Referat af Efterårsmøde i Alkoholtemagruppen 2016

Transkript

1 Temagruppe Alkohol Tlf E- mail: Dato 15. november 2016 Referat af Efterårsmøde i Alkoholtemagruppen 2016 Mandag den 31. oktober 2016 kl Dagsorden: 1. Velkomst 2. Evaluering af temagruppens arbejde og hvordan skal vi arbejde næste år? v/ Anna Trolle Bendtsen 3. Oplæg fra: Susanne Kirkegaard, behandler i Skanderborg Rusmiddelcenter og fremskudt medarbejder i Skanderborg Jobcenter. Merete Soelberg gruppeleder på plejecenter Skaghøj i Hammel i Favrskov Kommune Rie Toft og Anna Trolle Bendtsen fra Frederiksberg Kommune 4. Gruppearbejde i forhold til områderne: Børne- og familieområdet/skoleområdet Jobcentre/private arbejdspladser Ældreområdet Ungdomsindsatser 5. Opfølgning på gruppearbejdet v/ Anita Hjort Rasmussen & Lotte Birk Godiksen 6. Info om Respektkampagnen 2017 v/ Allan Jonas, Alkohol & Samfund 7. Nyt fra Center for Forebyggelse i Praksis v/ Eva Burchard 8. Evaluering af dagen og evt. Referat: Ad 2 Evaluering af temagruppens arbejde v/ Anna Trolle Bendtsen Vi debatterede hvordan skal vi arbejde næste år Hvad er Alkoholtemagruppen? Temagruppen er et netværk omkring alkohol og alkoholforebyggelse. I år har temagruppen udviklet plakater til jobcentre med budskabet Her spørger vi til alkohol. Der er mulighed for at gruppen kan understøtte lignende aktiviteter, så gode bud er velkomne. Af overordnede bud på temaer på gruppens møder var: Gode rammer for det tværfaglige samarbejde: Samarbejde på tværs mellem behandling og forebyggelse. Tværgående samarbejde i kommunen hvordan koordineres det i mellem forvaltningerne, bevillingsnævn osv. (alkohol, stoffer, kost, motion)? Hvilke udfordringer oplever vi ude i kommunerne? Der var et ønske om at bruge mere tid på erfaringsudveksling, f.eks. i form af en runde: Hvad arbejder vi med i kommunen? 1-2 gange om året f.eks. som små oplæg på 2 min, speed-dating eller lign. 1

2 Er vi de rigtige i netværket og kommer der nok til møderne? Vi bliver enige om at prikke en nabokommune, hvis nabokommunen er medlem af Sund By Netværket og ikke er medlem af alkoholtemagruppen. Hvad skal møderne handle om? Forslag til temaer for møderne i 2017: Motivation. Hvordan motiverer vi borgere tíl behandling? Hvordan motiverer vi frontpersonale? Skabe politisk bevågenhed om alkoholforebyggelse hvordan skaber vi det? Argumenter som Forebyggelsespakkerne, sundhedsberegninger, Skandiamodellen? Hvilke afdelinger, der henviser til behandling i kommunen hvorfor gør I ikke? Hvordan får du gennemslagskraft? De gode modsvar/argumenter. Samarbejde mellem behandling og forebyggelse Tværgående samarbejde i kommunen - hvordan? Samarbejde med bevillingsnævnet - hvordan? Voksne børn af alkoholikere fokus i tidlig opsporing og indsats men hvad så hvilke tilbud er der til denne målgruppe? Effekten af forebyggelsesindsatser. Ungeindsatser/forældre materiale, SUA-materiale (Aarhus kommune) på ungdomsudd. Handicap og psykiatri og misbrug hvordan får vi fokus på alkohol? Ældre og alkohol Kig ind i fremtiden adfærdsændring ift. KRAM-faktorer hvad er det der sker i kroppen/hjernen? Nye teorier om, hvordan vi forandrer livsstil. Anvendelse af sociale medier i forebyggelsen fx. Ift. at bryde tabuer inspiration fra Fuld af Liv, Ser du bare til? Vi sender et survey ud til alle i alkoholtemagruppen for at vælge, hvilke temaer, der skal være på gruppens møder i Primo 2017 vil der blive sendt en årsplan ud med resultatet samt datoer for næste års møder. Formandskabet: Anna vil gerne dele formandskabet med en eller to andre fremover. Formandsposten er nu delt: Vi har nu tre formænd Anna Trolle Bendtsen (Frederiksberg Kommune), anbe03@frederiksberg.dk, Lotte Birk Godiksen (Favrskov Kommune), lgod@favrskov.dk og Anita Hjort Rasmussen (Silkeborg Kommune), AnitaHjort.Rasmussen@silkeborg.dk Ad 3 Oplæg 1: Systematisk opsporing af alkoholproblemer og rusmidler i Jobcentret v/ Susanne Kirkegaard, alkoholbehandler, Skanderborg Rusmiddelcenter Se slideshow. Alle borgere spørges i udvalgt afdeling: Ungetemaet, voksne 30+, og yderligere to afdelinger. De startede med at tænke, at de skulle have alle med, men fandt ud af at der var en udfordring i sygedagpengeafdelingen: Hvis folk indrømmer alkoholmisbrug skal man stoppe sygedagpenge. Det vanskeliggjorde projektet, og man valgte i første omgang IKKE at spørge til alkohol i sygedagpengeafdelingen. Der er løbende opfølgning hver måned på et personalemøde, bl.a. på fælles borgere, som både er i Jobcentret og går i alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Antallet af fælles borgere er steget, før ca. 50, nu ca. 60. Det er et mål, at der er 20 flere fælles borgere med udgangen af Vi når ikke målet, fordi Jobcentret har været udfordret af reformer og personaleudskiftning. De svære borgere er nogle af dem, der i den forbindelse har været syltet. Projektet: Startede med fokusgrupper, som viste, at tabu var en meget stor barriere for at personalet spørger ind til alkohol Især Ungeteamet er udfordrede i forhold til at spørge. 2

