TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS
|
|
- Ada Juhl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år. I 2025 vil den samlede forekomst være over en halv million. Det betyder et voksende antal mennesker med type 2-diabetes, som har behov for livslang opfølgning og rådgivning i at håndtere egen sygdom bedst muligt. Samtidig er det en sygdom, der rammer socialt skævt både i forekomst og i sygdommens påvirkning af den enkelte. Det stiller store krav til almen praksis. TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS Styrkelse af primærsektoren og mere lighed i sundhed FOTOGRAF: LARS JUST Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Diabetesforeningen ønsker med dette fælles udspil at arbejde for at styrke indsatsen over for mennesker med diabetes. Samarbejdet tager afsæt i udspillet fra PLO i 2016 På patientens vegne og Diabetesforeningens politikpapir fra 2015 Hver 10. dansker har diabetes om 10 år. Venlig hilsen Henrik Nedergaard adm. direktør Diabetesforeningen Christian Freitag fmd. Praktiserende Lægers Organisation POLITIKPAPIR /
2 TYPE 2-DIABETES [ en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark ] INDLEDNING TYPE 2-DIABETES [ i 2025 vil over en halv million i Danmark have sygdommen ] Mennesker med diabetes skal, uanset hvor i landet de bor, have lige adgang til sundhedsydelser af ensartet høj kvalitet. Det er altafgørende, at der er lige adgang til en praktiserende læge i hele landet. Det betaler sig for både den enkelte og for samfundet. Med de kommende Steno diabetescentre- og programmer i alle regioner sker der investeringer i sekundærsektoren, og det muliggør udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Vi mener, at det er vigtigt, at denne udvikling følges op af investeringer i udvikling af almen praksis for at geare primærsektoren til det stigende antal mennesker med type 2-diabetes. Uligheden i diabetesbehandlingen er voksende. Mennesker med lavere socioøkonomisk baggrund har højere dødelighed og flere følgesygdomme end mere velstillede borgere. Diabetes stiller høje krav til det enkelte menneskes evne til egenomsorg og håndtering af sygdommen. Trods formelt lige adgang til sundhedsvæsenets tilbud afspejles dette ikke i hverdagen. Sårbare grupper møder barrierer i anvendelse af det specialiserede sundhedsvæsen, især i forhold til ambulante ydelser i sekundærsektoren og forebyggelsestilbud i kommunerne. Hvis der skal være mere lighed i sundhed, skal vi have et særligt fokus på de mest sårbare og ressourcesvage patienter. Dette papir fokuserer på disse fire vigtige områder, som skal løfte diabetesindsatsen i primærsektoren og samtidig sikre mere lighed i sundhed: Patienten i centrum Sammenhængende indsats Ulighed i sundhed Kvalitet og tid FOTO: COULERBOX TYPE 2-DIABETES [ i dag er uligheden i diabetesbehandlingen voksende ] POLITIKPAPIR /
3 PATIENTEN I CENTRUM Den patientcentrerede tilgang er vigtig for mennesker med type-2 diabetes. Det betyder, at patientens livsværdier, tanker, frygt, forventninger og funktionsevne inddrages i mødet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle. Disse elementer er centrale i den almen medicinske konsultation, hvor det hele menneske sættes i centrum. En god og sammenhængende diabetesbehandling er meget mere end kun de målbare områder som eksempelvis blodsukker, blodtryk og kolesterol. Hele det psykosociale område er afgørende for, at den enkelte patient er i stand til at stå for den egenomsorg, som er afgørende i dagligdagen. Omkring halvdelen af alle med diabetes oplever diabetesstress. Både angst og depression er dobbelt så hyppigt blandt diabetespatienter som i resten af befolkningen. Den praktiserende læge er den i det samlede sundhedssystem, der kender den enkelte patient og patientens samlede situation bedst. Forhold som familie, ensomhed, økonomi, bolig og job spiller kraftigt ind i den enkelte patients mulighed for at passe sin sygdom. Det kræver tid til at inddrage alle aspekter af patientens situation i det samlede behandlingsbillede. Den individualiserede omsorg, der kan leveres hos egen læge, er med til at forebygge senfølger hos ellers traditionelt ressourcesvage mennesker. Derfor skal den praktiserende læge også have tid og mulighed for at tilrettelægge den bedste behandling, samarbejde og henvise til andre tilbud, som kan hjælpe til i den psykosociale indsats overfor de diabetespatienter, som har behov for det. FOTO: COULERBOX POLITIKPAPIR /
