Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Transkript

1 Vejledning for ydelser ved arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder

2 Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Denne vejledning kan bruges som grundlag for arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med byggeog anlægsopgaver. Rådgiverens ydelser og honorering aftales ud fra Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR89). Aftalen bør indgås ved brug af den fælles aftaleformular, som er udarbejdet af Danske Ark og FRI. Aftalen bør baseres på vedlagte beskrivelse af ydelser (bilag 1). Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og planlægning april 2006 og Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning december For en række specialområder har Danske Ark og FRI udarbejdet særlige regler. De kan findes på organisationernes hjemmesider og Danske Ark og FRI har i samarbejde med BID og Dansk Byggeri udarbejdet Partnering i praksis og Totalentreprise, hvortil der også henvises. Forord Danske Ark og FRI har i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlægsvirksomheder og bygherreforeningen i Danmark udarbejdet et fælles værdigrundlag for arbejdsmiljø i byggeriet. Det fælles værdigrundlag udspringer af det samarbejde parterne over de seneste fem år har haft om udformning af branchevejledningen om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed. Samarbejdet er siden blevet udbygget for at fremme kendskabet til lovgivningen og til god arbejdsmiljøpraksis i byggeriets forskellige faser. Denne reviderede vejledning er sammen med ydelsesbeskrivelse for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Danske ARKs bidrag til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladserne. Vejledningen fastlægger rammerne for et godt samarbejde mellem alle parterne ved at beskrive, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Vejledningen knytter de 3 reviderede hovedbekendtgørelser for byggeri og anlæg sammen. Det betyder klare grænser mellem bygherre, rådgiver, den projekterende og entreprenøren. Grænser som ellers kan være svære for bygherren og den projekterende eller sikkerhedskoordinatoren at holde styr på. Med vejledningen og ydelsesbeskrivelsen kan der nu laves klare aftaler om sikkerhedsarbejdet ved byggeri og anlæg. Arbejdsmiljøet på danske byggepladser har fået stigende betydning de senere år. Det er baggrunden for at Danske ARK har været med til at vedtage det fælles værdigrundlag. Arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle i forbindelse med det almindelige projekterings- og rådgivningsarbejde. Men medlemmerne af Danske ARK kommer desuden i fremtiden i stigende grad til at påtage sig ansvaret for arbejdet med at koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejde på vegne af bygherren. Værdigrundlaget, vejledningen og ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen understreger, at arbejdsmiljø er et vigtigt emne, som nu skal prioriteres fra start. Det er ikke et område der først skal tænkes på i sidste øjeblik af et projekteringsforløb. Hvordan skal denne vejledning for ydelser for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen anvendes: 1. Træf altid klare aftaler med bygherren om arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med projektet. Tag udgangspunkt i en gennemgang af bilag 1. Fastlæg hvilke arbejdsmiljøpligter, der skal overdrages fra bygherren og hvilke andre ydelser bygherren ønsker gennemført. Aftal timeforbrug og pris. 2. Gør bygherren opmærksom på hans forpligtelser i forhold til arbejdsmiljø og fortæl, at disse pligter kan overdrages til f.eks. rådgiveren. 3. Brug vejledningen som en checkliste trin for trin for den aktuelle byggefase eller hvis du er sikkerhedskoordinator. 4. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.1 er lovpligtigt for rådgivere og projekterende og skal udføres ved alle projekter.. 5. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.2 er lovpligtigt for bygherren og hvis det over-drages til f.eks. en sikkerhedskoordinator er det lovpligtigt for sikkerhedskoordinatoren. Markeret som raster i vejledningen. 6. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.3 er andre ydelser, som er frivillige for bygherren eller den projekterende at udføre, men er god arbejdsmiljøpraksis (altid i kursiv i vejledningen). Hvis der er tvivl om et emne eller ord: brug ordforklaring bagest eller kontakt Danske ARK. Side 2 af 54

3 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning og generelle oplysninger Rådgivere og projekterendes forpligtelser Rådgiverens rolle og opgaver Totalrådgivning Delt projektering og underrådgivning Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning Afklaring af ydelser Arbejdsmiljørådgivning før projektering Rådgiverens arbejdsmiljøpligter Rådgivning om bygherren s arbejdsmiljøpligter Forundersøgelser og tilstandsvurderinger Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet Bygherrens arbejdsmiljøpligter Planlægning af overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser for rådgivning Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende Afgrænsning af projekteringsansvar Tilvalg til byggeprogram Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø Afklaring af ydelser Projekteringsledelse Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter Tilsyn med projekterende Afklaring ved delt rådgivning Afklaring ved underrådgivning Afklaring ved andre genstande Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder Bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser for projekteringsledelsen Deltagelse i projekteringsmøder Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold Afklaring af ydelser Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Brug af tekniske hjælpemidler Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Generelle forebyggelsesprincipper Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering Projekterendes oplysningspligter Granskning af projekt Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet Reparations- og vedligeholdelsesplan Beskrivelse og liste Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinering under projekteringen Identifikation af fælles områder Indretning af bygge- og anlægspladsen Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder Medvirken til et godt arbejdsmiljø Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal Skilte- og afmærkningsplaner i PSS Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter Side 3 af 54

4 Angivelse af forebyggende foranstaltninger Andre ydelser ved projektering og planlægning Supplerende beskrivelser og angivelser Afklaring af ydelser Projekt- og udbudsmateriale Krav til arbejdsmiljø i udbudsmateriale Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed Bygherrens arbejdsmiljøpligter Grundlag for PSS Beskrivelse af specifikke retningslinier for entreprenørerne Andre ydelser til udbudsmaterialet Afklaring af ydelser Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering Rådgiveres og projekterendes arbejdsmiljøpligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter Udpegning af sikkerhedskoordinator Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinatorens opgaver Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder Aftaler om afgrænsning Løbende afgrænsning Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS Sikkerhedsmøder Sikkerhedskoordinering Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan Ajourføring af kontrolprocedure (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) Beredskabsforhold Koordination af projektændringer Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer Koordineringsmøder med bygherrens driftsorganisation Kontrol af entreprenørens arbejdsmiljøpligter Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet Andre ydelser i udførelsesfasen Koordinering med fagtilsyn og byggeledelse Beredskabschef Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål Sikkerhedsrunderinger Afklaring af ydelser i udførelsesfasen Andre ydelser Rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser Beskrivelse af entreprenørens generelle arbejdsmiljøpligter Anmeldelse til Arbejdstilsynet Logistikkoordinering og logistikplan Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner Holdningsbearbejdning på byggepladsen Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet Arbejdsmiljøledelse for byggeriet Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljømål for projektet Arbejdsmiljøkontrol Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen Skilte- og afmærkningsplaner Afklaring af ydelser Side 4 af 54

5 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov) Bilag 3: Eksempel på check liste for forundersøgelser og tilstandsvurderinger Bilag 4A: Check liste risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Bilag 4B: Skema til risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Bilag 5: Ordforklaring Side 5 af 54

