Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Transkript

1 Vejledning for ydelser ved arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder

2 Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Denne vejledning kan bruges som grundlag for arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med byggeog anlægsopgaver. Rådgiverens ydelser og honorering aftales ud fra Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR89). Aftalen bør indgås ved brug af den fælles aftaleformular, som er udarbejdet af Danske Ark og FRI. Aftalen bør baseres på vedlagte beskrivelse af ydelser (bilag 1). Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og planlægning april 2006 og Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning december For en række specialområder har Danske Ark og FRI udarbejdet særlige regler. De kan findes på organisationernes hjemmesider og Danske Ark og FRI har i samarbejde med BID og Dansk Byggeri udarbejdet Partnering i praksis og Totalentreprise, hvortil der også henvises. Forord Danske Ark og FRI har i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlægsvirksomheder og bygherreforeningen i Danmark udarbejdet et fælles værdigrundlag for arbejdsmiljø i byggeriet. Det fælles værdigrundlag udspringer af det samarbejde parterne over de seneste fem år har haft om udformning af branchevejledningen om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed. Samarbejdet er siden blevet udbygget for at fremme kendskabet til lovgivningen og til god arbejdsmiljøpraksis i byggeriets forskellige faser. Denne reviderede vejledning er sammen med ydelsesbeskrivelse for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Danske ARKs bidrag til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladserne. Vejledningen fastlægger rammerne for et godt samarbejde mellem alle parterne ved at beskrive, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Vejledningen knytter de 3 reviderede hovedbekendtgørelser for byggeri og anlæg sammen. Det betyder klare grænser mellem bygherre, rådgiver, den projekterende og entreprenøren. Grænser som ellers kan være svære for bygherren og den projekterende eller sikkerhedskoordinatoren at holde styr på. Med vejledningen og ydelsesbeskrivelsen kan der nu laves klare aftaler om sikkerhedsarbejdet ved byggeri og anlæg. Arbejdsmiljøet på danske byggepladser har fået stigende betydning de senere år. Det er baggrunden for at Danske ARK har været med til at vedtage det fælles værdigrundlag. Arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle i forbindelse med det almindelige projekterings- og rådgivningsarbejde. Men medlemmerne af Danske ARK kommer desuden i fremtiden i stigende grad til at påtage sig ansvaret for arbejdet med at koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejde på vegne af bygherren. Værdigrundlaget, vejledningen og ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen understreger, at arbejdsmiljø er et vigtigt emne, som nu skal prioriteres fra start. Det er ikke et område der først skal tænkes på i sidste øjeblik af et projekteringsforløb. Hvordan skal denne vejledning for ydelser for arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen anvendes: 1. Træf altid klare aftaler med bygherren om arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med projektet. Tag udgangspunkt i en gennemgang af bilag 1. Fastlæg hvilke arbejdsmiljøpligter, der skal overdrages fra bygherren og hvilke andre ydelser bygherren ønsker gennemført. Aftal timeforbrug og pris. 2. Gør bygherren opmærksom på hans forpligtelser i forhold til arbejdsmiljø og fortæl, at disse pligter kan overdrages til f.eks. rådgiveren. 3. Brug vejledningen som en checkliste trin for trin for den aktuelle byggefase eller hvis du er sikkerhedskoordinator. 4. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.1 er lovpligtigt for rådgivere og projekterende og skal udføres ved alle projekter.. 5. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.2 er lovpligtigt for bygherren og hvis det over-drages til f.eks. en sikkerhedskoordinator er det lovpligtigt for sikkerhedskoordinatoren. Markeret som raster i vejledningen. 6. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.3 er andre ydelser, som er frivillige for bygherren eller den projekterende at udføre, men er god arbejdsmiljøpraksis (altid i kursiv i vejledningen). Hvis der er tvivl om et emne eller ord: brug ordforklaring bagest eller kontakt Danske ARK. Side 2 af 54

3 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning og generelle oplysninger Rådgivere og projekterendes forpligtelser Rådgiverens rolle og opgaver Totalrådgivning Delt projektering og underrådgivning Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning Afklaring af ydelser Arbejdsmiljørådgivning før projektering Rådgiverens arbejdsmiljøpligter Rådgivning om bygherren s arbejdsmiljøpligter Forundersøgelser og tilstandsvurderinger Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet Bygherrens arbejdsmiljøpligter Planlægning af overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser for rådgivning Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende Afgrænsning af projekteringsansvar Tilvalg til byggeprogram Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø Afklaring af ydelser Projekteringsledelse Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter Tilsyn med projekterende Afklaring ved delt rådgivning Afklaring ved underrådgivning Afklaring ved andre genstande Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder Bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser for projekteringsledelsen Deltagelse i projekteringsmøder Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold Afklaring af ydelser Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Brug af tekniske hjælpemidler Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Generelle forebyggelsesprincipper Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering Projekterendes oplysningspligter Granskning af projekt Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet Reparations- og vedligeholdelsesplan Beskrivelse og liste Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinering under projekteringen Identifikation af fælles områder Indretning af bygge- og anlægspladsen Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder Medvirken til et godt arbejdsmiljø Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal Skilte- og afmærkningsplaner i PSS Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter Side 3 af 54

4 Angivelse af forebyggende foranstaltninger Andre ydelser ved projektering og planlægning Supplerende beskrivelser og angivelser Afklaring af ydelser Projekt- og udbudsmateriale Krav til arbejdsmiljø i udbudsmateriale Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed Bygherrens arbejdsmiljøpligter Grundlag for PSS Beskrivelse af specifikke retningslinier for entreprenørerne Andre ydelser til udbudsmaterialet Afklaring af ydelser Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering Rådgiveres og projekterendes arbejdsmiljøpligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter Udpegning af sikkerhedskoordinator Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinatorens opgaver Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder Aftaler om afgrænsning Løbende afgrænsning Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS Sikkerhedsmøder Sikkerhedskoordinering Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan Ajourføring af kontrolprocedure (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) Beredskabsforhold Koordination af projektændringer Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer Koordineringsmøder med bygherrens driftsorganisation Kontrol af entreprenørens arbejdsmiljøpligter Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet Andre ydelser i udførelsesfasen Koordinering med fagtilsyn og byggeledelse Beredskabschef Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål Sikkerhedsrunderinger Afklaring af ydelser i udførelsesfasen Andre ydelser Rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter Andre ydelser Beskrivelse af entreprenørens generelle arbejdsmiljøpligter Anmeldelse til Arbejdstilsynet Logistikkoordinering og logistikplan Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner Holdningsbearbejdning på byggepladsen Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet Arbejdsmiljøledelse for byggeriet Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljømål for projektet Arbejdsmiljøkontrol Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen Skilte- og afmærkningsplaner Afklaring af ydelser Side 4 af 54

5 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov) Bilag 3: Eksempel på check liste for forundersøgelser og tilstandsvurderinger Bilag 4A: Check liste risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Bilag 4B: Skema til risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Bilag 5: Ordforklaring Side 5 af 54

6 0. Indledning og generelle oplysninger 0.1 Rådgivere og projekterendes forpligtelser Arbejdsmiljølovgivningen pålægger rådgivere og projekterende en række pligter. Det fremgår af bekendtgørelse nr juni 2001 og ændringsbekendtgørelse nr af 27. december 2008 om projekterendes og rådgivendes pligter efter lov om arbejdsmiljø Rådgivnings- og projekteringsydelser i forbindelse med byggeri og anlæg omfatter både arkitekt- og ingeniørfaglige ydelser, hvor arbejdsmiljørådgivning indgår. Rådgivning om arbejdsmiljø skal derfor integreres i det normale rådgivnings- og projekteringsarbejde for at gældende lovgivning om arbejdsmiljø kan opfyldes. Disse arbejdsmiljøpligter gælder for alle projekter uden begrænsning i antal beskæftigede på byggepladsen. Når vejledningen for arbejdsmiljørådgivning nævner den projekterende gælder det også for rådgivere. Hvor der nævnes projekt gælder det også for rådgivning. Hvor der nævnes rådgiver gælder det også for projekterende, der står for disse arbejdsmiljørådgivningsydelser. Ved rådgivning om arbejdsmiljø forstås en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag. Pligter for rådgivende og projekterende påhviler den der rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Pligter for rådgivende og projekterende påhviler virksomheder, der til eget brug, leverer et projekt, der udgør det direkte grundlag for projektet eller rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørådgivning omfatter alle rådgivnings- og projekteringsaktiviteter ved opførelse, nedrivning, forandring, reparation, eller vedligeholdelse af et bygge- og anlægsarbejde. Reglerne gælder også for rådgivning og projektering af det fremtidige arbejdsmiljø, herunder drift, vedligeholdelse, reparation, rengøring, samt tekniske hjælpemidler og produktionsanlæg. Arbejdsmiljørådgivning om disse emner er beskrevet specifikt i denne vejledning. I både projekterings- og udførelsesfasen har sikkerhedskoordinatorer flere arbejdsmiljøpligter, når bygherre har indgået aftale om overdragelse af sine arbejdsmiljøpligter. Når rådgivere, projekterende eller sikkerhedskoordinatorer får overdraget lovpligtige arbejdsmiljøopgaver fra bygherren eller påtager sig andre arbejdsmiljørådgivningsopgaver jf. denne vejledning, bliver disse også lovpligtige arbejdsmiljøopgaver. Der er tale om et professionsansvar. Det betyder, at rådgivere og projekterende ikke alene er forpligtet i forhold til den viden, som virksomheden har på området, men også i forhold til den viden, som virksomheden forventes at have, for at kunne påtage sig den pågældende opgave. En projekterende der ikke har den nødvendige viden må enten skaffe sig den eller lade en anden projekterende udføre de dele af projektet, hvor virksomheden mangler den nødvendige viden. Kan det ikke lade sig gøre skal den projekterende afvise opgaven Rådgiverens rolle og opgaver Rådgiveren skal som arbejdsmiljørådgiver hjælpe bygherren med at overholde sine arbejdsmiljøpligter og sikre at de integreres i projektet. Derfor skal der træffes klare aftaler om overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter og fordeling af arbejdsmiljøopgaverne mellem de involverede parter Totalrådgivning Totalrådgiveren står for alle ydelser som beskrevet i vejledning for byggeri og planlægning. Det omfatter også alle ydelser for arbejdsmiljørådgivning før projektering, under projektering og planlægning, samt i udbuds- og udførelsesfasen. Se nærmere i punkterne Delt projektering og underrådgivning Hvis flere projekterende leverer hver et delprojekt, er hver enkelt ansvarlig for, at det leverede opfylder arbejdsmiljøloven. En projekterende, der lader dele af sit projekt projektere hos underrådgivere, skal sikre, at det samlede projekt opfylder arbejdsmiljøloven. Hvis der i projektet indgår f.eks. bygherreleverancer, maskiner, udstyr og lignende, der allerede er projekteret eller produceret, skal den projekterende under sin projektering og planlægning sikre at disse indpasses i det samlede projekt. Ved delt projektering og brug af underrådgivere skal bygherren inden projektets begyndelse fastlægge Side 6 af 54

7 hvem der har projekteringsledelsen og det øverste ansvar for at projektet opfylder de gældende arbejdsmiljøpligter for rådgivende og projekterende som beskrevet i pkt. 1, 2, 3 og Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller Bygherren har flere arbejdsmiljøpligter i henhold til bekendtgørelse nr af 27. December 2008 om bygherrens pligter. Bygherrens pligter gælder når mere end 1 arbejdsgiver samtidig beskæftiger flere end 2 personer. Bygherren skal sikre at hans pligter altid bliver opfyldt. Bygherren kan overdrage alle sine arbejdsmiljøpligter til en sikkerhedskoordinator hos en entreprenør eller en rådgiver, men kan aldrig overdrage det juridiske ansvar. Overdragelse skal være personlig og skal ske ved opstart af projekterings- og planlægningsfasen og senere i udførelsesfasen. Når arbejdsmiljøpligterne er overdraget, varetager sikkerhedskoordinator det praktiske koordinerende projekterings-, og planlægningsarbejde i overensstemmelse med denne vejledning. Når overdragelse i udførelsesfasen sker til en sikkerhedskoordinator, er denne ansvarlig for at bygherrens arbejdsmiljøpligter opfyldes i overensstemmelse med denne vejledning. 0.3 Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning Udover de lovpligtige arbejdsmiljøopgaver kan rådgiveren og den projekterende udføre andre arbejdsmiljørådgivningsydelser. Ydelser som kan tilbydes bygherren som en styrkelse af projektet. Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning er baseret på god praksis på arbejdsmiljøområdet for bygge og anlæg. 0.4 Afklaring af ydelser Rådgiveren og den projekterende fastlægger i samarbejde med bygherren ydelser som beskrevet i denne vejlednings bilag 1. Afgrænsning og omfang aftales præcist med angivelse af planlagt forbrug af timer og honorar for timeforbruget. Det skal stå klart om bygherren varetager sine arbejdsmiljøpligter selv eller de overdraget til en sikkerhedskoordinator. Rådgiveren, projekteringsledelsen og de projekterende har hver især deres arbejdsmiljøpligter. For hver af disse skal det specificeres, hvor mange arbejdstimer de skal bruge på at udføre disse pligter. Ved udbud af rådgivning, projekteringsledelse, projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering præciserer bygherren eller rådgiveren omfanget og det planlagte forbrug af timer. 1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering 1.1. Rådgiverens arbejdsmiljøpligter Rådgivning om bygherren s arbejdsmiljøpligter Rådgiveren skal altid rådgive bygherren om dennes ansvar og arbejdsmiljøpligter efter arbejdsmiljøloven i relation til projektets karakter og omfang (forventes mere end 1 arbejdsgiver og mere end 2 beskæftigede samtidig) Forundersøgelser og tilstandsvurderinger Vurdering og rådgivning Rådgiveren skal altid, uanset antallet af beskæftigede på byggepladsen, vurdere og rådgive bygherren om hvilke forundersøgelser og tilstandsvurderinger af bygninger og anlæg, der bør gennemføres af hensyn til sikkerhed og sundhed ved projektets gennemførelse. I rådgiverens vurdering indgår: - minimering af risiko for at støde på uforudsete problemer i bygge- og anlægsarbejdets omgivelser og bygningsdele, der kan risikere at medføre sundhedsskadelige belastninger og særlige risici for udførende eller brugere, - sikring af at de udførende kan få fyldestgørende arbejdsmiljøoplysninger om projektet. Programmering Efter aftale med bygherren kan rådgiveren udarbejde et undersøgelsesprogram, der beskriver omfang samt type af undersøgelser og vurderinger, metoder og rapportformat for forundersøgelserne og tilstandsvurderingerne. Det aftales med bygherren hvornår og hvem der skal udføre forundersøgelserne og tilstandsvurderingerne. Forundersøgelser og tilstandsvurderinger skal omhandle alle særlige risici og andre særlige forhold med betydning for sikkerhed og sundhed i projektet jf. bilag 1 i Bekendtgørelse 574 og Undersøgelserne skal dække relevante bygninger, bygningsdele, krybekældre og byggearealer og arealer. Side 7 af 54