4 FOTO: MADS FOLMER SAMMENHÆNGENDE INDSATS Den praktiserende læge har en unik mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhæng i forløbet for mennesker med type 2-diabetes. Stort set samtlige med type 2-diabetes kommer allerede i almen praksis. Den praktiserende læge kender derfor disse mennesker og ofte deres familie og har et stort indblik i deres generelle sundhedstilstand, ressourcer og eventuelle andre samtidige sygdomme (komorbiditet). Derved kan almen praksis være tovholder for at sikre et mere sammenhængende patientforløb og forbedret kvalitet af behandlingen, også i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Der er behov for at styrke denne tovholderfunktion for at sikre den bedst opnåelige kvalitet for den enkelte. Det gælder både i forhold til kommuner, hospitaler og patientforeninger. Bedre overlevering og samarbejde fra den ene sektor til den anden kan forebygge, at patienten tabes i sektorovergangen. PLO og Diabetesforeningen mener, at eksempelvis indførelsen af en overdragelseskonsultation i almen praksis kan bidrage hertil. Det vil sige en overdragelseskonsultation med nøje behandlings- og rehabiliteringsplan og behandlingsmål for patienter, der er i et længere forløb på både hospital, i almen praksis og kommune. Øget adgang for almen praksis til specialistrådgivning f.eks. via korrespondancebrev til en behandlingsansvarlig læge på hospitalet vil ligeledes kunne bidrage til videndeling og forståelse af diverse barrierer. PLO og Diabetesforeningen foreslår desuden, at der arbejdes på at etablere nye fora til fælles læring for almen praksis, kommuner og hospitaler baseret på konkrete sygehistorier. Det kunne være en form for fælles konference for at sikre, at den enkelte patient bliver behandlet af den rette instans. Dette møde mellem forskellige eksperter (almen praksis, kommuner og sygehusspecialister) kan medføre øget erfaringsudveksling og en forståelse for og indsigt i hinandens fagområder og vilkår og dermed en bedre behandling for den enkelte borger. Denne videndeling skal prioriteres i alle led for at give mening og skabe sammenhæng. En sammenhængende indsats kræver særlig god politisk og administrativ ledelse. POLITIKPAPIR /
5 ULIGHED I SUNDHED Det estimeres, at op imod mennesker (1) har type 2-diabetes uden at vide det, samt at et endnu højere antal har høj risiko for at udvikle type 2-diabetes (prædiabetes). Kommuner og almen praksis skal samarbejde tæt, for at disse mennesker bliver diagnosticeret rettidigt med henblik på at forebygge udviklingen af type 2-diabetes, samt tidlig forebyggelse af følgesygdomme. Forebyggelse af følgesygdomme Følgesygdomme og de begrænsninger de giver i livskvalitet og muligheder for den enkelte, er den største årsag til de meget høje samfundsudgifter til diabetes (2). Den fjerdedel af diabetespatienter, som har svære komplikationer, står for næsten 60 procent af de samlede diabetesrelaterede omkostninger i samfundet. Der bør derfor gøres en større indsats for at forebygge følgesygdomme. Både for at forbedre livskvaliteten for mennesker med type 2-diabetes og for at mindske samfundets udgifter til sygdom. Forebyggelse af komplikationer handler om, at mennesker med diabetes behandles optimalt: motiveres til livsstilsændringer og får forebyggende medicin, som holder kolesterolniveau, blodtryk og blodsukker på plads. Det er også vigtigt, at følgesygdomme opspores og behandles tidligt. Mennesker med diabetes skal derfor sikres en årskontrol, hvor lægen undersøger for hjerte-kar-sygdom, senfølger i øjne, nyrer og nervebaner, ligesom der gøres status over den aktuelle behandling og mulig optimering af denne. Den praktiserende læge tager stilling til, om den enkelte bedst behandles i almen praksis eller om, der er behov for at henvise til specialiserende niveauer, og om der er relevante kommunale rehabiliterings- eller uddannelsestilbud. Lægen er med til at sikre samarbejde mellem sektorerne især om de særligt sårbare patienter. Diabetesforeningen har foretaget en undersøgelse, der viser, at diabetespatienter ser den praktiserende læge som en særlig vigtig part i forbindelse med livsstilsændringer: Patienterne giver udtryk for, at lægens viden, råd og vejledning har en positiv betydning for størstedelen af patienternes motivation til at skifte gamle, dårlige vaner ud med nye og bedre. Mennesker med type 2-diabetes, flere samtidige sygdomme og komplikationer har et stort behov for en tilpasset og sammenhængende koordinering af både