ASR 1820 Nygårdstoft - bebyggelse fra bronzealderen og fra nyere tid

Transkript

1 ASR 1820 Nygårdstoft - bebyggelse fra bronzealderen og fra nyere tid Af Claus Feveile og Jens Lauridsen Den antikvariske Samling Bygherrerapport

2 Indledning I forbindelse med Ribe kommunes fortsatte udbygning af Ribe Nords industrikvarter, blev der i efterået 2003 gennemført en større forundersøgelse af i alt ca. 10 ha (ASR 1812). I den forbindelse fandtes der i de vestligste søgegrøfter spor efter en bebyggelse fra bronzealderen (c f.kr.), mens hele den østlige del af det kommende industriområde kunne frigives uden yderligere arkæologiske undersøgelser. Oversigtskort der viser forundersøgelsens felter, samt udgravningen mellem skovområdet og jernbanen. Ved undersøgelsen blev der afdækket i alt ca kvadratmeter. Hovedparten bestod i et større vestligt felt, bundet sammen med to mindre felter ved hjælp af forundersøgelsens søgegrøfter. Bygherre: Ribe Kommune. Landskabet og fortidsminderne Markerne omkring Nygårdstoft er flade. Vi befuínder os her inde på den udstrakte flade hedeslette, der især nord for Ribe rækker langt ind i landet, inden den afløses af de højere bakkeøer. De udstrakte flade og sandede områder er her og der kun afbrudt en mindre vådområder, enten i forbindelse med vandløb, mindre søer, eller som moseområder. Når man ser på et moderne kort med højdekurver, ses det at hovedparten af udgravningen ligger ovenfor 5-meter kurven. Den danner netop på dette sted et mindre næs, der lader til at afgrænse bebyggelsen. Når man står ude i terrænet er terrænforskellen dog næppe synlig og det er tvivlsomt, at lokaliteten skulle være valgt ud fra sådanne topografiske kriterier. Mere sandsynligt må være nærheden til flere mindre vådområder. 1

3 Landskabskort der viser arealudnyttelsen i 1840, inden en mere omfattende dræning satte ind. Lyse-grøn: dyrket(tørt), mørkegrøn: vådområder (enge), brun: hede og blå: vand. De moderne "ledelinier" er vist med rødt, mens udgravningsfeltet og fem nærliggende gravhøje er markeret med sort. Mod både sydvest og vest er afstanden ud til den nuværende marsk ca. 2,5 kilometer, men i bronzealderen har der set helt anderledes ud. Store dele af Ribe-marsken har antagelig henligget som vi idag kender det sydlige af Ringkøbing fjord, dvs. som et lavvandet, fersk/brak-vandet området med masser af siv, adskilt mod havet af et strandvoldssystem beliggende omkring, hvor diget idag er placeret. Dette strandvoldssystem gennembrydes af saltvand i løbet af yngre bronzealder (c f.kr.), og først herefter begynder den marskdannelse der fandt sin afslutning ved digets opførelse. Hedesletten er normalt ret fundtom, hvilket var grunden til at vi oprindeligt ikke havde så store forventninger om at gøre fund ved forundersøgelsen. Men måske skulle vi blot have kigget lidt nærmere på de gamle kort og arkivalske oplysninger inden vi gravede. Der har nemlig ligget mindst fem gravhøje nogle få hundrede meter nordøst for udgravningsfeltet. De er dog alle helt forsvundet idag. Fra højene er der oplysninger om fund af både lerkar, bronzesværd, -dolke og sågar 2 guldspiralringe i forbindelse med højenes plyndring i og fremefter - senest i 1955 er de alle væk. Det er jo i virkeligheden ikke overraskende, at hvor der er grave må der også i nærheden findes en 2

4 tilhørende bebyggelse. En sådan kombination kendes flere steder fra - i vores eget område ude fra Varminglund, hvor Samlingen for et par år siden undersøgte et par hustomter fra bronzealderen ikke langt fra to ligeledes udslettede høje. Tidligere undersøgelser i nærområdet Dette afsnit kan gøres ganske kort. Der er nemlig ikke tidligere foretaget arkæologiske undersøgelser i nærheden. Vi skal helt ud mod marskkanten ved Jernkærvej og vest for Nr. Farup, eller et par kilometer mod nordøst til Hedegård for at finde de nærmeste udgravninger. Ingen af disse havde fund eller anlæg der er relevante i forbindelse med denne undersøgelse. Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen fremkom der fund og anlæg fra flere perioder, hvilket er helt normalt. Man har udnyttet landskabet forskellligt gennem tiderne, og in i mellem har man altså valgt et bosted der tidligere har været benyttet. Det kommende industrikvarter har således mindst to gange tidligere været bebygget: første gang i bronzealderen (c f.kr.) og anden gang i nyere tid (c e. kr.). Ikke alle spor er lige tydelige og klare og vi forstår ikke altid hvad formålet med en aktivitet har været. Bebyggelsen fra bronzealderen Den mest spændende periode på Nygårdstoft er uden tvivl bebyggelsen fra bronzealderen. I visse områder var den ganske vist ret ødelagt af den nyere bebyggelse fra årene, men hovedtrækkene kan dog belyses. I alt fremkom der seks sikre huse, samt spor efter yderligere mindst to. De er ikke samtidige. I flere tilfælde ligger to huse på samme sted - det yngre hus har altså på et tidspunkt afløst et gammelt hus. I andre tilfælde ligger husene spredt, men forskelle i konstruktionen af huset, samt fundene fra husets stolpehuller og ildsteder viser, at husene ikke er helt samtidige. Hus I. 3