3 En anden del af projektet har været at der blev etableret en ny funktion med en fremskudt medarbejder fra Alkoholbehandlingen i Jobcentret. Det har været vanskeligt. Susanne har kun haft 2 borgere i sin rolle som fremskudt medarbejder i jobcenteret. Så når hun kommer bliver meget brugt til sparring. Oplæg 2: Tidlig opsporing på ældreområdet v/merete Soelbjerg, gruppeleder plejecenter Vest Favrskov Merete er uddannet sundhedsambassadør. Hun kommer fra et plejecenter med 48 plejeboliger. Det er jo ikke fordi vi ikke har haft borgere med alkoholproblemer før, men de fylder rigtig meget nu. Nogle drikker ikke mere, men de har mistet rigtig mange sociale kompetencer. Der er også nogle der har fået senhjerneskader. Og så har de generelt et skrøbeligt helbred og sårbar relation til deres netværk. Vi har kostscreening, faldscreening, medicin-screening. Det hænger jo rigtig godt sammen med alkohol, men som vi har hørt før er der mange tabuer. Og vi kan ikke bare lade være med at arbejde med det. Embedslægen og det kommunale tilsyn kommer og tjekker at vi laver denne opgave ordentligt. Det er ikke os der køber alkohol til dem, men de har et netværk der kommer med det til dem. Man kan godt blive frustreret, hvorfor er der ikke nogen, der har gjort noget noget før?? Vi bliver nødt til at arbejde med det, men det er ikke i første samtale, vi spørger ind til alkohol. Det er svært at spørge: Det er jo ikke alle, selvom de har taget en sundhedsambassadøruddannelse, der er gode til at spørge ind til dette her. Man skal øve sig. Vi arbejder med alle borgere på vores teammøder, og vi har meget store udfordringer med disse borgere. Vi har ikke noget, vi kan rehabilitere dem tilbage til. De har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og sociale fællesskaber knyttet til alkohol, så vi kan ikke stille for store krav. Mine medarbejdere bliver truet med at borgerne vil gå til medierne, fordi vi ikke passer godt nok på borgerne, når de går ud i byen og falder. Dén historie kan jeg fortælle videre højere oppe i systemet. Ressourcer og rammer begrænser: Der er ikke nogen rum på plejecentret, der inviterer til at man kan fordybe sig. Det er svært at få dem inkluderet i de fællesskaber, der er på plejecentret. Vi er oppe imod en stærk dansk alkoholkultur, hvor det at drikke alkohol er en menneskeret. Mine tætteste lederkolleger var f.eks. meget imod, at jeg foreslog at servere alkoholfri vin til beboerne, hvorimod mine medarbejdere godt kunne se fornuften i det. Man støder ind i normer og værdier, når man forsøger at forandre på kulturen. Oplæg 3: systematisk screening i sundhedsplejen og evaluering af fast kompetenceudviklingsforløb i Arbejdsmarkedsafdelingen v/ Rie Toft og Anna Trolle Bendtsen, Frederiksberg Kommune Rie og Anna fortalte om to forskellige modeller for kompetenceudviklingsforløb og implementering af tidlig opsporing, de har arbejdet med og evalueret i Frederiksberg Kommune. Da der ikke har været ledelsesmæssig opbakning til systematisk opsporing af alkoholproblemer i alle møder med borgerne, har alkoholkonsulenterne valgt at arbejde bottom-up og udbyde brede kurser til frontpersonale. Dette har gjort, at de medarbejdere, der har været på kursus har fået fokus på alkohol og er begyndt tænke alkohol ind som en af de problemstillinger, der kan være relevante når borgerne har problemer. I Sundhedsplejen på Frederiksberg har ledelsen bakket op om den tidlige opsporing. Det har allerede efter få måneder betydet, at flere er blevet henvist til alkoholbehandling. Det er klart, at det har størst effekt, når ledelsen bakker op, som i Sundhedsplejen. Men selv uden ledelsesopbakning kan man komme rigtig langt. Alene ved at give medarbejderne en opmærksomhed på alkohol som en del af problemstillingen i forhold til f.eks. job., kan man rykke rigtig meget, viser evalueringen. Systematisk tidlig opsporing ved sundhedsplejens besøg i småbørnsfamilier Ift. systematisk screening i sundhedsplejen har der været stærk ledelsesmæssig opbakning om at spørge alle familier. Indsatsen bestod i efteruddannelse af to sundhedsplejersker, som skulle fungere som interne ressourcepersoner, kompetenceudvikling af hele medarbejdergruppen, indføjelse af screeningsspørgsmål i sundhedsplejerskernes journalsystem efterfulgt af løbende opfølgning. Beskrivelse af sundhedsplejerskernes nye praksis med at spørge til alkohol: Selve interventionen forgår ved hjemmebesøg 2 mdr. efter fødslen. Ved besøget screener sundhedsplejersken også for efterfødselsreaktioner. I forhold til at spørge til alkohol er der blevet udviklet en fælles hjælpesætning, som sundhedsplejerskerne bruger til at sætte rammen for at spørge, et fælles spørgsmål, samt fælles opfølgningsspørgsmål og henvisningsveje (se slideshow). Det hele er blevet skrevet ind i journalsystemet. 3

