S O L B Y E N. Opfølgning Februar 2007
|
|
- Troels Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S O L B Y E N Opfølgning Februar 27 Hovedkontor: Skive afd.: Brædstrup afd.: Herning afd.: EnergiMidt A/S info@energimidt.dk Brårupvej 5 Søndergade 27 Dalgas Allé 3 Tietgensvej Skive 874 Brædstrup 74 Herning 86 Silkeborg Tlf Tlf Tlf Tlf CVR-nr Fax Fax Fax Fax
2 Projekt SOLBYEN i Brædstrup. Opfølgning Solcelleprojektet SOLBYEN i Brædstrup forløb fra 1996 til juni Siden er der blevet fulgt op dels på produktionsdata og dels på køb og salg af elektricitet på elnettet med rapporter pr. 1. januar 21, 1. januar 24 og 1. januar 26. Der er nu indhentet data for år 26, og dette materiale danner, sammen med de tidligere indhentede data, grundlag for nærværende rapport. Formålet har bl.a. været at få belyst følgende: Er produktionen fra anlæggene stadig tilfredsstilende. Hvorledes har udviklingen været af forbruget. Har den sideordnede gevinst - ekstra besparelser i dagligdagen eller added value effekten - holdt sig konstant. I foregående rapport viste talmaterialet for 25 en stor reduktion i forbruget hos en af de tre elvarmekunder (ca. 13 MWh). Ved en direkte henvendelse til kunden blev det konstateret, at han ved årsskiftet var overgået til fjernvarme. Da dette betyder, at der nu kun er 2 af de betragtede boliger, der har elvarme, er det besluttet at der ikke længer vil blive fokuseret specifikt på dette segment. I nærværende rapport vil der ligeledes ikke blive gjort særlige betragtninger vedrørende boliger med liberalt erhverv, idet der aktuelt kun er én bolig, der opfylder dette kriterium. I rapporten er sket en selektering i de data, der er indhentet fra tidligere år, således der opnås kontinuitet i de præsenterede grafer og tabeller. Det indebærer, at alle de i rapporten viste grafer relaterer sig til boliger uden elvarme og for privat anvendelse. Udvikling i produktion og forbrug ved boliger i Solbyen I dette afsnit præsenteres de seneste data indhentet fra boligejere i solbyen, og det diskuteres, hvorledes udvikling kan fortolkes. Installationerne i Solbyen er udført med 3 elmålere, således der sker registrering af følgende: Køb af el fra forsyningsselskabet ( køb af el ) Salg af el til forsyningsselskaber ( salg af el ) Elproduktion fra solcelleanlæg Da installationerne afregner i henhold til nettomålingsordningen, indsender anlægsejerne hver år de 2 førstnævnte målerstande til EnergiMidt, der efterfølgende udarbejder ejendommes årsafregning for elforbrug som køb af el fratrukket salg af el. For at kunne fastlægge det samlede forbrug på en ejendom i Solbyen, er det nødvendigt at kende produktion fra solcelleanlægget, idet det samlede forbrug kan findes som summen af køb af el og elproduktion fra solcelleanlæg fratrukket salg af el. Da værdien for elproduktion fra solcelleanlæg ikke indgår i beregningen over det elforbrug, der skal afregnes til forsyningsselskabet, indgår denne værdi ikke i den rekvirering af årsaflæsninger, der udsendes fra EnergiMidt til de enkelte boligejere. 2
3 Da solcelleproduktionen således ikke registreres i forbindelse med den sædvanlige årsaflæsning af elforbruget, er disse værdier søgt indhentet ved udsendelse af et aflæsningsskema til hver enkelt deltager i Solby-projektet. Svarprocenten på de udsende skemaer har været svingende gennem årene, og da der er tale om indberetning af løbende målerstande, må der nødvendigvis kendes 2 på hinanden følgende årsaflæsninger for at kunne beregnes en værdi for produktionen. Produktionen for 26 beregnes således som den aflæste værdi ultimo 26 fratrukket den aflæste værdi ultimo 25, og hver af disse værdier er isoleret set uinteressante. I de tilfælde, hvor produktionen fra et solcelleanlæg ikke kan beregnes som følge af manglende datagrundlag, er produktionen søgt estimeret ud fra den