5 Det ældste af husene (hus I) kan endog være ældre end bronzealderen, dvs. fra den forudgående periode, der kaldes for senneolitikum eller dolktid ( f.kr.). Huset kan dog også være fra tidligt i bronzealderen dvs. ca f.kr. Men det kan først afgøres på et senere tidspunkt når der foreligger en naturvidenskabelig datering af trækul fra husets gulvlag. Huset adskiller sig fra de senere huse ved, at at taget kun bæres af én række stolper ned gennem midten af huset, mens vægforløbene er markeret af en række, lidt uregelmæssige stolpehuller. En større del af husets østlige ende har været lidt fordybet, antagelig et resultat af at gulvet har været slidt, eller måske som resultat af, at en særlig sktivitet har fundet sted her. Netop den forsænkede del af hul I gav fundets absolut bedste fund: en komplet skubbekværn med tilhørende "skubbe-sten". Skubbekværnen, hvor man altså maler korn ved at skubbe en løs sten frem og tilbage i en større, udhulet sten er den almindelige kværntype på dette tidspunkt. Først omkring årene e. kr. afløbes denne type af runde kværnsten, hvor den øverste drejes omkring en midterstok. Skubbekværne er ikke helt ualmindelige rundt om på landets museer, men det er helt usædvanligt at finde den på plads i et hus og som sagt oven i købet med den tilhørende "skubbe-sten" - et fund i særklasse!! Det forsænkede gulvareal i hus I. Bemærk kværnstenen øverst i billedet. Kævrnstenen med skubbe-sten under udgravning. Målestokken er 40 cm lang. De øvrige huse bronzealderen er alle af samme hovedtype, selvom indretning og detaljer i konstruktioenen adskiller dem en del. Der er tale om tre-skibede huse. Dvs. taget bæres nu af stolper der parvis står frit inde i huset. Herved skabes der et bredere midterrum (midtskib) og to smallere rum mellem væggen og den nærmeste række tagbærende stolper (sideskibe). Væggen er normalt markeret af en række stolpehuller, hvori stolpen som har dannet vægforløbet har stået. I flere tilfælde mangler vægstolpehullerne, hvilket både skyldes halvdårlige bevaringsforhold (for dyb pløjning gennem tiderne) men også skyldes måden husene er konstrueret på. De treskibede huse introduceres i det sydlige Jylland i løbet af ældre bronzealder, c f.kr. og bliver hurtigt den helt dominerende grundkonstruktion, helt frem til slutningen af vikingetiden, ca e.kr. - altså et konstruktionsprincip der holder i omtrent 2500 år! De tidlige treskibede huse fra bronzealderen har næsten altid bevaret stolpehullerne efter væggen. Ofte er vægstolpehullerne lige så dybe eller dybere end de tagbærende stolpehuller (Hus II og V). I Hus II kunne der langs hele østenden ses en række små grøftlignende forløb, der gik vinkelret ind i huset fra væggen. Der er antagelig tale om båseskillerum - spor efter opstaldning af husdyr. Også dette træk er nyt i bronzealderhusene, det kendes ikke fra ældre huse og 4

6 Hus II. Hus V. er selv i bronzealderen et sjældent bevaret træk. I husenes vestende - og til tider også i østenden - ses en række gruber med ildskørnede sten og trækul. Det er spor efter husenes ildsteder og jordovne. En steg pakket ind i f.eks. skræppe-blade og placeret i et hul i gulvet, dækket med sten opvarmet i et bål, giver et fantastisk saftigt og lækkert resultat. De lidt yngre huse fra yngre bonzealder (c f.kr). mangler næsten helt vægstolpehullerne. Vi får derfor ikke så mange oplysninger om indretning og funktion af disse huse, men kan stort set blot konstatere, at bebyggelsen fortsætter endnu nogle 5