6 0. Indledning og generelle oplysninger 0.1 Rådgivere og projekterendes forpligtelser Arbejdsmiljølovgivningen pålægger rådgivere og projekterende en række pligter. Det fremgår af bekendtgørelse nr juni 2001 og ændringsbekendtgørelse nr af 27. december 2008 om projekterendes og rådgivendes pligter efter lov om arbejdsmiljø Rådgivnings- og projekteringsydelser i forbindelse med byggeri og anlæg omfatter både arkitekt- og ingeniørfaglige ydelser, hvor arbejdsmiljørådgivning indgår. Rådgivning om arbejdsmiljø skal derfor integreres i det normale rådgivnings- og projekteringsarbejde for at gældende lovgivning om arbejdsmiljø kan opfyldes. Disse arbejdsmiljøpligter gælder for alle projekter uden begrænsning i antal beskæftigede på byggepladsen. Når vejledningen for arbejdsmiljørådgivning nævner den projekterende gælder det også for rådgivere. Hvor der nævnes projekt gælder det også for rådgivning. Hvor der nævnes rådgiver gælder det også for projekterende, der står for disse arbejdsmiljørådgivningsydelser. Ved rådgivning om arbejdsmiljø forstås en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag. Pligter for rådgivende og projekterende påhviler den der rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Pligter for rådgivende og projekterende påhviler virksomheder, der til eget brug, leverer et projekt, der udgør det direkte grundlag for projektet eller rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørådgivning omfatter alle rådgivnings- og projekteringsaktiviteter ved opførelse, nedrivning, forandring, reparation, eller vedligeholdelse af et bygge- og anlægsarbejde. Reglerne gælder også for rådgivning og projektering af det fremtidige arbejdsmiljø, herunder drift, vedligeholdelse, reparation, rengøring, samt tekniske hjælpemidler og produktionsanlæg. Arbejdsmiljørådgivning om disse emner er beskrevet specifikt i denne vejledning. I både projekterings- og udførelsesfasen har sikkerhedskoordinatorer flere arbejdsmiljøpligter, når bygherre har indgået aftale om overdragelse af sine arbejdsmiljøpligter. Når rådgivere, projekterende eller sikkerhedskoordinatorer får overdraget lovpligtige arbejdsmiljøopgaver fra bygherren eller påtager sig andre arbejdsmiljørådgivningsopgaver jf. denne vejledning, bliver disse også lovpligtige arbejdsmiljøopgaver. Der er tale om et professionsansvar. Det betyder, at rådgivere og projekterende ikke alene er forpligtet i forhold til den viden, som virksomheden har på området, men også i forhold til den viden, som virksomheden forventes at have, for at kunne påtage sig den pågældende opgave. En projekterende der ikke har den nødvendige viden må enten skaffe sig den eller lade en anden projekterende udføre de dele af projektet, hvor virksomheden mangler den nødvendige viden. Kan det ikke lade sig gøre skal den projekterende afvise opgaven Rådgiverens rolle og opgaver Rådgiveren skal som arbejdsmiljørådgiver hjælpe bygherren med at overholde sine arbejdsmiljøpligter og sikre at de integreres i projektet. Derfor skal der træffes klare aftaler om overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter og fordeling af arbejdsmiljøopgaverne mellem de involverede parter Totalrådgivning Totalrådgiveren står for alle ydelser som beskrevet i vejledning for byggeri og planlægning. Det omfatter også alle ydelser for arbejdsmiljørådgivning før projektering, under projektering og planlægning, samt i udbuds- og udførelsesfasen. Se nærmere i punkterne Delt projektering og underrådgivning Hvis flere projekterende leverer hver et delprojekt, er hver enkelt ansvarlig for, at det leverede opfylder arbejdsmiljøloven. En projekterende, der lader dele af sit projekt projektere hos underrådgivere, skal sikre, at det samlede projekt opfylder arbejdsmiljøloven. Hvis der i projektet indgår f.eks. bygherreleverancer, maskiner, udstyr og lignende, der allerede er projekteret eller produceret, skal den projekterende under sin projektering og planlægning sikre at disse indpasses i det samlede projekt. Ved delt projektering og brug af underrådgivere skal bygherren inden projektets begyndelse fastlægge Side 6 af 54

7 hvem der har projekteringsledelsen og det øverste ansvar for at projektet opfylder de gældende arbejdsmiljøpligter for rådgivende og projekterende som beskrevet i pkt. 1, 2, 3 og Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller Bygherren har flere arbejdsmiljøpligter i henhold til bekendtgørelse nr af 27. December 2008 om bygherrens pligter. Bygherrens pligter gælder når mere end 1 arbejdsgiver samtidig beskæftiger flere end 2 personer. Bygherren skal sikre at hans pligter altid bliver opfyldt. Bygherren kan overdrage alle sine arbejdsmiljøpligter til en sikkerhedskoordinator hos en entreprenør eller en rådgiver, men kan aldrig overdrage det juridiske ansvar. Overdragelse skal være personlig og skal ske ved opstart af projekterings- og planlægningsfasen og senere i udførelsesfasen. Når arbejdsmiljøpligterne er overdraget, varetager sikkerhedskoordinator det praktiske koordinerende projekterings-, og planlægningsarbejde i overensstemmelse med denne vejledning. Når overdragelse i udførelsesfasen sker til en sikkerhedskoordinator, er denne ansvarlig for at bygherrens arbejdsmiljøpligter opfyldes i overensstemmelse med denne vejledning. 0.3 Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning Udover de lovpligtige arbejdsmiljøopgaver kan rådgiveren og den projekterende udføre andre arbejdsmiljørådgivningsydelser. Ydelser som kan tilbydes bygherren som en styrkelse af projektet. Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning er baseret på god praksis på arbejdsmiljøområdet for bygge og anlæg. 0.4 Afklaring af ydelser Rådgiveren og den projekterende fastlægger i samarbejde med bygherren ydelser som beskrevet i denne vejlednings bilag 1. Afgrænsning og omfang aftales præcist med angivelse af planlagt forbrug af timer og honorar for timeforbruget. Det skal stå klart om bygherren varetager sine arbejdsmiljøpligter selv eller de overdraget til en sikkerhedskoordinator. Rådgiveren, projekteringsledelsen og de projekterende har hver især deres arbejdsmiljøpligter. For hver af disse skal det specificeres, hvor mange arbejdstimer de skal bruge på at udføre disse pligter. Ved udbud af rådgivning, projekteringsledelse, projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering præciserer bygherren eller rådgiveren omfanget og det planlagte forbrug af timer. 1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering 1.1. Rådgiverens arbejdsmiljøpligter Rådgivning om bygherren s arbejdsmiljøpligter Rådgiveren skal altid rådgive bygherren om dennes ansvar og arbejdsmiljøpligter efter arbejdsmiljøloven i relation til projektets karakter og omfang (forventes mere end 1 arbejdsgiver og mere end 2 beskæftigede samtidig) Forundersøgelser og tilstandsvurderinger Vurdering og rådgivning Rådgiveren skal altid, uanset antallet af beskæftigede på byggepladsen, vurdere og rådgive bygherren om hvilke forundersøgelser og tilstandsvurderinger af bygninger og anlæg, der bør gennemføres af hensyn til sikkerhed og sundhed ved projektets gennemførelse. I rådgiverens vurdering indgår: - minimering af risiko for at støde på uforudsete problemer i bygge- og anlægsarbejdets omgivelser og bygningsdele, der kan risikere at medføre sundhedsskadelige belastninger og særlige risici for udførende eller brugere, - sikring af at de udførende kan få fyldestgørende arbejdsmiljøoplysninger om projektet. Programmering Efter aftale med bygherren kan rådgiveren udarbejde et undersøgelsesprogram, der beskriver omfang samt type af undersøgelser og vurderinger, metoder og rapportformat for forundersøgelserne og tilstandsvurderingerne. Det aftales med bygherren hvornår og hvem der skal udføre forundersøgelserne og tilstandsvurderingerne. Forundersøgelser og tilstandsvurderinger skal omhandle alle særlige risici og andre særlige forhold med betydning for sikkerhed og sundhed i projektet jf. bilag 1 i Bekendtgørelse 574 og Undersøgelserne skal dække relevante bygninger, bygningsdele, krybekældre og byggearealer og arealer. Side 7 af 54