behandling, rehabilitering og pleje. Møder patienten ikke op på hospitalet, afsluttes patienten og skal gribes igen i almen praksis. Nogle af de mest sårbare mennesker med diabetes udebliver også i almen praksis. Der skal derfor gøres en særlig indsats over for denne risikogruppe. PLO og Diabetesforeningen mener, at der skal være bedre mulighed for at kunne handle, når den sårbare patient i anden sammenhæng er i praksis. Opsøgende tilgang PLO og Diabetesforeningen mener desuden, at der skal skabes rammer for en mere opsøgende tilgang til de sårbare mennesker med diabetes, så de bliver diagnosticeret tidligere og kommer i den rette målrettede behandling, så senfølger kan forebygges. En mere ulig tilgang til patienterne, hvor der bruges mest tid på de svageste, skal netop sikre en mere lige fordeling af sundheden i vores samfund. Det skal være muligt for patienten at få en konsultation ved sygeplejersken og ved lægen i almen praksis samme dag, for at sikre en bedre opfølgning af deres sygdom. Almen praksis kan med fordel henvise til og samarbejde med kommuner og Diabetesforeningen om mere differentierede tilbud, f.eks. om patientuddannelse, støtte til egenomsorg, patientnetværk og pårørendeinddragelse. 1. Guariguata L, Whiting D, Weil C, Unwin N: The International Diabetes Federation Diabetes Atlas Methodology for estimating global and national prevalence of diabetes in adults: International Diabetes Federation, Brussels, Belgium, Sortsø C, Green A, Jensen PB, Emneus M. Societal costs of diabetes mellitus in Denmark. Diabetic Medicine. 2016;33(7): doi: /dme FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN AALBORG ØST BORGER [ 35 % højere risiko for tidlig død ] HASSERIS BORGER [ 10 % lavere risiko for svære følgesygdomme ] POLITIKPAPIR /
6 KVALITET OG TID FOTO: COULERBOX Almen praksis har en evne til at favne de vanskeligste patienter, men der er brug for et andet set-up omkring de svære og skrøbelige patienter, der har brug for én og samme læge, som de har stor tillid til og forstår, for at ændre livsstil. PLO og Diabetesforeningen foreslår mere tid i praksis til den komplekse patient, blandt andet til samtaler, der indeholder motivationsarbejde og mestringsevne (hvordan håndterer patienten bedst selv sin sygdom), evt. også med inddragelse af de pårørende. Samtalerne skal understøtte compliance i forhold til medicinering og overlevering til kommunale forebyggelsestilbud. Tid til aktiv opsporing i risikogrupper og rådgivning i almen praksis kan være medvirkende til, at diabetes opdages tidligere, og dermed kan der sættes tidligere ind med den rette behandling. Almen praksis bør få incitamenter til at ansætte mere sundhedsfagligt personale, så opgaven med de mange nye kronikere og multisyge kan løftes. Tid til kvalitet Dansk almen praksis ligger i internationale sammenligninger højt, når det handler om kvalitet i behandlingen. Men behandlingen kan løftes yderligere, hvis der i klinikkerne kan afsættes tid til arbejdet med egne kvalitetsdata, så almen praksis retter yderligere fokus på de sårbare patienter, der på den ene eller anden måde falder uden for, enten ved ikke at tage den korrekte medicin, ikke at komme til aftalte kontroller eller ikke opnår de ønskede mål for behandlingen. Denne datadrevne udpegning af sårbare grupper i kombination med praksis individuelle kendskab til den enkelte patients historie er en stærk kilde til at få prioriteret ressourcerne til fordel for dem, der har størst behov, og hos hvem der kan induceres mest sundhed. Muligheden for dette arbejde bør sikres ved, at der kan afsættes tid og ressourcer til opgaven. I takt med at presset på ydelser hos de praktiserende læger stiger, er det vigtigt, at lægernes og klinikpersonalets kompetencer bliver løftet gennem efteruddannelse og mulighed for supervision i forhold til at håndtere individuelle sygdomsforløb hos patienter, der lider af kroniske sygdomme som diabetes. Der bør investeres i kvalitetsudvikling i almen praksis, kompetenceudvikling, offensiv brug af kvalitetsdata og reelt samarbejde mellem sektorerne med henblik på at løfte alle aktører omkring patienten med diabetes. POLITIKPAPIR /
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereDiabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden
Diabetesforeningens politikpapir 2019 Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden 1 Politikpapir 2019 Forord Flere danskere vil i fremtiden leve med en eller flere kroniske sygdomme som diabetes.