8 Undersøgelserne skal omfatte forhold der kan give miljømæssige og arbejdsmiljømæssige problemer i udførelsesfasen. Se nærmere herom i bilag 3. Udførelse af forundersøgelser og tilstandsvurderinger Rådgiveren eller den rådgiver/ projekterende som udfører forundersøgelserne og tilstandsvurderingen skal på en tilfredsstillende måde udføre de aftalte og nødvendige forundersøgelser og tilstandsvurderinger i forhold til undersøgelsesprogrammet. Det skal ske under behørig hensyntagen til projektets fremdrift. Resultaterne af forundersøgelserne og tilstandsvurderingen indarbejdes i byggeprogrammet. Hvis undersøgelserne og tilstandsvurderingen er gennemført under projekteringen skal resultaterne fremgå af udbudsmaterialerne. Omkostninger til miljø- og arbejdsmiljøtekniske undersøgelser. Hvis undersøgelsesprogrammet foreskriver gennemførelse af arbejdsmiljø- eller miljøtekniske undersøgelser eller udtagning af prøver til analyser inkl. rapportering indarbejdes de særskilt i bilag 1. Omkostninger hertil betales altid af bygherren. Se endvidere afsnit Asbestkortlægning Med hensyn til asbest er det altid bygherrens (driftsarbejdsgiverens) arbejdsmiljøpligt at kortlægge og registrere asbestforekomster. Bygherren skal oplyse rådgiveren og de projekterende, hvorvidt der er lavet en asbestregistrering. Arbejdsmiljøvurdering af asbestkortlægningen Hvis der foreligger en fyldestgørende asbestregistrering, skal rådgiveren indarbejde oplysninger herfra i byggeprogrammet. Undersøgelsesprogram og koordinering Hvis der ikke foreligger en asbestregistrering, kan rådgiveren tilbyde at vurdere hvordan en registrering kan indarbejdes i projektet på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for både brugere og udførende. Herunder også udarbejdelse af et kortlægningsprogram og koordinering med brugere under kortlægningen og i udførelsesfasen. Rapportering Efter aftale med bygherren kan rådgiveren beskrive resultaterne fra undersøgelserne og tilstandsvurderingerne f.eks. i et kortfattet notat, en rapport eller en check liste Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet Rådgiveren kan i byggeprogrammet indarbejde: - Resultaterne af tilstandsvurderinger og forundersøgelser. - Status på og krav til håndtering af asbest. - Fordeling og overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter, hvis bygherrens arbejdsmiljøpligter er gældende. Såfremt det er mere teknisk fornuftigt og praktisk kan rådgiveren aftale med bygherren, at alle ovennævnte arbejdsmiljøpligter udføres i projekterings- og planlægningsfasen. Det bør i så fald stå i byggeprogrammet, hvem og hvornår disse arbejdsmiljøpligter bliver udført. 1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren har ingen arbejdsmiljøpligter før projektering, men bør aftale med sin rådgiver, hvordan hans arbejdsmiljøpligter skal varetages i projektet Planlægning af overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Hvis bygherren ønsker at overdrage sine arbejdsmiljøpligter kan rådgiveren planlægge og sikre en effektiv overdragelse og fordeling af alle bygherrens arbejdsmiljøpligter i hele projektperioden mellem de involverede aktører. Bygherrens arbejdsmiljøpligter skal overdrages til en sikkerhedskoordinator når projekteringen igangsættes jfr. 2.2 og i udførelsesfasen til en sikkerhedskoordinator jf Rådgiveren fastlægger i samarbejde med bygherren, hvorledes og til hvem hver enkelt af bygherrens arbejdsmiljøpligter skal overdrages. Rådgiveren beskriver i byggeprogrammet hvordan bygherrens arbejdsmiljøpligter er overdraget. 1.3 Andre ydelser for rådgivning Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende Rådgiveren kan på vegne af bygherren vurdere om projekt- og udbudsmaterialer til rådgivere og projekterende opfylder byggeprogrammets bestemmelser. Vurderingen kan omfatte de arbejdsmiljørådgivnings- og projekteringsydelser, som skal gennemføres under projekteringsfasen, planlægningsfasen og udførelsesfasen Afgrænsning af projekteringsansvar Side 8 af 54

9 Efter aftale med bygherren kan rådgiveren afgrænse og fordele projekteringsansvaret ved projekter, hvor der indgår delprojektering, underrådgivere og leverancer fra tredjepart Tilvalg til byggeprogram Rådgiveren kan efter aftale med bygherren indarbejde andre arbejdsmiljøkrav i byggeprogrammet, herunder: - Krav til overholdelse af projekterendes pligter. - Krav til udførelsesfasen. - Beskrivelse af sikkerhedskoordinatorens arbejdsmiljøpligter og beføjelser. - krav til udbudsmaterialets indhold, driftsforhold m.m. - Kompetencekrav til de enkelte aktører i projektorganisationen. - Bygherrens arbejdsmiljøstrategi. - Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål. - Bygherrens retningslinjer for arbejdsmiljørigtig projektering og udførelse. - Brug af bygherrens skabeloner for PSS Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen Rådgiveren kan efter aftale med bygherren fastlægge kompetencekrav til hver enkelt aktør i projektorganisationen. Kompetencekravene skal tjene til at sikre, at der ansættes kompetente nøglepersoner med de rigtige arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer i projektet. I det omfang udbudsformen giver mulighed for det kan der stilles kompetencekrav til: 1. Projekteringsleder 2. Projekteringsledelse 3. Projekterende 4. Totalrådgiver 5. Sikkerhedskoordinator(lovpligtigt) 6. Byggeleder 7. Entreprenører Rådgiveren beskriver kompetencekravene i byggeprogrammet. Disse kompetencekrav indgår i kontrakterne Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø Brugergrupper Bygherre ønsker at brugergrupper inddrages og får indflydelse når der skal bygges eller anlægges nyt, ombygges eller renoveres. Bygherre har valgt denne opgave til rådgiver. Når denne opgave er til valgt skal rådgiveren overholde sine arbejdsmiljøpligter som projekterende. Rådgivning om brugergrupper Rådgiveren bør inddrage og koordinere relevante brugergrupper i projektet på en hensigtsmæssig måde. Rådgiveren kan gennemføre og udarbejde: 1. Brugergruppemøder efter behov, f.eks. - Indledende - Ønsker og krav - Vurderende - Besluttende 2 Rum skemaer med funktionskrav. 3 Enkle oversigtstegninger, der beskriver omfang, sted, etageplaner eller trafikplaner efter behov og projekt. 4. Beslutningsreferater fra brugergruppemøderne med konsensus mellem bygherre og brugergrupperne. 5. Rådgiveren skal sikre at alle beslutninger kan gennemføres i forhold til den gældende arbejdsmiljølovgivning, f.eks. bekendtgørelse om indretning af faste arbejdssteder m.fl., miljølovgivning, bygningsreglementet m.fl. Rådgiveren kan f.eks. anvende brugergruppernes informationer om miljø- og arbejdsmiljøproblemer fra APV fra lignende arbejdspladser og funktioner samt vurdere generelle arbejdsmiljøproblemer fra Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejvisere eller lignende for de konkrete arbejdsfunktioner i projektet. 6. Miljøvurdering af materialer og hvilke krav der skal stilles til miljørigtig projektering, udførelse og drift. 7. Hvis ideoplægget, beslutningsreferatet med ovennævnte dokumentation har relevante arbejdsmiljøforhold for projektets drift eller/og udførelse bør rådgiveren indarbejde dette i byggeprogrammet. 8. Et afsluttende brugergruppemøde med præsentation af projektforslag, hvor ovennævnte dokumentation er indarbejdet. Inddragelse og konsensus af alle grupper Rådgiveren bør sikre, at alle typer brugergrupper bliver inddraget. Rådgiveren bør sikre, at der er konsensus mellem bygherre og brugergrupperne, således at det endelig ideoplæg kan indarbejdes i byggeprogrammet, så der ikke senere i projektet kommer ændringsforslag eller opstår misforståelser. Side 9 af 54

10 1.4 Afklaring af ydelser Rådgiveren fastlægger i samarbejde med bygherre indhold og omfang af den arbejdsmiljørådgivning rådgiveren skal levere. Det afklares før projekteringen går i gang. Det planlagte forbrug af arbejdstimer og rådgivningens indhold specificeres f.eks. ved brug af bilag Projekteringsledelse Projekteringsledelse gennemføres som beskrevet i ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning suppleret med denne vejledning for arbejdsmiljørådgivning. 2.1 Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter Projekteringsledelsens pligter gælder uanset antal beskæftigede på byggepladsen Tilsyn med projekterende Projekteringsledelsen skal føre tilsyn med de projekterende, så det sikres at de hele tiden opfylder deres arbejdsmiljøpligter Afklaring ved delt rådgivning Ved delt rådgivning skal projekteringsledelsens tilsyn føres, så det sikres at hver enkelt projekterende opfylder arbejdsmiljøloven og projekterendes arbejdsmiljøpligter indenfor deres del af projektet. Projekteringsledelsen skal desuden løbende sikre at det samlede projekt opfylder alle arbejdsmiljølovens bestemmelser Afklaring ved underrådgivning Projekteringsledelsen skal sikre, at hver enkelt underrådgiver opfylder arbejdsmiljøloven og projekterendes arbejdsmiljøpligter. Projekteringsledelsen skal desuden som nævnt i sikre at det samlede projekt overholder arbejdsmiljølovgivningen Afklaring ved andre genstande Omfatter projektet elementer, der allerede er projekteret eller produceret (herunder bygherreleverancer, maskiner, udstyr og komponenter), skal projekteringsledelsen sikre at de projekterende indpasser disse i det samlede projekt, på en måde der overholder arbejdsmiljølovgivningen Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder Den projekterende skal ved større vejarbejder og ved byggerier med transportveje på offentlige veje planlægge udarbejdelse af en særlig skilte- og afmærkningsplan. Planen skal beskrive hvordan sikkerhedsforanstaltninger, afmærkninger og skilte samt tilsyn med og vedligeholdelse af vejene påtænkes udført. Planen skal godkendes af vejmyndigheden. Ved visse mindre vejarbejder kan der indgås aftaler direkte mellem vejmyndigheden og entreprenøren om skilte og afmærkning. I begge tilfælde udarbejdes planerne efter gældende vejregler. 2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren skal gennemføre en sikkerhedskoordinering under projektering og planlægning af projektet. Bygherren skal overdrage denne pligt til en sikkerhedskoordinator. Når den er overdraget skal sikkerhedskoordinator varetage bygherrens pligt til sikkerhedskoordinering indtil projektet overdrages til bygherrens sikkerhedskoordinator i udførelsesfasen. Overdragelse skal ske skriftligt. Hvis arbejdsmiljøpligterne ikke bliver opfyldt i projekterings- og planlægningsfasen skal de altid opfyldes af bygherren eller dennes sikkerhedskoordinator inden byggepladsstart. Dette kan være tilfældet i overgangsfasen fra projekter igangsat før 1. januar Bygherren bør planlægge hvordan han vil inddrage sine brugergrupper i program- og projekteringsfasen for at sikre, at egne krav til arbejdsmiljøet indretning m.v. bliver indarbejdet i projektet. 2.3 Andre ydelser for projekteringsledelsen Deltagelse i projekteringsmøder Projekteringsledelsen kan efter aftale med bygherren deltage i projekteringsmøder og andre koordineringsmøder om arbejdsmiljø Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold Projekteringsledelsen eller sikkerhedskoordinatoren kan ved større, komplekse bygge- og anlægsopgaver gennemføre supplerende risikoanalyser og arbejdsmiljøvurderinger. Side 10 af 54

11 2.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne for projekteringsledelse, sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen for bygherre. Omfang og planlagt forbrug af timer specificeres ud fra bilag Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering 3.1 Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter Alle projekterende skal uanset antal beskæftigede i deres beskrivelser af projektet sikre at reglerne i arbejdsmiljøloven kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Alle projekterende skal gennemføre følgende arbejdsmiljøopgaver i forbindelse med projektering og planlægning af et bygge- og anlægsarbejde Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering Særlige risici, andre forhold og sundhedsskadelige belastninger Alle projekterende skal i projektmaterialet vurdere og beskrive hvilke særlige risici, andre forhold og sundhedsskadelige belastninger (arbejdsmiljøpåvirkninger), der er forbundet med det konkrete projekt. Vurderingen af særlige risici og andre særlige forhold gennemføres efter bilag 1 i bekendtgørelse nr. 574 og 1422 om projekterendes og rådgiveres pligter. De projekterende anvender f.eks. check liste bilag 4A og skema for risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering bilag 4B, som findes i nærværende vejledning. Projekterende skal udfylde risikoanalyse i tekst og angive forslag til forebyggelse for entreprenøren og generelt for projektet. Omgivelser, forundersøgelser og tilstandsvurderinger Alle projekterende skal vurdere og beskrive eventuelle særlige forhold af betydning for sikkerhed og sundhed, som vedrører et byggeog anlægsarbejde. Det kan være forhold i omgivelserne eller andre særlige forhold, som fremgår af forundersøgelser og tilstandsvurderinger jf Brug af tekniske hjælpemidler De projekterende skal vurdere ved hvilke arbejdsprocesser en manuel håndtering af tunge byrder kan indebære fare for sikkerhed og sundhed. De projekterende skal sikre at egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes ved disse arbejdsprocesser. Se pkt for oplysningspligt Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer Alle projekterende skal sikre, at der ikke anvendes eller forudsættes anvendt stoffer eller materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed og sundhed for de ansatte. Overalt hvor det er muligt skal farlige stoffer erstattes af ufarlige eller mindre farlige stoffer eller materialer jf. substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Til vurdering af anvendelse af farlige stoffer og materialer kan de projekterende bruge skema for risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering bilag 4B. Såfremt der er teknisk eller kvalitetsmæssigt krav om, at bruge farlige eller generende stoffer skal den projekterende dokumentere, at der er foretaget en substitutionsvurdering af det pågældende stof. Vurderingen skal kunne forevises Arbejdstilsynet, sikkerhedskoordinatorer eller entreprenører. Sikkerhedskoordinator skal vedlægge dokumentationen som bilag i arbejdsmiljøjournalen i grundlag for PSS Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Den projekterende skal detaljeret angive i tidsplan i projektmaterialet, hvordan de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De projekterende skal ved detailplanlægningen af projektet tage hensyn til de forudsatte arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner, særlige risici, og tidsmæssige sammenfald i fælles områder. Hvis der foreligger en fyldestgørende asbestregistrering, er det de projekterendes opgave i projekteringsfasen, at indarbejde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved asbestsanering i projektet. Det samme gælder i tilfælde hvor der foreligger registrering af andre særlige sundhedsmæssige problemer. Tidsplanen skal altid indeholde en angivelse af aktiviteter med særlige farer eller arbejder der skal udføres i en bestemt rækkefølge. I tidsplanen bør den projekterende sikre, at områder, hvor der udføres aktiviteter som medfører særlige Side 11 af 54

12 risici, så vidt det er muligt ikke samtidig skal være arbejds- og færdselsområde for andre. Den projekterende skal sikre at tidsplanen er detaljeret nok til at den enkelte entreprenør og evt. underentreprenør er i stand til at vurdere, om den forudsatte tid til udførelsen er tilstrækkelig Generelle forebyggelsesprincipper Den projekterende skal i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af et projekt til et bygge- og anlægsarbejde tage hensyn til de generelle principper for forebyggelse på byggepladsen herunder navnlig: 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. Dette skal vurderes og indarbejdes i projektet i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg med henblik på planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. På baggrund af vurderingen skal den projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde angive i projektet, af hensyn til det sikkerhedsog sundhedsmæssige ved de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner m.v., som foreskrives, eller som forudsættes anvendt, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal dokumenteres i arbejdsmiljøjournal i PSS af de projekterende Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering Den projekterende skal sørge for, at bygherrens sikkerhedskoordinator for projektering, inddrages i den projekterendes overvejelser og får adgang til de relevante dele af projektmaterialet. Sikkerhedskoordinator skal inddrages, når projekteringen efter aftale med bygherre igangsættes samt herefter i nødvendigt omfang under projekteringen. Til opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter har de projekterende pligt til at indhente og videregive de nødvendige oplysninger til bygherrens sikkerhedskoordinator for projektering Projekterendes oplysningspligter De projekterende skal uanset antal beskæftigede specificere nedennævnte forhold i projektmaterialet. Det kan f.eks. gøres i skema for risikoanalyse og/eller i byggepladsplanen og/eller arbejdsmiljøjournal i PSS: Alle eksisterende risici på arealet og i eksisterende bygninger samt karakteren af dem (fra forundersøgelser og tilstandsvurderinger). Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks. trafikforhold, andre tilstødende byggeprojekter, arbejde på og tæt ved trafikerede veje, krav til planlægning af trafikafvikling (afmærknings- og skilteplan og kontrol af disse). Andre væsentlige forhold såsom behov for midlertidige støv- og støj vægge som entreprenører skal indarbejde i deres byggepladsindretning. Placering af eksisterende og planlagte installationer i bygninger, jord og luft og karakteren af dem. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende normalt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.fl. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal gennemføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, Side 12 af 54

