Tillæg til Hjørring Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2015 PLUS15 vedr. nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Transkript

1 Tillæg til Hjørring Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2015 PLUS15 vedr. nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 1

2 Indledning En ændring af Planloven vedtaget 1. juni 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge om at udlægge op til sommerhuse i kystnærhedszonen under forudsætning af, at mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen udgår af planlægningen. Der er en række kriterier, som skal opfyldes for at komme i betragtning. Nye sommerhusgrunde skal byttes med ubebyggede sommerhusgrunde i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Nye sommerhusgrunde kan også være ikkerentable hoteller, der omdannes til sommerhuse. Det er en forudsætning for ansøgningen, at interesserede kommuner udarbejder en kommuneplanstrategi, som indeholder en vurdering af både udlæg af nye sommerhusarealer og eksisterende sommerhusarealer, som udgår af planlægningen. Høring Hvad mener du? Forslag til tillæg til plan- og udviklingsstrategi PLUS15 er i offentlig høring fra 30. juni til 25. august Hjørring Kommune vil gerne høre din mening om forslaget. Du kan indsende dine bemærkninger, kommentarer og indsigelser via mail til tmplan@hjoerring.dk. Du kan også sende et brev til Hjørring Kommune, Teknik- og Miljøområdet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring. Husk at angive "Høringssvar Tillæg vedr. nye sommerhusområder" i emnefeltet/overskriften. Høringsfristen er fredag den 25. august Kommuneplanstrategien udarbejdes som et tillæg til den nuværende plan- og udviklingsstrategi PLUS15. Tillægget udgør Hjørring Kommunes ansøgning til staten. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 2

3 PLUS15 Nuværende planstrategi PLUS15 er titlen på Hjørring Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2015 (se bilag 1), som Byrådet har vedtaget i juni Strategien, som beskriver de politiske visioner og prioriteringer, sætter kursen for kommunens udvikling. Hjørring Byråd har i PLUS15 udvalgt fem fokusområder og tilhørende satsninger for de kommende år: Bosætning Erhverv og jobskabelse Unge og uddannelse Sundhedsfremme og rehabilitering Byernes roller og funktioner Hjørring Kommune rummer mange potentialer, der er knyttet til f.eks. landskab og kultur, og som er styrker for de enkelte områder. De stedbundne potentialer i kystbåndet er strande, dramatiske kystskrænter og landskabet, der knytter sig hertil. Det storslåede landskab med natur og strande giver rum til turisme, mangfoldige ferie- og fritidsaktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug. Som en af de største turistkommuner i Nordjylland med 1,55 mio. årlige overnatninger i 2015, hvor af ca. 0,825 mio. er sommerhus-overnatninger, har Hjørring Kommune et solidt fundament og udgangspunkt for fortsat vækst og udvikling for turisme- og oplevelseserhvervet og med særlig fokus på Løkken-området, hvor Løkken sammen med Blokhus indgår i et vækstprojekt for særligt prioriterede destinationer. Denne planstrategi er et tillæg til PLUS15, og forslaget sendes i offentlig høring fra 30. juni til 25. august Kommuneplan 2016 Redegørelse for eksisterende planlægning Hjørring Kommunes 50 km lange kyststrækning indeholder en række markante kystbyer, attraktive sommerhusområder og værdifulde kystlandskaber. I Kommuneplan 2016 er byrådets mål og strategier for kystbyer og sommerhuse samt turisme beskrevet (se bilag 2). Kystturismen er aktuelt den dominerende ferieform i Hjørring Kommune, og kommunen arbejder for at sikre spændende kystbyer med udgangspunkt i byernes historie og med henblik på, at byerne er attraktive for både fastboende og turister. Der er omkring sommerhuse i Hjørring Kommune, der hovedsageligt ligger i en smal bræmme langs kysten i tæt sammenhæng med den omkringliggende natur. Kommunen ønsker at fastholde de nuværende sommerhusområder som attraktive feriemål for turister og arbejde for, at der kan udlægges nye sommerhusområder langs kysten eventuelt i sammenhæng med, at uudnyttede områder udgår af planlægningen. Løkken har en stærk ferieprofil som den urbane ferieby, der har det hele: En af Danmarks bedste strande, uendelige hvide klitter, molelejet og et bymiljø, der appellerer til både store og små. Ikke uden grund besøger flere hundrede tusinde turister hvert år Løkken. Turismen udgør byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i den fortsatte udvikling af byen. Hjørring Kommune har fokus på at styrke byens image som en moderne urban badeby. I helhedsplanen for Løkken er det målsætningen, at Løkken skal byde på et rigt udvalg af muligheder for overnatning af høj kvalitet både i byen og i nærområdet. Nærheden til naturen skal være et bærende element i udviklingen af faciliteterne. Løkken-området er af det nationale selskab Dansk Kyst-og Naturturisme udpeget som stærk destination, der har mulighed for at aktivere et større vækst- og udviklingspotentiale baseret på områdets allerede stærke ferieprofil. Løkken kan dermed udvikle sig til en af Nordeuropas mest attraktive kystferiedestinationer. Nr. Lyngby er en mindre kystby nord for Løkken, som præges af en barsk kyststrækning under stadig nedbrydning. Den lille by indgår med omkringliggende sommerhusområder i det samlede Løkken- Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 3

4 område. I Nr. Lyngby har Hjørring Kommune et særligt fokus på Lyngby Mølle Feriecenters fremtidige anvendelse som enten sommerhuse eller boliger. Sommerhusområdet Tornby Strand ligger i en storslået natur med udstrakte plantager, klitlandskaber og det markante Tornby Bjerg i ryggen, og området har ca. 740 sommerhuse. Området indgår i det samlede Hirtshalsområde, som er endnu en af kommunens attraktive kystferiedestinationer, hvor især Nordsøen Oceanarium er en markant seværdighed. Udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen I overensstemmelse med den overordnede strategi i PLUS15 om fortsat vækst og udvikling af kommunens turisme- og oplevelseserhverv ønsker Hjørring Kommune at udnytte de muligheder, som den nye planlov giver i forhold til at fremtidssikre kommunens sommerhusområder og forbedre lokale forhold i respekt for natur og landskab. Udlæg af et nyt sommerhusareal i gåafstand til Løkken og byens turistattraktioner vil styrke det samlede Løkken-område som attraktivt ressortområde med stærke signaturoplevelser indenfor de stedbundne potentialer i forhold til natur og kultur samt i øvrigt styrke byens restaurant- og butiksliv. Det er vurderingen, at der er efterspørgsel efter store udlejningssommerhuse indrettet til stor- og flergenerationsfamilier og med fællesfaciliteter til leg og ophold i området. Sommerhusområderne nord og syd for Løkken er fuldt udbyggede, og der er kun enkelte spredtliggende ubebyggede sommerhusgrunde. Der ønskes givet nye udviklingsmuligheder til to hotelbebyggelser, der ligger i det åbne land, og som gennem en årrække ikke har haft rentabel drift. Formålet med omdannelsen fra hotel til sommerhuse er at give de to bebyggelser mulighed for igen at være centrale samlingspunkter for lokalområdet med de funktioner i form af restaurant, cafe, festlokaler, iskiosk, butik, galleri mv., som centerbygninger kan anvendes til. En ændring fra hotellejligheder til individuelle sommerhuslejligheder vurderes samtidig at medføre øget anvendelse/udlejning. Et udviklingsløft kan hindre, at bebyggelserne får en udvikling med begyndende forfald, der vil have negative konsekvenser for hele lokalområdet på grund af bebyggelsernes centrale placeringer og kan samtidig give lokalområdet et løft. Ved at ændre på placeringen af enkelte sommerhusarealer kan Hjørring Kommune fremtidssikre vores sommerhusområder og sikre vækst og udvikling for turisme- og oplevelseserhvervet samt forbedre lokale forhold. Hjørring Kommune ønsker at udlægge 110 nye sommerhusgrunde med følgende placeringer i prioriteret rækkefølge: 1. Omdannelse af Lyngby Mølle Feriecenter i Nr. Lyngby med 50 enheder fra hotelbebyggelse til individuelle sommerhusejerlejligheder og en centerbebyggelse. 2. Omdannelse af Hotel Strandlyst ved Tornby Strand med 20 enheder, hvor der på et ubebygget areal etableres 4 sommerhusgrunde på min m², og hvor der ved en ombygning af hotelbygningerne etableres 16 sommerhuslejligheder og en centerbebyggelse. 3. Nyt sommerhusareal på østsiden af Furreby Kirkevej nord for Løkken og i direkte tilknytning til det eksisterende sommerhusområde. Der ønskes etableret 40 grunde på min m² + andel af fællesarealer og med henblik på opførelse af store sommerhuse på min. 180 m² målrettet stor- og flergenerationsfamilier og med fællesfaciliteter til leg og ophold i området. For at imødekommet kravet om, at nye sommerhusgrunde skal byttes med ubebyggede sommerhusgrunde i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt, har Hjørring Kommune gennemgået alle sommerhusarealer med henblik på at finde Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 4

5 uudnyttede sommerhusarealer, som opfylder statens kriterier. Hjørring Kommune ønsker, at 58 sommerhusgrunde med følgende placeringer udtages af planlægningen: Skiveren med 32 grunde i tilknytning til det nuværende sommerhusområde. Arealet har været udlagt i kommuneplanen siden Nr. Lyngby med 26 grunde, som er en del af Miljøministeriets landsplandirektiv fra juni De to sommerhusarealer ligger ikke attraktivt. Der er stor afstand til strand og til bysamfund med indkøbsmulighed, restaurant og andre faciliteter af turistmæssig interesse. Sommerhusgrundene og deres omgivelser rummer ikke væsentlige natur- og landskabskvaliteter. For Nr. Lyngby-området gælder samtidig, at der aktuelt er mere end 100 uudnyttede sommerhusgrunde. Hjørring Kommune ønsker kun at udtage de to sommerhusarealer af planlægningen, hvis kommunen får mulighed for nyudlæg med minimum tilsvarende antal sommerhusgrunde. De tre områder, som ønskes udpeget til nye sommerhusarealer, og de to områder, som ønskes udtaget af planlægningen, er nærmere beskrevet i det følgende. Bilag 1. PLUS Uddrag af Kommuneplan 2016 Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 5

6 Løkken Forslag til nyt udlæg Nyt sommerhusareal på østsiden af Furreby Kirkevej nord for Løkken. Vejadgang skal ske fra Furreby Kirkevej. Nuværende anvendelse er landbrugsformål og tre beboelsesejendomme. Området grænser mod vest op til fuldt udbygget sommerhusområde. Areal og antal sommerhuse 9,8 ha 40 sommerhusgrunde og fællesarealer. Natur-, og landskab- og kulturarvsinteresser Ingen særlige naturbeskyttelsesinteresser. Afgrænset i forhold til større sammenhængende landskab mod nord. Ligger indenfor beskyttelseszonen omkring aftalekirken Furreby Kirke. Zone- og planforhold Landzone Ingen kommuneplanramme. Ingen lokalplan. Hvorfor nyt sommerhusområde? Det er vurderingen, at der er efterspørgsel efter store udlejnings-sommerhuse indrettet til stor- og flergenerationsfamilier og med fællesfaciliteter til leg og ophold i området i form af f.eks. velindrettet legeplads og multibane. Der ønskes udlagt 40 grunde på min m² og sommerhuse på min. 180 m² samt fællesarealer. Løkken har en stærk ferieprofil som den urbane ferieby, der har det hele: En af Danmarks bedste strande, uendelige hvide klitter, molelejet og et bymiljø, der appellerer til både store og små. Byen besøges årligt af flere hundrede tusinde turister. Turismen udgør byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i den fortsatte udvikling af byen. Løkken-området er af Dansk Kyst-og Naturturisme udpeget som stærk destination med mulighed for at aktivere et større vækst- og udviklingspotentiale baseret på den allerede stærke ferieprofil. Udlæg af et nyt sommerhusareal i gåafstand til Løkken og byens turistattraktioner vil styrke det samlede Løkken-område som attraktivt ressortområde med stærke signaturoplevelser indenfor de stedbundne potentialer i forhold til natur og kultur samt i øvrigt styrke byens restaurant- og butiksliv. Sommerhusområderne nord og syd for Løkken er fuldt udbyggede, og der er kun enkelte ubebyggede sommerhusgrunde. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 6

7 Lyngby Mølle Feriecenter Forslag om omdannelse til sommerhuse Nuværende anvendelse er hotelformål. Centret er opført i 1987 og har et samlet bygningsareal på m² fordelt på 50 ferielejligheder på ca. 44 m² og en centerbygning på ca. 860 m². Fællesarealer med parkering, opholdsareal, legeplads, swimmingpool og udeserveringsareal til restaurant. Hotellet grænser mod nord, øst og syd op til fuldt udbygget sommerhusområde. Areal og antal sommerhuse 1 ha Omdannelse til 50 sommerhusenheder. Der skal ikke opføres yderligere bebyggelse. Natur-, og landskab- og kulturarvsinteresser Ligger i økologisk forbindelse. Grænser op til klitfredning og særligt værdifuldt naturområde. Ligger i et større sammenhængende landskab. Ingen særlige kulturarvsinteresser. Zone- og planforhold Landzone Kommuneplanramme (hotel, mindre butik og serviceerhverv) Kommuneplanramme (landsby) Lokalplan L01 (hotel) Hvorfor omdannelse til sommerhusområde? Lyngby Mølle Feriecenter har gennem en længere årrække ikke haft en rentabel drift, og der har i de senere år ikke været reception og restaurant. Der er behov for nye udviklingsmuligheder for at sikre bebyggelsens fremtid. Der ønskes en omdannelse af Lyngby Mølle Feriecenter i Nr. Lyngby med 50 enheder fra hotelbebyggelse til individuelle sommerhusejerlejligheder og en centerbebyggelse. Nr. Lyngby er en del af Løkken-området, der af det nationale selskab Dansk Kyst-og Naturturisme er udpeget som stærk destination, der har mulighed for at aktivere et større vækstpotentiale baseret på områdets stærke ferieprofil. Formålet med omdannelsen er at give bebyggelsen mulighed for igen at være et centralt samlingspunkt for lokalområdet med de funktioner i form af restaurant, cafe, festlokaler, iskiosk, butik, galleri mv., som centerbygningen kan anvendes til. En ændring fra hotellejligheder til individuelle sommerhuslejligheder vurderes samtidig at medføre øget anvendelse/udlejning. Et udviklingsløft kan hindre, at bebyggelsen får en udvikling med begyndende forfald, der vil have negative konsekvenser for hele lokalområdet på grund af bebyggelsens centrale placering og kan samtidig give lokalområdet et løft. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 7

8 Hotel Strandlyst Forslag om omdannelse til sommerhuse og udstykning af enkelte sommerhusgrunde Nuværende anvendelse er hotelformål. Hotellets bygninger er opført over en årrække efter år 1900 og er gennemgribende renoveret i 1965, hvor bygningerne får det nuværende udsende og omfang med et samlet bygningsareal på m² og garage/udhus på 168 m². Hotellet ligger på nordsiden af Strandvejen og er omgivet af bebyggelse på alle sider i form af sommerhuse, helårshuse, fritidshuse, camping og restaurant. 0 Areal og antal sommerhuse 1,3 ha (hotellets ejendom udgør 2,3 ha) Omdannelse til 16 sommerhusenheder og udstykning af 4 sommerhusgrunde Natur-, og landskab- og kulturarvsinteresser Ligger i særligt værdifuldt naturområde og økologisk forbindelse og delvist indenfor skovbyggelinje. Grænser op til beskyttet natur. Ingen særlige landskabsinteresser. Ingen særlige kulturarvsinteresser. Zone- og planforhold Landzone Kommuneplanramme (blandet byformål) Lokalplan (hotelformål med udvidelsesmulighed mod vest) Hvorfor omdannelse til sommerhusområde? Hotel Strandlyst har gennem en længere årrække ikke haft en rentabel drift, og der har i de senere år kun været hotel i højsæsonen. Der er behov for nye udviklingsmuligheder for at sikre bebyggelsens fremtid. Der ønskes en omdannelse af Hotel Strandlyst ved Tornby Strand med 20 enheder, hvor der udstykkes 4 sommerhusgrunde på min m² og sker ombygning til 16 sommerhuslejligheder og en centerbebyggelse. Sommerhusområdet Tornby Strand med ca. 740 sommerhuse ligger i en storslået natur med udstrakte plantager og klitlandskaber, og indgår i det samlede Hirtshals-område. Formålet med omdannelsen er at give bebyggelsen mulighed for igen at være et centralt samlingspunkt for lokalområdet med de funktioner i form af restaurant, cafe, festlokaler, iskiosk, butik, galleri mv., som centerbygningen kan anvendes til. En ændring fra hotel til individuelle sommerhuse vurderes at medføre øget udlejning. Udstykning af 4 sommerhusgrunde, hvor lokalplanen reserverer til hoteludvidelse, kan bidrage med økonomi til ombygningen. Et udviklingsløft kan hindre, at bebyggelsen får en udvikling med begyndende forfald, der vil have negative konsekvenser for hele lokalområdet på grund af bebyggelsens centrale placering og kan samtidig give lokalområdet et løft. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 8

