Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa

Transkript

1 Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa

2 Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa Juni 2000 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA s formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Forfatter: Lise Skanting Omslag: Peter Stoltze Layout: Pia Scheuer Tryk: Saloprint A/S DA-varenr.: Udgivet: juni 2000 ISBN:

3 Forord Uddannelse er grundlaget for økonomisk og samfundsmæssig velfærd. For at kunne opretholde det nuværende velfærdssystem og udvikle det yderligere er virksomhedernes konkurrenceevne og en økonomisk vækst af stor betydning. Disse resultater skabes bl.a. gennem en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Uddannelse er ikke alene et redskab til økonomisk vækst og produktivitet, men også til personlig og social udvikling. I videns- og informationssamfundet vil der løbende blive stillet krav til alle. Ikke blot de grundlæggende uddannelser i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne skal være af høj kvalitet. Det gælder også den livslange læring, som er en forudsætning for udvikling. Målet om livslang læring kan imidlertid kun indfries, hvis alle samarbejder. Det gælder for den enkelte, virksomhederne og staten. På grund af den tætte sammenhæng mellem de europæiske markeder og den generelt tiltagende globalisering har europæiske arbejdsgivere brug for et intensivt samarbejde, hvor der udveksles erfaringer og gives gode eksempler, ligesom det er vigtigt, at kvalifikationerne på tværs af landene er forståelige. Den danske og den europæiske udvikling hænger sammen. Derfor er det vigtigt, at danske arbejdsgivere er forberedt på de europæiske initiativer og selv formår at stille op med ideer og forslag. Gennem fælles initiativer og benchmarking kan det danske uddannelsessystem løbende kvalitetsudvikles, så det er fuldt på højde med systemerne i andre lande. En international profil er derfor ikke blot et tillæg, men et udgangspunkt for det danske uddannelsessystem. 3

4 Danske uddannelser står over for nye og spændende udfordringer. De er beskrevet i denne publikation ligesom de forskellige muligheder for aktivitet på tværs af landegrænserne også er beskrevet. Juni 2000 Niels Fog Formand 4

5 Indhold Forord De europæiske rammer for uddannelse Forandring af rammerne Den rullende agenda En fælles udfordring for Europa Kvaliteten af menneskelige ressourcer Livslang læring Den sociale dialog Uddannelse og beskæftigelse Fælles retningslinjer for beskæftigelse Uddannelse og mobilitet Overblik over kvalifikationer Praktik og uddannelse i udlandet Uddannelse og kvalitet Indikatorer og benchmarking Arbejdsmarkedets parter og Europa EU-programmer Amsterdam-traktatens bestemmelser vedrørende uddannelse Adresser og websteder Litteraturhenvisninger

6

7 De europæiske rammer for uddannelse Den overordnede målsætning med uddannelsesarbejdet i EU er på den ene side at medvirke til at styrke EU s vækst og konkurrenceevne og på den anden side at sikre en social udvikling. Uddannelse har dermed det dobbelte formål at sikre virksomhederne de nødvendige kvalifikationer og samtidig sikre den enkeltes evne til at kunne klare sig. Amsterdam-traktatens bestemmelser om uddannelse findes i art. 149 og i art Til begge artikler er knyttet bestemmelser om, at der kan vedtages foranstaltninger for at nå målene. Traktaten opdeler uddannelsesindsatsen i to dele. For det første understreges det nationale ansvar for opbygning og indhold i almen uddannelse og erhvervsuddannelse. For det andet skal der opbygges en europæisk politik som støtte og supplement til de enkelte landes uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik. Uddannelsespolitikkens betydning for øvrige politikområder er beskrevet i andre artikler. Det gælder f.eks. sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse i art. 125, art. 140 og art Det ses endvidere i indledningen til traktaten. Her fremgår, at der er enighed om, at der skal være et højt videnniveau, der skal sikres gennem en bred adgang til uddannelse og en vedvarende ajourføring. 7

8 Forandring af rammerne Rammerne for uddannelsespolitikken har ændret sig flere gange siden Rom-traktaten i Oprindelig var det formålet, at uddannelse skulle udligne strukturelle forskelle mellem områderne i Europa og herved lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse. Desuden skulle uddannelsespolitikken fremme den geografiske og faglige mobilitet inden for fællesskabet. Men det blev også fastslået, at Rådet kunne fastsætte principper for en fælles politik for faglig uddannelse, der kunne medvirke til en harmonisk udvikling såvel af det enkelte lands økonomi som af fællesmarkedet. De første principper blev fastlagt af Rådet i Det blev besluttet, at en fælles erhvervsuddannelsespolitik skulle medvirke til, at niveauerne landene imellem gradvist blev harmoniseret, men at det i øvrigt var de enkelte medlemslande, der havde ansvaret for implementeringen. Først på et senere tidspunkt blev definitionen af erhvervsuddannelse fastlagt. Det skete i 1989, hvor European Court of Justice besluttede, at erhvervsuddannelse omfatter al uddannelse, der fører frem til en bestemt profession herunder universitetsuddannelser. Med de nyere traktater er beslutningen om harmonisering ophævet. Målsætningen er nu at udvikle en støtte og et supplement til de nationale politikker. Der er imidlertid også en anerkendelse af en fælles europæisk indsats gennem forskellige instrumenter og incitamenter, der ud fra fælles mål kan gennemføres på forskellige måder i medlemslandene. 8