13 brugere eller/og ansatte. De særlige risici og andre forhold er: Særlige risici 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller hvor der er risiko for udslip heraf eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. 3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom. 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 7. Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er risiko for kvælning. 8. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr. 9. Arbejde i trykkammer. 10. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 11. Arbejde under forhold, hvor der er risiko for eksplosion i øvrigt. 12. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. 13. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der kan indebære en brand- eller eksplosionsfare. 14. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der er sundhedsfarlige. Andre særlige forhold 1. Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt. 2. Arbejde i svært tilgængelige rum og lokaliteter. 3. Arbejde under forhold, der kan medføre særlig udsættelse for støv, støj eller vibrationer. 4. Arbejde under særligt uhygiejniske forhold. 5. Arbejde under forhold, der kan medføre udsættelse for farlige mængder af statisk elektricitet. 6. Beskyttelse mod luftforureninger og støv, krav til entreprenører om etablering af ventilation. 7. Placering af orienteringsbelysning og nød belysning både ind- og udvendigt. 8. Placering af flugtveje. 9. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v. 10. Beskrivelsen skal kræve, at entreprenørerne - inden arbejdet påbegyndes udarbejder forebyggende sikkerhedsprocedurer eller pladsspecifikke APV for alle særlige risici og farer Granskning af projekt Den projekterende skal ved en granskning sikre at de udførende altid kan udføre arbejdet sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med den gældende arbejdsmiljølovgivning. Resultatet fra granskningen anføres i arbejdsmiljøjournalen i PSS Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste Alle rådgivende og projekterende skal sikre med sine angivelser i projektet, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan blive overholdt i forbindelse med projektets vedligeholdelse og reparation. Den projekterende skal som en del af projektmaterialet levere en beskrivelse af bygningens eller anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning, foreskrevne materialer m.v.), i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af den pågældende bygning eller anlæg. Beskrivelsen skal herunder indeholde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved sådanne fremtidige arbejder. Den projekterende skal på baggrund af vurderingen af ovennævnte, give bygherrens sikkerhedskoordinator de oplysninger og i givet fald den beskrivelse, der skal foreligge med henblik på sikkerhedskoordinatorens vurdering af udarbejdelsen af den journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en Side 13 af 54

14 liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Arbejdsmiljøjournalen skal indgå i den liste, der udarbejdes af den projekterende Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet De projekterende skal med deres angivelser af projektet sikre sig, at indretningen af det kommende projekt og derved driften kan drives i overensstemmelse med de gældende arbejdsmiljøregler. De projekterende kan efter aftale med bygherren udarbejde et notat eller rapport, der dokumenterer, at de projekterende har inddraget alle arbejdsmiljøforhold ved driften i projekteringen. Se også pkt om det fremtidige arbejdsmiljø Reparations- og vedligeholdelsesplan Alle projekterende skal som minimum udarbejde en reparations- og vedligeholdelsesplan der beskriver, hvilke tekniske hjælpemidler der forudsættes anvendt, og hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved projektets vedligeholdelse og reparation. Hvis der er særlige forhold i bygge- og anlægsarbejdets omgivelser, der kan udgøre en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger ved det gennemførte projekts vedligeholdelse skal det også beskrives i reparations- og vedligeholdelsesplanen Beskrivelse og liste Derudover skal alle projekterende i reparationsog vedligeholdelsesplanen udarbejde en beskrivelse af anlæggets eller bygningens karakteristika (konstruktion, udformning og foreskrevne materialer), hvis det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages ved ovennævnte fremtidige aktiviteter. 3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering Hvis ikke disse arbejdsmiljøpligter bliver gennemført i projekterings- og planlægningsfasen skal de altid gennemføres af bygherre eller dennes sikkerhedskoordinator inden byggepladsstart Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Overdragelse af pligter sker ved indgåelse af klar og tydelig særskilt aftale herom som en del af kontraktgrundlaget. Sikkerhedskoordinator skal herefter sikre, at pligterne til enhver tid er opfyldt. Pligterne skal varetages i overensstemmelse med bygherrens interesser på en hæderlig, effektiv og uvildig måde. Pligterne kan ikke overdrages videre til 3. mand. Bygherren skal udpege en person til sikkerhedskoordinator under projekterings- og planlægningsfasen. Denne person er ansvarlig for sikkerhedskoordination mellem alle projekterende. Det gælder både ved delt rådgivning og ved underrådgivning. Sikkerhedskoordination omfatter følgende af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Bygherren skal ved ethvert projekt (bygge- og anlæg samt vedligeholdelse) udpege en sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen, hvor der forventes at ville være mere end en arbejdsgiver og 2 beskæftigede samtidig på arbejdsstedet. Bygherren skal kontrollere at sikkerhedskoordinator opfylder kvalifikations- og kompetencekravene inden arbejdsmiljøpligterne overdrages. Sikkerhedskoordinatoren skal have følgende kvalifikationer og kompetencer på de planlagte store byggepladser med mere end en arbejdsgiver og over 10 beskæftigede samtidig: 1. Sagkyndig ekspertise indenfor bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører. 2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. 3. Fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål i bygge- og anlægsbranchen. 4. Gennemført en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse svarende til den der er målrettet sikkerhedskoordinatorer eller tilsvarende. For mellemstore byggepladser med mere end en arbejdsgiver og mellem 5 og 10 personer samtidig Side 14 af 54

15 skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-3. For små byggepladser med mere end en arbejdsgiver og under 5 personer beskæftiget samtidig skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-2. Sikkerhedskoordinatoren skal have erfaring med sikkerhedskoordinering på tilsvarende størrelse byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal være engageret, gennemslagskraftig og i besiddelse af gode formidlings- og kommunikationsevner Sikkerhedskoordinering under projekteringen Sikkerhedskoordinator skal koordinere i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af projektet og vurdering af den periode, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser og skal tage hensyn til følgende generelle principper for forebyggelse herunder navnlig: 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. 10. Opretholdelse af orden og tilfreds-stillende hygiejniske forhold på byggepladsen. 11. Valg af placering af arbejdspladserne, idet der tages hensyn til adgangsforholdene til disse arbejdspladser og færdselsveje eller -områder på byggepladsen. 12. Retningslinjer for håndtering af forskellige byggematerialer. 13. Vedligeholdelse, kontrol før idriftsættelse og regelmæssig kontrol med installationerne og anordningerne med henblik på at fjerne defekter, som kan påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. 14. Afgrænsning og indretning af områder til oplagring og opbevaring af materialer, navnlig hvis det drejer sig om farlige stoffer eller produkter. 15. Retningslinjerne for fjernelse af farlige affaldsstoffer. 16. Oplagring og fjernelse eller bortledning af affald og murbrokker. 17. Tilpasning af den faktiske tid, som skal anvendes på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem. 18. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige. 19. Samspillet med de aktiviteter, der foregår på, eller i nærheden af det sted, hvor byggepladsen befinder sig. Sikkerhedskoordinator skal anvende sin arbejdsmiljø viden og kendskab til de gældende arbejdsmiljøregler til at sikre at forebyggelsesprincipperne overholdes. Sikkerhedskoordinator skal dokumentere at der er foretaget en granskning af projektet og forebyggelsesprincipperne er overholdt med en redegørelse i arbejdsmiljøjournalen. Såfremt der er forhold ved projektet som ikke kan overholde forebyggelsesprincipperne skal de nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger eller lignende ligeledes fremgå af arbejdsmiljøjournalen Identifikation af fælles områder Sikkerhedskoordinator skal identificere fælles områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. Sikkerhedskoordinator skal endvidere identificere andre væsentlige fælles områder med bygherrens drift ved projektet m.v. Side 15 af 54

16 3.2.5 Indretning af bygge- og anlægspladsen Sikkerhedskoordinator skal nøje planlægge og vurdere hvordan byggepladsen skal indrettes, så indretningen er forsvarlig og hensigtsmæssig. Byggepladsindretningen skal fremgå af byggepladsplan(er) som skal indgå i grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal tage højde for nedenfor nævnte aspekter, når byggepladsen indrettes: Alle arbejder med særlige farer og risici, herunder krav til placering af sikkerhedsforanstaltninger ved arbejder i højden og arbejde under jorden, arbejder der indebærer risiko for at genstande falder ned eller for sammenstyrtning. Alle eksisterende risici på arealet og i bygninger identificeres (afhængig af bygningernes karakter som den fremgår af forundersøgelser og tilstandsvurderinger). Særlige risici i fælles områder ved projektet, hvor personlige værnemidler er påkrævet. Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks. trafikforhold, andre tilstødende byggeprojekter, arbejde på eller tæt ved trafikerede veje, som fordrer planlægning af trafikafvikling med særlig afmærkning og skiltning. Andre væsentlige forhold som f.eks. opsætning af midlertidige støv- og støj vægge, som skal inddrages i byggepladsindretningen. Indretning af materialeplads(er) så der er god plads og så de er tæt ved brugsstederne, herunder oplagspladser, materialecontainere, jorddepoter, blandestationer, midlertidige værksteder, affaldscontainere. Disponering af materialer ved etablering af interne og eksterne adgangsveje i alle niveauer samt planlægning af adskillelse af gående og kørende. Forventet anvendelse og behov for entreprenørerne brug af tekniske hjælpemidler til transport og løft af materialer, herunder kraner, hejs, stilladser, trappetårne, tekniske løfteredskaber, lifte m.v., som skal indgå i byggepladsens indretning gennem hele projektet. Placering af hovedtavle og et passende antal undertavler (maximalt 50 meter mellem hver). Placering og identifikation af eksisterende installationer i bygninger, jord og luft og installationernes karakter. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at bruge almindelige tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal gennemføres i områder som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller/og ansatte. Tilslutningssteder til vand, varme, elektricitet. Rimelig inddækning og afskærmning mod vejrlig (telte) og vind og træk i råhuse. Placering af skurvogne med velfærdsforanstaltninger. Beskyttelse mod luftforureninger og støv. Placering af orienteringsbelysning og nød belysning både ind- og udvendigt. Placering af alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr samt flugtveje og hensyn til eksisterende installationer og flugtveje på projektet. Byggepladsen skal planlægges og indrettes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder af 22. juni 2001 og 1423 af 27. december 2008 og efterfølgende nr. 53 af 20. januar 2009 som træder i kraft 1. april Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Sikkerhedskoordinator skal i samarbejde med de enkelte projekterende ved detailplanlægningen af projektet tage hensyn til de forudsatte arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner, særlige risici, og tidsmæssigt fælles områder. Sikkerhedskoordinator skal vurdere de perioder, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Sikkerhedskoordinator skal i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg planlægge de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres efter hinanden så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og den tid der er til rådighed er nok til at entreprenørerne kan overholde de gældende arbejdsmiljøregler. Side 16 af 54

17 Sikkerhedskoordinator skal detaljeret angive i tidsplan i grundlaget for PSS, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sikkerhedskoordinator skal også angive væsentlige fælles områder i tidsplanen med driften på projektet. Særlige farer og bestemt rækkefølge Hvis der foreligger en grundig og fyldestgørende asbestregistrering, skal sikkerhedskoordinator i samarbejde med de projekterende indarbejde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold omkring asbestsanering i projektet. Det samme gælder hvis der foreligger andre særlige farer jfr Tidsplanen skal altid markere aktiviteter med særlige farer eller arbejder, der skal udføres i en bestemt rækkefølge. Sikring af fælles områder I tidsplanen skal sikkerhedskoordinator sikre at områder, hvor der udføres aktiviteter med særlige farer og risici, så vidt muligt ikke samtidig skal være arbejds- og færdselsområder for andre. Detaljeringsniveau Sikkerhedskoordinator skal også sikre at tidsplanen har en detaljeringsgrad, så den enkelte entreprenør og evt. underentreprenør er i stand til at vurdere om den forudsatte tid til udførelsen er tilstrækkelig. Tidsplan med i grundlag for PSS Sikkerhedskoordinator skal inkludere tidsplanen i grundlag for PSS Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder Sikkerhedskoordinator skal udarbejde et grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal indsamle alle relevante oplysninger og data fra de projekterende og benytte disse som en del af grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator kan anvende bygherrens skabelon for PSS. For mellemstore og små byggepladser skal der kun udarbejdes et grundlag for PSS når arbejdet er omfattet af følgende farlige aktiviteter: 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. 3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom. 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr. 8. Arbejde i trykkammer. 9. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Grundlaget for PSS skal indeholde: 1. Organisationsplan. Et udkast til organisationsplan for alle byggepladsens aktører. 2. Byggepladsplaner. Byggepladsplaner skal som minimum indeholde angivelse af: - Arbejder med særlige farer og risici i fælles områder. - Alle eksisterende risici på arealet og i bygninger på dette samt karakteren af dem. - Alle eksisterende og planlagte installationer i bygninger, jord og luft samt karakteren af dem. - Særlige farer og risici i fælles områder, hvor personlige værnemidler er påkrævet. - Alle adgangs- og transportveje for kørende og gående samt flugtveje og markering af adskillelse af gående og kørende. - Trafikforhold udenfor byggepladsen og ved andre nærliggende byggeprojekter og p-pladser. - Materialepladser, oplagspladser, blande-stationer, midlertidige værksteder og affaldscontainere. - Fælles tekniske installationer som kraner, stilladser, trappetårne, rækværker, afspærringer, hejse, ventilation, elevatorer. For installationerne specificeres krav til pladsforhold samt midlertidige støj vægge og afskærmninger. Side 17 af 54

18 - Fælles velfærdsforanstaltninger, skurby og skurvogne. - Tilslutningssteder til el-hovedtavle, elundertavler, vand og kloak. - Telefon, alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr. - Orienteringsbelysning indvendigt og udvendigt. - Den planlagte placering af tekniske hjælpemidler, der forventes anvendt på byggepladsen. Hvis byggeriet omfatter flere bygninger eller flere etager/niveauer skal sikkerhedskoordinator udarbejde en indendørs byggepladsplan for hver bygning og for hver etage/niveau. 3. Tidsplan Der skal foreligge en tidsplan med angivelse af: - Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på projektet. - Hvor meget tid der er afsat til den enkelte arbejdsopgave/arbejdsfase for den enkelte arbejdsgiver. - Perioder med særlig fare. - Perioder med væsentlige fælles områder med driften på projektet. 4. Fælles områder. Angivelse af fælles områder hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. Angivelse af fælles områder med driften på projektet. 5. Afgrænsning. En tydelig afgrænsning og angivelse af, hvilken entreprenør der på hvilket tidspunkt etablerer, vedligeholder, kontrollerer og nedtager de planlagte fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fælles områder, herunder også fælles anliggender som f.eks. orden og ryddelighed, snerydning, glatførebekæmpelse, og fjernelse af affald m.fl. Sikkerhedskoordinator skal altid specificere hvordan afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger og håndtering af særlige risici i fælles områder skal foretages. Det skal ske i grundlaget for PSS. Afgrænsningen gennemføres på baggrund af relevante beskrivelser og vurderinger. De kan f.eks. stamme fra de projekterendes risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering pkt , forundersøgelser og tilstandsvurderinger, specifikationer af krav til indretning af byggepladsen, tilrettelæggelse af projektet og planer for fælles områder eller/og arbejdsmiljøjournal af projektet. Beskrivelsen af ansvar for sikkerhedsforanstaltninger skal indeholde vilkår for entreprenørernes overordnede ansvar i forhold til etablering, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af sikkerhedsforanstaltninger de er blevet pålagt ved afgrænsningen i PSS. Beskrivelsen kan også specificere de sanktioner entreprenørerne risikerer at blive mødt med, såfremt de ikke opfylder deres ansvar. Blandt sanktionerne kan være at sikkerhedskoordinatoren uden yderligere varsel kan lade mangelfulde forhold bringe i orden for entreprenørens regning. Aftaler. Beskrivelsen af afgrænsningen skal omfatte alle aftaler om hvilken arbejdsgiver der opstiller, tilpasser, vedligeholder, renholder, kontrollerer og nedtager fælles sikkerhedsforanstaltninger og koordinerer sikkerheden i fælles områder. Beskrivelsen skal specificere hvornår fælles områder er den enkelte arbejdsgivers ansvar. Fælles områder. Sikkerhedskoordinator skal organisere brugen af fælles områder, samt klarlægge eventuelle begrænsninger i brugen af fælles områder som kan opstå ved projektet, herunder: a. Aktiviteter med særlige risici og andre særlige forhold som specificeret i bilag 1 til bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter. b. Indskrænkninger i den enkelte arbejdsgivers mulighed for at benytte almindelige tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer. c. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal udføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller ansatte. d. Etablering og vedligeholdelse af sikre, plane ind- og udvendige færdsels- og transportveje og materialepladser. Det inkluderer adskillelse af gående og kørende trafik på byggeområdet og sikring af at tekniske hjælpemidler kan anvendes i nødvendigt omfang. e. Særlige forhold i projektets omgivelser f.eks. trafik eller andre tilstødende bygge-projekter. f. Trafikforhold ved arbejde på vej og tæt ved trafikerede veje. Side 18 af 54