9 Skiveren Forslag om eksisterende sommerhusareal, som udgår af planlægningen. Nuværende anvendelse er landbrugsformål og en større fritidsgrund. Arealet ligger på sydsiden af den allerede udbyggede del af sommerhusområdet ved Skiveren. I den sydlige del af arealet ligger tre fritidsboligbebyggelser, som har adgang via Skramvej fra Skiverenvej. Arealet grænser mod vest op til Tversted plantage og mod øst og syd til landbrugsarealer. Areal og antal sommerhuse 16,2 ha 32 sommerhusgrunde Natur-, og landskab- og kulturarvsinteresser Ligger i særligt værdifuldt naturområde og økologisk forbindelse og indenfor skovbyggelinje. Rummer beskyttet natur. Ingen særlige landskabsinteresser. Ingen særlige kulturarvsinteresser. Zone- og planforhold Landzone Kommuneplanramme (sommerhuse) Kystbyplanvedtægt 1 (ingen anvendelsesbestemmelse, men mulighed for bebyggelse) Hvorfor udgå af planlægningen som sommerhusområde? Det er vurderingen, at sommerhusarealet ikke ligger attraktivt. Der er stor afstand til strand og til bysamfund med indkøbsmulighed, restaurant og andre faciliteter af turistmæssig interesse. Sommerhusgrundene og deres omgivelser rummer ikke væsentlige natur- og landskabskvaliteter, og der er ikke visuel kontakt med kysten. Nærmeste indkøbsmulighed med åbning hele året er Tversted i en køreafstand på ca. 14 km eller Aalbæk i en køreafstand på ca. 12,5 km. Der er i sommermånederne indkøbsmulighed lokalt i campingpladsens lille dagligvarebutik. Der ønskes udtaget 32 grunde af planlægningen. Arealet har siden 1985 i flere generationer af kommuneplaner for Hirtshals Kommune og Hjørring Kommune været udlagt til kommende sommerhuse som en del af sommerhusområdet ved Skiveren. Hjørring Kommune ønsker kun at udtage arealet af planlægningen, hvis kommunen får mulighed for nyudlæg med minimum tilsvarende antal sommerhusgrunde. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 9

10 Nr. Lyngby Forslag om eksisterende sommerhusareal, som udgår af planlægningen. Nuværende anvendelse er landbrugsformål og en større fritidsgrund. Arealet ligger på østsiden af Helledie og som en del af det nye sommerhusområde med max. 160 grunde, der med Miljøministeriets landsplandirektiv fra juni 2005 blev placeret i Nr. Lyngby. Arealet grænser mod vest op til op til ældre udbygget sommerhusområde, mod nord til del af det nye sommerhusområde, der er under udbygning, og mod øst og syd til landbrugsarealer samt Lyngby Kirke og kirkegård. Areal og antal sommerhuse 6,8 ha 26 sommerhusgrunde Natur-, og landskab- og kulturarvsinteresser Ingen særlige naturinteresser. Ingen særlige landskabsinteresser. Ingen særlige kulturarvsinteresser. Zone- og planforhold Sommerhusområde Kommuneplanramme (sommerhuse) Lokalplan (sommerhuse) Hvorfor udgå af planlægningen som sommerhusområde? Det er vurderingen, at sommerhusarealet ikke ligger attraktivt. Der er stor afstand til strand og til bysamfund med indkøbsmulighed, restaurant og andre faciliteter af turistmæssig interesse. Sommerhusgrundene og deres omgivelser rummer ikke væsentlige natur- og landskabskvaliteter, og der er ikke visuel kontakt med kysten. Nr. Lyngby har de senere år mistet den lokale sommer-købmandsbutik. Nærmeste indkøbsmulighed med åbning hele året er nordenden af Løkken i en køreafstand på ca. 4,5 km eller Hundelev i en køreafstand på ca. 3,2 km. Der er i sommermånederne indkøbsmulighed lokalt i campingpladsens lille dagligvarebutik. Der ønskes udtaget 26 grunde af planlægningen. Området er lokalplanlagt i 2006 i forlængelse af Landsplandirektiv fra 2005, der gav mulighed for udlæg af 160 grunde. Der er aktuelt mere end 100 uudstykkede og ubebyggede sommerhusgrunde i Nr. Lyngbyområdet. Hjørring Kommune ønsker kun at udtage arealet af planlægningen, hvis kommunen får mulighed for nyudlæg med minimum tilsvarende antal sommerhusgrunde. Tillæg til PLUS15 vedr. nye sommerhusområder Side 10

11

12 INDHOLD OMSTILLING OG SAMARBEJDE S.3 UNGE OG UDDANNELSE S.22 BOSÆTNING S.18 SUNDHEDSFREMME OG REHABILITERING HVOR STÅR HJØR- RING KOMMUNE ANNO 2015 S.4 S.10 OM UDVIKLINGS- STRATEGIEN ERHVERV OG JOBSKABELSE S.14 S.26 BYENS ROLLER S.31 OG FUNKTIONER

13 OMSTILLING OG SAMARBEJDE - TILPASNING OG INVESTERING Hjørring Kommune oplever i disse år en række store forandringer, som har betydning for alle i kommunen. Forandringerne er de samme som i mange andre af landets kommuner, så på den måde er vi ikke specielle. Forandringerne gør, at vi både skal tilpasse os de nye vilkår og samtidig skal vi blive bedre til at investere i de mange styrkepositioner, vi har kommunens geografi; naturen, beliggenheden mellem Norge og resten af Danmark, samt uddannelses- og kulturområdet. Derfor skal vi prioritere at investere i de områder, hvor vi har et potentiale for vækst og udvikling. Hjørring Byråd vil med kommunens nye Plan- og Udviklingsstrategi 2015 PLUS15 give vores bud på, hvor vi skal satse fremadrettet. Udfordringerne er store: urbanisering og forskydninger i demografien de unge flytter væk, vi bliver flere ældre og samtidig færre borgere i alt. Vi har et boligmarked under pres; der skal kæmpes for hver en arbejdsplads, og vi er underlagt nogle statslige rammer, som presser os på både økonomi og den måde, vi kan levere service på. Forandringer er en fast bestanddel af vores hverdag og vil også være det i fremtiden. To nøgleord er derfor centrale i alt det arbejde, som Hjørring Byråd engageres i. Forandringer kræver omstilling til den nye virkelighed, og samtidig kan vi som kommune ikke klare forandringerne og udfordringerne alene, men skal samarbejde på alle tænkelige niveauer. Omstilling og samarbejde skal derfor være ledetrådene for Byrådets arbejde med tilpasning af vores services og investering i kommunens udvikling. I PLUS15 introduceres først fundamentet for Hjørring Kommune anno Derefter kommer en gennemgang af fem temaer og tilhørende satsninger for de kommende år. De fem temaer er valgt ud fra ønsket om at reagere på nogle af vores væsentligste udfordringer. Temaerne indeholder forslag til fremtidige investeringer ud fra kommunens styrkepositioner, og udmøntningen af forslagene vil indgå i de kommende budgetforhandlinger. DE FEM TEMAER ER: Bosætning Erhverv og jobskabelse Unge og uddannelse Sundhedsfremme og rehabilitering Byernes roller og funktioner GOD LÆSELYST! HJØRRING BYRÅD AUGUST 2015 HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 3

14 HVOR STÅR HJØRRING KOMMUNE ANNO 2015 HIRTSHALS 21 MIN HJØRRING SINDAL 18 MIN MULIGHEDSBILLEDE Geografi mobilitet og bymønster Hjørring Kommunes geografiske placering er både en udfordring og et stort potentiale. Udfordringen er, at der er langt færre tilgængelige arbejdspladser i det umiddelbare opland, end der ville have været, hvis kommunen lå mere centralt i landet. Omvendt giver geografien en række unikke fordele. Kommunens nærmeste samarbejdspartner mod nord er Norge et af verdens rigeste lande - og mod syd nås Aalborg, Aarhus, Hamburg og resten af Europa hurtigt ad motorvej og jernbane eller lufthavn. Det gør Hjørring Kommune til et vigtigt fysisk bindeled mellem såvel Norge og Europa, som mellem Sydnorge og Nordjylland. Tilgængeligheden og muligheden for et tæt samarbejde er således begunstiget af en god infrastruktur, der sikrer en høj mobilitet og bevægelse. LØKKEN 21 MIN 21 MIN VRÅ TÅRS 18 MIN Kommunens geografiske bymønster er også et potentiale, som kan udnyttes i kommunes fremtidige udvikling. Alle områdebyer ligger i omtrent samme afstand fra Hjørring og det giver en række muligheder for nærhed til service såfremt service koncentreres på færre steder i kommunen. Samtidig er områdebyerne naturlige lokale centre for langt hovedparten af lokal- og landsbyerne. Den interne geografi skal være med til at sikre den fortsatte sammenhængskraft i Hjørring Kommune. Geografisk er Hjørring Kommune på mange måder den ideelle kommune, og byerne og deres oplande skal være dynamoer for kommunens fortsatte udvikling. EUROPA NORGE HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 4

15 Hjørring by har omkring indbyggere, hvilket er knap 40 % af kommunens indbyggere. Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for kultur, handel og administration. En position, som til stadighed er udbygget for i dag at rumme store offentlige arbejdspladser, og hvor en lang række institutioner på kultur-, uddannelses- og fritidsområdet er med til at give byen en stærk profil. Hirtshals har udviklet sig til et erhvervsmæssigt vækstområde og har potentialer på turismeområdet; Sindal er en væsentlig bosætnings-, handels- og erhvervsby med en central placering i et flot og varieret naturområde mellem Frederikshavn og Hjørring; Vrå er både en bosætnings- og erhvervsby med en stærk profil indenfor kulturog fritidsliv, og byen ligger såvel ved jernbanen som tæt på motorvej; Tårs er både en bosætnings- og erhvervsby med en god beliggenhed i forhold til natur, Hjørring og motorvej. Løkken er stadig en central turistdestination med yderligere potentialer for bosætning. Ligeledes er der en række lokal- og landsbyer, som trods tilbagegang i indbyggertallet i kommunen som helhed, klarer sig godt. Geografi og natur Et af de bedste varemærker for Hjørring Kommune er naturen og dens helt særlige karakter. Besøger man et af de karakteristiske højdedrag, f.eks. Hjørring Bjerge, får man et overblik over kommunens særprægede natur. Her er det muligt fra ét sted at opleve kontrasten mellem den barske vestkyst og det beskyttede landskab i hjertet af Vendsyssel. Mod vest ser man Rubjerg Knude, et vartegn, der minder én om sandflugten, der har skabt indlandsklitterne og lagt flere sogne øde. Mod øst ser man ind over bakker og dale med Danmarks nordligste bøgeskove og fineste overdrev. Mod nord anes Hirtshals og mod nordøst starten af Skagens Oddes moser og heder. Og igennem det hele skærer Uggerby og Liver Å sig igennem landskabet og giver oplevelser for kanosejlere og lystfiskere. Nogle af de bedste badestrande i Danmark og en unik kyststrækning med mange sommerhuse er fundamentet for en udviklet kystturisme, der kan udvikles endnu mere. Udover turisme kan naturen også anvendes positivt i forhold til bosætning, som ramme om sundhedsfremmetiltag osv. Hjørring Kommune er i færd med at udarbejde en Naturpolitik, som ventes vedtaget medio Uddannelse Hjørring har cementeret rollen som Vendsyssels uddannelsesby nr. 1. Såvel indenfor ungdomsuddannelser som de korte og mellemlange videregående uddannelser er der et varieret udbud. Hjørring Kommune skal fortsætte bestræbelserne på at være en attraktiv studieby f.eks. gennem HjørringLive og et godt studiemiljø samt tilgængelige ungdomsboliger mv. Samtidig skal kommunen fortsætte den tætte dialog med uddannelsesinstitutioner om strategiske initiativer på uddannelsesområdet. Kultur Hjørring Kommune har traditionelt stået stærkt på det kulturelle område og har gennem en levende og mangfoldig kultur med både turnéteater, producerende teater, revyer, museer og nyskabende biblioteker placeret sig på det kulturelle danmarkskort. Med indvielsen af Teateroplevelseshuset i 2016 får ikke bare kommunen, men hele Nordjylland et nyt kulturelt fyrtårn. Et fyrtårn som vil lyse op og vise vejen for de øvrige scener, kulturinstitutioner og det frivillige såvel sportslige- som kulturelle foreningsliv i regionen. Kulturinstitutionerne giver således kommunen en unik profil, som er attraktiv bl.a. i bosætningssammenhæng. Udover den etablerede kultur har mange foreninger og netværk skabt en række talenter på kulturområdet. Dette særlige kulturelle potentiale peges der også på i en ny RegLab undersøgelse, der viser, at indbyggerne i Hjørring Kommune har særlige styrker indenfor mangfoldighed, kreativitet, innovation, iværksætteri mv. samme karakteristik, som stort set kun kendetegner borgere i landets allerstørste byer. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 5

16 BEFOLKNINGSUDVIKLING; HJØRRING KOMMUNE; ALDER -prognose fra 2015 til 2028 UDFORDRINGSBILLEDE Hjørring Kommune står overfor en række udfordringer, som kommer til at få betydning for, hvor og hvordan der skal tilpasses og investeres. Gennem flere år er kommunens indbyggertal faldet - de sidste 10 år med ca personer, så indbyggertallet var på knap personer pr. 1. januar Og ifølge den seneste prognose forventes der et yderligere fald på omkring personer frem til Det faldende befolkningstal dækker over store forskydninger i de forskellige aldersgrupper: der bliver færre unge, færre i den arbejdsdygtige alder og stadigt flere ældre. Denne udvikling har en stor betydning for fordelingen af velfærdsydelserne i kommunen, da der er direkte sammenhæng mellem antal indbyggere, indtægter fra staten og skatteindtægter. Endelig påvirker udviklingen en lang række andre forhold: forholdet mellem land og by, boligmarkedet, foreningslivet og detailhandlen. Der er særlige udfordringer i landsbyer og landdistriktet, hvor en række boliger er meget utidssvarende. Med hensyn til arbejdspladser har Hjørring Kommune ikke været hårdere ramt under finanskrisen end så mange andre kommuner - nærmest tværtimod. Indenfor kommunen har antallet af arbejdspladser været svagt stigende over de sidste fem år. For Hjørring Kommune er det en større udfordring, at andelen af beskæftigede blandt kommunens indbyggere falder. Derfor er det ikke blot erhvervsudvikling, men i lige så høj grad en aktiv beskæftigelses- og arbejdsmarkedsindsats, der skal sikre beskæftigelsen fremover BEFOLKNINGSUDVIKLING; HJØRRING KOMMUNE; BYMØNSTER -prognose fra 2015 til Total 0-16 år år 65+ Hovedby Områdeby Lokal- og landsby Land Boligmarkedet i Hjørring Kommune er under pres. Priserne stagnerer, liggetiderne stiger og der er mange boliger til salg. Desuden står et større antal private og almene udlejningsboliger tomme HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 6