gennemsnitlige årsproduktion (kwh) pr installeret solcelleeffekt (kw p ) for de anlæg, hvor der er et validt datagrundlag. Efterfølgende er indsat en tabel, der for de enkelte ejendomme i Solbyen dels viser EnergiMidt registreringer over køb af el og salg af el og dels de indsendte og beregnede værdier for solcelleanlæggenes produktion. I skemaet indikere de markerede celler, at der er tale om værdier baseret på beregninger. Tabel 1: Solby opfølgning år 26 Ejendom Effekt Køb Salg Produktion Forbrug Nr. kwp kwh kwh kwh kwh/kwp kwh 1 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Total 5, Gennemsnit 2,
4 Det ses, at der fra 14 af de 24 ejendomme foreligger indsendte data for produktion fra solcelleanlæggene. For disse anlæg udgør den gennemsnitlige produktion pr. installeret kwp 739 kwh. For de resterende 1 ejendomme er der tale om estimerede værdier baseret på den gennemsnitlige årlige produktion (739 kwh/kw p ) fra de 14 anlæg, fra hvilke der foreligger data, multipliceret med de respektive anlægsstørrelser (kw p ). Udvikling i solcelleanlæggenes produktion Betragtes de beregnede værdier for specifik produktion (kolonnen med overskriften kwh/kw p i tabel 1) for de anlæg, hvorfra der er indsendt måleraflæsninger (d.v.s. de, der ikke er markeret med gult i tabellen), kan det konstateres, at der her forekommer relativt store variationer. Værdier varierer således mellem 434 og kwh/kw p, hvilket indikerer en betragtelig forskel i udnyttelsesgraden anlæggene imellem. Ifald tallene skal tages for pålydende er det mest effektive anlæg således i stand til at udnytte den til rådighed værende solenergi 2,8 gange bedre end det mindst effektive anlæg. Det må dog antages som urealistisk at der ved anlæg i normal drift i praksis vil forekomme så stor variation som tallene indikerer. Aktuelt kan lave realiseret gennemsnitsproduktion skyldes et af følgende forhold: Helt - eller delvis udfald af solcelleanlægget i kortere eller længere perioder. Skyggepåvirkning af modulder som følge af, at omkringliggende træer har vokset sig større. Aflæsningsfejl af produktionsmåler. For det anlæg, der i tabellen udviser den højeste, beregnede specifikke produktion er der med stor sandsynlighed tale om en aflæsningsfejl, idet en årlig produktion på kwh/kw p fra et dansk solcelleanlæg udstyret med krystallinske moduler er at betragte som urealistisk. Som supplement til tabel 1 er udviklingen i gennemsnitlig forbrug og produktion for de 24 ejendomme i perioden fra 21 til 26 vist grafisk i diagram 1. kwh Diagram 1: Gennemsnitlig produktion og forbrug 24 boliger med solcelleanlæg Produktion Forbrug
5 Af nederste kurve fremgår den historiske udvikling i anlæggenes gennemsnitlige årlige elproduktion. Det ses, at produktionen i 26 er på sammen niveau som i 21, mens der i de mellemliggende år har været tale om større produktioner. Det er ikke muligt ud fra kurven at afgøre, hvorvidt anlæggene fungere optimalt eller ej, idet de årligt fremkomne variationer i lige så høj grad kan skyldes ændrede vejrforhold som ændringer i modulernes evne til at udnytte den forhåndenværende solenergi. Der er dog to forhold, der taler for, at anlæggene fungere tilfredsstillende i ydelsesmæssig henseende (uden at dette dog kan tages som endegyldigt bevis herfor): Den gennemsnitlige produktion er på samme niveau som i 21. Ingen af de berørte anlægsværter har på noget tidspunkt ytret sig negativt omkring anlæggene. Sammenfattende kan det på baggrund af de indhentede data og tilkendegivelser konkluderes, at solcelleanlæggenes ydeevne må antages at være på samme niveau som ved installationen og altså ikke være påvirket i negativ retning som følge af ælde. Det må samtidig understreges, at det som følge af det foreliggende datagrundlags karakter og kvalitet, herunder de konstaterede usikkerheder 1, ikke er muligt at betragte