9 Den rullende agenda I efteråret 1999 besluttede de europæiske undervisningsministre at fastlægge en række mål for de kommende års indsats på uddannelsesområdet. Hidtil er der i hver formandskabsperiode med skift hvert halve år fastlagt nye og ikke altid sammenhængende mål. Undervisningsministrene besluttede derfor, at målene skulle løbe over en årrække, at der kunne komme nye til, og at det var vigtigt at gøre målene færdige, før de blev taget af listen igen samt ikke at have for mange mål på listen. Processen fik navnet den rullende agenda. Undervisningsministrene opstillede tre mål. Det er: uddannelsernes rolle i forhold til beskæftigelsespolitikkerne fremme af mobilitet inkl. anerkendelse af kvalifikationer og uddannelsesperioder udvikling af kvalitet inden for uddannelse på alle niveauer De tre mål er aktuelle for uddannelsespolitikkens rolle i forhold til beskæftigelsespolitikken, i forhold til sigtet med uddannelsesprogrammerne og for udviklingen af indikatorer og benchmarking af de enkelte dele af uddannelsessystemet. 9

10 En fælles udfordring for Europa Uddannelse er et nødvendigt redskab for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Uddannelse skal derfor ses i relation til arbejdsmarked og samfundsudvikling og kan ikke betragtes isoleret. Udfordringerne kommer ikke blot fra det nationale arbejdsmarked og samfund. De kommer i lige så høj grad fra de øvrige europæiske lande og fra lande uden for Europa som f.eks. USA og Japan. På den anden side er uddannelse alene ikke et tilstrækkeligt svar på de udfordringer, Danmark og de øvrige lande i EU står over for. Globalisering og informationsteknologi medfører ændrede vilkår for virksomhederne og for den enkelte. Ændringer og forandringer stiller krav om hurtig omstillingsevne og fleksibilitet. Både industrisektoren, byggeog anlægssektoren og servicesektoren producerer til den enkelte kunde, fordi teknologien giver mulighed for at skræddersy løsningerne. Samtidig giver teknologien mulighed for et verdensomspændende marked. De teknologiske forandringer medfører desuden løbende forandringer i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Europa-Kommissionen vurderer således, at 80 pct. af teknologien i 2005 i Europa vil være under 10 år gammel. Men arbejdsstyrkens formelle kvalifikationer vil være mere end 10 år gamle. Det betyder ikke blot, at kravene til arbejdsindsatsen ændres hastigt, men også at livslange job forsvinder. Evnen til at tilpasse sig forskellige vilkår bliver afgørende både for den enkelte og virksomhederne. Kommunikation fungerer uafhængigt af tid og sted. Internettet og s er tekniske hjælpemidler, der kan understøtte til- 10

11 pasningen. Men den individuelle tilpasning er også nødvendig for at kunne forstå og forholde sig til kulturelle forskelligheder og håndtere forskelligheder med respekt. Kvaliteten af menneskelige ressourcer Kvaliteten af de menneskelige ressourcer spiller en stigende rolle. Derfor er der stor opmærksomhed på uddannelsessystemernes funktion og struktur, foruden de processer uddannelsessystemerne anvender. De enkelte landes evne til at skabe høje uddannelsesstandarder og give den enkelte en god basis for et liv på arbejdsmarkedet vil blive et afgørende konkurrenceparameter. Allerede den grundlæggende uddannelse skal derfor vægte evnen til at lære og til at indgå i forandringer. Både i Danmark og Europa i øvrigt er kravet om kvalifikationer og kompetencer stigende. Ingen kan længere klare sig med en afgangsprøve fra folkeskolen. Alle bør gennemgå en ungdomsuddannelse, der både giver erhvervskompetence og adgang til videre uddannelse. På grund af de løbende forandringer og kravet om omstillingsevne og fleksibilitet er det desuden nødvendigt, at alle voksne indgår i en livslang læring. Udviklingen i Europa er, at der bliver færre unge, og at antallet af ældre vil stige markant. Tilgangen til arbejdsmarkedet falder og vil antalsmæssigt om få år ikke kunne erstatte den del af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet. 11

12 Livslang læring Europa-Kommissionen understregede i 1995 med hvidbogen Undervise og lære på vej mod det kognitive samfund, at livslang læring er nødvendig. Den menneskelige faktor vil få en stigende betydning, og rutineprægede og repetitive job forsvinder. Allerede i skolen skal der lægges lige stor vægt på erhvervelse af viden og metoder og på at lære at lære. Sammenhængen til arbejdsmarkedet er vigtig, og hvidbogen peger på, at der skal være et tættere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessystem, så der er bedre sammenhæng mellem de uddannelser, der udbydes og mulighederne for beskæftigelse. På grund af forandringernes hastighed er det ikke muligt at give en detaljeret beskrivelse af de fremtidige kvalifikationer og kompetencer. Arbejdsgivernes grundlæggende krav er: grundlæggende kvalifikationer (f.eks. læsning og regning) nøglefærdigheder (problemløsning, sociale færdigheder, informationsteknologi) interkulturelle og sproglige færdigheder værdier og holdninger, der hænger sammen med arbejdslivet Det er dog ikke blot arbejdsgiveren, der har et ansvar for løbende at vedligeholde og udvikle kvalifikationer og kompetencer. Den enkelte har også et ansvar for at være omstillingsparat og fleksibel. 12