19 g. Særlige risici som følge af eksisterende forhold, såsom nedgravede højspændings- og gasledninger, giftdepoter eller forurenet jord, asbest og skimmelsvamp. Sådanne risici skal identificeres, sikres og afmærkes. h. Fælles velfærdsforanstaltninger. i. Beredskabsplan og beredskabsudstyr. j. Generel orden og ryddelighed samt rengøring og støvsugning i fælles områder. k. Snerydning, glatførebekæmpelse og støvbekæmpelse på transportveje. l. Fjernelse af affald. m. Fælles tekniske installationer, som kraner, stilladser, materialehejse, lifte, ventilation, elevatorer, gangbroer, arbejdsplatforme. n. Fælles orienteringsbelysning på ind- og udvendige færdsels- og transportveje. Byggepladsstrøm, undertavler og nød belysning, vand, spildevand og telefon. Sådanne byggepladsinstallationer skal etableres rettidigt og vedligeholdes i nødvendigt omfang. o. Eksisterende installationer i jorden, herunder identifikation, efterkontrol, sikring og afmærkning. p. Materialepladser og oplagspladser. q. Andre relevante fælles områder. 6. Særlige risici, farer og andre forhold. En beskrivelse af alle arbejder med særlige farer, særlige risici og andre særlige forhold samt fælles områder (f.eks. kopi af risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering) 7. Kontrolprocedure. Der skal foreligge en skriftlig procedure for løbende kontrol med tekniske installationer, sikkerheds-foranstaltninger i fælles områder og særlige risici. Proceduren skal følges af entreprenøren når han gennemfører sine sikkerhedsrunderinger. Kontrolproceduren skal sikre at sikkerhedsforanstaltningerne i fælles områder samt håndtering af arbejder med særlige risici og tekniske installationer altid er fuldt forsvarlige. Kontrolproceduren skal specificere hver enkelt entreprenørs ansvar for opstilling, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af sikkerhedsforanstaltninger og tekniske installationer i fælles områder. Specifikationen skal inkludere en tidsplan, eventuelle krav til fremgangsmåde og til dokumentation af, at entreprenøren har levet op til sit ansvar. Kontrolproceduren skal også beskrive hvordan entreprenøren skal gennemføre kontrol med arbejder med særlige farer og risici. Krav til dokumentation af kontrollen skal også specificeres. 8. Instruktion. Angivelse af arbejde der kræver særlig instruktion, vejledning eller uddannelse og deltagelse i opstartsmøder(instruktion for byggepladsens arbejdsmiljø så alle er beføjede på byggepladsen). 9. Beredskabsforhold. I det omfang der er arbejdsmiljøforhold og arbejdsprocesser som kræver udarbejdelse af en beredskabsplan skal det præciseres hvem der har ansvaret herfor. Det skal i så fald også specificeres hvem der forestår kontrol og samordning af beredskabs, evakuerings- og øvelsesplaner. Og det skal klarlægges hvilke forhold beredskabsplanen omfatter. Sikkerhedskoordinator skal planlægge, at der er de nødvendige og frie flugtveje fra alle arbejdsområder på byggepladsen, herunder arbejde i udgravninger, krybekældre, kældre generelt, arbejder på højere etager, arbejder i stueplan med få vinduer og døre og arbejdsområder og flugtveje fælles med brugere på projektet. 10. Trafik. Trafikafviklingsplan inkl. plan for skiltning og afmærkning samt vedligeholdelse og kontrol heraf. 11. Tekniske hjælpemidler. Specifikation af særlige krav til brugen af manuelle tekniske hjælpemidler i tilfælde hvor en manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og sundhed for de udførende. 12. Et færdiggjort risikoanalyseskema. Grundlaget for PSS skal indeholde de endelige fundne farlige aktiviteter, sundhedsskadelige belastninger m.v. og sikkerhedskoordinatorens valgte forebyggende foranstaltninger 13. Arbejdsmiljøjournal. Sikkerhedskoordinator indarbejder arbejdsmiljøjournalen fra pkt Andre beskrivelser i grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal ajourføre tekster, bilag m.v. i grundlaget for PSS så den passer til det aktuelle byggeprojekt. Side 19 af 54

20 3.2.8 Medvirken til et godt arbejdsmiljø Sikkerhedskoordinator skal granske projektet og sikre at de udførende altid kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med den gældende arbejdsmiljølovgivning Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal Sikkerhedskoordinator skal indsamle og koordinere vurderinger og beskrivelser fra de projekterende og samle dem. Det skal ske i arbejdsmiljøjournal. Den samlede dokumentation skal indgå i grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator udarbejder en journal, som er tilpasset bygningens eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Hvor der ifølge bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, kan journalen indgå i den liste, der udarbejdes af den projekterende. Arbejdsmiljøjournalen indeholder også en redegørelse omkring forebyggelsesprincipperne er overholdt og hvis det ikke er muligt at overholde forebyggelsesprincipperne Skilte- og afmærkningsplaner i PSS Hvor bygherrens pligter er gældende, og hvor der er behov for trafikværn og andre fælles sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de beskæftigede, skal sikkerhedskoordinator indarbejde skilte- og afmærkningsplanen i grundlaget for PSS Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren skal altid sikre sig, at alle hans arbejdsmiljøpligter kan opfyldes. Det gælder også projekter som omfatter delt rådgivning, underrådgivning og brug af andre genstande. Hvor et bygge- og anlægsprojekt på bygherrens område er delt op i delprojekter, skal der ved sikkerhedskoordineringen af sikkerhed og sundhed og under udarbejdelsen af projektet tages hensyn til alle grundlag for PSS og arbejdsmiljøjournaler. Bygherren bør dog altid kun udarbejde et grundlag for PSS, hvor alle delprojekter er indarbejdet Angivelse af forebyggende foranstaltninger Sikkerhedskoordinator skal specificere de krævede lovmæssige forebyggende foranstaltninger mod ulykker, særlige farer og risici og sundhedsskadelige belastninger m.v., som entreprenørerne har ansvaret for ved udførelsen af projektet i grundlaget for PSS. Dette kan f.eks. anføres i risiko-analyseskema. 3.3 Andre ydelser ved projektering og planlægning Supplerende beskrivelser og angivelser Derudover kan projektmaterialet efter aftale med bygherren indeholde følgende supplerende beskrivelser: En orientering om det planlagte bygge- eller anlægsarbejde. En beskrivelse af eksisterende forhold. En beskrivelse af bygherrens arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål. Velfærdsforanstaltninger, skurvogne. Supplerende byggepladsplaner med angivelse af: - Forskellige tidsperioder. - Etageplaner. - Rokadeplaner. - P-pladser. Supplerende metoder til forebyggelse af sundheds-skadelige belastninger ved: - Tunge manuelle løft, træk og skub og dårlige arbejdsstillinger. - Støjende og vibrerende aktiviteter. - Støvende aktiviteter. - Særligt uhygiejniske forhold. - Svært tilgængelige rum og lokaliteter. - Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt. - Arbejde der medfører ergonomiske belastninger, herunder håndtering af tunge og store byggematerialer, arbejde under trange forhold, transport og afsætning af materialer, brug af inventar og hjælpemidler der medfører høj/lav arbejdshøjde og lange rækkeafstande. Andre supplerende oplysninger. 3.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne for projektering og planlægning, varetagelse af Side 20 af 54

21 bygherrens pligter og andre ydelser. Omfang samt planlagt forbrug af timer specificeres. Se nærmere i bilag 1. Fastlæg i samarbejde med bygherren ydelserne for ydelser for arbejdsmiljørådgivning for drift, vedligeholdelse og reparation og andre ydelser for driftsfasen. Præciser omfang, planlagt forbrug af timer og andre ydelser nærmere i bilag Projekt- og udbudsmateriale Projekteringsledelsen skal uanset antal beskæftigede sikre at alle relevante beskrivelser om sikkerhed og sundhed er indarbejdet i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal være så detaljeret at den enkelte arbejdsgiver er i stand til at vurdere projektets sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. 4.1 Krav til arbejdsmiljø i udbudsmateriale Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed Projekteringsledelsen skal kvalitetssikre og samordne udbudsmaterialet inden udsendelse så det er i overensstemmelse med ovennævnte arbejdsmiljøpligter og arbejdsmiljølovens bestemmelser. Projekteringsledelsen skal tilse at udbuds- og projektmaterialet altid beskriver: Resultater og vurderinger af forundersøgelser og tilstandsvurderinger jf Byggeprogram med arbejdsmiljøforhold jf og eventuelt tilvalg fra 1.3 og 3.3. Skilte- og afmærkningsplaner jf Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering jfr Hvilke krav stilles der til anvendelse af tekniske hjælpemidler ved håndtering af tunge byrder så tunge manuelle løft fjernes eller som minimum reduceres jf Hvor stilles disse krav. Beskrivelse af farlige stoffer og materialer som påtænkes brugt med dokumentation for at disse ikke kan substitueres med mindre farlige stoffer og materialer jf Tidsplan for de enkelte arbejder eller arbejdsfaser, som sikrer at de er tilrettelagt i forhold til hinanden på en sikker og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Projektmaterialets tidsplan skal være så detaljeret, at den enkelte arbejdsgiver kan se om der er den fornødne tid til rådighed jf Angivelse af hvordan arbejdsmiljøreglerne kan overholdes, når det gælder aktiviteter med særlige farer og risici, aktiviteter som påvirkes af risici i omgivelserne, aktiviteter som medfører sundhedsskadelige belastninger samt aktiviteter i fælles områder (jf ). Et grundlag for PSS med alle tilhørende bilag som bygherrens sikkerhedskoordinator for projektering har udarbejdet. En arbejdsmiljøjournal. 4.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Grundlag for PSS Sikkerhedskoordinator skal samle alle relevante oplysninger om sikkerhed og sundhed i grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator skal sikre at udbuds- og projektmaterialet beskriver følgende jf Identifikation af fælles områder. Plan for afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger og aktiviteter med særlige farer i fælles områder. Afgrænsning af tekniske installationer og tekniske hjælpemidler. Byggepladsplaner som sikrer en forsvarlig indretning af byggepladsen. Et grundlag for PSS med de nødvendige bilag og angivelser. Kontrolprocedure for sikkerheds-foranstaltninger i fælles områder, arbejder med særlige farer samt for tekniske installationer og tekniske hjælpemidler. En arbejdsmiljøjournal. Sikkerhedskoordinator skal beskrive de specifikke retningslinjer for overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler i grundlaget for PSS eks. i risikoanalyse Beskrivelse af specifikke retningslinier for entreprenørerne Ved små og mellemstore projekter, hvor der ikke er farlige aktiviteter, kan sikkerhedskoordinator samle oplysninger om sikkerhed og sundhed i et fælles Side 21 af 54

22 dokument f.eks. byggepladsbeskrivelsen eller i en mini PSS. Der skal stilles krav til følgende: Entreprenørernes planlægning, indretning og udførelse af byggepladsen. Entreprenørernes ansvar og pligt til instruktion. Entreprenørernes sikkerhedsorganisation. Førstehjælp og beredskab. Orden og ryddelighed. Kabler og byggepladstavler. Stilladser og arbejder i højden. Vinterforanstaltninger. Indhold af sikkerhedsprocedure og metodebeskrivelser for arbejder med særlige farer og risici. Særlige krav til udførelsesmetoder. Varmt arbejde. Parkeringsforhold. Skurvognsfaciliteter. Indhegning. Arbejdsbelysning, orienteringsbelysning og nød belysning. Tekniske hjælpemidler. Entreprenørernes deltagelse i sikkerhedsog sundhedsarbejdet. Andre relevante aspekter af det konkrete projekt. 4.3 Andre ydelser til udbudsmaterialet Ingen muligheder på nuværende tidspunkt. 4.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne for udarbejdelse af udbudsmaterialet, beskrivelser og andre ydelser. Omfang og planlagt forbrug af timer specificeres ved brug af bilag Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering I udførelsesfasen har bygherren flere arbejdsmiljøpligter. Arbejdsmiljøpligter som oftest overdrages til sikkerhedskoordinatoren. Overdragelse skal ske skriftligt. 5.1 Rådgiveres og projekterendes arbejdsmiljøpligter I udførelsesfasen har rådgivere og projekterende normalt kun arbejdsmiljøpligter i forbindelse med projektændringer eller afklaring af projektforhold. Når bygherren gennemfører projektændringer skal rådgivere og projekterende overholde deres arbejdsmiljøpligter jf. punkt 2, 3 og 4 og dette skal koordineres med sikkerhedskoordinator. 5.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Bygherren har flere arbejdsmiljøpligter i henhold til bekendtgørelse nr af 27. December 2008 i udførelsesfasen. Bygherren skal sikre, at hans pligter bliver opfyldt. Det skal ske ved anvendelse af en række instrumenter: Valg af en sikkerhedskoordinator. Sikkerhedskoordinering. Planlægning. Identifikation af relevante problemstillinger vedrørende sikkerhed og sundhed. Adækvat tilsyn med at hans pligter bliver opfyldt Udpegning af sikkerhedskoordinator Til varetagelse af koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under udførelsen af projektet skal bygherren udpege en sikkerhedskoordinator. Bygherren kan overdrage alle sine arbejdsmiljøpligter til sikkerhedskoordinatoren, men kan aldrig overdrage det juridiske ansvar. Når opgaverne er overdraget til sikkerhedskoordinatoren, er denne ansvarlig for at disse opgaver opfyldes i fuld overensstemmelse den gældende arbejdsmiljølovgivning og med den i projektets indeholdte ydelsesbeskrivelse Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter En sikkerhedskoordinator, der kontraktligt får overdraget disse arbejdsmiljøpligter helt eller delvis, skal sikre at de overdragne arbejdsmiljøpligter til enhver tid er opfyldt. Arbejdsmiljøpligterne skal varetages i overensstemmelse med bygherrens interesser. Det skal ske uden at arbejdet på projektet lægges hindringer i vejen og på en hæderlig, effektiv og uvildig måde. Arbejdsmiljøpligterne kan ikke overdrages videre til tredjepart. Side 22 af 54

23 5.2.3 Kvalifikationer og kompetencer Bygherren skal kontrollere at sikkerhedskoordinator opfylder kvalifikations- og kompetencekravene inden arbejdsmiljøpligterne overdrages. Sikkerhedskoordinatoren skal have følgende kvalifikationer og kompetencer på store byggepladser mere end en arbejdsgiver og over 10 beskæftigede samtidig: 1. Sagkyndig ekspertise indenfor bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører. 2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. 3. Fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål i bygge- og anlægsbranchen. 4. Gennemført en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse svarende til den der er målrettet sikkerhedskoordinatorer eller tilsvarende. For mellemstore byggepladser med mere end en arbejdsgiver og mellem 5 og 10 personer samtidig skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-3. For små byggepladser med mere end en arbejdsgiver og under 5 personer beskæftiget samtidig skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer og kompetencer 1-2. Sikkerhedskoordinatoren skal have erfaring med sikkerhedskoordinering på tilsvarende byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal være engageret, gennemslagskraftig og i besiddelse af gode formidlings- og kommunikationsevner Sikkerhedskoordinatorens opgaver Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder Sikkerhedskoordinatoren skal altid inden byggeog anlægsarbejdet starter foretage en endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger og særlige risici i fælles områder. Afgrænsningen skal også omfatte tekniske installationer. Afgrænsningen skal baseres på de projekterendes risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering samt resultater fra forundersøgelser og tilstandsvurderinger samt resultater fra de gennemførte projektgennemgangsmøder. Afgrænsningen skal forholde sig til den planlagte indretning af byggepladsen, tilrettelæggelse af projektet og fælles områder samt andre relevante aspekter af projektet. Sikkerhedskoordinatoren skal beskrive alle endelige afgrænsninger i en færdiggjort PSS Aftaler om afgrænsning Afgrænsningen skal omfatte beskrivelser af indgåede aftaler om hvilke entreprenører der opstiller, løbende tilpasser, vedligeholder, rengører, kontrollerer og nedtager sikkerheds-foranstaltninger og tekniske installationer i fælles områder Løbende afgrænsning Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage afgrænsning af nye sikkerhedsforanstaltninger og nye særlige risici i fælles områder og behovet for nye tekniske installationer. Afgrænsningen skal tydeligt fremgå af PSS og angive, hvilken entreprenør der etablerer, vedligeholder, kontrollerer og nedtager de planlagte sikkerhedsforanstaltninger og tekniske installationer i fælles områder på hvilket tidspunkt. Beskrivelsen af afgrænsningen skal omfatte alle aftaler om hvilke arbejdsgivere der opstiller, løbende tilpasser, vedligeholder, renholder, kontrollerer og nedtager sikkerhedsforanstaltninger. Desuden skal den specificere, hvem der koordinerer sikkerheden i fælles områder. Beskrivelsen skal også omfatte i hvilket tidsrum sikkerhedsforanstaltninger påhviler den enkelte arbejdsgiver. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage afgrænsning af nye fælles områder som opstår ved projektet som følge af: - Aktiviteter med særlige risici. - Særlige forhold som indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende almindelige forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer. - Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal udføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller ansatte. - Særlige forhold i projektets omgivelser f.eks. trafik eller tilstødende byggeprojekter. - Særlige risici som følge af eksisterende installationer i jord, nedgravede højspændingsog gasledninger, giftdepoter, forurenet jord, asbest, skimmelsvamp og lignende. - Fælles velfærdsforanstaltninger. - Beredskabsplan og beredskabsudstyr. Side 23 af 54