17 PLEJER TILPASNING OG INVESTERING NYE TIDER Urbanisering, globalisering, digitalisering mv. gør, at borgerne i Hjørring Kommune oplever markante forandringer i hverdagen. Hjørring Byråd tror, at forandringerne vil fortsætte de næste mange år og det kræver, at vi løbende tilpasser os den nye virkelighed og de nye vilkår. Det betyder også strukturændringer på nogle centrale serviceområder og justeringer af service på andre. Tilpasningerne er dog samtidig en investering i fremtiden og rettidig omhu i forhold til de vedvarende udfordringer, for de skal også skabe råderum for investeringer i områder med de åbenlyse potentialer, kommunen har. Investeringer, som vi tror, vil give et afkast på længere sigt, så kommunen kan stå rustet overfor fremtidige forandringer. Nye investeringer kræver prioritering og fokuseret handling, og Hjørring Byråd er sikker på, at samarbejde på mange niveauer vil stille kommunen bedre i forhold til udfordringerne. HJØRRING KOMMUNES ROLLE OG SAMARBEJDE MED OMVERDENEN Hjørring Kommune er en del af samfundsudviklingen internationalt, nationalt, regionalt og lokalt/decentralt. Derfor ønsker Hjørring Kommune at være en aktiv part i de forskellige sammenhænge, hvor det er muligt at påvirke udviklingen og hvor det giver mening for kommunen at samarbejde. Internationalt har Hjørring Kommune muligheder for at udnytte vores placering til øget samarbejde, gennem Hirtshals som Norges port til Europa. Der er allerede et udstrakt samarbejde indenfor erhverv, turisme, transport, uddannelse og beskæftigelse, men denne indsats kan og skal styrkes. Potentialet er stort, og Hjørring Kommunes rolle i dette samarbejde består både i at udvikle kommunens og hele den nordjyske regions indsatser i Norge og i at facilitere Norges udviklingspotentiale mod syd. Fokus er senest flyttet mod mere erhvervsrettede initiativer med oplagte potentialer, og for tiden afsøges mulighederne for et erhvervsmæssigt samarbejde med et område i det nordlige Kina. Nationalt vil Hjørring Byråd gøre brug af de gængse talerør og organisationer. Samtidig har kommunen et interessefællesskab med en række kommuner med lignende udfordringer. Hjørring Kommune vil her være en markant stemme for forbedringer af rammevilkårene for kommunerne. Lokalt er Hjørring Kommune naturligvis en helt afgørende aktør i forhold til kommunens udvikling. Hjørring Kommune ønsker at fremstå som en udviklingsorienteret kommune, der tænker i nye løsninger på udfordringerne og som en organisation, der åbent indgår i samarbejder og partnerskaber. Hjørring Kommune har et meget tæt samarbejde med den frivillige verden indenfor hovedparten af de kommunale serviceområder: Det sociale område/ældre, fritid og kultur, landdistriktsområdet mv. Den frivillige verden udfører allerede i dag et uvurderligt arbejde til gavn for hele kommunen og alle befolkningsgrupper, og byrådet ønsker fortsat at understøtte foreningslivet og indgå samarbejder med løse netværk m.fl. Samarbejdet kan have mange former og kan f.eks. tage udgangspunkt i de gode erfaringer med Samling og Sammenhold et dialog- og udviklingsforløb mellem kommunen, frivillige, foreninger mm., der indtil dato har ført til mange gode processer, som har sikret robuste og lokalt forankrede løsninger. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 7

18 Hjørring Byråd vil i den nuværende byrådsperiode udarbejde en sammenhængende politik for Medborgerskab i Hjørring Kommune. Mulighederne for øget regionalt og internationalt samarbejde er bl.a. skabt af Hjørring Kommunes geografi og infrastruktur, og det er vigtigt, at kommunen griber denne chance for at styrke kommunens fremtidige udvikling. Det handler tilsvarende om, at Hjørring Kommune er en integreret del af et stort nordjysk arbejdsmarked, hvor samarbejde mellem kommunerne er vigtigt. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har valgt at stå sammen om at fremme en positiv udvikling i hele Nordjylland. Samarbejdet, Business Region North Denmark (BRN), skal konkret fokusere på erhvervsudvikling og jobskabelse, turisme, adgang til kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur og internationalt samarbejde - områder, der er særligt vigtige for en positiv udvikling i landsdelen. Business Region North Denmark skal synliggøre landsdelens samlede kompetencer og styrkepositioner mere markant overfor arbejdskraft og investorer og være med til at tiltrække regionale, nationale og internationale midler til udviklingsprojekter i regionen. HJØRRING KOMMUNE VIL gå fremtiden i møde offensivt ud fra en erkendelse af, at nøgleordene er omstilling og samarbejde. Det gælder alle i Hjørring Kommune: borgere, institutioner, virksomheder og organisationer m.fl. investere i de stedbundne potentialer og andre styrkepositioner med henblik på at adressere de store udfordringer kommunen er stillet overfor. udarbejde en sammenhængende Politik for Medborgerskab, som fundament for samarbejdet om tilpasning og udvikling af kommunen. indgå i et endnu tættere samarbejde med de andre nordjyske kommuner via Business Region North Denmark. ET STÆRKT SAMARBEJDE OM NORDJYLLAND Det følgende er udarbejdet i et samarbejde mellem alle 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland Nordjylland har et stort potentiale for at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence, men det kræver et målrettet samarbejde på kryds og tværs af regionen. Nordjylland har et stærkt og innovativt erhvervsog uddannelsesmiljø og nogle gode rammer for borgernes hverdagsliv. Alligevel er der behov for et målrettet samarbejde om at styrke regionen, for udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har derfor pr. 1. januar 2015 etableret et tæt og forpligtende samarbejde om en fælles vækstdagsorden: Business Region North Denmark. Gennem dette samarbejde kan vi få et stærkere Nordjylland, der skaber sin egen vækst. VILKÅR OG GLOBALE UDFORDRINGER Der er en lang række globale udfordringer, som påvirker Nordjyllands udvikling, ligesom Nordjyllands beliggenhed spiller en rolle for udviklingsmulighederne: HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 8

19 Globaliseringen øger konkurrencen, men åbner også for nye eksportmuligheder i de nordjyske virksomheder. Samlet set er globaliseringen en fordel for Nordjylland, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Klimaforandringerne foregår nu hurtigere end nogensinde, og der er fortsat behov for omstilling til vedvarende energikilder for at reducere udledningen af CO2. Samtidig skal der tages højde for de afledte effekter af klimaændringerne i form af vandstandsstigninger og ekstreme vejrforhold. Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre og færre unge i Nordjylland. Det skyldes stigende levealder og faldende fødselstal, men tendensen forstærkes også af, at mange unge flytter ud af regionen. Udviklingen betyder, at der er færre til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Urbaniseringen er også en global tendens, som betyder, at bosætningen og væksten koncentreres i de større byer, mens mange landområder affolkes. Nordjyllands beliggenhed på spidsen af Jylland omgivet af hav betyder, at nogle områder ikke har adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger. Udfordringerne forstærkes i de områder, der ikke har direkte adgang til motorvejs- og jernbanenettet. STEDBUNDNE KVALITETER OG VÆKSTPOTENTIALER Vi skal styrke Nordjylland ved at samarbejde strategisk og målrettet med de særlige stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer, der er i regionen. Blandt de væsentligste stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer i Nordjylland er: Byerne: De nordjyske byer er kraftcentre for kultur, innovation og byliv. Byerne har forskellige styrkepositioner inden for bosætning, erhverv, natur og kultur, og derfor skal der satses på forskellige udviklingsstrategier alt efter den enkelte bys styrker. En positiv udvikling kræver, at der er nogle nære relationer og samarbejder på kryds og tværs af regionen. Vi er hinandens nødvendige forudsætninger, og vi er alle afhængige af, at vi har et net af attraktive og levedygtige byer og oplande. Byregion: Nordjylland indgår i et nationalt og internationalt samspil af byer/regioner. Universitetsbyen Aalborg er en dynamo for regionen på samme måde som København er det for Danmark - og de større byer i kommunerne er det for hvert deres nærområde. Med 1/3 af regionens indbyggere og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling. En positiv udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af nære relationer og samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Aalborg og landsdelens øvrige kommuner. Det attraktive Nordjylland: Nordjylland udmærker sig på flere områder også i en international sammenhæng. Det gælder fx de mange nordjyske turistattraktioner, den fantastiske kyst, naturoplevelser og kulturperler, som er med til at løfte hele regionen. Det blå Nordjylland: Vi er tæt på Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden. Det sikrer de maritime erhverv en særlig styrkeposition og giver vigtige transportveje for gods og mennesker. Samtidig har nærheden til vandet stor attraktionsværdi for bosætning, rekreation og turisme. Det grønne Nordjylland: Naturen og landskabet danner et godt grundlag for oplevelser og rekreation. Samtidig giver det grønne Nordjylland gode muligheder for jordbrug, fødevareproduktion og brug af grøn teknologi. Uddannelse: Aalborg Universitet er med sine mange internationale styrkepositioner afgørende for Nordjyllands udvikling. Sammen med UCN, MARTEC og et net af erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner er universitetet med til at levere veluddannet arbejdskraft til erhvervslivet. Erhverv: Nordjylland har et robust og mangfoldigt erhvervsliv med særlige styrkepositioner inden for bæredygtig energi, IKT, maritime erhverv, fødevarer, oplevelser, byggeri og logistik. Erhvervslivets samarbejde med Aalborg Universitet har stor betydning for virksomhedernes innovation. Smart mobilitet: Hvis vækstpotentialerne i Nordjylland skal udnyttes optimalt, er det vigtigt, at det bliver nemmere at flytte mennesker, gods, viden, ideer og data rundt i regionen. Derfor skal der også samarbejdes om at styrke både de fysiske og digitale forbindelser i Nordjylland. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 9

20 Hjørring Kommune BOSÆTNING HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 10

21 Hjørring Kommune er, som andre af landets yderkommuner, meget optaget af både at fastholde kommunens indbyggere og tiltrække nye borgere. For at det ikke skal ende i en alles kamp mod alle med de fleste som tabere gør kommunerne sig attraktive ved at satse på og synliggøre netop deres helt særlige og unikke kvaliteter. Med urbanisering og fraflytning fra landområderne, både lokalt og regionalt, flere ældre borgere og den demografiske udvikling, der følger heraf, er det en reel og nødvendig opgave at gøre kommunen attraktiv som hjemsted for nye borgere. En bosætningsindsats berører stort set alle kommunens forvaltningsområder - erhvervsog jobskabelsesindsatser, kulturområdet og servicetilbud blot for at nævne nogle. Derfor må indsatsen koordineres såvel med de enkelte områder, som med vedtagne strategier, politiker og beslutninger. Bosætningsindsatsen skal ses som en rød tråd gennem kommunens erhvervspolitik, uddannelsespolitik og den fysiske planlægning, og skal afspejles i dem. Efter seneste byrådsvalg er bosætning i særlig grad blevet et fokusområde. Der er placeret et specifikt ansvar under Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget, som har besluttet at sætte ind på tre indledende områder: Bosætningsindsatser som pilotprojekter i tre-fire af kommunens bysamfund; særlig opmærksomhed på kommunens store projekter og endelig skal der vha. analyser skabes et overblik over målgrupper, flyttemønstre mm. - hvem bosætter sig hvor og hvilke boligtyper foretrækkes? FASTHOLDE OG TILTRÆKKE NYE BORGERE Inden længe bliver der halvtime-drift på jernbanen og med tog vil turen Hjørring-Aalborg kunne gøres relativt hurtigt. Da huspriser og omkostninger samtidig er lavere i Hjørring Kommune end f.eks. i Aalborg, vil der være et stort potentiale for at tiltrække pendlere. Disse kan være familier med behov for villa, skole og fritidsaktiviteter, eller det kunne være studerende, der for SU en kan få råd til enten en større lejlighed eller kunne klare sig for mindre lån. Og kan der lokkes med et studierelevant fritidsjob eventuelt fra en jobbank oprettet i samarbejde mellem Hjørring Kommune og kommunens virksomheder og institutioner vil både erhverv, kommune og den studerende få fordele af arrangementet. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 11

22 Et væsentligt parameter for at tiltrække nye borgere er, at det fysiske miljø tager sig ordentligt og vedligeholdt ud. Flere steder i landsbyer og det åbne land står huse tomme med risiko for at forfalde og derfor er en indsats nødvendig. Kommunen nedriver overflødige og forfaldne huse, men nogle tomme huse er for gode til at nedrive og har en god beliggenhed i forhold til natur og landsbymiljø. Skulle de ikke finde aftagere indenfor den sædvanlige målgruppe, kunne der arbejdes for at markedsføre dem som alternative fritidsboliger det nedlagte husmandssted, hvor man finder ro, eller landsbyhuset, hvor man kan finde autencitet i det nære fællesskab. Her kunne nordmænd og storbyborgere være oplagte målgrupper som mulige købere. Hjørring Kommune ser bosætningspotentialer i udvalgte lokal- og landsbyer og vil i samarbejde med lokalsamfundene afdække og udnytte potentialerne. Der er mange sommerhuse i Hjørring Kommune og igennem ferieophold af kortere eller længere varighed vil der være sommer- og fritidshusejere, der har lært kommunen, dens natur og byer at kende. En særlig indsats kunne rettes mod disse deltidsindbyggere, så de får lyst til at blive fuldtidsborgere i kommunen. Den nuværende og kommende ældregeneration har mange ressourcer - såvel økonomiske som fysiske og sociale. Hjørring Kommune står stærkt i forhold til seniorbosætning og derfor vil kommunen tage en række initiativer for at fastholde og tiltrække seniorer. Naturen, det mangfoldige kultur- og foreningsliv, billige boliger, gode tilbud på sundhedsområdet samt god infrastruktur er alle faktorer, der kan medvirke til, at seniorbosætning bliver et væsentligt element i kommunens bosætningsindsats. NYE BOFORMER Flere steder i landet findes der idébaserede bebyggelser, hvor en gruppe personer, der ønsker at leve efter et bestemt koncept typisk bæredygtighed og økologi har fundet sammen og opbygget et boligfællesskab. Der er allerede taget skridt mod at realisere et sådant fællesskab, men der findes også andre muligheder for at tænke i bebyggelser for personer med fælles interesse. Kommunens topografi kyster, landskaber og vind og vejr, der kan være særdeles udfordrende at bevæge sig i burde f.eks. kunne appellere til personer, der er optaget af forskellige former for ekstremsport. MARKEDSFØRING Der er selvfølgelig også et behov for at markedsføre kommunen bredt i mange sammenhænge. Gode historier fra kommunen skal løbende kommunikeres ud, så omverdenens generelle billede af kommunen bliver tilført saft og kraft. Det handler om synliggørelse af stort og småt i kommunen f.eks. at af kommunens borgere bor i den levende by Hjørring med mange kultur-, uddannelses- og fritidstilbud. Og at borgerne i Hjørring Kommune, som én blandt meget få kommuner, har samme karakteristik og kulturelle adfærd, som borgerne i landets største byer. Desuden kan der skabes events eller faste arrangementer, som både er utraditionelle og kunne fange mediernes interesse, samtidig med at de tjente til øget bosætning. MÅLRETTEDE INDSATSER Parallelt med den brede markedsføring skal der også ske en mere målrettet indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, foreninger, organisationer mm. Her tænkes på, hvordan kommunen i samarbejde med bl.a. landbrug og erhvervsliv kan gøre det attraktivt for udenlandske arbejdstagere at bosætte sig permanent i kommunen med deres familier. Er der barrierer, bør de kunne overkommes og de nye borgere skal kunne føle sig godt taget imod. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 12