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereRapport fra DiabetesTænketanken
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereFokusområder og mærkesager for strategiperioden
Fokusområder og mærkesager for strategiperioden 2014-16 Et fokusområde er et overordnet sundhedspolitisk tema, som Diabetesforeningen finder særlig vigtigt. En mærkesag er mere konkret og målbar. Foreningen
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereSamarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark
Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereOpsamling på Sundhedsstyrelsens to workshops om diabetes
Dato 28-06-2017 lsol Sagsnr. 4-1611-128/1 7222 7810 Opsamling på Sundhedsstyrelsens to workshops om diabetes Med satspuljen for 2017-2020 afsættes 65,0 mio. kr. til en national diabeteshandlingsplan. Handlingsplanen
Læs mereHvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling
Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder -De lokale foreningers rolle ift. fastholdelse af sunde friluftsvaner Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetes i Danmark Ca. 250.000 danskere er diagnosticeret
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereEt godt liv med diabetes
28. februar 2017 Et godt liv med diabetes Faglig workshop med medlemmer af Diabetesforeningens Forskningsråd og Diabetesråd om tidlig opsporing af diabetes, samt bedre sammenhæng og høj kvalitet i hele
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereDSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?
DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere
Læs mereIndspil til Sundhedsaftalen
Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 16/42286 Dato: 26. februar 2018 Indspil til Sundhedsaftalen 2019-22 1 Indledning Selv om den nuværende sundhedsaftale løber frem til sommeren 2019, er arbejdet
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereMaj Livet med diabetes. Rapport om de erfaringer og ønsker patienter med diabetes og pårørende har til en national handleplan for diabetes
Maj 2017 Livet med diabetes Rapport om de erfaringer og ønsker patienter med diabetes og pårørende har til en national handleplan for diabetes INDHOLD 1 Forord.....2 2 Anbefalinger.......3 3 Uddybende
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?
Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSpor 1: Ulighed i forekomst og konsekvenser af diabetes skal reduceres. Spor 2: Center for Diabetes Rammen om en sammenhængende type 2-diabesindsats
Statusrapport 2018 for Handleplan for type 2- diabetes 2016-2019 Handleplan for type-2 diabetes Handleplanen for type 2-diabetes 2016-2019 blev vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. august 2016.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereKonference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.
Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. april, København Fokus på fundamentet Hospital Patient Kommune Almen praksis Hvad med
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereInformationsmøde om den nye APN uddannelse
Informationsmøde om den nye APN uddannelse Program 1. Velkomst og præsentation af program 2. Hvorfor APN-sygeplejersker i kommunerne? Hvad vil vi opnå på borgernes vegne? 3. Præsentation af APNuddannelsen
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereGeriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune
Geriatrisk Team T Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune Geriatrisk Team Lotte Frederiksen, Sygeplejerske Ida
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereRegion Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk
Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereTina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland
Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland Tah@rn.dk / 40159708 Telemedicin i Nordjylland Velfærdsteknologi Betegnelse for teknologiske løsninger der kan gøre borgere
Læs mereTelemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark
Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni 2012 Shared Care Platform Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark Vigtigheden af en ny tilgang til sundhedsydelser Sundhedsøkonomisk udfordring: De
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mere