13 Udfordringen fra globaliseringen og informationsteknologien stiller også krav til kvaliteten af det formelle uddannelsessystem. En høj kvalitet består f.eks. af evnen til at tilpasse sig forandringer og til at imødekomme virksomhedernes behov. Men den består også af fleksibilitet og omstillingsevne på nøjagtig samme måde, som kravene er til virksomheder. Uddannelserne skal tilrettelægges, så der er en sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet. Vurderingen af arbejdsstyrkens uddannelse skal derfor i mindre grad måles på omfanget af omkostninger og i større grad måles på resultatet af uddannelse. Det kan f.eks. ske gennem udvikling af fælles indikatorer med henblik på benchmarking på tværs af Europa. Den sociale dialog De europæiske parter samarbejder gennem bl.a. den sociale dialog om uddannelse. Det understreger, at parterne har et selvstændigt ansvar i uddannelsespolitikken på samme måde, som det kendes fra Danmark. Parterne har således identificeret følgende centrale områder for samarbejde mellem parterne: livslang læring uddannelses- og erhvervsvejledning kvalifikationer finansiering af uddannelse Arbejdsmarkedets parter samarbejder desuden med regeringsrepræsentanter og Europa-Kommissionen i en 13

14 lang række råd og udvalg om såvel generelle som specifikke uddannelsespolitiske temaer. 14

15 Uddannelse og beskæftigelse Allerede i 1994 udarbejdede Europa-Kommissionen en hvidbog om Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse udfordringer og veje ind i det 21. århundrede. Den konkluderede, at der skulle satses på uddannelse, så beskæftigelsen kunne øges. Desuden burde der ske en tilnærmelse mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, og uddannelsessystemerne burde hænge bedre sammen, så der fra den almene skoleuddannelse kunne bygges videre med en ungdomsuddannelse og en senere efter- og videreuddannelse. I 1995 tilføjede Kommissionen i et oplæg om Innovation, at det europæiske potentiale ikke kan måle sig med de lande, Europa skal konkurrere med. Der er f.eks. kun 4 forskere, ingeniører og videnskabsfolk ud af 1000 arbejdsaktive i Europa, mens tallet i USA og Japan er 7 ud af Konklusionen i oplægget var, at der skal investeres i uddannelse og livslang læring, fordi det innovative element spiller en væsentlig rolle for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I Amsterdam-traktaten blev der tilføjet et nyt kapitel om beskæftigelse. Grundlaget er den nationale indsats og beskæftigelsesindsatsen er et nationalt ansvar. Men EU kan supplere gennem overvågning og erfaringsudveksling. Der skal bl.a. opstilles fælles målsætninger for den europæiske beskæftigelsesindsats, og der er fastlagt en procedure for at fremme og overvåge indsatsen i de enkelte medlemsstater. En del af indsatsen omfatter uddannelse. 15

16 Fælles retningslinjer for beskæftigelse Retningslinjerne besluttes én gang om året. Der er fire hovedmål samt en række delmål. Hovedmålene omfatter: evnen til integration på arbejdsmarkedet (employability) virksomheders og ansattes tilpasningsevne (adaptability) iværksætteri (entrepreneurship) lige muligheder (equal opportunities) Under den første hovedoverskrift lægges f.eks. vægt på sammenhængen mellem grundskole og arbejdsmarked. Målet er at mindske antallet af unge, der dropper ud af skolen eller som har vanskeligt ved at lære. Desuden skal der være en større tilpasningsevne over for teknologiske og økonomiske forandringer og vægt på færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet. Under den anden lægges vægt på livslang læring, ny teknologi og ændrede former for arbejdsorganisering og fleksibel arbejdstid. Under den tredje og fjerde hovedoverskrift lægges vægt på et beskæftigelsespotentiale gennem henholdsvis iværksætteri og lige muligheder. Den Europæiske Socialfond er et vigtigt redskab for at fremme udviklingen af de menneskelige ressourcer i Europa. Oprindeligt var målet at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Europa. Målet nu er at understøtte udviklingen af de menneskelige ressourcer i forbindelse med de forandringer, der sker på arbejdsmarkedet. Danmark modtager over en halv milliard kro- 16

17 ner om året til dette arbejde. Og forudsætningen er, at der mindst lægges et tilsvarende beløb nationalt. Ved at samarbejde om beskæftigelsesretningslinjerne på tværs af Europa men ud fra et nationalt ansvar kan der for uddannelsespolitikkens vedkommende skabes en sammenhæng i den europæiske udvikling af menneskelige ressourcer. De europæiske retningslinjer styrker derfor muligheden for at øge den europæiske og dermed også de danske virksomheders konkurrenceevne gennem uddannelse. 17