23 Hjørring Kommune huser for tiden mange flygtninge og blandt dem vil der være nogen, der får permanent opholdstilladelse. Det skal undersøges, om der - ved en målrettet indsats i fællesskab med de relevante myndigheder og frivillige organisationer - kan afdækkes et muligt potentiale for, at disse flygtningenes fremtidige liv bliver som ressourcestærke borgere i Hjørring Kommune. Hjørring Kommune har et kreativt miljø i særklasse. Som branche tiltrækker de gæster, kursister, og frivillige i kortere eller længere perioder, og et så kreativt miljø, tilmed i et enestående landskab, må kunne tiltale potentielle tilflyttere. Og særlig interessant er, at når man kommer fra Canada, Japan eller Chile er Hjørring Kommune på ingen måde udkant indenfor meget få timer kan man være i København eller Amsterdam og derfra nå resten af verden. Dette unikke miljø skal synliggøres og gøres endnu mere attraktivt, f.eks. vha. tilbud i stil med Creabiz-konferencer, efteruddannelse, netværk og lignende. TVÆRGÅENDE INDSATSER Flere af indsatserne retter sig mod personer, for hvem kommunegrænserne ikke fylder meget i billedet af Vendsyssel. I den sammenhæng kunne der måske med fordel inviteres til et bosætningssamarbejde mellem Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Større gennemslagskraft i markedsføringen og fælles samarbejder med relevante organisationer om relevante målgrupper ville være oplagt. Et andet mål for samarbejde kunne være at kunne tilbyde ægtefællejob for tilflyttende nye medarbejdere. At løfte opgaven for den enkelte kommunerne alene har vist sig meget vanskeligt, men i det større samarbejde øges mulighederne for at finde og tilbyde relevante jobs i overkommelig afstand af en forhåbentlig kommende norddansk hjemadresse. For at understrege, at bosætning er en vigtig og væsentlig parameter på tværs af forvaltningerne, at indsatsen kun når sit fulde potentiale ved en koordineret og dedikeret indsats og at indsatsens succes også baserer sig på inddragelse af frivillige og foreninger, skal der udarbejdes en bosætningshandlingsplan. Denne skal beskrive indsatsområderne og redskaberne, der benyttes; hvordan de skal prioriteres samt beskrive, hvorledes kommunen vil understøtte de lokale foreninger og frivillige i at være udøvere af den gode velkomst og ambassadører for kommunen. Hjørring Kommune skal finde sin egen realistiske plads i kapløbet om at bremse tilbagegangen i indbyggertal. Det kan blive nødvendigt at prioritere, så nogle indsatser eller geografiske områder styrkes på bekostning af andre, men det kan samtidig have den fordel, at de styrkede indsatser og områder har desto større mulighed for at blive særligt synlige og særligt attraktive. Strategier for at tiltrække nye borgere skal, hvor det er muligt, tage afsæt i eksisterende, og gerne uopdyrkede, områder, for at være godt forankrede og have et realistisk sigte. Gode historier og positive tiltag skal kommunikeres ud ikke kun til potentielle tilflyttere udenfor kommunen, men i høj grad også til kommunens egne borgere, for de bedste og mest troværdige ambassadører for en succesfuldt bosætningsindsats er nu engang dem, der allerede bor her. HJØRRING KOMMUNE VIL lave en handlingsplan for bosætningsindsatsen, der beskriver og prioriterer redskaber og indsatser, der skal understøtte fastholdelse og tilflytning af nye borgere, med udgangspunkt i byer og områders styrker og attraktivitet. arbejde for at skabe sammenhæng mellem boliger, studie og job for unge, og således blive en attraktiv uddannelses- og etableringskommune. gennem samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de respektive organisationer, frivillige osv. danne grundlaget for, at udlændinge, der i forvejen opholder sig og arbejder i kommunen også etablerer sig her. finde nye anvendelser for tomme, men gode boliger i landdistriktet og arbejde for, at de bliver markedsført overfor nye målgrupper. søge samarbejde med nabokommunerne om relevante tiltag som f.eks. en indsats for at finde ægtefællejobs, tiltrække særlige målgrupper, markedsføre egnen mm. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 13

24 ERHVERV OG JOBSKABELSE HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 14

25 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT VÆKST OG RELEVANTE KOMPETENCER FREMTIDENS BYGGERI OG ANLÆG MARITIM SERVICE OG ERHVERV TURISME OG OPLEVELSES ERHVERV TRANSPORT OG LOGISTIK I en verden med stadigt mere åbne grænser for udveksling af varer, serviceydelser, viden og arbejdskraft er det afgørende, at vores virksomheder og vores arbejdsstyrke kan omstille og forny sig. Det er virksomhederne og deres medarbejdere, der skal skabe den vækst, der sikrer, at Hjørring Kommune kan bevare og videreudvikle de erhvervsmæssige styrker, vi har satset på de senere år. Viden og kompetencer bliver omdrejningspunktet for virksomhedernes evne til at konkurrere og skabe vækst. I fremtiden vil evnen til at samarbejde være vigtigere end nogensinde før. Fremtidens vækst og udvikling kræver ikke kun samarbejde i og mellem vores virksomheder. Det kræver også samarbejde på tværs af strukturer, organisationer, kommuneog landegrænser. SATSNINGER Omstilling og samarbejde som byggesten for fremtidens vækst og udvikling skaber behov for en tættere og mere koordineret indsats indenfor erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Satsningerne på området tager derfor udgangspunkt i to centrale spørgsmål: Hvor ligger fremtidens væksterhverv og mulighederne for at skabe nye arbejdspladser? Hvilke kompetencer skal der til for at understøtte denne udvikling? Figuren illustrerer de strategiske satsninger, som de næste år skal være med til at danne rammen om vækst og udvikling i Hjørring Kommune. KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer og kontinuerligt løft af arbejdskraftens kompetencer er en forudsætning for vækst og udvikling. Derfor er kvalificeret arbejdskraft en tværgående indsats, som dækker alle brancher. Generelt oplever både ledelse og medarbejdere stigende krav til fornyelsen af deres kompetencer. Der stilles hele tiden og indenfor alle brancher nye skærpede krav til almene faglige kompetencer og ikke mindst tværgående kompetencer som helhedsforståelse, proaktiv problemløsning og projektledelse og koordinering. Innovation og omstillingsevne er afgørende for vores virksomheders fortsatte udvikling og vigtige elementer i forhold til at kunne imødegå fremtidens muligheder og udfordringer. En af de helt store udfordringer består i både at have tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst i det efterspurgte antal. Allerede nu ved vi, at ungdomsårgangene bliver stadigt mindre og at der ikke er tilstrækkelig mange, der vælger en erhvervsuddannelse. Analyser viser, at faglærte er den type medarbejder, som flest virksomheder i Vendsyssel såvel som i hele regionen har haft sværest ved at rekruttere de seneste år. En udvikling som vil fortsætte, da udbuddet af faglært arbejdskraft er nedadgående de næste fem år. Det er derfor afgørende for vores virksomheders fortsatte udvikling, at fødekæden af nye medarbejdere med de rette kvalifikationer er på plads, at der sker kompetent efteruddannelse og der er et tilstrækkeligt antal praktikpladser. FREMTIDENS BYGGERI OG ANLÆG Trods de senere års nedgang i beskæftigelsen og i antallet af virksomheder indenfor byggeog anlægssektoren, er denne sektor stadig et af de største beskæftigelsesområder i kommunen, da virksomhederne også har opgaver ud over kommunegrænserne. Der er potentiale for udvikling og vækst indenfor byggeri og anlæg. Omfanget af offentligt nybyggeri er stigende dels på grund af store anlægsarbejder (supersygehus, letbane o.lign.), dels har landspolitiske aftaler fremrykket en række aktiviteter, der sætter gang i anlægsbranchen, som - sammen med lempeligere vilkår for renovering af almene boliger - giver øget beskæftigelse inden for bygningsreparation. Alene i Hjørring Kommune investeres der HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 15

26 3-400 mio kr. pr. år VENDSYSSEL SYGEHUS HIRTSHALS HAVN/ HJØRRING KOMMUNE HJØRRING VANDSELSKAB årligt mellem 300 og 400 mio. offentlige kroner i anlæg, f.eks. Sygehus Vendsyssel, Hirtshals Havn, bane mv. Fremtidens byggeri er meget mere end bare mursten byggeriet skal fremover kunne optage, lagre og afgive store mængder data. Samtidig kræver konjunkturerne mere for mindre, byggerier skal kunne tilpasses flere og skiftende formål, være ressourceoptimerede og ikke mindst miljøbevidste. Nye energi- og greentech teknologier vinder frem, der etableres nye samarbejdsplatforme, og nye materialer og produktionsforme udfordrer kontinuerligt både byggeri, håndværkere og teknikere. Virksomhederne opererer både inden- og udenlands og også i fremtidens byggeri vil der blive stillet krav til forretningsudvikling og nye måder at samarbejde på. Og det kræver fortsat fokus på kompetenceløft af byggeri- og anlægsbranchen og dens nuværende og fremtidige medarbejdere. TRANSPORT OG LOGISTIK En god infrastruktur til godstransport, et velfungerende transporterhverv og effektiv opkobling til de øvrige nationale og transnationale transportkorridorer er vigtig for erhvervsudviklingen. Med Hirtshals som transportknudepunkt til Norden og Europa er transport og logistik en vigtig satsning. Jyllandskorridoren er i dag det vigtigste bindeled mellem de nordiske lande og resten af Europa. Korridoren er en af landets vigtigste trafikårer, og det bliver den ved med at være, når vi ser på de fremtidige prognoser af godsmængder. Med udvidelsen af den norske forsøgsordning for modulvogntog er Jyllandskorridoren over Hirtshals blevet et endnu mere oplagt valg for transportsektoren, som her opnår væsentlige tidsbesparelser og effektiviseringer i godstransporten mellem det europæiske kontinent og Norge. Godsmængden gennem Hirtshals Havn har været stigende de sidste fire år og forventes at stige yderligere, når godsbaneterminalen er anlagt i løbet af Den planlagte omfartsvej og udbygningen af Østhavnen forventes også at bringe yderligere mængder gods gennem Hirtshals. Hirtshals Transportcenter (HTC) er en vigtig del af effektiv afvikling af transporten til lands og vands. HTC yder totalservice i form af: toldekspedition, truckdieselanlæg, serviceværksted, parkeringsanlæg mv. Gode rammebetingelser for transport og logistik fremmer ikke blot transporterhvervet. Det skaber også grobund for tiltrækning af andre typer virksomheder og beslægtede aktiviteter, som samleproduktion, kvalitetskontrol, service, reparation, administration, salg og markedsføring. Med fokus på at skabe vækst på eksisterende gods ved hjælp af øget service og med fortsat fokus på udvikling af erhvervsklynger og virksomhedernes kompetencer styrker vi grundlaget for fremtidig vækst. MARITIM SERVICE OG ERHVERV Som en af Danmarks største fiskeri- og erhvervshavne har Hirtshals havn en størrelse og en ideel geografisk beliggenhed, både i forhold til landing af fisk og i forhold til at servicere den store mængde fartøjer, som besejler de danske farvande. Kommunens virksomheder kan være med til at tilbyde service af så høj kvalitet, at fartøjer og rigge anløber havnen for at udnytte det omkringliggende serviceapparat. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 16

27 Fremtiden byder på flere udbud af meget store og komplekse opgaver både herhjemme og i udlandet, hvor udbyderen kræver, at byderen tager et stort ansvar. Tæt samarbejde, med fokus på at komplementere hinandens kompetencer, vil være afgørende for den maritime servicebranches muligheder for at tiltrække og byde ind på disse opgaver. Det er vigtigt, at den maritime forskningsindsats samles og styrkes, og at der er et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, så forskningen anvendes aktivt til at understøtte vækst og beskæftigelse. I Hjørring Kommune har vi styrkepositioner i forædlingsindustrien, og akvakultur og dambrug er nogle af de nyere fødekilder opmærksomheden rettes mod. Nordsøen Forskerpark er stærk indenfor forskning i landbaseret saltvandsdambrug og foder til dambrug. Indenfor forædlingsindustrien har vi i Hjørring Kommune en helt unik mulighed for at koble industrien med råvareleverandørerne og forskningen. Ved at udvikle den enkelte fødevarevirksomhed, understøtte netværk og samarbejde mellem vores fødevarevirksomheder og vidensinstitutionerne på området kan vi forstærke vores styrkeposition til at være løftestang for vækst og nye arbejdspladser. Samtidig kan også vi udnytte fødevarernes rolle som tiltrækningskraft på turismemarkedet. TURISME- OG OPLEVELSESERHVERV Som en af de største turistkommuner i Nordjylland med 1,4 mio. overnatninger om året har Hjørring Kommune et solidt fundament til vækst og udvikling indenfor turisme- og oplevelseserhvervet. For at optimere den styrkeposition vi har og sikre den fortsatte oplevelsesmæssige bredde er det nødvendigt, at virksomhederne har forståelse for og evne til forretnings-, virksomheds- og serviceudvikling. Ved at sætte fokus på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere understøtter vi virksomhedernes udvikling i at levere viden, service, nye oplevelser og nye produkter med professionalisme, kreativitet og innovation. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling handler om at skabe merværdi i en kombination af service, oplevelser og kreativt indhold og at tjene penge på det. Ved at udnytte et samspil mellem flere erhvervsområder kan vi få en højere vækst end den vækst, det enkelte erhverv selv kan skabe. Vi har en helt unik natur, som i stigende grad anvendes som location i filmproduktion. Dette er med til at skabe vækst i relaterede erhverv indenfor eksempelvis hotel og restauration, detailhandel, transport, byggeri og turisme. 1,4 MIO OVERNATNINGER OM ÅRET Kysten og strandene er kommunens største turistattraktion. For at fastholde attraktiviteten skal der fortsat arbejdes med kystbyernes udviklingspotentialer. Turisme i kombination med lokale retter og råvarer kan gøre vores destination mere attraktiv og samtidig skabe øget indtjening for lokale leverandører af fødevarer og madoplevelser. Ligeledes kan Dana Cup og andre tilbagevendende større sportsarrangementer, i kombination med de nye idrætsfaciliteter, skabe et større forretningsgrundlag for sportsturisme. HJØRRING KOMMUNE VIL i samarbejde med øvrige relevante aktører sikre attraktive rammer for eksisterende og nye virksomheder og deres nuværende og kommende medarbejdere. styrke dialogen og koordineringen mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse med særligt henblik på opkvalificering og matchning af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. understøtte Norges-indsatsen via transportudvikling og serviceudvikling til gods samt via særligt fokus på øget beskæftigelse og tiltrækning af norske virksomheder. understøtte netværksbaserede forretningsmodeller og virksomhedsudvikling med særligt henblik på udvikling af nye forretningskoncepter og produkter, der øger omsætning og beskæftigelse. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 17

28 UNGE OG UDDANNELSE HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 18

29 UNGE ÅR CA ER IGANG MED UDDANNELSE CA GÅR PÅ ENTEN EN UNG- DOMS-, KORT- ELLER MELLEMLAN- GE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Hjørring er uddannelsesbyen i Vendsyssel og byens uddannelsesinstitutioner er i vid udstrækning strategisk samlet i det nordøstlige område af byen i det såkaldte Uddannelsesbånd. En placering, der har potentiale for at udnytte synergien institutionerne imellem i en campusidé Som pointeret i Udviklingsplan 2011 er de unge vores fremtid og at få flere unge i kommunen er vigtigt både for befolkningsudviklingen og for at sikre den nødvendige arbejdskraft til erhvervslivet. Derfor er unge og uddannelse en særlig satsning. Et øget fokus her har flere positive effekter, idet uddannelsesstederne foruden at tilbyde uddannelser giver jobs til højtuddannede, som kan være potentielle tilflyttere til kommunen, ligesom et styrket uddannelses- og ungemiljø giver næring til såvel erhvervs- som kulturlivet. I 2013 er der omkring årige i Hjørring Kommune og heraf er ca i gang med en uddannelse. Omtrent 4000 af disse går på enten en ungdoms-, kort- eller mellemlange videregående uddannelse, og derudover kommer ca. 800 unge til uddannelserne fra andre kommuner. Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft. Og for Hjørring, som for resten af landet, ligger en udfordring i, at søgningen til erhvervsuddannelserne fortsat falder. Desuden fortsætter den tendens, at de unge efter endt ungdomsuddannelse rejser fra yderområderne for at tage videregående uddannelser. Da Hjørring kun udbyder mellemlange videregående uddannelser, er det dog i vid udstrækning naturligt. Med fraflytningen øges egnens udsigt til at mangle kvalificeret arbejdskraft yderligere og når de kommende årgange samtidig er mindre, ligger der fortsat en udfordring i at fastholde de unge og tiltrække unge fra andre egne af landet eller fra udlandet. Stillet overfor disse udfordringer blev der i 2010 nedsat et ad hoc ungeudvalg, der skulle skabe et indledende overblik over ungerettede aktiviteter for derigennem at skabe et stærkt fundament for en langsigtet strategi på området. Dette fokus på ungdomskulturen skabte naturligt øget ungeinvolvering, ikke mindst i udviklingsarbejdet med studiestartseventen HjørringLIVE. Gennem opbygningen af eventen, der nu er afholdt med stor succes for tredje år i træk, er der skabt nye netværk på tværs af uddannelses- og kulturinstitutioner, foreningslivet, erhverv og de unge selv. Sideløbende er der indgået samarbejdsaftaler mellem kommunen og de største uddannelsesinstitutioner (EUC Nord, SOSU Nord og UCN) om øget inddragelse og orientering samt repræsentation i bestyrelser mv. og ikke mindst aftaler om praktik. Unge og mobilitet er det seneste projekt, med det mål gennem involvering af de unge at finde nye og alternative løsninger, som kan styrke de unges mobilitet, så Hjørring bys kultur- og fritidstilbud gøres tilgængelige for alle kommunens unge. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 19