8 Undersøgelserne skal omfatte forhold der kan give miljømæssige og arbejdsmiljømæssige problemer i udførelsesfasen. Se nærmere herom i bilag 3. Udførelse af forundersøgelser og tilstandsvurderinger Rådgiveren eller den rådgiver/ projekterende som udfører forundersøgelserne og tilstandsvurderingen skal på en tilfredsstillende måde udføre de aftalte og nødvendige forundersøgelser og tilstandsvurderinger i forhold til undersøgelsesprogrammet. Det skal ske under behørig hensyntagen til projektets fremdrift. Resultaterne af forundersøgelserne og tilstandsvurderingen indarbejdes i byggeprogrammet. Hvis undersøgelserne og tilstandsvurderingen er gennemført under projekteringen skal resultaterne fremgå af udbudsmaterialerne. Omkostninger til miljø- og arbejdsmiljøtekniske undersøgelser. Hvis undersøgelsesprogrammet foreskriver gennemførelse af arbejdsmiljø- eller miljøtekniske undersøgelser eller udtagning af prøver til analyser inkl. rapportering indarbejdes de særskilt i bilag 1. Omkostninger hertil betales altid af bygherren. Se endvidere afsnit Asbestkortlægning Med hensyn til asbest er det altid bygherrens (driftsarbejdsgiverens) arbejdsmiljøpligt at kortlægge og registrere asbestforekomster. Bygherren skal oplyse rådgiveren og de projekterende, hvorvidt der er lavet en asbestregistrering. Arbejdsmiljøvurdering af asbestkortlægningen Hvis der foreligger en fyldestgørende asbestregistrering, skal rådgiveren indarbejde oplysninger herfra i byggeprogrammet. Undersøgelsesprogram og koordinering Hvis der ikke foreligger en asbestregistrering, kan rådgiveren tilbyde at vurdere hvordan en registrering kan indarbejdes i projektet på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for både brugere og udførende. Herunder også udarbejdelse af et kortlægningsprogram og koordinering med brugere under kortlægningen og i udførelsesfasen. Rapportering Efter aftale med bygherren kan rådgiveren beskrive resultaterne fra undersøgelserne og tilstandsvurderingerne f.eks. i et kortfattet notat, en rapport eller en check liste Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet Rådgiveren kan i byggeprogrammet indarbejde: - Resultaterne af tilstandsvurderinger og forundersøgelser. - Status på og krav til håndtering af asbest. - Fordeling og overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter, hvis bygherrens arbejdsmiljøpligter er gældende. Såfremt det er mere teknisk fornuftigt og praktisk kan rådgiveren aftale med bygherren, at alle ovennævnte arbejdsmiljøpligter udføres i projekterings- og planlægningsfasen. Det bør i så fald stå i byggeprogrammet, hvem og hvornår disse arbejdsmiljøpligter bliver udført. 1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren har ingen arbejdsmiljøpligter før projektering, men bør aftale med sin rådgiver, hvordan hans arbejdsmiljøpligter skal varetages i projektet Planlægning af overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Hvis bygherren ønsker at overdrage sine arbejdsmiljøpligter kan rådgiveren planlægge og sikre en effektiv overdragelse og fordeling af alle bygherrens arbejdsmiljøpligter i hele projektperioden mellem de involverede aktører. Bygherrens arbejdsmiljøpligter skal overdrages til en sikkerhedskoordinator når projekteringen igangsættes jfr. 2.2 og i udførelsesfasen til en sikkerhedskoordinator jf Rådgiveren fastlægger i samarbejde med bygherren, hvorledes og til hvem hver enkelt af bygherrens arbejdsmiljøpligter skal overdrages. Rådgiveren beskriver i byggeprogrammet hvordan bygherrens arbejdsmiljøpligter er overdraget. 1.3 Andre ydelser for rådgivning Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende Rådgiveren kan på vegne af bygherren vurdere om projekt- og udbudsmaterialer til rådgivere og projekterende opfylder byggeprogrammets bestemmelser. Vurderingen kan omfatte de arbejdsmiljørådgivnings- og projekteringsydelser, som skal gennemføres under projekteringsfasen, planlægningsfasen og udførelsesfasen Afgrænsning af projekteringsansvar Side 8 af 54

9 Efter aftale med bygherren kan rådgiveren afgrænse og fordele projekteringsansvaret ved projekter, hvor der indgår delprojektering, underrådgivere og leverancer fra tredjepart Tilvalg til byggeprogram Rådgiveren kan efter aftale med bygherren indarbejde andre arbejdsmiljøkrav i byggeprogrammet, herunder: - Krav til overholdelse af projekterendes pligter. - Krav til udførelsesfasen. - Beskrivelse af sikkerhedskoordinatorens arbejdsmiljøpligter og beføjelser. - krav til udbudsmaterialets indhold, driftsforhold m.m. - Kompetencekrav til de enkelte aktører i projektorganisationen. - Bygherrens arbejdsmiljøstrategi. - Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål. - Bygherrens retningslinjer for arbejdsmiljørigtig projektering og udførelse. - Brug af bygherrens skabeloner for PSS Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen Rådgiveren kan efter aftale med bygherren fastlægge kompetencekrav til hver enkelt aktør i projektorganisationen. Kompetencekravene skal tjene til at sikre, at der ansættes kompetente nøglepersoner med de rigtige arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer i projektet. I det omfang udbudsformen giver mulighed for det kan der stilles kompetencekrav til: 1. Projekteringsleder 2. Projekteringsledelse 3. Projekterende 4. Totalrådgiver 5. Sikkerhedskoordinator(lovpligtigt) 6. Byggeleder 7. Entreprenører Rådgiveren beskriver kompetencekravene i byggeprogrammet. Disse kompetencekrav indgår i kontrakterne Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø Brugergrupper Bygherre ønsker at brugergrupper inddrages og får indflydelse når der skal bygges eller anlægges nyt, ombygges eller renoveres. Bygherre har valgt denne opgave til rådgiver. Når denne opgave er til valgt skal rådgiveren overholde sine arbejdsmiljøpligter som projekterende. Rådgivning om brugergrupper Rådgiveren bør inddrage og koordinere relevante brugergrupper i projektet på en hensigtsmæssig måde. Rådgiveren kan gennemføre og udarbejde: 1. Brugergruppemøder efter behov, f.eks. - Indledende - Ønsker og krav - Vurderende - Besluttende 2 Rum skemaer med funktionskrav. 3 Enkle oversigtstegninger, der beskriver omfang, sted, etageplaner eller trafikplaner efter behov og projekt. 4. Beslutningsreferater fra brugergruppemøderne med konsensus mellem bygherre og brugergrupperne. 5. Rådgiveren skal sikre at alle beslutninger kan gennemføres i forhold til den gældende arbejdsmiljølovgivning, f.eks. bekendtgørelse om indretning af faste arbejdssteder m.fl., miljølovgivning, bygningsreglementet m.fl. Rådgiveren kan f.eks. anvende brugergruppernes informationer om miljø- og arbejdsmiljøproblemer fra APV fra lignende arbejdspladser og funktioner samt vurdere generelle arbejdsmiljøproblemer fra Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejvisere eller lignende for de konkrete arbejdsfunktioner i projektet. 6. Miljøvurdering af materialer og hvilke krav der skal stilles til miljørigtig projektering, udførelse og drift. 7. Hvis ideoplægget, beslutningsreferatet med ovennævnte dokumentation har relevante arbejdsmiljøforhold for projektets drift eller/og udførelse bør rådgiveren indarbejde dette i byggeprogrammet. 8. Et afsluttende brugergruppemøde med præsentation af projektforslag, hvor ovennævnte dokumentation er indarbejdet. Inddragelse og konsensus af alle grupper Rådgiveren bør sikre, at alle typer brugergrupper bliver inddraget. Rådgiveren bør sikre, at der er konsensus mellem bygherre og brugergrupperne, således at det endelig ideoplæg kan indarbejdes i byggeprogrammet, så der ikke senere i projektet kommer ændringsforslag eller opstår misforståelser. Side 9 af 54