24 - Indsatser for at sikre orden og ryddelighed. - Snerydning og glatførebekæmpelse. - Fjernelse af affald. - Støjende og vibrerende aktiviteter. - Støvende aktiviteter. - Fælles tekniske installationer, som kraner, stilladser, materialehejse, lifte, ventilation, elevatorer, gangbroer, arbejdsplatforme m.fl. - Eksisterende installationer i jorden, herunder identifikation, efterkontrol, sikring og afmærkning. - Brug af egnede tekniske hjælpemidler til forebyggelse af tunge manuelle løft, træk og skub. - Materialepladser og oplagspladser. - Andre relevante fælles områder Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed Når der er indgået aftaler med entreprenørerne skal sikkerhedskoordinatoren færdiggøre PSS. Det skal ske i samarbejde med entreprenørerne ved et projektgennemgangsmøde eller ved 1. sikkerhedsmøde. Første sikkerhedsmøde eller projektgennemgangsmøder holdes før arbejdet på byggepladsen starter. Sikkerhedskoordinatoren skal gennemgå projektets arbejdsmiljømæssige forhold, herunder grundlaget for PSS, afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder, byggepladsplaner, tidsplanen, særlige risici og farer, færdselsveje, entreprenørernes pligter, kontrolprocedure, entreprenørernes roller og opgaver Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS Sikkerhedskoordinatoren skal altid udarbejde og færdiggøre PSS inden byggepladsstart. Det gælder også i situationer, hvor der ikke er lavet et grundlag for PSS i udbudsmaterialet eller i projekteringen. PSS skal indeholde de samme elementer som beskrevet i pkt Grundlag for PSS, men skal nu være baseret på endelige oplysninger. Sikkerhedskoordinatoren skal ajourføre PSS straks projektet ændres. Det omfatter i hvert fald følgende: - Overgangen mellem de forskellige hovedfaser i projektet. - Alle ændringer i byggepladsens organisation. - Forskydninger i byggeriets tidsplan med betydning for sikkerhed og sundhed. - Ændringer af byggepladsens indretning og tekniske hjælpemidler. - Ændringer i afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder - Ændringer af tekniske installationer. - Andre ændringer som er vedtaget på et sikkerhedsmøde. - Arbejdsmiljøjournal Sikkerhedsmøder Sikkerhedskoordinatoren skal sikre, at alle arbejdsgivere og underentreprenører deltager i sikkerhedsmøderne. Hvis arbejdsgiveren har over 5 ansatte i over 14 dage deltager sikkerhedsgruppen i sikkerhedsmødet (Arbejdsleder og sikkerhedsrepræsentant). Arbejdsgivere med mindre end 5 ansatte deltager med en repræsentant for arbejdsgiveren. Sikkerhedskoordinatoren skal på bygherrens vegne indkalde alle involverede arbejdsgiveres repræsentanter og medlemmer af alle sikkerhedsgrupper. Sikkerhedskoordinatoren skal afholde og lede sikkerhedsmøder på byggepladsen mindst hver 14. dag. Sikkerhedsmøderne skal være fremadrettede og dreje sig om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal afklares i de fælles områder i den kommende periode. Møderne afholdes normalt altid før eller lige efter byggemøderne. Sikkerhedsmødet skal gennemføres i henhold til den fastlagte dagsorden for sikkerhedsmøder. Sikkerhedskoordinatoren skal udarbejde et referat senest 2 dage efter mødets afholdelse og sende det til alle deltagere på mødet, bygherre og evt. tillidsrepræsentanter på byggepladsen samt evt. kontaktpersoner for driften på projektet. Der skal altid holdes ekstraordinært sikkerhedsmøde, hvis der sker en alvorlig arbejdsulykke, eller i tilfælde af forgiftning eller andre sundhedsskader på byggepladsen. Der skal også holdes ekstraordinært sikkerhedsmøde hvis der har været alvorlige situationer, som kunne have udviklet sig til en arbejdsulykke eller særlig behov for koordinering med driften på projektet. Sikkerhedskoordinatoren kan sørge for at referaterne hænges op i mandskabsskurene og bruges af arbejdsgiverne til instruktion i de næste 2 ugers sikkerhedskoordinering, arbejder med særlige risici og farer m.v. Side 24 af 54

25 Sikkerhedskoordinering Sikkerhedskoordinatoren skal gennemføre sikkerhedskoordinering mellem sikkerhedsmøderne efter behov og ved regelmæssige besøg f.eks. 2-5 gange om ugen på byggepladsen og ved kontakt til entreprenørerne og medlemmerne af sikkerhedsgrupperne. Behovet fastlægges i samarbejde med bygherren i bilag 1. Hvis sikkerhedskoordinatoren konstaterer eller får kendskab til, at der er brister eller mangler i sikkerheden i fælles områder eller tekniske installationer eller sikkerheden generelt, skal sikkerhedskoordinatoren kontakte den ansvarlige entreprenør og sikre at forholdene bliver udbedret. Sikkerhedskoordinatoren skal efter behov og minimum en gang ugentligt gennemføre en passende sikkerhedsrundering på byggepladsen for at kontrollere og følge op på sikkerheds- og sundhedsarbejdet, aftaler fra sikkerhedsmødet bliver overholdt og en passende kontrol af samarbejdet i fælles områder i øvrigt. Kontrollen skal dokumenteres. Resultaterne kan overføres til et sikkerhedsrunderingsskema som udsendes til alle aktører en gang ugentligt. Sikkerhedskoordinator skal også kontrollere at principperne for forebyggelse anvendes af entreprenørerne. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende identificere nye fælles områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. Sikkerhedskoordinator skal tilrettelægge samarbejdet mellem arbejdsgiverne, herunder arbejdsgivere der efterfølger hinanden på byggepladsen, og koordineringen af de aktiviteter der har til formål at beskytte de ansatte imod sundhedsrisici og forebygge ulykker. At sikre at arbejdsgiverne på byggepladsen anvender de forebyggende foranstaltninger der er foreskrevet i PSS, risikoanalyse og journal m.fl. At sikre at arbejdsgiverne anvender PSS når dette er påkrævet og denne er tilgængelig for de beskæftigede og arbejdsgiverne på byggepladsen. Sikkerhedskoordinator skal sikre at kun medarbejdere der er beføjede har deltaget i opstartsmøde eller lignende får adgang til byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal før byggepladsstart og gennem projektet afholde opstartsmøder med entreprenørernes beskæftigede efter behov. Opstartsmøder varer som regel minutter. Sikkerhedskoordinatoren forestår de nødvendige opstartsmøder i byggeperioden. Sikkerhedskoordinator skal være personlig tilstede på byggepladsen og kontakt med de enkelte arbejdsgivere. Dette gælder ikke for små og mellemstore byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage en vurdering af byggepladsindretningen, så den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og hensigtsmæssig. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre byggepladsplaner. Ved indretningen af byggepladsen skal sikkerhedskoordinatoren altid inddrage følgende: Alle arbejder med særlige farer og risici som fremgår af risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering. Det inkluderer krav til placering af sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde i højden og arbejde under jorden. Det inkluderer også beskyttelse mod nedfaldende genstande, sammenstyrtning og lignende. Alle eksisterende risici i arealet og i bygninger og karakteren af dem (fra forundersøgelser og tilstandsvurderinger). Særlige risici i fælles områder hvor personlige værnemidler er påkrævet. Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks. trafik, tilstødende byggeprojekter, trafikforhold, arbejde på og tæt ved trafikerede veje, herunder planlægning af trafikafvikling, afmærkning, skilte. Andre væsentlige forhold fra risikoanalyser og arbejdsmiljøvurderinger: Eksempelvis opsætning af interims støv- og støj vægge som skal med i indretningen af byggepladsen. Indretning af materialeplads(er) så der er god plads og så de er tæt ved brugs-stederne, herunder oplagspladser, materialecontainere, jorddepoter, blandestationer, midlertidige værksteder og affaldscontainere. Disponering af materialer ved etablering af interne og eksterne transportveje og adgangsveje i alle niveauer samt planlægning af adskillelse af gående og kørende. Entreprenørernes behov for koordinering i forhold til brug af tekniske hjælpemidler til transport og løft af materialer, herunder kraner, hejs, stilladser, tekniske løfteredskaber og lifte. Placering af hovedtavle og et passende antal af el-tavler(med højst 50 meters mellemrum). Side 25 af 54

26 Placering af eksisterende installationer i bygninger, jord og luft og karakteren af dem. Særlige forhold i projektet der indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende normalt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v. Arbejdsprocesser med særlige risici, som nødvendigvis skal gennemføres i områder, som samtidig skal være arbejds-, færdselsog opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere eller/og ansatte. Tilslutningssteder til el, vand, varme. Rimelig inddækning og afskærmning mod vejrlig (telte). Placering af skurvogne med velfærdsforanstaltninger. Beskyttelse mod luftforurening og støv. Placering af orienteringsbelysning og nød belysning både ind- og udvendigt. Placering af alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr samt flugtveje. Ajourføring af byggepladsplaner Byggepladsen skal planlægges og indrettes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder af 22. juni Byggepladsplaner skal som minimum angive: - Arbejder med særlige farer og risici i fælles områder. - Alle eksisterende risici på arealet og i dets bygninger og karakteren af dem. - Alle eksisterende og planlagte installationer i bygninger, jord og luft og karakteren af dem. - Særlige risici i fælles områder ved projektet, hvor personlige værnemidler er påkrævet. - Alle adgangs- og transportveje for kørende og gående samt flugtveje og markering af adskillelse af gående og kørende. - Trafikforhold udenfor byggepladsen og i forhold til andre nærliggende byggeprojekter og p-pladser. - Materialepladser, oplagspladser, blandestationer, midlertidige værksteder og affaldscontainere. - Fælles tekniske installationer som kraner, stilladser, rækværker, afspærringer, hejse, ventilation, elevatorer. - Krav til pladsforhold, midlertidige støv- og støj vægge og anden afskærmning - Fælles velfærdsforanstaltninger, skur by og skurvogne. - Tilslutningssteder til el-hovedtavle, el undertavler, vand og kloak. - Telefon, alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr. - Orienteringsbelysning indvendigt og udvendigt. - Planlagt placering af tekniske hjælpemidler der skal bruges på byggepladsen. Hvis byggeriet omfatter flere bygninger eller flere etager/niveauer skal sikkerhedskoordinatoren udarbejde, færdiggøre og ajourføre en indendørs byggepladsplan for hver bygning og for hver etage/niveau Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan Sikkerhedskoordinatoren skal løbende tilrettelægge arbejder i fælles områder for hver enkelt entreprenør, så de kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre tidsplanen med angivelse af: - Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på projektet. - Hvor meget tid der er afsat til den enkelte arbejdsopgave/arbejdsfase for hver enkelt arbejdsgiver. - Perioder med særlig fare. - Væsentlige fælles områder mellem håndværkerne og drift på projektet Ajourføring af kontrolprocedure (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre kontrolproceduren i forhold til ovennævnte nye afgrænsninger og særlige risici. Kontrolproceduren skal sikre at sikkerhedsforanstaltningerne i fælles områder, arbejder med særlige risici og de tekniske installationer altid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Kontrolproceduren skal beskrive hvilken entreprenør der har ansvaret i hvilken tidsperiode for opstilling, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder. Specielle krav til fremgangsmåder samt til dokumentation af den gennemførte kontrol skal også anføres. En tilsvarende kontrolprocedure skal foreligge for de tekniske installationer. Kontrolproceduren skal også beskrive hvordan entreprenøren skal gennemføre kontrol med Side 26 af 54

27 arbejder med særlige farer og risici samt hvordan den udførte kontrol skal dokumenteres Beredskabsforhold Sikkerhedskoordinatoren skal gennemføre løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. Det er endvidere sikkerhedskoordinatorens ansvar at sådanne planer bliver udarbejdet for de arbejdsprocesser og arbejdsmiljøforhold, hvor det kræves. De nærmere detaljer i løsningen af denne opgave aftales med bygherre. Sikkerhedskoordinatoren skal altid sikre, at der er de nødvendige og frie flugtveje fra alle arbejdsområder på byggepladsen, herunder arbejder i udgravninger, krybekældre, kældre generelt, arbejder på højere etager, arbejder i stueplan med få vinduer og døre og arbejdsområder og flugtveje fælles med brugere Koordination af projektændringer Efter aftale med bygherre skal sikkerhedskoordinatoren ved projektændringer koordinere disse med de projekterende eller projekteringsledelsen. Sikkerhedskoordinatoren skal på vegne af bygherren sikre, at projektændringerne indarbejdes i projektet af de projekterende og at arbejdsmiljøpligterne for projekterende opfyldes jf. punkt 2, 3 og 4. Sikkerhedskoordinatoren skal også sikre, at bygherrens arbejdsmiljøpligter i udførelsesfasen opfyldes jf. punkt Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne Sikkerhedskoordinatoren skal afgrænse og koordinere arbejder med særlige farer. Sikkerhedskoordinatoren kan f.eks. granske entreprenørernes APV eller anden skriftlig vurdering. Sikkerhedskoordinatoren vurderer om den enkelte entreprenørs arbejder har betydning for sikkerhed og sundhed i fælles områder og hvilke fælles sikkerhedsforanstaltninger der er behov for. Efter behov skal sikkerhedskoordinatoren indarbejde entreprenørernes APV eller skriftlige vurderinger i PSS Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen Sikkerhedskoordinatoren skal løbende sikre sig at kontrolproceduren følges. Sikkerhedskoordinatoren skal eksempelvis kontrollere entreprenørernes dokumentation for sikkerhedsrunderinger, der er gennemført på byggepladsen og arbejdsprocesserne udføres efter de sikkerhedsmæssige forskrifter. Dette gælder ikke på små og mellemstore byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren kontrollerer også at der er en forsvarlig afvikling af trafikken ved vej-arbejder og ved byggerier med transportveje på offentlige arealer samt at skilte- og afmærkningsplanen følges Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer Sikkerhedskoordinatoren skal vurdere brugen af farlige stoffer og materialer i fælles områder. Er der f.eks. sikkerheds- og sundhedsproblemer som følge af træ støv fra mørkt træ, store mængder af træ støv fra lyst træ, dampe, spredning af partikler og kvartsstøv eller brug af meget farlige stoffer skal sikkerhedskoordinatoren sikre at entreprenørerne etablerer de(n) nødvendige ventilation, damp- eller støvtæt inddækning, andre afværgeforanstaltninger og afgrænsning af brugen af de farevoldende stoffer. Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med bygherre indsamle entreprenørernes datablade til brug i tilfælde af spild eller ulykker Koordineringsmøder med bygherrens driftsorganisation Sikkerhedskoordinatoren skal efter aftale med bygherre løbende koordinere med bygherrens driftsorganisation - især hvis det er nødvendigt at projektet gennemføres med en uforstyrret drift uden unødvendige stop eller standsning af byggeriet eller driften Kontrol af entreprenørens arbejdsmiljøpligter Sikkerhedskoordinatoren skal kontrollere at entreprenørens egne arbejdsmiljøpligter bliver overholdt. Det inkluderer: Der udarbejdes pladsspecifikke APV og handlingsplaner. Der gennemføres arbejdsmiljøinstruktion af beskæftigede på byggepladsen. Der foreligger sikkerhedsprocedure for farlige aktiviteter. Det sikres at tekniske hjælpemidler, udstyr og maskiner er i forsvarlig stand. Farlige maskiner og værktøjer håndteres forsvarligt, herunder at nødvendige personlige værnemidler bruges konsekvent. Side 27 af 54