30 HjørringLIVE - en farverig studieby FOKUS OG INDSATSOMRÅDER UNGERÅD UNGDOMSHUS THE GAME DANMARKS FEDESTE STUDIESTART FLERE PÅ FAGLIGE UDDANNELSER EFTERSPURGTE OG NYE UDDANNELSER HJØRRINGLIVE EN FARVERIG STUDIEBY HjørringLIVE er ikke længere blot den årlige studiestartsevent realityspillet the GAME. I PLUS15 er Hjørring-LIVE ånden, der gennemstrømmer og er synonym med Hjørring Kommunes unge- og uddannelsessatsning. For de unge selv er det en livsstil, en måde at se sig selv på både som aktiv studerende eller elev, men også som aktiv medborger i både ungdomsmiljøet og foreningslivet. HjørringLIVE er desuden et omfattende netværk af ungeinteressenter fra erhvervs-, kultur-, forenings- og unge- og uddannelsesmiljøet. Netværket bidrager til at sikre sammenhængskraften i de unges folkeskole- og uddannelsesforløb og til at skabe synergi herfra og i forhold til ungeaktiviteter både i og uden for uddannelserne hele året rundt. Dette gøres gennem strategisk og handlingsorienteret involvering af såvel de unge selv, som ungeinteressenterne. EFTERSPURGTE OG NYE UDDANNELSER Uddannelsesinstitutionernes og kommunens interesser er sammenfaldende. Som led i HjørringLIVE samarbejdet er der etableret et Uddannelsesforum en tæt og koordineret dialog mellem alle uddannelserne. Hjørring Kommune vil gerne udvide samarbejdet, således at erhvervslivet kobles tættere på. Det øgede samarbejde kan skabe sammenhæng og bedre muligheder for brobygning mellem uddannelserne til gavn for både elever, studerende og uddannelserne, ligesom der i højere grad kan sættes fokus på vejledning af de unge på flere plan og på tværs af uddannelser. En stadig og tæt kontakt til erhvervslivet betyder øget indblik i behovet for viden og kompetencer i omverdenen. Disse oversættes til konkrete uddannelser, som dermed er efterspurgte. Sådan nogenlunde lyder idekonceptet for Campus Varberg i Sverige, som dette indsatsområde er inspireret af. Det er vigtigt, at vores uddannelsesinstitutioner bliver gearet til at udbyde de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Gennem formaliseret samarbejde mellem de tre parter; kommune, uddannelsesinstitutioner og erhverv åbnes muligheden for en udvikling, der tilgodeser disse behov på lige linje med samfundets og den enkelte unges behov. Vi skal turde uddanne med baggrund i hvilke uddannelser, der efterspørges af erhvervet i kommunen, så vi sikrer, at vi uddanner til konkrete, lokale jobmuligheder. Det kræver mod at nedprioritere/fravælge nogle uddannelser og vi skal turde have politiske holdninger og melde ud, at erhvervsuddannelserne også er for ressourcestærke unge. Både studiejobs, praktikpladser og mentoraftaler sikres gennem forpligtende partnerskabsaftaler, som de eksempelvis foreligger nu mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Denne type partnerskaber bidrager desuden til at identificere potentialer for etablering af nye unikke uddannelser, der kan tiltrække studerende fra andre steder i landet og sågar udlandet. Ganske som tilfældet er med Natur- og Kulturformidlingsuddannelsen på UCN. Her går typisk udenlandske studerende, primært unge fra Europa. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 20

31 FLERE PÅ FAGLIGE UDDANNELSER Et udspil fra Regionerne og Erhvervsskolerne i 2012 skulle få flere til at tage en erhvervsuddannelse og styrke det erhvervsfaglige uddannelsesniveau generelt. Dette førte til nye samarbejder på tværs af Erhvervsskolerne og Byggebranchens uddannelser. Hjørring Byråd ønsker samtidig at sikre at målsætningen for folkeskoleområdet sigter mod de uddannelsesmæssige kompetencer, som erhvervet efterspørger Som relaterede indsatser for at støtte op om, at alle kommunens unge får en ungdomsuddannelse er Ungdomshuset Zonen, UngeHuset og UngeHuset EUC Nord alle initiativer, der danner sikkerhedsnet under unge med særlige behov eller udfordringer. UNGERÅD Byrådet har netop nikket til, at der iværksættes en handlingsplan for etablering af et Ungeråd. Et tværfagligt og administrativt bredt repræsenteret forum står sammen med en gruppe unge (indtil nu kaldet ungeforum) bag handlingsplanen. Ungerådets organisering og arbejde skal de unge selv være med til at formulere. Det er vigtigt for en succesfuld opstart, at de unge kan se et reelt formål med Ungerådet, at de har noget konkret at arbejde med og oplever reel indflydelse. Her kunne kommunens Ungesatsmidler bringes i spil. Ungesatsmidlerne er afsat med henblik på at skabe fysiske rum, der tilbyder Hjørring kommunes unge borgere flere muligheder for ophold, leg og aktivitet. Det er planen, at der gennemføres en bred inddragelsesproces, hvor de unge får mulighed for at præge, hvad der skal anlægges. UNGDOMSHUS Siden lukningen af Sysseltinget har Hjørrings unge efterspurgt et alternativt samlingssted med tilsvarende muligheder. Flere forslag har været nævnt, bl.a. Vendelbohus, Hjørring Ny 10 s bygninger i Dronningensgade og Skolegade 4. Der er allerede i forskellig regi arbejdet med ideer til et studenterhus, dels på de unges eget initiativ dels i tværregionalt gymnasieregi. Dertil kommer, at flere af kommunens ungeforeninger oplever stigende tilslutning, herunder Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom, musikforeningen Kaffe&Kærlighed og Teaterforeningen 12A. Ungehuset ønskes centralt placeret og skal være på de unges præmisser med lidt kommunal styring her skal findes en balance og samtidig kan en kobling til erhvervslivet åbne mulighed for ungt iværksætteri. Et ungdomshus er et oplagt inddragelsesprojekt for Ungerådet. HJØRRING KOMMUNE VIL satse på samarbejdet mellem kommune, uddannelse og erhverv for at sikre udbuddet af efterspurgte uddannelser. styrke sammenhængskraften i uddannelsesmiljøet omkring uddannelsesbåndet i Hjørring by. satse på strategisk involvering af unge på mange niveauer. etablere et Ungdomshus eller offentligt fristed for de unge. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 21

32 SUNDHEDSFREMME OG REHABILITERING HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 22

33 Hjørring Kommune har en vision om at have en markant sundhedsprofil og at skabe en kultur for sundhed. Aktive investeringer i sundhedsfremme og rehabilitering skal være med til at reducere passive udgifter på området og samtidig skabe et økonomisk råderum for nye investeringer i Hjørring Kommune. Sundhed handler om livskvalitet, sociale relationer og social kapital. En god almen sundhedstilstand fysisk og psykisk, eller at borgerne kan mestre egen sygdom, har stor betydning for de samlede ressourcer i kommunen. Ressourcer, der kan bringes i spil i familien, i det nære lokalsamfund og i hele kommunens udvikling. Det offentlige sundhedsvæsen er i disse år præget af markante omvæltninger. Kommunerne varetager flere og flere opgaver helt frem til en indlæggelse og igen umiddelbart efter indlæggelsen eller en ambulant behandling. Det betyder, at flere og flere borgere behandles i det nære sundhedsvæsen, til gavn for både borgerne og samfundet, da ressourcerne bruges bedre. De flere og mere komplekse behandlings- og plejeopgaver stiller samtidig større krav til kommunernes beredskab og til personalets kompetencer. Hjørring Kommune har allerede et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger og organisationerne på området og kommunen vil udbygge samarbejdsrelationerne i regi af det nære sundhedsvæsen. I forhold til tidligere er der nu en større økonomisk tilskyndelse for kommunerne til at forebygge og derfor har sundhedsfremmearbejdet i kommunerne fået en endnu mere central placering. Samtidig vil sundhedsforebyggende initiativer indenfor de kommunale serviceområder have en direkte sammenhæng med kommunens udgifter til behandling, sygedagpenge mm. og derfor er en tværgående indsats i kommunen nødvendig for at opnå de ønskede resultater. Dette ses også i nedsættelsen af den tværgående Politiske Koordineringsgruppe for Sundhed. FOKUSERET INDSATS Sundhedstilstanden generelt påvirkes af handlinger og aktiviteter indenfor privatsfæren, arbejdslivet, offentlige tilbud og det offentlige rum. Det betyder, at kommunens initiativer på området må være en fokuseret, koordineret og mangefacetteret indsats, hvor effekter af det forebyggende arbejde ofte først kan konstateres efter adskillige år. Hjørring Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget primo Kommunens sundhedsfremmende initiativer skal tage afsæt i nationale og re- SUNDE RAMMER MENTAL SUNDHED gionale indsatser, men det skal være den lokale sundhedspolitik, der skaber retning og mål for den lokale indsats i Hjørring Kommune. Visionen for sundhedspolitikken er formuleret som: Et sundt og stærkt medborgerskab, som giver individuel frihed og som understøtter borgeren i at mestre eget liv Fire pejlemærker er udpeget som centrale prioriteringer i den lokale sundhedsfremmeindsats: sunde rammer for borgernes hverdag, øget mental sundhed og trivsel, mestring af eget liv og endelig en styrket indsats for lighed i sundhed. Sundhedspolitikken bygger samtidig på fire bærende principper, der danner grundlag for kommunens indsats og arbejdsmetode uanset hvilket område, der er i fokus: En sundhedsfremmende tilgang i hverdagen, borgersamarbejde med afsæt i den enkeltes livssituation; samarbejde, partnerskab og koordinering på tværs, og sluttelig innovative og videnbaserede løsninger. Sunde rammer Som kommune har vi en unik mulighed for at skabe rammer, der understøtter, at borgerne kan leve et godt og sundt liv. Sunde rammer er de omgivelser og muligheder, som borgerne ople- MESTRING AF EGET LIV En sundhedsfremmende tilgang i hverdagen Samarbejde, partnerskab og koordinering på tværs LIGHED I SUNDHED Borgersamarbejde med afsæt i den enkeltes livssituation Innovative og videnbaserede løsninger

34 ver i hverdagen, og strategien er at forebygge sygdom med tilbud, som gør det let og naturligt at træffe de sunde valg. Hjørring Kommune har et rigt og varieret foreningsliv, som spiller en vigtig rolle for fysisk og psykisk sundhed. Kommunen vil udvikle samarbejdet med private og frivillige foreninger med henblik på i fællesskab at styrke den lokale sundhedsfremmeindsats. Mental sundhed Et godt mentalt helbred kan føre til sundere fysisk helbred, men er også et klart mål i sig selv. Høj grad af trivsel er et vigtigt mål og bliver allerede adresseret i en række politikker og indsatser i Hjørring Kommune. Fokus på mental sundhed er også vigtig ud fra et sundhedsperspektiv, da borgere med dårlig mental sundhed oftere har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostvaner. Der er bl.a. følgende mulige indsatsområder med behov for fokus: Mental sundhed i skolen herunder, at eleverne bliver bevidste om egen trivsel og at de får redskaber til at opnå mental sundhed. Derudover vil der være fokus på fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser Skabe aktiviteter som fremmer trivsel og forebygger ensomhed blandt unge og ældre Mestring af eget liv I Hjørring Kommune har vi en tro på, at alle borgere har et grundlæggende ønske om at klare sig selv mest muligt og længst muligt. Det giver større livskvalitet for borgeren og er samtidig med til at nedbringe behovet for eksempelvis pleje, behandling og sygedagpenge. Selvhjulpenhed og mestringsevne skal understøttes i investeringer i forebyggelse og rehabilitering. Der er desuden behov for en videreudbygning af initiativerne, så flere serviceområder anskues ud fra et rehabiliteringsperspektiv. I sundhedspolitikken kan der blandt andet sættes fokus på følgende indsatser: Sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds- samt socialog arbejdsmarkedsområdet Arbejde fokuseret med nye områder, hvor Hjælp til selvhjælp skal iværksættes Tidlig opsporing; en målrettet patientrettet forebyggelse; de rette tværfaglige kompetencer og i nogle tilfælde velfærdsteknologi spiller en stor rolle i indsatsen for selvhjulpenhed og øget mestringsevne. Lighed i sundhed Sygdom rammer skævt i befolkningen og trods et veludbygget velfærdssamfund stiger uligheden i sundhed fortsat. Der er en lang række udfordringer, som kræver en langsigtet målrettet indsats. Blandt flere konkrete indsatsområder kan nævnes: HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 24

35 Fokus på børn og unge er generelt vigtig, da sundhedsvaner grundlægges i barndommen yderligere fokus på sundhed i sundhedsplejen, institutioner og skoler og overfor forskellige målgrupper f.eks. overvægtige børn, børn fra familier med psykiske lidelser og alkoholproblemer Tilbud om sundhedstjek til ansatte i udsatte brancher, personer udenfor arbejdsmarkedet, på uddannelsesinstitutionerne og for bestemte målgrupper f.eks. udsatte grupper i kommunen. Den konkrete indsats indenfor de fire pejlemærker skal udmøntes i målrettede projekter på serviceområderne. Hjørring Kommune ønsker, alene eller i samarbejde med andre aktører, at anvende alternative og innovative metoder i sundhedsfremmearbejdet, da erfaringerne har vist, at generelle kampagner og tiltag kun i begrænset omfang har den ønskede effekt. HJØRRING KOMMUNE VIL understøtte borgerne i at træffe sunde valg. øge fokus på mental sundhed og trivsel. investere i selvhjulpenhed og øget mestringsevne. styrke indsatsen for øget lighed i sundhed. rette fokus på borgersamarbejde, partnerskaber og innovative løsninger i sundhedsfremmearbejdet. etablere et nyt Sundhedscenter. HJØRRING SUNDHEDSCENTER Hjørring Sundhedscenter er én af de centrale aktører i kommunens sundhedsfremmearbejde og er i mange tilfælde den borgerrettede del af kommunens indsats. Det er i Budget 2015 besluttet, at der i 2016 skal etableres et samlet Sundhedscenter i Hjørring Ungdomscenters bygning på Bistrupvej. Relevante sundhedsopgaver samles i centret, som forventes at blive en væsentlig aktør i det fremadrettede sundhedsarbejde i kommunen. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 25