de oplistede resultater som definitive, men alene som udtryk for en sandsynlig tendens. Som en anbefaling til eventuelle fremtidige projekter kan det påpeges, at det vil være fordelagtigt ifald alle de til datagrundlaget hørende registreringer blev udlæst automatisk og hjemtaget til en central database via fjernaflæsning. Udvikling i elforbrug Efterfølgende afsnit omhandler udviklingen i de gennemsnitlige årsforbrug i de 24 ejendomme med solcelleanlæg for hele periode fra Solby-projektet blev opstartet og til i dag. Af det tidligere præsenterede og kommenterede diagram 1 ses det, at såvel forbrug som produktion har været svagt faldende i perioden fra 25 til 26. Af diagram 1 kan desuden udledes, at produktionen fra solcelleanlæggene udgør ca. 4 % af ejendommenes årsforbrug, samt at denne relation mellem forbrug og produktion er relativ konstant. I de efterfølgende diagrammer ses udviklingen i de samlede henholdsvis de gennemsnitlige - årsforbrug for de 24 ejendomme i perioden fra Solby-projektet startede og til i dag. 1 Dette kommer f.eks. til udtryk derved, at der for et af anlæggene er indberettet en så stor årlig produktion, at den efterfølgende beregnede specifikke elproduktion (udtrykt i kwh/kw p ) overstiger det teoretisk mulige niveau i Danmark. 5
6 MWh 12 Diagram 2: Samlet årsforbrug 24 boliger m. solcelleanlæg kwh 5. Diagram 3: Gennemsnitlig årsforbrug 24 boliger m. solcelleanlæg Af de to diagrammer ses, at forbruget fra 21 til 24 fremviser en svagt stigende tendens, mens der herefter igen ses reducerede forbrug. I 26 forekommer således årsforbrug på niveau med år 21. Det kan konstateres, at der i forhold til udgangssituationen i 1996 er sket en betydende og blivende reduktion i elforbruget blandt deltagerne i Solby-projektet. Dette forhold er skitseret i efterfølgende diagram, hvori den relative besparelse i elforbruget i de 24 ejendomme med solcelleanlæg er vist. 6
7 Diagram 4: Procentisk sparet forbrug, basiår 1996 Relativ besparelse 24 boliger m. solcelleanlæg 2 % 18,5 18, 16,1 16,7 15,3 16, 16 12,6 13,2 11,4 12 8, Den relative besparelse, som udtrykker udviklingen i det gennemsnitligt årsforbrug i relation til basisåret 1996, viser besparelsen i procent. Denne besparelse, der kan betragtes som en Added Value der fremkommer i forbindelse med installationen af et solcelleanlæg, ses at varierer i intervallet mellem ca. 12 og 18 %. På baggrund af de gennemførte registreringer i Solby-projektet kan altså gøres de betydningsfulde iagttagelser, at: Når der installeres et solcelleanlæg på en bygning opstår en holdningsændring til og øgede bevidsthed omkring energianvendelse, blandt bygning beboerne. Da besparelsen har været tilstedeværende i intervallet mellem 12 og 18 % gennem 1 år, må det antages at være tale om en varig effekt. Som konsekvens af ovenstående må det betragtes som givet, at installation af et solcelleanlæg reducere anvendelsen af traditionelt produceret elektricitet med en større andel, end den der umiddelbart substitueres via solcellernes elproduktion, idet der også realiseres en elbesparelser. Det er ikke urealistisk at antage, at der foruden den øgede opmærksomhed omkring elanvendelse og de dermed forbundne besparelser på elforbruget, som dette har givet anledning til, også har været tale om reduktion i de pågældende ejendomshaveres vand- og varmeforbrug; men dette forhold er dog ikke belyst inden for rammerne af Solby-projektet. Udvikling i elforbrug i referenceområdet De følgende kurver viser forløbet af forbruget i det udvalgte referenceområde Østerled og Birkevej i Brædstrup. Det demografiske skred over den 1-årige periode, hvor forbrugsvanerne til tider ændres (f.eks. ved husstande med teenagere) forudsættes ens i begge områder. 7
