis Hvordan understøttes organisering af tværfagligt samarbejde? Eksempel på samarbejdsaftale med det almene børne- og ungeområde Eksempel på procesregulerende aftale Eksempel på tværfaglig model Vejledning til dannelse og anvendelse af netværk Procesbeskrivelse til netværksbaseret handleplansmøde for et barn eller ung med særlige beho Skabelon til opfølgningsaftaler Skabelon til opfølgningsaftaler på tværfagligt samarbejde Skabelon til opfølgningsaftaler Skabelon til overblik over tværfaglige indsatser for et barn eller ung med særlige behov Tjekliste til leverandøraftaler Vejledning til udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Hvordan implementerer og evaluerer man de valgte organiseringsformer? Tjekliste til evaluering af organisationsændringer Procesbeskrivelse af ti trin til evaluering af organisationsændringer
4 FAGLIG UDVIKLING Faglig udvikling: Ledelsen fastholder og udvikler den faglige praksis via et fælles faglige grundlag, det faglige læringsmiljø og strategisk kompetenceudvikling. Under Faglig udvikling findes redskaber til at forankre det faglige grundlag i praksis, skabe læring i det daglige arbejde og implementere ny viden og lovgivning. Der er fokus både på det strategiske arbejde med at forankre mål og retning i god faglig praksis og de konkrete processer, som skaber faglig udvikling. Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis Eksempel på handleguide Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer Hvordan skabes der læring gennem det daglige arbejde? Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling Procesbeskrivelse for fælles læring på baggrund af teamsparring om enkeltsager Proces for skabelse af et fagligt læringsmiljø som grundlag for faglig udvikling Læring på møde Kollegial sparring og feedback Andres perspektiv på opgaveløsningen Proces for hvordan ledelsestilsyn anvendes til faglig udvikling Vejledning til udarbejdelse af strategi for den faglige udvikling Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis? Tjekliste til identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis Styringsskema til implementering af ny praksis Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde Hvordan introduceres nye medarbejdere? Proces for introduktion til nye sagsbehandlere Vurdering af kompetencer i forbindelse med introduktionsforløb for nye medarbejdere Proces for god overlevering af sager mellem sagsbehandlere
5 TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET Arbejdstilrettelæggelse: Ledelsen omsætter organisering og fagligt grundlag til en fælles sammenhængende praksis gennem tilrettelæggelsen af myndighedsarbejdet. Under Arbejdstilrettelæggelse findes redskaber, der støtter ledelsen i at sikre gode processer i sagsbehandlingen, fordele, overdrage og it-understøtte sagerne samt støtte brugen af de valgte sagsbehandlingsmetoder. Hvordan kan retningslinjerne for sagsbehandling omsættes til faglig praksis? Vejledning til udarbejdelse af arbejdsgange Eksempel på dialogorienteret udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse Tjekliste for adgang til redskaber og viden Hvordan sikres en god fordeling af sager? Vejledning til overvejelser ved fordeling af sager Vejledning til vurdering af metodevalg ved sagsfordeling Eksempel på overvejelser ved fastlæggelse af antallet af sager pr. sagsbehandler Eksempel på en kategoriseringsmodel af sager for børn med funktionsnedsættelse Hvordan overdrages sager? Eksempel på proces for vurdering af specialisering versus skift af sagsbehandler Sådan sikres overlevering af sager mellem sagsbehandlere Skabelon til overblik over sagsstamme Eksempel på sagsliste Overlevering af sager mellem organisatoriske enheder Eksempel på procedure for sagsoverdragelse Eksempel på samarbejdsaftale Hvordan understøtter IT-systemet god sagsbehandling? Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Skabelon for proces til realisering af fordele ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Proces for fælles anvendelse af IT-system Eksempel på opgaver og kompetencer hos IT-superbrugere Eksempel på anvendelse af data fra IT-systemer
6 OPFØLGNING Opfølgning: Ledelsen sætter gennem meningsfuld opfølgning fokus på løbende justering, udvikling og læring på området som en integreret del af den daglige drift. Opfølgning kan derved understøtte omsætning af styringsgrundlaget, faglig kvalitet i sagsbehandlingen, resultater for børn og unge med mere. Under Opfølgning findes redskaber til ledelsestilsyn og opfølgning på mål, ressourcer, indsatser og resultater. Hvordan kan opfølgning overordnet tilrettelægges? Ledelsestilsyn hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen? Vejledning til ledelsestilsyn Skabelon til ledelsestilsyn Skabelon til dokumentation af ledelsestilsyn Skabelon A til dokumentation af ledelsestilsyn Låst Skabelon B til dokumentation af ledelsestilsyn Åben Vejledning til tematiseret ledelsestilsyn Opfølgning på lovmedholdelighed gør vi, hvad vi skal? Eksempel på præsentation af opfølgning på lovmedholdelighed Opfølgning på indsatser hvilke indsatser anvendes og til hvad? Vejledning til målgruppeklassifikation Tema 5: Opfølgning på økonomi anvendes ressourcerne som ønsket? Skabelon til opfølgning på økonomi Skabelon til opfølgning på forbrug på individniveau Tema 6: Opfølgning på resultater hvad kommer der ud af indsatserne? Vejledning til resultatdokumentation Eksempler på formidling af resultatdokumentation Eksempler på resultatmålinger på det sociale område Tema 7: Opfølgning på de politiske mål arbejder vi i den rigtige retning?
7 LEDELSESINFORMATION Ledelsesinformation: Ledelsen tilvejebringer og formidler ledelsesinformation til medarbejdere, ledere og politikere, og understøtter derved deres forskellige roller i forhold til at planlægge, udvikle, prioritere og styre området. Under Ledelsesinformation findes redskaber til afklaring af, hvem der har brug for hvilken ledelsesinformation, operationaliseringen af hvilke data, der imødekommer behovet, hvordan data indsamles og formidlingen af ledelsesinformationen. Hvad kan ledelsesinformation bruges til - behov og anvendelse? Hvem bruger ledelsesinformation - modtagere? Vejledning til overvejelser om modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Hvad har modtagerne brug for - indhold? Eksempler på sammenligning Eksempler på sammenhængende ledelsesinformation Eksempel 1 på elementer og indhold i ledelsesinformation Eksempel 2 på årlig ledelsesinformation til fagudvalget Eksempel 3 på ledelsesinformation til fagudvalget om politiske fokusområder Eksempel 4 på månedlig økonomisk ledelsesinformation til mellemledelsen Eksempel 5 på ledelsesinformation, der sammenligner på tværs af kommuner (FLIS) Eksempel 6 på dagligt overblik til sagsbehandleren over egne sager Skabelon til overblik over nøgletal og modtagergrupper Hvordan indsamles ledelsesinformation? Vejledning til indsamling af ledelsesinformation Eksempel på årsplan til indsamling af ledelsesinformation Tema 5: Hvordan formidles ledelsesinformation? Vejledning til formidling af ledelsesinformation
Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Introduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Udviklingsplan for det specialiserede børneområde
Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen
Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold
Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Vejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Overblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
DUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Hvorfor kommunal akkreditering Pilotprojekt Beslutning om akkreditering i Socialforvaltningen i KK Formålet med akkreditering i Socialforvaltningen
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Direktionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Masterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Plejefamilier med særlige opgaver
Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Børnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU
Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders
MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter
MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte
LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Voksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Odense kommunale ældrepleje OKÆ sygepleje. Udd. koordinator Alice Helbak
1 Odense kommunale Ældrepleje, s evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Periode. November 07 November 09 Evalueringspraksis er udarbejdet med udgangspunkt i skabelon for