36 BYERNES ROLLER OG FUNKTIONER HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 26

37 Hjørring Kommune er udfordret på folketal og demografi, og blandt meget andet betyder det, at der er byer og områder, som oplever at borgerne flytter. Hvis vi fremover ønsker attraktive byer og landsbyer og vil understøtte deres fortsatte udvikling, er vi nødt til at forholde os til urbaniseringen som en samfundstendens, der eksisterer og vil fortsætte længe endnu. Vi skal fortsat have særligt fokus på byerne i Hjørring Kommune, da de er hjørnestenene i forhold til bosætning og erhvervsudvikling. Deres potentiale for at tiltrække borgere og erhvervsudvikling er dog ikke ens - nogle byer oplever vækst, andre ikke. Vi må målrette planlægningen og tage stilling til, hvor udviklingen kan ske og dermed også, hvor det er nødvendigt at udvikle uden vækst. Hjørring Kommune har arbejdet med at udvikle og forskønne kommunens byer og landdistriktet. Der er bl.a. lavet en plan for Hjørring bymidte, og i områdebyerne er der såvel gennemført som igangsat områdefornyelser. Der er nedrevet op mod 120 forfaldne huse og udført fysiske forbedringer i flere landsbyer i samarbejde med borgerne. Det arbejde skal der bygges videre på i en fortsat udvikling af kommunens store og små byer. Byerne skal udvikles på baggrund af deres stedbundne potentialer og geografiske placering i kommunen, så samspillet mellem dem bliver styrket. Hovedbyen Hjørring ligger centralt i kommunen med områdebyerne jævnt fordelt omkring byen. Det geografiske mønster betyder, at der er kort fra de enkelte områdebyers oplande til nærmeste servicefunktioner. Samtidig er afstanden til Hjørring også relativt kort, og hovedby og områdebyer kan samlet servicere kommunens byer og landdistrikt. Sammenholder man kommunens bymønster med det faldende befolkningstal og de økonomiske udfordringer, peger det på, at alle typer funktioner og tilbud ikke kan og skal ligge alle steder. Derfor er det nødvendigt, at der tages stilling til de enkelte byers roller, og at der tænkes samspil, gensidig byafhængighed og nye bysamarbejdsformer, som f.eks. landsbyklynger, ind i definitionen af rollerne. KOMMENDE INITIATIVER STEDBUNDNE POTENTIALER SOM UDVIKLINGSREDSKAB Hjørring Kommune rummer mange potentialer, der er knyttet til fx landskab, kultur og pendlermuligheder, og som er styrker for de enkelte områder. For at synliggøre styrkerne, vil vi som et udviklingsredskab inddele kommunen i områder, der er sammenlignelige og har sammenfaldende styrker og potentialer. Områderne er indtegnet med bred pensel, hvor der er umiddelbare sammenfald af de lokale styrker og potentialer. Der kan være byer og områder, som har potentialer/kvaliteter fra flere områder, f.eks. kan nogle byer have potentialer, der knytter sig til både kysten og til det åbne land. Nogle byer er direkte omfattet af flere områder, f.eks. ligger Tårs i et bakkelandskab og samtidig godt i forhold til pendling mod Aalborg og Hjørring. Områderne skal ikke ses som administrative grænser eller, som at byerne ikke kan have samarbejder og værdier, der går på tværs af områderne. De skal derimod bruges til at tydeliggøre de kvaliteter og potentialer, der er knyttet til områderne og deres større byer, og give dem vægt i planlægningen. Potentialerne i byerne er forskellige, og denne forskellighed kan bl.a. anvendes aktivt i en bosætningsstrategi, hvor nogle typer områder kan tiltrække specifikke målgrupper. Ved at synliggøre potentialerne fx omkring motorvejen, sættes ikke kun fokus på Hjørring, Hirtshals, Tårs og Vrå. Også mindre byer, som f.eks. Poulstrup og Harken har mulighed for at tiltrække et borgersegment, hvis potentialet omkring motorvejen udnyttes og de kvaliteter, som byerne også rummer, identificeres. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 27

38 Samtidig er områderne også en synliggørelse af, at der i kommunen er relativt kort afstand til en områdeby eller Hjørring og dermed til de servicefunktioner, der findes der. Dermed kan modellen også bruges til at give en pejling om, hvor kommunen skal prioritere investeringer og tilpasninger. Hjørring og opland: Området beskriver Hjørring og de nærmeste oplandsbyer. Hjørring er, med sine indbyggere, kommunens center for handel og er den betydeligste handelsby i Vendsyssel. Den profil er styrket væsentligt ved opførelsen af Metropol og etableringen af Bispetorvet. Hjørring har til stadighed formået at udbygge sin rolle som administrativt centrum og rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der formår at tiltrække medarbejdere på mange uddannelsesniveauer. Samtidig har Hjørring en stærk kulturprofil med museer og teatre, og den profil styrkes yderligere når det nye Teateroplevelseshus indvies i Endelig er Hjørring også Vendsyssels uddannelsesby, hvor mange tusinde unge dagligt har deres gang. HIRTSHALS Hjørring og opland HJØRRING Kysten Naturoplevelser Turisme Skove og bakkelandskab Naturoplevelser SINDAL Transportbåndet: Bosætning og erhvervsudvikling er et helt klart potentiale i området, idet der med motorvejen og jernbanen er nem forbindelse til Hjørring, Vrå, Tårs og Aalborg. Hele båndet forbinder i et større perspektiv Norge og resten af Europa og i Hirtshals styrkes erhvervspotentialet yderligere ved udvidelsen af havnen og etablering af et godsbaneanlæg. LØKKEN Åbne vidder Landbrugsland Landsbymiljø Pendlere - jernbane og motorvej Erhverv Opland til Hjørring Forstæder til Aalborg VRÅ TÅRS Kystbåndet: Her er potentialerne strande, dramatiske kystskrænter og landskabet, der knytter sig hertil. Det storslåede landskab med natur HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 28

39 og strande giver rum til turisme, mangfoldige ferie- og fritidsaktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug. Her ligger lokalbyerne Lønstrup og Tversted, samt Løkken og Hirtshals som naturlige områdebyer. Løkken er i dag i højere grad end Hirtshals en turistby, da den ligger med en naturlig adgang til stranden og det autentiske fiskerimiljø. Hirtshals har udviklet sig til et erhvervsmæssigt vækstområde, og en planlægning for byen skal sikre balancen mellem udnyttelsen af de erhvervsmæssige potentialer og byens rolle som bosætnings- og turistby. Skove og bakker: Mod øst i kommunen findes der ligesom i kystområdet også kvaliteter, der knytter sig til landskabet. Her er store områder med skove og bakker, hvor der er potentiale for rekreative oplevelser, friluftsliv, jagt m.v. Bosætningspotentialet her er at bo i det store landskab, tæt på naturen og stadig centralt. Sindal er en væsentlig bosætnings-, handels- og erhvervsby midt i dét landskab, med god infrastruktur og grønne kiler, der rækker ind i byen, og giver byen en grøn karakter. Også Tårs ligger i det smukke bakkelandskab som er med til at give byen dens særlige landskabelige kvaliteter. Det åbne land: l det åbne land er det i høj grad landbruget, de åbne vidder og landsbymiljøerne, der er de lokale kvaliteter. Her gælder, at der kan udvikles ved at bygge enkelte huse i en landsby og at de lokale ildsjæle og borgere kan samarbejde med kommunen om at styrke de lokale ressourcer fysiske som sociale - for at understøtte landsbymiljøet og sammenholdet. HELHEDSPLANER Det er særligt Hjørring og områdebyerne, der er vækstgeneratorer i kommunen. Derfor er det relevant at lave helhedsplaner for netop de byer, så vi sikrer, at fremtidens kommunale investeringer bliver der, hvor der er størst sandsynlighed for succes. Helhedsplanerne skal tage udgangspunkt i byernes individuelle potentialer, og det vil betyde differentierede udviklingsprofiler for byerne. Byernes fortsatte udvikling skal således bygge på deres forskelligheder og potentialer. Helhedsplanerne skal fastlægge de fremtidige udviklingsprincipper for byerne, så udviklingen sker efter en samlet plan, som bl.a. kan pege på, hvor der skal ske nyudlæg til boliger og erhverv, hvor der er behov for omdannelse og hvordan, der skal arbejdes med forbindelser og rekreative områder i byen. I mange af vores bymidter er detailhandlen presset og derfor skal der tages stilling til, hvor centerfunktionerne skal koncentreres og hvilke anvendelsesmuligheder, der skal være i bymidten for at understøtte handel, liv og aktiviteter. LOKALBYER OG LANDSBYER Det skal være godt at bo på landet. Derfor skal der, udover Hjørring og områdebyerne, også arbejdes med lokalbyernes og landsbyernes fremtidige udvikling. Der er fremgang i befolkningstallet i nogle byer, mens det er faldende i andre. Derfor er det nødvendigt at se på, hvor der er gode betingelser for udvikling og vækst og hvorfor, så de lokalsamfund, der har de største potentialer, kan trække læsset og skabe en positiv udvikling til gavn for hele landdistriktet og dermed hele kommunen. Da byerne er forskellige, er det en vigtig erkendelse, at fraflytningen fra nogle byer vil ske uanset, om der planlægningsmæssigt tages hånd om dem. Derfor skal kommunen fortsat arbejde med redskaber og metoder, som kan give de bedste betingelser for byer, der oplever fraflytning og f.eks. lukning af offentlige institutioner. Kommunen nedriver bl.a. nedslidte bygninger i landdistriktet for at øge den fysiske kvalitet og aktuelt arbejder kommunen med et projekt om forskønnelse af vejkantsbyerne langs Løkkensvej, hvor formålet er at sikre en langsigtet og bæredygtig omdannelse, og hvor ønsket også er her at udvikle metoder, der også kan anvendes i andre af vore vejkantslandsbyer. SAMARBEJDE MED BORGERNE I forbindelse med udvikling af byerne også den udvikling, der skal ske uden vækst - er det meget vigtigt aktivt at involvere borgerne, så de med til at generere og får ejerskab til såvel helhedsplaner, som ændrede bystrukturer i de mindre byer. Særlig hvad angår nedrivnings- og tilpasningsprojekter er det vigtigt, at processen sker i en helt åben dialog med de berørte borgere, der umiddelbart sættes i en sårbar situation der skal lyttes og samarbejdes for at nå langtidsholdbare og gerne nytænkende løsnin- HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 29

40 ger, der øger mulighederne og højner kvaliteten af kommunens byer. Også derfor er der behov for en landdistriktsstrategi, der bl.a. skal pege på initiativer og prioriteringer i landdistriktet og skabe tryghed, tillid og synlighed om Hjørring Kommunes udviklingsretning, hvad landsbyerne angår. Hjørring Kommune prioriterer et godt samspil mellem by og land og mellem kommune og borgere, og vil i den nye landdistriktsstrategi fokusere på et solidt samarbejde, der giver borgerne i landdistriktet mulighed for at få indflydelse på udviklingen i eget lokalområde. I et samspil med helhedsplaner for kommunens større byer, skal landdistriktsstrategien understøtte den samlede udvikling i kommunen. HJØRRING KOMMUNE VIL tage initiativ til, at der udarbejdes helhedsplaner for byerne Hjørring, Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken. arbejde med de enkelte byers attraktivitet i samarbejde med byernes indbyggere. afklare byernes, store som små, indbyrdes roller og pege på områder, hvor der forventes et grundlag for vækst og hvor udvikling kan ske uden vækst. udarbejde en ny landdistriktsstrategi, der fokuserer på et solidt samarbejde mellem by og land og mellem kommune og borgere. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 30

41 OM UDVIKLINGSSTRATEGIEN En udviklingsstrategi er et lovpligtigt dokument, der skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af en byrådsperiode. Strategien skal med politiske visioner og prioriteringer sætte kursen for kommunens udvikling. Den er et helt centralt dokument i kommunens planproces: en fireårig cyklus, der startes med en planredegørelse, dernæst en udviklingsstrategi og endelig kommuneplanen. Ifølge lovkravene skal en udviklingsstrategi indeholde selve strategien for kommunens udvikling, en oversigt over gennemført planlægning siden sidste kommuneplanproces og en beslutning om enten at revidere kommuneplanen i sin helhed eller at revidere kommuneplanen delvist med fokus på bestemte temaer eller emner. Udviklingsstrategien skal være en integreret del af den samlede planproces, hvor strategien samler op fra den senest udarbejdede kommuneplan og samtidig lægger sporet for den kommende kommuneplan. Udviklingsstrategien skal derfor sikre koblingen mellem de overordnede strategiske planer og den fysiske planlægning. Gennem revisionen af Kommuneplan 2016 udmøntes i høj grad den fysiske del af udviklingsstrategien, men kommuneplanen har også en bredere kobling til strategien, der også indeholder elementer fra strategiens øvrige temaer. Derudover realiseres strategiens temaer gennem vedtagelsen af politikker og programmer, f.eks. vedtagelsen af en ny sundhedspolitik. Samtidig hænger strategien tæt sammen med den økonomiske planlægning, via budgetlægning til bestemte indsatsområder, f.eks. til udmøntningen af vedtagne politikker. REVISION AF KOMMUNEPLANEN Ambitionen er, at Kommuneplan 2016 skal være mere end blot en fysisk plan. Derfor skal Kommuneplan 2013 revideres i sin helhed. De fem temaer fra PLUS15 skal være udgangspunktet for kommuneplanrevisionen, således at PLUS15 s brede perspektiv videreføres. Derudover indeholder kommuneplanrevisionen en række lovbestemte temaer. De stedbundende potentialer, som er beskrevet i afsnittet om byernes roller og funktioner, vil være revisionens hovedgreb, som skal binde alle kommuneplanens temaer sammen, uanset om de har rod i PLUS15 eller ej. Det vil i høj grad være temaet om byernes roller og funktioner, som vil være i fokus i kommuneplanrevisionen. Med udgangspunkt i de stedbundne potentialer handler arbejdet med byerne om at definere hver bys rolle og identitet, hvilket skal være med til at skabe et image for den enkelte by. Arbejdet med byerne skal resultere i en helhedsplan for hver af de fem områdebyer og Hjørring og tilgangen til helhedsplanerne vil være så bred, at de rummer elementer fra alle strategiens temaer, såsom bosætning, erhvervsudvikling, unge og uddannelse og sundhed. Derudover skal der arbejdes specifikt med landdistriktet, hvor der udformes en strategi med metoder og værktøjer, der kan give gode betingelser for at leve i kommunens landbyer og landdistrikt. PLANLÆGNING SIDEN SENESTE REVISION AF KOMMUNEPLANEN Siden den seneste revision af kommuneplanen i 2013, er der tilvejebragt en række tillæg til kommuneplanen. Der redegøres for disse tillæg i nedenstående tabel, hvoraf det fremgår om tillægget er vedtaget, eller om det er under udarbejdelse. HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 31