18 Uddannelse og mobilitet Siden Rom-traktaten har der været lagt vægt på en betydelig grad af mobilitet mellem EU-landene, så arbejdskraften kunne søge hen, hvor der var behov for den. Det ville samtidig medføre en social udligning mellem landene. Nøgleordet var fri bevægelighed ikke blot for kapital, varer og tjenesteydelser men også for personer. Og centralt var mobilitet inden for uddannelse. Det viser sig imidlertid, at mobiliteten for personer synes vanskeligere end for andre områder. Derfor udgav Europa-Kommissionen i 1996 et debatoplæg om uddannelse og mobilitet Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning. Debatoplægget retter sig mod både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelse og mobilitet hænger i følge debatoplægget sammen, fordi den enkeltes samfundsmæssige indsigt, viden om livet i samfundet og respekt for forskelle er et vigtigt udgangspunkt. Der siges også, at mobilitet i sig selv udvikler en evne til at tage initiativer og styrker iværksætterånden. Gennem de seneste år er der oprettet forskellige uddannelsesprogrammer, der støtter mobiliteten. Programmerne samler en række tidligere programmer, der var opdelt på mindre og mere specifikke mål. Uddannelsesprogrammerne er: Ungdom der hovedsageligt retter sig mod unge mellem 15 og 25 år Leonardo der hovedsageligt retter sig mod de faglige uddannelser 18

19 Sokrates der retter sig mod både grunduddannelser, videregående uddannelser og andre uddannelsesforløb Den fælles målsætning for uddannelsesprogrammerne er at fremme beskæftigelsen ved at udvikle kompetence og færdigheder, at øge videnspotentialet af hensyn til den europæiske konkurrenceevne og at styrke borgernes følelse af at tilhøre et fælles samfunds- og kulturområde. Overblik over kvalifikationer Et vigtigt element i sammenhængen mellem uddannelse og mobilitet er transparens eller det at kunne gennemskue, hvilke kvalifikationer der er opnået. Ellers vil det være vanskeligt for virksomhederne at vurdere arbejdskraftens kvalifikationer og kompetence. Der er blevet taget mange initiativer i EU for at gennemføre en større synlighed. Senest er der blevet nedsat et Forum for transparens, som har til opgave at fremlægge en plan for, hvordan de mange fælles europæiske anbefalinger kan omsættes til konkrete planer i de enkelte lande. Et af resultaterne er foreløbig en anbefaling om, at der nationalt sker en samlet vurdering af udenlandske uddannelsesbeviser. Pr. 1. januar 2000 blev der i Danmark oprettet et Center for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Centrets arbejde er vigtigt, fordi mangel på kvalificeret arbejdskraft er en risiko for virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidig er det umuligt for den enkelte virksomhed at have overblik over de mange forskellige uddannelsesmuligheder både inden for og uden for Europa. 19

20 Et andet initiativ er etableringen af EuroPas. Det er et dokument, der retter sig mod elever og studerende i grundlæggende eller videregående erhvervsrettede uddannelser med praktikophold. Eleverne og de studerende kan i dokumentet få beskrevet ophold i udenlandske virksomheder og ophold på en skole eller på en uddannelsesinstitution. Ideen er, at eleven eller den studerende skal have anerkendelse og merit for uddannelsesperioder i udlandet, så det samlede uddannelsesforløb ikke forlænges. Udlandsopholdet skal inden afrejsen være godkendt af den danske myndighed, som en integreret del af uddannelsen. Praktik i udlandet er f.eks. omfattet. Euro- Passet træder dog ikke i stedet for de ordinære uddannelsesbeviser. Alle 15 EU-lande har tilsluttet sig ordningen. Hertil kommer en række lande uden for EU. Yderligere information kan fås hos Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter (ACIU). Praktik og uddannelse i udlandet I Danmark er mobilitet blandt unge støttet gennem lovbestemmelsen om, at unge i erhvervsuddannelsesforløb kan tage hele eller en del af deres praktikophold i udlandet. Det kan ske enten ved udsendelse fra en skole eller ved udstationering fra den virksomhed, eleven har praktikaftale med. I det første tilfælde skal praktikopholdet i udlandet dog på forhånd godkendes af det relevante faglige udvalg. Reglerne gælder i EU- og EFTA-landene, og elever henholdsvis virksomheder kan modtage støtte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Praktikopholdene styrker erhvervsuddannelsernes internationale profil og virksomhederne hvad enten der er 20