8 MWh Diagram 5: Referenceområde Østerled og Birkevej Samlet årsforbrug MWh kwh Diagram 6: Referenceområde Østerled og Birkevej Gennemsnitligt årsforbrug pr. bolig Af diagrammerne ses, at der er tale om relativt små udsving i de realiserede forbrug i referenceområdets 3 boliger. Mest markant er det, at der i 25 forekom en kraftig stigning i forbruget, hvilket var forårsaget af ejerskift i 3 boliger, hvor der efterfølgende forekom en stigning i forbruget på 52 % sammenholdt med en generel stigning blandt de øvrige ejendomme. I 26 har tendensen været den modsatte, idet der her er registreret det laveste forbrug i perioden. Det er ikke afdækket, hvad årsagen er til det ændrede forbrugsmønstret fra 25 til 26. En mulighed kan være, at de generelt stigende elpriser og den øgede opmærksomhed i samfundet har foranlediget en ændret adfærd blandt beboerne. I diagram 7 ses en grafisk fremstilling af de forbrugsudsving, der har været i perioden, udtryk ved den relative besparelse i forhold til basisåret
9 % 1, Diagram 7: Referenceområde Østerled og Birkevej Relativ besparelse m. basisår ,, -5, 2,12 2,57,9 1,76 1,86-,26-1,6,73 4,84-1, 6, Sammenligning mellem Solbyen og referenceområdet I efterfølgende afsnit sammenholdes udviklingen i Solbyen med udviklingen i referenceområdet. Formålet med dette er blandt andet at undersøge, hvorvidt de tidligere påviste added values rent faktisk er fremkommet som konsekvens af, at der er etableret solcelleanlæg. Dette forventes at være tilfældet, ifald der ikke kan eftervises tilsvarende realiserede elbesparelser i referenceområdet, hvor der ikke er solcelleanlæg. I de efterfølgende diagrammer er vist sammenhørende elforbrug i Solbyen og referenceområdet. I diagram 8 er tendenserne tydeliggjorte, idet den nedre værdi for forbrugsaksen er sat til 3.5 kwh. Diagram 9 er udarbejdet ud fra samme datasæt, men her er nedre værdi for forbrugsaksen sat til. Gennemsnitligt årsforbrug kwh Diagram 8: Solbyområdet (24 boliger) sammenlignet med referenceområdet Birkevej og Østerled Solbyen Ref.område
10 Diagram 9: Solbyområdet (24 boliger) sammenlignet med referenceområdet Birkevej og Østerled 5 45 Gennemsnitligt årsforbrug kwh Solbyen Ref.område Det fremgår tydeligt af de præsenterede kurveforløb, at den største elbesparelse er realiseret blandt beboerne i Solbyen, idet det gennemsnitlige forbrug pr. ejendom i 26 er faldet med ca. 18 % i forhold til basisåret 1996; mens det tilsvarende tal for referenceområdet er ca. 5 %. Det kan ikke entydigt dokumenteres, at denne forskel alene er relateret til tilstedeværelsen af solcelleanlæg, men det forhold at reduktionen i elforbruget er mere en 3 gange større på ejendomme med solcelleanlæg end tilfældet er bland beboerne i referenceområdet, giver en stærk indikation af, at der er en sammenhæng mellem disse omstændigheder. Konklusion I nærværende rapport er foretaget en opfølgning på Solby-projektet, der blev igangsat i 1996 og som der efterfølgende er foretaget en række opdatering af. I forbindelse med den aktuelle opdatering er det søgt afdækket, hvorvidt: 1. Produktionen fra anlæggene stadig er tilfredsstilende. 2. Den sideordnede gevinst - ekstra besparelser i dagligdagen eller added value effekten stadig er til stede. På baggrund af de gennemførte undersøgelser, kan følgende konkluderes i forhold til disse punkter. Ad. 1. Det må antages, at produktionen fra de undersøgte anlæg er tilfredsstillende og på samme niveau, som tilfældet var ved etableringen; men det er ikke muligt ud fra kvaliteten og kvantiteten af datagrundlaget at fastlægge dette med sikkerhed. Se i øvrigt konklusionens afsluttende anbefaling vedrørende forbedring af datagrundlaget. 1