10 1.4 Afklaring af ydelser Rådgiveren fastlægger i samarbejde med bygherre indhold og omfang af den arbejdsmiljørådgivning rådgiveren skal levere. Det afklares før projekteringen går i gang. Det planlagte forbrug af arbejdstimer og rådgivningens indhold specificeres f.eks. ved brug af bilag Projekteringsledelse Projekteringsledelse gennemføres som beskrevet i ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning suppleret med denne vejledning for arbejdsmiljørådgivning. 2.1 Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter Projekteringsledelsens pligter gælder uanset antal beskæftigede på byggepladsen Tilsyn med projekterende Projekteringsledelsen skal føre tilsyn med de projekterende, så det sikres at de hele tiden opfylder deres arbejdsmiljøpligter Afklaring ved delt rådgivning Ved delt rådgivning skal projekteringsledelsens tilsyn føres, så det sikres at hver enkelt projekterende opfylder arbejdsmiljøloven og projekterendes arbejdsmiljøpligter indenfor deres del af projektet. Projekteringsledelsen skal desuden løbende sikre at det samlede projekt opfylder alle arbejdsmiljølovens bestemmelser Afklaring ved underrådgivning Projekteringsledelsen skal sikre, at hver enkelt underrådgiver opfylder arbejdsmiljøloven og projekterendes arbejdsmiljøpligter. Projekteringsledelsen skal desuden som nævnt i sikre at det samlede projekt overholder arbejdsmiljølovgivningen Afklaring ved andre genstande Omfatter projektet elementer, der allerede er projekteret eller produceret (herunder bygherreleverancer, maskiner, udstyr og komponenter), skal projekteringsledelsen sikre at de projekterende indpasser disse i det samlede projekt, på en måde der overholder arbejdsmiljølovgivningen Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder Den projekterende skal ved større vejarbejder og ved byggerier med transportveje på offentlige veje planlægge udarbejdelse af en særlig skilte- og afmærkningsplan. Planen skal beskrive hvordan sikkerhedsforanstaltninger, afmærkninger og skilte samt tilsyn med og vedligeholdelse af vejene påtænkes udført. Planen skal godkendes af vejmyndigheden. Ved visse mindre vejarbejder kan der indgås aftaler direkte mellem vejmyndigheden og entreprenøren om skilte og afmærkning. I begge tilfælde udarbejdes planerne efter gældende vejregler. 2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren skal gennemføre en sikkerhedskoordinering under projektering og planlægning af projektet. Bygherren skal overdrage denne pligt til en sikkerhedskoordinator. Når den er overdraget skal sikkerhedskoordinator varetage bygherrens pligt til sikkerhedskoordinering indtil projektet overdrages til bygherrens sikkerhedskoordinator i udførelsesfasen. Overdragelse skal ske skriftligt. Hvis arbejdsmiljøpligterne ikke bliver opfyldt i projekterings- og planlægningsfasen skal de altid opfyldes af bygherren eller dennes sikkerhedskoordinator inden byggepladsstart. Dette kan være tilfældet i overgangsfasen fra projekter igangsat før 1. januar Bygherren bør planlægge hvordan han vil inddrage sine brugergrupper i program- og projekteringsfasen for at sikre, at egne krav til arbejdsmiljøet indretning m.v. bliver indarbejdet i projektet. 2.3 Andre ydelser for projekteringsledelsen Deltagelse i projekteringsmøder Projekteringsledelsen kan efter aftale med bygherren deltage i projekteringsmøder og andre koordineringsmøder om arbejdsmiljø Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold Projekteringsledelsen eller sikkerhedskoordinatoren kan ved større, komplekse bygge- og anlægsopgaver gennemføre supplerende risikoanalyser og arbejdsmiljøvurderinger. Side 10 af 54