21 tale om private virksomheder eller offentlige virksomheder fra stat, amt eller kommune. Et udenlandsophold giver ikke alene eleverne et fagligt og sprogligt udbytte. Ifølge en evaluering af ordningen fra år 2000 siger eleverne, at de føler sig mere modnet af opholdet, at de er afklarede og føler sig bedre i stand til at træffe beslutninger om deres fremtid. De udenlandske virksomheder roser eleverne, og de danske virksomheder mener også, at eleverne er modnet, og at de efter opholdet er klar til at tage fat på andre typer opgaver. Arbejdsmarkedets parter har sammen med skoleorganisationerne oprettet et PIU-Center, som udvikler og analyserer ordningen om praktik i udlandet. Centret udarbejder forskelligt informationsmateriale om ordningen og arbejder endvidere med kvaliteten af de udenlandske ophold. Centret er derimod ikke ansvarlig for udsendelse eller udstationering af elever. Det er henholdsvis erhvervsskolerne og virksomhederne. Men centret hjælper med information og vejledning. Yderligere information kan fås hos PIU-Centret og hos Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). For danske studerende er det muligt at få støtte til udenlandsophold. Kravene er, at uddannelsen skal være godkendt i det pågældende land og kan offentligt anerkendes i Danmark, at der er tale om heltidsundervisning, at uddannelsesstedet kan godkende, at opholdet giver merit, og at uddannelsen umiddelbart giver erhvervskompetence i Danmark. I øvrigt er reglerne, at man kun kan få SU med sig i maksimalt 4 år. Der er særlige regler for ophold i Norden. Nærmere oplysninger om reglerne kan fås i SUstyrelsen. 21

22 Uddannelse og kvalitet De seneste års internationale analyser har vist, at danske elever i folkeskolen ikke klarer sig særlig godt i forhold til andre landes elever. Det står især dårligt til med læsefærdigheden, og inden for matematik og naturvidenskab klarer eleverne sig heller ikke særlig godt. Den seneste internationale undersøgelse af voksnes læsefærdighed har givet endnu et uheldigt resultat. Alt for mange læser så dårligt, at de ikke er i stand til at søge uddannelse eller til at bruge Internettet. Resultaterne er nedslående, fordi Danmark bruger mange penge på det offentlige uddannelsessystem. Den almindelige holdning før sammenligningerne var da også, at det stod ganske godt til i Danmark. Undersøgelserne har givet anledning til selvransagelse, og der er siden sat mange initiativer i gang for at gøre eleverne i folkeskolen dygtigere. Den første debat i forbindelse med læseundersøgelsen for voksne viser, at mange aldrig fik en uddannelse, fordi de troede, de ikke kunne læse mens andre er blevet direkte svigtet i folkeskolen. Det er naturligvis afgørende for virksomhederne, at folkeskolen giver et holdbart grundlag for videre uddannelse. Folkeskolen er et vigtigt fundament. Derfor skal de enkelte elevers kunnen og talenter styrkes, hvad enten det drejer sig om de særligt gode sider eller svagere sider. Hvis indsatsen i folkeskolen svigter, kommer samfundet til at bruge mange og dyre penge på at reparere manglerne. Og virksomhederne får ikke de dygtige ansatte, som er nødvendige for at kunne klare sig i konkurrencen. Arbejdsgiverne lægger derfor vægt på, at der overalt i uddannelsessystemet opstilles klare mål, der løbende eva- 22

23 lueres. Den enkelte elev og studerende skal også vurderes løbende, så han eller hun selv er opmærksom på stærke og svage sider. Arbejdsgiverne går ind for både en intern og en ekstern evaluering. Den eksterne evaluering kan ske både nationalt og internationalt, så det samlede nationale uddannelsessystem kan vurderes. Indikatorer og benchmarking De vigtige faktorer i en vurdering vedrører ikke blot uddannelserne men også deres resultater. Hvordan klarer elever og studerende sig i det videre liv. Vælger de overhovedet uddannelse, gennemfører de uddannelsen, falder de fra, og får de et job. Alle disse spørgsmål er vigtige for en høj kvalifikationsprofil i arbejdsstyrken. Arbejdsgiverne i Europa støtter derfor også udarbejdelsen af indikatorer for og benchmarking af uddannelserne. Målet er ikke at hænge dårlige uddannelsessteder ud, men at sikre en løbende udvikling og debat om uddannelsernes kvalitet og styrke. I foråret 2000 er det vedtaget at sætte en proces i gang, der inden for uddannelse og andre områder kan føre til koordination af de europæiske landes indsats. Der er dog allerede taget hul på arbejdet med indikatorer og benchmarking inden for grundskoleområdet. For grundskolens vedkommende arbejdes der med 16 indikatorer, der omfatter færdighedsniveau, succesrater og overgang til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, overvågning og ressourcer/strukturer. 23