4 Der har været positiv feedback fra sundhedsplejerskerne, da det har givet nogle andre snakke med forældrene. Det, de frygtede (ødelagte relationer til familien f.eks.) er ikke sket. Ligeledes var forældrene også positive overfor spørgsmålene. Kun 1 ud af 83 forældre takkede nej til at tale om alkohol. På baggrund af samtalerne blev tre familier henvist til rusmiddelbehandlingen i løbet af de første fire måneder efter den ændrede praksis. Til sammenligning: I månederne forinden den nye praksis blev ingen familier henvist til alkoholbehandling. Evaluering af fast kompetenceudviklingsforløb: Når en borger drikker. I andre dele af kommunens organisation har der ikke været ledelsesopbakning til at arbejde med at spørge borgere systematisk til deres brug af alkohol. Rie og Anna har arbejdet bottom-up med et fast kursus, udbudt 2-3 gange årligt siden 2012, som medarbejdere melder sig på efter aftale med deres leder. Ca. 200 medarbejdere er uddannet. Kurserne er altid fuldt bookede, når de har været udbudt via lederne. Kurserne tager udgangspunkt i deltagernes praksis. I 2016 har Rie og Anna evalueret kursusforløbene ud fra det nysgerrige spørgsmål: Gad vide hvorfor lederne sender deres medarbejdere på kursus, når der ikke er truffet en beslutning om at alle borgere skal spørges systematisk? Og hvad for kursisterne ud af at deltage? Fokus på Arbejdsmarkedsafdelingen. Evalueringen viste, at kurset havde haft betydning i forhold til at give redskaber til medarbejderne til at tale med borgerne om alkoholproblemer og henvisningsmuligheder i kommune. Ca. halvdelen af kursisterne spurgte ofte til alkoholforbrug. De var glade for kurserne, som de syntes var relevante. Blandt lederne var der varierende formål, når det handlede om, hvorfor de sendte deres medarbejdere af sted. Enkelte vidste ikke så meget om kurset, selvom de sendte medarbejdere af sted. Mange synes det var meget relevant, især i de tunge sager, og nogle ville gerne indføre systematisk opsporing blandt visse borgergrupper / i visse teams. Der var en stærk optagethed af, at opsporingen skulle være relevant for kerneopgaven: At få folk i job / selvforsørgelse. De syntes også det var vigtigt, at kurset var internt og gratis. 4