11 Ad. 2. Sammenlignes elforbruget i Solbyområdet med referenceområdet kan det konstateres, at der er realiseret en langt større besparelse i solbyområdet end tilfældet er i referenceområdet. På denne baggrund kan det, på trods af de usikkerheder der fremkommer som konsekvens af det kvalitets- og kvantitetsmæssigt mangelfulde datagrundlag, fastslås at: Når der installeres et solcelleanlæg på en bygning opstår en holdningsændring til og øgede bevidsthed omkring energianvendelse, blandt bygning beboerne. Da besparelsen har været tilstedeværende i intervallet mellem 12 og 18 % gennem 1 år, må det antages at være tale om en varig effekt. Som konsekvens af ovenstående må det betragtes som givet, at installation af et solcelleanlæg reducere anvendelsen af traditionelt produceret elektricitet med en større andel, end den der umiddelbart substitueres via solcellernes elproduktion, idet der også realiseres en elbesparelse. Under hensyntagen til de forhold omkring tilgængelighed at data, der er konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende opfølgning, må det anbefales, at der foretages en opgradering af måleinstallationerne, således samtlige de til rapporteringen anvendte data registreres og hjemtages ved hjælp af fjernaflæsning, ifald de pågældende solcelleinstallationer i fremtiden skal gøres til genstand for opfølgning. 11
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereBILAG 16 SOLCELLER. 16.01 direkte årlig udnyttelse af solcellestrøm. 16.01.01 Boliger uden elopvarmning
BILAG 16 SOLCELLER 16.01 direkte årlig udnyttelse af solcellestrøm Det forudsættes at den teoretiske virkningsgraden for solcellerne beregnes i BE10 ud fra solcellernes placering i forhold til omgivelserne
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereSolcelleanlæg til elproduktion
Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereTariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling
Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed
Læs mereBeregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg
Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 17-10-2013 PARAMETRE FOR: 6KW Solcelleanlæg s produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Nettoskat af el-salg over 7000,- lig besparelse på el Akkumuleret
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereMeddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereSolceller og vindmøller. Nye beregningsregler
Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereVTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg.
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 01 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 60,3 74,6 5, Administration og information Rekruttering af elever 54,3 60,6 Skoleperiodernes indhold 64,4 Motivation Elevens
Læs mereUdgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015
TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereVTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereSammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse
Sammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 9. september 2015 Udarbejdet af: Sara Nørgaard Hansen Kontrolleret af: Kim Clausen & Kasper Jessen Beskrivelse:
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereStyle og Wellness College
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer
Læs mereI august 2004 ændredes installationen og måleren blev skiftet og flyttet til hovedtrappen.
2 SAGSFREMSTILLING Perioden, der klages over: 1. januar 2004 til 31. marts 2005. Påklaget beløb: 21,780 kr. Klagen indbragt for det indklagede energiselskab den: 11. maj 2005 og den 9. juni 2005. Energiselskabet
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereTil Kommunen samt kontaktpersonen
Til Kommunen samt kontaktpersonen Dato: 05-01-2015 Sagsnr.: 15/00048 Sagsbehandler: MLH/NOHM Afd.: Ret og Administration Indberetninger angående kommunens energivirksomheder Efter sædvanlig procedure vil
Læs mereSom et vigtigt element demonstreres der her for første gang i København en solcelleløsning, som tydeligt kan ses fra gadeplanet.