11 2.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne for projekteringsledelse, sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen for bygherre. Omfang og planlagt forbrug af timer specificeres ud fra bilag Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering 3.1 Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter Alle projekterende skal uanset antal beskæftigede i deres beskrivelser af projektet sikre at reglerne i arbejdsmiljøloven kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Alle projekterende skal gennemføre følgende arbejdsmiljøopgaver i forbindelse med projektering og planlægning af et bygge- og anlægsarbejde Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Særlige risici, andre forhold og sundhedsskadelige belastninger Alle projekterende skal i projektmaterialet vurdere og beskrive hvilke særlige risici, andre forhold og sundhedsskadelige belastninger (arbejdsmiljøpåvirkninger), der er forbundet med det konkrete projekt. Vurderingen af særlige risici og andre særlige forhold gennemføres efter bilag 1 i bekendtgørelse nr. 574 og 1422 om projekterendes og rådgiveres pligter. De projekterende anvender f.eks. check liste bilag 4A og skema for risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering bilag 4B, som findes i nærværende vejledning. Projekterende skal udfylde risikoanalyse i tekst og angive forslag til forebyggelse for entreprenøren og generelt for projektet. Omgivelser, forundersøgelser og tilstandsvurderinger Alle projekterende skal vurdere og beskrive eventuelle særlige forhold af betydning for sikkerhed og sundhed, som vedrører et byggeog anlægsarbejde. Det kan være forhold i omgivelserne eller andre særlige forhold, som fremgår af forundersøgelser og tilstandsvurderinger jf Brug af tekniske hjælpemidler De projekterende skal vurdere ved hvilke arbejdsprocesser en manuel håndtering af tunge byrder kan indebære fare for sikkerhed og sundhed. De projekterende skal sikre at egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes ved disse arbejdsprocesser. Se pkt for oplysningspligt Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer Alle projekterende skal sikre, at der ikke anvendes eller forudsættes anvendt stoffer eller materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed og sundhed for de ansatte. Overalt hvor det er muligt skal farlige stoffer erstattes af ufarlige eller mindre farlige stoffer eller materialer jf. substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Til vurdering af anvendelse af farlige stoffer og materialer kan de projekterende bruge skema for risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering bilag 4B. Såfremt der er teknisk eller kvalitetsmæssigt krav om, at bruge farlige eller generende stoffer skal den projekterende dokumentere, at der er foretaget en substitutionsvurdering af det pågældende stof. Vurderingen skal kunne forevises Arbejdstilsynet, sikkerhedskoordinatorer eller entreprenører. Sikkerhedskoordinator skal vedlægge dokumentationen som bilag i arbejdsmiljøjournalen i grundlag for PSS Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Den projekterende skal detaljeret angive i tidsplan i projektmaterialet, hvordan de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De projekterende skal ved detailplanlægningen af projektet tage hensyn til de forudsatte arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner, særlige risici, og tidsmæssige sammenfald i fælles områder. Hvis der foreligger en fyldestgørende asbestregistrering, er det de projekterendes opgave i projekteringsfasen, at indarbejde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved asbestsanering i projektet. Det samme gælder i tilfælde hvor der foreligger registrering af andre særlige sundhedsmæssige problemer. Tidsplanen skal altid indeholde en angivelse af aktiviteter med særlige farer eller arbejder der skal udføres i en bestemt rækkefølge. I tidsplanen bør den projekterende sikre, at områder, hvor der udføres aktiviteter som medfører særlige Side 11 af 54

12 risici, så vidt det er muligt ikke samtidig skal være arbejds- og færdselsområde for andre. Den projekterende skal sikre at tidsplanen er detaljeret nok til at den enkelte entreprenør og evt. underentreprenør er i stand til at vurdere, om den forudsatte tid til udførelsen er tilstrækkelig Generelle forebyggelsesprincipper Den projekterende skal i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af et projekt til et bygge- og anlægsarbejde tage hensyn til de generelle principper for forebyggelse på byggepladsen herunder navnlig: 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. Dette skal vurderes og indarbejdes i projektet i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg med henblik på planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. På baggrund af vurderingen skal den projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde angive i projektet, af hensyn til det sikkerhedsog sundhedsmæssige ved de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner m.v., som foreskrives, eller som forudsættes anvendt, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal dokumenteres i arbejdsmiljøjournal i PSS af de projekterende Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering Den projekterende skal sørge for, at bygherrens sikkerhedskoordinator for projektering, inddrages i den projekterendes overvejelser og får adgang til de relevante dele af projektmaterialet. Sikkerhedskoordinator skal inddrages, når projekteringen efter aftale med bygherre igangsættes samt herefter i nødvendigt omfang under projekteringen. Til opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter har de projekterende pligt til at indhente og videregive de nødvendige oplysninger til bygherrens sikkerhedskoordinator for projektering Projekterendes oplysningspligter De projekterende skal uanset antal beskæftigede specificere nedennævnte forhold i projektmaterialet. Det kan f.eks. gøres i skema for risikoanalyse og/eller i byggepladsplanen og/eller arbejdsmiljøjournal i PSS: Alle eksisterende risici på arealet og i eksisterende bygninger samt karakteren af dem (fra forundersøgelser og tilstandsvurderinger). Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks. trafikforhold, andre tilstødende byggeprojekter, arbejde på og tæt ved trafikerede veje, krav til planlægning af trafikafvikling (afmærknings- og skilteplan og kontrol af disse). Andre væsentlige forhold såsom behov for midlertidige støv- og støj vægge som entreprenører skal indarbejde i deres byggepladsindretning. Placering af eksisterende og planlagte installationer i bygninger, jord og luft og karakteren af dem. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende normalt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.fl. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal gennemføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, Side 12 af 54

13 brugere eller/og ansatte. De særlige risici og andre forhold er: Særlige risici 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller hvor der er risiko for udslip heraf eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. 3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom. 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 7. Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er risiko for kvælning. 8. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr. 9. Arbejde i trykkammer. 10. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 11. Arbejde under forhold, hvor der er risiko for eksplosion i øvrigt. 12. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. 13. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der kan indebære en brand- eller eksplosionsfare. 14. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der er sundhedsfarlige. Andre særlige forhold 1. Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt. 2. Arbejde i svært tilgængelige rum og lokaliteter. 3. Arbejde under forhold, der kan medføre særlig udsættelse for støv, støj eller vibrationer. 4. Arbejde under særligt uhygiejniske forhold. 5. Arbejde under forhold, der kan medføre udsættelse for farlige mængder af statisk elektricitet. 6. Beskyttelse mod luftforureninger og støv, krav til entreprenører om etablering af ventilation. 7. Placering af orienteringsbelysning og nød belysning både ind- og udvendigt. 8. Placering af flugtveje. 9. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v. 10. Beskrivelsen skal kræve, at entreprenørerne - inden arbejdet påbegyndes udarbejder forebyggende sikkerhedsprocedurer eller pladsspecifikke APV for alle særlige risici og farer Granskning af projekt Den projekterende skal ved en granskning sikre at de udførende altid kan udføre arbejdet sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med den gældende arbejdsmiljølovgivning. Resultatet fra granskningen anføres i arbejdsmiljøjournalen i PSS Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste Alle rådgivende og projekterende skal sikre med sine angivelser i projektet, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan blive overholdt i forbindelse med projektets vedligeholdelse og reparation. Den projekterende skal som en del af projektmaterialet levere en beskrivelse af bygningens eller anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning, foreskrevne materialer m.v.), i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af den pågældende bygning eller anlæg. Beskrivelsen skal herunder indeholde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved sådanne fremtidige arbejder. Den projekterende skal på baggrund af vurderingen af ovennævnte, give bygherrens sikkerhedskoordinator de oplysninger og i givet fald den beskrivelse, der skal foreligge med henblik på sikkerhedskoordinatorens vurdering af udarbejdelsen af den journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en Side 13 af 54