24 Arbejdsmarkedets parter og Europa Globalisering og informationsteknologi samt udviklingen af et videns- og netværkssamfund medfører stigende krav til koordinering af indsatsen vedrørende uddannelse. Kravene til arbejdskraftens kvalifikationer øges og vægter foruden de professionelle, personlige og sociale kvalifikationer også evnen til forandring, omstilling og fleksibilitet. En væsentlig del af denne kvalifikationsprofil omfatter en europæisk og en international profil, fordi et stigende antal virksomheder har en daglig kontakt med udenlandske afdelinger eller udenlandske samarbejdspartnere. Da uddannelsespolitikken i Europa har en betydning for den nationale udvikling og hænger sammen med andre politikområder som beskæftigelse og sociale forhold arbejder de europæiske arbejdsgivere sammen om en konkret indsats og om analyse af udviklingen. Den generelle koordinering og analyse sker gennem UNICE Den europæiske Industri- og arbejdsgiverorganisation hvor DA samarbejder med andre europæiske arbejdsgiverorganisationer. Senest har arbejdsgiverorganisationerne sammen udviklet et debatoplæg om en europæisk uddannelsesstrategi, der bygger på et koncept for livslang læring. Desuden samarbejdes der med europæiske lønmodtagere, og arbejdsgivere og lønmodtagere er repræsenteret i forbindelse med generel og specifik rådgivning. Det sker i forskellige råd og udvalg: 24

25 Det Europæiske Center for udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), som er Europa-Kommissionens agentur for uddannelse. Cedefop blev oprettet i Opgaven er at skabe overblik over og indsigt i de enkelte landes uddannelsessystemer og skabe dialog på tværs af Europa mellem forskellige aktører på uddannelsesområdet. Cedefop ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter fra Kommissionen, regeringer, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i EF og EFTA-lande. Der er fastlagt følgende mål for : fremme af kompetencer og livslang læring, nye veje for læring i et foranderligt samfund, beskæftigelse og konkurrenceevne og forbedring af den europæisk forståelse samt gennemsigtighed. Det rådgivende udvalg for erhvervsuddannelse (ACVT). Udvalget blev nedsat i 1963 i forbindelse med forslaget om harmonisering af erhvervsuddannelserne. Med Amsterdam-traktaten er vægten for uddannelsesindsatsen lagt på de enkelte lande, mens der på europæisk plan kan udvikles en politik, der støtter og supplerer medlemsstaternes indsats. Det rådgivende udvalg udtaler sig derfor til Europa-Kommissionen om alle dele af den europæiske uddannelsesindsats. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og regeringerne i de enkelte lande. Det rådgivende udvalg for Leonardo II. Udvalget er sammensat af nationale repræsentanter fra arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringer. Udvalget rådgiver 25

26 Kommissionen om Leonardo-programmets gennemførelse. Det rådgivende udvalg for Den Europæiske Socialfond. Udvalget er sammensat af nationale repræsentanter fra arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringer. Udvalget indstiller til og rådgiver Kommissionen om indholdet og gennemførelsen af Socialfonden nationalt og tværnationalt. Uddannelse i relation til EU behandles også nationalt. Det sker gennem: Specialudvalget for uddannelse, der rådgiver undervisningsministeren. Specialudvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra forskellige organisationer. Udvalget rådgiver vedrørende den danske holdning til uddannelsesspørgsmål på Uddannelsesministrenes Rådsmøder i EU. Specialudvalget vedrørende arbejdsmarked og sociale forhold, der rådgiver arbejdsministeren. Specialudvalget er sammensat af repræsentanter fra forskellige organisationer. Udvalget rådgiver vedrørende den danske holdning til spørgsmål på Arbejdsministrenes Rådsmøder i EU herunder også om erhvervsuddannelser. Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter (ACIU) koordinerer bl.a. Leonardo-programmet i Danmark og indstiller projekter til godkendelse i EU. ACIU er oprettet af arbejdsmarkedets hovedorganisationer samt Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. DA og LO udgør formandskabet. 26

27 Det overvejes i løbet af år 2000 at samle ACIUs aktiviteter med tilsvarende aktiviteter i Rektorkollegiet og ICU i et fælles Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter (Cirius). I forbindelse med Socialfondens gennemførelse i Danmark er der nedsat overvågningsudvalg, der generelt skal følge den nationale gennemførelse af projekter samt projektgodkendelsesudvalg, der enten regionalt eller nationalt godkender projekter. Arbejdsministeriet er ansvarlig for gennemførelsen af Socialfonden i Danmark. 27

28 EU-programmer Ungdom: Program for ungdomsaktiviteter uden for et formelle uddannelsessystem. Støtteberettigede er unge i alderen år samt ungdomsledere, som er involveret i eller overvejer at iværksætte internationale aktiviteter for unge. Programmet har fem dele. Det er: Udvekslinger Man kan få støtte til rejseudgifter i forbindelse med fælles projekter eller støtte, hvis man er vært for en gruppe. Det omfatter foruden EU-lande også en række andre lande. Europæisk Volontørtjeneste Man kan få støtte til volontørprojekter, der omfatter en ung og henholdsvis en afsenderorganisation og en modtagerorganisation. Unges initiativer Der kan ydes støtte til projekter, hvor unge får ideen, planlægger og gennemfører projekter, der bygger på interkulturel forståelse og medvirker til at mindske fordomme, racisme og andre socialt udstødende holdninger. Der kan desuden ydes støtte til unge volontører, der efter et udlandsophold har fået ideer, de gerne vil føre ud i livet. 28