7 Hus III. hundrede år. Vi er ikke helt sikre på hvornår bebyggelsen hører op, men det sker antageligt først ret sent i yngre bronzealder. De yngste fund fandt vi en en brønd fra yngre bronzealder. Antagelig skal fundene i denne dateres til den seneste periode i yngre bronzealder, c f.kr. Årsagen til at bebyggelsen ophører kender vi ikke med sikkerhed. Det kan skyldes, at vi hen mod ca. 500 f.kr. efterhånden har fået dannet en græsklædt marsk, som følge af den gennembrydning af saltvandet som blev omtalt Hus VI. tidligere. Herved blev der nemlig skabt et enormt rigt græsningsareal, der gennem jernalderen og helt op til vore dage har medført en markant tættere bebyggelse langs marsken end længere inde på hedesletten. Bebyggelsen fra nyere tid Ved forundersøgelsen fandtes der spredte nedgravninger fra nyere tid. De afslører sig som regel med et indhold af teglsten, nyere tids keramik m.m. Ofte der sådanne nedgravninger spor efter dyrkning (markskel) eller affaldskuler fra nærliggende bebyggelse, så de blev ikke antaget at være af større vigtighed. Da vi fik afdækket et større areal kunne vi dog se, at mængden af nedgravninger og anlæg var alt for stor til, at der blot kunne dreje sig om marksystemer m.m. Der er uden tvivl tale om en bebyggelse bestående af en enkelt gård eller to. Enkelte fund tyder på, at den kan være anlagt engang i 6

8 1500-årene. Uden tvivl er gården først nedlagt i 1800-årene - den optræder endnu på kort i 1840'erne. Den nuværende gård Nygårdstoft der ligger på nordsiden af Kærbølvej er ifølge BBR-oplysningerne opført i 1868 og der er næppe tvivl om, at det er forgængeren for Nygårdstoft vi har haft delvist fat i. Anlæggene fra denne bebyggelse er slet ikke afgrænset - gården/e strækker sig uden tvivl længere mod øst. Desværre betyder byggeskikken på dette tidspunkt, der oftest består af huse anbragt på syldsten, at de arkæologiske spor efter husene er meget dårlige og at vi ofte ikke forstår anvendelsen af de mange nedgravninger i undergrunden. Således også her. De eneste regulære anlæg der kune udskilles var tre brønde, hvoraf de to ældste blev undersøgt. Formålet med udgravningen af brøndene var primært at kunne dateres dem gennem en dendrokronologisk analyse af årringene i det anvendte træ, men desværre viste det sig, at der var anvendt en anden træsort end eg, hvorfor en nærmere datering ikke er mulig. De to brønde på billedet har dog uden tvivl været i brug i 1600-årene. Brønden tættest på er ældst - og måske erstattet at den i baggrunden fordi den første ikke var dyb nok? I hvert fald var den tør da vi gravede den ud, mens den yngre brønd endnu var vandførende. Begge brønde var funderet på en ramme af træ. I det ene tilfælde drejede det sig om kransen fra et stort hjul, hvor egerne og navet var fjernet, mens det i det andet tilfælde drejede sig om en sekskantet ramme sammentappet til lejligheden at større flækkede, Udgravningsfeltet med alle anlægssporene. Langt hovedparten er fra bebyggelsen fra nyere tid. Der kan ses flere forløb af nedgravninger og grøfter, men ingen sikre hustomter eller gårdspladser. 7

9 grene eller små stammer. Ovenpå træfundamentet har der været stablet hedetørv i en cirkel. En tredje, endnu yngre brønd blev lige netop berørt af maskinen, men der var desværre ikke tid til at undersøge den nærmere. Vi nåede dog lige at køre metaldetektoren hen over brønden og minsandten om vi ikke var heldige: en fin bevaret 1 skilling fra Danmarks mest almindelige ældre mønt, præget i mere end 55 millioner eksemplarer gennem en årrække i slutningen af 1700-årene - og alle med årstallet 1771! De to brønde fra årene, under udgravning. Vi kender ikke bebyggelsen af navn på nuværende tidspunkt, men mon ikke den gemmer sig et sted i de skriftlige kilder? På Videnskabernes Selskabs Kort, der blev målt i 8

10 slutningen af 1700-årene og udgivet i1811, ser man en markering af en mindre bebyggelse, netop på det sted, hvor vi har gravet. Betegnelsen Nye Gd. kan måske omfatte begge de to små bebyggelser der ligger mellem den nord-sydgående vej og Kiærböl. Ligeså vigtigt er det at bemærke, at den vej som bebyggelse har ligget tæt op ad, var hovedvejen der førte nord ud af Ribe mod Gredsted og videre nord på. Den kaldes nu om dage for Drivvejen og netop i disse år gennemføres et EU-projekt med henblik på at få skabt større opmærksomhed og interesse for denne gamle vestjydske hovedvej. Udsnit af Videnskabernes Selskabs Kort, udgivet i Konklusion Udgravningen ved Nygårdstoft overraskede på mange punkter. Den er i høj grad med til at vise os, at vi langt fra kender til alle fortidsminder der ligger gemt under flad mark. Ofte tror vi os sikre på udfaldet af en forundersøgelse ud fra et "kendskab" til området eller landskabstypen, men Nygårdstoft snød os gevaldigt - heldigvis til den positive side. Vi blev klogere og fik sat et vigtigt kryds på kortet. Data Den antikvariske Samlings journalnummer: ASR 1820 Lokalitet: Nygårdstoft Sogn: Farup Stednummer: sognebeskrivelsesnummer Fundnumre: x1-x68 Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, gravebog, plantegninger, fund og billeder opbevares på Den antikvariske Samling, Overdammen 12, 6760 Ribe, hvor det efter anmodning kan fremvises. 9