14 liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Arbejdsmiljøjournalen skal indgå i den liste, der udarbejdes af den projekterende Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet De projekterende skal med deres angivelser af projektet sikre sig, at indretningen af det kommende projekt og derved driften kan drives i overensstemmelse med de gældende arbejdsmiljøregler. De projekterende kan efter aftale med bygherren udarbejde et notat eller rapport, der dokumenterer, at de projekterende har inddraget alle arbejdsmiljøforhold ved driften i projekteringen. Se også pkt om det fremtidige arbejdsmiljø Reparations- og vedligeholdelsesplan Alle projekterende skal som minimum udarbejde en reparations- og vedligeholdelsesplan der beskriver, hvilke tekniske hjælpemidler der forudsættes anvendt, og hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved projektets vedligeholdelse og reparation. Hvis der er særlige forhold i bygge- og anlægsarbejdets omgivelser, der kan udgøre en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger ved det gennemførte projekts vedligeholdelse skal det også beskrives i reparations- og vedligeholdelsesplanen Beskrivelse og liste Derudover skal alle projekterende i reparationsog vedligeholdelsesplanen udarbejde en beskrivelse af anlæggets eller bygningens karakteristika (konstruktion, udformning og foreskrevne materialer), hvis det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages ved ovennævnte fremtidige aktiviteter. 3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering Hvis ikke disse arbejdsmiljøpligter bliver gennemført i projekterings- og planlægningsfasen skal de altid gennemføres af bygherre eller dennes sikkerhedskoordinator inden byggepladsstart Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Overdragelse af pligter sker ved indgåelse af klar og tydelig særskilt aftale herom som en del af kontraktgrundlaget. Sikkerhedskoordinator skal herefter sikre, at pligterne til enhver tid er opfyldt. Pligterne skal varetages i overensstemmelse med bygherrens interesser på en hæderlig, effektiv og uvildig måde. Pligterne kan ikke overdrages videre til 3. mand. Bygherren skal udpege en person til sikkerhedskoordinator under projekterings- og planlægningsfasen. Denne person er ansvarlig for sikkerhedskoordination mellem alle projekterende. Det gælder både ved delt rådgivning og ved underrådgivning. Sikkerhedskoordination omfatter følgende af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Bygherren skal ved ethvert projekt (bygge- og anlæg samt vedligeholdelse) udpege en sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen, hvor der forventes at ville være mere end en arbejdsgiver og 2 beskæftigede samtidig på arbejdsstedet. Bygherren skal kontrollere at sikkerhedskoordinator opfylder kvalifikations- og kompetencekravene inden arbejdsmiljøpligterne overdrages. Sikkerhedskoordinatoren skal have følgende kvalifikationer og kompetencer på de planlagte store byggepladser med mere end en arbejdsgiver og over 10 beskæftigede samtidig: 1. Sagkyndig ekspertise indenfor bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører. 2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. 3. Fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål i bygge- og anlægsbranchen. 4. Gennemført en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse svarende til den der er målrettet sikkerhedskoordinatorer eller tilsvarende. For mellemstore byggepladser med mere end en arbejdsgiver og mellem 5 og 10 personer samtidig Side 14 af 54

15 skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-3. For små byggepladser med mere end en arbejdsgiver og under 5 personer beskæftiget samtidig skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-2. Sikkerhedskoordinatoren skal have erfaring med sikkerhedskoordinering på tilsvarende størrelse byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal være engageret, gennemslagskraftig og i besiddelse af gode formidlings- og kommunikationsevner Sikkerhedskoordinering under projekteringen Sikkerhedskoordinator skal koordinere i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af projektet og vurdering af den periode, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser og skal tage hensyn til følgende generelle principper for forebyggelse herunder navnlig: 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. 10. Opretholdelse af orden og tilfreds-stillende hygiejniske forhold på byggepladsen. 11. Valg af placering af arbejdspladserne, idet der tages hensyn til adgangsforholdene til disse arbejdspladser og færdselsveje eller -områder på byggepladsen. 12. Retningslinjer for håndtering af forskellige byggematerialer. 13. Vedligeholdelse, kontrol før idriftsættelse og regelmæssig kontrol med installationerne og anordningerne med henblik på at fjerne defekter, som kan påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. 14. Afgrænsning og indretning af områder til oplagring og opbevaring af materialer, navnlig hvis det drejer sig om farlige stoffer eller produkter. 15. Retningslinjerne for fjernelse af farlige affaldsstoffer. 16. Oplagring og fjernelse eller bortledning af affald og murbrokker. 17. Tilpasning af den faktiske tid, som skal anvendes på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem. 18. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige. 19. Samspillet med de aktiviteter, der foregår på, eller i nærheden af det sted, hvor byggepladsen befinder sig. Sikkerhedskoordinator skal anvende sin arbejdsmiljø viden og kendskab til de gældende arbejdsmiljøregler til at sikre at forebyggelsesprincipperne overholdes. Sikkerhedskoordinator skal dokumentere at der er foretaget en granskning af projektet og forebyggelsesprincipperne er overholdt med en redegørelse i arbejdsmiljøjournalen. Såfremt der er forhold ved projektet som ikke kan overholde forebyggelsesprincipperne skal de nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger eller lignende ligeledes fremgå af arbejdsmiljøjournalen Identifikation af fælles områder Sikkerhedskoordinator skal identificere fælles områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. Sikkerhedskoordinator skal endvidere identificere andre væsentlige fælles områder med bygherrens drift ved projektet m.v. Side 15 af 54

16 3.2.5 Indretning af bygge- og anlægspladsen Sikkerhedskoordinator skal nøje planlægge og vurdere hvordan byggepladsen skal indrettes, så indretningen er forsvarlig og hensigtsmæssig. Byggepladsindretningen skal fremgå af byggepladsplan(er) som skal indgå i grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal tage højde for nedenfor nævnte aspekter, når byggepladsen indrettes: Alle arbejder med særlige farer og risici, herunder krav til placering af sikkerhedsforanstaltninger ved arbejder i højden og arbejde under jorden, arbejder der indebærer risiko for at genstande falder ned eller for sammenstyrtning. Alle eksisterende risici på arealet og i bygninger identificeres (afhængig af bygningernes karakter som den fremgår af forundersøgelser og tilstandsvurderinger). Særlige risici i fælles områder ved projektet, hvor personlige værnemidler er påkrævet. Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks. trafikforhold, andre tilstødende byggeprojekter, arbejde på eller tæt ved trafikerede veje, som fordrer planlægning af trafikafvikling med særlig afmærkning og skiltning. Andre væsentlige forhold som f.eks. opsætning af midlertidige støv- og støj vægge, som skal inddrages i byggepladsindretningen. Indretning af materialeplads(er) så der er god plads og så de er tæt ved brugsstederne, herunder oplagspladser, materialecontainere, jorddepoter, blandestationer, midlertidige værksteder, affaldscontainere. Disponering af materialer ved etablering af interne og eksterne adgangsveje i alle niveauer samt planlægning af adskillelse af gående og kørende. Forventet anvendelse og behov for entreprenørerne brug af tekniske hjælpemidler til transport og løft af materialer, herunder kraner, hejs, stilladser, trappetårne, tekniske løfteredskaber, lifte m.v., som skal indgå i byggepladsens indretning gennem hele projektet. Placering af hovedtavle og et passende antal undertavler (maximalt 50 meter mellem hver). Placering og identifikation af eksisterende installationer i bygninger, jord og luft og installationernes karakter. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at bruge almindelige tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal gennemføres i områder som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller/og ansatte. Tilslutningssteder til vand, varme, elektricitet. Rimelig inddækning og afskærmning mod vejrlig (telte) og vind og træk i råhuse. Placering af skurvogne med velfærdsforanstaltninger. Beskyttelse mod luftforureninger og støv. Placering af orienteringsbelysning og nød belysning både ind- og udvendigt. Placering af alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr samt flugtveje og hensyn til eksisterende installationer og flugtveje på projektet. Byggepladsen skal planlægges og indrettes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder af 22. juni 2001 og 1423 af 27. december 2008 og efterfølgende nr. 53 af 20. januar 2009 som træder i kraft 1. april Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Sikkerhedskoordinator skal i samarbejde med de enkelte projekterende ved detailplanlægningen af projektet tage hensyn til de forudsatte arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner, særlige risici, og tidsmæssigt fælles områder. Sikkerhedskoordinator skal vurdere de perioder, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Sikkerhedskoordinator skal i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg planlægge de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres efter hinanden så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og den tid der er til rådighed er nok til at entreprenørerne kan overholde de gældende arbejdsmiljøregler. Side 16 af 54