29 Fælles emner med programmerne Leonardo og Socrates Supplerende tiltag Der kan ydes støtte til samarbejde mellem beslutningstagende strukturer nationalt eller lokalt på ungdomsområdet. Der kan ydes støtte til informationsmaterialer eller kampagner rettet mod unge. Der kan endvidere ydes støtte til udveksling af ideer og erfaringer mellem ungdomsledere eller professionelle ungdomsarbejdere inden for folkeoplysning eller oplysning af unge. Yderligere information kan fås hos Informationscenter for Udveksling (ICU). Leonardo: Programmet har til formål at styrke kvalitet og nyskabelse i erhvervsrettede uddannelser og give disse en europæisk dimension. Der ydes støtte til tværnationale aktiviteter, hvor der arbejdes sammen med partnere i udlandet. Programmet har tre overordnede mål. De er: Erhvervsrettede uddannelser Målet er at forbedre de erhvervsrettede uddannelser og deres kvalitet på alle uddannelsesniveauer for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og forbedre mulighederne for de, som vender tilbage til arbejdsmarkedet. Erhvervsrettet efter- og videreuddannelse Målet er at forbedre kvaliteten af den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse og livslang læring. Det er endvidere målet at udvikle og øge arbejdskraftens tilpas- 29

30 ningsevne for især at støtte tilpasning til teknologiske og organisatoriske ændringer. Innovation, konkurrenceevne og iværksætterkultur Målet er at fremme og styrke erhvervsuddannelsernes bidrag til at forbedre konkurrenceeevnen og iværksætterkulturen bl.a. med henblik på at skabe nye beskæftigelsesmuligheder. Der lægges især vægt på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. I perioden er der lagt vægt på følgende prioriteter: beskæftigelsesegnethed samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder social integration tilpasning og iværksætterkultur ny teknologi metoder til vurdering af kvalifikationer Der kan ydes støtte til projekter ud fra følgende delområder: Praktik- og uddannelsesophold, pilotprojekter, sprogprojekter, tværnationale netværk og referencemateriale. Yderligere informationer fås hos Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter (ACIU). 30

31 Sokrates: Programmet er en fællesbetegnelse for i alt 8 uddannelsesprogrammer. De vigtigste er: Comenius Vedrører skoleuddannelse og omfatter støtte til skolepartnerskaber, herunder elevudveksling og skoleudviklingsprojekter samt grund,- efter- og videreuddannelse af undervisere. Desuden omfatter det støtte til net mellem skolepartnerskaber, undervisere og andre aktører i uddannelsessektoren. Erasmus Vedrører videregående uddannelser og omfatter støtte til samarbejde mellem universiteter, mobilitetsstipendier til studerende og universitetslærere samt tematiske netværk. Grundtvig Vedrører voksenuddannelse og omfatter støtte til tværnationale samarbejdsprojekter, læringspartnerskaber, efteruddannelse og træning for voksenundervisere og net mellem voksenuddannelsesprojekter og andre aktører på voksenuddannelsesområdet. Lingua Vedrører de europæiske sprog og omfatter støtte til motivationsprojekter og erfaringsudveksling, udvikling af læseplaner og undervisningsmateriale samt individuelle stipendier til ansatte på skoler eller uddannelsesinstitutioner. 31

32 Minerva Vedrører Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelserne (fjernundervisning) og omfatter støtte til projekter og analyser med sigte på anvendelse af IKT, projekter der udformer og afprøver nye metoder, udvikling og sammenkobling af tjenester og systemer og udveksling af erfaring og ideer. Yderligere information fås hos Internationalt Center for Udveksling (ICU) eller Rektorkollegiets sekretariat. Socialfonden Socialfonden skal sammen med de øvrige strukturfonde medvirke til at skabe en udvikling i Europa, der retter sig mod øget beskæftigelse. Socialfonden skal især understøtte den europæiske beskæftigelsesstrategi og lægge vægt på: en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der integrerer ledige på arbejdsmarkedet en social integration, der fremmer lige muligheder for at komme på arbejdsmarkedet fremme af mobilitet og beskæftigelsesevne gennem erhvervsuddannelse og almen uddannelse fremme af innovation, fleksibilitet, iværksætterkultur og jobskabelse gennem en kvalificeret, uddannet og fleksibel arbejdsstyrke Socialfonden yder støtte til en national indsats under mål 3. De danske målsætninger er ved at blive fastlagt i en aftale mellem den danske regering og Europa-Kommissionen. De nærmere prioriteringer og regler for støtte vil 32