28 Entreprenørernes sikkerhedsgrupper på byggepladsen får den nødvendige tid til at løse deres arbejdsmiljømæssige opgaver Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet Sikkerhedskoordinatoren skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet når bygherrens pligter er gældende og når: arbejdets forventede varighed overstiger 30 arbejdsdage og mindst 20 beskæftigede samtidig eller hvis den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage. 5.3 Andre ydelser i udførelsesfasen Koordinering med fagtilsyn og byggeledelse Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med bygherren løbende informere fagtilsyn og byggeledelse om sikkerhedsarbejdet. Sikkerhedskoordinatoren kan efter behov deltage i byggemøder eller/og fag tilsynsmøder Beredskabschef Sikkerhedskoordinatoren kan udnævnes af bygherre til beredskabschef på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren kan (evt. i samarbejde med bygherre) vurdere om der er behov for samordning af beredskabsplaner, beredskabsprocedurer, evakueringsplaner og beredskabsøvelser, hvor der er fælles områder med brugere Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale løbende vurdere om bygherrens arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål bliver opfyldt Sikkerhedsrunderinger Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med bygherre gennemføre særlige sikkerhedsrunderinger på projektet og dokumentere dette i et notat eller skema. Efter aftale med bygherre kan sikkerhedskoordinator på mellemstore og små byggepladser, gennemføre regelmæssige sikkerhedsrunderinger. Dette dokumenteres i notater eller skema. 5.4 Afklaring af ydelser i udførelsesfasen Træf aftale om varetagelse af bygherre arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinatorens opgaver samt andre ydelser i udførelsesfasen. Præciser omfang, planlagt forbrug af timer og indholdet i andre ydelser ved at bruge bilag Andre ydelser Rådgivere, projekteringsledere, projekteringsledelser, projekterende og sikkerhedskoordinatorer kan efter forudgående aftale med bygherre levere andre ydelser. De kan også på bygherrens vegne foranledige at de leveres af andre. Omfanget kan præciseres yderligere udover denne vejledning. 6.1 Rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter Ingen lovpligtige arbejdsmiljøopgaver. 6.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Ingen lovpligtige arbejdsmiljøopgaver. 6.3 Andre ydelser Beskrivelse af entreprenørens generelle arbejdsmiljøpligter Beskrivelsen bør indeholde entreprenørernes ansvar for overholdelse af arbejdsmiljøloven med bekendtgørelser og anvisninger samt for at alt udstyr og maskiner er i forsvarlig og lovlig stand. Dette såvel i fælles områder, som i entreprenørens eget arbejdsområde. Beskrivelsen bør indeholde en konkret anvisning for hver af de identificerede risici for ulykker, farlige aktiviteter, sundhedsskadelige belastninger eller andre særlige vanskeligheder. Beskrivelsen bør indarbejdes i udbudsmaterialet så entreprenørerne har mulighed for at inddrage oplysningerne i deres tilrettelæggelse, planlægning og udførelse af arbejdet. Beskrivelsen kan også omfatte, at entreprenørerne skal udarbejde metodebeskrivelser af sikkerhedsmæssige forhold og de forebyggende tiltag entreprenøren påtænker at gennemføre for at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig udførelse. Beskrivelsen bør forklare hvordan entreprenørerne skal instruere deres ansatte og beskæftigede om byggepladsens sikkerheds- og sundhedsforhold, herunder indretning af byggepladsen, PSS, brug af Side 28 af 54

29 personlige værnemidler og forhold på byggepladsen samt referater fra sikkerhedsmøder. Beskrivelsen bør give alle sikkerhedsgrupper på byggepladsen tid til at løse deres arbejdsmiljømæssige opgaver, herunder at: - Kontrollere at arbejdsforhold og processer er fuldt forsvarlige. - Kontrollere at maskiner, redskaber, stoffer og materialer anvendes forsvarligt. - Orientere om sikkerhedsbestemmelser. - Deltage i undersøgelser af ulykker og tilløb til ulykker. - Deltage i planlægning af nye og ændrede arbejdsforhold og processer. - Imødegå risici og indberette afvigende forhold til de ansvarlige Anmeldelse til Arbejdstilsynet. Rådgiveren kan efter aftale med bygherren anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet når der kun er en arbejdsgiver og arbejdet forventes at vare mere end 30 arbejdsdage og involvere mindst 20 beskæftigede samtidig. Anmeldelse kan også ske hvis den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage Logistikkoordinering og logistikplan Sikkerhedskoordinatoren kan udarbejde en logistikplan. En sådan plan kan omfatte styring af logistik for byggematerialer, bemanding samt tidsplan for brug af materiel. Planen kan bane vej for en effektiv byggeproces. Koordinering af tekniske hjælpemidler Sikkerhedskoordinatoren kan ved sikkerhedsmøder - udover de normale pligter med afgrænsning af fælles områder - koordinere brugen af tekniske hjælpemidler (herunder kraner, mobilkraner, lifte, hejse og teleskoplæssere) mellem de enkelte entreprenører. Detaljeret logistikplan Sikkerhedskoordinatoren kan udarbejde en detaljeret logistikplan som indeholder følgende: - Entreprenør. - Aktivitet. - Varighed. - Start- og sluttidspunkt. Sikkerhedskoordinatoren kan fastlægge hvilke forudsætninger der skal være opfyldt før entreprenørerne kan gå i gang: - Godkendelser. - Forudgående entrepriser/aktiviteter. - Materiel. - Mandskab. - Materialer. - Bestilling og levering. - Lagerplads. - Arbejdsmiljø. - Bemærkninger. Logistikmøder og sikkerhedsmøder Sikkerhedskoordinatoren kan efter behov gennemføre logistikmøder med de implicerede entreprenører. På mødet planlægges ovennævnte logistikforudsætninger. Sikkerhedskoordinatoren følger løbende op på at planen følges og forudsætningerne holder. På sikkerhedsmøderne vurderer sikkerhedskoordinatoren i samarbejde med entreprenørerne om der er behov for at korrigere forudsætningerne. Vurderingen rækker 5-6 uger frem Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med bygherren udarbejde enkle og informative præsentationer af dele af PSS, byggepladsplaner og tidsplaner. Præsentationerne kan styrke forebyggelse og holdningsbearbejdning på byggepladsen. Som eksempler kan nævnes: - Overskuelige og ajourførte byggepladsplaner i A3-format til udlevering på sikkerhedsmøderne til ophængning i mandskabsskure ugers tidsplaner med angivelse af arbejder med særlige farer og risici til ophængning i mandskabsskure. - Samlet præsentation af sikkerhedsforanstaltninger til ophængning i mandskabsskure. - Samling af tekst og bilag fra PSS i A2 eller A1 format Holdningsbearbejdning på byggepladsen Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med bygherren tage initiativ til forebyggelse af ulykker og sundhedsskadelige belastninger samt til holdningsbearbejdning på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren kan f.eks.: A. Udarbejde informationsmateriale. B. Iværksætte kampagner og/eller arbejdsmiljøkonkurrencer. C. Etablere byggepladstavler med relevant arbejdsmiljømateriale, herunder beredskabsplaner, byggepladsplaner, billeder med gode og dårlige arbejdsmiljøforhold. Side 29 af 54

30 D. Udsende nyhedsbreve om sikkerhedsarbejdet på byggepladsen. E. Uddele bøder for manglende fremmøde til sikkerhedsmøder og instruktion af beskæftigede på 1000 kroner/gang/person. F. Uddele bøder for manglende brug af personlige værnemidler. G. Bruge trusler om bortvisning af beskæftigede som bryder de fastlagte sikkerhedsregler Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet Sikkerhedskoordinatoren kan afholde arbejdsmiljøseminarer med entreprenører, projekterende, bygherre, rådgivere og andre relevante aktører. Seminarets mål er at skabe en fælles holdning til sikkerheds- og sundhedsarbejdet hos alle involverede aktører. Arbejdsmiljøseminaret kan tage udgangspunkt i følgende: - Bygherrens arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål for projektet. - PSS, byggepladsplan(er) og tidsplaner. - Kontrolprocedurer og sikkerhedsrunderinger. - Krav til sikkerheds- og sundhedsarbejdet. - Deltagelse i sikkerhedsmøder. - Instruktion af beskæftigede. - Forebyggelse af ulykker og sundhedsskadelige belastninger Arbejdsmiljøledelse for byggeriet Rådgiveren kan gennemføre arbejdsmiljøledelse af et byggeri ved anvendelse af et styresystem for alle byggeriets faser som også specificerer kravene til dokumentation. Det omfatter udarbejdelse af et styresystem, implementering i alle byggeriets faser, en intern kontrol samt ekstern audit af at systemet fungerer. Arbejdsmiljøledelsessystemet kan opbygges efter OHSAS 1800 eller andre arbejdsmiljøledelsessystemer. Hvis bygherren ønsker arbejdsmiljøledelse af sit byggeri præciseres de enkelte ydelser i bilag 1. Arbejdsmiljøledelse kan omfatte: 1. Arbejdsmiljøstrategi for bygherre inkl. arbejdsmiljøpolitik, arbejdsmiljø mål og fastsættelse af kompetencekrav til eksterne aktører. 2. Præcis overdragelse af bygherre arbejdsmiljøpligter til eksterne aktører. 3. Krav til arbejdsmiljørigtig projektering og planlægning, herunder overholdelse af rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter. 4. Inddragelse af brugergrupper, miljørigtig projektering, forundersøgelser, risikoanalyser og arbejdsmiljøvurderinger af projektet samt effektiv afgrænsning af sikkerhed i fælles områder. 5. Krav til planlægning, indhold i PSS og udbud, herunder indretning af byggeplads og tidsplanlægning. 6. Krav til arbejdsmiljørigtig udførelse, herunder sikkerhedsmøder, sikkerhedskoordinering, løbende ajourføring af PSS, byggepladsplaner, sikkerhedskoordinatorens opgaver, projektgennemgangsmøder. 7. Opfølgning og kontrol, herunder sikkerhedsrunderinger på byggepladsen, kontrol af entreprenører og ekstern audit af systemet. 8. Evaluering af byggeprocessen Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi Det er en stor fordel for bygherre at have en overordnet strategi for arbejdsmiljøarbejdet. Rådgiveren kan udarbejde en strategi, der består af en overordnet og synlig arbejdsmiljøpolitik, specifikke arbejdsmiljø mål, krav til aktører, rådgivere, projekterende, udførende og sikkerhedskoordinator. Strategien kan også fastlægge krav til indholdet i bygge- eller konkurrenceprogrammer. Rådgiveren kan udarbejde strategien, så den viser alle samarbejdsparter at bygherre vil have styr på arbejdsmiljøet og sikkerheden ved sit byggeri. Rådgiveren kan også beskrive, hvordan bygherre i alle byggeriets faser vil overdrage sine arbejdsmiljøpligter på en hensigtsmæssig måde. Så er det klart for alle hvem der udfører disse arbejdsmiljøpligter i både projekterings-, planlægnings- og udførelsesfasen Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre Rådgiveren kan udarbejde en overordnet arbejdsmiljøpolitik for bygherre. Arbejdsmiljøpolitikken bør give alle aktører et indblik i hvilken betydning arbejdsmiljøet har for bygherre. Den bør som minimum indeholde krav om: At gældende arbejdsmiljølovgivning skal overholdes på alle bygherrens projekter og byggepladser. Side 30 af 54

31 At projekterende og rådgivere skal leve op til deres forpligtelser. At leverandører og udførende skal leve op til deres forpligtelser. At arbejdsmiljøet for de kommende brugere vil blive optimalt. Rådgiveren bør angive en specifik arbejdsmiljøpolitik i byggeprogram, udbudsmaterialer og grundlaget for PSS Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljømål for projektet Rådgiveren kan til hvert projekt formulere konkrete arbejdsmiljø mål. Arbejdsmiljø målene fastsættes ud fra de konkrete arbejdsmiljøproblemer der forventes at kunne opstå ved projektet. Arbejdsmiljø målene bør være målbare. Rådgiveren bør sikre at bygherrens overordnede arbejdsmiljøpolitik hænger sammen med de fastlagte arbejdsmiljø mål. Rådgiveren kan indarbejde arbejdsmiljø målene i byggeprogram og grundlag for PSS Arbejdsmiljøkontrol Arbejdsmiljøkontrol af hvem Rådgiveren kan efter aftale med bygherren gennemføre en uvildig arbejdsmiljøkontrol af de involverede aktører samt af projektgrundlaget: - Rådgiveres arbejdsmiljøpligter jf Byggeprogrammets beskrivelser af Arbejdsmiljø forhold jf Projekteringsledelsens pligter og sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen jf. 2, 3 og 4. - Projekterendes pligter jf.3 og 4. - Udbudsmaterialet jf Bygherrens overdragede pligter jf. 1,2,3, 4 og 5. - Sikkerhedskoordinatorens opgaver jf De fysiske arbejdsforhold på byggepladsen. - Andre ydelser jf Metoder til arbejdsmiljøkontrol Rådgiveren kan gennemføre arbejdsmiljøkontrollen som: - Stikprøve. - Som gennemgang af væsentlige Arbejdsmiljøforhold. - En total granskning af alle pligter. Rådgiveren kan kontrollere arbejdsmiljøet ved interview, sikkerhedsrunderinger, gennemgang af dokumentation samt ved opfølgning på mangler fra tidligere arbejdsmiljøkontroller. Rådgiveren bør udarbejde en check liste for hver type arbejdsmiljøkontrol. Rådgiveren bør vedlægge dokumentation for afvigelser såfremt det er muligt (f.eks. billeder, referencer til PSS og lignende). Dokumentation Rådgiveren bør udarbejde en rapport, som indeholder i hvert fald: Check listen. Resultaterne af arbejdsmiljøkontrollen. Forslag til forbedringer for de enkelte arbejdsmiljøforhold. En samlet overordnet handlingsplan hvis der er flere væsentlige mangler i arbejdsmiljøarbejdet. Rådgiveren kan bistå bygherren i overholdelse af hans arbejdsmiljøpligter. Det omfatter kontrol af sikkerhedskoordinering i både projekterings- og udførelsesfasen, projekterende opfyldelse af sine arbejdsmiljøpligter samt andre kontraktkrav. Rådgiveren bør udarbejde en kontrolplan. Planen skal beskrive hvilke aktører der skal kontrolleres, metoder for kontrollen og rapportering af resultaterne. Det bør aftales med bygherre, hvordan og hvem der skal håndtere eventuelle afvigelser fundet ved kontrollen. Opfølgning på afvigelser og mangler Rådgiveren kan aftale med bygherre at rådgiveren følger op på mangler og afvigelser. Rådgiveren sikrer at manglerne og afvigelserne bliver rettet tilfredsstillende og i overensstemmelse med de gældende arbejdsmiljøregler og kontraktkrav Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser Rådgiveren eller den projekterende kan efter aftale med bygherren planlægge, udføre, analysere og rapportere tekniske undersøgelser, miljø- og arbejdsmiljøtekniske undersøgelser. Der kan være tale om følgende tekniske undersøgelser: 1. Forekomster af giftdepoter, forurening i jord, i byggefelter og under bygninger. 2. Asbestregistrering ( bygherrens pligt ). 3. Forekomster af PCB, epoxy- og isocyanatholdige bygningsdele. 4. Forekomster af kræftfremkaldende stoffer i bygninger, herunder tjærebehandlet træ. 5. Forekomster af skimmelsvampe og råd i konstruktioner og bygningsdele. 6. Forekomster af efterladenskaber fra fugle og dyr (duer, rotter og lignende). Side 31 af 54

32 7. Arbejde med eller i nærheden af spildevand, der kan indeholde vira, sygdomsfremkaldende bakterier og svampe. 8. Forekomster af gamle isoleringsmaterialer, der kan være kræftfremkaldende. 9. Forekomster af malede bygningsdele med blyholdig maling eller andre bygningsdele med blyindhold. 10. Andre sundhedsskadelige forekomster. 11. Bærende konstruktioners stabilitet. 12. Fundamenters og jordbunds bæreevne, herunder også i udgravninger. 13. Lofts- og arbejdshøjder. 14. Tekniske undersøgelser i krybekældre. 15. Tekniske undersøgelser i snævre rum og skunk rum. 16. Risiko for nedstyrtende bygningsdele. 17. Bæreevne i tage. 18. Brandskader på bygninger og bygningsdele. 19. Skjulte installationer i jord og bygninger. 20. Andre farlige og sundhedsskadelige dele af bygninger og bygningsdele. 6.4 Afklaring af ydelser I samarbejde med bygherren fastlægges omfanget af andre ydelser som rådgiver skal levere. Det nærmere omfang og det planlagte forbrug af arbejdstimer kan specificeres ved brug af bilag 1. Indarbejdelse i projektet Projekteringsledelsen og de projekterende skal indarbejde resultaterne fra undersøgelserne i projektet Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen Rådgiveren kan efter aftale med bygherren udarbejde tilpassede ydelsesbeskrivelser og vejledninger for arbejdsmiljørådgivning til projekterende og rådgivere, totalrådgivere, totalentreprenører og sikkerhedskoordinatorer. Vejledningerne skal sikre, at de arbejdsmiljøpligter som bygherren ønsker overdraget bliver beskrevet tydeligt. De skal endvidere beskrive de projekterende, rådgivendes og sikkerhedskoordinatorens arbejdsmiljøpligter tydeligt Skilte- og afmærkningsplaner Rådgiveren eller den projekterende kan tilbyde at udarbejde en afmærknings- og skilteplan for bygherren eller entreprenøren, hvor de har pligt til at udarbejde denne. Side 32 af 54