17 Sikkerhedskoordinator skal detaljeret angive i tidsplan i grundlaget for PSS, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sikkerhedskoordinator skal også angive væsentlige fælles områder i tidsplanen med driften på projektet. Særlige farer og bestemt rækkefølge Hvis der foreligger en grundig og fyldestgørende asbestregistrering, skal sikkerhedskoordinator i samarbejde med de projekterende indarbejde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold omkring asbestsanering i projektet. Det samme gælder hvis der foreligger andre særlige farer jfr Tidsplanen skal altid markere aktiviteter med særlige farer eller arbejder, der skal udføres i en bestemt rækkefølge. Sikring af fælles områder I tidsplanen skal sikkerhedskoordinator sikre at områder, hvor der udføres aktiviteter med særlige farer og risici, så vidt muligt ikke samtidig skal være arbejds- og færdselsområder for andre. Detaljeringsniveau Sikkerhedskoordinator skal også sikre at tidsplanen har en detaljeringsgrad, så den enkelte entreprenør og evt. underentreprenør er i stand til at vurdere om den forudsatte tid til udførelsen er tilstrækkelig. Tidsplan med i grundlag for PSS Sikkerhedskoordinator skal inkludere tidsplanen i grundlag for PSS Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder Sikkerhedskoordinator skal udarbejde et grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal indsamle alle relevante oplysninger og data fra de projekterende og benytte disse som en del af grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator kan anvende bygherrens skabelon for PSS. For mellemstore og små byggepladser skal der kun udarbejdes et grundlag for PSS når arbejdet er omfattet af følgende farlige aktiviteter: 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. 3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom. 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr. 8. Arbejde i trykkammer. 9. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Grundlaget for PSS skal indeholde: 1. Organisationsplan. Et udkast til organisationsplan for alle byggepladsens aktører. 2. Byggepladsplaner. Byggepladsplaner skal som minimum indeholde angivelse af: - Arbejder med særlige farer og risici i fælles områder. - Alle eksisterende risici på arealet og i bygninger på dette samt karakteren af dem. - Alle eksisterende og planlagte installationer i bygninger, jord og luft samt karakteren af dem. - Særlige farer og risici i fælles områder, hvor personlige værnemidler er påkrævet. - Alle adgangs- og transportveje for kørende og gående samt flugtveje og markering af adskillelse af gående og kørende. - Trafikforhold udenfor byggepladsen og ved andre nærliggende byggeprojekter og p-pladser. - Materialepladser, oplagspladser, blande-stationer, midlertidige værksteder og affaldscontainere. - Fælles tekniske installationer som kraner, stilladser, trappetårne, rækværker, afspærringer, hejse, ventilation, elevatorer. For installationerne specificeres krav til pladsforhold samt midlertidige støj vægge og afskærmninger. Side 17 af 54

18 - Fælles velfærdsforanstaltninger, skurby og skurvogne. - Tilslutningssteder til el-hovedtavle, elundertavler, vand og kloak. - Telefon, alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr. - Orienteringsbelysning indvendigt og udvendigt. - Den planlagte placering af tekniske hjælpemidler, der forventes anvendt på byggepladsen. Hvis byggeriet omfatter flere bygninger eller flere etager/niveauer skal sikkerhedskoordinator udarbejde en indendørs byggepladsplan for hver bygning og for hver etage/niveau. 3. Tidsplan Der skal foreligge en tidsplan med angivelse af: - Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på projektet. - Hvor meget tid der er afsat til den enkelte arbejdsopgave/arbejdsfase for den enkelte arbejdsgiver. - Perioder med særlig fare. - Perioder med væsentlige fælles områder med driften på projektet. 4. Fælles områder. Angivelse af fælles områder hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. Angivelse af fælles områder med driften på projektet. 5. Afgrænsning. En tydelig afgrænsning og angivelse af, hvilken entreprenør der på hvilket tidspunkt etablerer, vedligeholder, kontrollerer og nedtager de planlagte fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fælles områder, herunder også fælles anliggender som f.eks. orden og ryddelighed, snerydning, glatførebekæmpelse, og fjernelse af affald m.fl. Sikkerhedskoordinator skal altid specificere hvordan afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger og håndtering af særlige risici i fælles områder skal foretages. Det skal ske i grundlaget for PSS. Afgrænsningen gennemføres på baggrund af relevante beskrivelser og vurderinger. De kan f.eks. stamme fra de projekterendes risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering pkt , forundersøgelser og tilstandsvurderinger, specifikationer af krav til indretning af byggepladsen, tilrettelæggelse af projektet og planer for fælles områder eller/og arbejdsmiljøjournal af projektet. Beskrivelsen af ansvar for sikkerhedsforanstaltninger skal indeholde vilkår for entreprenørernes overordnede ansvar i forhold til etablering, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af sikkerhedsforanstaltninger de er blevet pålagt ved afgrænsningen i PSS. Beskrivelsen kan også specificere de sanktioner entreprenørerne risikerer at blive mødt med, såfremt de ikke opfylder deres ansvar. Blandt sanktionerne kan være at sikkerhedskoordinatoren uden yderligere varsel kan lade mangelfulde forhold bringe i orden for entreprenørens regning. Aftaler. Beskrivelsen af afgrænsningen skal omfatte alle aftaler om hvilken arbejdsgiver der opstiller, tilpasser, vedligeholder, renholder, kontrollerer og nedtager fælles sikkerhedsforanstaltninger og koordinerer sikkerheden i fælles områder. Beskrivelsen skal specificere hvornår fælles områder er den enkelte arbejdsgivers ansvar. Fælles områder. Sikkerhedskoordinator skal organisere brugen af fælles områder, samt klarlægge eventuelle begrænsninger i brugen af fælles områder som kan opstå ved projektet, herunder: a. Aktiviteter med særlige risici og andre særlige forhold som specificeret i bilag 1 til bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter. b. Indskrænkninger i den enkelte arbejdsgivers mulighed for at benytte almindelige tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer. c. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal udføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller ansatte. d. Etablering og vedligeholdelse af sikre, plane ind- og udvendige færdsels- og transportveje og materialepladser. Det inkluderer adskillelse af gående og kørende trafik på byggeområdet og sikring af at tekniske hjælpemidler kan anvendes i nødvendigt omfang. e. Særlige forhold i projektets omgivelser f.eks. trafik eller andre tilstødende bygge-projekter. f. Trafikforhold ved arbejde på vej og tæt ved trafikerede veje. Side 18 af 54