42 GENNEMFØRT PLANLÆGNING Lokalplan nr. Titel Vedtagelsesdato KP-tillæg nr L01 Hotel Fyrklit, Hirtshals L03 Havglimt (Plejeboliger), Hirtshals L03a Erhvervsområde (Biogasanlæg), Vrå L06 Kulturelle formål, Teater- oplevelseshus, Hjørring Klimatilpasningsplan for Hjørring Kommune L06 Solcellepark ved Pelsdyrparken, Tornby L01 Vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt L04 Idrætsanlæg (Hjørring Stadion), Femhøje, Hjørring L03 Erhvervsområde, Sprogøvej, Hjørring L04 Boligområde Skagensvej/Snehvidevej, Hjørring L08 Solvarmeanlæg m.m. Vrå varmeværk L01 Erhvervsområde, Sindal autoophug L01 Boligområde Højskolevej, Vrå Tilbageførsel af areal til landzone ved Åstrupvej, Hjørring L02 Godsbaneterminal, Hirtshals L02 Hirtshals Havn L10 Sommerhusområde, Tranegården, Nr. Lyngby L02a Offentlige formål (plejehjem) ved Kystvejen, Lønstrup L08 Centerområde ved Torvet, Løkken L02 Boligområde, Svanelundsvej 6, Hjørring L04 Centerområde mellem Jørgen Fibigersgade og Vanggårdsvej, Hirtshals L03 Erhvervsområde ved Sigenvej, Vrå IGANGVÆRENDE PLANLÆGNING Lokalplan nr. Titel Vedtagelsesdato KP-tillæg nr L02 Besøgslandbrug og fodboldgolfbane ved Lyngbyvej (Fun Park), Vittrup Frafaldet L07 Solcellepark ved Vinstrupvej (Hjørring Golfpark), Hjørring Forslag L03 Bydelscenter ved Ringvejen-Vandværksvej (Bilka) Hjørring Forslag L09 Erhvervsområde ved Guldagervej, Hjørring (Kornets hus) Forslag L05 Sommerhusområde vest for Hovedvejen, Tornby På vej til vedtagelse L03 Boligområde Skolevej, Tversted Under udarbejdelse 21 Udviklingsstrategi for Frederikshavnsvej, Hjørring Under udarbejdelse L01 Forlystelsesanlæg (Action House), Løkken Under udarbejdelse L02 Vindmølleområde ved Høgsted Forslag L11 Vindmølleområde ved Gårestrup Forslag L12 Vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Under udarbejdelse L03 Erhvervsområde, Vrejlev Klostervej 310 (Ørum-smeden), Tårs Under udarbejdelse L02 Idræts-, kultur og uddannelsesområde ved Stadionvej, Vrå Forslag L14 Solenergianlæg ved Egevej, Løkken Forslag L02 Lokalcenter, Nr. Lyngby Under udarbejdelse L04 Vindmøller ved Tollestrup Under udarbejdelse L05 Offentlige formål sundhedscenter m.m. ved Bistrupvej, Hjørring Under udarbejdelse L09 Rekreativt formål (Golfbane), Dybet, Løkken Under udarbejdelse L04 Offentlige formål (Sognegård m.m.), Nørregade, Sindal Under udarbejdelse 41 HØRINGSPROCES Forslag til Plan- og udviklingsstrategi 2015/PLUS15 har været fremlagt til offentlig debat fra 27. marts 2015 til 4. juni Der er i perioden gennemført en række tiltag for at fremme den offentlige debat om strategien. Der er annonceret i lokalaviser, i lokalradio, på kommunens hjemmeside og på de sociale medier. Der er gennemført tre offentlige borgermøder i Hirtshals; Sindal og Vrå, ligesom PLUS15 indgik som tema i Hva nu Nordjylland -arrangementet i Hjørring 7. maj Der har været afholdt indbudte møder, hvor fokus har været på kultur (Kulturgruppen), erhverv (Erhvervsforum) samt uddannelse (Uddannelsesforum). PLUS15 har været drøftet på møder i råd og nævn; herunder: Det Grønne Råd, Turistforum Vest; Landsbyforum; Handicapråd; Ældreråd samt Integrationsråd. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 15 høringssvar, som efterfølgende er grupperet i 40 høringsforslag i forbindelse med den politiske behandling. Behandlingen af høringssvarene har givet anledning til justeringer i PLUS15 for så vidt angår: Vægtningen af naturen i PLUS15 Præcisering af potentialer for bosætning i udvalgte lokal- og landsbyer Præciseringer vedrørende detailhandel samt kystturisme Vægtningen af landdistriktet i strategien Hertil kommer en mindre omformulering af kulturafsnittet i strategiens intro. PLUS15 er endeligt vedtaget i Hjørring Byråd den 25. juni Du kan få mere information om PLUS15 ved at kontakte Plan & Udvikling; Hjørring Kommune: plan.udvikling@hjoerring.dk/ Opgørelse pr 26. juni 2015 HJØRRING KOMMUNE, PLUS15 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 S. 32

43 Uddrag af Hjørring Kommuneplan

44 Indholdsfortegnelse Løkken 3 Løkken i fremtiden 4 Løkken i dag 8 Byens fysiske struktur 9 Det grønne og blå 13 Mødesteder og identitetsskabende elementer 16 Hvorfor bor man i Løkken? 18 Løkken i gang 20 Kystbyer og sommerhuse 23 Turisme 27 2

45 Helhedsplan for Løkken Hvad er udfordringerne for Løkken? Og hvordan dyrker vi byens potentiale for udvikling? Disse spørgsmål stiller vi skarpt på i denne helhedsplan for Løkken. Helhedsplanen skal ses som en udviklingsplan, hvor der arbejdes med de store linjer. Ingen kender byen bedre end dem, som bor der. Derfor er helhedsplanen for Løkken lavet med afsæt i borgernes stemme. Alle borgere over 18 år har haft mulighed for at svare på et spørgeskema omkring byens potentialer for udvikling. Efterfølgende er der afholdt fokusgruppemøder med udvalgte borgere. Samtidig har vi haft workshops med skoleklasser og besøgt virksomheder i byen. Helhedsplanen består af 3 dele. Byen i dag som består af en analyse, hvor bl.a. byens fysiske struktur, mødesteder og de blå og de grønne strukturer beskrives. Byen i gang som er en gennemgang af aktuelle projekter, der har betydning for byens udvikling. Byen i fremtiden beskriver principper for byens udvikling, hvor der fokus på at udnytte byens potentialer. 3

46 Løkken - den urbane badeby Løkken er feriebyen med det hele: En af Danmarks bedste strande, uendelige hvide klitter og et bymiljø, der appellerer til både store og små. Ikke uden grund besøger flere hundrede tusinde turister hvert år Løkken. Turismen udgør byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i den fortsatte udvikling. Samtidig er byens beliggenhed, kulturarv, Vesterhavsattraktioner og relativt korte afstand til Hjørring og Aalborg med til at trække nye borgere til. Alle fremtidige tiltag vil derfor have fokus på at gavne hverdagslivet i Løkken og styrke byens image som en moderne urban badeby. Nærhed mellem by og hav I Løkken er by og hav nærmeste naboer. De rekreative og aktive muligheder som nærheden åbner op for, kan bruges til at løfte den fortsatte udvikling af bosætning og turisme i byen. Ved at have et særligt turismemæssigt fokus på aktiv ferie rammer vi et bredt publikum, hvor de unge inviteres ind i bybilledet igen. Særligt udviklingen omkring Løkken Moleleje kan bruges til at tiltrække folk på tværs af interesser og alder, der kan smitte af på livet i bymidten. Bygger på historie Bygningerne i Løkken fortæller en historie om skudehandel, badeby og kystfiskeri. Dette afspejler sig tydeligt, når man bevæger sig igennem byens kvarterer. Selvom vi fremover vil give bygningerne i midtbyen et kvalitetsløft, vil det ske med respekt for historie og kulturarv. En bygningsfornyelsesstrategi vil udstikke retning og inspirere i forbindelse med både igangværende og fremtidige renoveringer af huse og områdefornyelser i bymidten. I forhold til bosætning skal den del af Løkken udvikles som den kulturhistoriske bydel. Ligesom bygningskulturen er i fokus i midtbyen, vil vi også have fokus på bevarelse af andre historiske bygninger, fx byens gamle sommerhuse, der ligger mellem havet og byen. Historiske stier og slipper giver adgang til passage mellem de gamle fiskerhuse og er med til at sikre den unikke nærhed mellem by og hav i Løkken. Disse stier er karakteristiske for byen og et vigtigt stykke kulturarv, der skal synliggøres og bevares for eftertiden. Kystfiskeriet har sin helt egen plads i Løkkens historie. Det skal vi værne om og fortsat gøre til en naturlig del af byens identitet. Af denne grund vil vi arbejde for at bevare et aktivt, professionelt kystfiskeri i byen. 4

47 Hvor skal vi sove i nat? Løkken skal byde på et rigt udvalg af muligheder for overnatning af høj kvalitet. Både i og tæt på Løkken. Nærheden til naturen skal være et bærende element i udviklingen af faciliteterne. Løkken Klithotel er et eksempel på, hvordan naturen kan tænkes ind i et overnatningsprodukt. Også andre, fx campingpladser, kan med fordel arbejde med inddrage naturen i eget produkt. Fast adresse i naturen Også i forhold til helårsbeboelse skal naturen være med til at løfte kvaliteten. I den sydøstlige del af Løkken, hvor der ikke er direkte forbindelse til havet, er der potentiale i at udbygge et net af grønne forbindelser og udnytte nærheden til golfbane og idrætsanlæg. Da nye boligområder netop udlægges i denne del af byen, vil det være oplagt at udvikle det som den grønne og aktive bydel. Herfra skal der være nem adgang til de rekreative og aktive muligheder. Der er et potentiale i at udvikle Nybæk Plantage med forskellige friluftsaktiviteter og binde plantagen bedre sammen med byen. Boligudvikling kan også ske ved at omdanne eksisterende boliger. Det tidligere sommerhusområde mellem Klostergrøften og Harald Fischers Vej har et stort potentiale for at udvikle sig til et attraktivt område med god forbindelse til klitter og hav. En omdannelse af området skal tage udgangspunkt i områdets identitet og helt særlige karakter. Byudviklingen har over en årrække bevæget sig mod øst ind i landet. Fremover skal vi vurdere om udviklingen også kan ske i andre retninger, fx mod nord, hvor der er nærhed til kysten. Gode forbindelser En væsentlig forudsætning for et velfungerende hverdagsliv er forbindelserne i byen. 5

48 Skole og fritidstilbud skal være let tilgængelige, så forældre føler sig trygge ved at sende børn ud i trafikken. Samtidig kan gode forbindelser til strand og natur motivere til, at borgerne kommer ud og rører sig. Derved kan vi understøtte de sunde initiativer i byen. Mødesteder i fokus Løkken skal være en by med puls og liv - året rundt. Derfor vil vi arbejde aktivt med byens formelle og uformelle mødesteder, så vi kan styrke sociale relationer og dynamik. Mødestederne skal gøre det muligt for borgere og turister at mødes på tværs af alder og interesse. Et af byens centrale mødesteder er Torvet, som skal fremstå harmonisk og sammenhængende. Det arbejde er allerede i gang via områdefornyelsen. Fremover skal det videreføres gennem en plan, der sikrer arkitekturen og sammenhæng ved ny bebyggelse. Turisme som løftestang Turismen er katalysator for erhvervsudviklingen i Løkken og rummer et enormt uudnyttet potentiale. Al udvikling vil selvfølgelig ske under hensyntagen til helårsbyen, så turister og helårsbeboere kan leve side om side. Der skal også være plads til at udvikle det mere traditionelle erhverv, så der fortsat er et differentieret erhvervsliv til at understøtte byens udvikling. Løkkens stolte naturværdier og kulturkvalitet skal kunne bruges i markedsføringen af virksomhedernes produkter. På denne måde bliver det en del af virksomhedernes image at ligge i Løkken. Visionskort for Løkken 6

49 Klik rundt i kortet for ideer til fremtidige tiltag. Principper for byens udvikling Udviklingen af Løkken skal ske på baggrund af de stedbundne potentialer som en urban badeby, der kan rumme både bosætning og turisme. Historien om Løkken som byen ved havet skal bevares og tænkes ind i den fremtidige udvikling af byen. Midtbyen skal udvikles som den kulturhistoriske bydel, hvor der også er plads til moderne urbane liv. Udbygning af grønne forbindelse og nærhed til aktiviteter skal bruges i en fremtidig udvikling af boliger øst for Løkkensvej. Turismen skal understøttes gennem Løkkens kulturarv og via naturens aktive og rekreative potentialer. 7

50 Løkken i dag Løkken har en enestående placering ved kysten med klitlandskab, en af Nordeuropas bedste badestrande og Vesterhavet. Historien om et samfund i et barsk klima, der har udviklet sig fra skudehandel til fiskeri-, stations- og badeby aflæses tydeligt i bybilledet og giver byen sjæl. Løkken er hjørnestenen for turisme i Hjørring Kommune, og byen rummer et særligt element med nærheden mellem strand og bymiljø. Særligt om sommeren emmer byen af liv. Samtidig ligger Løkken tæt på Hjørring og Aalborg, og Løkken har potentiale både som bosætnings-, turist- og badeby. Byen har godt 1550 indbyggere, et indbyggertal der har været svingende siden årtusindeskiftet, men som forventes at falde jævnt frem mod 2028 til knap 1450 indbyggere. Det er særligt en stor vægt af seniorer, der præger befolkningssammensætningen i Løkken, og befolkningen er generelt ældre end gennemsnittet for hele kommunen. Samtidig er antallet af børnefamilier i Løkken markant lavere end i resten af kommunen. Sammenlignet med resten af kommunen står en stor andel af boligerne i Løkken tomme. I Løkken står ca. en tredjedel af boligmassen tom, mens tallet for resten af kommunens byer er ca. en tiendedel. Tallet i Løkken dækker imidlertid også over ferieboliger og derfor er det reelt et lavere antal boliger, der står tomme. 8

51 Byens fysiske struktur Løkken grænser mod syd og nord op til store sommerhusområder, ligesom en del af boligmassen i Løkken by anvendes som fritidsboliger. Løkken ligger ud til kysten og der er direkte adgang fra byen til stranden via Ny Strandvej, Sdr Strandvej og Ndr Strandvej. Særligt forbindelsen fra Torvet via Sdr Strandvej til stranden og molelejet forbinder strand og bymiljø og er en central nerve for byen. På det stræk samt i de centrale dele af Løkken ligger en række butikker, dagligvareforretninger, restauranter, caféer og kiosker, der besøges hele året, men i særdeleshed i sommerhalvåret. En del af udvalgsvarebutikkerne er lukkede i vinterhalvåret, hvor turismen ikke skaber liv i Løkken. I forbindelse med ankomsten i den nordlige del af Løkken, ligger der et lokalcenter med to dagligvarebutikker. Løkkensvej, som er en gennemkørende vej med to spor i hver retning gennemskærer byen, og adskiller den i en østlig og vestlig del, da der kun er få krydsningsmuligheder. Når man kommer til Løkken fra den nordligste rundkørsel mødes man af massiv iøjnefaldende bebyggelse og skiltning. Den sydlige ankomst til Løkken har en mere grøn karakter. Vest for vejen ligger stranden, de ældste boligområder, bymidten med forretninger og restauranter samt sommerhusområderne. Det er også denne del, der rummer Løkkens rige bygningskulturarv i form af skudehandelstidens øst- og vestvendte huse, pakhuse, badehoteller og den karakteristiske bebyggelse fra stationsbytiden. Der ligger en række velbevarende og vedligeholdte bygninger i Løkken, men der er også mange bygninger i bymidten, som fremstår slidte, og særligt bagsiderne er med til at skæmme byen fra vandsiden, og give oplevelsen af bygningerne præg af kulisse. Nordligst i Løkken omkring Aavej ligger et gammelt sommerhusområde, der består af små ydmyge træhuse på små grunde, som er blandet med større og mere moderne parcelhuse. 9

52 Øst for Løkkensvej er der siden 1960 erne løbende opført boliger. Der ligger et meget sammensat erhvervsområde i den nordøstlige del af Løkken, hvor der ligger alt fra produktionsvirksomheder, håndværksvirksomheder til butikker med pladskrævende varegrupper og oplevelsesvirksomhed i form af Action House. Der er en bred palet af overnatningsmuligheder i Løkken i form af sommerhuse, campingpladser, hoteller og vandrerhjem. Løkken har et omfattende stisystem, der har til formål at sikre forbindelse på tværs af Løkkensvej og til stranden. Stisystemet er knyttet op til overordnede ruter i form af Vestkyststien og North Sea Trail, og en del af færdslen foregår på vejnettet. Helt særligt for Løkken er de små skjulte stier: slipper og smøger, der går på tværs af private ejendomme, men hvor der er offentlig adgang. Slipperne skaber ikke forbindelse til et overordnet stisystem, men har mere karakter af små genveje i byen og forbindelser til klitterne. De er en del af Løkkens kulturarv, idet de er spor efter de gamle bevægelsesmønstre mellem husene, der blev dannet inden matrikuleringen af Løkken. Løkken har et meget aktivt foreningsliv bl.a. med en velfungerende idrætsforening. Friluftslivet danner ramme om andre foreningsaktiviteter, der særligt knytter sig til hav, strand og Løkken Moleleje. 10