33 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger 1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering 1.1 Rådgiverens arbejdsmiljøpligter Rådgivning om bygherrens arbejdsmiljøpligter X Forundersøgelser og tilstandsvurderinger X Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet X 1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Planlægning af overdragelse af AS arbejdsmiljøpligter 1.3 Andre ydelser Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende Afgrænsning af projekteringsansvar Tilvalg til byggeprogram Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø 1.4 Afklaring af ydelser Sum 2. Projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter X Tilsyn med projekterende X Afklaring ved delt rådgivning X Afklaring ved underrådgivning X Afklaring ved andre genstande X Side 33 af 54

34 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder 2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter 2.3 Andre ydelser Deltagelse i projekteringsmøder Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold 2.4 Afklaring af ydelser Sum 3.0 Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering 3.1 Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering X Brug af tekniske hjælpemidler X Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer X Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet X Generelle forebyggelsesprincipper X Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering X Projekterendes oplysningspligter X Granskning af projekt X Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste X Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet X Reparations- og vedligeholdelsesplan X Beskrivelse og liste X Side 34 af 54

35 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger 3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinering under projekteringen Identifikation af fælles områder Indretning af bygge- og anlægspladsen Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder Medvirken til et godt arbejdsmiljø Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal Skilte- og afmærkningsplaner i PSS Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter Angivelse af forebyggende foranstaltninger 3.3 Andre ydelser Supplerende beskrivelser og angivelser 3.4 Afklaring af ydelser Sum 4. Projekt- og udbudsmateriale 4.1 Krav til arbejdsmiljø i udbudsmaterialet X Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed X 4.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Grundlag for PSS Side 35 af 54

36 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger Beskrivelse af specifikke retningslinjer for entreprenørerne 4.3 Andre ydelser til udbudsmaterialet 4.4 Afklaring af ydelser Sum 5. Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering 5.1 Rådgiveres og projekterendes arbejdsmiljøpligter X 5.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter Udpegning af sikkerhedskoordinator Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter Kvalifikationer og kompetencer Sikkerhedskoordinatorens opgaver Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder Aftaler om afgrænsning Løbende afgrænsning Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS Sikkerhedsmøder Sikkerhedskoordinering Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan Ajourføring af kontrolprocedure Side 36 af 54

37 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) Beredskabsforhold Koordination af projektændringer Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer Koordineringsmøder med AS` driftsorganisation Kontrol og granskning af entreprenørernes dokumentation Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet 5.3 Andre ydelser i udførelsesfasen Koordinering med fag tilsyn og byggeledelse Beredskabschef Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål Sikkerhedsrunderinger 5.4 Afklaring af ydelser i udførelsesfasen Sum 6. Andre ydelser 6.1 Rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter 6.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter 6.3 Andre ydelser Beskrivelse af entreprenørens generelle Side 37 af 54

38 Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. Punkt Beskrivelse af ydelser X.1 Lovpligtigt for Rådgivere / projekterende X.2 Lovpligtigt for bygherre og overdraget til rådgiver / projekterende sæt X X.3 Andre ydelser (tilvalg sæt X) Planlagt forbrug Aktuelt forbrug Bemærkninger, afklaringer, præciseringer, særlige forudsætninger arbejdsmiljøpligter Anmeldelse til Arbejdstilsynet Logistikkoordinering og logistikplan Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner Holdningsbearbejdning på byggepladsen Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet Arbejdsmiljøledelse for byggeriet Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljø mål for projektet Arbejdsmiljøkontrol Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen Skilte- og afmærkningsplaner 6.4 Afklaring af ydelser Sum SUM total Side 38 af 54

39 Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov). Ydelser for arbejdsmiljørådgivning 1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering 2. Projekteringsledelse 3. Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering 4. Projekt- og udbudsmaterialer Lovpligtigt for rådgivere/ projekterende - Rådgivning om bygherrens arbejdsmiljøpligter - Forundersøgelser og tilstandsvurderinger - Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet - Tilsyn med projekterende - Afklaring ved delt rådgivning - Afklaring ved underrådgivning - Afklaring ved andre genstande - Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder - Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering - Brug af tekniske hjælpemidler - Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer - Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet - Generelle forebyggelsesprincipper - Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering - Projekterendes oplysningspligter - Granskning af projekt - Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste - Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften af ved projektet - Reparations- og vedligeholdelsesplan - Beskrivelse og liste - Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed Lovpligtigt for bygherren og overdraget til rådgivere/ projekterende - Planlægning af overdragelse af bygherrens Andre ydelser - Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende - Afgrænsning af projekteringsansvar - Tilvalg til byggeprogram - Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen - Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø - - Deltagelse i projekteringsmøder - Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold - Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter - Kvalifikationer og kompetencer - Sikkerhedskoordinering under projekteringen - Identifikation af fælles områder - Indretning af bygge- og anlægspladsen - Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet - Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder - Medvirken til et godt arbejdsmiljø - Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal - Skilte- og afmærkningsplaner i PSS - Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter - Angivelse af forebyggende foranstaltninger - Grundlag for PSS - Beskrivelse af specifikke retningslinjer for entreprenørerne - Supplerende beskrivelser og angivelser 5. Udførelses- - Udpegning af sikkerhedskoordinator - Koordinering med fag tilsyn og byggeledelse - Side 39 af 54

40 Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov). Ydelser for arbejdsmiljørådgivning fasen og sikkerhedskoordinering Lovpligtigt for rådgivere/ projekterende Lovpligtigt for bygherren og overdraget til rådgivere/ projekterende - Opfyldelse af bygherrens` arbejdsmiljøpligter - Kvalifikationer og kompetencer - Sikkerhedskoordinatorens opgaver - Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder - Aftaler om afgrænsning - Løbende afgrænsning - Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed - Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS - Sikkerhedsmøder - Sikkerhedskoordinering - Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan - Ajourføring af kontrolprocedure (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) - Beredskabsforhold - Koordination af projektændringer - Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne - Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen - Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer - Koordineringsmøder med AS` driftsorganisation - Kontrol og granskning af entreprenørernes dokumentation - Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet Andre ydelser - Beredskabschef - Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål - Sikkerhedsrunderinger Side 40 af 54

41 Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov). Ydelser for arbejdsmiljørådgivning Lovpligtigt for rådgivere/ projekterende Lovpligtigt for bygherren og overdraget til rådgivere/ projekterende Andre ydelser 6. Andre ydelser Beskrivelse af entreprenørens generelle arbejdsmiljøpligter - Anmeldelse til Arbejdstilsynet - Logistikkoordinering og logistikplan - Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner - Holdningsbearbejdning på byggepladsen - Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet - Arbejdsmiljøledelse for byggeriet - Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi - Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for AS - Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljø mål for projektet. - Arbejdsmiljøkontrol - Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser - Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen - Skilte- og afmærkningsplaner Side 41 af 54

42 Bilag 3: Eksempel på check liste for forundersøgelser og tilstandsvurderinger Registrering af eksisterende bygning og areal forundersøgelse Tilstandsvurdering af ejendom Bærende konstruktioners stabilitet Afsnit i Beskrivelse Inddraget af (initialer) KS (initialer) KS Dato Fundamenter og kældre: - Sundhedsskadelige efterladenskaber fra dyr og mennesker. - Fundamenters og jordbunds bæreevne. - Overfladebehandlingens indhold af sundhedsskadelige stoffer. - Loftshøjde i kælderrum. - Råd og svamp. Ydervægge: - Skjulte installationer. - Asbestholdige materialer. - Overfladebehandlingens indhold af sundhedsskadelige stoffer. - Risiko for nedstyrtning af gesimser mv. - Råd og svamp. Vinduer og udvendigt træværk: - Overfladebehandlingens indhold af sundhedsskadelige stoffer. - Råd og svamp. Tage: - Stenkulstjære i behandlet træ. - Asbestholdige materialer. - Sundhedsskadelige efterladenskaber fra dyr og mennesker. - Råd og svamp. - Bæreevne og stabilitet. Installationer: - Asbestholdig isolering. - Krybekældre og trange rum. Indvendige bygningsdele: - Asbestholdige materialer. - Overfladebehandlingens indhold af sundhedsskadelige stoffer. - Råd og svamp. Side 42 af 54

43 Omfang af eventuel brandskade. Kortlægning af grundens arealer Forureninger af grunden. Giftdepoter på grunden. Gamle installationer på grunden. Strømførende installationer på grunden. Andre forsyningsinstallationer på grunden. Nedbrydning og statik Oplysning om sundhedsskadelige eller uhygiejniske efterladenskaber fra dyr og mennesker. Oplysning om statikken i dårlige bygningsdele. Oplysning om forekomsten af indskuds ler. Oplysning om forekomsten og omfanget af indvendig asbest. Oplysning om forekomsten og omfanget af udvendig asbest. Nedbrydningens tidsmæssige placering i forhold til genopbygningsopgaver. Statikken beregnet og angivet i den tilbageblivende del af bygningen. Afsnit i beskrivelse Inddraget af (initialer) KS (initialer) KS Dato Tidsplan Der er taget hensyn til/afsat tid til: Afsnit i beskrivelse Asbestsanering. Nedbrydning (bør ikke foregå samtidig med andre arbejdsopgaver). Krybekældre/ingeniørgange: Mulighed for frit lagte rum. Tidsbegrænset arbejde i lukkede rum. Afrensning af facader bør ikke foregå samtidig med: Højtryksspuling. Sandblæsning Laserafrensning. Brug af skrappe kemiske Inddraget af (initialer) KS (initialer) KS Dato Side 43 af 54

44 afrensningsmidler. Arbejdet bør ikke foregå over hovedhøjde ved efterisolering af facader. Arbejdet bør ikke foregå over hovedhøjde ved efterisolering af tag. Tidsbegrænsning af arbejde i trange rum ved isolering af tag rum. Hensigtsmæssig tidsfølge ved færdiggørelsesarbejder. Slibning af gulve bør ikke foregå samtidig med andre arbejdsopgaver. VVS- og elinstallationer: Støvende arbejde ikke samtidig med andre arbejdsopgaver. Installationsarbejder foretages når der er bedst mulige pladsforhold. Vinterinddækning af åbninger i mur mv. Hensyn til beboere i ejendommen og/eller virksomheder i drift. Genopbygning Person løftere Afsnit i beskrivelse Oplysning om person løfter type hvis personløfter forudsættes anvendt. Bygningens (facadens) bæreevne i forhold til person løfterens evt. befæstigelser. Kælder Oplysning om eksisterende krybekældre/ingeniørgange: Rummets højde/bredde. Adgangsforhold. Arbejdets omfang. Behov for vagtmand. Evakuerings- og beredskabsplan. Oplysning om særlig ventilation hvis der er behov herfor. Afsat plads til teknisk transport. Statik. Understøbning: Mulighed for gode Inddraget af (initialer) KS (initialer) KS Dato Side 44 af 54

45 arbejdsstillinger. Mulighed for tekniske hjælpemidler. Facader Oplysning om skjulte installationer. Opmærksomhed om skjulte installationer. Tidsplanen tager hensyn til støvende og støjende arbejder. Afrensning af facader: Substitutionsovervejelser om produkter og metoder. Hensyn til bevaringsværdige dele. Skånsom metode ved asbestholdige overflader. Altaner, sålbænke, murkroner: Substitutionsovervejelser om grunder. Substitutionsovervejelser om top lag. Efterisolering: Mindst muligt støvende produkt. Ikke arbejde over hovedhøjde. Maling udvendigt: Afrensning af overflader uden at genere andre arbejdsopgaver. Substitutionsovervejelser om malerprodukter. Sandblæsning: Uden at genere andre arbejdsopgaver. Mulighed for hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Vinduer, porte og yderdøre Renovering af gamle vinduer mv.: Oplysning om eksisterende sundhedsskadelige malingrester. Uden at genere andre arbejdsopgaver. Substitutionsovervejelser om afrensningsmetode. Udskiftning af vinduer mv.: Hensyn til mulighederne for fremtidig pudsning og vedligehold. Gode adgangsforhold til indbygningssted. Mulighed for brug af løftegrej til transport og montage. Side 45 af 54

46 Mulighed for brug af færdigbehandlede komponenter. Tag Asbestholdig tagbeklædning: Skånsom afrensning. Skånsom nedtagning/oplagring inden deponering. Tag stillads. Trykimprægneret træ. Udskiftning af tag: Oplysning om bæredygtigt underlag. Oplysning om dyre efterladenskaber. Behov for midlertidig afstivning. Mulighed for løftegrej til spær, plader mv. Isolering: Mindst muligt støvende produkt. Isolering foretages inden taget lukkes. Færdiggørelsesarbejder Hensigtsmæssig placering i tid af de enkelte arbejdsopgaver. Nedbrydning samtidig med genopbygning: Støv- og støjsvage nedbrydningsmetoder. Hensigtsmæssige indvendige adgangs- og transportveje. Flugtveje, beredskab mv.: Særligt behov for brandslukningsudstyr. Særligt behov for flugtveje. Gulve: Mulighed for brug af færdigbehandlede nye materialer. Overvejelser om substitutionsmuligheder for maling, lak, gulv lim mv. Slibning kan ske uden at genere andre arbejdsopgaver. Maling indvendigt: Overvejelser om substitutionsmuligheder for maling, fugemidler, klæbere. Tørmørtel / betonprodukter: Hensigtsmæssig blandeplads. Mulighed for lukket system. Mulighed for mekanisk Side 46 af 54

47 ventilation. Vinterinddækning: Inddækning af åbninger i mur mv. i vinterhalvåret. VVS- og el-installationer: Mulighed for brug af løftegrej til transport og montage. Hensyn til trange arbejdsforhold. Side 47 af 54

48 Bilag 4A: Check liste risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering A: Særlig fare og risiko for alvorlige arbejdsulykker 1. Arbejder i højder over 2 meter eller med særlig fare for nedstyrtning og gennemstyrtning samt muligheder for tab af materialer og værktøj. 2. Gravearbejde og arbejde i dybe udgravninger under 1,7 meter. 3. Arbejde med farlige stoffer og materialer, som forurenet jord, asbest, epoxy, kræftfremkaldende stoffer, gammel isolering, blyholdig maling med flere. 4. Arbejde i nærheden af højspænding. 5. Arbejde i nærheden af vand, sø, havn, vandløb. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt arbejder efter kloakbekendtgørelsen. 7. Montering og demontering af tunge betonelementer og andre tunge elementer. 8. Arbejde i trykkammer, med sprængstoffer og ioniserende stråling. B: Særlige risici og sundhedsskadelige belastninger 9. Arbejde i snævre rum, krybekældre, ingeniørgange og lignende. 10. Arbejde i svært tilgængelige rum, skunk rum og lignende. 11. Arbejde der medfører påvirkninger fra støv, støj og vibrationer. 12. Arbejde under uhygiejniske forhold, efterladenskaber fra fugle og dyr, risiko for kontakt med svampe, rensningsanlæg eller andre steder med smittefare fra virus og bakterier. 13. Arbejde med risiko for statisk elektricitet. 14. Særlige forhold i projektet som indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v. 15. Aktiviteter med mulighed for støjgener, vibrations gener, afgivelse af lugte eller gasser som kan genere, støvfremkaldende aktiviteter og lignende. 16. Arbejdsprocesser der medfører tunge manuelle løft af materialer og udstyr og lignende, hvor der skal bruges tekniske hjælpemidler. 17. Arbejdsprocesser der medfører uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. C: Aktiviteter i fælles områder 18. Fysiske, geografiske eller tidsmæssige fælles områder mellem 2 fag eller arbejdsgivere, hvor der er behov for sikkerhedskoordinering og afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger. 19. Arbejdsprocesser med særlige risici som nødvendigvis skal gennemføres i områder, som samtidig skal være færdsels- eller opholdsområde for andre. 20. Kritiske aktiviteter i forhold til naboer, beboere, patienter, driftsfølsomme aktiviteter på byggepladsen, herunder sygehuse, institutioner, plejehjem, gymnasier, m.fl., hvor der skal tages særlige miljø- og arbejdsmiljøhensyn. D: Særlige forhold som har indflydelse på arbejdsmiljøet 21. Tids kritiske arbejdsprocesser med behov for særlige arbejdsmiljøforanstaltninger og koordinering. 22. Særlige forhold i projektets omgivelser, f.eks. trafik eller andre byggeprojekter, der grænser op til dette projekt. 23. Særlige risici som følge af eksisterende forhold på arealet/i bygningen såsom installationer i jorden, giftdepoter og lignende. 24. Kritiske arbejdsprocesser som indebærer risiko for brand eller miljøuheld i et sådant omfang, at det resulterer i at der er pligt til etablering af særlige beredskabsforanstaltninger, herunder flugtveje, nød belysning m.v Særlige konstruktioner eller arbejdsoperationer med fare for sammenstyrtning eller kollaps eller lignende som kræver afspærring af arbejdsområdet. Side 48 af 54