33 blive fastlagt i et årligt dansk programtillæg. Det ventes, at målsætningerne omfatter: Forebyggelse af langtidsledighed og kvalitetsudvikling af den aktive arbejdsmarkedspolitik Indsatsen skal understøtte regeringens centrale målsætning om at øge beskæftigelsen, reducere ledigheden samt sikre en velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte ledige, og der vil blive lagt vægt på områder med flaskehalsproblemer eller lav ledighed. Der lægges op til lokal netværksdannelse, og inddragelse af arbejdsmarkedets parter skal styrkes. Etablering af det rummelige arbejdsmarked Indsatsen har det dobbeltformål at styrke integrationen og tilgangen på arbejdsmarkedet og samtidig begrænse tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Indsatsen rettes især mod personer, der potentielt er uden for arbejdsmarkedet dvs. grupper med nedsat arbejdsevne, handicappede, 1. og 2. generationsindvandrere, grupper belastet af social arv og ledige på vej ud af arbejdsstyrken. Kompetenceudvikling Indsatsen beskrives som en hovedhjørnesten i den samlede socialfondsindsats og beskrives som en forudsætning for at øge arbejdsudbuddet og føre til det nødvendige match mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Indsatsen sigter mod at stimulere brugen af efteruddannelse og kompetenceudvikling på arbejdspladserne samt at målrette og fremme en styrkelse af det ordinære uddannelsestilbud, så der skabes rummelighed og fleksibilitet i uddannelsessystemet. De mulig- 33

34 heder, der er knyttet til indformations- og videnssamfundet, skal indtænkes ligesom ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og organisering. Udvikling af iværksætterkulturen Indsatsen skal ses i lyset af udviklingen i informations- og kommunikationsteknologien, globaliseringstrends m.m. og den deraf følgende nødvendige tilpasning af den danske erhvervsstruktur. Indsatsen sigter derfor mod at forankre og konsolidere den danske iværksætterkultur. Indsatsen skal medvirke til at skabe en kultur hele vejen op gennem uddannelsessystemet og videre inspirere til igangsætning og initiativlyst. Der skal i særlig grad sigtes mod at udnytte iværksætterpotentialet blandt kvinder og etniske grupper. Socialfonden yder endvidere støtte til en tværnational indsats under socialfondsinitiativet EQUAL. Hovedmålet med indsatsen er at samarbejde tværnationalt om en ny praksis i bekæmpelse af forskelsbehandling og ulige muligheder for adgang til arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke udarbejdet forslag til aftale mellem den danske regering og Europa-Kommissionen. 34

35 Amsterdam-traktatens bestemmelser vedrørende uddannelse Præamblen: er besluttet på at tilskynde til, at deres folk opnår det højest mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourføring heraf. Artikel 125 (Samordnet strategi for beskæftigelse): Medlemsstaterne og Fællesskabet arbejder i henhold til dette traktatafsnit på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 2 i nærværende traktat. Artikel 140 (Samarbejde mellem medlemsstater): Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte mål og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat fremmer Kommissionen samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats på samtlige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af dette kapitel, navnlig i spørgsmål vedrørende: beskæftigelse arbejdsretten og arbejdsvilkår den almindelige og videregående faglige uddannelse 35

36 social sikring forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme sundhedsforskrifter for arbejde organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for internationale organisationer. Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser. Artikel (Oprettelse og formål for den europæiske socialfond): For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en Europæisk Socialfond, som skal lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet samt lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktionssystemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling. Fondens administration påhviler Kommissionen. Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammen- 36

37 sat af repræsentanter for regeringerne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den Europæiske Socialfond. Artikel 149 (Uddannelse, mål og retsakter): 1. Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. 2. Målene for Fællesskabets indsats er at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere at tilskynde til udvikling af fjernundervisning. 37

38 3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold, herunder navnlig Europarådet. 4. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen: henstillinger. Artikel 150 (Erhvervsuddannelse, mål og retsakter): 1. Fællesskabet iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne. 2. Målene for Fællesskabets indsats er at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge 38

39 at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer. 3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold. 4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget foranstaltninger, som kan bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er anført i denne artikel, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 39

40

41 Adresser og websteder DA Vester Voldgade København K tlf: fax: web: UNICE Rue Joseph II, Bruxelles Belgien tlf: fax: web: Cedefop PO Box Thessaloniki Grækenland tlf.: fax: web: ACIU Hesseløgade København Ø tlf: fax: web: ICU Vandkunsten København K tlf: fax: web: Rektorkollegiets sekretariat Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V tlf: fax: web: PIU-Centret Hesseløgade København Ø tlf: fax: web: AER ATP-huset Kongens Vænge Hillerød tlf: fax: web: 41

42 Center for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer SU-styrelsen Danasvej København V tlf: fax: web: SUstyrelsen Danasvej København V tlf: fax: web: Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K tlf: fax: web: Arbejdsministeriet Holmens Kanal København K tlf: fax: web: Arbejdsmarkedsstyrelsen Blegdamsvej 56 Postboks København Ø tlf: fax: web: Europa-Kommissionen web: europa.eu.int/comm Europa-Kommissionen Repræsentationen i Danmark web: Europaparlamentet web: 42

43 Litteraturhenvisninger Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse udfordringer og veje ind i det 21. århundrede. Europa-Kommmissionen, 1994 Undervise og lære på vej mod det kognitive samfund. Europa-Kommissionen, 1995 Grønbog om Innovation. Europa-Kommissionen, 1995 Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning. Europa-Kommissionen, 1996 For education and training policies which foster competitiveness and employment. UNICE s seven priorities. UNICE 2000 In search of quality in schools Arbejdsgiverforeninger i: Danmark, Holland, Østrig, Tyskland, England, Frankrig og Italien 43

44