5 Ad 4 Introduktion til gruppearbejde efter frokost v/anita Hjort Spørgsmål til gruppearbejde. 1. Del din bedste erfaring med tidlig opsporing 2. Skriv én indsats du vil arbejde med på børneområdet 0-18 år ect. 3. Hvad syntes du er særlig vigtigt i arbejdet med tidlig opsporing af alkoholproblemer? 4. Del din bedste erfaring med at inddrage det politiske og/eller ledelsesniveau? 5. Hvordan kan du/din kommune sikre fastholdelse og forankring af tidlig opsporing af alkoholproblemer Ad 5 Opfølgning på gruppearbejde 5

6 6

7 7

8 Ad 6 Info om Respektkampagnen 2017 v/ Allan Jonas, projektleder, Alkohol & Samfund Respektkampagnen 2017 har fokus på arbejdspladsernes rolle, når det gælder om at hjælpe folk tidligere i alkoholbehandling. Se mere i Allans slideshow. Allan opfordrer alle kommuner til at lave lokale aktiviteter og pressearbejde i anledning af kampagnen. Vil du vide mere? Gå ind på: Ad 7 Nyt fra Center for forebyggelse i praksis I forbindelse med forlængelse af Center for forebyggelse i praksis vil der være mere fokus på den patientrettede forebyggelse. I forhold til alkoholforebyggelse er fokus fra nu og i 2017: Ældre og alkohol Ansvarlig udskænkning Tidlig opsporing Centret har også opmærksomhed på de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme. Her bliver den rådgivende samtale om alkohol i detaljer præsenteret for første gang. Centret har stort fokus på, at det er vanskeligt at få kompetenceudvikling af frontpersonale til at få effekt i praksis. I en undersøgelse, Eva har lavet, fandt hun, at kun 15 % anvender redskaberne fra kompetenceudvikling i praksis efterfølgende. Derfor har Center for forebyggelse i praksis sammen med COK udarbejdet en generisk model for læring, som de vil pilotteste ift. hygiejne. Hvis den virker, vil de anbefale at den udbredes til andre områder. 8

9 Ad 8 Evt. Nyt fra Sund By Netværket Projekter i SBN: Erhvervsskoleprojekt Vores erhvervsskoleprojekt er for alvor startet op her efter sommerferien med de nye elever. Projektet tilbyder elever på erhvervs- og produktionsskoler sundhedssamtaler. Samtalerne kan guide eleverne videre til relevante sundhedstilbud i kommunen fx hvis de har et alkoholmisbrug. Der er fire kommuner med (Aarhus, Silkeborg, Sønderborg og Holstebro) og forløber frem til december Få mere info ved projektleder Johanne Biltoft To nye projekter i netværket i år: Naturens Rige Undersøger, hvordan naturen kan bidrage til vores mentale sundhed. Der er 7 kommuner med (Middelfart, Næstved, Rødovre, Vallensbæk, Herning, Ringkøbing Skjern og Viborg Kommune). Hver kommune stiller med en aktionslæringsgruppe der er sammensat af forskellige fagligheder fx sundhedskonsulent, byplanlægger, frivillighedskonsulent, borger etc. for at sikre en tværfaglig forankring i kommunen. Sidste uge samledes alle kommuner for første gang til fælles workshop og erfaringsudveksling. Få mere info ved projektleder Louise Dal Rygestop på dit sprog Vores andet nye projekt er Rygestop på dit sprog, hvor vi - i samarbejde med Stoplinen udvikler rygestopmateriale og telefonrådgivning på andre sprog end dansk. Projektet er 3-årigt og Henrik Borggren, formand for tobakstemagruppen, er frikøbt fra Køge Kommune som projektleder. Henrik sidder nu fast hver mandag i sekretariatet. Kontakt Henrik for mere info. Temadag om faldforebyggelse Den 27. oktober blev en nyreviderede 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model lanceret og Sund By Netværkets temagruppe om faldforebyggelse blev genoplivet. Se mere på hjemmesiden, hvor I kan bestille anbefalingerne. Kommende aktiviteter: SBNdage 2017 Datoerne er fastlagt til den 4-5 april 2017 og bliver på Sørup Herregaard i Ringsted. Temaet bliver ulighed i sundhed og vi er i gang med at få stykket et spændende program sammen. Der er åben for tilmelding. 9