53 11

54 12

55 Det grønne og blå Løkken fremstår ikke som en grøn by, men naturen ligger i kanten af byen og udgør et potentiale for at blive inddraget i byudviklingen. Løkken grænser op til Vesterhavet med den brede sandstrand og klitlandskabet, som både landskabeligt og naturmæssigt har en høj værdi. Klitterne er hjemsted for flere sjældne insektarter, hvoraf flere er på den danske rødliste over arter, der er risiko for at uddø i Danmark. Det er især de vestligste dele af Løkken, der er præget af at ligge opad klitterne, hvor sandet fyger ind i byen og klitterne er synlige på bagsiden af bebyggelsen. Vandløbet Klostergrøften afgrænser Løkken mod nord og adskiller byen fra det nordlige sommerhusområde. Øst for Løkken består landskabet af dyrkede marker. Nybæk Plantage ligger i kanten af byen sydøst for Løkken og er et større skovområde, der primært er bevokset med grantræer. Fra kysten kan man fornemme en grøn kile gennem Løkken. Den går via Vendsyssels Plantage syd for Løkken Idrætscenter henover Fredskovsarealet øst for Løkkensvej og videre over Løkken Stadion samt golfbanerne. Kilen forbinder kysten med det åbne land, og kan derfor udgøre en væsentlig rekreativ værdi, hvis den anvendes i byudviklingen. 13

56 14

57 15

58 Mødesteder og identitetsskabende elementer Mødestederne i Løkken knytter sig primært til hverdagens gøremål. Det vil sige, at man mødes i hallen/idrætsforeningen, på skolen, i børnehaven, i butikkerne, i naturen og i midtbyen. På stranden og i naturen mødes man året rundt, mens midtbyen oftest er mødested om sommeren. Hele kyststrækningen med hav, strand og klitter er i sig selv identitetsskabende for Løkken, og strækningen rummer samtidig mange af de elementer, der er med til at tegne Løkken. Løkken Læmole og kystfiskeriet i tilknytning dertil er vigtigt for identiteten og et væsentligt element i forhold til turismen. Badehusene i Løkken Den Hvide By er et helt karakteristisk kendetegn for Løkken. De første badehuse blev opstillet i 1895 og vidner om Løkkens overgang til badeby. Derudover findes en række vartegn, som kendetegner Løkken: bunkers, sømærket, signalmasten og redningshuset. Sidstnævnte blev voldsomt beskadiget under en vinterstorm i 2015, men efter et samarbejde mellem kommunen, lokale foreninger og løkkenborgere lykkedes det at renovere og sikre huset. Sagen vidner om, hvor stor betydning redningshuset har for løkkenborgernes identitet. Derudover er Løkken ramme for oplevelser i form af Action House og den årlige Løkkenkoncert, der er kendetegnene for Løkken og som trækker folk til byen. Løkkens rige bygningskulturarv i form af de oprindelige øst-vestvendte huse og pakhuse fra skudehandlertiden, fiskerhusene og stationsbyens bygninger er med til at give identitet og autencitet til byen. 16

59 Klik rundt i kortet og læs om byens mødesteder og identitetsskabende elementer. 17

60 Hvorfor bor man i Løkken? Den væsentligste grund til, at man bor i Løkken er naturkvaliteterne med hav og strand. Det er også en væsentlig grund, at man kendte nogen i byen i forvejen, eller at man er født og opvokset i byen. Det ubetinget bedste ved at bo i Løkken er nærheden til havet og den indbydende strand. Gode muligheder for daglige indkøb og det liv som turismen skaber, er også betydeligt for løkkenborgerne. Herefter kommer byens trygge størrelse, kulturarven og mulighed for, at børn selv kan gå og cykle til fritidsaktiviteter. Der er mange, som har en fritidsbolig i Løkken. Den væsentlige årsag hertil er nærheden til hav, strand og natur. Derudover er det væsentlige grunde, at man har besøgt byen som turist og at der er en charme ved at have en fritidsbolig i en by, hvor der så stor forskel på byens puls sommer og vinter. Det er ganske få med fritidsbolig, der er født og opvokset i byen. Det absolut bedste ved at have fritidsbolig i Løkken er beliggenheden ved hav og strand. Dernæst er det muligheden for daglige indkøb, byens trygge størrelse og det faktum, at turisterne skaber liv i byen. Dette understreges af nedenstående citater fra borgerne i Løkken: 18

61 19

62 Løkken i gang Der er gennem de seneste år arbejdet med flere udviklingsprojekter i og omkring Løkken, og mange af projekterne er fortsat under udvikling og realisering. Projektet Løkken Moleleje skal skabe grundlag for nye aktiviteter i moleområdet og styrke sammenhængen mellem by og hav til gavn for lokale og turister. Projektets 1. etape en renovering og opgradering af Løkken Læmole er gennemført, og der arbejdes videre med projektets næste etaper renovering af fiskernes bygninger, etablering af et friluftshus og etablering af bedre adgang for alle til mole og hav i de kommende år. Løkken gentænkt som urban badeby er et områdefornyelsesprojekt, der udvikles og realiseres i et tæt samarbejde mellem borgerne i Løkken og Hjørring Kommune i perioden I projektet prioriteres fire konkrete områder: Der skal arbejdes med forbindelsen mellem Løkken Læmole og Torvet, således den tætte sammenhæng mellem by og hav tydeliggøres, og man visuelt ledes gennem strøget enten mod byen eller havet. I det strøg ligger to markante pladser, parkeringspladsen ved Sdr. Strandvej og Torvet, som skal forskønnes. Parkeringspladsen skal forskønnes og have en multifunktionalitet, der muliggør en alsidig anvendelse, når behovet for ledig parkeringskapacitet er lavt. Torvet skal kunne rumme både højsæson og lavsæson, således det danner ramme om ferielivet i sommerperioden, hvor butikslivet blomstrer, mens det skal have en mere rekreativ anvendelse resten af året, hvor flere butikker holder lukket. Derigennem er det tanken, at der skal være liv på Torvet året rundt. Der skal udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi. Løkken skal kunne tilbyde gode, velholdte bygninger og boliger til både nuværende og kommende borgere. Der skal være boligtilbud til alle, herunder både små og store familier, par og singler i alle aldersgrupper, herunder det grå guld. Bygningsfornyelsesstrategien skal give eksempler på, hvordan boligerne kan renoveres nutidigt med respekt for kulturarven, 20

63 således de svarer til boligefterspørgslen. De hemmelige stier skal sikres og synliggøres. Stierne er en del af Løkkens historiske udvikling og det skal sikres, at de ikke forsvinder over tid. Derfor skal der arbejdes med en synliggørelse og tilknytning til øvrige stier, så en større del af såvel turister som helårsbeboere kan benytte dem, og komme tættere på Løkkens historie. Hjørring Kommune har fået godkendt projektet Løkken Klithotel som et af 10 forsøgsprojekter ved de danske kyster. Projektet indeholder et nyt hotel i Løkken, 14 satellitværelser placeret i klitten udenpå Løkken, den anderledes wellnessfacilitet Nordlysbadet og muligheden for at udnytte vandtårn, redningshus og 10 badehuse i forbindelse med hoteldriften. Projektet skal realiseres af private investorer, og indsatsen i den kommende periode er koncentreret om at tiltrække investorer. Naturstyrelsen og Hjørring Kommune arbejder i fællesskab med et bynært skovrejsningsprojekt ved Løkken. Projektet skal forbinde byen og Nybæk Plantage, og målet er, at der etableres et offentligt skov- og naturområde af høj rekreativ og naturmæssig værdi og at sikre grundvandsinteresser i området. Borgerne i Løkken involveres i planlægningen af den nye skov, og hvis projektet realiseres, bliver der mulighed for at etablere nye friluftsfaciliteter til glæde for borgere og turister. I forlængelse af turismeudviklingsprojektet Kvalitetsløft i Løkken har 10 fødevarevirksomheder besluttet at etablere et netværk, der samarbejder om kvalitetsudvikling af fødevarer og fødevareoplevelser i og omkring Løkken. En af byens største turistvirksomheder Action House planlægger en større udvidelse af deres aktiviteter. I mange år har Action House kunnet tilbyde forskellige indendørsaktiviteter såsom gokart og bowling, men i fremtiden ønsker Action House at supplere med en række udendørsaktiviteter for hele familien. I samme del af byen planlægges for en udvidelse af det eksisterende butiksområde. 21

64 Klik rundt i kortet og læs om de igangværende projekter i byen. 22

65 Kystbyer og sommerhuse Hjørring Kommunes kyststrækning strækker sig over mere end 50 km langs Jammerbugt og Tannisbugt. Kyststrækningen indeholder en række markante kystbyer, attraktive sommerhusområder og værdifulde kystlandskaber. Kystturisme Kystturismen er den dominerende turisme i Hjørring Kommune. For at kunne fastholde kystbyernes tiltrækningskraft skal der ske en udvikling med respekt for miljøet og lokalbefolkningen. Hjørring Kommune vil arbejde for at sikre spændende kystbyer med udgangspunkt i byernes historie og med henblik på, at byerne er attraktive for både fastboende og turister. Hirtshals Hirtshals er den rå havneby, som ligger forblæst på kanten af havet. Havet, landskabet og naturen er unik og gør byen til et helt særligt sted at bo, arbejde og besøge. Byens særlige mentalitet er formet af havet, og samtidig har byen en stærk lokalhistorie, der udspringer af havet, fiskeriet og færgefarten. Byen er kendt for Nordsøen Oceanarium, der er Nordeuropas største akvarium med knap besøgende om året. Havnen er byens største potentiale i forhold til arbejdspladser, transport og mulighed for oplevelser og byliv for byens borgere samt besøgende og turister. Hjørring Kommune har fokus på at binde byen, havnen og naturen tættere sammen, at forskønne byen og at styrke hverdagslivet i byen samt en fortsat udvikling af havnen og erhvervslivet læs mere i helhedsplanen for Hirtshals. Løkken Løkken er den urbane ferieby, som har det hele: En af Danmarks bedste strande, uendelige hvide klitter og et bymiljø, der appellerer til både store og små. Ikke uden grund 23

66 besøger flere hundrede tusinde turister hvert år Løkken. Turismen udgør byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i den fortsatte udvikling. Samtidig er byens beliggenhed, kulturarv, Vesterhavsattraktioner og relativt korte afstand til Hjørring og Aalborg med til at trække nye borgere til. Hjørring Kommune har fokus på at gavne hverdagslivet i Løkken og styrke byens image som en moderne urban badeby læs mere i helhedsplanen for Løkken. Lønstrup Lønstrup er i dag først og fremmest kendt som turistby, men byen rummer også strukturer, der vidner om tiden som fiskerleje og skudehandelsplads. Lønstrup er en af de byer, hvor kulturarven træder tydeligst frem og skaber et særligt miljø. Det drejer sig eksempelvis om bymidten langs Strandvejen med oprindelige pakhuse, fiskerboliger og hoteller samt de 12 velbevarede sommervillaer på bakken ovenfor byen. Bylivet er kendetegnet ved de mange kunstnere, og det afspejler sig blandt andet gennem byens mange gallerier og kunsthåndværkere, som tiltrækker mange besøgende og turister. Byen har et stærkt foreningsliv, som bl.a. driver Lønstrup Café Bio. Hjørring Kommune har fokus på at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt hverdagsliv i Lønstrup. Kommunen har et særligt fokus på bevaring af byens særlige værdier i form af de oprindelige bygninger, det tætte gademiljø og indpasningen i landskabet Tversted Tversted er sammen med sommerhusområderne langs kysten på begge sider af byen en af kommunens mest betydende turistmål. Byen er kendetegnet ved flere mindre butikker, restauranter, caféer og lignende, som har et naturligt tilhørsforhold til byen, og er ikke præget af diskoteker, grillbarer, sommerbutikker mv. En sådan kvalitativ turisme efterspørges af stadig flere turister og besøgende. Byen har et stærkt foreningsliv, som bl.a. arrangerer Tversted Jazzy Days, Tversted Marked mv. Hjørring Kommune har fokus på at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt hverdagsliv i Tversted. Kommunen har et særligt fokus på byens autencitet, der bygger på fred, ro og natur, og som samtidig formår at byde på markante, kulturelle oplevelser. Nr. Lyngby Nr. Lyngby ligger ved en barsk kystskrænt, som er under stadig nedbrydning og betyder, at der løbende forsvinder bygninger. Byen er omgivet af sommerhusområder på alle sider og er kendetegnet ved det store feriecenter og campingpladsen i den nordlige ende af 24

67 byen. Borgerforeningen har etableret Solnedgangspladsen, som er udsigtsplads på kanten af havet. Hjørring Kommune har fokus på at fastholde bysamfundet med bymæssige funktioner som et centrum for de omkringliggende sommerhusområder og oplandet. Kommunen har et særligt fokus på feriecentrets fremtidige anvendelse som enten sommerhuse eller boliger. Kommunen vil undersøge muligheden for at etablere erstatningsgrunde og -placeringer for de grunde, bygninger og de funktioner, som forsvinder i havet. Helårsbeboelse I Hirtshals, Lønstrup og Tversted samt dele af Løkken er gennem planlægningen fastsat bestemmelser om, at boliger skal anvendes til helårsbeboelse. En fastholdelse af helårsbeboelse er under pres på grund af faldende befolkningstal i kystbyerne, som betyder, at det kan være rigtigt svært at sælge sin bolig. Hjørring Kommune vil i den kommende planperiode arbejde med denne problemstilling i en proces med borgerne i den enkelte by. Sommerhusområder Der er omkring sommerhuse i kommunen, der hovedsageligt ligger i en smal bræmme langs kysten i tæt sammenhæng med den omkringliggende natur. Sommerhusområderne er generelt kendetegnet ved en høj kvalitet med store og åbne grunde, bygninger af begrænset størrelse og en tilpasning af bebyggelsen til naturen og landskabet. Hjørring Kommune ønsker at fastholde de nuværende sommerhusområder som attraktive feriemål for turister. Kommunen vil arbejde for, at områdernes særlige kvaliteter bevares og samtidig give mulighed for, at nedslidte sommerhuse kan udskiftes med nye moderne lavenergi huse, der kan anvendes året rundt. Hjørring Kommune vil arbejde for, at der kan udlægges nye sommerhusområder langs kysten eventuelt i sammenhæng med, at uudnyttede områder udgår af planlægningen. Erstatningsgrunde Kysterosionen betyder, at der over tid visse steder langs kysten forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere vil Hjørring Kommune arbejde for, at der kan gennemføres en ny planlægning for sommerhusområder, hvor dele af fællesarealer inddrages som erstatningsgrunde, eller der etableres nye sommerhusgrunde bag sommerhusområdet. En sådan proces skal gennemføres i en dialog med sommerhusområdets ejere, grundejerforeninger og 25

68 omkringliggende grundejere. 26

69 Turisme Hjørring Kommune er blandt de 10 største turistkommuner i Danmark. Turismen tiltrækkes i stor udstrækning af kommunens stedbundende potentialer; de brede og rene sandstrande, den barske natur, de landskabelige værdier og kulturarv. Som et af kommunens væsentligste erhverv, med et stort udviklingspotentiale, er der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud og services. Turismeudviklingen skal ske i samarbejde med kommunens borgere og erhverv. Basale turistservice Den basale turismeservice skal være i orden, når turisterne besøger et ferieområde. Denne service omhandler adgang til offentlige toiletter, affaldsordninger, der giver mulighed for at man kan komme af med sit affald på offentlige områder, vedligeholdelse af nedgange og nedkørsler til strande, strandrensning, parkeringsarealer og sikkerhed for rent badevand. Den basale turistservice er derfor et strategisk arbejdsområde, som Hjørring Kommune vil have stor fokus på. Herunder at sikre, at kommunens store attraktioner har de rette faciliteter til kunne servicere de mange gæster. Kystbyer og indland Kystturismen er aktuelt den mest dominerende ferieform i Hjørring Kommune. For at kunne fastholde kystbyernes tiltrækningskraft skal der ske en udvikling med respekt for miljøet og lokalbefolkningen. Spændende kystbyer, hvor der tages hensyn til byernes udseende er således et aktiv for såvel turister som borgere. Derfor prioriteres en fortsat produktudvikling af turismeerhvervet sammen med investeringer der gør at kystbyerne er attraktive og levende bymiljøer for de fastboende. Hjørring Kommune vil arbejde for at styrke udviklingen af kystens bagland for at kunne aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og 27