49 Bilag 4B: Skema til risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering RISIKOANALYSE- OG ARBEJDSMILJØVURDERING OG FÆLLES OMRÅDER FOR.. Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning Byggeaktivitet opdelt i etaper Entreprise A: Særlige farer og risiko for alvorlige ulykker B: Særlige risici og sundhedsskadelige belastninger C: Fælles områder D: Særlige forhold med indflydelse på arbejdsmiljøet Forebyggende Initiativer (entreprenør) Metode / beskrivelse projekterende Afgrænsning og ansvar for fælles områder Side 49 af 54

50 Bilag 4C: Eksempel på risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering for tagrenovering Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning Byggeaktivitet opdelt i etaper Entreprise A: Særlige farer og risiko for alvorlige ulykker B. Særlige risici og sundhedsskadelige belastninger C: Fælles områder D: Særlige forhold med indflydelse på arbejdsmiljøet Forebyggende Initiativer (entreprenør) Metode /beskrivelse (rådgiver) Afgrænsning og ansvar for fælles områder Byggepladsindretning og start på arbejderne Fællesområde parkering, affaldscontainer Adskillelse af gående og kørende HE Ingen Ingen Adgangsveje, lagerplads og affaldscontainere PSS- Afgrænsning HE Udskiftning af fuger Murer Øjenskader ved fugefræsning Støv, støj og vibrationer Ingen Instruktion om brug af personlige værnemidler, høreværn, briller og støvmaske. Begrænsning af støvgener Støv fra fugefræsning PSS- Afgrænsning Murer Renovering af murkroner Murer Nedstyrtning og genstande som falder ned Ingen Stillads Ingen Stillads med rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning. Afspærring i arbejdsområde PSS- Afgrænsning Murer Stillads og afdækning Murer/tømrer Tab af stilladsdele. Fald fra stiger til stillads Tunge løft af stilladsdele Under og ved stillads Indgangsfelter til institution kræver særlig beskyttelse Afspærring under opstilling af stillads, brug af hjælpemidler til tunge løft. Etablering af tæt afdækning ved indgangsfelter til institution PSS- Afgrænsning Murer/tømrer Aftales nærmere tidsmæssigt Demontering af tag Tømrer Nedstyrtning og genstande som falder ned ved stillads og containere Dårlige arbejdsstillinger på tag og lægter. Skimmelsvamp og efterladenskaber Arbejdsområde ved og under stillads og container Stillads med rækværker. Tæt afdækning ved stillads dæk, afspærring ved container samt afspærring af vinduer i institution. Ved konstatering af skimmelsvamp eller efterladenskaber standses arbejdet midlertidigt Vinduer må ikke åbnes i arbejdsområderne PSS- Afgrænsning. Sikkerhedsprocedure og beredskabsplan Tømrer Side 50 af 54

51 Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning Byggeaktivitet opdelt i etaper Entreprise A: Særlige farer og risiko for alvorlige ulykker B. Særlige risici og sundhedsskadelige belastninger C: Fælles områder D: Særlige forhold med indflydelse på arbejdsmiljøet Forebyggende Initiativer (entreprenør) Metode /beskrivelse (rådgiver) Afgrænsning og ansvar for fælles områder Efterisolering Tømrer Nedstyrtning Støv fra gammel isolering. Dårlige arbejdsstillinger Arbejdsområder under og ved stillads Ingen Stillads med rækværker og tæt afdækning. Effektiv støvmaske og dragt. Der foretages vanding eller procesudsugning til bekæmpelse af støvgener PSS- Afgrænsning Tømrer Nye lægter/stern og underbeklædning Tømrer Nedstyrtning Dårlige arbejdsstillinger Ingen Stillads med rækværker og tæt afdækning PSS- Afgrænsning Tømrer Velux vinduer og kviste Tømrer Nedstyrtning Tunge løft af vinduer Ingen Stillads med rækværker. Vinduer adskilles inden montering PSS- Afgrænsning Nye tagrender Blikkenslager Nedstyrtning Ingen Ingen Stillads med rækværker PSS- Afgrænsning Nyt skifertag Tømrer Nedstyrtning Dårlige arbejdsstillinger Demontering af stillads Murer Tab af stilladsdele Tunge løft af stilladsdele VVS installationer VVS Ingen Asbest og støv fra gl. isolering. Dårlige arbejdsstillinger og snævre arbejdsforhold El-installationer El Ingen Dårlige arbejdsstillinger og snævre arbejdsforhold Under og ved stillads Ingen Ingen Ingen Strøm afbrydes efter aftale med Institution Stillads med rækværker. Der etableres skærebord på stillads dæk Afspærring under nedtagning af stillads, brug af hjælpemidler til tunge løft. Effektiv støvmaske og dragt. Inden installationer renoveres vurderer HE om der er risiko for asbest i installationer PSS- Afgrænsning PSS- Afgrænsning PSS- Afgrænsning. Sikkerhedsprocedure og beredskabsplan Ingen EL Plads-afrigning HE Ingen Ingen Ingen Ingen HE Tømrer Blikkenslager Tømrer Murer VVS Side 51 af 54

52 Bilag 5: Ordforklaring Afgrænsning Aftale om en sikkerhedsforanstaltning i et fælles område, som fastlægger hvem, hvordan, hvad, hvornår og hvor længe foranstaltningen skal opstilles, vedligeholdes, rengøres, kontrolleres og nedtages. Andre genstande Bygherreleverancer, maskiner, udstyr m.v., der allerede er projekteret eller produceret. Arbejdsmiljøkoordination Koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i planlægnings- og projekteringsfasen. Arbejdsmiljøpligter Lovbestemte pligter som en aktør har på et projekt i forhold til AT-bekendtgørelserne. Arbejdsgiver Arbejdsgiveren er ejer eller øverste ledelse af en virksomhed, som har det arbejdsmiljømæssige ansvar. Arbejdsleder En person på en byggeplads som leder og fordeler arbejdet for håndværkerne uden aktivt at deltage væsentligt i det fysiske arbejde. En sjakbajs er ikke en arbejdsleder. Arbejdsmiljøjournal Dokument som samler relevante arbejdsmiljøinformationer om projektet. Arbejdsmiljørådgivning Rådgivning som udføres af en projekterende, en arkitekt, en rådgiver, en byggeleder eller en sikkerhedskoordinator i forhold til sikkerheds- og sundhedskrav ved et bygge- og anlægsprojekt. Rådgivning som er omfattet af de 3 hovedbekendtgørelser indenfor byggeri, bygherrens pligter, projekterendes og rådgiveres pligter, indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Arbejdsmiljøvurdering: Vurdering af sundhedsskadelige belastninger og særlige risici ved projektet, hvor der kan ske en arbejdsskade på kort eller langt sigt. Det er også en vurdering af arbejdsmiljøet i fælles områder og andre væsentlige arbejdsmiljøforhold ved projektet. Bilag 4A og 4B kan bruges til en effektiv arbejdsmiljøvurdering. Ansvar Hvem er i henhold til den gældende arbejdsmiljølov ansvarlig. Ansvar kan gælde flere samtidig og derfor skal sikkerhedskoordinator/as afgrænse ansvaret og præcisere eventuelle grænseflader så alle ved hvem der har ansvar for hvad. APV ArbejdsProcesVurdering eller ArbejdsPladsVurdering for faste arbejdssteder. Entreprenøren skal gennemføre en APV for de aktiviteter der skal gennemføres på byggepladsen. APV skal beskrive de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der skal gennemføres af håndværkerne ved udførelsen af aktiviteten. Beredskabsplan En plan for beredskab, der angiver telefonnumre på kontaktpersoner, placering af brandslukkere og andet beredskabsudstyr samt hvem der skal alarmeres i tilfælde af en beredskabshændelse. Beredskabsøvelse En øvelse der kan anvendes til vurdering af om beredskabet er i orden. Beredskabschef En beredskabschef er øverst ansvarlig for beredskabet på en byggeplads. Bygherre Øverste ansvarlig for et byggeris sikkerheds- og sundhedsarbejde, hvis der er beskæftiget over 2 mand og mere end 1 arbejdsgiver samtidig. Bygherreleverancer Genstande leveret til et byggeri af bygherre som også skal koordineres sikkerheds- og sundhedsmæssigt. Omfatter både involveret mandskab og selve genstanden. Byggepladsplan En plan der beskriver byggepladsens indretning og organisering, herunder udendørs og indendørs forhold. Byggepladsindretning En logistisk metode til at sikre at materialer, udstyr, affald og mandskab kan transporteres og anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på byggepladsen. Farlige stoffer og materialer Alle stoffer og materialer med en MAL-kode og omfattet af bekendtgørelse om kemiske agenser eller kræftbekendtgørelsen betragtes som farlige stoffer og materialer. Det betyder at der stilles særlige krav til uddannelse, instruktion, håndtering og sikkerhedsforanstaltninger. Side 52 af 54

53 Forundersøgelser Undersøgelser der skal afdække risici ved projektet. Fælles område Et område hvor der samtidigt opholder sig 2 arbejdsgivere og et område hvor 2 arbejdsgivere kan skade eller genere hinanden eller et arbejde som medfører gener for andre, f.eks. en AS i drift. Kontrolprocedure Procedure der beskriver hvordan kontrollen af en sikkerhedsforanstaltning, farlig aktivitet eller teknisk foranstaltning skal gennemføres, herunder omfang, metode, længde, hyppighed, hvem, hvornår, hvor længe, hvordan. Opstartsmøder Møde for beskæftigede af minutters varighed inden start på arbejdet på byggepladsen. Overdragelse En kontraktlig eller fysisk aflevering af en arbejdsopgave/sikkerhedsforanstaltning til en anden aktør. PSS En PSS er en plan eller et aktivt værktøj til at koordinere og samle information om Arbejdsmiljø opgaverne i fælles områder på byggepladsen mellem de enkelte arbejdsgivere. PSS indeholder bl.a. byggepladsplaner, tidsplaner, afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger, oplysninger om farlige aktiviteter, kontrolprocedure m.fl. PSS skal foreligge inden byggepladsstart og skal løbende ajourføres. Risikoanalyse Metode til identifikation af farlige aktiviteter og mulige ulykker på byggepladsen. En risikoanalyse bruges også til at identificere fælles områder med farlige aktiviteter. Som minimum skal de 10 farlige aktiviteter nævnt i bygherrebekendtgørelsen angives. Jo flere oplysninger jo større mulighed har entreprenøren for at planlægge og forebygge arbejdsulykker på byggepladsen. Brug bilag 4A og 4B til en effektiv risikoanalyse. Rådgiver En rådgiver som ikke projekterer, men udelukkende varetager bygherrens interesser sikkerheds- og sundhedsmæssigt. Sikkerhedskoordinator En sikkerhedskoordinator er AS s forlængede arm på byggepladsen. En sikkerhedskoordinator skal altid varetage AS s arbejdsmiljøinteresser på en hæderlig og uvildig måde. Sikkerhedskoordinering Sikkerhedskoordinering er metoderne til at sikre at bygherrens arbejdsmiljøpligter bliver opfyldt, herunder afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger, PSS, indretning af byggepladsen, byggepladsplaner, tidsplanlægning, sikkerhedsmøder, kontakt på byggepladsen, sikkerhedsrunderinger m.fl. Sikkerhedsrundering Metode til at kontrollere at sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder, ved farlige aktiviteter og i forhold til særlige risici og tekniske foranstaltninger bliver udført i praksis på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Gennemføres normalt af entreprenører med opfølgning af sikkerheds-koordinatorer men AS kan frit vælge aktører til kontrollen. Sikkerhedsrepræsentant En sikkerhedsrepræsentant er medarbejdervalgt. En sikkerhedsrepræsentant skal varetage sine kollegaers arbejdsmiljøinteresser i samarbejde med arbejdslederen/arbejdsgiveren. En sikkerhedsrepræsentant har pligt til at deltage i sikkerhedsmøderne på byggepladsen. Sikkerhedsforanstaltning Når der er en risiko f.eks. for nedstyrtning fra et dæk eller bro skal der opsættes en sikkerhedsforanstaltning som forebyggelse mod nedstyrtning. Det kan være et stillads, et rækværk, eller en afspærring. Sikkerhedskoordinatoren skal sikre, at der er sikkerhedsforanstaltninger ved alle risici i fælles områder. Sikkerhedsgruppe På byggepladsen skal arbejdsgiveren etablere en sikkerhedsgruppe når der er 5 mand eller derover beskæftiget i over 14 dage. De 5 mand kan også være ind lejede medarbejdere. De 5 mand vælger en sikkerhedsrepræsentant og arbejdsgiveren udpeger en arbejdsleder eller sig selv som ledelsesrepræsentanten i sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppen har pligt til at deltage i sikkerhedsmøderne. Sikkerhedsmøde Sikkerhedskoordinator indkalder til et sikkerhedsmøde på byggepladsen hver 14. dag. Mødet bruges fremadrettet til at koordinere sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Alle Side 53 af 54

54 arbejdsgivere og sikkerhedsgrupper har mødepligt. Skilte- og afmærkningsplaner Når der arbejdes på trafikeret vej skal den projekterende/entreprenøren udarbejde en skilteog afmærkningsplan. Hvem der skal udarbejde skilte- og afmærkningsplanen afhænger af projektets størrelse og hvem AS har overdraget arbejdsopgaven til. Skilte og afmærkninger skal på hverdage kontrolleres 2 gange og 1 gang på andre dage. risikoen for arbejdsulykker ved arbejde i bygningen. Under en nedrivning er det eksempelvis vigtigt at få vurderet, hvordan de enkelte bygningsdele hænger sammen, så de nødvendige afstivninger kan sættes op inden nedrivningen igangsættes. Det er også vigtigt at få vurderet hvor løse bygningsdelene er, så de ikke styrter sammen under nedrivningen. Substitution Hvis der i projektet indgår et farligt materiale eller stof skal den projekterende erstatte stoffet eller materialet med et stof eller materiale der er mindre farligt. Sundhedsskadelige belastninger Er belastninger, som kan give arbejdsskader på kort eller langt sigt til den, som udfører arbejdet. Det kan være skader på bevægeapparatet, allergi, eksem og overfølsomhed, lungeskader ved indånding, kræft eller skader på gener, høreskader, hjerneskader, biologiske påvirkninger, psykiske skader m.fl. bygherre skal iværksætte fælles sikkerhedsforanstaltninger, hvis arbejdet foregår i fælles områder. Hvor arbejdet udføres i en afgrænset arbejdsområde skal arbejdsgiveren sørge for de nødvendige sundhedsforanstaltninger. Særlige risici Er aktiviteter som kan medføre alvorlige sundhedsskadelige belastninger eller ulykker. Tekniske hjælpemidler Tekniske hjælpemidler skal anvendes f.eks. når der skal foretages montage af gipsplader på loftet. Der skal anvendes en kran eller rullevogn til at transportere gipspladerne til montagestedet og der skal anvendes en plade løfter til montage af selve gipspladen i loftet. Den projekterende skal altid oplyse om at der skal anvendes tekniske hjælpemidler til løft, træk eller skub af tunge bygningsdele. Tidsplan En tidsplan er et værktøj til at planlægge og angive, hvordan de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilstandsvurdering En tilstandsvurdering af en bygning skal anvendes af den projekterende til at vurdere Side 54 af 54