Herlev, d. 10. januar 2012 Innovativt solcelleanlæg til andelsboligforeningen Søpassagen i København. Med støtte fra ForskVE projektet, PV Cities 2012, er der med udgangen af år 2011 etableret et meget
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereBedreBolig-plan BOLIGEJER
KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr
Læs merePrisoverslag på levering og opsætning af solcelleanlæg. A/B Landsdommergården. Udarbejdet af: HOFOR Ørestads Boulevard 35
Prisoverslag på levering og opsætning af solcelleanlæg A/B Landsdommergården Udarbejdet af: HOFOR Ørestads Boulevard 35 Christina Kjærbøll Solceller Tlf: 2795 254 E-mail: ck@hofor.dk 7. februar 213 Solcelleanlæg
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereFlexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018
Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereGoing Green - Udbredelse af solcelleimplementering i Høje Taastrup Kommune
REPORT Going Green - Udbredelse af solcelleimplementering i Høje Taastrup Kommune Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 9 Juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. Case no. Indholdsfortegnelse 8 juni
Læs mereSolcelleanlæg i andelsboligforeninger
Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereBilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne
Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereHøring - udkast til styresignal vedr. elvarmesats i helårsboliger med solceller
SKAT Att.: Susanne Seerup Dok. ansvarlig: MSJ Sekretær: Sagsnr: s2013-381 Doknr: d2015-9267-5.0 10. juli 2015 Høring - udkast til styresignal vedr. elvarmesats i helårsboliger med solceller Dansk Energi
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereEL-PRODUKTION CT V1.00. Blenstruphallen med 10 års låneafvikling (sol, LED, isolering)
EL-PRODUKTION CT 16.11.2012 V1.00 Sted Blenstruphallen med 10 års låneafvikling (sol, LED, isolering) TEKST ENHED DATA Pris pr. kwh til el-forbrug [2012] DKK 1,6324 Forventede 2013 pris, baseret på 1,54
Læs mereForslag til generalforsamlingen i ABF Tippethøj mandag den 15. april 2013
Forslag til generalforsamlingen i ABF Tippethøj mandag den 15. april 2013 Energiudvalget stiller forslag om at andelsforeningen investerer i solcelleanlæg til en pris af kr. 1.400.000,- som beskrevet i
Læs mereSolcelleanlæg i andelsboligforeninger
Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger
NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat Tillægsnotat #3 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 1. november 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S Heine
Læs mereSolcelleanlæg til elproduktion
Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg på tagflader eller facader, der vender tilnærmelsesvist
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereMODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU
MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU Formålet med at måle netvirksomhedernes leveringskvalitet på enkeltkundeniveau er at give grundlag for en vurdering af, om der er enkelte kunder
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs merePåklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme
Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereSolcelleanlæg i boligforeninger
Solcelleanlæg i boligforeninger Få mere at vide Telefon: 70 333 777 www.energitjenesten.dk 10 regionale kontorer + mobilt kontor Janus Hendrichsen Mail: jh@energitjenesten.dk Telefon: 36 98 68 21 Øget
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.
Læs mereEnergistyring Brugervejledning ver.1c
Energistyring Brugervejledning Vejledning til brug af programmet Agenda2100 for energiansvarlige i institutionerne. Indhold: 0. Forord 1. Del ejendom med én lejer. 1.1 Login 1.2 Menulinier og træstruktur
Læs mereRAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET
RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK
Læs mereSolceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening
Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereSkattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt
Læs mereElprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 24. april 218 J nr. 218-xx Elprisstatistik andet halvår 217 Erhverv I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder
Læs mereBaggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar
NOTAT ØDC - økonomistyring 22. marts 2018 Bilag 2 Opfølgning på befolkningsprognosen fra 2017 Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1.
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereRAPPORT Københavns Kommune Analyse af medarbejdere med flere ansættelsesforhold Opdateret analyse for 1. halvår 2012
Intern Revision 20. august 2012 RAPPORT 2012 Københavns Kommune Analyse af medarbejdere med flere ansættelsesforhold Opdateret analyse for 1. halvår 2012 MODTAGER: Administrerende direktør Claus Juhl,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereEnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge
EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt
Læs mere1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B
Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.
Læs mereFASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017
FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017 29. november 2016 Engros & Transmission 16/10983 Mikkel Hoffmann Bjarrum SAGSFREMSTILLING 1. Sekretariatet for Energitilsynet (SET)
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2018-2021 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mere