19 g. Særlige risici som følge af eksisterende forhold, såsom nedgravede højspændings- og gasledninger, giftdepoter eller forurenet jord, asbest og skimmelsvamp. Sådanne risici skal identificeres, sikres og afmærkes. h. Fælles velfærdsforanstaltninger. i. Beredskabsplan og beredskabsudstyr. j. Generel orden og ryddelighed samt rengøring og støvsugning i fælles områder. k. Snerydning, glatførebekæmpelse og støvbekæmpelse på transportveje. l. Fjernelse af affald. m. Fælles tekniske installationer, som kraner, stilladser, materialehejse, lifte, ventilation, elevatorer, gangbroer, arbejdsplatforme. n. Fælles orienteringsbelysning på ind- og udvendige færdsels- og transportveje. Byggepladsstrøm, undertavler og nød belysning, vand, spildevand og telefon. Sådanne byggepladsinstallationer skal etableres rettidigt og vedligeholdes i nødvendigt omfang. o. Eksisterende installationer i jorden, herunder identifikation, efterkontrol, sikring og afmærkning. p. Materialepladser og oplagspladser. q. Andre relevante fælles områder. 6. Særlige risici, farer og andre forhold. En beskrivelse af alle arbejder med særlige farer, særlige risici og andre særlige forhold samt fælles områder (f.eks. kopi af risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering) 7. Kontrolprocedure. Der skal foreligge en skriftlig procedure for løbende kontrol med tekniske installationer, sikkerheds-foranstaltninger i fælles områder og særlige risici. Proceduren skal følges af entreprenøren når han gennemfører sine sikkerhedsrunderinger. Kontrolproceduren skal sikre at sikkerhedsforanstaltningerne i fælles områder samt håndtering af arbejder med særlige risici og tekniske installationer altid er fuldt forsvarlige. Kontrolproceduren skal specificere hver enkelt entreprenørs ansvar for opstilling, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af sikkerhedsforanstaltninger og tekniske installationer i fælles områder. Specifikationen skal inkludere en tidsplan, eventuelle krav til fremgangsmåde og til dokumentation af, at entreprenøren har levet op til sit ansvar. Kontrolproceduren skal også beskrive hvordan entreprenøren skal gennemføre kontrol med arbejder med særlige farer og risici. Krav til dokumentation af kontrollen skal også specificeres. 8. Instruktion. Angivelse af arbejde der kræver særlig instruktion, vejledning eller uddannelse og deltagelse i opstartsmøder(instruktion for byggepladsens arbejdsmiljø så alle er beføjede på byggepladsen). 9. Beredskabsforhold. I det omfang der er arbejdsmiljøforhold og arbejdsprocesser som kræver udarbejdelse af en beredskabsplan skal det præciseres hvem der har ansvaret herfor. Det skal i så fald også specificeres hvem der forestår kontrol og samordning af beredskabs, evakuerings- og øvelsesplaner. Og det skal klarlægges hvilke forhold beredskabsplanen omfatter. Sikkerhedskoordinator skal planlægge, at der er de nødvendige og frie flugtveje fra alle arbejdsområder på byggepladsen, herunder arbejde i udgravninger, krybekældre, kældre generelt, arbejder på højere etager, arbejder i stueplan med få vinduer og døre og arbejdsområder og flugtveje fælles med brugere på projektet. 10. Trafik. Trafikafviklingsplan inkl. plan for skiltning og afmærkning samt vedligeholdelse og kontrol heraf. 11. Tekniske hjælpemidler. Specifikation af særlige krav til brugen af manuelle tekniske hjælpemidler i tilfælde hvor en manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og sundhed for de udførende. 12. Et færdiggjort risikoanalyseskema. Grundlaget for PSS skal indeholde de endelige fundne farlige aktiviteter, sundhedsskadelige belastninger m.v. og sikkerhedskoordinatorens valgte forebyggende foranstaltninger 13. Arbejdsmiljøjournal. Sikkerhedskoordinator indarbejder arbejdsmiljøjournalen fra pkt Andre beskrivelser i grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal ajourføre tekster, bilag m.v. i grundlaget for PSS så den passer til det aktuelle byggeprojekt. Side 19 af 54

20 3.2.8 Medvirken til et godt arbejdsmiljø Sikkerhedskoordinator skal granske projektet og sikre at de udførende altid kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med den gældende arbejdsmiljølovgivning Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal Sikkerhedskoordinator skal indsamle og koordinere vurderinger og beskrivelser fra de projekterende og samle dem. Det skal ske i arbejdsmiljøjournal. Den samlede dokumentation skal indgå i grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator udarbejder en journal, som er tilpasset bygningens eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Hvor der ifølge bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, kan journalen indgå i den liste, der udarbejdes af den projekterende. Arbejdsmiljøjournalen indeholder også en redegørelse omkring forebyggelsesprincipperne er overholdt og hvis det ikke er muligt at overholde forebyggelsesprincipperne Skilte- og afmærkningsplaner i PSS Hvor bygherrens pligter er gældende, og hvor der er behov for trafikværn og andre fælles sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de beskæftigede, skal sikkerhedskoordinator indarbejde skilte- og afmærkningsplanen i grundlaget for PSS Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren skal altid sikre sig, at alle hans arbejdsmiljøpligter kan opfyldes. Det gælder også projekter som omfatter delt rådgivning, underrådgivning og brug af andre genstande. Hvor et bygge- og anlægsprojekt på bygherrens område er delt op i delprojekter, skal der ved sikkerhedskoordineringen af sikkerhed og sundhed og under udarbejdelsen af projektet tages hensyn til alle grundlag for PSS og arbejdsmiljøjournaler. Bygherren bør dog altid kun udarbejde et grundlag for PSS, hvor alle delprojekter er indarbejdet Angivelse af forebyggende foranstaltninger Sikkerhedskoordinator skal specificere de krævede lovmæssige forebyggende foranstaltninger mod ulykker, særlige farer og risici og sundhedsskadelige belastninger m.v., som entreprenørerne har ansvaret for ved udførelsen af projektet i grundlaget for PSS. Dette kan f.eks. anføres i risiko-analyseskema. 3.3 Andre ydelser ved projektering og planlægning Supplerende beskrivelser og angivelser Derudover kan projektmaterialet efter aftale med bygherren indeholde følgende supplerende beskrivelser: En orientering om det planlagte bygge- eller anlægsarbejde. En beskrivelse af eksisterende forhold. En beskrivelse af bygherrens arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål. Velfærdsforanstaltninger, skurvogne. Supplerende byggepladsplaner med angivelse af: - Forskellige tidsperioder. - Etageplaner. - Rokadeplaner. - P-pladser. Supplerende metoder til forebyggelse af sundheds-skadelige belastninger ved: - Tunge manuelle løft, træk og skub og dårlige arbejdsstillinger. - Støjende og vibrerende aktiviteter. - Støvende aktiviteter. - Særligt uhygiejniske forhold. - Svært tilgængelige rum og lokaliteter. - Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt. - Arbejde der medfører ergonomiske belastninger, herunder håndtering af tunge og store byggematerialer, arbejde under trange forhold, transport og afsætning af materialer, brug af inventar og hjælpemidler der medfører høj/lav arbejdshøjde og lange rækkeafstande. Andre supplerende oplysninger. 3.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne for projektering og planlægning, varetagelse af Side 20 af 54